Indhold. 07 Det klassicistiske etagehus: Senklassicisme og palæstil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 07 Det klassicistiske etagehus: Senklassicisme og palæstil"

Transkript

1

2 Indhold 07 Det klassicistiske etagehus: Senklassicisme og palæstil 11 Det historicistiske etagehus: Italiensk og hollandsk renæssance samt rundbuestil 15 Det håndværker-historicistiske etagehus 18 Det tidlige nationalromantiske etagehus 22 Jugend-etagehuset 26 Det sene nationalromantiske etagehus 30 Det nyklassicistiske etagehus 34 Etagehuset i international funkis 38 Etagehuset i national funkis 42 Etagehuset i den funktionelle tradition 46 Det modernistiske etagehus 50 Type-etagehuset 55 Tæt-lav-bevægelsens huse 58 Leksikon

3 INDLEDNING Indledning Kend dit etagehus De fleste danskere lever i en historisk bygning. Men kender man ikke til husets særlige karakteristika og oprindelige stil, risikerer man at ødelægge det ved ombygninger og renoveringsprojekter. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken farve facaden får. Om vinduerne bevares eller ej. Eller om taget er rødt eller sort. Med disse 13 stilblade er der hjælp at hente. Stilbladene er en opfordring til at lære sit hus at kende og bevæge sig ud på gaden. Ud for at se på de bygninger, der hver dag danner ramme om tusindvis af menneskers liv og tegner byen mere end operaer, stadionbyggerier og koncertsale: Etagehusene. Kend byens huse Stilbladene giver en introduktion til dansk etagehusbyggeri fra perioden ca De fleste danskere, der har bolig i et etagehus, bor i en bygning, der er opført inden for dette tidsrum på 150 år. Næsten alle etageejendomme, der er bygget fra 1850 erne til i dag er variationer over 13 forskellige stilarter, som denne bog samler i 13 overskuelige stilblade. Stilbladene gennemgår bygningstyperne og deres særlige, oprindelige kendetegn. Nogle bygninger er rigt udsmykkede med støbte detaljer og glaserede tegltage. Andre er bevidst gjort enkle med vægt på funktion. Forhåbentlig vil stilbladene åbenbare kvaliteter i din egen ejendom eller gade, som du ikke kendte eller før tog for givet. Og måske får den daglige cykeltur nyt indhold, når bygningerne kan placeres i en arkitektonisk og historisk sammenhæng. Få råd om istandsættelse Stilbladene er også tænkt som håndbog og opslagsværk for den enkelte ejer, lejer eller andelshaver i boligforeninger, som skal vedligeholde eller istandsætte sin ejendom. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken farve man vælger til facaden på det senklassicistiske etagehus. Eller hvilke vinduer, der sættes i det nationale funkishus. Og foretager man ændringer, der strider mod husets arkitektur, risikerer man at ødelægge det - at gøre det til en mærkelig hybrid. Derfor er stilbladene også tænkt som en samling brugbare råd om, hvad der gør den enkelte bygning til noget særligt, så man kan træffe bevidste valg og fravalg, der baserer sig på et fagligt grundlag. Stilbladene kan anvendes i interne diskussioner, på generalforsamlingen - og ikke mindst i dialog med håndværkere og rådgivere. For eksempel når det skal afgøres, hvilken farve hoveddøren skal have for at passe til huset, om man kan lave altaner eller tagterrasse uden at skæmme, og ikke mindst når det handler om, hvorvidt vinduerne bør bevares eller udskiftes. Postulatet er ikke, at man aldrig må bryde med husets arkitektur, men at enhver bør være bevidst om, hvornår og ikke mindst hvordan man bryder med traditionen, og hvilke konsekvenser det enkelte valg har for huset, gaden og byen. For fagfolk, rådgivere, kommuner og planlæggere kan stilbladene bruges i sagsbehandlingen, for eksempel når bevaringsværdierne skal fastlægges. Nye øjne på byen Etagehusene findes i alle større byer og rummer en rigdom af arkitektoniske stilarter og historier, der blot venter på at blive lagt mærke til. Vidnesbyrd om forskellige tiders varierende syn på, hvad der var skønt og kunne lade sig gøre teknisk, såvel som økonomisk, ideologisk og planmæssigt. Etagehusene minder os om, at byen har været beboet af mennesker før os. Så prøv engang at standse op: Se, hvor interessant byen er. Hvor flot den er. Og hvor mange detaljer, der åbenbarer sig for den, der ikke haster igennem. Stilbladene er ikke ment som lektier, man skal nærlæse fra ende til anden. Tværtimod er tanken, at man som læser skal kunne bladre bogen igennem og lade sig inspirere: At gå på opdagelse i sin egen by. At se sig om og glædes ved byen. Simpelthen. 1

4 INDLEDNING Tak Stilbladene er udarbejdet af arkitekt MAA Erik Iversen, som tidligere har udarbejdet en række stilblade for enfamiliehuse. Derudover har kommunikationsmedarbejder Bo Bjerre Hansen, Grundejernes Investeringsfond, seniorforsker mag.art. Claus M. Smith, Danmarks Kunstbibliotek, arkitekt MAA Tove Lading, Lading Arkitekter + Konsulenter A/S, arkitekt MAA Maja Svane og projektleder Peter Tom-Petersen, begge Bygningskultur Danmark, medvirket som følgegruppe under tilblivelsen af stilbladene. Bogen er blevet til med støtte fra Grundejernes Investeringsfond, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Margot og Thorvald Dreyers Fond og Bygningskultur Danmark. Læs også stilbladene på: Læs også om etagehusenes byggeteknik og materialer på hjemmesiden www. danskbyggeskik.dk, der er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Realdania og Renovering

5 OVERSIGT Oversigt Det klassicistiske etagehus: Senklassicisme og palæstil Det klassicistiske hus var en harmonisk, symmetrisk bygning med døre og vinduer proportioneret efter de klassiske regler. Med en pudset facade med svage reliefvirkninger skulle huset fremstå som en sluttet helhed. Den såkaldte schinkelske senklassicisme, der satte sig præg på København i 1840 erne og 1850 erne, var en taktfast, forfinet og disciplineret udgave af klassicismen. Den afløstes senere af den friere historicistiske klassicisme, også kaldet palæstil, der blandede dekorationer fra især antik, barok og rokoko. Side 7 Det historicistiske etagehus: Italiensk og hollandsk renæssance samt rundbuestil Stilen opstod i 1850 erne og blev praktiseret frem til det første årti af 1900-tallet. Bygningerne havde som de italienske renæssancehuse en markant sokkel, bygningens base, og symmetrisk placerede vinduer, der var indrammet af natursten eller cementpudset murværk. Den kontrastfulde farvesætning og facadernes dybe reliefvirkninger gav bygningerne et levende udtryk. Hollandsk renæssance og rundbuestil var andre stilistiske variationer. De historicistiske huse var ofte udstyret med opfindsomme facadeeffekter for stemningens skyld. Side 11 Det håndværkerhistoricistiske etagehus Stilarten opstod som en følge af byggeboomet i 1880 erne og varede frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det var økonomisk byggeri med beskedne lejlighedsstørrelser. Facaden var direkte inspireret af facadeskemaet fra renæssancens huse med en markant sokkel og indrammede vinduer placeret symmetrisk i facaden. Der blev ikke anvendt natursten til facadens detaljer. De blev udført som mønstermurværk eller i cementpuds. Facadeudtrykket varierede fra opfindsomme, stemningsfulde varianter til en spartansk og nøgtern teglstensudgave. Side 15 3

6 OVERSIGT Det tidlige nationalromantiske etagehus Stilarten brød igennem i 1890 erne og forsvandt gradvist i 1900-tallets første årti. Stilarten var grænsebrydende, idet den hentede sine arkitekturmotiver fra den ældre anonyme danske og skandinaviske bygningskultur. Bygningerne var sammensatte med forskellige stemningsfulde elementer som tårne, tagkviste og tagudhæng, felter med bindingsværk, mønstermurværk, kampestenssokler, granitoverliggere og varierede vinduesformater. Rødstensbygningerne fremstod dekorative og individualistiske med fine håndværksmæssige detaljer. Side 18 Jugend-etagehuset Den internationale jugendstil brød igennem i 1890 erne og varede til omkring Stilen blev også kaldt art nouveau og i Danmark ofte skønvirke. Ideen var, at verden var ny! Derfor skulle bygninger have nye udtryk, der var helt uden historiske referencer. Formsproget var inspireret af naturens organiske former og motiver, og man formgav gængse bygningsdele som vinduer, tag, karnapper og tårne på hidtil usete måder. Bygningerne fremstod fabulerende med deres kontrastrige, effektfulde og altid kunstfærdige bygningsdetaljer. Side 22 Det sene nationalromantiske etagehus Stilarten opstod omkring 1905 og praktiseredes til slutningen af 1920 erne. Det var en modnet fortsættelse af den tidlige nationalromantik. Teglstenshusene var karakteristiske med deres konsekvente brug af den rustikke, røde teglsten til facadernes bygningsdele - karnapper, frontispicer og gesimser. Det bidrog til, at facaderne fik et homogent og plastisk udtryk. De hvidmalede vinduer i det røde murværk anslog et nationalt tema. Arkitekturen var præget af det gedigne murværk, og facadeskemaet var både uformelt og klassisk roligt. Side 26 Det nyklassicistiske etagehus Stilarten var udbredt fra 1915 og frem til midten af 1930 erne. Etageboligerne havde en klar aksial facadesymmetri. Vinduer og døre fulgte de klassiske proportioneringsregler. Ideen var, at bygninger og hele boligkomplekser blev udformet med enkle, stramt geometriske bygningskroppe for at skabe en helhed af harmoni og orden. Bygningerne blev opført i teglsten og havde sadeltag, og de lange facader blev næsten aldrig brudt af karnapper eller fremspring. Materialevalget var rustikt, men uden kontraster. Side 30 Etagehuset i international funkis Stilarten fik sit gennembrud i 1930 og varede årtiet ud. Den blev en forløber for den efterfølgende modernisme. Stilarten adopterede helhjertet formsproget fra den internationale funktionalisme. Hvide vægge - glatpudsede eller støbt i jernbeton - flade tage, tagterrasser, udkragede altaner, store glaspartier, vinduesbånd og især hjørnevinduer var karakteristiske. Det epokegørende formsprog var enkelt, geometrisk og kubisk inspireret - helt blottet for dekorationer og historiske referencer. Facaderne havde en klar vandret orientering. Side 34 Etagehuset i national funkis Stilarten prægede 1930 erne. Den var inspireret af den internationale funktionalismes nye formsprog, hvor facadernes vandrette orientering adskilte sig fra de traditionelle lodret orienterede facader. Den danske version af funktionalismen oversatte de moderne strømninger til en teglstensarkitektur med enkle kubiske bygningskroppe. Bygningerne kunne have flade tage eller sadeltag. Bygningsdele som altaner, halvtage, vinduesbånd og hjørnevinduer blev udformet med vægt på facadens vandrette orientering. Side 38 4

7 OVERSIGT Etagehuset i den funktionelle tradition Stilarten opstod i slutningen af 1930 erne og dominerede boligbyggeriet frem til 1960 erne. Den ambitiøse stilart kombinerede den danske byggetradition - præcise bygningskroppe af teglsten med sadeltag - med kravet om funktionelle boliger indrettet til et moderne familieliv og dertil hørende altaner, udsigt og grønne, rekreative nærarealer. De håndværksopførte bygninger havde et enkelt og rustikt materialevalg, et nøgternt og ordentligt facadeskema. Den saglige arkitektur fremstod ofte med fine stoflige og skulpturelle kvaliteter. Side 42 Det modernistiske etagehus Stilarten fik sit gennembrud i 1950 erne med de første danske højhuse. Husene anvendte en industrialiseret byggeteknik med bærende jernbetonkonstruktioner og præfabrikerede facadeelementer. Det arkitektoniske udtryk var rendyrket moderne. Bygningerne fremstod som strukturelle volumener eller kubiske skulpturer. Facaderne blev mønstrede, relieffyldte flader af lette facadeelementer, betonkonstruktioner, glaspartier og indadgående altaner, hvor glassets transparens og betonens stoflighed var vigtige elementer i den nye æstetik. Side 46 Type-etagehuset Stilarten var resultatet af et standardiseret byggesystem, der blev udviklet i 1960 erne. Ideen var at skabe rummelige og moderne boliger på en rationel og økonomisk måde. Bygningernes skelet, dæk og vægge bestod af præfabrikerede betonelementer. Facaderne på de rektangulære boligblokke med de store husdybder kunne beklædes med betonelementer, skalmure af teglsten og træpartier. Den industrialiserede byggeproces gav stilarten tilnavnet kransporsbyggeri. Det arkitektoniske udtryk fremstod nøgternt og regulært. Side 50 Tæt-lav-bevægelsens huse Tæt-lav-bevægelsen begyndte i 1970 erne. Ideen var at skabe trivsel for beboerne i tætte, lave og overskuelige bebyggelser med adgang til terræn. Bebyggelserne fremstod som arkitektoniske helheder grupperet omkring byrum. Man var inspireret af selvgroede sydeuropæiske middelalderbyer, engelske havebyer og danske landsbyer. Det arkitektoniske udtryk kunne være klart modernistisk inspireret, være knyttet til den traditionelle danske teglstensarkitektur eller fremstå postmodernistisk med nostalgiske elementer. Side 55 5

8 DET KLASSICISTISKE ETAGEHUS Det klassicistiske etagehus Senklassicisme og palæstil Ifølge klassicismens skønhedsidealer, der stammer fra antikkens Grækenland, skulle en bygning fremstå som en sluttet, harmonisk helhed, og facaden afspejle den enkle, klare bygningskonstruktion. Det førte til en facade styret af orden, symmetri og proportioneringsregler, der angav størrelsesforhold på vinduer og døre, facadehøjden i forhold til tagfladen, sokler og taggesimsers profilering etc. I tidens løb har flere stilarter selvstændigt tolket skønhedsidealet. I den såkaldte schinkelske senklassicisme, der med inspiration fra berliner-arkitekten K.F. Schinkel huserede i København i 1840 erne og 50 erne, havde facaden et dengang moderne, diskret og forfinet udtryk. De pudsede facaders udsmykning, f.eks. refendfugede parterreetager, kvadermønstret puds, dekorerede felter under vinduerne, vinduesindramninger, fordakninger båret af spinkle konsoller, og vandrette facadebånd, skulle underordne sig den stramme helhed med svage reliefvirkninger. 6 Den disciplinerede senklassicisme afløstes sidst i 1800-tallet af den friere historicistiske klassicisme, også kaldet palæstil eller nyrokoko, hvor man med genbrug af historiske stiludtryk, især fra rokokostilen, hyldede fortiden og efterstræbte en palæagtig pondus. Stilarten holdt sig frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det populære søjlemotiv fra de græske templer fik flere udformninger, tydeligst med de indmurede søjler i facaden. Virkningen kunne også fremkaldes med murede pilastre eller med små bygningsfremspring - risalitter- én central eller to siderisalitter. I slutningen af 1800-tallet opdeltes facaden ofte i store murfelter bestående af murblændinger indrammet af lisener. Med historicismen fulgte de stemningsskabende effekter - på sin vis et brud med klassicismens ideer - i form af facadedekorationer af teatralsk karakter: Guirlander og medaljoner af stuk på facaden, brystningsbalustrader under vinduerne, og bygningen kunne få tilføjet karnapper eller et hjørnespir. Inspirationer fra barok, rokoko, engelsk og fransk klassicisme indgik i palæstilens mange varianter, dog uden at man satte helhedsideen over styr. De pudsede facader skulle skabe en stoflig helhed; facadeelementer af natursten var en undtagelse. Husene kunne have facadegavle eller frontispicer, traditionelt en flad trekantgavl eller en bueformet (segmentgavl). De barokinspirerede frontispicer havde flot svungne sider. De tidligste tage havde en relativt lav taghældning og var beklædt med skifer. Senere kom det 45 graders tegltag og det fransk inspirerede mansardtag. Senklassicisme: Hauser Plads 30, København (1855). Palæstil: Bülowsvej 7, Frederiksberg (1903).

9 Senklassicisme: Borgergade 140/Skt. Pauls Gade (1854 af P.C. Hagemann).

10 DET KLASSICISTISKE ETAGEHUS Anbefalinger Bygningsdele og overflader Klassicismen dyrkede det svage relief, så facaden opnåede en fladevirkning. Kun taggesimsen, der markerede overgangen mellem tag og facade, var markant. Farvesætningen af de klassicistiske pudsede mure vakte diskussion: Valget stod mellem hvidkalkede overflader eller en farveskala med lyse jordfarver, for eksempel udført med indfarvet mørtelpuds eller oliemalet. En historicistisk variant var blankt murværk med pudsede søjler og pilastre. Samtlige facadens vinduesformater og sprosseopdelinger var en del af husets proportionering. Alle vinduer på samme etage havde identiske formater, og de oftest hvidmalede trævinduer havde fine kitfalsede sprosser. Brugen af natursten var begrænset til trappesten eller indramning af indgangsdøre. Indgangsdørenes portaler i den klassicistiske udgave var mere afdæmpede end de kontrastfyldte barokudgaver. Sokler var pudsede, ofte i et kvadermønster. I klassicismens koncept måtte tagkviste ikke forstyrre helheden, de skulle fremstå som lette elementer i tagfladen - symmetrisk placeret. Flunkerne og taget var zinkbeklædte. Mansardtagets mange kviste havde oftest en buet tagform, ellers var det gængse en flad trekantet gavl. Skorstene og murede aftrækskanaler var placeret symmetrisk i kip. Tagmaterialet var naturskifer eller teglsten i en rød, blådæmpet eller glaseret sort udgave. Bygningsændringer og tilbygninger Det klassicistiske facadekoncept er en velproportioneret helhed understreget af en forfinet stoflighed, som principielt er uegnet til bygningsændringer og tilbygninger. Den schinkelske senklassicismes facader er uforenelige med elementer som karnapper, altaner og frontispicer, som derimod gør sig gældende inden for palæstilen. Ved tilbygning af nabohus kan man opnå et formmæssigt fællesskab ved at adoptere det klassicistiske hus facadeproportionering, reliefvirkning og ensartede stoflige materialevirkning. Palæstil: Glacispalæet, Oslo Plads 1-3, København ( af Andreas Clemmensen). Senklassicisme: Konsolbårne fordakninger, København. Senklassicisme: Egegade 22, København (1889). Senklassicisme: Skt. Annæ Plads 1-3, København ( af G.F. Hetsch). Palæstil: Trekantgavl på Alhambravej 9, Frederiksberg (1899). Senklassicisme: Bredgade 4, København (1854 af H.C. Tyberg). 8

11 DET KLASSICISTISKE ETAGEHUS Søjlekapitæl. Senklassicisme: Skt. Pauls Gade, København (1850 erne): I visse københavnske kvarterer er der en tradition for kulørte facader, som afviger fra stilartens gængse lyse, grålige nuancer - men farvesætningen bevarer dog facadernes helhedskarakter. Palæstil: Nyhavnsgade 9, Aalborg (1908): En fri historicistisk udgave af klassicismen med karnapper, balustrader under vinduerne og forskellige vinduesformer, men rudefelterne er ens. Nørresundby. Vesterbrogade, København (1901 af Frederik L. Levy) Pudsede detaljer fremstår skarpt og præcist. Ahornsgade 24, København (1886): Facadens monokrome fremtoning giver den et oprindeligt helhedspræg. Holsteinsgade 3, København (1882): Den kulørte farvesætning skaber en kontrastfyldt facade - et stilbrud. Kvadermurværket er behandlet med tyndpuds, og den grødagtige overflade slører konturerne. 9

12 DET HISTORICISTISKE ETAGEHUS Det historicistiske etagehus Italiensk og hollandsk renæssance samt rundbuestil Historicismen var udbredt fra 1850 erne og frem til det første årti i 1900-tallet. I denne periode, hvor demokratiet og industrialiseringen udviklede sig, vendte formidealerne sig bagud i tid; især mod italienske byhuse fra 1500-tallets renæssance. Husene var synonyme med begreberne borgerlig dannelse og solid velstand, hvilket var hvad historicismens ekspressive facader skulle signalere. Med en kontrastfuld detaljering kunne man iscenesætte det enkle facadeskema til en effektfuld, til tider spektakulær gadefront. Det symmetriske blev understreget af husets hjørnekvadre og den centrale indgangsportal. Parterreetagen gav med sine tunge naturstenskvadre huset en tung base. Vinduerne blev eksponeret med dekorerede indramninger af natursten, der stod i skarp kontrast til murværkets glatte teglsten eller pudsede overflader. Vandrette facadebånd eller -gesimser strammede facadeskemaet op. Karakteristisk var den lave taghældning og tagudhænget med udskårne trækassetter på undersiden, som blev båret af kunstfærdigt udformede tagkonsoller. Detaljeringen, især profileringen, af vinduesindramninger, sålbænke, gesimser, kvadre, portaler skulle være nøje afstemt, så facaden fik en levende reliefvirkning, der både fremhævede detaljen og helheden. Facadedekorationernes motiver kom fra den klassiske arkitektur. Den hollandske (ny)renæssance dyrkede dog gavlmotiver med volutter, der var hentet fra den karakteristiske hollandskinspirerede arkitektur på kong Christian IV s tid. Forbillederne kunne være bygninger med vælske gavle såsom Rosenborg Slot, Jens Bangs Stenhus etc., og bygningerne fremstod typisk i rød blankmur med imiterede sandstensbånd og -detaljer udført i cement. Rundbuestilen, der florerede i årtierne omkring 1800-tallets midte, var derimod inspireret af tysk arkitekturs anvendelse af romanske motiver fra Italien - murede buer. Man ønskede relieffyldte facader som under den italienske renæssance. Vinduer og døre blev kronet med cirkulære elegante murstik. Taggesimser blev også udført med teglstensbuer. Historicismens holdninger til, hvordan de historiske formudtryk skulle anvendes, kom til at spænde vidt: Fra den loyale og indlevede gengivelse af de historiske proportionsprincipper og tilhørende ornamentering til den ukorrekte, frigjorte gengivelse af historiske motiver. Man prioriterede det stemningsfulde og kombinerede ofte flere stiludtryk i hidtil usete variationer. Opfindsomheden rettede sig især mod materialer, som kunne erstatte de kostbare natursten. Sidst i 1800-tallet blev det populært at tilføje de regulære facader nye elementer som tårne, mansardtårne, kupler, spir, udkragede karnapper og dekorative altaner. Detalje, Danmarksgade, Aalborg (1881 af H.J. Holm). Italiensk renæssance: Fælledvej 25, København (1884). 10

13 København, Palægade/St. Kongensgade ( af Philip Smidth).

14 DET HISTORICISTISKE ETAGEHUS Anbefalinger Bygningsdele og overflader Den glatte røde teglsten og en tilsvarende orangegul teglsten blev populære som kontrast til de rustikke sokler, indramninger og gesimser. En nænsom afrensning og en genopfugning af murværket kan anbefales det kan vandskuring, tyndpudsning eller malerbehandling ikke. Facademurværket kunne også være glatpudset og behandlet med facadeoliemaling, ligesom indramninger og gesimser. Her er farvesætningen vital for husets udtryk; ekspertbistand til malingstype og farvevalg anbefales. Ved facader med natursten var valget af farver og overfladefladebehandling en måde at accentuere kontrasterne på; eksempelvis med glathugggede, stokhuggede eller ru, brudte flader. Naturstenene kunne være erstattet med cementpudset beton med et tilslag, så overfladen imiterede granit eller sandsten. Specielle teglsten - formsten, glaserede eller stærkt kulørte sten - var en anden dekorativ effekt. Der udvikledes en teglstensarkitektur med fine stoflige strukturer i murblændinger og raffinerede profileringer ved gesimser og indramninger. Sokler, ofte cementpudsede med kvadermønstre, kunne være forhøjede til parterreetagen, der blev en del af husets tunge base. Taget var oprindeligt skiferbeklædt med lav hældning, gerne udført som det såkaldte københavnertag; senere kom tegltaget til samt mansardtag. De sprosseopdelte trævinduers proportioner var indpasset i facadeskemaet; farvesætningen var kontrastfuld - hvid eller mørke kulører. Ændringer af vinduesformater og profileringer forringer bygningens udtryk. Hollandsk renæssance: Jernbanegade, Hobro. Rundbuestil: Trianglen, København ( af Ferdinand Jensen). Trianglen, Østerbrogade 72, København (1894 af S.C. Petersen-Hinrichsen). Italiensk renæssance: Bredgade 63, København (1886 af Ferdinand Jensen). Bygningsændringer og tilbygninger Hustypens robuste og markante facade er en helhed, hvor eventuelle ændringer kræver stor indlevelse i den enkelte bygnings udtryk. Stoflighed, reliefvirkning, farvevalg og bygningshøjder er vigtige ved tilbygning af nabohus. Italiensk renæssance: Kvægtorvsgade 1, København (1885). Hollandsk renæssance: Skt. Annæ Plads 19, København (1890 af Albert Jensen). 12

15 DET HISTORICISTISKE ETAGEHUS Dørparti, Aalborg. Dørparti, København. Facaden til venstre har en autentisk, men tilsodet stoflighed. På facaden til højre har de cementpudsede bygningsdele fået en malerbehandling - og en fersk stoflighed. Facaden er oprindeligt oppudset med indfarvet mørtel. Den er repareret flere gange i tidens løb med indfarvet mørtel og fremstår med en karakterfuld patinering. Vinduesparti, Frederiksberg. Dørparti, Frederiksberg. Facadedetalje, Aalborg. Facadedetalje, Frederiksberg. Facadedetalje, København. Nærbillede af en facadereparation med indfarvet mørtel. Rundbuestil: Vodroffsvej 3, Frederiksberg (1868). Vinduesparti, Griffenfeldsgade 6, København (1904). Den cementstøbte portal (med tilslag) fremstår med sin oprindelige stoflighed. Det gør det tilstødende kvadermurværk ikke, da det har fået en malerbehandling. Tilsodet facade i blankmur, Gammel Kongevej, Frederiksberg. Murværket på den identiske nabobygning er nænsomt afrenset. 13

16 DET HÅNDVÆRKER-HISTORICISTISKE ETAGEHUS Det håndværker-historicistiske etagehus Industrialiseringen skabte i slutningen af 1800-tallet folkevandringen fra land til by. Og det skabte et byggeboom, hvor gader og hele kvarterer blev bebygget af håndværksmestre i løbet af få årtier. Det var økonomisk byggeri, til tider ren spekulation, men også byggeri med ambitioner om godt håndværk og med lyst til at dekorere. Hustypen er kendetegnet ved dens regulære, taktfaste vinduesopdeling, som afspejlede lejlighedsstørrelserne, og de ensartede etagehøjder, der akkurat overholdt myndighedernes minimumsmål. blev udnyttet til beboelse enten med traditionelle lette kviste eller med store tunge kviste med frontvægge af murværk og bindingsværk. En kvisttype, der er et særkende for stilarten. Håndværkerhusene kunne via de regulære konstruktioner, den traditionelle proportionering af facaderne og en kultiveret materialeglæde fremstå som en optimering af en økonomisk hustype. Denne enkle hustype blev dog også opført i ekstravagante udgaver med karnapper, hjørnetårn eller spir. De ensartede volumener gav gadebilledet et homogent udseende. Men enkeltvis skilte bygningerne sig ud med individuelle dekorationer, farve- og materialevalg. Facaderne fulgte renæssancens facadeskema; en markeret tung sokkel, indramninger af vinduer og indgangsdør samt facade- og taggesims. Udsmykningerne skulle fremstå i kontrast til facademuren og med reliefvirkning. Soklen blev udført i murværk eller med cementforstærket puds, overflader der illuderede ru eller glatte kvadersten. Indramninger og gesimser blev også udført i teglsten eller cementpudset. Teglstensudgaven kunne være med traditionelle sten eller de populære specialsten med kurvede eller kantede former, kulørte farver, glaserede eller med reliefmønstre. Den cementpudsede variant kunne suppleres med industrielt fremstillede støbte figurer og dekorationsfragmenter. Facademurværket var blanke teglsten eller pudset murværk. Tagetagen København. Christiansgade, Aalborg. 14

17 Korsgade 10-12, København (1891).

18 DET HÅNDVÆRKER-HISTORICISTISKE ETAGEHUS Anbefalinger Bygningsdele og overflader Gårdfacaden var nøgtern, ofte opført i gule teglsten uden udsmykninger. Mens gadefacaden skulle være præsentabel og dekoreret. Facadeudsmykningen blev udført i mange variationer, understøttet af tegl- og cementindustriens store udbud af dekorative bygningskomponenter. Resultaterne var til tider mere opfindsomme end regelrette i stilhistorisk sammenhæng. Facadeudtrykket kunne være afdæmpet, f.eks. med murstik og mønstermurværk lavet af samme stentype. Eller markant med materiale- og farvekontraster i facaden bestående af f.eks. blankt murværk og kraftigt profilerede cementpudsede indramninger. Det 45 graders sadeltag var beklædt med skifer, røde tegl- eller cementtagsten. Trævinduerne i facaden og på kvisten var sidehængte med to eller tre fag og havde en enkel dannebrogsopdeling uden mindre sprosser. Indgangsdøre var trærammedøre opdelt i felter eventuelt suppleret med rosetter, imaginære træsøjler eller felter med farvet glas. Facademurværket var oftest glatte røde eller gule maskinsten. Sundt murværk kan renoveres med afvaskning og genopfugning. Forvitrede mursten kan udskiftes sten for sten, mens forvitrede murflader kan filtses, malerbehandles eller få en mørteloppudsning. Tyndpudsning eller vandskuring af facadevægge slører husets stoflighed og er sart overfor fugt i murværket. Ved facaderenovering er det vigtigt at fremhæve det enkelte hus særlige karakteristika. Via farvevalget til vinduer, døre og indramninger ønskede man oftest at skabe en kontrastfuld facade. Bygningsændringer og tilbygninger Ændrer man vinduernes proportioner og profileringer, facadens stoflighed eller indgangsdørens håndværksmæssige finish forringer man hustypens arkitektoniske pondus. Hustypen kan tilbygges med nabohus når sokkel- og taggesimshøjder, facaderytmen og materialernes stoflighed afstemmes. Halmtorvet 36-38, København (1891 af Julius Bagger). Schleppegrellsgade, Århus. 16

19 DET HÅNDVÆRKER-HISTORICISTISKE ETAGEHUS Ejendommen til venstre har bevaret det oprindelige facadeudtryk - til højre skæmmer eternittaget, tagkvisten, altanerne, vinduesprofiler og sprossedelingen facadeudtrykket. Farvesætningen af stueetagens refendfugede facade giver facaden tyngde og står afdæmpet i forhold til det patinerede murværk. Tyndpudsning og vandskuring afhjælper ikke murens fugtproblemer. Dannebrogsgade, Aalborg. Den ombyggede tagkvist skæmmer facaden. Originale symmetriske indgangsdøre er præsentable og udstråler godt håndværk. Dørpartier med tofløjede fyldningsdøre af træ er dekoreret med farvet glas eller træskærerarbejde. Uoriginal enfløjet dør og portal med asymmetrisk inddeling. 17

20 DET TIDLIGE NATIONALROMANTISKE ETAGEHUS Det tidlige nationalromantiske etagehus Nationalromantikken var en livlig og grænsebrydende stilart. Den brød igennem i 1890 erne. Inspireret af tidens store interesse for dansk og nordisk kultur og historie fandt man nye nationale og regionale ideer og motiver til en historicistisk stilart. De rustikke middelalderborge, de regulære bindingsværkshuse, de kulørte svenske landhuse, de norske stavkirker o.l. blev nye arkitektoniske motiver. Stofligheden i det malede træværk, den røde teglsten og den robuste granit inspirerede. De nedarvede regionale byggeskikke blev værdsat. På fabulerende vis kunne facaden bygges op med romantiske effekter som tårne, spir, udkragede karnapper, tagkviste, bindingsværk, sokler af kampesten. formglæde. Begejstringen for den røde teglsten, et nationalt materiale, førte til en teglstensarkitektur med store buede murstik, cirkulære frontispicer, markant mønstermurværk. Rundbuer fra ældre nordisk arkitektur og svungne gavle fra nybarok kunne også indgå i stilen. Udtrykket i facaden kunne skifte fra rå granit i soklen til glatte granitfacadebånd og mønstermurværk i etagerne afsluttet med groft tømmer i kvistens bindingsværk. Bygningernes ornamentik tog afsæt i vikingetidens symboler og i den simple geometri med cirkler og kvadrater. Stilarten turde bryde den traditionelle stramme facadesymmetri; stuetagen kunne have store vinduer med buede murstik, mens overetagerne havde små rektangulære vinduer; karnapper, frontispicer, facadegavle, indgangsdøre mm. kunne placeres asymmetrisk i facaden, når en praktisk indretning af bygningerne talte for det. Men også, hvis det kunne skabe en effektfuld facade. Facaderne var sammensatte med flere arkitektoniske former, man prioriterede det karakterfulde og underholdende udtryk. Bygningerne var individualistiske, ofte unikke. De bedste fremstod uhøjtideligt med en smittende materiale- og 18

Stilblade. Temaer. Etagehuse. Altaner Baggårde og gårdfacader Tagkviste og tagelementer

Stilblade. Temaer. Etagehuse. Altaner Baggårde og gårdfacader Tagkviste og tagelementer Stilblade Temaer Etagehuse Altaner Baggårde og gårdfacader Tagkviste og tagelementer Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for etagehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for 3 tværgående

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Stilblade. Historiske huse

Stilblade. Historiske huse Stilblade Historiske huse Stilblade - Historiske huse Med stilblade for de historiske huse ønsker Aalborg Kommune at optimere bevaringen af ældre huse i Aalborg Midtby, opført fra 1500-1600-tallet og til

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013)

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Del 3 - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand Sådan køber du regnvandssystemerne fra VMZINC: Er du nu blevet inspireret til at montere regnvandssystemerne fra VMZINC på dit hus, så kontakt

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

DET DANSKE ENFAMILIEHUS. Indholdsfortegnelse. Den romantiske borgerlige villa, ca. 1860-1920. Historisme ca. 1850-1930. Nationalromantik 1850-1920

DET DANSKE ENFAMILIEHUS. Indholdsfortegnelse. Den romantiske borgerlige villa, ca. 1860-1920. Historisme ca. 1850-1930. Nationalromantik 1850-1920 Indholdsfortegnelse Den romantiske borgerlige villa, ca. 1860-1920 Historisme ca. 1850-1930 Nationalromantik 1850-1920 Murermester villaen, ca. 1913-1930 Funktionalismen Den funktionelle villa Statslånshuset

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Retningslinjer til fortolkning af den bevarende Lokalplan 92 Retningslinjer til fortolkning af den bevarende lokalplan 92 er udarbejdet i et samarbejde

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2001 BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf.: 96 84 84 84 Udgivelsesår: 2001 Titel: Redaktion: Layout:

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg

Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg I N D H O L D Indledning 2 Hertugbyen i 2003 2 Fremtidig bevaring i området 2 Tagform 3 Skorstene 4 Kviste og ovenlys 4 Tagrender og nedløb

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

Facaderenovering og det der følger med

Facaderenovering og det der følger med Facaderenovering og det der følger med Indledning... 1 Afrensning og oppudsning... 2 Udbedring af revner... 9 Bærejern til indvendig trappe... 13 Kvisten: Råd og rust... 18 Gesimser, sålbænke, sokkel og

Læs mere

Region: Region Midtjylland. Kommune: Randers. Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV. Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD.

Region: Region Midtjylland. Kommune: Randers. Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV. Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD. Region: Region Midtjylland Kommune: Randers Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD Ejer: Verdo A/S Kontaktperson: Verdo, Claus Nicolai Løvgreen e post: clo@verdo tlf.:

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

1 Skive Byfond Inspirationskatalog

1 Skive Byfond Inspirationskatalog 1 Skive Byfond Inspirationskatalog INSPIRATIONSKATALOG Skive Byfond blev stiftet af Skive Byråd i 1996. Fondens formål er at virke for bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Middelfart Kommune LOKALPLAN NR. 23.22. Bevaring i området ved Algade og Østergade. Juni 2000

Middelfart Kommune LOKALPLAN NR. 23.22. Bevaring i området ved Algade og Østergade. Juni 2000 -7 Middelfart Kommune LOKALPLAN NR. 23.22 Bevaring i området ved Algade og Østergade Juni 2000 -6 Indholdsfortegnelse -5 Lokalplanområdet 01 Lokalplanens baggrund og formål 01 Lokalplanområdets omgivelser

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

BYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

BYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N BYGGERI I LANDZONE Vejledningshæfte om BYGGERI

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Inspirationskatalog Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Vi har gjort det nemt at vælge. Luk selv op og kig... Når man skal vælge nye døre og vinduer til sit hus, er det vigtig, at man gør det

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger. 7 bygninger (bygn. 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8) er af flere omgange sammenbyggede til én sammenhængende skolebygning.

Læs mere

Beskrivelse og anbefalinger for områdets bebyggede strukturer, byggeskik og bygningstyper. Randers Kommune BILAG 5 til lokalplanforslag 520 1

Beskrivelse og anbefalinger for områdets bebyggede strukturer, byggeskik og bygningstyper. Randers Kommune BILAG 5 til lokalplanforslag 520 1 Vester Altan, Randers VEJLEDNING Beskrivelse og anbefalinger for områdets bebyggede strukturer, byggeskik og bygningstyper Randers Kommune BILAG 5 til lokalplanforslag 520 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Vester

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side

Læs mere

ODDER SET MED NYE ØJNE

ODDER SET MED NYE ØJNE ODDER SET MED NYE ØJNE Peter Olesen i Pakhuset Tirsdag den 14. april 2015 havde Odder besøg af kulturformidler, foredragsholder og debattør Peter Olesen -mangeårig journalist i Danmarks Radio. Uddrag af

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Facadevejledning. for Løgstør midtby Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF FACADE OG UDSKIFTNING AF VINDUER MOD BUGTEN ETAPE 1 Registrering og arbejdsbeskrivelse 22.03.2015

ISTANDSÆTTELSE AF FACADE OG UDSKIFTNING AF VINDUER MOD BUGTEN ETAPE 1 Registrering og arbejdsbeskrivelse 22.03.2015 Skovvejen 44-46 8000 Århus C Registrering og arbejdsbeskrivelse 22.03.2015 0.0 INDHOLD 1.0 Generelt 3 1.1 Bygningsdata 3 1.2 Bygherre 3 1.3 Arkitekt 3 2.0 Baggrund for projektet 4 2.1 Kort om Klintegaarden

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK Statements fra museumsinspektør Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer har ikke nogen naturgiven skæringsdato for det historiske snit Vi bevarer for nutiden og eftertiden i ønsket om, at det vil gøre

Læs mere

TAG- OG FACADESYSTEMER. tag- og facadesystem. - klassisk nytænkning i zink

TAG- OG FACADESYSTEMER. tag- og facadesystem. - klassisk nytænkning i zink TAG- OG FACADESYSTEMER tag- og facadesystem - klassisk nytænkning i zink - en smagfuld løsning VMZ Adeka er en ny stilfuld mulighed for tag og facade til både ny og bestående arkitektur. På grund af dens

Læs mere

TAGPAP INSPIRATION. Pålægningsmetoder med tagpap - med meget forskellige visuelle udtryk og anvendelsesområder

TAGPAP INSPIRATION. Pålægningsmetoder med tagpap - med meget forskellige visuelle udtryk og anvendelsesområder TAGPAP INSPIRATION Pålægningsmetoder med tagpap - med meget forskellige visuelle udtryk og anvendelsesområder Fugletårn i Vorup Enge ved Gudenåen Kuplen på det naturskønne udkigstårn giver udfordring til

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg Af Marianne Goral Krogh I forbindelse med det landsdækkende arrangement Bygningskulturens Dag 2005 blev der sat fokus på modernisme, nærmere

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

EN DØR ER IKKE BARE EN DØR

EN DØR ER IKKE BARE EN DØR Januar 2011 Skræddersyede førsteklasses dørløsninger som kan tilpasses dit hjems personlige stil EN DØR ER IKKE BARE EN DØR Du kan opleve Selection dørløsninger hos udvalgte forhandlere. Find dem og en

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING. De Svenske træhuse. Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H.

SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING. De Svenske træhuse. Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H. SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H. Kofod/im Til Teknik- og Miljøudvalget Sag DE SVENSKE TRÆHUSE Baggrund Sagsfremstilling I 1987

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Det gamle Snekkersten

Det gamle Snekkersten Det gamle Snekkersten Lokalplan 1.122 Forslag af 19. april 2010 Lokalplanen består af to dele: 1. Redegørelsen Redegørelsen kan betragtes som forordet til planens 2. del, Bestemmelserne (paragrafferne).

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere