BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE"

Transkript

1 BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE Vejledning til bevaring af landsbymiljøet

2 Indhold Bevaring i Gl. Skovlunde Udgivet januar 2009 By og Erhvervsudvikling Ballerup Kommune Foto: By og Erhvervsudvikling Grafik: Airborne Grafisk Design Vejledning til bevaring af Gl. Skovlunde Dit hus en del af Gl. Skovlunde Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil Historicisme Bedre Byggeskik Statslånshuset Typehuset Modernismens huse Andre huse Tilbygninger Nybyggeri Bygningsstrukturer Skiltning Småbygninger Gårdspladser Antenner Vedvarende Energi Landsbyens gaderum Den grønne struktur Træer Hegn Terrænet Gadekæret Belysning Veje og stier Helhedsplan for Trafik & Parkering Gl. Skovlunde - en gammel landsby Kommunens registreringer Bæredygtig Gl. Skovlunde Brandsikring Før du går i gang Byggeansøgning Redegørelse for lokalplanens bestemmelser Ordliste over fagudtryk SIDE 2

3 Vejledning til bevaring af Gl. Skovlunde Denne vejledning udgør sammen med Lokalplan nr. 104 grundlaget for kommunens planlægningsmæssige administration af Gl. Skovlunde og har til formål at sikre en bevaring af landsbyens særegne miljø. Vejledningen skal anvendes som et fortolkningsbidrag til Lokalplan 104. Vejledningen uddyber og forklarer de æstetiske overvejelser, der ligger til grund for lokalplanens retningslinier, og beskriver mere konkret de muligheder den enkelte borger har for om- og tilbygning i Gl. Skovlunde og hvordan kommunen vil administrere Lokalplan 104. Udarbejdelsen er sket i et samarbejde mellem Gl. Skovlunde Landsbylaug, Skovlunde Lokalråd, Museet Kroppedal og Ballerup Kommune. Dette samarbejde videreføres ved administrationen af lokalplanen, andre projekter i Gl. Skovlunde, videreudvikling af vejledningen, samt andre forhold, der vedrører landsbyen. Bor du i Gl. Skovlunde, og vil du ændre dit hus eller din have, bør du læse i vejledningen først. I indholdsfortegnelsen på foregående side kan du se de emner, der er behandlet i vejledningen. Først beskrives forhold omkring bygninger, dernæst omkring byrummene og endelig kommunens registreringer, der ligger til grund for lokalplanen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljø & Teknik/Byg på Rådhuset på mail: God læselyst! SIDE 3

4 Dit hus en del af Gl. Skovlunde Dit hus er ikke bare en enhed i sig selv det er også en del af det samlede bybillede. Når du bygger om eller nyt, så byg i samme stil. I Gl. Skovlunde er bygningerne meget forskellige. Hele 6 af de danske bygningsstilarter er repræsenteret, og dertil kommer, at flere huse falder helt uden for kategorierne eller blander stilarterne. Hver stilart repræsenterer sin tid. Smedien, Gl. Skovlundevej 13 ca Bygningen er både en bygning og en del af byen. God arkitektur er afhængig både af, hvordan huset i sig selv ser ud og hvordan det spiller sammen med de omkringliggende huse. Hvis en bygning skal ombygges, er det vigtigt at tage hensyn til den eksisterende bygning og dens omgivelser. Ny bebyggelse skal have samme byggestil og dimensioner som bygningerne havde før ombygningen/nedrivning. Huse har ofte en rytme der er fast længde mellem vinduerne, mellem skorstenene eller andre bygningsdele. Det er vigtigt, at denne rytme overholdes. Hvis man bryder den, bør det ske på en fagligt kvalificeret baggrund. Kausbjerggård ca Oprindelige dekorationer i form af f.eks. gesimser, rulleskifter eller tandsnit (jf. ordlisten på sidste side) bør bevares og eventuelt videreføres ved tilbygning. Mange ældre bygninger har i de seneste årtier fået tilført træk fra det nyere parcelhusbyggeri. Til venstre ses et ældre hus oprindelige udseende og til højre ses det ombygget. Tagets oprindelige form med svaj over gesimsen er gået tabt og erstattet af store stive tagflader med kraftige udhæng. Skorsten, dør og vinduer er ligeledes udskiftet med enklere og grovere udgaver, samtidig med at husets rytme er brudt af vinduet længst til højre. Huset har mistet sin identitet - det er hverken gammelt eller moderne. Husets balance er også vigtig! 1. Ubalance. Husets tyngde (dør og kviste) ligger til højre. 2. Symmetrisk balance. Dør og kviste er centrerede. 3. Asymmetrisk balance. Dørens venstreplacering medfører at kvistene placeres asymmetrisk. 4. Kvistene er for tæt på hinanden (huset bliver skeløjet ). 5. Kvistene er for langt fra hinanden (huset bliver vindøjet ). 6. Kviste holdes mindst 3 tagsten inde fra gavle og mindst 3 tagsten over tagfod. SIDE 4

5 Dit hus en del af Gl. Skovlunde Gl.Skovlundevej 11 A & 11 B Gl.Skovlundevej 18 Ejbyvej 16 Ved Kæret 2 A Murkrone Muret trempel Afdækning Taggesims Blænding Gavl Tag Gavltag Frontispice Gavlkam/ brandkam Træbeklædt trempel Lodpost Karm Ramme Sprosse Til venstre opsprosset smårudet vindue Til højre Dannebrogsvindue Dørfals Sokkel Sålbænk Buet stik Brøstning Vinduesfals Facadefremspring/ Pille/søjle Overligger forlægning Stik Murpille Typiske døre til ældre bygninger Fra venstre: Revledør samt to fyldingsdøre SIDE 5

6 Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil Den traditionelle landsbybygning (længehuset) er bondekulturens fremherskende bygningstype frem til midten af 1800-tallet. Der findes gårde med op til fire længer og små enkeltstående huse. Traditionelt landsbyhus - Kildebuen 1 Længehusene har en enkel byggestil med traditionelle og enkle elementer i én etage. Bygningerne er maksimalt 8 m dybe, og længden er mindst 1½ gange dybden. De er opført som bindingsværk eller i røde tegl med en fast rytme, ofte med træbeklædte helgavle. De kan dog være pudset eller sækkeskuret. I så fald fremstår ydervæggene i én af følgende farver: Hvid, sort eller jordfarverne okker, terre de Siena, umbra, engelsk rød og dodenkop, eller disse sidstnævnte jordfarver blandet med hvidt eller sort. Sokler fremstår sorte eller grå. Vinduer, døre og andre elementer er placeret centralt mellem bindingsværksstokkene og er tit ganske enkle i deres udformning. Vinduerne er småsprossede i hvidmalet træ. Den typiske gadedør er en enkelt eller dobbelt fyldingsdør, undertiden indrammet af en indfatning i træ. Andre døre ses udført som revledøre. Traditionelt landsbyhus - Ejbyvej 14 Karakteristisk er også sadeltaget med en hældning på ca. 45 i enten strå eller røde håndstrøgne tegl, ofte med vindskede og uden tagrende. I nordsjællandsk byggestil anvendes der ikke valm, og ved stråtag samledes rygningen typisk med kragetæer (jf. ordlisten på sidste side). Den slanke skorsten sidder i kippen på tagrygningen. Er der flere skorstene, er de placeret symmetrisk på rygningen. Mange huse har opskalkede tage, hvilket giver taget et let og elegant svaj forneden og fører det ud over husets gesims. Mindre halvcirkelformede tagkviste kan være placeret i respekt for husets rytme langs tagskægget. Det er sparsomt med udsmykninger. Man kan dog finde gårdsnavnet, årstal eller bygherrens navn skåret i bindingsværket og forskellige former og udsmykning på skorstenen. Typiske kviste til stråtag Uden skalk Typiske kviste til tegltag, samt eksempel på moderne ovenlysvindue tilpasset stilen Skalk Spær Bjælke Bevar opskalkningen på huset - den er med til at sikre den traditionelle landsbyhusarkitektur SIDE 6

7 Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil Retningslinier for den traditionelle landsbybygning Facader Facader skal fremstå som pudset, sækkeskuret eller i tegl og må kun fremstå i én af følgende farver: Hvid, sort og jordfarven okker eller en blanding af disse farver, samt bornholmsk og italiensk rød. Sokler skal fremstå sorte eller grå. Ejbyvej 10 Gavltrekanter skal udføres i samme materiale som ydervægge. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade gavltrekanter udført af træ, når disse udføres med lodrette savfaldne brædder i én på to og med platte (jf. ordliste bagest i bogen) på mindst 10 cm. Trægavle skal forsynes med vandbrædt. Trægavle må kun fremtræde i en af følgende farver: Hvid, sort eller jordfarverne okker, terre de Siena, umbra, engelsk rød og dodenkop, eller disse sidstnævnte farver blandet med hvidt eller sort. Ved eventuel udbygning skal bygningens faginddeling videreføres. Gavlbalkoner eller altaner må ikke etableres, men Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der etableres en fransk altan når forholdene taler herfor. Kausbjerggård - Gl. Skovlundevej 8 Tag: Tage må kun udføres i strå eller røde, matte vingetegl. Eksisterende vindskeder, sternbrædder og tagudhæng skal bevares eller udskiftes med kopier. Taghældningen skal være på mellem 45 og 50. Taget skal fremstå uden valm. Eksisterende skorstene, som bygningen er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal udføres i overensstemmelse med til stilarten. Tagrender og nedløbsrør bør udføres i zink og skal hænges synligt. Sålbænk i træ Vinduer, døre og porte: Eksisterende vinduer, døre og porte må ikke blændes af. Vinduer, døre og porte skal placeres centreret mellem bindingsværksstokkene. Vinduer skal fremstå som huller i mur, de skal være småsprossede med rammer og karme af træ og med plane vinduesglas. Eksisterende originale vinduer med kitfals skal bevares. Vinduerne skal fremstå med en dækkende maling. Vinduer, døre og porte skal fremstå i én af følgende farver: renhvid, mørk bordeauxrød, svenskrød, mørk blå, almueblå eller vogngrøn. Sålbænk i sten Hvis vinduerne ønskes udskiftet med termovinduer, må sprossebredden maksimalt være 25 mm og bredden på karm og ramme tilsammen maksimalt 100 mm. Sålbænke skal fremstå i træ. SIDE 7

8 Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil Et hus uden skorsten er som et sejlskib uden mast Hoveddøre skal udføres som fyldningsdøre. Andre døre kan dog udføres som revledøre med brædder med en bredde på mindst 10 cm. Portdøre skal udføres som revledøre med brædder med en bredde på mindst 10 cm. Kviste og ovenlysvinduer: Eksisterende kviste, som huset er opført med, skal bevares. Nye kviste skal være samme type som evt. eksisterende kviste på bygningen. Kviste skal placeres på tagfladen, så de indgår i bygningens øvrige facadeopdeling. De skal proportioneres, så de underordner sig vinduerne i stueplan. Kvistvinduerne må ikke være bredere end vinduerne i stueplan, dog maksimalt 1,0 m, og højst 2/3 af højden. Skorsten i tegltag Nye kviste i huse uden kviste og med stråtag skal etableres ifølge byggestilen. Der må ikke sættes ovenlysvinduer i et stråtag. Nye kviste i huse uden kviste og med tegltag etableres som rytterkviste med flunke i zink, træ eller kobber. Ovenlysvinduer må kun placeres i tagflader, der vender væk fra vej. Udvendige trapper: Udvendige trapper skal fremstå pudsede eller i granit. Trapper i træ og jern er fremmede for stilarten. Tilbygninger: Til traditionelle landsbyhuse må der ikke tilføjes verandaer, udestuer eller lignende tilbygninger. Skorsten i stråtag SIDE 8

9 Historicismen De historicistiske bygninger i Skovlunde er fra ca til begyndelsen af 1900-tallet. De er bygget i de klassiske stilarter som renæssance, gotik, barok og klassicisme, eller en blanding af disse stilarter. En type er det italienske landhus med 2-etager og flad taghældning, et lille tårn med pyramidetag med samme taghældning og en 1-etages bygning med 45O sadeltag organiseret i en knopskydning. Historistisk bygning - Ejbyvej 13 En anden er den enkle, murede 1½-etages villa med sadeltag tilført historiske detaljer. Profilerede indramninger af vinduer og døre, gesimsbånd, udskåret træværk, facadeornamentik, karnapper, mønstermurværk og meget andet. Historicistiske huse har et individuelt udtryk, hvor detaljer ofte er prioriteret frem for historisk korrekthed og mådehold. Facadeudsmykningen er vigtig. Den kan være i natursten, marmor og granit eller i billigere materialer som glaserede teglsten, facadestuk og cementafstøbninger. Husets ydre er ofte utraditionelt i forhold til det klassiske forbillede, mens konstruktioner og håndværk er traditionelle. Facaden kan stå pudset, kalket, behandlet med indfarvet mørtel, eller i blankt murværk af glatte maskinsten med skrabefuge, tilbagetrukne fuger eller specielt formede fuger. Huset kan opfriskes ved en skånsom afrensning af teglstenene og retablering af fugerne, mens vandskuring eller tyndpudsning af facaden ikke kan anbefales. Vinduerne er i træ og sprosseopdelte, og de kan have større rudefelter. Farverne er afstemte. Taget er beklædt med tegl eller naturskifer. Det giver et arkitektonisk udtryk, der ikke kan opnås med andre tagmaterialer. Retningslinier for den historicistiske bygning Facader Facader skal fremstå pudsede, med bemaling eller i blank murværk. Bemaling skal fremstå med en kalklignende overflade. Med kalklignende menes en mat overflade, som opnås ved silikatbaseret maling eller ved kalkning. Ornamentik i facaden, som fx stik ved vinduer og døre, friser og stuk, skal bevares eller erstattes med kopier. Nogle historicistiske villaer er udført med pudsede og malede med delpartier i blankt murværk. For disse huse gælder, at eksisterende delpartier med blankt murværk skal bevares. Der må ikke pudses, vandskures eller påføres maling på disse delpartier. Tag Tage må kun udføres i røde, matte vingetegl, skifer eller fibercementskifer uden afskårne hjørner. SIDE 9

10 Retningslinier for den historicistiske bygning På bygninger, der er opført i gule teglsten, må der foruden de ovenfor nævnte materialer også anvendes blå- eller brundæmpede matte vingetegl. Eksisterende udsmykkede vindskeder, sternbrædder, kassettelofter og tagudhæng skal bevares eller udskiftes med kopier. Taghældningen skal være mindst 45. Delpartier kan udføres med andre taghældninger. Tagrender skal fremstå af zink eller kobber. Historicistisk bygning - Ejbyvej 3 Eksisterende skorstene, som bygningen er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal være murede og skal placeres i tagrygningen. Vinduer og døre Eksisterende vinduer og døre må ikke blændes af. Vinduer skal fremstå som huller i mur, opsprossede med rammer og karme af træ og med plane vinduesglas. Eksisterende originale vinduer med kitfals skal bevares. Vinduerne skal fremstå med en dækkende maling. Såfremt vinduerne ønskes udskiftet med termovinduer, må sprossebredden maksimalt være 25 mm og bredden på karm og ramme tilsammen maksimalt 100 mm. Skovlundegård 1911, Gl. Skovlundevej 30 Historicistisk bygning Sålbænke skal være støbte eller murede i profilerede mursten. Kviste og ovenlysvinduer: Eksisterende kviste, som huset er opført med, skal bevares. Der må kun etableres kviste i nederste tagetage (dvs. ikke i spidsloftet). Nye kviste skal være samme type som evt. eksisterende kviste på huset. Nye kviste på huse uden eksisterende kviste skal etableres som rytterkviste. Kvistflunke skal være i zink, træ eller kobber. I spidsloftet må der kun monteres ovenlysvinduer til orienteringslys. Ovenlysvinduer i spidslofter, samt i tagflader mod offentlige veje og stier, må maksimalt være 60 cm brede og 80 cm høje. De må ikke placeres i kontakt med hinanden. Historicistisk bygning - Gl. Skovlundevej 17 Arealet af ovenlysvinduer i nederste tagetages tagflade mod havesiden må være maksimalt 15 % af det bagvedliggende gulvareal. Ovenlysvinduer må ikke placeres i direkte kontakt med hinanden. Udvendige trapper: Udvendige trapper skal fremstå støbte og pudsede, pudsede eller i granit. SIDE 10

11 Bedre Byggeskik-huse Rødstensvillaen fra i 1½ etage med rødt tegltag, halvvalmede gavle og symmetriske vinduer, er det bedst kendte Bedre Byggeskik -hus. Proportionerne mellem facaden og taget, vinduernes placering og størrelse i forhold til facaden, samt detaljer som skorstene, kviste, gesimser og sålbænke, er vigtige for helheden. Materialerne er enkle og homogene. Facader og udsmykning er udført i blank mur med røde teglsten eller glatpudset og kalket udsmykning ses alene på taggesimser og hjørnekvadrer. Bedre Byggeskik - Ved Kæret 2 B Taget er udført med teglsten eller naturskifer. Materialevalget er væsentligt for husets udseende. Eternit, stål, strå, farvede cementsten, blanke eller halvblanke sten passer ikke ind i Bedre Byggeskik -stilen. Retningslinier for bedre byggeskik-bygningen Facader Facader skal fremstå som blank mur eller pudset med en kalklignende overflade. Med kalklignende menes en mat overflade, som opnås ved silikatbaseret maling eller ved kalkning. Facader i blankt murværk må ikke vandskures, pudses eller males. Ornamentik i facaden, som fx stik ved vinduer, døre, og taggesims, skal bevares. Hvis bygningen er malet, skal gesimsbånd ved taggesimsen fremstå hvide. Soklen på rødstenshuse i blank mur skal fremstå pudset uden bemaling. Tag og skorstene Taget skal fremstå som halv- eller kvartvalmede saddeltage i røde, matte vingetegl, skifer eller fibercementskifer uden afskårne hjørner. Valmen skal have en hældning på mindst 60. Der må ikke etableres udhæng på taget. Tagrender skal være af zink. Eksisterende skorstene, som huset er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal være opmurede og placeres i tagryggen. Skorstene skal have samme overflade som facaden. Vinduer og døre Eksisterende vinduer og døre må ikke blændes af. Vinduer skal fremstå som huller i mur, småsprossede med rammer og karme af træ og ruder af plant glas. SIDE 11

12 Bedre Byggeskik-huse Huset havde oprindeligt kitfalsede vinduer. Hvis huset stadig har disse, skal de bevares. Vinduer skal fremstå malede med en dækkende maling. Såfremt vinduerne ønskes udskiftet med termovinduer, må sprossebredden maksimalt være 25 mm og bredden på karm og ramme tilsammen maksimalt 100 mm. Sålbænke skal være støbte. Kviste og ovenlysvinduer Kviste skal fremstå som rytterkviste eller taskekviste. Begge kvisttyper skal have zink i flunkerne. Taskekviste skal placeres mindst 3 rækker tagsten under tagets rygning. Eksisterende kviste, som bygningen er opført med, skal bevares. Der må kun etableres kviste i nederste tagetage (dvs. ikke i spidsloftet). I spidsloftet må der kun monteres ovenlysvinduer til orienteringslys. Ovenlysvinduer i spidslofter, samt i tagflader mod offentlige veje og stier, må maksimalt være 60 cm brede og 80 cm høje. De må ikke placeres i kontakt med hinanden. Arealet af ovenlysvinduer i nederste tagetages tagflade mod havesiden må være maksimalt 15% af det bagvedliggende gulvareal. Ovenlysvinduer må ikke placeres i direkte kontakt med hinanden. Udvendige trapper: Udvendige trapper skal fremstå pudsede eller i granit. SIDE 12

13 Statslånshuset Statslånshuset, bygget mellem 1938 og 1958, er et typisk etplans længehus på højst 110 m 2 i gule sten, med delvis træbeklædning, lav facadehøjde samt et 25 bølgeeternittag (evt. eternitskifer). Detaljer som tagrender, sålbænke m.v. har et enkelt og diskret udtryk. Farver kan være anvendt for at skabe kontrast mellem bygningsdelene. Der kan være mange udtryk med lån fra de andre stilarter. Vinduerne har store ruder eller er todelte, rammerne er i malet træ. Kun enkelte er oplukkelige, nogle har trækrude. Statslånshus - Gl. Skovlundevej 15 Huset har tagrem, og døre og vinduer er udført som snedkerpartier. Dørene er ofte pladedøre med lakeret naturtræ. Tagdækningen er eternitskifer eller eternitbølgeplader. Ved renovering er tagpap på lister et alternativ. Retningslinier for statslånshuset Facader og sokler Facader skal fremstå i blank mur af gule eller røde tegl, pudsede, evt. med bemaling. Eventuel bemaling skal fremstå med en kalklignende overflade. Med kalklignende menes en mat overflade, som opnås ved silikatbaseret maling eller ved kalkning. Bygninger, der fremstår i blankt murværk, må ikke vandskures, pudses eller males. Delpartier (mindre end 1/3 af facaden) må udføres af træ. Sokler skal fremstå pudsede uden bemaling. Tag og skorstene Tage skal fremstå som sadeltag. Tagmaterialet må kun være røde, matte vingetegl, tagpap på lister, sort fibercementskifer eller bølgeformede fibercementtagplader i farverne sort eller grå. Med matte menes tegl, hvis overflade svarer til en malet overflade med et maksimalt glanstal på 20. Tagrender skal være af stål eller zink. Eksisterende skorstene, som bygningen er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal være opmurede. Skorstene skal fremstå med samme overflade som facaderne. SIDE 13

14 Statslånshuset Vinduer og døre Vinduer skal fremstå uden opsprosning, eller med lodpost, evt. med trækrude. Rammer og karme skal fremstå af træ, metal eller en kombination af disse materialer. Vinduer af træ skal fremstå malede med en dækkende maling. Undtaget herfra er vinduer udført i ædeltræ. Sålbænke skal være støbte, i klinker, i fiberbeton eller skifer. Døre skal være udført af træ og fremstå plane, med listebeklædning eller med plane fyldinger af glas eller listebeklædning. Andre bygningsdetaljer Udvendige trapper skal være støbte og pudsede med klinker eller natursten. Gelænder ved trapper og altaner skal have spinkle metalprofiler. SIDE 14

15 Typehuset Typehuset i 1-1½ etage fra begyndelsen af 1960 erne er bygget med præfabrikerede elementer som indervægge af letbeton, fabriksfremstillede tagspær samt seriefremstillede vindues- og dørpartier. Huset har lav skalmuret facade, der over dørhøjde afsluttes af en bærende rem, hvorpå tagkonstruktionen hviler som et fast element, et sadeltag med hældning mellem 15 og 45 samt stort udhæng. Tagets lodrette gavle er beklædt med træ eller plade. Husets rektangulære plan sikrer en enkel tagkonstruktion. Typehus - Gl. Skovlundevej 19 I facaden er vinduerne til mindre rum ofte sat i bånd, bestående af skiftevis vinduer og lette træpartier. Den lave horisontale facade og den hvilende tagkonstruktion giver typehuse et ensartet udtryk. Materiale- og farvemæssigt er der imidlertid store variationer. Typehuset kan have specielle elementer som f.eks. valmet tag, indhak i bygningskroppen, vinkelstuer, pejseskorsten i facaden og skydedøre mod haven. Retningslinier for typehuset Tag Tage skal fremstå som sadeltag med udhæng. Tagmaterialet må kun være røde, matte vingetegl, tagpap på lister, sorte fibercementskifer eller bølgeformede fibercementtagplader i farverne grå eller sort. Tagrender skal være af stål eller zink. Vinduer og døre Vinduer må ikke være opsprossede. Rammer og karme skal være af træ, metal eller en kombination af disse materialer. Døre skal fremstå plane. Materialerne må kun være træ og glas. Kviste og ovenlysvinduer Ovenlysvinduer må være maks. 80 cm brede og 140 cm høje. Der må ikke placeres flere ovenlysvinduer i kontakt med hinanden. Andre detaljer Det er karakteristisk for hustypen, at vinduer ofte placeres i bånd med træpartier imellem. Disse træpartier mellem vinduerne skal bevares. Gavle vil ofte være beklædt med træ eller plader. Disse træ/pladepartier skal bevares eller udskiftes med kopier. SIDE 15

16 Modernismens huse Den modernistiske bygning fremstår som en klar, forenklet, moderne konstruktion med et system af søjler og dragere til at bære det flade tag, åbne facader med glas, og lukkede facader af tegl, træ, beton eller natursten. Huset kan fremstå som en kasse eller en samling af kasser, der forskyder sig ind i hinanden som dele i en kubistisk helhed, eller bygningen kan være en konstruktion af skiver: taget (vandret skive) og vægge i glas og tegl (lodrette skiver). Modernistisk hus - Gl. Skovlundevej 60 Enkelhed og konstruktiv elegance er nøgleord. Bygningens regulære modulinddeling giver proportionerne rytmisk ro, detaljerne understreger helheden, og overfladernes stoflighed levendegør udtrykket. Huset har en konstruktiv klarhed, og facadens elementer underordner sig helheden. Det flade tag med store udhæng fremstår som en præcis flade, de bærende dragere og søjler er synlige, vinduesfacader er modulinddelte og dørene har plane overflader og fremtræder disket. Husets farvesætning fremhæver undertiden konstruktionen, f.eks. sorte vinduesrammer mod hvide murflader. Retningslinier for den modernistiske bygning Facader Facader skal fremstå som blank mur, pudset, malet eller af beton. Delpartier kan udføres i andre materialer, som fx træ, metal eller sten. Der må ikke etableres ornamentik i facaden som fx stik, gesimsbånd og bindingsværk. Tag Tage skal være flade eller med ensidig hældning og dækkes af tagpap eller matte tegl. Tagrender vil typisk være skjulte i taget/tagudhænget. Vinduer og døre Dørene må ikke være profilerede. Modernistiske huse har plane døre, evt. med et større glasparti. Vinduerne skal have rammer og karme af træ eller metal. Vinduerne må ikke være småsprossede, men kan godt være opdelte i mindre enheder, se fx redegørelsen til lokalplan nr. 104, hvor den modernistiske villas karakteristika er beskrevet. Andre bygningsdetaljer Der må ikke etableres murkrone, gesims og karnapper. SIDE 16

17 Andre huse Nogle af områdets bygninger kan ikke klassificeres som en bestemt stilart. Alligevel er nogle, f.eks. det gamle mejeri, bevaringsværdige. Facader Facader skal fremstå som blank mur, pudset eller vandskuret med bemaling. Andre huse - Ved Kæret 8 Tag Tage skal udføres som sadeltage med en hældning på grader. Tage skal fremstå af matte tegl, cementtagsten, skifer, fibercementskifer, tagpap, eller tagpap på lister. Vinduer og døre Vinduer skal fremstå med rammer og karme af træ, metal eller en blanding af disse materialer. Tilbygninger Ved tilbygning til ældre bygninger skal der tages hensyn til den eksisterende bygning og dennes omgivelser. Se godt på bygningen, som skal udvides, og på omgivelserne respekter proportionerne. Retningslinier for tilbygninger Vinkelbygning til huset opføres, så den vender væk fra vejen. Tilbygninger tilpasses og opføres så vidt muligt i samme byggestil som hovedbygningen. Tilbygningen øverst er tilpasset det eksisterende hus, både i form og materiale, så der er opnået en god helhedsvirkning. Derimod skaber den nederste moderne tilbygning, der i form og materialer er forskellig fra det eksisterende hus, en disharmoni, der forringer oplevelsen - også af byrummet uden for ejendommen. Den oprindelige bygnings proportioner tages som udgangspunkt for tilbygningen, fx m.h.t. gesimshøjde, taghældning og vindueshullernes størrelse og afstand. Verandaer kan tilføjes i overensstemmelse med husets byggestil. SIDE 17

18 Nybyggeri Følgende dimensioner skal så vidt muligt overholdes ved nybyggeri: - huslængden er mindst 1½ gange dybden, som maksimalt er 8 m, - taghældning på 40-50, - hushøjde på max. 8,5 m og - facadehøjde på max. 4 m. Øverst: Princip for nyt hus i traditionel stil Til højre: Kausbjerglund 20 - nyt hus i traditionel stil Bygningsstrukturer Flere bygninger er i lokalplanen blevet udpeget som bevaringsværdige bygningsstrukturer. Det betyder, at strukturen skal bevares, men at bygingen kan ændres i overensstemmelse med den oprindelige bygnings dimensioner, byggestil og arkitektur. Det er især længerne i de gamle gårde, der er eller kan omformes til boliger eller andre tilladte anvendelser. Krogbjerggård er et godt eksempel på udnyttelse af gammel gård til beboelse og samtidig fastholdes byggestil og arkitektur. Krogbjerggård. Eksempel fra Lyngby Kommune Retningslinier for bygningsstrukturer Bevaringsværdige bygningsstrukturer kan ændres, forudsat at den nye bygning får de samme dimensioner og byggestil som den oprindelige bygning. Den gamle gård er ombygget til 17 ejerlejligheder SIDE 18

19 Skiltning Nummerskilt og navneskilt er de vigtigste skilte. De skal tilpasses omgivelserne, både hvad angår størrelse og materiale. Store skilte i Gl. Skovlunde vil kunne virke skæmmende på landsbymiljøet. Derfor skal skiltenes antal og størrelse minimeres. Retningslinier for skiltning Skiltning må kun finde sted i tilknytning til bolig, virksomhed eller institution. Kommerciel reklameskiltning må ikke finde sted. Skilte skal tilpasses bygningens arkitektur, farver og øvrige skiltning. De må ikke skjule gesimser eller andre karakteristiske bygningsdele eller udsmykninger. Vinduesflader skal friholdes fra skiltning. Skiltningen er en del af facaden - og den kan fortælle om tidligere aktiviteter i Gl. Skovlunde. Øverst: Den tidligere smedje på Ejbyvej 2. Nederst Den tidligere købmand på Ejbyvej 12 B. Skilte må ikke være belyste, og der må ikke etableres lysskilte. Facadeskiltning må ikke placeres over stueetagens højde, og den skal underordne sig bygningens fagdeling og facadeopdeling. Facadeskilte må højst være 50 cm høje. Navne- og bolignummerskilte kan opsættes ved hovedindgangen. Udhængskiltes, d.v.s. vinkelrette facadeskiltes, højde og bredde må maksimalt være 50 cm x 50 cm, og må maksimalt rage 80 cm ud fra facaden incl. ophæng. Bortset fra vejskilte må fritstående skilte ikke opsættes. Vejskilte må kun opsættes af vejmyndigheden. Der må ikke opsættes henvisningsskilte. Der må ikke opsættes bannere. Ingen andre former for bannere, skiltning, reklamering og lignende end de ovenfor tilladte, må opsættes. SIDE 19

20 Småbygninger Småbygninger kan være skure, udhuse, lysthuse, carporte, drivhuse mm. Et muret udhus med samme overfladebehandling som hovedhuset vil oftest være en god løsning. En anden mulighed er en stolpekonstruktion med brædder, der males eller behandles med træbeskyttelsesmiddel alt efter forholdene. Udhus med solfanger på Gl. Skovlundevej 9. Vanskeligere er det med udhusenes tage. Som hovedregel bør der bruges samme materiale som hovedhuset, hvis skuret er tilbygget dette. Men hvis taghældningen, konstruktionen eller beskeden størrelse fx taler imod at bruge teglsten, kan f.eks. tagpap anvendes. Bølgeeternit og glasklare bølgeplader skal derimod undgås. Affaldsanlæg placeres som regel i et skur eller udhus. Det skal afskærmes, så det ikke er synligt fra sti, vej eller fællesarealer. Retningslinier for småbygninger Udhus på Ved Kæret 3. Skrå højdegrænselinie max. byggehøjde = 1,4 x afstand til skel Vandret byggehøjdelinie Max. byggehøjde = 2,5 m 3,8 m 2,5 m Naboskel 2,5 m Principskitse for højde ift. placering. For havehuse, garager, lysthuse, udhuse og skure, der kan ses fra vej, sti eller offentlige arealer, gælder følgende: - De opføres murede eller i høvlede stolper, der fremstår ubehandlede eller malede. Der må alene være glas i vinduer. - Tage må opføres med en hældning på op til 50. På tage med hældning må der alene anvendes tagpap eller røde tegl. - De må højst være 3,8 m høje. For carporte gælder følgende: - De opføres i høvlede stolper, der fremstår ubehandlede eller malede. - Tage må opføres med en hældning på op til 30. For tage med hældning må der alene anvendes tagpap. - De må højst være 3,0 m høje. - De må højst være lukkede på to sider. For drivhuse gælder følgende: - De kan opføres i metal, træ og glas. - Tage må have en hældning på op til De må højst være 3,8 m høje. Udhuse, skure, carporte, drivhuse, udestuer og lignende, der sammenbygges med hovedbygninger, kan dog ved materialevalg, arkitektur og stilart tilpasses hovedbygningen. Ovenstående højdekrav skal overholdes. For småbygninger, der placeres i eller nærmere skel end 2,5 m mod nabo eller sti, vil kommunen desuden tilstræbe følgende: - at ingen del af bygningen må inden for en afstand af 2,5 meter fra skel være højere end 2,5 m over terræn, - at bygningen ikke har vinduer mod skel, - at den samlede bygningslængde i skel ikke må være mere end 12 m, - at det samlede areal af småbygninger inden for skelbræmmen ikke må være mere end 50 m 2, - at tagvand skal holdes på egen grund, med mindre der på et tidspunkt laves fælles vandafledning på mark SIDE 20

I G L. SKO V LU N D E

I G L. SKO V LU N D E B E VARI N G I G L. SKO V LU N D E Vejledning til bevaring af landsbymiljøet Indhold Bevaring i Gl. Skovlunde Udgivet januar 2009 By og Erhvervsudvikling Ballerup Kommune Foto: By og Erhvervsudvikling

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved Bevaringsværdige bygninger er markeret med en rød farve på kortbilag 3 til lokalplanen. Disse bygninger er omfattet af bestemmelser for bebyggelses udformning og fremtræden i 8.1-8.40 Miljøunderstøttende

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 104. Gl. Skovlunde

LOKALPLAN NR. 104. Gl. Skovlunde LOKALPLAN NR. 104 Gl. Skovlunde Ballerup Kommunalbestyrelse marts 2007 Indhold Lokalplanens baggrund s. 1 Forholdet til anden planlægning s. 2 Sektorplanlægning s. 4 Lokalplanens indhold s. 4 Vejledning

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 104

FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 104 Forslag til lokalplan nr. 104 blev vedtaget til offentliggørelse af Ballerup Kommunalbestyrelse den 28. august 2006. Vedtagelsen blev offentligt bekendtgjort i Ballerup Bladet den 12. september 2006. Planforslaget

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010.

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010. Notat Til: Vedrørende: Bilag: sagen Ændringer i forslag til lokalplan 132, bevaring af bygninger siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010 Ændringer til forslag til lokalplan 132

Læs mere

Lokalplanen i populærudgaven

Lokalplanen i populærudgaven Lokalplanen i populærudgaven Bestyrelsen har udarbejdet denne populærudgave af lokalplanen. Populærudgaven indeholder de væsentligste juridisk bindende bestemmelser fra lokalplanen, og kan bruges til at

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bebyggelsen Jægerbuen delområde A i lokalplan 1.33 Standardprojekter for Jægerbuen (område A) shøj Kommune 2004 Standarprojekter: nr. 1 Farver 6.4 nr. 2, pergola

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

KÆDEHUSE, NØRREBRED 198-260 (LIGE NUMRE) RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSEN

KÆDEHUSE, NØRREBRED 198-260 (LIGE NUMRE) RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSEN 1. Generelle oplysninger 2. Overdækninger 3. Skodder og vinduer 4. Tilbygning 5. Pejs/brændeovn 6. Udestue 7. Tag med 18 tagrejsning 8. Hegn. 1. GENERELLE OPLYSNINGER. Kædehusbebyggelsen, Nørrebred 198-260

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Facader og skilte. Hadsten Midtby V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Boskovparken

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Boskovparken Du Kan - Du Må Den udvendige råderet i Køge Boligselskab Boskovparken I modsætning til Den Attraktive Råderet (se Du kan Du må ), som kun gælder indendørs, skal udvendig råderet altid godkendes på et beboermøde.

Læs mere

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender 1. Andelsboligforeningen Kyndby Huse Resumé af høringssvar a. Det ønskes slettet at DONG Energy skal høres inden beslutning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser Lokalplan 233 for et område ved Ebberød I henhold til Lov om planlægning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastlægges følgende bestemmelser

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN.

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN. 1 ma tr 14'. nr. dat: 19. 10.79 pførelsesår: 1903 BAGERSTRÆDE... SITUATIONSPLAN mål 1:1000 til/mbygning: 1976 g 1978 antal etager/bygningsfrm: l etage, sammenbygget med nr. 3 + udhus g garage bagved fagdeling:

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

LOKALPLAN 156. For en kædehusbebyggelse på Hybenvej og Kvædevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 156. For en kædehusbebyggelse på Hybenvej og Kvædevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 156 For en kædehusbebyggelse på Hybenvej og Kvædevej i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

Indsigelsesskema lokalplan 2013-11 Bevarende lokalplan for boliger på Søvej, Nr. Søby

Indsigelsesskema lokalplan 2013-11 Bevarende lokalplan for boliger på Søvej, Nr. Søby Indsigelsesskema lokalplan 2013-11 Bevarende lokalplan for boliger på Søvej, Nr. Søby Indsigelser til forslag til lokalplan nr. 2013-11 Bevarende lokalplan for boliger på Søvej, Nr. Søby Sag nr. 01.02.05-P16-9-13

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativ 1. udkast til trykning FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativet indeholder regler om facader, vinduer og døre. Det er også her du kan læse om franske altaner, tagvinduer,

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger 2017

Byggebestemmelser / Vurderinger 2017 Byggebestemmelser / Vurderinger 2017 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en tilladelse til byggeri hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over

Læs mere

Andelsboligforeningen Fyrreparken Fyrreparken 1 48 3630 Jægerspris

Andelsboligforeningen Fyrreparken Fyrreparken 1 48 3630 Jægerspris Andelsboligforeningen Fyrreparken Fyrreparken 1 48 3630 Jægerspris Byggevedtægter marts 2007 Opdateret Marts 2015 NYBYGGERI... 3 EKSISTERENDE BYGGERI... 4 Tvivlsspørgsmål... 4 Farvevalg... 4 Udhuse...

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.5. Gl. Tølløse Landsby. September 1981. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.5. Gl. Tølløse Landsby. September 1981. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.5 Gl. Tølløse Landsby September 1981 LOKALPLAN NR.1.5 FOR GL. TØLLØSE LANDSBY TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNENS 15-RAMMER TØLLØSE KOMMUNE Beskrivelse af indhold i lokalplan nr. 1.5.

Læs mere

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Lokalplan nr. 086-620

Lokalplan nr. 086-620 Lokalplan nr. 086-620 Bolig ved Ribelandevej Tønder TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2015 2 Indhold VEJLEDNING HVAD ER EN LOKALPLAN?... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 OFFENTLIGGØRELSE AF PLANFORSLAG... 4 INDSIGELSER,

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6.03 Boligområde med fritliggende enfamilieshuse nord for St. Valby, mellem St. Valby Vej og Maglemose å. I henhold til kommuneplanloven (lovbekendtgørelse nr. 734 af 2 december

Læs mere

Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby

Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby Greve Kommune Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby Lokalplan nr. 12.43 er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar 2015. Indholdsfortegnelse Redegørelse Side 1 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV. VEDTAGET marts 1979 i

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV. VEDTAGET marts 1979 i LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV VEDTAGET marts 1979 i Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme,

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,

Læs mere

Beliggenhed og Lokalplan

Beliggenhed og Lokalplan Aarhus tekniske Skole Beliggenhed og Lokalplan Midtvejsprojekt Stenaldervænget 39 28 06 2011 Hovedforløb Aarhus Tech Beliggenhed og Lokalplan 1 Indhold Valg af hus... 2 Beliggenhed... 3 Lokalplan... 6

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere