Historiske kroer og hoteller moderne hoteldrift i gamle bygninger. Januar 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historiske kroer og hoteller moderne hoteldrift i gamle bygninger. Januar 2007"

Transkript

1 Historiske kroer og hoteller moderne hoteldrift i gamle bygninger Januar 2007

2 Indhold Forord 5 1 Markedspotentialet for nostalgi og kulturarv Turisterne går efter kulturarven Vor tids forbruger og hotelgæst søger nostalgi har penge til at rejse meget bliver ældre og ældre er sundhedsbevidst De historiske hoteller i oplevelsesøkonomien Hvad er oplevelsesøkonomi Et eksempel på et historisk hotel i oplevelsesøkonomien: Cotswold House Hotel, England 11 2 De tre hoteltyper Bygningernes pleje Hotellernes profil 14 3 Rejsekroer Krobygningernes arkitektur Krobygningernes tilstand Forskellige funktioner i forskellige bygninger Kroernes profil De gamle rejsekroer i udvikling Krogæsterne Centrale udfordringer Investor eller ej? Lovgivning De besøgte rejsekroer Sønderho Kro Bevaring og drift i museal kulturarv Falsled Kro Den velrenommerede gourmet-kro 24

3 Schackenborg Slotskro Istandsættelse og udvidelse af fredede og bevaringsværdige bygninger Bromølle Kro Vi lever af, at gæsterne kommer igen Kongensbro Kro Familieforretningen overdrages til næste generation Brösarps Gästgifveri (Sverige) Kvalitet for alle - og at genfinde tabt erindring 30 4 Byhoteller Byhotellernes arkitektur Bygningernes tilstand Byhotellernes profil Centrale udfordringer og muligheder Lovgivning De besøgte byhoteller Hotel Dagmar Landets ældste hotel i landets ældste by Hotel Vinhuset Salg af ejendom finansierer forbedringer Hotel Randers Familiens hotel i over 100 år Hotel Prindsen Hele byens Hotel Grand Hotel Terminus (Norge) Ud af Tornerosesøvnen 42 5 Kysthoteller Kysthotellernes arkitektur Bygningernes tilstand Kysthotellernes profil Det personlige værtskab Den rolige oase Lovgivning De besøgte kysthoteller Svinkløv Badehotel Gæsternes sommerhus Helenekilde Hotel og Badepension Københavnernes get away Solstrand Hotel & Bad Forretning og fornøjelse forenes 53 6 Overordnede udfordringer og løsningsmuligheder for de historiske hoteller og kroer De historiske hoteller vs. almindelige provinshoteller Bygningsmæssige udfordringer og anbefalinger Driftsmæssige udfordringer og anbefalinger Lovgivningsmæssige udfordringer og anbefalinger Fredede og bevaringsværdige bygninger 66

4 6.4.2 Kommunen er bygningsmyndighed Arbejdsmiljølovgivningen 68 7 Afsluttende bemærkninger 70 Bilag 1: Markedsmæssig forpagtning 72 Bilag 2: HORESTAs sammenlignende normtalsanalyse af provinshoteller og historiske hoteller 74 Bilag 3: Ekspertinterviews 77 Bilag 4: Litteratur 78

5 Forord Hvilke udfordringer står en moderne hoteldrift overfor, når rammerne er historiske? Og hvilket potentiale er der for at drive hotel og restaurant i historiske bygninger? Hvordan kan den moderne hotel- og restaurantdrift og sikring af de bygningsmæssige bevaringsværdier gå op i en højere enhed? Dette var spørgsmålene, da HORESTA med økonomisk støtte fra Realdania i begyndelsen af 2006 bad Bygningskultur Danmark om at lave en analyse af historiske kroer og hoteller i Danmark. Initiativet til undersøgelsen markerer et skift i måden at tænke på det danske hotelprodukt, da der tidligere ikke har været tradition for at betragte de historiske hoteller i Danmark som en særskilt gruppe. Hvor alle andre europæiske lande har netværk af historiske hoteller, som bl.a. er organiseret i markedsføringsnetværket Historic Hotels of Europe, står Danmark tilbage som det eneste land uden en organisation for historiske hoteller, der deltager i det europæiske netværk. Denne undersøgelse sætter fokus på de danske historiske hoteller uden for hovedstadsområdet. Bygningskultur Danmark har besøgt 15 historiske hoteller og kroer i Danmark og i udlandet. Undersøgelsen har specifikt haft fokus på rejsekroer, byhoteller og kysthoteller situeret i fredede eller bevaringsværdige bygninger. Desuden har der i udvælgelsen været fokus på de gode eksempler; tilfælde hvor det er lykkedes at have en bæredygtig drift samtidig med at man søger at bevare bygningernes kulturhistoriske værdier. Med udgangspunkt i casestudierne, en række ekspertinterviews 1 og desk research peges på centrale udfordringer, muligheder og løsninger for en bæredygtig og moderne hoteldrift i velholdte og velbevarede bygninger. I undersøgelsen er følgende kroer og hoteller besøgt og analyseret: Rejsekroer Sønderho Kro, Fanø Schackenborg Slotskro, Sønderjylland Falsled Kro, Sydfyn Bromølle Kro, Vestsjælland Kongensbro Kro, Midtjylland Brösarps Gästgifveri, Skåne i Sverige 1 Se Bilag 3: Ekspertinterviews 5

6 Byhoteller Hotel Prindsen, Roskilde Hotel Dagmar, Ribe Hotel Vinhuset, Næstved Hotel Randers, Randers Grand Hotel Terminus, Bergen i Norge Kysthoteller Svinkløv Badehotel, Nordjylland Helenekilde Badehotel, Nordsjælland Solstrand Hotel & Bad, Bergen i Norge Cotswold House Hotel, Gloucestershire i England (udenfor kategori) Læsevejledning I kapitel 1 synliggøres potentialet for de historiske hoteller og kroer ved at undersøge tendenserne i markedet; bl.a. efterspørgslen efter kulturarv, ligesom de historiske hoteller sættes ind i en oplevelsesøkonomisk kontekst. Kapitel 2 giver, med udgangspunkt i de besøgte kroer og hoteller, et overordnet billede af de tre hoteltypers bygningspleje og profil. I kapitel 3-5 analyseres de tre forskellige hoteltyper (rejsekroerne, byhotellerne og kysthotellerne) adskilt. Her er der også mulighed for at læse om de besøgte hoteller og kroer og lade sig inspirere af deres erfaringer. Kapitel 6 er rapportens konkluderende kapitel, hvor hotellerne og kroernes overordnede udfordringer hvad angår drift, bygninger og lovgivning analyseres, og mulige løsningsmuligheder foreslås. Kapitel 7 afrunder rapporten med en række fremadrettede bemærkninger til, hvordan historiske hoteller og kroer og andre relevante aktører kan bruge undersøgelsen som afsæt til et videre udviklingsarbejde. 6

7 1 Markedspotentialet for nostalgi og kulturarv Flere overordnede tendenser tyder på, at der er et godt marked for de historiske hoteller. Der er en klar tendens til, at kulturarv tiltrækker turister, ligesom unikke oplevelser er i høj kurs. Efterspørgslen kan blandt andet forklares med, at vor tids forbruger og hotelgæst søger nostalgi og har et stort rådighedsbeløb at rejse for; og så er forbrugerne oplevelseshungrende og identitetssøgende. Gennemsnitsalderen er stigende, hvilket øger efterspørgslen for de historiske hoteller, da de ældre generelt er mere interesserede i historien. For de yngre forbrugere gælder et behov for at stresse af og være offline, hvilket de historiske oaser kan tilbyde. 1.1 Turisterne går efter kulturarven Fonden Realdania og Kulturarvsstyrelsen offentliggjorde i 2005 resultaterne af en større analyse af danskernes og dansk erhvervslivs (herunder dansk turismes) holdninger og forventninger til kulturarvens 2 betydning for kommuner og regioner. Resultaterne af denne undersøgelse viser tydeligt, at danske virksomheder og borgere opfatter kulturarven som en vigtig ressource til udviklingen af lokalsamfundet. Analysen viser også, at danskerne i stort omfang opsøger kulturarv, når de skal på mindre ture, længere udflugter eller på ferie. Undersøgelsen viser, at: 92 % af borgerne og 83 % af virksomhederne mener, at kulturarven tiltrækker turister. 83 % af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og udflugter. 82 % af danskerne vil tage weekendophold i områder, der er rige på kulturarv selvom det gør besøget dyrere. 2 I analysen forstås kulturarv bredt som den faste kulturarv: Kulturarven kan defineres som de spor mennesket har efterladt sig gennem tiderne, og som er med til at danne vor fælles erindring om fortiden. I denne analyse er kulturarven afgrænset til de bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer, som findes i byerne og i det åbne land i kulturlandskabet. 7

8 En europæisk undersøgelse 3 fra 2001 viser, at 27 % af de adspurgte turister (både lokale, nationale og udenlandske; 69 % europæere, 31 % fra lande uden for Europa) i praksis besøgte historiske bygninger på deres rejse. (Tager man kun de udenlandske turister, dvs. alle turisterne uden for deres hjemland, var det hele 40 %, der besøgte historiske bygninger.) Tilsvarende tal 4 fra USA viser, at hele 81 % af de adspurgte rejsende havde minimum én kulturel, kunstnerisk eller historisk oplevelse på deres rejse, og at der er sket en stigning i de rejsendes lyst til at opleve kulturelle, kunstneriske eller historiske aktiviteter. En undersøgelse fra viser desuden, at udenlandske turisters overvejende motivation for at besøge Danmark er landets kultur og kulturarv; det var tilfældet for 46 % af de adspurgte. Danmark var dermed det europæiske land, hvor de udenlandske turister opfattede kultur/kulturarv som den største tiltrækningsfaktor. 1.2 Vor tids forbruger og hotelgæst Kulturarvens centrale betydning i turismesammenhæng kan ses som svar på, at der i en verden i stadig forandring, med konstante teknologiske fremskridt og et væld af valgmuligheder er brug for historie og forankring. Med valgmulighederne følger også et fragmenteret forbrugsmønster, hvor forbrugeren den ene dag rejser på badeferie i Thailand og den næste i Danmark, spiser traditionelt dansk smørrebrød til frokost og mad fra det asiatiske fusionskøkken til aften, ligesom dem der handler i discount-butikker gerne samtidig forkæler sig selv med en luksus-kroferie. Her beskrives nogle af de aktuelle forbrugertendenser søger nostalgi Der har været en tendens til, at den stigende globalisering og masseproduktion har ledt til større ensartethed på verdensplan. Derfor bliver værdien af autenticitet (eller endda uægte autenticitet) også vigtigere for forbrugeren. Og forbundet med behovet for autenticitet er en nostalgi-følelse, en længsel efter den enkle og ægte fortid. Der er stærk efterspørgsel efter den unikke egenskab at have en fortid. I Danmark kommer dette bl.a. til udtryk ved, at en bred vifte af produkter markedsføres på gammeldags værdier og er inspireret af traditioner, dog med et moderne præg. Eksempler er de populære mikrobryggerier, boligindretning med fokus på landlig hygge, romantik og nostalgi samt en generel vækst i retro både mht. produkter, design og emballage. På samme vis søger turisterne hen, hvor stedets kulturelle identitet kommer til udtryk og historiske hoteller bliver et anderledes alternativ til det produkt, de moderne hoteller kan tilbyde. Men følelsen af autenticitet opnås ikke blot ved det man ser, men som et resultat af en helhedsoplevelse. Ferie- og fritidsforbruget efterspørger derfor oplevelser knyttet til historie og identitet. 3 The European Association for Tourism and Leisure Education (ATLAS) lavede i forbindelse med The Cultural Tourism Research Programme en række spørgeskemaundersøgelser i 1992, 2001 og Resultaterne er baseret på næsten besvarelser fra over 200 forskellige steder i Europa. 4 Travel Industry Association of America, EUROBAROMETER 8

9 1.2.2 har penge til at rejse meget Med til billedet hører, at flere mennesker i dag har en større disponibel indkomst end tidligere, samtidig med at det er blevet billigere at rejse. Og selv om der nok efterspørges discount i hverdagen, så prioriteres luksus og selvforkælelse lejlighedsvist. Det betyder også, at den årlige sommerferie er blevet til flere, kortere ferier fordelt over året. (I de første otte måneder af 2004 steg antallet af kortere ferier i Europa med 24 %, hvorimod antallet af ferier på over 4 dage kun steg med 1 %. 6 ) bliver ældre og ældre En stadig større andel af forbrugerne vil blive seniorer; også kaldet det grå guld. Danmarks Statistik forudser, at antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med (65 %) de næste 25 år, fra i dag til 1,36 mio. omkring år En lignende kraftig vækst forventes også i de andre europæiske lande. Seniorerne vil være ved godt helbred, være økonomisk velstillede og mange vil gå tidligt på pension. Konsekvenserne af stigningen i antallet af seniorer kan blandt andet være: Stigende efterspørgsel efter kvalitet, komfort og sikkerhed. Stigende efterspørgsel efter mere afslappende underholdningsfaciliteter (fx golfbaner). Stigende efterspørgsel efter én-persons-produkter. Større efterspørgsel uden for højsæsonen. Stigende fokus på sundhed. Det ældre segment har ofte en interesse i kultur og kulturarv, hvilket blot understreger, at de udgør en stor potentiel målgruppe for de historiske hoteller. Seniorerne vil imidlertid ikke opfatte sig selv som gamle, hvorfor markedsføringen over for denne målgruppe bør fokuseres omkring andre forhold end alder er sundhedsbevidst Et ønske om sundhed og velvære påvirker ligeledes efterspørgslen. Særligt de større generationer af yngre seniorer vil interessere sig for proaktivt at påvirke sundheden, hvilket kommer til udtryk i aktivitetsrige ferier og wellness-ophold. Men også de yngre, mere tidspressede forbrugere har behov for wellness-ophold og rolige oaser til at forebygge stress eller stresse af. 1.3 De historiske hoteller i oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomien er et vigtigt aspekt i vore tids forbrugertendenser. Når de historiske hoteller og livsstilshotellerne ikke blot er funktionelle, men også bidrager til gæstens oplevelse med nogle uhåndgribelige og ikke-standardiserbare kvaliteter, er de en del af oplevelsesøkonomien. 6 World Travel Market Global Travel Report 2004/2005 9

10 1.3.1 Hvad er oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi er en avanceret serviceøkonomi, hvor serviceydelser sælges på en måde, der minder om teatret med de underliggende varer og serviceydelser som rekvisitter. Argumentet er, at virksomheder må iscenesætte mindeværdige oplevelser for deres kunder og på denne måde bliver oplevelsen i sig selv produktet. Udviklingen fra råvareøkonomi til oplevelsesøkonomi beskrives på følgende måde: Hvis man sælger uforarbejdede varer, er der tale om råvareøkonomi Hvis man sælger forarbejdede fysiske produkter, er der tale om en fremstillingsøkonomi Hvis man sælger de aktiviteter, der udføres, er der tale om serviceøkonomi. Hvis man sælger den tid, som kunden tilbringer, er der tale om oplevelsesøkonomi. At tiden er central hænger sammen med, at forbrugerne bliver mere tidspressede; der bliver ikke mere tid, men hele tiden flere muligheder for tidsforbrug. Dermed er tidsforbruget i forbindelse med vare- og serviceforbrug på vej til at blive den største omkostning for forbrugeren og i visse tilfælde større end selve prisen. Det er dog ikke kun de kreative erhverv og kulturinstitutionerne, der tænker i oplevelser i dag. Flere og flere virksomheder arbejder med oplevelser og forholder sig til begrebet oplevelsesøkonomi. Man ser virksomheder, der beskæftiger sig med alt fra detailhandel over bankvirksomhed til fødevareproduktion, tænke oplevelser ind i deres produkter og serviceydelser. Det gør de, fordi der er stor efterspørgsel på oplevelser, og fordi oplevelser er en effektiv vej til at skabe en unik profil i en markedssituation præget af global konkurrence mellem produkter og serviceydelser, hvor de grundlæggende egenskaber og kvalitetsparametre bliver stadig mere ens. Oplevelser er en genvej til differentiering og stærke brands. Udviklingen fra råvareøkonomi til oplevelsesøkonomi er skitseret i figuren og eksemplet nedenfor, hvor kaffe ikke bare er noget man drikker men en oplevelse! Figur

11 At oplevelser er blevet en ny vare, skyldes vores stigende behov for at skabe en egen identitet i en tilværelse præget af øget frihed og økonomisk råderum. Identitet er ikke længere givet, og moderne mennesker efterspørger oplevelser i deres stræben efter at forme deres personlighed og tilværelse. Oplevelser bliver et brud på hverdagen, som fylder lidt i tid, men meget i vores selvforståelse; helhedsoplevelserne bliver en lille luksus med stor effekt. Derfor er folk villige til at betale meget for oplevelser Et eksempel på et historisk hotel i oplevelsesøkonomien: Cotswold House Hotel, England Denne tendens til et voksende marked for (dyre) oplevelser, sporede Ian Taylor tilbage i slutningen af 90 erne. Den engelske hotelejer har mangeårig erfaring fra hotelbranchen og åbnede for 6-7 år siden det luksuriøse livsstilshotel, Cotswold House Hotel, i Chipping Campden, en landsby ca. 2 timers kørsel fra London i nordvestlig retning. Taylor har en passioneret interesse for gamle bygninger og syntes, at det gamle fredede hotel var ideelt til formålet: at skabe et unikt luksusprodukt, som differentierer sig fra andre hotelprodukter. Hotellet er fra 1802, men i kælderen kan man finde rester af bygningsfundamenter og en brønd fra middelalderen. I byen Chipping Campden er alle de gamle bygninger fredet i en vis grad 7, ligesom der er en kommunal bevarende lokalplan, og der er derfor strenge regler for ombygninger og krav til anvendelsen af traditionelle kvalitetsmaterialer, fx til hvilke vinduer, der anvendes. Lovgivningen administreres ved, at en kommunal planlægger og en person fra bevaringsmyndighederne er tilknyttet enhver byggesag. Det gør naturligvis byggesager mere omstændelige end normalt; til gengæld sikrer det gensidig forståelse og læring mellem de kommunale sagsbehandlere og bygningsbevaringsmyndigheden. De offentlige myndigheder opleves som hjælpsomme og gode til at foreslå alternative løsninger og så er en direkte konsekvens af bevaringen, at Chipping Campden i dag står som et unikt historisk miljø, som folk kommer langvejs fra for at opleve. Det historiske miljø og den engelske landidyl er vigtige elementer i hotellets identitet. Derudover er kodeordene for Cotswold House Hotel et højt serviceniveau og gourmet-mad dyrket som en passion og så er det mindre vigtigt at holde omkostningerne nede. Dette afspejles i en gennemsnitlig værelsespris på 215 (knap 2400 DKK). 7 I England findes der flere forskellige kategorier af fredede bygninger, i modsætning til i Danmark, hvor der kun er én form for fredning. (Læs mere om den danske lovgivning i kapitel 6.4.) 11

12 At prisen ikke skræmmer kunderne væk reflekteres i en belægningsprocent på omkring 70 % over hele året. Gæsterne er typisk unge mennesker fra London, par på et romantisk ophold og virksomheder, der afholder mindre konferencer på stedet. Der afholdes også mange selskaber, især bryllupper. Derudover er der stor interesse for hotellet på de udenlandske markeder; særligt i USA og Japan, hvor hotellet også har salgsrepræsentanter. De udenlandske gæster står for 15 % af omsætningen, men Taylor vurderer, at potentialet er så stort her, at andelen af udenlandske gæster kan vokse til 25 %, forudsat en fortsat markedsføringsindsats. Ejeren har erfaring med, at luksushotelproduktet kræver en konsistent markedsføring. Derfor tager Taylor ofte på rejser til både USA og Japan for at opretholde de kontakter, der er helt essentielle for markedsføringen af livsstilsproduktet. For at kunne levere mindeværdige oplevelser og opretholde et højt serviceniveau, gøres der også meget ud af at rekruttere og ikke mindst fastholde medarbejdere. Ønsket om at tiltrække de mest kvalificerede medarbejdere gør, at Cotswold House Hotels rekrutteringsstrategi går langt ud over landegrænserne. Hotelskolerne i Schweiz besøges, og der opbygges kontakter i flere forskellige lande for at få en international gruppe medarbejdere. Medarbejderne tilbydes en løn, der ligger over det gennemsnitlige niveau, og der er sørget for bolig til dem. Det er dog stadig svært at fastholde dem i længere tid, hvilket er ærgerligt, da de lokale, som kommer og spiser igen og igen, sætter pris på at møde et ansigt de kender. Cotswold House Hotel er blot ét af mange historiske hoteller i Storbritannien, hvor der i løbet af de seneste ti år er gjort meget for at revitalisere bygningerne og hotelkonceptet. 12

13 2 De tre hoteltyper De tre historiske hoteltyper, der indgår i denne analyse - rejsekroer, byhoteller og kysthoteller - er ikke kun i historisk baggrund, byggestil og beliggenhed forskellige. Også størrelsen har vist sig at være typebestemt, selvom antallet af værelser kan variere inden for de enkelte kategorier: Rejsekroerne råder oftest over værelser (enkelte dog op til 40), byhotellerne har værelser (et enkelt udenlandsk har 130) og kysthotellerne omkring 30 (et enkelt er udbygget til 135, også udenlandsk). Der tegner sig ligeledes et typebestemt mønster for hotellerne og kroernes profil og for deres pleje af bygninger, hvor rejsekroerne klart er det bredeste produkt med stor spredning inden for såvel profil som bygninger. Byhotellerne samler sig mere, men stadig med variation, mens kysthotellerne er den mest homogene gruppe. 2.1 Bygningernes pleje Pleje af bygninger kan udføres på mange måder, men er der tale om pleje af historiske bygninger, er det fra et bygningsfagligt synspunkt ønskeligt, at plejen er udført i overensstemmelse med materialer og formgivning i det oprindelige hus. Benævnes en bygning som velbevaret, har den en høj grad af originalt materiale, og dets udseende er tilnærmelsesvis intakt siden opførelsen og de forandringer, der måtte være foretaget, er udført på en måde, der ikke ødelægger helheden. Benævnes en bygning som velholdt, er det blot udtryk for, at den er istandsat og løbende vedligeholdes det rummer ingen betragtning om, hvordan vedligeholdet eller istandsættelserne er udført, og dermed heller ikke, om der er taget hensyn til den oprindelige byggeskik. I Figur 2.1 anskueliggøres kroerne og hotellernes vedligeholdelsesgrad sammenholdt med bevaringsgraden altså en vurdering af, hvor velholdt stedet er og hvor velbevaret det er. Rejsekroerne er angivet med grønt, byhotellerne med orange og kysthotellerne med blåt. 8 8 En vurdering af bygningernes pleje er udelukkende udtryk for en bevarings- og bygningsfaglig betragtning, og giver ikke et billede af, om kroen eller hotellet er et rart sted at være. De besøgte kroer og hoteller er alle behagelige rejsemål. 13

14 Figur 2.1 Høj grad af bevaring Sønderho Kro Schackenborg Slotskro Hotel Randers Hotel Dagmar Grand Hotel Terminus Svinkløv Badehotel Misligholdt Falsled Kro Hotel Prindsen Velholdt Hotel Vinhuset Helenekilde Badehotel Brösarps Gästgifveri SolstrandHotel & Bad Bromølle Kro Kongensbro Kro Lav grad af bevaring Rejsekroerne strækker sig fra bygninger med høj grad af bevaring til lav grad af bevaring og fra middel vedligeholdelsesgrad til meget velholdt. Schackenborg Slotskro udmærker sig inden for begge kriterier, mens fx Kongensbro Kro med faglige øjne ikke har nogen særlig bevaringsinteresse, eftersom bygningerne er af forholdsvis ny oprindelse. Byhotellerne spænder fra middel til høj grad af bevaring og fra middel til høj vedligeholdelsesstandard. Hotel Randers og Hotel Dagmar er bedst bevaret og bedst vedligeholdt, mens Hotel Vinhuset ligger mere jævnt mellem anskuelsesværdierne. Kysthotellerne er alle meget velholdte, men varierer fra forholdsvis lav bevaringsgrad til ganske velbevaret. For eksempel er Svinkløv Badehotel meget tro mod sin oprindelige arkitektur, mens Solstrand Hotel & Bad hovedsageligt lader hver bygningsudvidelse repræsentere sin tid. 2.2 Hotellernes profil Rejsekroerne har med en enkelt undtagelse et traditionelt udtryk, der går fra gourmet til folkeligt; fra dyrt og eksklusivt til lavt prisniveau. I Figur 2.2 visualiseres hotellernes profil, hvor tradition/fornyelse sammenholdes med gourmet/folkelig. Rejsekroerne er angivet med grønt, byhotellerne med orange og kysthotellerne med blåt. Sønderho og Falsled Kro er begge i den eksklusive ende af skalaen, men Falsled er fornyeren af de to. I den anden ende finder vi kroen for alle og med stærk lokal forankring, Bromølle Kro, der både er traditionel og med bred økonomisk appel. Byhotellerne har også med enkelte forbehold et ganske traditionelt produkt, der henvender sig bredt til alle henover midten. Højest mod gourmetprofilen ligger Hotel Randers, mens Hotel Vinhuset fornyer med et mere folkeligt/uformelt image. 14

15 Kysthotellerne er et eksklusivt produkt med tydelig gourmetprofil. Her finder vi Svinkløv Badehotel i den traditionelle ende af skalaen, mens Solstrand Hotel & Bad er mere til fornyelse. Figur 2.2 Gourmet Svinkløv Badehotel Sønderho Kro SolstrandHotel & Bad Falsled Kro Helenekilde Badehotel Tradition Hotel Randers Schackenborg Slotskro Grand Hotel Terminus Hotel Dagmar Hotel Prindsen Brösarp Gästgifveri Fornyelse Hotel Vinhuset Kongensbro Kro BromølleKro Folkelig I de følgende kapitler fremstilles de tre grupper af historiske kroer og hoteller hver for sig, og der bliver anledning til at fordybe sig nøjere i de specielle karakteristika, typiske problemstillinger og erfaringer, der kendetegner hver gruppe, ligesom alle de besøgte kroer og hoteller præsenteres enkeltvis. 15

16 3 Rejsekroer I Danmark findes der omkring 450 kroer, hvoraf 113 er de gamle kongeligt privilegerede kroer fra perioden Omkring 13 af de danske kroer med overnatningsfaciliteter er fredede, imens langt flere er erklæret bevaringsværdige. Fælles for de fleste af kroerne er, at de er en del af en kulturhistorisk infrastruktur og mange har rødder tilbage til renæssancen - enkelte går endog tilbage til tidlig middelalder. Deres formål har oprindeligt været pausen på rejsen, og ikke et egentligt feriested. Kroerne ligger typisk ved gamle hovedfærdselsårer, ved havne og overfartssteder, i tilknytning til fx møllerier, ved slotte og herregårde samt ved broer, vadesteder og toldopkrævningssteder. Typisk ligger kroerne heller ikke i større byer, men i mindre landsbyer eller fritliggende på landet. Deres nærhed til hovedveje kan være en uhensigtsmæssig beliggenhed i forhold til det historiske hotelprodukt. Nogle af kroerne har i dag høj bevaringsværdi, men nogle har også gennemført bevaringsmæssigt uheldige moderniseringer, især de seneste 50 år. 3.1 Krobygningernes arkitektur Rejsekroerne er de ældste bygningsanlæg blandt de tre historiske hotelkategorier. Deres udtryk udspringer af en lokal landhus-tradition, hvor materialer, proportioner og konstruktioner er af en sådan karakter, at almindelige mennesker med det rette håndelag har kunnet bygge og reparere husene selv. Kroerne har typisk oprindeligt været en længebygning på en etage med krostue samt bolig for kroværten og eventuelt et par værelser i tagetagen. Ved siden af krobygningen har der almindeligvis været en rejsestald og eventuelt yderligere en eller to længer til sekundære funktioner. For alle kroerne i undersøgelsen gælder det, at deres hovedbygninger er opført i traditionsbunden landlig byggeskik og med materialer, der har været produceret inden for en geografisk nær rækkevidde. Deres facader har en fast rytme af skiftevis mur og vinduer, og døre og vinduer er hovedsagligt traditionelle, af malet træ og med vinduessprosser. To tredjedele af kroerne har lyse pudsede, kalkede og malede facader; de resterende fremstår i blankt murværk af røde teglsten. I enkelte facader indgår bindingsværk. Halvdelen af kroerne har stråtage og halvdelen har tage hængt med tagsten af rød tegl. Kroernes øvrige bygninger er af blandet alder og karakter, men indordner sig som oftest hovedbygningens udtryk. Et par af ejendommene rummer sekundære bygninger, der både i udtryk og faktiske år er ældre end hovedbygningen, og enkelte er sågar flyttet dertil andre steder fra. 16

17 3.2 Krobygningernes tilstand Som følge af deres høje alder er rejsekroerne den hoteltype, der har undergået flest forandringer og har (set med bygningsbevaringsøjne) lidt størst nød gennem tiderne. De fleste kroer fastholder deres hovedfacade som et klassisk motiv, men de er ofte meget forbyggede på krobygningens bagside, og langtfra intakte siden opførelsen. Tværtimod er halvdelen af krobygningerne en eller flere gange blevet nedrevet og genopbygget. Kroejerne står foran store udfordringer: Bygningerne har ofte tabt en stor del af deres oprindelige charme og sjæl gennem mange ombygninger. Deres oprindelige beliggenhed langs hovedveje regnes i dag for uattraktive, og deres alder og byggeskik påkalder sig vedligeholdelse med relativt korte intervaller og på en håndværksmæssigt meget traditionel måde. Flere kroejere vedligeholder selv og har selv idéer til bygningsforbedringer. Under halvdelen af de besøgte kroer søger bygningsfaglig, og endnu færre restaureringsfaglig, rådgivning forud for istandsættelsesarbejder. Bygningernes tilstand og udseende er derfor i høj grad et udtryk for ejernes smag og kundskaber - især når bygningerne ikke er fredet. Blandt de besøgte rejsekroer er både meget velbevarede, velholdte bygninger og bygninger, der er nogenlunde vedligeholdt, men ikke har nogen særlig bevaringsværdi. Når dette illustreres som i Figur 3.1 bliver det tydeligt, at de tre fredede kroer (Sønderho Kro, Schackenborg Slotskro og Falsled Kro) ikke alene har størst bevaringsværdi. Man finder også de mest velholdte kroer blandt de fredede bygninger. Figur 3.1 Høj grad af bevaring Sønderho Kro Schackenborg Slotskro Falsled Kro Misligholdt Velholdt Brösarps Gästgifveri Bromølle Kro KongensbroKro Lav grad af bevaring 17

18 3.3 Forskellige funktioner i forskellige bygninger De seks rejsekroer i undersøgelsen har alle placeret deres værelser til overnatning i en anden (fritstående eller tilbygget) bygning end kroens hovedbygning. Fordelen ved denne løsning er især, at restaurant og fællesfaciliteter ikke generer de overnattende gæster. Men der er også en bygningsmæssig gevinst, hvis hovedbygningen bærer på kroens ældste og største bygningsmæssige værdier: interiøret skal ikke opdeles i små enheder, der skal ikke etableres en hel række installations- og konstruktionskrævende badeværelser, sidebygningerne har i mange tilfælde mindre sarte interiører, og værelsernes indretning lader sig bedre rationalisere og forny i yngre bygninger. En enkelt kro har valgt at etablere en helt ny fritliggende bygning til køkken og teknik. (Se kapitel om Schackenborg Slotskro.) Dette er anbefalelsesværdigt, når det bliver for anstrengt at tilpasse den gamle bygning til de nye krav og faciliteter. 3.4 Kroernes profil Ifølge en interviewundersøgelse fra forbinder mange danskere kroer med hygge, tradition, demokrati, atmosfære, varme og venlig service, men også med at være gammeldags og konservativ, ligesom kroer nogle associeres med tvivlsom smag og fed mad. Ifølge undersøgelsen kan der ofte være en konflikt mellem det forventede, det ønskede og det faktisk oplevede blandt kro-gæster. Denne uoverensstemmelse kan hænge sammen med, at kro-betegnelsen i dag dækker over forskellige typer: 1. Den gamle traditionelle kro: udlejning af simple værelser, ikke luksuriøst, lokalt forankret. Lever meget af lokale selskaber og standardiserede weekendophold med suppe, steg og musik. 2. Den moderne gammeldags kro: holder fast i de danske madtraditioner, men med fornyelse. Gør mere ud af deres værelser og istandsætter bygningerne. 3. Gourmet-kroen: luksus, selvforkælelse og gourmet-mad er i højsædet. Har næsten ikke traditionel, dansk mad. At kroerne favner bredt konceptmæssigt illustreres fint ved de seks besøgte kroer, som alle nok lægger vægt på historien, men som spænder meget bredt i forhold til, hvem de appellerer til. Især Bromølle Kro, men også Kongensbro og Brösarp, sætter en ære i at være folkelige og have en bred appel (om end Kongensbros profil er under forandring), imens Sønderho og Falsled Kro bevidst har valgt at have et gourmet-koncept. Schackenborg Slotskro har gået gourmet-vejen, men forsøger at opnå en større bredde i deres produkter, så de også kan appellere bredt til lokalbefolkningen. Kroernes profil er illustreret i figuren nedenfor. 9 Nick Johns & Szilvia Gyimothy (2003): Varemærket kro danske kroers brand mytologi, Center for Regional- og Turismeforskning 18

19 Figur 3.2 Gourmet Falsled Kro Sønderho Kro Tradition Schackenborg Slotskro BrösarpGästgifveri Fornyelse Kongensbro Kro Bromølle Kro Folkelig 3.5 De gamle rejsekroer i udvikling Som man kan se i figur 3.2 tegner der sig to forskellige spor for udviklingen af kro-produktet; dem der har fokuseret på et gourmet- /luksuskoncept og dem der har beholdt en mere folkelig profil, men med moderniseringer og/eller udvidelser af kapaciteten og måske også produktporteføljen, ved fx at udbyde forskellige typer pakker eller udvide køkkenet med catering. Begge udviklingsspor er en forbedring af kro-produktet og afspejler, at markedet for de historiske kroer er og har været i en positiv udvikling, hvilket flere af kroejerne også giver udtryk for. De gamle kroer har et godt potentiale og der findes en del eksempler på, at en investering og nytænkning af en gammel kro resulterer i en fornuftig forretning (se kapitel 3.10). Fælles for de velfungerende koncepter er, at de fremstår som en helhed ved at samme linie følges i bygningernes oprindelige stil, indretning, design-profilen og ikke mindst i forhold til, hvad gæsterne stilles i forventning. Rejsekroerne udgør samlet set et stykke kulturhistorie, men hver kro har også sin egen unikke historie, og det er vigtigt, at denne synliggøres. Dette kan gøres ved storytelling, men ofte giver den kommunikerede historie kun mening, hvis helhedsindtrykket støtter op omkring dette. Et godt koncept kan også skrive sin egen historie, som det er tilfældet med Falsled Kro (kapitel ), hvor den internationalt inspirerede indretning i de historiske gamle bygninger fortæller en historie om en fransk kok, der inspirerede danskerne ved allerede i begyndelsen af 70 erne at servere fransk gourmet-mad for sine gæster. Helhedsoplevelsen består også i, at der tilbydes en god og omfattende service, uanset om kroen har en eksklusiv profil eller ej. Erfaringer fra bl.a. Bromølle Kro viser, at ekstra serviceydelser der letter kunderne fra ekstra arbejde er en lige så vigtig del af selskabsproduktet som den gode mad. Og folk vil hellere end gerne betale for den omfattende service - tid er jo en ekstra værdifuld ressource i oplevelsesøkonomien. 19

20 Derudover synes en fællesnævner for de fungerende koncepter også at være et stort personligt engagement fra ejerens / forpagterens / direktørens side. 3.6 Krogæsterne Med udviklingen i kro-produktet kan man ikke længere tale om en typisk kro-kunde (50+, middel indkomst, middelklasse), og selvom 40+ måske stadig fylder mest i billedet, så er målgruppen i dag langt bredere end tidligere. En del af krogæsterne er tilbagevendende forretningsrejsende, som de gamle traditionelle og moderne gammeldags kroers hjemlighed appellerer til. Samtidig er de mere folkelige kroer oftest lokalt forankret, og de lokale kommer jævnligt forbi og spiser en middag eller holder deres familiefester på kroen. Fx er Bromølle Kro så populær blandt de lokale, at de har oprettet foreningen Bromølle Kros Venner, der giver forrang til kroens jævnlige arrangementer (se kapitel 3.10). Anderledes ser det ud med gourmet-kroerne, der tiltrækker gæster langvejs fra og ofte har en større andel udenlandske gæster end de folkelige kroer. 3.7 Centrale udfordringer En central udfordring for rejsekroerne er, at de er små, både hvad angår antallet af værelser samt faciliteter som restaurant og mødelokaler. Dermed har kroerne fysiske rammer, der udfordrer en moderne hoteldrift, idet der ikke er meget økonomisk eller tidsmæssigt overskud til nytænkning, investeringer, markedsføring og andre indtægtsfremmende tiltag. At udvikle den gamle rejsekro kræver både økonomiske, menneskelige/tidsmæssige og vidensmæssige ressourcer. Derfor er der også en tendens til, at kroerne er meget driftsorienterede og ikke har tid til produktudvikling og markedsføringstiltag. Dette hænger i høj grad sammen med den lille drift og omsætning, og situationen forværres af en generel personalemangel i hotel- og restaurationsbranchen. Personalemanglen kan ligeledes være ensbetydende med, at gæsterne får dårlige oplevelser pga. manglende eller ikke kvalificeret personale, hvilket får den uhensigtsmæssige konsekvens, at de ikke vender tilbage og/eller fortæller dårligt om produktet til omgangskredsen. Et problem ved rejsekroernes lille drift er, at det kan være problematisk at få en god lønsomhed, hvis der er tale om et lavpriskoncept. Den uheldige konsekvens kan blive, at kroerne ikke udvikler sig i takt med målgrupperne, og at konceptet dermed er baseret på et ikkeeksisterende kundegrundlag. Disse havner i en ond cirkel, hvor bygningerne forfalder og gæsterne udebliver pga. den dårlige kvalitet. Derudover er der den udfordring ved driften af de gamle kroer, at det ikke blot kræver kendskab til og erfaring med hoteldrift; kendskab til bygningsvedligeholdelse og ældre bygninger er også nødvendigt. Dog kan manglende viden på dette område afhjælpes ved brug af professionelle rådgivere og håndværkere. 20

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014 Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014 Til rekvirenter af udbudsmateriale vedrørende forpagtning af Vejers Strand Camping Præsentation af Vejers Strand Camping. De fysiske rammer Vejers Strand Camping

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Den nye dreng i klassen Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

Small Danish Hotels en verden af gæstfrihed

Small Danish Hotels en verden af gæstfrihed 2013 Small Danish Hotels en verden af gæstfrihed Gæstfrihed, unikke oplevelser og attraktiv beliggenhed er væsentlige parametre, når man skal vælge, hvor man skal bo på ferien eller holde konferencen.

Læs mere

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Beskrivelse af Restaurant Skarresø. - Konkurrence, muligheder og samarbejder

Beskrivelse af Restaurant Skarresø. - Konkurrence, muligheder og samarbejder Beskrivelse af Restaurant Skarresø - Konkurrence, muligheder og samarbejder Restaurant Skarresø Indledning I det projekt, som er beskrevet om Skarresø vandrehjem, campingplads og restaurant, er restauranten

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem Ruths Hotel RUTHS Strandhotel REDNINGSHUSET KONFERENCER & MØDER Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem I ankommer med mennesker, udfordringer og ideer Vi gør det

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013 Børs og katedral - museer som en investering Trondheim 7 oktober 2013 Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Globalisering som

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

MARIAGER IMAGEANALYSE

MARIAGER IMAGEANALYSE MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

CWT MEETINGS & EVENTS

CWT MEETINGS & EVENTS CWT Meetings & Events har fundet to perfekte steder at afholde møder og konferencer i den smukke franske natur 34 35 Af Sidse Rolskov Events med fransk elegance Noblesse oblige adel forpligter. Nogle gange

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99

Læs mere

SKAB RESULTATER I UNIKKE OMGIVELSER. Samadhi Spa en oase i hjertet af København, der rummer utallige muligheder for virksomheder

SKAB RESULTATER I UNIKKE OMGIVELSER. Samadhi Spa en oase i hjertet af København, der rummer utallige muligheder for virksomheder SKAB RESULTATER I UNIKKE OMGIVELSER Samadhi Spa en oase i hjertet af København, der rummer utallige muligheder for virksomheder 2 Samadhi Spa har de særlige omgivelser, der skaber de særlige resultater.

Læs mere

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen ligger i Egebæk-Hviding ca. 6 km syd for Ribe. Der er gode trafikale forbindelser, idet sygehuset er placeret

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem Ruths Hotel RUTHS Strandhotel REDNINGSHUSET KONFERENCER & MØDER Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem I ankommer med mennesker, udfordringer og ideer Vi gør det

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme SLKE formål Vedligeholde, nyttiggøre og formidle den bygnings- og havekulturelle

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Branche Hotel, kro + evt. privatbolig. Ansatte 4 5 (varierer efter behov) Omsætning 5 6 millioner. Etableret 1700 (nuv.

Branche Hotel, kro + evt. privatbolig. Ansatte 4 5 (varierer efter behov) Omsætning 5 6 millioner. Etableret 1700 (nuv. Anonym præsentation af hotel/ kro til salg Torben Kristensen Virksomhedsrådgiver T: 28 10 85 45 E: tk@proworks.dk Anders Fisker (Fisker & Partners) Virksomhedsrådgiver T: 29 70 00 50 E: af@fisker.dk Administration

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Wake up Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Det vil forbrugerne efterspørge: Tilbud, der er målrettet imod dem og deres ønsker Træning skal være tilgængeligt, underholdende og

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III Sommervej 31B, 8210 Aarhus V Sag 16370 NY ETAPE Udlejes i samarbejde med: BELIGGENHED OG OMRÅDET Ejendommen er beliggende med synlig facade på et af de mest trafikerede

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter

Læs mere

Small Danish Hotels Moments of Happiness

Small Danish Hotels Moments of Happiness 2015 Small Danish Hotels Moments of Happiness Danmarks suverænt største hotelkæde, Small Danish Hotels, repræsenterer et bredt udvalg af hoteller, kroer, slotte og herregårde i hele landet. Hotelkæden

Læs mere