BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE"

Transkript

1 BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE Vejledning til bevaring af landsbymiljøet

2 Indhold Bevaring i Gl. Skovlunde Udgivet januar 2009 By og Erhvervsudvikling Ballerup Kommune Foto: By og Erhvervsudvikling Grafik: Airborne Grafisk Design Vejledning til bevaring af Gl. Skovlunde Dit hus en del af Gl. Skovlunde Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil Historicisme Bedre Byggeskik Statslånshuset Typehuset Modernismens huse Andre huse Tilbygninger Nybyggeri Bygningsstrukturer Skiltning Småbygninger Gårdspladser Antenner Vedvarende Energi Landsbyens gaderum Den grønne struktur Træer Hegn Terrænet Gadekæret Belysning Veje og stier Helhedsplan for Trafik & Parkering Gl. Skovlunde - en gammel landsby Kommunens registreringer Bæredygtig Gl. Skovlunde Brandsikring Før du går i gang Byggeansøgning Redegørelse for lokalplanens bestemmelser Ordliste over fagudtryk SIDE 2

3 Vejledning til bevaring af Gl. Skovlunde Denne vejledning udgør sammen med Lokalplan nr. 104 grundlaget for kommunens planlægningsmæssige administration af Gl. Skovlunde og har til formål at sikre en bevaring af landsbyens særegne miljø. Vejledningen skal anvendes som et fortolkningsbidrag til Lokalplan 104. Vejledningen uddyber og forklarer de æstetiske overvejelser, der ligger til grund for lokalplanens retningslinier, og beskriver mere konkret de muligheder den enkelte borger har for om- og tilbygning i Gl. Skovlunde og hvordan kommunen vil administrere Lokalplan 104. Udarbejdelsen er sket i et samarbejde mellem Gl. Skovlunde Landsbylaug, Skovlunde Lokalråd, Museet Kroppedal og Ballerup Kommune. Dette samarbejde videreføres ved administrationen af lokalplanen, andre projekter i Gl. Skovlunde, videreudvikling af vejledningen, samt andre forhold, der vedrører landsbyen. Bor du i Gl. Skovlunde, og vil du ændre dit hus eller din have, bør du læse i vejledningen først. I indholdsfortegnelsen på foregående side kan du se de emner, der er behandlet i vejledningen. Først beskrives forhold omkring bygninger, dernæst omkring byrummene og endelig kommunens registreringer, der ligger til grund for lokalplanen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljø & Teknik/Byg på Rådhuset på mail: God læselyst! SIDE 3

4 Dit hus en del af Gl. Skovlunde Dit hus er ikke bare en enhed i sig selv det er også en del af det samlede bybillede. Når du bygger om eller nyt, så byg i samme stil. I Gl. Skovlunde er bygningerne meget forskellige. Hele 6 af de danske bygningsstilarter er repræsenteret, og dertil kommer, at flere huse falder helt uden for kategorierne eller blander stilarterne. Hver stilart repræsenterer sin tid. Smedien, Gl. Skovlundevej 13 ca Bygningen er både en bygning og en del af byen. God arkitektur er afhængig både af, hvordan huset i sig selv ser ud og hvordan det spiller sammen med de omkringliggende huse. Hvis en bygning skal ombygges, er det vigtigt at tage hensyn til den eksisterende bygning og dens omgivelser. Ny bebyggelse skal have samme byggestil og dimensioner som bygningerne havde før ombygningen/nedrivning. Huse har ofte en rytme der er fast længde mellem vinduerne, mellem skorstenene eller andre bygningsdele. Det er vigtigt, at denne rytme overholdes. Hvis man bryder den, bør det ske på en fagligt kvalificeret baggrund. Kausbjerggård ca Oprindelige dekorationer i form af f.eks. gesimser, rulleskifter eller tandsnit (jf. ordlisten på sidste side) bør bevares og eventuelt videreføres ved tilbygning. Mange ældre bygninger har i de seneste årtier fået tilført træk fra det nyere parcelhusbyggeri. Til venstre ses et ældre hus oprindelige udseende og til højre ses det ombygget. Tagets oprindelige form med svaj over gesimsen er gået tabt og erstattet af store stive tagflader med kraftige udhæng. Skorsten, dør og vinduer er ligeledes udskiftet med enklere og grovere udgaver, samtidig med at husets rytme er brudt af vinduet længst til højre. Huset har mistet sin identitet - det er hverken gammelt eller moderne. Husets balance er også vigtig! 1. Ubalance. Husets tyngde (dør og kviste) ligger til højre. 2. Symmetrisk balance. Dør og kviste er centrerede. 3. Asymmetrisk balance. Dørens venstreplacering medfører at kvistene placeres asymmetrisk. 4. Kvistene er for tæt på hinanden (huset bliver skeløjet ). 5. Kvistene er for langt fra hinanden (huset bliver vindøjet ). 6. Kviste holdes mindst 3 tagsten inde fra gavle og mindst 3 tagsten over tagfod. SIDE 4

5 Dit hus en del af Gl. Skovlunde Gl.Skovlundevej 11 A & 11 B Gl.Skovlundevej 18 Ejbyvej 16 Ved Kæret 2 A Murkrone Muret trempel Afdækning Taggesims Blænding Gavl Tag Gavltag Frontispice Gavlkam/ brandkam Træbeklædt trempel Lodpost Karm Ramme Sprosse Til venstre opsprosset smårudet vindue Til højre Dannebrogsvindue Dørfals Sokkel Sålbænk Buet stik Brøstning Vinduesfals Facadefremspring/ Pille/søjle Overligger forlægning Stik Murpille Typiske døre til ældre bygninger Fra venstre: Revledør samt to fyldingsdøre SIDE 5

6 Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil Den traditionelle landsbybygning (længehuset) er bondekulturens fremherskende bygningstype frem til midten af 1800-tallet. Der findes gårde med op til fire længer og små enkeltstående huse. Traditionelt landsbyhus - Kildebuen 1 Længehusene har en enkel byggestil med traditionelle og enkle elementer i én etage. Bygningerne er maksimalt 8 m dybe, og længden er mindst 1½ gange dybden. De er opført som bindingsværk eller i røde tegl med en fast rytme, ofte med træbeklædte helgavle. De kan dog være pudset eller sækkeskuret. I så fald fremstår ydervæggene i én af følgende farver: Hvid, sort eller jordfarverne okker, terre de Siena, umbra, engelsk rød og dodenkop, eller disse sidstnævnte jordfarver blandet med hvidt eller sort. Sokler fremstår sorte eller grå. Vinduer, døre og andre elementer er placeret centralt mellem bindingsværksstokkene og er tit ganske enkle i deres udformning. Vinduerne er småsprossede i hvidmalet træ. Den typiske gadedør er en enkelt eller dobbelt fyldingsdør, undertiden indrammet af en indfatning i træ. Andre døre ses udført som revledøre. Traditionelt landsbyhus - Ejbyvej 14 Karakteristisk er også sadeltaget med en hældning på ca. 45 i enten strå eller røde håndstrøgne tegl, ofte med vindskede og uden tagrende. I nordsjællandsk byggestil anvendes der ikke valm, og ved stråtag samledes rygningen typisk med kragetæer (jf. ordlisten på sidste side). Den slanke skorsten sidder i kippen på tagrygningen. Er der flere skorstene, er de placeret symmetrisk på rygningen. Mange huse har opskalkede tage, hvilket giver taget et let og elegant svaj forneden og fører det ud over husets gesims. Mindre halvcirkelformede tagkviste kan være placeret i respekt for husets rytme langs tagskægget. Det er sparsomt med udsmykninger. Man kan dog finde gårdsnavnet, årstal eller bygherrens navn skåret i bindingsværket og forskellige former og udsmykning på skorstenen. Typiske kviste til stråtag Uden skalk Typiske kviste til tegltag, samt eksempel på moderne ovenlysvindue tilpasset stilen Skalk Spær Bjælke Bevar opskalkningen på huset - den er med til at sikre den traditionelle landsbyhusarkitektur SIDE 6

7 Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil Retningslinier for den traditionelle landsbybygning Facader Facader skal fremstå som pudset, sækkeskuret eller i tegl og må kun fremstå i én af følgende farver: Hvid, sort og jordfarven okker eller en blanding af disse farver, samt bornholmsk og italiensk rød. Sokler skal fremstå sorte eller grå. Ejbyvej 10 Gavltrekanter skal udføres i samme materiale som ydervægge. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade gavltrekanter udført af træ, når disse udføres med lodrette savfaldne brædder i én på to og med platte (jf. ordliste bagest i bogen) på mindst 10 cm. Trægavle skal forsynes med vandbrædt. Trægavle må kun fremtræde i en af følgende farver: Hvid, sort eller jordfarverne okker, terre de Siena, umbra, engelsk rød og dodenkop, eller disse sidstnævnte farver blandet med hvidt eller sort. Ved eventuel udbygning skal bygningens faginddeling videreføres. Gavlbalkoner eller altaner må ikke etableres, men Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der etableres en fransk altan når forholdene taler herfor. Kausbjerggård - Gl. Skovlundevej 8 Tag: Tage må kun udføres i strå eller røde, matte vingetegl. Eksisterende vindskeder, sternbrædder og tagudhæng skal bevares eller udskiftes med kopier. Taghældningen skal være på mellem 45 og 50. Taget skal fremstå uden valm. Eksisterende skorstene, som bygningen er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal udføres i overensstemmelse med til stilarten. Tagrender og nedløbsrør bør udføres i zink og skal hænges synligt. Sålbænk i træ Vinduer, døre og porte: Eksisterende vinduer, døre og porte må ikke blændes af. Vinduer, døre og porte skal placeres centreret mellem bindingsværksstokkene. Vinduer skal fremstå som huller i mur, de skal være småsprossede med rammer og karme af træ og med plane vinduesglas. Eksisterende originale vinduer med kitfals skal bevares. Vinduerne skal fremstå med en dækkende maling. Vinduer, døre og porte skal fremstå i én af følgende farver: renhvid, mørk bordeauxrød, svenskrød, mørk blå, almueblå eller vogngrøn. Sålbænk i sten Hvis vinduerne ønskes udskiftet med termovinduer, må sprossebredden maksimalt være 25 mm og bredden på karm og ramme tilsammen maksimalt 100 mm. Sålbænke skal fremstå i træ. SIDE 7

8 Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil Et hus uden skorsten er som et sejlskib uden mast Hoveddøre skal udføres som fyldningsdøre. Andre døre kan dog udføres som revledøre med brædder med en bredde på mindst 10 cm. Portdøre skal udføres som revledøre med brædder med en bredde på mindst 10 cm. Kviste og ovenlysvinduer: Eksisterende kviste, som huset er opført med, skal bevares. Nye kviste skal være samme type som evt. eksisterende kviste på bygningen. Kviste skal placeres på tagfladen, så de indgår i bygningens øvrige facadeopdeling. De skal proportioneres, så de underordner sig vinduerne i stueplan. Kvistvinduerne må ikke være bredere end vinduerne i stueplan, dog maksimalt 1,0 m, og højst 2/3 af højden. Skorsten i tegltag Nye kviste i huse uden kviste og med stråtag skal etableres ifølge byggestilen. Der må ikke sættes ovenlysvinduer i et stråtag. Nye kviste i huse uden kviste og med tegltag etableres som rytterkviste med flunke i zink, træ eller kobber. Ovenlysvinduer må kun placeres i tagflader, der vender væk fra vej. Udvendige trapper: Udvendige trapper skal fremstå pudsede eller i granit. Trapper i træ og jern er fremmede for stilarten. Tilbygninger: Til traditionelle landsbyhuse må der ikke tilføjes verandaer, udestuer eller lignende tilbygninger. Skorsten i stråtag SIDE 8

9 Historicismen De historicistiske bygninger i Skovlunde er fra ca til begyndelsen af 1900-tallet. De er bygget i de klassiske stilarter som renæssance, gotik, barok og klassicisme, eller en blanding af disse stilarter. En type er det italienske landhus med 2-etager og flad taghældning, et lille tårn med pyramidetag med samme taghældning og en 1-etages bygning med 45O sadeltag organiseret i en knopskydning. Historistisk bygning - Ejbyvej 13 En anden er den enkle, murede 1½-etages villa med sadeltag tilført historiske detaljer. Profilerede indramninger af vinduer og døre, gesimsbånd, udskåret træværk, facadeornamentik, karnapper, mønstermurværk og meget andet. Historicistiske huse har et individuelt udtryk, hvor detaljer ofte er prioriteret frem for historisk korrekthed og mådehold. Facadeudsmykningen er vigtig. Den kan være i natursten, marmor og granit eller i billigere materialer som glaserede teglsten, facadestuk og cementafstøbninger. Husets ydre er ofte utraditionelt i forhold til det klassiske forbillede, mens konstruktioner og håndværk er traditionelle. Facaden kan stå pudset, kalket, behandlet med indfarvet mørtel, eller i blankt murværk af glatte maskinsten med skrabefuge, tilbagetrukne fuger eller specielt formede fuger. Huset kan opfriskes ved en skånsom afrensning af teglstenene og retablering af fugerne, mens vandskuring eller tyndpudsning af facaden ikke kan anbefales. Vinduerne er i træ og sprosseopdelte, og de kan have større rudefelter. Farverne er afstemte. Taget er beklædt med tegl eller naturskifer. Det giver et arkitektonisk udtryk, der ikke kan opnås med andre tagmaterialer. Retningslinier for den historicistiske bygning Facader Facader skal fremstå pudsede, med bemaling eller i blank murværk. Bemaling skal fremstå med en kalklignende overflade. Med kalklignende menes en mat overflade, som opnås ved silikatbaseret maling eller ved kalkning. Ornamentik i facaden, som fx stik ved vinduer og døre, friser og stuk, skal bevares eller erstattes med kopier. Nogle historicistiske villaer er udført med pudsede og malede med delpartier i blankt murværk. For disse huse gælder, at eksisterende delpartier med blankt murværk skal bevares. Der må ikke pudses, vandskures eller påføres maling på disse delpartier. Tag Tage må kun udføres i røde, matte vingetegl, skifer eller fibercementskifer uden afskårne hjørner. SIDE 9

10 Retningslinier for den historicistiske bygning På bygninger, der er opført i gule teglsten, må der foruden de ovenfor nævnte materialer også anvendes blå- eller brundæmpede matte vingetegl. Eksisterende udsmykkede vindskeder, sternbrædder, kassettelofter og tagudhæng skal bevares eller udskiftes med kopier. Taghældningen skal være mindst 45. Delpartier kan udføres med andre taghældninger. Tagrender skal fremstå af zink eller kobber. Historicistisk bygning - Ejbyvej 3 Eksisterende skorstene, som bygningen er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal være murede og skal placeres i tagrygningen. Vinduer og døre Eksisterende vinduer og døre må ikke blændes af. Vinduer skal fremstå som huller i mur, opsprossede med rammer og karme af træ og med plane vinduesglas. Eksisterende originale vinduer med kitfals skal bevares. Vinduerne skal fremstå med en dækkende maling. Såfremt vinduerne ønskes udskiftet med termovinduer, må sprossebredden maksimalt være 25 mm og bredden på karm og ramme tilsammen maksimalt 100 mm. Skovlundegård 1911, Gl. Skovlundevej 30 Historicistisk bygning Sålbænke skal være støbte eller murede i profilerede mursten. Kviste og ovenlysvinduer: Eksisterende kviste, som huset er opført med, skal bevares. Der må kun etableres kviste i nederste tagetage (dvs. ikke i spidsloftet). Nye kviste skal være samme type som evt. eksisterende kviste på huset. Nye kviste på huse uden eksisterende kviste skal etableres som rytterkviste. Kvistflunke skal være i zink, træ eller kobber. I spidsloftet må der kun monteres ovenlysvinduer til orienteringslys. Ovenlysvinduer i spidslofter, samt i tagflader mod offentlige veje og stier, må maksimalt være 60 cm brede og 80 cm høje. De må ikke placeres i kontakt med hinanden. Historicistisk bygning - Gl. Skovlundevej 17 Arealet af ovenlysvinduer i nederste tagetages tagflade mod havesiden må være maksimalt 15 % af det bagvedliggende gulvareal. Ovenlysvinduer må ikke placeres i direkte kontakt med hinanden. Udvendige trapper: Udvendige trapper skal fremstå støbte og pudsede, pudsede eller i granit. SIDE 10

11 Bedre Byggeskik-huse Rødstensvillaen fra i 1½ etage med rødt tegltag, halvvalmede gavle og symmetriske vinduer, er det bedst kendte Bedre Byggeskik -hus. Proportionerne mellem facaden og taget, vinduernes placering og størrelse i forhold til facaden, samt detaljer som skorstene, kviste, gesimser og sålbænke, er vigtige for helheden. Materialerne er enkle og homogene. Facader og udsmykning er udført i blank mur med røde teglsten eller glatpudset og kalket udsmykning ses alene på taggesimser og hjørnekvadrer. Bedre Byggeskik - Ved Kæret 2 B Taget er udført med teglsten eller naturskifer. Materialevalget er væsentligt for husets udseende. Eternit, stål, strå, farvede cementsten, blanke eller halvblanke sten passer ikke ind i Bedre Byggeskik -stilen. Retningslinier for bedre byggeskik-bygningen Facader Facader skal fremstå som blank mur eller pudset med en kalklignende overflade. Med kalklignende menes en mat overflade, som opnås ved silikatbaseret maling eller ved kalkning. Facader i blankt murværk må ikke vandskures, pudses eller males. Ornamentik i facaden, som fx stik ved vinduer, døre, og taggesims, skal bevares. Hvis bygningen er malet, skal gesimsbånd ved taggesimsen fremstå hvide. Soklen på rødstenshuse i blank mur skal fremstå pudset uden bemaling. Tag og skorstene Taget skal fremstå som halv- eller kvartvalmede saddeltage i røde, matte vingetegl, skifer eller fibercementskifer uden afskårne hjørner. Valmen skal have en hældning på mindst 60. Der må ikke etableres udhæng på taget. Tagrender skal være af zink. Eksisterende skorstene, som huset er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal være opmurede og placeres i tagryggen. Skorstene skal have samme overflade som facaden. Vinduer og døre Eksisterende vinduer og døre må ikke blændes af. Vinduer skal fremstå som huller i mur, småsprossede med rammer og karme af træ og ruder af plant glas. SIDE 11

12 Bedre Byggeskik-huse Huset havde oprindeligt kitfalsede vinduer. Hvis huset stadig har disse, skal de bevares. Vinduer skal fremstå malede med en dækkende maling. Såfremt vinduerne ønskes udskiftet med termovinduer, må sprossebredden maksimalt være 25 mm og bredden på karm og ramme tilsammen maksimalt 100 mm. Sålbænke skal være støbte. Kviste og ovenlysvinduer Kviste skal fremstå som rytterkviste eller taskekviste. Begge kvisttyper skal have zink i flunkerne. Taskekviste skal placeres mindst 3 rækker tagsten under tagets rygning. Eksisterende kviste, som bygningen er opført med, skal bevares. Der må kun etableres kviste i nederste tagetage (dvs. ikke i spidsloftet). I spidsloftet må der kun monteres ovenlysvinduer til orienteringslys. Ovenlysvinduer i spidslofter, samt i tagflader mod offentlige veje og stier, må maksimalt være 60 cm brede og 80 cm høje. De må ikke placeres i kontakt med hinanden. Arealet af ovenlysvinduer i nederste tagetages tagflade mod havesiden må være maksimalt 15% af det bagvedliggende gulvareal. Ovenlysvinduer må ikke placeres i direkte kontakt med hinanden. Udvendige trapper: Udvendige trapper skal fremstå pudsede eller i granit. SIDE 12

13 Statslånshuset Statslånshuset, bygget mellem 1938 og 1958, er et typisk etplans længehus på højst 110 m 2 i gule sten, med delvis træbeklædning, lav facadehøjde samt et 25 bølgeeternittag (evt. eternitskifer). Detaljer som tagrender, sålbænke m.v. har et enkelt og diskret udtryk. Farver kan være anvendt for at skabe kontrast mellem bygningsdelene. Der kan være mange udtryk med lån fra de andre stilarter. Vinduerne har store ruder eller er todelte, rammerne er i malet træ. Kun enkelte er oplukkelige, nogle har trækrude. Statslånshus - Gl. Skovlundevej 15 Huset har tagrem, og døre og vinduer er udført som snedkerpartier. Dørene er ofte pladedøre med lakeret naturtræ. Tagdækningen er eternitskifer eller eternitbølgeplader. Ved renovering er tagpap på lister et alternativ. Retningslinier for statslånshuset Facader og sokler Facader skal fremstå i blank mur af gule eller røde tegl, pudsede, evt. med bemaling. Eventuel bemaling skal fremstå med en kalklignende overflade. Med kalklignende menes en mat overflade, som opnås ved silikatbaseret maling eller ved kalkning. Bygninger, der fremstår i blankt murværk, må ikke vandskures, pudses eller males. Delpartier (mindre end 1/3 af facaden) må udføres af træ. Sokler skal fremstå pudsede uden bemaling. Tag og skorstene Tage skal fremstå som sadeltag. Tagmaterialet må kun være røde, matte vingetegl, tagpap på lister, sort fibercementskifer eller bølgeformede fibercementtagplader i farverne sort eller grå. Med matte menes tegl, hvis overflade svarer til en malet overflade med et maksimalt glanstal på 20. Tagrender skal være af stål eller zink. Eksisterende skorstene, som bygningen er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal være opmurede. Skorstene skal fremstå med samme overflade som facaderne. SIDE 13

14 Statslånshuset Vinduer og døre Vinduer skal fremstå uden opsprosning, eller med lodpost, evt. med trækrude. Rammer og karme skal fremstå af træ, metal eller en kombination af disse materialer. Vinduer af træ skal fremstå malede med en dækkende maling. Undtaget herfra er vinduer udført i ædeltræ. Sålbænke skal være støbte, i klinker, i fiberbeton eller skifer. Døre skal være udført af træ og fremstå plane, med listebeklædning eller med plane fyldinger af glas eller listebeklædning. Andre bygningsdetaljer Udvendige trapper skal være støbte og pudsede med klinker eller natursten. Gelænder ved trapper og altaner skal have spinkle metalprofiler. SIDE 14

15 Typehuset Typehuset i 1-1½ etage fra begyndelsen af 1960 erne er bygget med præfabrikerede elementer som indervægge af letbeton, fabriksfremstillede tagspær samt seriefremstillede vindues- og dørpartier. Huset har lav skalmuret facade, der over dørhøjde afsluttes af en bærende rem, hvorpå tagkonstruktionen hviler som et fast element, et sadeltag med hældning mellem 15 og 45 samt stort udhæng. Tagets lodrette gavle er beklædt med træ eller plade. Husets rektangulære plan sikrer en enkel tagkonstruktion. Typehus - Gl. Skovlundevej 19 I facaden er vinduerne til mindre rum ofte sat i bånd, bestående af skiftevis vinduer og lette træpartier. Den lave horisontale facade og den hvilende tagkonstruktion giver typehuse et ensartet udtryk. Materiale- og farvemæssigt er der imidlertid store variationer. Typehuset kan have specielle elementer som f.eks. valmet tag, indhak i bygningskroppen, vinkelstuer, pejseskorsten i facaden og skydedøre mod haven. Retningslinier for typehuset Tag Tage skal fremstå som sadeltag med udhæng. Tagmaterialet må kun være røde, matte vingetegl, tagpap på lister, sorte fibercementskifer eller bølgeformede fibercementtagplader i farverne grå eller sort. Tagrender skal være af stål eller zink. Vinduer og døre Vinduer må ikke være opsprossede. Rammer og karme skal være af træ, metal eller en kombination af disse materialer. Døre skal fremstå plane. Materialerne må kun være træ og glas. Kviste og ovenlysvinduer Ovenlysvinduer må være maks. 80 cm brede og 140 cm høje. Der må ikke placeres flere ovenlysvinduer i kontakt med hinanden. Andre detaljer Det er karakteristisk for hustypen, at vinduer ofte placeres i bånd med træpartier imellem. Disse træpartier mellem vinduerne skal bevares. Gavle vil ofte være beklædt med træ eller plader. Disse træ/pladepartier skal bevares eller udskiftes med kopier. SIDE 15

16 Modernismens huse Den modernistiske bygning fremstår som en klar, forenklet, moderne konstruktion med et system af søjler og dragere til at bære det flade tag, åbne facader med glas, og lukkede facader af tegl, træ, beton eller natursten. Huset kan fremstå som en kasse eller en samling af kasser, der forskyder sig ind i hinanden som dele i en kubistisk helhed, eller bygningen kan være en konstruktion af skiver: taget (vandret skive) og vægge i glas og tegl (lodrette skiver). Modernistisk hus - Gl. Skovlundevej 60 Enkelhed og konstruktiv elegance er nøgleord. Bygningens regulære modulinddeling giver proportionerne rytmisk ro, detaljerne understreger helheden, og overfladernes stoflighed levendegør udtrykket. Huset har en konstruktiv klarhed, og facadens elementer underordner sig helheden. Det flade tag med store udhæng fremstår som en præcis flade, de bærende dragere og søjler er synlige, vinduesfacader er modulinddelte og dørene har plane overflader og fremtræder disket. Husets farvesætning fremhæver undertiden konstruktionen, f.eks. sorte vinduesrammer mod hvide murflader. Retningslinier for den modernistiske bygning Facader Facader skal fremstå som blank mur, pudset, malet eller af beton. Delpartier kan udføres i andre materialer, som fx træ, metal eller sten. Der må ikke etableres ornamentik i facaden som fx stik, gesimsbånd og bindingsværk. Tag Tage skal være flade eller med ensidig hældning og dækkes af tagpap eller matte tegl. Tagrender vil typisk være skjulte i taget/tagudhænget. Vinduer og døre Dørene må ikke være profilerede. Modernistiske huse har plane døre, evt. med et større glasparti. Vinduerne skal have rammer og karme af træ eller metal. Vinduerne må ikke være småsprossede, men kan godt være opdelte i mindre enheder, se fx redegørelsen til lokalplan nr. 104, hvor den modernistiske villas karakteristika er beskrevet. Andre bygningsdetaljer Der må ikke etableres murkrone, gesims og karnapper. SIDE 16

17 Andre huse Nogle af områdets bygninger kan ikke klassificeres som en bestemt stilart. Alligevel er nogle, f.eks. det gamle mejeri, bevaringsværdige. Facader Facader skal fremstå som blank mur, pudset eller vandskuret med bemaling. Andre huse - Ved Kæret 8 Tag Tage skal udføres som sadeltage med en hældning på grader. Tage skal fremstå af matte tegl, cementtagsten, skifer, fibercementskifer, tagpap, eller tagpap på lister. Vinduer og døre Vinduer skal fremstå med rammer og karme af træ, metal eller en blanding af disse materialer. Tilbygninger Ved tilbygning til ældre bygninger skal der tages hensyn til den eksisterende bygning og dennes omgivelser. Se godt på bygningen, som skal udvides, og på omgivelserne respekter proportionerne. Retningslinier for tilbygninger Vinkelbygning til huset opføres, så den vender væk fra vejen. Tilbygninger tilpasses og opføres så vidt muligt i samme byggestil som hovedbygningen. Tilbygningen øverst er tilpasset det eksisterende hus, både i form og materiale, så der er opnået en god helhedsvirkning. Derimod skaber den nederste moderne tilbygning, der i form og materialer er forskellig fra det eksisterende hus, en disharmoni, der forringer oplevelsen - også af byrummet uden for ejendommen. Den oprindelige bygnings proportioner tages som udgangspunkt for tilbygningen, fx m.h.t. gesimshøjde, taghældning og vindueshullernes størrelse og afstand. Verandaer kan tilføjes i overensstemmelse med husets byggestil. SIDE 17

18 Nybyggeri Følgende dimensioner skal så vidt muligt overholdes ved nybyggeri: - huslængden er mindst 1½ gange dybden, som maksimalt er 8 m, - taghældning på 40-50, - hushøjde på max. 8,5 m og - facadehøjde på max. 4 m. Øverst: Princip for nyt hus i traditionel stil Til højre: Kausbjerglund 20 - nyt hus i traditionel stil Bygningsstrukturer Flere bygninger er i lokalplanen blevet udpeget som bevaringsværdige bygningsstrukturer. Det betyder, at strukturen skal bevares, men at bygingen kan ændres i overensstemmelse med den oprindelige bygnings dimensioner, byggestil og arkitektur. Det er især længerne i de gamle gårde, der er eller kan omformes til boliger eller andre tilladte anvendelser. Krogbjerggård er et godt eksempel på udnyttelse af gammel gård til beboelse og samtidig fastholdes byggestil og arkitektur. Krogbjerggård. Eksempel fra Lyngby Kommune Retningslinier for bygningsstrukturer Bevaringsværdige bygningsstrukturer kan ændres, forudsat at den nye bygning får de samme dimensioner og byggestil som den oprindelige bygning. Den gamle gård er ombygget til 17 ejerlejligheder SIDE 18

19 Skiltning Nummerskilt og navneskilt er de vigtigste skilte. De skal tilpasses omgivelserne, både hvad angår størrelse og materiale. Store skilte i Gl. Skovlunde vil kunne virke skæmmende på landsbymiljøet. Derfor skal skiltenes antal og størrelse minimeres. Retningslinier for skiltning Skiltning må kun finde sted i tilknytning til bolig, virksomhed eller institution. Kommerciel reklameskiltning må ikke finde sted. Skilte skal tilpasses bygningens arkitektur, farver og øvrige skiltning. De må ikke skjule gesimser eller andre karakteristiske bygningsdele eller udsmykninger. Vinduesflader skal friholdes fra skiltning. Skiltningen er en del af facaden - og den kan fortælle om tidligere aktiviteter i Gl. Skovlunde. Øverst: Den tidligere smedje på Ejbyvej 2. Nederst Den tidligere købmand på Ejbyvej 12 B. Skilte må ikke være belyste, og der må ikke etableres lysskilte. Facadeskiltning må ikke placeres over stueetagens højde, og den skal underordne sig bygningens fagdeling og facadeopdeling. Facadeskilte må højst være 50 cm høje. Navne- og bolignummerskilte kan opsættes ved hovedindgangen. Udhængskiltes, d.v.s. vinkelrette facadeskiltes, højde og bredde må maksimalt være 50 cm x 50 cm, og må maksimalt rage 80 cm ud fra facaden incl. ophæng. Bortset fra vejskilte må fritstående skilte ikke opsættes. Vejskilte må kun opsættes af vejmyndigheden. Der må ikke opsættes henvisningsskilte. Der må ikke opsættes bannere. Ingen andre former for bannere, skiltning, reklamering og lignende end de ovenfor tilladte, må opsættes. SIDE 19

20 Småbygninger Småbygninger kan være skure, udhuse, lysthuse, carporte, drivhuse mm. Et muret udhus med samme overfladebehandling som hovedhuset vil oftest være en god løsning. En anden mulighed er en stolpekonstruktion med brædder, der males eller behandles med træbeskyttelsesmiddel alt efter forholdene. Udhus med solfanger på Gl. Skovlundevej 9. Vanskeligere er det med udhusenes tage. Som hovedregel bør der bruges samme materiale som hovedhuset, hvis skuret er tilbygget dette. Men hvis taghældningen, konstruktionen eller beskeden størrelse fx taler imod at bruge teglsten, kan f.eks. tagpap anvendes. Bølgeeternit og glasklare bølgeplader skal derimod undgås. Affaldsanlæg placeres som regel i et skur eller udhus. Det skal afskærmes, så det ikke er synligt fra sti, vej eller fællesarealer. Retningslinier for småbygninger Udhus på Ved Kæret 3. Skrå højdegrænselinie max. byggehøjde = 1,4 x afstand til skel Vandret byggehøjdelinie Max. byggehøjde = 2,5 m 3,8 m 2,5 m Naboskel 2,5 m Principskitse for højde ift. placering. For havehuse, garager, lysthuse, udhuse og skure, der kan ses fra vej, sti eller offentlige arealer, gælder følgende: - De opføres murede eller i høvlede stolper, der fremstår ubehandlede eller malede. Der må alene være glas i vinduer. - Tage må opføres med en hældning på op til 50. På tage med hældning må der alene anvendes tagpap eller røde tegl. - De må højst være 3,8 m høje. For carporte gælder følgende: - De opføres i høvlede stolper, der fremstår ubehandlede eller malede. - Tage må opføres med en hældning på op til 30. For tage med hældning må der alene anvendes tagpap. - De må højst være 3,0 m høje. - De må højst være lukkede på to sider. For drivhuse gælder følgende: - De kan opføres i metal, træ og glas. - Tage må have en hældning på op til De må højst være 3,8 m høje. Udhuse, skure, carporte, drivhuse, udestuer og lignende, der sammenbygges med hovedbygninger, kan dog ved materialevalg, arkitektur og stilart tilpasses hovedbygningen. Ovenstående højdekrav skal overholdes. For småbygninger, der placeres i eller nærmere skel end 2,5 m mod nabo eller sti, vil kommunen desuden tilstræbe følgende: - at ingen del af bygningen må inden for en afstand af 2,5 meter fra skel være højere end 2,5 m over terræn, - at bygningen ikke har vinduer mod skel, - at den samlede bygningslængde i skel ikke må være mere end 12 m, - at det samlede areal af småbygninger inden for skelbræmmen ikke må være mere end 50 m 2, - at tagvand skal holdes på egen grund, med mindre der på et tidspunkt laves fælles vandafledning på mark SIDE 20

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

LOKALPLAN NR. 104. Gl. Skovlunde

LOKALPLAN NR. 104. Gl. Skovlunde LOKALPLAN NR. 104 Gl. Skovlunde Ballerup Kommunalbestyrelse marts 2007 Indhold Lokalplanens baggrund s. 1 Forholdet til anden planlægning s. 2 Sektorplanlægning s. 4 Lokalplanens indhold s. 4 Vejledning

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Retningslinjer til fortolkning af den bevarende Lokalplan 92 Retningslinjer til fortolkning af den bevarende lokalplan 92 er udarbejdet i et samarbejde

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING. De Svenske træhuse. Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H.

SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING. De Svenske træhuse. Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H. SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H. Kofod/im Til Teknik- og Miljøudvalget Sag DE SVENSKE TRÆHUSE Baggrund Sagsfremstilling I 1987

Læs mere

Vejledning om solenergianlæg

Vejledning om solenergianlæg Vejledning om solenergianlæg Fanø kommune 2013 Vejledning om solenergianlæg Indholdsfortegnelse Før du går igang Generelt Solenergianlæg og brand Lokalplanforhold Anbringelse af solenergianlæg Byggetilladelse

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

BYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

BYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N BYGGERI I LANDZONE Vejledningshæfte om BYGGERI

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2001 BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf.: 96 84 84 84 Udgivelsesår: 2001 Titel: Redaktion: Layout:

Læs mere

D E K L A H A T I O N

D E K L A H A T I O N Matr.nr. 156i Søgård Hovedgård m.m. Holmsland Klit sogn l Området. D E K L A H A T I O N Underskrevne ejer af ejendommen matr.nr. 156i, Søgård Hovedgård m.m., Holmsland Klit sogn forpligter herved mig

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område Lokalplan / Byplanvedtægt nr. 4. / 1 Lokalplanens formål Ny/eksisterende Lov-regel Ejerlaugets kommentarer Kommunens svar 1.1 Det er lokalplanens formål: At sikre kvarterets helhedsindtryk, som det fremstår

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN Februar 2011 VED STAMPEDAMMEN

GRUNDEJERFORENINGEN Februar 2011 VED STAMPEDAMMEN GRUNDEJERFORENINGEN Februar 2011 VED STAMPEDAMMEN Kære husejer Ved Stampedammen, Bebyggelsen Ved Stampedammen ligger i udkanten af Hørsholm i Usserød by med de store og nyligt fredede områder som nærmeste

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK Statements fra museumsinspektør Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer har ikke nogen naturgiven skæringsdato for det historiske snit Vi bevarer for nutiden og eftertiden i ønsket om, at det vil gøre

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Lokalplan for Gl. Skovlunde

Lokalplan for Gl. Skovlunde Lokalplan for Gl. Skovlunde (Skovlunde Lokalråds forslag) Indhold: 1. Redegørelse...2 1.1. Indledning...2 1.2. Karakteristik...3 1.3. Bevaringsværdier...4 1.4. Bevaringsvejledning...4 1.5. Forhold til

Læs mere

Hørupvej. 8 centrale parceller uden byggepligt ved Jelling. RealMæglerne Bent & H.B. Nielsen

Hørupvej. 8 centrale parceller uden byggepligt ved Jelling. RealMæglerne Bent & H.B. Nielsen Hørupvej 8 centrale parceller uden byggepligt ved Jelling RealMæglerne Bent & H.B. Nielsen Her Blev Danmark født! Man betegner Jelling som fødestedet for den danske nation. Vel var der danere før, og vel

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 2012/2013. Grundejerforeningens driftregnskab for året 2012/13 udviser et overskud på kr. 584,54.

Bestyrelsens beretning for året 2012/2013. Grundejerforeningens driftregnskab for året 2012/13 udviser et overskud på kr. 584,54. ELMEHUSENE 48 A, 2600 GLOSTRUP Bestyrelsens beretning for året 2012/2013 Regnskab Grundejerforeningens driftregnskab for året 2012/13 udviser et overskud på kr. 584,54. Varmecentralens driftregnskab udviser

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013)

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Del 3 - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN FOR SLETTEN

BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN FOR SLETTEN INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Indledning... 3 Baggrunden for lokalplanen for Sletten... 3 Slettens historie... 5 Slettens kvaliteter... 7 Sletten i dag... 7 Slettens bygninger... 8 Bevaring af gamle

Læs mere

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N for Haveforeningen Nordre Vang Underskrevne ejer af matr. nr. 15C, 15D og 15 E Skelgårde, Tårnby, beliggende Viberupstræde 5, 2770 Kastrup, der siden

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side

Læs mere

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Facadevejledning. for Løgstør midtby Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede Indpasset facade, Kolding. Skiltning i forbindelse med indgangsparti, Kolding. Skiltning på vindue, Christiansfeld. 2 BYMIDTER I bymidterne er skiltningen mindst i omfang og antal. Bykarakteren opleves

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Moshusevej 50 30 Plantegning 31. Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1. Moshusevej 52 32 Plantegning 33. Moshusevej 20 2 Plantegning 3

Moshusevej 50 30 Plantegning 31. Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1. Moshusevej 52 32 Plantegning 33. Moshusevej 20 2 Plantegning 3 Indhold side Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1 Moshusevej 20 2 Plantegning 3 Moshusevej 22 4 Plantegning 5 Moshusevej 24 6 Plantegning 7 Moshusevej 26 8 Plantegning 9 Moshusevej 28 10 Plantegning 11

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

AB Merlegårdsparken II

AB Merlegårdsparken II Loftsrum: AB Merlegårdsparken II Husorden Loftsrummene må ikke benyttes som opholds- eller soverum, og der må ikke opbevares brandbare væsker. Brug af ild eller anden adfærd, der kan beskadige andelsforeningens

Læs mere

1 Skive Byfond Inspirationskatalog

1 Skive Byfond Inspirationskatalog 1 Skive Byfond Inspirationskatalog INSPIRATIONSKATALOG Skive Byfond blev stiftet af Skive Byråd i 1996. Fondens formål er at virke for bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer

Læs mere

Facaderenovering og det der følger med

Facaderenovering og det der følger med Facaderenovering og det der følger med Indledning... 1 Afrensning og oppudsning... 2 Udbedring af revner... 9 Bærejern til indvendig trappe... 13 Kvisten: Råd og rust... 18 Gesimser, sålbænke, sokkel og

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand Sådan køber du regnvandssystemerne fra VMZINC: Er du nu blevet inspireret til at montere regnvandssystemerne fra VMZINC på dit hus, så kontakt

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning...

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning... Odder Kommune Lokalplan nr. 1075 Lokalplan for et område til blandede bolig- og erhvervsformål beliggende ved Banegårdsgade i Odder by. Udarbejdet af Odder Kommune ved Teknisk Forvaltning. 1. udkast maj

Læs mere

VIBEN 8C Viben 8C indrettes til ældre ægtepar der altid har boet i bebyggelsen og som ønsker samme planløsning som idag.

VIBEN 8C Viben 8C indrettes til ældre ægtepar der altid har boet i bebyggelsen og som ønsker samme planløsning som idag. VIBEN 8C Viben 8C indrettes til ældre ægtepar der altid har boet i bebyggelsen og som ønsker samme planløsning som idag. køkken eksisterende bade Eksisterende indretning, med lang gang bevares. Nye lofter

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere