Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Transkript

1 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

2 Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB BEREDSKABSFORBUNDET I BERETNING Ekstremt vejr i SNESTORM Frivillige indsat mod vandmasserne KREDS SKANDERBORG KREDS STEVNS KREDS JAMMERBUGT DE FRIVILLIGES OPGAVER FRIVILLIGPRISERNE FOR 2006 UDDELT HÆDERSTEGN REDNINGSBEREDSKABSFORLIG Hvervekoncept BEREDSKAB Et fælles ansvar Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund & Beredskabsforbundet Sponsorer, fonde og delegerede Projekt Østbørn Bedre Ældresikkerhed Forebyggelse af brande Førstehjælpsprojekter regnskab NOTER TIL REGNSKAB PÅTEGNING AF ÅRSRAPPORT ORGANISATION OG DELEGEREDE Foto: Henrik Freek Christensen, Bent Kirt Hansen, Mads Jakobsen, Line Nielsen, Niels Nyholm, Per M. Olesen, Polfoto, Martin R. Rasmussen, Thomas Sigurdsson, Stevns Brandvæsen, 3

3

4 Vi er frivillige i det danske redningsberedskab frivillige i det danske redningsberedskab udgør knap 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab Vi er over borgere, der er brandmænd er katastrofeberedskab ved orkan/ storm, ulykker, stormflod og miljøforurening er specialiserede i hundetjeneste, sø - red ning, eftersøgning etc. sørger for evakuering, transport og indkvartering ved ulykker/katastrofer uddanner befolkningen i førstehjælp, brandbekæmpelse og hjertestart. Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig orga nisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet. Der er indgået organisatorisk samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Det betyder, at deres medlemmer nu også er medlemmer i Beredskabs forbundet, samtidig med at deres egen organisation er opretholdt. Vi er frivillige, fordi vi ønsker at gøre en forskel Vi er frivillige og arbejder med meningsfyldte opgaver til samfundets fordel I nødsituationer maksimerer vi beredskabet med engagerede og veluddannede frivillige Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen og med mindre enheder, der er uddannet til højt specialiserede opgaver Samfundsmæssigt er vi en billig, dygtig og motiveret arbejdskraft Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og prisbillige førstehjælpskurser Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element Vi koordinerer de frivilliges indsats med det statslige og kommunale beredskab lokalt og på landsplan I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale frivillige beredskab Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet. n 5

5 beredskabsforbundet i 2007 Af Bjarne Laustsen, præsident for Beredskabsforbundet Regnskabet skal gøres op for 2007, og alle aktiviteter for året skal sættes i perspektiv. Nåede Beredskabsforbundet sine mål? Kigger jeg tilbage på året, så kan jeg med stolthed konstatere, at Beredskabsforbundet mere end nåede sine mål for Sammenholdt med de foregående år er organisationen fortsat på det udviklende spor, som forbundet har kørt på med fokus på at skabe en dynamisk organisation. Det sker for at imødekomme de krav, som det omgivende samfund har til en organisation af vores karakter. På en lang række områder har vi derfor fokuseret på at styrke forbundet yderligere. Udvikling er et kodeord Et af midlerne til at styrke og udvikle Beredskabsforbundet har været udarbejdelsen af den årlige strategiske handlingsplan. Beredskabsforbundet skal som frivillig organisation udvikles og udbygges inden for særligt udvalgte målområder, der samlet skal bidrage til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed. Beredskabsforbundet har som mål at implementere nye indsatsområder, der skal bidrage til øget sikkerhed og forebyggelse i samfundet og i hjemmet Beredskabsforbundet havde ved udgangen af året omkring medlemmer. Målet er en årlig tilgang af nye medlemmer. For at opnå dette er der udviklet et hvervekoncept, der er blevet implementeret på lands- og lokalplan. Det har været et ønske fra mange kommunale beredskaber, at der blev udarbejdet en form for idébank til hvervning af frivillige. Det har således på forbundets hjemmeside været muligt at hente inspiration til forberedelse og lancering af lokale hvervekampagner. Øget internationalt samarbejde med relevante organisationer, der kan styrke de frivilliges internationale indsats, er et mål. Beredskabsforbundet har i 2007 intensiveret samarbejdet med udenlandske organisationer, og der er dermed blevet arbejdet hårdt på i juni 2008 at forberede og afholde en international konference i Roskilde for frivilligorganisationerne i Europa i samarbejde med Civilförsvarsförbundet i Sverige. Det økonomiske fundament for konferencen er tilvejebragt via midler fra EU. Målet er at forbedre organisationernes virksomhed i de respektive hjemlande gennem gensidig nytte af hinandens kompetencer samt løfte den samlede europæiske frivillige ressource i forbindelse med sikkerhed og beredskab. Nøgleord er frivillighed og medborgerperspektiv. Desuden blev de første spadestik med Beredskabsforbundet som initiativtager taget til et grænsenært samarbejde ved den dansk-tyske grænse. Her gælder det om at lære hinandens kompetencer at kende og indgå et samarbejde, hvis det skulle blive nødvendigt at trække på ressourcer fra den ene eller anden side af grænsen. Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet afhængig af økonomiske midler gennem blandt andet annoncesalg og sponsorater. En lang række fonde og sponsorer har tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske muligheder, der har været med til at søsætte projekter. Beredskabsforbundet vil derfor intensivere sponsorarbejdet de kommende år. Gen- 6 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

6 nem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret. Et af de væsentligste projekter, som vi har fået økonomisk støtte til, er Bedre Ældresikkerhed. Med midler fra Foreningen Østifterne, Velfærdsministeriet samt en lang række sponsorer kan vi nu sætte fokus på forebyggelse af ulykker hos ældre i eget hjem. Det er et initiativ, som jeg ser et stort behov for i det danske samfund. Indsatsen er rettet mod at skabe et trygt miljø for de ældre over 60 år, som bor i eget hjem. I sidste kvartal af 2007 blev der med stor succes kørt et pilotprojekt i Allerød Kommune. Tilbagemeldingen var, at kursisterne havde taget rigtig godt imod de forebyggende foredrag. Fokus på det samlede redningsberedskab Der har været rettet fokus mod redningsberedskabet som helhed. Her har det for mig personligt været vigtigt at sørge for, at de personer, der er med til at passe på det danske samfund, også arbejder under respektable vilkår, hvad enten der er tale om frivillige, fuld- eller deltidsansatte. Der har således været sager i 2007, hvor jeg har følt, at Beredskabsforbundet har måttet gribe ind for at markere en holdning i et forsøg på at ændre tingenes tilstand. Det væsentligste område i løbet af året har været indgåelsen af den POLITI SKE aftale om REDNINGS - BE REDSKABET efter 2006 beredskabsforliget Vores agenda var selvfølgelig som det primære mål at styrke frivilligområdet, men også at det samlede danske redningsberedskab blev styrket. Som bekendt blev resultatet ikke helt, som vi havde håbet på, og frivilligområdet blev ikke styrket med de økonomiske midler og initiativer, som det er nødvendigt for at kunne sikre frivilligressourcen i fremtiden. Redningsberedskabet er i høj grad afhængigt af, at frivillige kan træde til specielt med de risici, som vi skal kunne imødegå i fremtiden. Beredskabsforbundet vil skabe politisk dialog, og op mod indgåelsen af beredskabsforliget fik forbundet flere lejligheder til at indgå i konstruktive dialoger med det politiske landskab. Dialoger, som det er vigtigt at vedligeholde og udbygge i fremtiden. Samtidig gav forliget også mulighed for, at Beredskabsforbundet kunne komme i dialog med en lang række aktører inden for redningsberedskabet. Der blev dannet fælles grundlag for en række holdninger, og der blev skabt forståelse for hinandens synspunkter. Der blev således skabt grundlag for et fremtidigt og konstruktivt samarbejde redningsberedskabets aktører imellem. Vi oplever i stigende grad vold mod redningsmandskab, og der er derfor brug for en indsats på dette område. De folk, som gør hverdagen tryg for resten af den danske befolkning, skal kunne arbejde uden at frygte for deres helbred på grund af volden fra tilskuere eller urostiftere. Flere steder har redningsmandskabet således i løbet af året måttet trække sig tilbage og lade ildens flammer rase ud. Heldigvis har det ikke kostet menneskeliv endnu men det kan det i værste tilfælde ende med Den klare holdning til vold mod redningsfolk er, at indsatspersonellet skal returnere i samme øjeblik, de udsættes for vold. I sådanne tilfælde vil redningsarbejdet kun kunne genoptages under politibeskyttelse. Der skal ikke gås på kompromis med indsatspersonellets egen sikkerhed, når en gruppe ønsker at udøve vold mod dem. Det kan få fatale konsekvenser, at redningsfolkene ikke kan komme frem uden politibeskyttelse. Ingen udrykninger uden politibeskyttelse og det vil være medvirkende til længere responstider, hvilket i yderste konsekvens kan koste menneskeliv. Vi skal arbejde for, at redningsmandskaberne kan udføre deres arbejde uden at skulle bekymre sig om deres egen sikkerhed på grund af vold. Udefra kommende elementer skal ikke have mulighed for at forstyrre og udsætte redningsmandskabets arbejde, når det blot forsøger at forhindre, at brande og ulykker får katastrofale udfald. I sidste ende kan det få fatale følger, da f.eks. brandfolkene kan være forhindret i at komme frem til en brand, eller hvis de må trække sig fra en brand. Det første trin til at fremme en dialog med myndigheder og politikere om problemstillingen og derigennem søge løsninger er derfor taget. For første gang i 2007 blev Den Danske Redningsberedskabspris uddelt. I den forbindelse tildeles personen, som skal hædres for en særlig indsats, en check på kr ,-. Men problemet er, at personen skal betale skat af dette beløb, og det har vi været uforstående overfor. Hvorfor skal hædersbeviser i form af pengegaver til personer, der har reddet et andet menneskes liv, være skattepligtige? Hvert eneste år tildeles en lille gruppe modige mænd, kvinder og undertiden også børn og unge hædersbevisninger for en usædvanlig modig indsats, der har været med til at redde menneskeliv. Men det er urimeligt, at de skal betale skat af hædersprisen. I en konkret sag fik Mogens Christensen i april 2007 som den første tildelt Den Danske Redningsberedskabspris af forsvarsminister Søren Gade. Med prisen fulgte også en kontant belønning på kr ,- for den livreddende indsats. I november 2006 reddede Mogens Christensen en knallertkørers liv, da vedkommende en blæsende dag blev overrumplet af bølgerne på en mole på Løkken Havn. Mogens Christensen kunne ikke vente på, at redningsbåden nåede frem og sprang derfor resolut ud i de høje bølger for at redde knallertkørerens liv. For denne heltemodige indsats blev Mogens Christensen således hyldet og tildelt det kontante beløb som han skulle betale skat af Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at personer, der redder andre menneskers liv, skal beskattes af den økonomiske hædersbevisning, som de eventuelt vil modtage. I situationen, hvor de med livet som indsats redder andres liv, 7

7 spekulerer de jo på intet tidspunkt på det økonomiske aspekt, som eventuelt venter forude. De handler rent medmenneskeligt og instinktivt. Jeg mener derfor, at de ikke skal beskattes, hvis organisationer el. lign. økonomisk vil hædre den prisværdige indsats. Jeg har derfor arbejdet politisk for, at der kan fremsættes et lovforslag, der skal fjerne denne beskatning. Til sammenligning kan det nævnes, at hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere er skattefri, når de ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller udlandet, hvis hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester og ydes som et uansøgt engangsbeløb. Sammenligner man med kriterierne for kunstnere, der modtager økonomiske hæderspriser, så skal samme regler kunne tilpasses personer, der modtager hæderspriser for at have reddet andre menneskers liv. Hædersprisen har jo karakter af en anerkendelse for deres livreddende indsats og ydes som et uansøgt beløb. Derfor burde samme regler også gælde for hverdagens helte. De skal ikke beskattes for gerninger, som de har udført til gavn for andre. En anden sag, der bestemt vedkommer hele redningsberedskabet, er forholdene og den efterfølgende sikring af personer, der kommer til skade under indsats. Deltidsbrandmanden Laurits Madsen, Støvring, tabte i oktober 2007 ved Vestre Landsret en ankesag, hvor Falck og den tidligere Støvring Kommune blev frikendt for ethvert ansvar i forbindelse med, at en skorsten væltede ned over ham under en brandslukning i Byretten i Aalborg havde i september 2006 ellers tilkendt ham en erstatning på kr Nu må Laurits Madsen i stedet betale sagens omkostninger på kr At en brandmand under en indsats kommer til skade, og efterfølgende ikke kan få dækket sin tabte arbejdsfortjene STE, kan vise sig at være en reel bombe under det danske redningsberedskab En stor del af redningsberedskabet herhjemme består af deltidsansatte og frivillige brandfolk. Vi er nødt til at kunne fastholde dem i beredskabet for at kunne bevare trygheden for samfundets borgere. Det gør vi kun ved at sikre dem gode vilkår. Men denne sag kan vise sig at få alvorlige følger for fremtidens beredskab, da det kan blive svært at hverve brandfolk i fremtiden, hvis de risikerer at miste deres førlighed uden at få erstatning. Hændelsen har fået Laurits Madsen til at stoppe som deltidsbrandmand ved Falck. Frygten er, at andre helt vil afholde sig fra at starte som brandfolk. Det er klart, at dette skader vores muligheder for at kunne opretholde et nødvendigt redningsberedskab i fremtiden, hvis det ikke er muligt at drage de involverede parter til ansvar. Vi er nødt til at sikre, at hvis uheldet er ude under indsatser, og brandfolk kommer til skade, så skal de have erstatning. Vi er ganske enkelt nødt til at finde en løsning på dette problem. Derfor vil jeg tage sagen op med både forsvarsministeren, som er øverste chef for redningsberedskabet og beskæftigelsesministeren vedrørende arbejdsskadelovgivningen. Den enkelte person skal ikke kunne stå alene tilbage med mistet førlighed og ingen erstatning. Der skal kunne placeres et ansvar hos arbejdsgiveren, da den enkelte person udfører en opgave under dennes ledelse. Beslutningerne er således truffet af arbejdsgiveren, som skal kunne drages til ansvar, når denne har et ansvar. Kredssammenlægninger Den 1. januar 2007 så det kommunale landkort anderledes ud. 271 kommuner blev til 98 storkommuner, og 14 amter blev til 5 regioner. Det medførte store ændringer, hvilket i høj grad også kom til at påvirke Beredskabsforbundet, da det ville være naturligt, at forbundets regioner og kredse fulgte de nye grænser. Det betød således den største organisatoriske ændring, som Beredskabsforbundet har gennemgået i nyere tid, da en masse kreds- og regionssammenlægninger samt nye sammensætninger af kreds- og regionsledelser skulle falde på plads. Kigger vi tilbage på sammenlægningerne, er der ingen tvivl om, at de har givet os mulighed for at skabe et styrket forbund med udgangspunkt i de større kredse, der kan være endnu mere synlige og slagkraftige i kommunerne. Ressourcemæssigt er der blevet mulighed for at samle kræfterne til gavn for lokalsamfundene. Der kan drages nytte af de enkelte kredses spidskompetencer for derved at skabe en ny stærk kreds, der kan dække flere opgaveområder. Vi skal drage fordel af synergieffekten og skabe en organisation, der i endnu højere grad kan være med til at sætte dagsordenen for de frivillige i redningsberedskabet. Samlet har det medført en reducering af regioner fra otte til fem samt sammenlægninger af kredse, så antallet nu er 75 kredse i stedet for 102. De nye kredse dækker sammenlagt 85 af landets nye kommuner, så der er god grund til at være optimistiske omkring brugen af frivillige i de kommunale beredskaber i fremtiden. Desværre er en række kommuner stadig tilbageholdende med at anvende frivillige. En undersøgelse, som Beredskabsforbundet har lavet, viser, at kun 61 af de nye 98 kommuner foreløbigt har ønsket at tegne kontrakt med frivillige om tjeneste i det kommunale redningsberedskab. Der ligger dermed et arbejde med at få ændret denne holdning, så kommunerne kan få øje på nytteværdien i at have frivillige tilknyttet det kommunale beredskab. Førstehjælp Førstehjælpsområdet er i høj grad blevet styrket, og Beredskabsforbundet har gennem året cementeret sin position, som en af landets største udbydere inden for området. Årligt uddannet vi mere end personer, og der er således sket en vækst inden for dette felt i det forgangne år. Kurser inden for førstehjælp, hjertestart og elementær brandbekæmpelse har været et område i vækst for Beredskabsforbundet i 2007, og det skyldes i høj grad en beslutning om at satse inten- 8 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

8 sivt på området. Vi arbejder hårdt for at fremme førstehjælpen herhjemme både igennem kontakt til medierne og kampagner rettet mod befolkningen og virksomheder. Der har været en stigende interesse for førstehjælp, og det er klart en tendens, som vil fortsætte de kommende år. Virksomheder er blevet mere bevidste om det signal, de sender til omverdenen ved at tilbyde deres medarbejdere uddannelse. Desuden har der været stort fokus fra mediernes side på danskernes manglende førstehjælpskunnen, hvilket også har været med til at skabe stor efterspørgsel på kurser i førstehjælp. Det virker som om, danskerne gerne vil kunne træde til og kunne agere, hvis uheldet er ude og ikke kun se passivt til. En række nye initiativer er blevet realiseret, og det sker ud fra et ønske fra virksomheder og samfundet om at få specialiserede kurser, der er skræddersyede og tilpassede de enkeltes behov. Beredskabsforbundet vil som noget nyt afholde førstehjælpskurser for forældre (og bedste forældre) til spædbørn. Kurserne skal gøre forældrene i stand til at yde førstehjælp til spædbørn. Derudover er en ny kursusaktivitet etablering af førstehjælpskurser for nydanskere. Et centralt emne i 2007 har været opsætningen og brugen af hjertestartere En hjertestarterkampagne blev i samarbejde med TrygFonden lanceret i 2006 og fortsatte hele Formålet med kampagnen var at få danskernes opmærksomhed rettet mod, at flere og flere hjertestartere kommer op at hænge i det offentlige rum. Kampagnen har foreløbigt skabt stor fokus i medierne, hvor der har været artikler og debat omkring ophængningen af hjertestartere i det offentlige rum. Beredskabsforbundets samarbejde med TrygFonden i forbindelse med uddannelse af befolkningen i hjertestarter var højt prioriteret. Vi har i løbet af året mærket stor efterspørgsel fra især virksomheder og offentlige instanser, der har ønsket at indkøbe hjertestartere og uddanne medarbejderne i anvendelsen af disse. Den frivillige indsats I løbet af året har den frivillige del af redningsberedskabet gang på gang bevist, at de er en uundværlig ressource. Der har været både store og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. Der har været både skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i. Det kan som eksempel være slukningsarbejdet ved brande, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser eller samaritervagter ved lokale sportsar rangementer. Deres vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd. Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden. Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet, og derfor fortjener de frivillige respekt. De er symbol på noget, som vi stadig og måske i endnu højere grad vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken. Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som i værste tilfælde kan betyde forskellen mellem liv og død. Året har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på. I 2007 har specielt ekstreme vejrforhold herhjemme eksemplificeret redningsberedskabets akilleshæl. Uden de frivillige ville redningsberedskabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares. Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft. Fremtiden Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle os. Vi er nødt til at stille krav til os selv, men samtidig også være realistiske omkring vores formåen. Men der skal ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som skal komme det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på områderne omkring frivilligtanken samt forebyggelse og førstehjælp. Det er specielt på disse områder, at vi står stærkt og har vores kompetencer. Vi skal kunne gå forrest og være nyskabende på disse områder. Vi har en forpligtelse til at sikre de frivillige gode vilkår og sikre samfundet tryghed. Vores strategi fordrer, at vi fortsat udvikler en styrket og dynamisk organisation, der er synlig i redningsberedskabet og i medierne Vi skal arbejde for at opretholde frivilligressourcen i redningsberedskabet. Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter har følgende projekter: Bedre Ældresikkerhed Brandsikkerhed i sommerhuse Førstehjælp og hjertestart Hvervning af frivillige til redningsberedskabet Vores dagsorden er at skabe tryghed i samfundet, og derfor skal hele den frivillige del af redningsberedskabet blive ved med at lægge det engagement og de kræfter i dens udførelse af det redningsmæssige arbejde, som den hidtil har gjort. Det signalerer vilje, og det vil bringe os langt i fremtiden og være med til at cementere vores plads som den foretrukne ressource at trække på. Samfundet stiller krav og har behov, som vi skal kunne opfylde. Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på ekstrem kort tid. Vi skal derfor være omstillingsparate og forberedte på at kunne tilpasse os. Vi skal være den aktør, som borgerne forbinder med tryghed og frivillighed. Det er heller ikke tilfældigt, at vores payoff er: Når hjælp er en æressag. n 9

9 beretning selv om Beredskabsforliget blev indgået den 24. april, blev 2007 endnu et år, der i høj grad blev præget af forligsarbejdet og af følgebeslutningerne. Et arbejde, der i øvrigt vil fortsætte ind i 2008 qua de efter forliget nedsatte arbejdsgrupper vedrørende dimensionering af redningsberedskabet og frivilliganalysen Beredskabsforliget endte efter forbundets opfattelse med forholdsvis beskedne landvindinger både for redningsberedskabet som helhed og for Beredskabsforbundets frivillige, herunder en øget årlig bevilling på ca. 1,5 mio. kroner. Mest væsentligt for forliget er måske imidlertid, at politikerne har vist stort engagement for de frivilliges situation og værdi. Og det er værd at bygge på frem mod det næste beredskabsforlig har dog langt fra alene stået i forligets stjernetegn. Vi har løst en række andre opgaver, og vi har skabt de resultater, vi havde sat os for ved indgangen til Til eksempler skal nævnes: Gennemførelse af en brandforebyggende landsdækkende kampagne i kolonihaver i samarbejde med Kolonihaveforbundet i Danmark Færdiggørelse af det landsdækkende ældresikkerhedskoncept og opstart af det landsdækkende arbejde. Konceptet er udviklet og gennemføres i samarbejde med Falck A/S Opnåelse af EU kommissionens accept af en plan for og finansiering af en international frivilligkonference (VACPE), der gennemføres i 2008 i Roskilde Gennemførelse af hovedindsatsen i førstehjælpsuddannelser på de danske småøer. Projektet løber frem til den 1. april 2008 Styrkelse af de frivilliges situation i de kommunale beredskabskommissioner. Ved udgangen af 2007 var Beredskabsforbundets frivillige repræsenteret i 82 ud af de nye 98 kommuner Gennemførelse på 2. år af kampagnen for uddannelse af borgerne i brug af hjertestartere. Kampagnen stopper den 1. marts 2008 Forøgelse af antallet af delegerede for Beredskabsforbundet Udvikling og gennemførelse af et pilotkoncept for et udvidet samarbejde mellem Falck A/S og de frivillige med henblik på at understøtte Falck i situationer med et stort kapacitetsbehov Uddannelse af befolkningen i primært førstehjælp. Samlet har forbundet uddannet knap personer i løbet af 2007 Styrkelse af infrastrukturen ved overtagelse af egne løn- og regnskabsopgaver. På det organisatoriske plan var det vigtigste nok det stykke grundarbejde, der i 2007 blev gennemført med det resultat, at bestyrelsen for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund den 20. januar 2008 besluttede at indgå et medlemssamarbejde med Beredskabsforbundet. Om byder også på en lang række aktiviteter, hvoraf mange er lokale og regionale. Af de lidt mere landsdækkende bør følgende dog nævnes: Gennemførelse af en landsdækkende kampagne for forebyggelse af brand i sommerhuse Gennemførelse af en landsdækkende hverve- og kendskabskampagne for de frivillige på landets postkontorer Udbredelse af ældresikkerhedskonceptet og herunder en omfattende kursusvirksomhed Gennemførelse af en ny kommunal analyse af behovet for frivillige i de enkelte redningsberedskaber Etablering af nye kredse i de kommuner, der endnu ikke har en forbundskreds Intensivering af det grænsenære samarbejde med tyske partnere Udvikling af førstehjælpsuddannelserne, såvel over for den enkelte borger som over for kommuner, organisationer og virksomheder Styrkelse og udvikling af samarbejdet med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Finansiering og økonomi Vi modtager hovedparten af vores indtægter fra det offentlige. Det sker via Finansloven og under Forsvarsministeriet. Udover det offentlige tilskud har forbundet indtægter qua kursussalg, annoncering og sponsorater fra organisationer og virksomheder, der deler vort syn på frivilligt ansvar i samfundet. Følgende er vist de overordnede regnskabsmæssige nøgletal. Der henvises i øvrigt til resultatopgørelse og balance: Hovedposter mdkk Indtægter... 20,4 Udgifter... 20,2 Resultat... 0,2 Egenkapital ultimo ,0 n 10 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

10 Ekstremt vejr i 2007 På blot et år er klimaet blevet et dominerende punkt på den internationale og nationale politiske dagsorden Tilpasning til klimaændringer er blevet en opgave, som de fleste aktører må forholde sig til. Klimaforandringerne vil sætte krav til en lang række sektorer i det danske samfund om at kunne imødegå følgerne af ekstremt vejr. I 2007 har vi været vidne til ek streme vejrforhold, som er et fingerpeg om, hvad vi kan forvente i fremtiden, og hvilke ressourcer der skal til for at kunne imødegå naturens kræfter. Vi op levede stormfloder i starten af året, en snestorm i februar, og en lang række oversvømmelser over hele landet, hvor det viste sig, at nogle kommuner ikke helt var forberedte på omfanget og følgerne af de nye risici. Det gjaldt for eksempel Gribskov Kommune, der i sommeren 2007 måtte sande, at det kommunale beredskab ikke alene kunne klare oversvømmelserne. Specielt fordi Gribskov ikke har frivillige i det kommunale redningsberedskab og derfor måtte spørge nabokommunerne om hjælp. Men de andre nordsjællandske kommuner havde på samme tidspunkt også travlt med oversvømmelserne, så assistancen måtte komme helt fra Vejle. Frivillige spiller en central rolle I fremtiden vil frivillige i redningsberedskabet uden tvivl komme til at spille en central rolle. De er netop den ressource, der kan trækkes på, når det ekstreme vejr rammer landet. Frekvensen af alvorlige hændelser og behovet for mandskab er nærmest umuligt at forudsige fra gang til gang, så frivillige er derfor en fantastisk styrke at have stående til rådighed. De kan træde til i stort antal, når behovet er til stede. Det kommunale beredskab skal selvfølgelig have sikret sig, at det har den nødvendige ressource. I perioder, hvor der ikke er behov for at indsætte de frivillige i skarpe situationer, vil de ikke være en økonomisk byrde for kommunen, så på alle punkter er brugen af frivillige i redningsberedskabet en optimal løsning. Som regeringens strategi lægger op til, så skal der på en lang række punkter træffes de forholdsregler, der skal til for at kunne imødegå det ekstreme vejr har for alvor vist, at det er vigtigt, at samfundet får sikret, at det danske redningsberedskab har den frivillige kapacitet, som kræves for at kunne varetage alle tænkelige katastrofer. n Fakta Uddrag fra regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, side 33-34: Hyppigere og alvorligere storme, stormfloder, kraftige regnskyl, tørkeperioder mv. kan medføre behov for flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer fra redningsberedskabet. Redningsberedskabet kan indsættes ved sådanne hændelser for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Redningsberedskabet kan endvidere assistere i spidsbelastningssituationer, hvor andre aktører med beredskabsansvar ikke fuldt ud er i stand til at håndtere konsekvenserne. 11

11 SNE TORM Frivillige indsat under snestormen En snestorm ramte den februar Danmark, og det skabte store trafikale problemer over hele landet. Frivillige fra redningsberedskabet i bl.a. Allerød, Roskilde, Vesthimmerland og Århus var indsat for at komme mange af de nødstedte bilis t er til undsætning og hjælpe kommunens hjemmepleje. Frivillige ved Århus Brandvæsen hjalp nødstedte bilister. Så ledes assisterede ni mand personer, der sad fast i sneen med deres biler. Det førte således også til indkvartering af 100 personer. I Vesthimmerland brugte ni frivillige over 260 timer på at køre hjemmeplejen rundt til kommunens ældre borgere. Frivillige i Allerød Redningsberedskab havde også en travl uge. Fem frivillige var i forhøjet beredskab fra onsdag den 21. februar til søndag den 25. februar. Den aktive indsats dækkede følgende opgaver for hjemmeplejen i Allerød kommune: Kørsel til nødkald, kørselsopgaver for natsygeplejersken, kørsel til hjemmeplejens normale rutiner og madudbringning. Under kørslen for hjemmeplejen blev der stoppet ved alle strandede biler for at se, om der var personer, som havde behov for hjælp. På Beredskabsstationen i Roskilde blev der oprettet et indkvarterings- og forplejningsområde, så beredskabet var klar til at modtage personer, der blev fragtet ind til stationen fra Roskilde og omegn. I løbet af natten bragte politiet og forsvaret personer ind, som var strandede på motorvejen, og der blev taget sig kærligt af dem med tæpper, soveposer og varme drikke. Der blev end videre serveret morgenmad, formiddagskaffe med brød og inden afrejse kl. 12 et måltid varm mad. n 12 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

12

13

14 Frivillige indsat mod vandmasserne Redningsfolk var for alvor aktive i løbet af sommeren Kraftige regnskyl skabte store oversvømmelser, hvilket gav arbejde med pumpeopgaver til de frivillige i redningsberedskabet mange steder i landet Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene havde de første dage 55 frivillige i indsats. I Ishøj var der på Ishøj Skole trængt vand ind i kælderen, hvor der således blev indsat dykpumper. Samtidig blev en af frivilligcentrets andre enheder sendt til Taastrup Landsby, hvor de skulle forsøge at beskytte et vandværk mod at blive oversvømmet. Der blev indsat to pumper med en lænsekapacitet på i alt ca liter pr. minut. 6. juli var der oversvømmelse på Frederikssundsmotorvejen/-Jyllingevej, så begge spor var spærret. Her skulle vandstanden sænkes, så vejen igen blev farbar. Senere på måneden var Motorring 3, der går rundt om København, oversvømmet. Her blev frivillige ligeledes indsat for at pumpe vandet væk. I Vordingborg var børnefestivalen Vilde Vulkaner ved at drukne i regn. Der kom tæpper fra Beredskab Næstved, mens kreds ens egne frivillige kom med ca. 300 madrasser, så børnene kunne sove inde i hallen i Vordingborg i stedet for i telte. Alt var vådt på pladsen, så det var rigtigt godt for børnene at kunne sove tørt og godt inden døre. I Frederikssund havde de frivillige også travlt med at forhindre vandskader. Den 28. juni blev kredsen anmodet om at pumpe liter overfladevand på Slangerup Speedwaybane væk. Opgaven blev løst med to brandpumper og to dykpumper. Indsatsen involverede 8 frivillige, og der blev brugt 70 mandtimer. Den 5. juli rykkede frivillige ud med brandpumpe og dykpumper for at forhindre en oversvømmelse på en lokal højskole, og dagen efter blev de frivillige indsat på fem forskellige indsatssteder i Hillerød Kommune med slanger, pumper, lysmast og mandskab, og indsatsen fortsatte lørdag, hvor beredskabet fra Frederikssund blev indsat på et 6. indsatssted i Hillerød. 18 frivillige nåede at blive involveret, hvilket løb op i 374 mandtimer. Også i Greve havde det frivillige beredskab og herunder det lokale støttepunktsberedskab haft nogle travle dage i starten af juli måned. På grund af omfanget af oversvømmelserne var man her nødt til at prioritere indsatsen, så beredskabet koncentrerede sin hovedindsats om at lede mest muligt overfladevand bort ad de normale afvandingsveje. Beredskabets indsats var primært rettet mod at sikre rådhuset og midtbyen med gymnasiet mod indtrængende vand samt at assistere borgerne i Greve Landsby og Kildebrønde Landsby med pumpeberedskab og sandsække. Kreds Nordsjælland havde hænderne fulde i juli måned. Den 5. juli blev der over fire dage ydet assistance til Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune, der havde brug for materiel og sandsække i Kokkedal, Snekkersten og Hornbæk. Sammenlagt blev der brugt 14 frivillige og 136 timer. Senere på måneden den 22. juli var der igen brug for frivillige og pumperne. Der blev pumpet fem steder i og omkring Snekkersten, som flere steder var truet af forhøjet vandstand. 22 frivillige rykkede ud for at dæmme op for vandmasserne. I alt brugte kredsen 158 mandtimer de fem dage, det tog at pumpe vandet væk. n 15

15 Kreds Skanderborg Skanderborg kreds er kendt som kredsen, der aldrig siger nej til en opgave Der er 75 frivillige i alt, og af dem er der omkring 35 aktive frivillige, som gladeligt stiller op, når der er brug for hjælp i kommunen. De frivillige hjælper dog også ofte til, når der sker noget uden for kommunen, for eksempel i Århus. Ved fyrværkeriulykken i Seest i 2004 trådte 24 frivillige fra kredsen ligeledes til og sørgede for forplejning af de udmattede brandfolk i omkring seks dage. Kredsen har et godt samarbejde med både beredskabschefen og med kommunen, og de står for at skulle have deres egen afdeling på brandstationen samt nyt udstyr. For tiden er det ofte forplejningsopgaver, kredsen arbejder med, og de frivillige mener, at det er en meget vigtig opgave, som ofte bliver overset. Kredsen bruger meget tid på forplejning og har stået ved gryderne i forbindelse med DM for Politiorkestre og VM i Orienteringsløb i Silkeborg. Derudover har de stået for væskedepot, kommunikation og været førstehjælpsvagter til halv-maraton. I 2008 vil kredsen ifølge den risikobaserede dimensionering skulle hjælpe til med belysning og nødvandsforsyning. I 2007 har kredsen brugt timer på frivilligt arbejde, hvilket er lidt færre timer end normalt. De frivillige er fra omkring 30 år til ca. 65 år. I kredsen oplever man, at det ofte kan være svært at få de helt unge til at blive i kredsen. I forbindelse med kommunesammenlægningerne blev Skanderborg kommune lagt sammen med Ry, Hørning og Galten kommuner Fakta Kredsleder: Michael Lassen Antal frivillige: 75 frivillige Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering Brand og Redning Pumpe- og lænseopgaver Belysning Det betyder, at der er nogle nye områder i for eksempel Galten, som kredsen gerne vil rekruttere nye frivillige fra. Kredsen vil nemlig gerne have lidt flere frivillige især i forhold til de nye opgaver, som er defineret i den risikobaserede dimensionering. Men kredsen ønsker sig ikke frivillige for enhver pris. Der stilles krav til de frivillige, de skal gerne kunne lidt af hvert, og de skal ikke være bange for at tage fat. I kredsen tager alle nemlig del i alle opgaver. n 16 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

16 Igennem en lang årrække har de frivillige i Stevns Brandvæsen været et stort aktiv i det kommunale beredskab. Her har man nemlig forstået at få den frivillige del integreret som et naturligt element i det samlede beredskab. Det betyder, at de frivillige er yderst veluddannede og indgår som en vigtig ressource i en lang række opgaver. I Stevns Brandvæsen satses der hårdt på kompetenceudvikling og uddannelse af frivillige for at følge samfundets udvikling og de risici, som hele tiden ændrer sig. Man er således opmærksom på både at øge de frivilliges teoretiske kendskab og de praktiske færdigheder. De frivillige ved Stevns Brandvæsen uddannes inden for det beredskabsfaglige område. Stevns Brandvæsen uddanner både inden for indsatslinien og støttelinien. I indsatslinien indgår uddannelserne Brand- og Redningsuddannelse og Bådføreruddannelse. Støttelinien beskæftiger sig med Kommunikations-, Indkvarterings- og Forplejningsuddannelse. Sideløbende uddannes alle frivillige i Førstehjælp og Elementær Brandbekæmpelse, og kan efterfølgende bl.a. deltage som førstehjælpsvagter. De frivillige på vagtholdet er uddannede i indsatslinien og kører med på udrykninger, hvor der er behov for supplerende vandforsyning eller et ekstra slukningstog. Herudover løser de frivilliges vagthold selvstændigt følgende opgaver for Stevns Brandvæsen: Kystnær søredning, miljøforureningsbekæmpelse m.m. og frigørelse ved trafikuheld. Herudover deltager samtlige frivillige bl.a. ved arrangementer og assistancer, hvor der er behov for forplejning, trafikregulering, førstehjælpsvagter, brandvagter, pumper og belysning mv. Stevns Brandvæsen er kendt for at have et godt og velfungerende beredskab med engagerede, ambitiøse og professionelle frivillige. De udfører et stort ulønnet arbejde for at kunne gøre en forskel og hjælpe, hvor der er behov. De får stor ros for den indsats, som de yder til gavn for samfundet. De frivillige bliver brugt til en lang række skarpe indsatser, så i Stevns Brandvæsen forstår man til fulde at udnytte den samfundsnyttige ressource, som de frivillige kan være og i dette tilfælde er. n KREDS STEVNS De frivillige i stevns kreds bliver brugt til en lang række skarpe indsatser Fakta Kredsleder: Helene Brusch Pedersen Antal frivillige: 49 Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering Førstehjælpsvagter Brand og Redning Søredning Frigørelse 17

17 Kreds jammerbugt Den nye kreds Jammerbugt blev oprettet i maj Af samme grund tæller kredsen også kun 7 frivillige indtil videre, da der er planer om at skaffe flere frivillige Kredsen drømmer især om at få flere medlemmer til brand og redning, så der kan oprettes en brandgruppe. På nuvæ - r ende tidspunkt er der nemlig kun én med disse kompetencer i kredsen. Derudover har kredsen mange tanker og idéer, og på sigt kunne der måske oprettes et ungdomsbrandkorps. Kredsens frivillige er fra 20 til 66 år, og for dem er det humøret og lysten, der driver værket. Trods det, at kredsen er ny, har de frivillige allerede været på mange opgaver. Blandt andet førstehjælpsvagt ved en Lars Lilholt-koncert og Nibe Festivalen og på forplejningsopgaver ved et spejdertræf i Jægerup Søpark, hundestævne i Herning og Åbent Hus for beredskab, politi og hjemmeværn i Hobro samt deltagelse ved et par messer. De frivillige i kredsen er også blevet en del af Projekt Østbørn, og i 2007 hjalp de til i Liljelejren i Hjørring. Derudover har kredsen en observatør i beredskabskommissionen, og her oplever man, at der bliver lyttet til de frivillige og deres ønsker. I alt har kredsen brugt 362 timer i Fakta Kredsleder: Tonny Mikkelsen Antal frivillige: 7 frivillige Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering Førstehjælpsvagter Brand og Redning Jammerbugt kreds har fået en masse beredskabsudstyr fra andre kredse, og kommunen har købt en personbil, som kan bruges i forbindelse med kurser og en lastbil til beredskabsopgaver. Så selv om det tager tid at bygge en kreds op, så er de frivillige aldrig blege for at hjælpe andre kredse, nu hvor udstyret er ved at være på plads. Kredsen ønsker ikke at blive alt for stor, men hvis den kan bestå af 20 aktive frivillige, så vil man være tilfreds i kredsen. n 18 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

18 de frivilliges opgaver 2007 Frivillige i redningsberedskabet er en yderst vigtig del for trygheden og sikkerheden i det danske samfund. De er uddannede til at kunne varetage FORSKELLIG ARTEDE redningsopgaver Her er et lille udpluk af de opgaver og indsatser, som de frivillige har varetaget. Oversigten skal give en idé om, hvilke opgaver de frivillige har udført i løbet af året og ikke mindst, hvor mange timer der er blevet brugt. JANUAR Den 1. januar, Frivilligcentret Hedehusene, 14 frivillige: Anmodning om assistance. To højhuse i Rødovre blev evakueret, idet myndighederne frygtede, at husene kunne styrte sammen i stormvejret. Opgaven var at tage hånd om de omtrent 70 evakuerede personer, der havde taget imod tilbuddet om at opholde sig på Hendriksholm Skole. De frivillige sørgede for, at de evakuerede fik mad og drikke. Desuden blev der leveret aftensmad til det redningsmandskab, der havde været indsat for at evakuere beboerne. Den 13. januar, Fredericia, 8 frivillige, forbrug: 48 timer: Assistance ved oversvømmelse. Udlægning af sandsække for sikring af bygninger ved Gl. Havn i Fredericia. Den 13. januar, Århus, 6 frivillige, forbrug: 20 timer: Belysning og fyldning af flasker med luft ved gårdbrand. Oplysning af skadestedet ved gårdbrand (stuehus). Fyldning af 11 stk. flaskesæt. Desuden assistance med tankvogn. Den januar, Frivilligcentret Hedehusene, forbrug 1548 timer: Assi stance med nødvandforsyning i Køge, efter at et vandværk var blevet forurenet. Opgaven var at bemande tappestederne, hvor de berørte borgere kunne hente rent drikkevand. Den februar assisterede Frivilligcentret Køge Redningsberedskab ved den endelige indsats efter drikkevandsforureningen i januar. Den 19. januar, Grenaa, 14 frivillige, forbrug: 64 timer: Suge vand fra sø, som var ved at oversvømme en gård med heste. Der blev pumpet med pumpe fra kørestel og tender. Godt 300 m 3 vand svarende til 20 cm fra søen blev pumpet op. Den 20. januar, Herning, 5 frivillige, forbrug 20 timer: Fyldning og udlægning af sandsække for forebyggelse af indtrængende vand ved kommunal institution i Aulum. Den 24. januar marts, København, 235 frivillige: Vagt på Christiansborg Slot i forbindelse med særudstillingen Kongerækken i Kunsten. Billedserien var sat i scene i De Kongelige Repræsentationslokaler, hvor man kunne opleve, hvordan kunst og historiesyn har forandret sig gennem tiden. Frivillige fra Beredskabsforbundet var blevet bedt om at stå vagt ved udstillingen. Der skulle være fem på vagt hver dag fra tirsdag til søndag i hele perioden. FEBRUAR Den 19. februar, Århus, 9 frivillige, forbrug 108 timer: Oprettelse af rensepunkt. Tre medarbejdere i særskilt skurvogn til poståbning havde åbnet brev med pulver. Personel i totalbeskyttelsesdragter til fotografering af skadested. Oprettelse af rensepunkt. Den februar, København, 14 frivillige, forbrug 340 timer: Samaritervagt ved 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena. København NordVest-kredsen har for andet år i træk fået opgaven som samaritervagt ved det traditionsrige cykelløb i Ballerup Super Arena. Udover egne frivillige er der bistand fra frivillige i Frederikssund, Allerød, Frederiksberg og København Øst/Amager. MARTS Den marts, Århus, 6 frivillige, forbrug 70 timer: Fyldning af sandsække og forstærkning af dige. Dige er ved at skride sammen. Fyldning af 300 sandsække som efterfølgende transporteres til diget til forstærkning af diget. Inspektion af truet dige. Diger langs Viengevej/Lystrupvej truet grundet smeltevand. Digerne skal inspiceres en gang i timen fra midnat til kl næste morgen. Den 21. marts, Vesthimmerland, 12 frivillige, forbrug 100 timer: En stor brand hærgede fabrikken Løgstør Rør. Flere frivillige fra Vesthimmerland Kreds var heldigvis lige om hjørnet, da alarm en indløb. Fra opkaldet blev modtaget og til det første vand ramte flammerne, gik der kun tre minutter, hvilket må siges at være en yderst hurtig responstid. Da indsatsen var på sit højeste, var op mod 160 brandmænd i gang med at bekæmpe flammerne. APRIL Den 3. april, Frederikssund, 2 frivillige, forbrug 4 timer: Vandforsyning. Efter henvendelse fra Egnsmuseet Færgegården til Frederikssund Brand- og Redningsberedskab blev vi bedt om at løse en opgave med en alternativ vandforsyning til museum pga. nedbrud på forsyningsnettet. Der blev opstillet en 700 liter vandtank på en trailer ved museet, som de ansatte så selv kunne fylde. Den 5. april, Herning, 6 frivillige, forbrug 36 timer: Vandtransport, bistand til brandslukning. Brand i 50 rundballer tæt ved landejendom mellem Herning 19

19 og Sunds. Seks frivillige blev alarmeret lidt over middag til at etablere slangevej med seriepumpning fra åløb til brandstedet. Herefter hjælp med slukningsarbejdet. Den 18. april, Herning, 10 frivillige, forbrug 73 timer: Bistand til brandslukning. Brand i stort sorteringsanlæg ved Østdeponi, Fasterholt syd for Herning. Fire frivillige alarmeret kl til assistance til slukning af stor brand i industrihal med sorteringsanlæg. Der var i alt indsat mellem brandfolk på stedet, hvor også ca. 300 tons affald skulle efterslukkes. Seks frivillige blev yderligere alarmeret ca. kl Opgaven var at bringe forplejning og drikkevarer ud til de i alt 50 brandfolk og frivillige fra Herning Brand & Redning, Falck fra Brande og Nørre Snede samt Beredskabsstyrelsen Herning. Den 27. april, Aggersund, 1 frivillig, forbrug 4 timer: Trafikregulering og førstehjælp, rekvirere ambulance, yde førstehjælp, standse blødning fra knæ, psykisk førstehjælp til tilskadekommen, rekvirere Miljøredning, trafikregulering i samråd med Politiet. Den 29. april, Fanø, 17 frivillige, forbrug 174 timer: De frivillige i Fanø Redningsberedskab havde en opgave, der gik ud på at planlægge, kommunikere og uddele forplejning i forbindelse med Ren Ø-dag. Fanø Erhvervs- og Turistforening er ansvarlig for denne opgave sammen med Fanø Kommune. Der er planlagt forskellige ruter på øen, hvor der trænger til at blive indsamlet affald. Det største areal, der skal rengøres, er ca. 20 km strand. Der mødte ca. 300 borgere op denne dag. I løbet af 4 timer var der indsamlet ca. 7 tons affald. De frivillige kørte rundt med brød og drikkevarer på de planlagte ruter. Indsamlingen afsluttedes med fælles forplejning. Denne del foregik på Rindby Strand, hvor de frivillige havde stillet borde og bænke op og sørget for, at der blev uddelt mad og drikkevarer. MAJ Den 12. maj, Århus, 9 frivillige, forbrug 66 timer: Afstivning/ afdækning, supplerende vandforsyning, afsøgning med redningshunde. Bygning med tribune afstivet efter gaseksplosion. Levering af vand til slukning med vandtankvogn. Bygning afsøgt med to redningshunde for evt. tilskadekomne. Den 19. maj, Ringkøbing-Skjern, 3 frivillige, forbrug 8 timer: vandforsyning + efterslukning. Assistance med tankvogn til vandforsyning og efterslukning af gårdbrand. Den 19. maj, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 11 timer: Forplejning af indsatsmandskab ifm. olieforurening i vand. Kl natten til lørdag blev de frivillige alarmeret til forplejningsopgave i forbindelse med en olieforurening på Kyndbyværket. Opgaven lød på bespisning af ca. 12 personer fra Beredskabsstyrelsen Sjælland. Indsatsen varede til Den 21. maj, Helsingør, 5 frivillige, forbrug 18 timer: Bistand til brandslukning. Slukning af overskud fra skovrydning stød og grene. Slukket af miljøhensyn, idet der udvikledes megen røg. Indsats med brandbil, 1 b-rør og 1 c-rør til støtte for Station Tikøb og Station Hornbæk. Vand leveret af Støttepunkt Fredensborg. Den 28. maj, Helsingør, 19 frivillige, forbrug 76 timer: Eftersøgning af bortgået. Assistance for Nordsjællands Politi til søgning af bortgået kvinde. Nærområdets bebyggelse, institutioner og udenomsanlæg gennemsøgt. JUNI Den 5. juni, Frederikssund, 2 frivillige, forbrug 4 timer: Pumpeopgave. Afværgelse af mulig oversvømmelse på en højskole i kommunen. To frivillige indsat med brandpumpe og dykpumper. Den 9. juni, Fredericia, 6 frivillige, forbrug 46 timer: Storbrand på Penta Plast i Erritsø. De frivillige bemandede 3. slukningstog fra Fredericia Brandvæsen og udførte under indsatsen brandslukning, vandtransport, fyldning af røgdykkerflasker på højtrykskompressor, belysning og førstehjælp. Den 12. juni, Slagelse, to frivillige, forbrug 10 timer: Tankvognsassistance til brand. I forbindelse med brand i beboelsesejendom deltog to frivillige fra Skælskør i indsatsen. De leverede vand til slukningsarbejdet. Endvidere lavede de trafikregulering og var med i slukningsarbejdet. Den juni, Fanø, 14 frivillige, forbrug 282 timer: Opgaven var kommunikation, p-pladser og trafikregulering i forbin d - else med Danmarks største dragefestival. Den 14. juni, Slagelse, 26 frivillige, forbrug 110 timer: I forbindelse med brand på Glasfiberfabrikken i Korsør blev de frivillige fra kommunen indsat. De frivilliges arbejde i indsatsen bestod af: Slukningsarbejde, stand-by på to stationsområder klar til indsættelse samt forplejningsopgaver. 20 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

20 Den 16. juni, Ringkøbing-Skjern, 20 frivillige, forbrug 106 timer: Flytning af skinker. 23 ton rå skinker flyttet fra væltet kølebil til ny kølebil. Derefter lukning af kørebane mens den havarerede lastbil blev bjærget. Den 27. juni, Slagelse, 8 frivillige, forbrug 16 timer: Træfældning og oprydning af nedfaldne grene i forbindelse med kraftig blæst. De frivillige fra Stationsområde Skælskør blev kaldt ud til oprydning af nedfaldne grene og væltede træer i forbindelse med kraftigt blæsevejr. Endvidere sad de standby til pumpeopgave. Den 30. juni - 1. juli, København, 12 frivillige, forbrug 144 timer: Førstehjælpsvagt ved EM i triatlon i København. Kreds København NordVest var med hjælp fra København Nord og Frederiksberg på pletten med førstehjælp til de deltagere. En førstehjælpspost på Rådhuspladsen samt to mindre poster ude på ruten. Arrangørerne bad forbundet om hjælp til bemanding af en fremskudt skadestue oprettet af to læger og tre sygeplejersker fra Amager Hospital. Skadestuen var placeret på Christians Brygge tæt på Den sorte Diamant. JULI Den juli, Beredskabsstyrelsen Sjælland, 56 frivillige, forbrug 1098 timer: Vig Festival Oppakning og klargøring til assistance: Førstehjælp, brandvagt, bårehold. Nedpakning og retablering efter assistance. Den juli, København, 15 frivillige, forbrug 700 timer: Brand- og førstehjælpsvagt. Kreds København Nord Vest har med hjælp fra Frederiksberg og København Øst/Amager udført brand- og førstehjælpsvagt ved Ballerup Kræmmerfestival. Brandvagten havde 24 timers vagt i fire dage. Kredsen havde til lejligheden lejet en fuldt oppakket autosprøjte. AUGUST Den august, Herning, 8 frivillige, forbrug 64 timer: Brandvagt under Vildbjerg Cup på campingområderne, hvor ca deltagere var indkvarteret i campingvogne og telte, ronderede to frivillige fra kl Den 4. august, Fredericia, 44 frivillige, forbrug 614 timer: Deltagelse med førstehjælps- og nødbehandlingsenhed ved triatlon-stævne i Fredericia. Der var assistance fra frivillige i Ringkøbing, Herning og Odense samt fastansatte og deltidsansatte brandfolk fra Fredericia. Vi etablerede vores TRI-koncept med nødbehandlingstelt i mål med to læger og frivillige, førstehjælpsenheder på motorcykler, i busser og på mountainbikes samt afskylning fra vandtankvogn og egen udviklet vandportal af triatleter efter svømning. Der blev givet førstehjælp til såvel tilskuere som triatleter. Tre patienter måtte med ambulance til videre behandling på sygehus. Den 21. august, Frederikshavn, 43 frivillige, forbrug 709 timer: Slukning af losseplads. De frivillige hjalp Frederikshavn Brandvæsen med at slukke og efterslukke lossepladsen vest for Frederikshavn. Det tog fem dage at slukke de ca. 400 m 3 affald. Der var desuden hjælp fra Beredskabsstyrelsen i Thisted og Herning, som lavede vandforsyning med to gange 2,2 km A-slanger. Den 25. august, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 15 timer: Pumpeopgave. Kl blev det frivillige supplerende beredskab alarmeret af vagthavende ved Frederikssund Brand- & Redningsberedskab til følgeskadebekæmpelse i forbindelse med en vandskade i en institution på Møllevej i Frederikssund. Opgaven lød på 20 cm vand i kælderen. Den 25. august, Fredericia, 4 frivillige, forbrug 25 timer: Førstehjælp Spar Nord sportsdag. Førstehjælpsvagt i Fredericia Idrætscenter ved Spar Nords sportsdag med 900 deltagere. Den 26. august, Fredericia, 6 frivillige, forbrug 36 timer: Førstehjælp ved Hannerupløbet Førstehjælpsvagt ved det årlige motionsløb i Fredericia. To faste poster og en førstehjælper på mountainbike. Den 27. august, Herning, 10 frivillige, forbrug 35 timer: Vandtransport, lys og forplejning. Frivillige fra Herning blev alarmeret til assistance ved en gårdbrand i Ørnhøj. Her var i forvejen Falck fra stationerne i Ørnhøj og Aulum indsat. Fire frivillige lavede en slangevej til Falck. Tre frivillige sørgede for lys omkring gården. To frivillige sørgede for forplejning til hele indsatsstyrken. En frivillig var radiovagt hjemme på Beredskabsgården i Herning. SEPTEMBER Den 23. september, Fredericia, 2 frivillige, forbrug 18 timer: Førstehjælpsassistance til Odense Brandvæsen. To frivillige fra Fredericia Brandvæsen assisterede frivillige fra Odense Brandvæsen med førstehjælpsvagt ved H.C. Andersen Maratonløbet 2007 i Odense. 21