GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

Transkript

1 GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

2 INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN 10 EMNE 2: IDENTITET 23 EMNE 3: KROP OG PUBERTET 44 EMNE 4: FORELSKELSE EMNE 5: PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME. 86 Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien Indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup og Mette Gundersen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Stephen Monaghan og Lars Nybøll Layout: Marianne & Robin og Ditte Aare Petersen Uge Sex Grundmateriale klasse 2

3 FORORD Du sidder nu med grundmaterialet, der indeholder ideer til seksualundervisningen på klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds og TrygFondens kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer ved at logge ind på Dette grundmateriale kan også bruges sammen med hjemmesiden til klasse, (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet Introduktion til Uge Sex. God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Med venlig hilsen Sex & Samfund BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, SEX & SAMFUND OG TRYGFONDEN SAMARBEJDER OM UGE SEX Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Uge Sex Grundmateriale klasse 3

4 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Materialet består af konkrete øvelser inden for fem centrale emner for seksualundervisning på klassetrin. Emnerne er: Et trygt rum i seksualundervisningen Identitet Krop og pubertet Forelskelse Prævention og sexsygdomme I afsnittet " Et trygt rum i seksualundervisningen findes en række øvelser, der har til formål at skabe trygge rammer for seksualundervisningen for alle elever i klassen. Hvert emne indledes med en introducerende tekst, der begrunder dets relevans samt sætter fokus på enkelte pædagogiske og didaktiske overvejelser, for eksempel vedrørende relevante klassetrin, trinmål og temaets tværfaglige muligheder. Under hvert emne finder du en række øvelser, der alle er inddelt i afsnittene: Mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Nogle øvelser har desuden særskilte anbefalinger i forhold til elever med særlige behov. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. Et trygt rum i seksualundervisningen Identitet Elever med 4. klasse 5. klasse 6. klasse særlige behov Krop og pubertet Forelskelse Prævention og sexsygdomme Uge Sex Grundmateriale klasse 4

5 HVAD INDERHOLDER MATERIALET? ØVELSER OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Få let overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser De helt korte (< ½ time) De korte (½-1 time) De lidt længere (1-2 timer) De lange (>2 timer) Uge Sex Grundmateriale klasse 5

6 FAG OG TVÆRFAG Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et af folkeskolens obligatoriske emner i børnehaveklassen og på klassetrin. De obligatoriske emner er "timeløse", og det betyder, at de skal indgå i undervisningen i de øvrige skemalagte fag. Undersøgelser viser, at det oftest er dansk- og biologilærerne, der står for seksualundervisningen i skolen, men fordi seksualundervisningens indhold går på tværs af traditionelle faggrænser, er der imidertid rig mulighed for, at andre fag også kan bidrage med deres særlige tilgange og arbejdsformer. I seksualundervisningen er der desuden gode muligheder for at sætte fokus på udviklingen af elevernes individuelle og klassens samlede trivsel. Underviseren, der arbejder med AKT (adfærd, kontakt, trivsel) på mellemtrinnet kan med fordel gøre dette i sammenhæng med seksualundervisningsforløb i klassen, eventuelt i "klassens tid". Her på siden kan du finde inspiration til, hvordan seksualundervisningen kan integreres i et tværfagligt samarbejde med en række af fagene på mellemtrinnet samt se, hvilke af øvelserne i dette grundmateriale der passer til netop de fag, du underviser i. IT, MEDIER OG SEKSUALUNDERVISNING Inddrag perspektiver i seksualundervisningen, der styrker elevernes udvikling af digital dannelse, it- og mediekompetencer (se faghæfte 48). Lad eleverne arbejde analytisk og kritisk med fænomener som sociale fora, personlige profiler og blogs med henblik på at undersøge for eksempel betydningen af brug af bestemte typer fotos (kroppe, ansigter, kønsroller, seksuelle undertoner), venskaber med folk, man ikke kender i virkeligheden, og likes. Herigennem styrkes elevernes evne til at håndtere kommunikation i cyberspace og deres kompetencer til at kunne forstå egne og andres handlinger på nettet. Find inspiration i øvelse 2.6 og 2.7 og i elementet Væggen på (se særskilt lærervejledning til denne). DANSK OG SEKSUALUNDERVISNING Inddrag skønlitterære tekster af god kvalitet, der behandler emner som kroppen, køn, følelser og familier. Brug højtlæsning eller elevernes egen læsning, alt efter klassetrin, og lad teksterne fungere som afsæt for både fælles klassesamtaler og elevernes egen produktion af mindre tekster. Find konkrete forslag til tekster i materialet "Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til seksualundervisningen". NATUR/TEKNIK, IDRÆT OG SEKSUALUNDERVISNING Lav et forløb om pubertet, hvor eleverne undersøger spørgsmålet Hvad sker der med kroppen i puberteten?. Lad eleverne lave mindmap over deres viden om pubertet og opstille simple hypoteser om, hvad der sætter puberteten i gang. Inddrag faglig læsning, både i bøger (for eksempel kapitlet om pubertet i bogen At være sig selv, Sex & Samfund 2010) og på nettet (for eksempel på Afslut forløbet med mindre præsentationer for hinanden i klassen, eventuelt med inddrage af IT. Overvej at inddrage skolens sundhedsplejerske i forløbet. Find inspiration i øvelse 3.1, 3.2 og 3.3 samt på hvor der film, quizzer og opgaver om pubertet. Uge Sex Grundmateriale klasse 6

7 ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få let overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. Dansk Øvelser Natur/teknik IT - og mediekompetencer Idræt Billedkunst Matematik 4.6 Musik 4.1 AKT (adfærd, kontakt, trivsel) Uge Sex Grundmateriale klasse 7

8 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at forstå og deltage aktivt i seksualundervisningen. Særlige udfordringer for elever med særlige behov Det er vigtigt at være opmærksom på, at seksualundervisning kan være et særdeles vigtigt redskab for elever med særlige behov for at styrke og udvikle deres sociale færdigheder og evne til at indgå i sociale relationer. I indskolingen er det i forhold til venskaber og familie, og senere er det ligeledes i kærlighedsmæssige og seksuelle relationer. Nogle elever med særlige behov har brug for ekstra og målrettet træning i at mærke egne og aflæse andres reaktioner, grænser og følelser. Elever med særlige behov i folkeskoleklasser I de fleste folkeskoleklasser er der en eller flere elever med særlige behov. Sex & Samfunds anbefaling er, at bruge de samme redskaber til inklusion, der bruges i de andre fag. F.eks. at variere undervisning og undervisningsmaterialer, og generelt elementer som billeder, film, kropslige øvelser, redskaber og kreativitet. Sex & Samfunds hjemmesider Sex & Samfund anbefaler at anvende forskellige elementer fra Sex & Samfunds hjemmeside til klassetrin: dk. Flere af elementerne på denne side fungerer rigtig godt for mange elever med særlige behov. BILLEDER I UNDERVISNINGEN Sex & Samfund har udviklet en række tegninger og figurer til brug i undervisningen. Tegningerne kan findes på: Tegningerne er målrettet specialklasser i udskolingen, men flere af dem er ligeledes relevante på mellemtrinnet. Tegningerne er velegnet til at konkretisere situationer, følelser og relationer som ellers kan være svære for mange elever at afkode og sætte ord på. Figurerne er en form for påklædningsdukker, der har forskellige ansigter og mimik, der kan bruges til, på en sjov måde, at tale om følelser, kropssprog og signaler. Sex & Samfund anbefaler tegninger og figurer indenfor temaerne: Lyst og ulyst, Sociale relationer og kroppen. På hjemmesiden er der materialer med forslag til konkrete arbejdsopgaver, der knytter sig til tegninger og figurer, men det er vigtigt at være opmærksom på, at forslagene er udarbejdet til udskolingen. Specialklasser Materialet kan anvendes i specialklasser, hvor eleverne er vant til at fungere i en gruppe/klasse, og har sproglige og kognitive kompetencer til at arbejde med øvelser, dialog og eksempler. I de fleste specialklasser har eleverne imidlertid helt forskellige behov, forudsætninger og niveau. Det er op til underviseren at vurdere og udvælge de øvelser, der kan anvendes i den enkelte klasse og supplere med andre typer af materialer. Til specialklasser på udskolingsniveau anbefaler Sex & Samfund, at man i stedet anvender det Uge Sex materiale, der er udviklet specifikt til specialklasser på udskolingsniveau. Derudover har Sex & Samfund udviklet en række gratis film, tegninger og materialer til specialskoler på udskolingsniveau. Det findes gratis på: www. bedreseksualundervisning.dk/special. Fortsættes på næste side... Uge Sex Grundmateriale klasse 8

9 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Fortsat fra forrige side Udvalgte øvelser og anbefalinger I afsnittet Hvad indeholder materialet? kan du finde en oversigt over, hvilke af materialets øvelser som er specielt relevante til elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner. Andre øvelser kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering. Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan nogle elever have vanskeligt ved at arbejde individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen i mod at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at vi alle er forskellige, er noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er noget særligt på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for elevernes seksualitet og seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Et trygt rum i seksualundervisningen Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra afsnittet om det trygge rum med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Sex & Samfund anbefaler, at hver sektion påbegyndes med at de fælles aftaler læses op sammen med eleverne, så der dannes en rød tråd fra forrige undervisning. Ligesom det kan være en god idé at påbegynde undervisningen med at ridse op, hvad der blev arbejdet med sidste gang, og afslutte med at tale om, hvad der skal arbejdes med næste gang. Uge Sex Grundmateriale klasse 9

10 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN International forskning peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne1. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg eller usikker situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske, eller hvad der forventes af dem fra underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden ofte handler om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de ved. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser, anden seksualitet eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i seksualundervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, og Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil derfor opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser om, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i dine egne klasser. I dette afsnit af Uge Sex-grundmaterialet har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til dette arbejde. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse. KILDER: 1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and hiv/sti education. Paris: UNESCO. TRINMÅL Når du bruger øvelserne i dette emne, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der: giver kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed. giver mulighed for at vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk. gør rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen. beskriver og afdækker muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej. forklarer teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre. SEX & SAMFUND ANBEFALER Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes alder: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum. Det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres, i øvelse 1.1. Uge Sex Grundmateriale klasse 10

11 1. ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, SEKSUALUNDERVISNING I DEN UTRYGGE KLASSE I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med det trygge rum i forbindelse med seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse, hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser, når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan ligeledes være vigtige. Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper. I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af øvelsen, som foreslås i materialerne, med det formål at tage højde for utrygheden mellem eleverne. Øvelserne 1.5 og 1.6 i dette afsnit (icebreakere) er særligt velegnede i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med seksualundervisningen. SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET Man kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever, herunder ved at inkludere samfundets og elevernes forskelligheder som en helt almindelig del af seksualundervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du bibeholder mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den læring hos eleverne, som de er tiltænkt. AT SIGE TIL OG FRA Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, som de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om deres alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder, udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever, der ikke har mulighed for at tale om undervisningens emner med andre. Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet Seksualundervisning i det multietniske klasserum med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes på Sex & Samfunds webshop. Uge Sex Grundmateriale klasse 11

12 1. ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN SPROG Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel køn, seksualitet og familie på kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette. Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de elever, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt begrunde, hvorfor disse ikke er ok. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke bør accepteres. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Uge Sex Grundmateriale klasse 12

13 1.1 FÆLLES AFTALER GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt rum for alle. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Papir og pen til hver gruppe. BESKRIVELSE Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før med sine kammerater eller sin lærer/en anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være og det er dét, som klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á to-tre personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sine aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inden i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver især at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogle af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse bruges oftest i begyndelsen af et længerevarende forløb om seksualundervisning og kan derfor med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad seksualundervisning er for et fag, samt hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage på, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Uge Sex Grundmateriale klasse 13

14 1.1 FÆLLES AFTALER. GRUPPEARBEJDE Fortsat fra forrige side ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I nogle klasser kan der være brug for, at underviseren på forhånd gør sig refleksioner om, hvilke regler der eventuelt ikke er til diskussion. Måske skal eleverne have få og meget konkrete regler. Forsøg så vidt muligt at formulere reglerne positivt. Dette vil sætte en positiv forventning til elevernes adfærd samt tydeliggøre, hvad man godt må. Hvis nogle elever har særregler, er det vigtigt at italesætte disse. Hvis man vælger at lave en form for belønningssystem for klassen, er det vigtigt at have klare og forståelige rammer for dette. Det er vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser det har at bryde reglerne. Husk at reglerne også gælder for underviseren. Hvis der er en regel om, at man ikke taler om egne personlige oplevelser, bør underviseren også overholde dette. Hvis underviseren vurderer, at der kan være en fordel i at gøre dette alligevel (for eksempel for at gøre en øvelse mere konkret), bør man nøje opveje fordele og ulemper ved det, da det potentielt kan skabe grænseoverskridende situationer for elever såvel som underviser. Uge Sex Grundmateriale klasse 14

15 1.2 ORD, DER GØR ONDT KLASSESAMTALE MÅL At eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt. At eleverne kan give forslag til, hvad man i klassen kan gøre for, at ingen kaldes noget, de ikke kan lide. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Papir eller post-it sedler. BESKRIVELSE Eleverne introduceres til øvelsen, ved at underviseren fortæller, at de fleste har det sådan, at der nogle ord, som man ikke kan lide, at andre bruger eller kalder én. Måske bliver man ked af det, når man hører det, eller sur eller irriteret. Man kan sige, at det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt eller at høre på. Underviseren opfordrer alle elever til at lukke øjnene og tænke på et ord eller et øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt. Understreg over for eleverne, at de ikke skal fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal prøve at mærke efter, hvordan det føles at blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst til at fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt igen at understrege over for eleverne, at de kun skal fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide, og ikke hvad man ikke kan lide at blive kaldt. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at blive kaldt noget, man ikke bryder sig om? Hvad er forskellen på et øgenavn og et kælenavn? Hvem bestemmer, om et navn er et øgenavn eller et kælenavn? Hvordan ved man, om andre synes, det gør ondt at blive kaldt noget bestemt? Er der forskel på, hvor ondt det gør at blive kaldt bestemte ord eller øgenavne afhængig af, hvem det er, der siger ordene? (Gør det for eksempel mere ondt, hvis det er én i klassen, der siger det? Eller hvis det er én uden for klassen?) Hvad kan man gøre, hvis man bliver kaldt ord, man ikke bryder sig om? I forbindelse med opsamlingen inddrager underviseren en pointe om, at man kan have forskellige grænser for, hvilke ord man kan lide at blive kaldt, eller hvilke ord man ikke har lyst til at høre blive brugt. Fortæl i den forbindelse, at voksne også har grænser for, hvilke ord de vil høre på skolen. Understreg over for eleverne, at ord som bøsse, luder, fede, perker og spasser er eksempler på ord, man som voksen på skolen ikke vil acceptere bliver brugt, fordi det er ord, der kan gøre ondt, når de bliver brugt nedsættende og negativt. Som afslutning på øvelsen skal eleverne i mindre grupper komme med forslag til, hvordan man undgår, at nogen elever i klassen bliver kaldt ord, der gør ondt. Grupperne kan svare på følgende spørgsmål: Hvilke aftaler kan klassen lave? Hvilke ord skal det være forbudt at bruge i klassen? Hvad skal man gøre, hvis man hører, at nogen alligevel bruger de ord, klassen har aftalt, man ikke bruger? TIPS TIL UNDERVISEREN På mange skoler er det udbredt, at eleverne bruger ord som bøsse, homo, luder, perker, fede og spasser på negativ vis. Denne sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de ord, som de hører de ældre elever bruge. Det er vigtigt, at man som underviser gør en indsats i forhold til at forebygge elevernes brug af disse ord, da de bidrager til et klima på skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet, krop og funktionsnedsættelser. Hvis der er andre ord, der er en del af den nedsættende jargon på skolen eller i klassen, kan man som underviser inddrage disse ord i øvelsen som supplement eller erstatning for de ord, der er nævnt i øvelsen. Hvis eleverne virker engagerede i forhold til øvelsens fokus på forslag til, hvad man i klassen kan gøre for at forhindre brugen af ord og sprog, der gør ondt, kan underviseren bruge dette engagement til at støtte eleverne i også at udvikle ideer til forandringer på skolen generelt. Eleverne kan opfordres til at tage problemstillingen op i elevrådet, hos skoleledelsen, lærere, pædagogerne, forældrene med videre, alt efter hvilke ideer de selv har. Uge Sex Grundmateriale klasse 15

16 1.3 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE MÅL At elever og underviser taler om, hvilke ord for sex og kønsorganer de gerne vil bruge i seksualundervisningen. At eleverne kan give eksempler på, i hvilke sammenhænge de forskellige ord typisk bruges. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarket til øvelsen kopieres og klippes ud, så hver gruppe får et sæt kort. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle, at nogle af de ord, klassen vil komme til at tale om i seksualundervisningen, handler om sex og om kønsorganer. Der findes rigtig mange forskellige ord for de ting. Nogle af ordene kan man synes er sjove, nogle er frække, nogle er grimme eller grænseoverskridende. Nogle kan man have lyst til selv at bruge, andre har man ikke. Nogle bruger man sammen med sine venner, andre hvis man taler med voksne. Formålet med denne øvelse er derfor at tale om, hvilke ord for sex og kønsorganer, der skal bruges fælles i klassen i seksualundervisningen. Eleverne inddeles i par. Underviseren skal sørge for, at de elever, der arbejder sammen, har en tryghed i forhold til hinanden. Hvert par får udleveret et sæt af kortene fra arbejdsarkene (tre af kortene har ingen tekst, dem skal de lægge til side i første omgang). De skal nu løse to opgaver med kortene: 1. De skal lægge kortene i orden, sådan at de tre ord, der hører sammen, lægges ved siden af hinanden i en gruppe (penis/tissemand/pik, vagina (skede)/tissekone/fisse, samleje/at gå i seng med hinanden/bolle). 2. De skal prioritere kortene i hver gruppe ud fra, hvilket ord de helst vil bruge i seksualundervisningen. Det første kort er det, de helst vil bruge i seksualundervisningen det sidste kort er det, som de helst ikke vil bruge. Hvis eleverne synes, at der mangler nogle ord her (måske vil de helst bruge et helt andet ord, end dem der er på kortene), så kan de selv skrive det på ét af de overskydende blanke kort. Som opsamling på øvelsen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke ord har I valgt, som dem I helst/ helst ikke vil bruge i undervisningen? Hvorfor er der nogle af ordene, som I hellere vil bruge end andre? Jeg (underviseren) har det bedst med at bruge de her ord hvad tænker I om det? Kan vi godt bruge forskellige ord, eller skal vi alle sammen bruge de samme ord? Kan der være forskel på, hvilke ord man bruger, alt efter hvem man er sammen med? I hvilke sammenhænge ville man bruge de forskellige ord (for eksempel penis/tissemand/pik)? Hvorfor tror I, at det er sådan? Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Sproget, der benyttes i undervisningen, har stor betydning for, om alle parter oplever undervisningen som tryg, inkluderende og respektfuld. Et sprog, der overskrider enten underviserens eller elevernes grænser, kan let skabe modstand eller afstand og være begrænsende for læringspotentialet. Som underviser kan man let opleve et dilemma omkring sprogbrugen i undervisningen: Hvem skal bestemme, hvilke ord der benyttes i timerne - underviseren eller eleverne? Denne øvelse er tilrettelagt ud fra det udgangspunkt, at begge parter spiller en væsentlig rolle i undervisningen og derfor skal have indflydelse på sprogbrugen. Underviseren har dog et særligt ansvar for at sikre, at elevernes grænser ikke overskrides. Uge Sex Grundmateriale klasse 16

17 1.3 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE Fortsat fra forrige side ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Underviseren kan med fordel styre processen mere ved på forhånd at have gjort sig overvejelser over, hvilke ord der vil være mere velegnede til at benytte i klassen end andre. Hvis man først har lagt det ud til klassen demokratisk at beslutte, hvilke ord der kan bruges, kan det virke ødelæggende, hvis undervisere efterfølgende nedlægger veto og beslutter noget andet. Det kan være vigtigt at afklare forståelsen af centrale begreber. Underviseren kan spørge ind til elevernes forståelse af begreberne med henblik på at skabe en fælles forståelse af brugen af dem. Hvis man benytter et almindeligt udtryk som at gå i seng sammen om det at have sex, kan det skabe forvirring, hvis nogle elever for eksempel udelukkende opfatter det som at sove sammen. TIPS TIL UNDERVISEREN Det er også vigtigt for de yngre elever at tale om de forskellige ord for sex og kønsorganer og diskutere, hvilke ord de selv har det bedst med at bruge. De kender allerede alle ordene i forvejen, også selv om de måske ikke bruger dem sammen med voksne. Hvis man som underviser synes, at øvelsen, som den er skitseret her, kan være for direkte for ens elever, kan man som alternativ tale med klassen i fællesskab om, hvad de selv kalder drengens og pigens kønsorganer og det at gå i seng med hinanden. Underviseren kan supplere med, hvilke ord man helst selv vil bruge i seksualundervisningen og afslutningsvist herigennem nå frem til nogle ord, som accepteres af både elever og underviser. Uge Sex Grundmateriale klasse 17

18 1.3 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE ARBEJDSARK HVILKE ORD BRUGER VI? PENIS VAGINA (SKEDE) SAMLEJE TISSEMAND TISSEKONE AT GÅ I SENG MED HINANDEN PIK FISSE BOLLE Uge Sex Grundmateriale klasse 18

19 1.4 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL MÅL At eleverne oplever, at de har mulighed for at stille de spørgsmål, som de har lyst til. At eleverne sammen kan finde gode svar på de spørgsmål, som deres kammerater har stillet. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-2 timer. Materialer En beholder der kan bruges som en postkasse. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at mens der arbejdes med Uge Sex/seksualundervisning, vil der være en postkasse i klassen, hvor alle kan lægge deres anonyme spørgsmål. Formålet med postkassen er at sikre, at alle kan få mulighed for at spørge om de ting, de mangler svar på, eller er usikre på uden at de skal være bekymrede for, at andre ved, hvad de har spurgt om. Alle elever introduceres til arbejdet med de anonyme spørgsmål og postkassen ved, at underviseren fortæller dem: At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille sine spørgsmål. At der ikke findes dumme spørgsmål. At man viser respekt for hinanden ved ikke at grine af hinandens spørgsmål. Herefter udleveres et stykke ens papir til alle i klassen, og alle skal skrive et spørgsmål om temaet på papiret. Der skal ikke skrives navn på, og eleven skal ikke læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man skal skrive, lader man bare som om, man skriver noget, og folder papiret sammen. Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen, og eleverne opfordres til at lægge flere spørgsmål i de kommende dage. Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser underviseren dem igennem og tjekker eventuelt op på fagligt indhold. Arbejdet med elevernes spørgsmål kan herefter foregå samlet eller fordelt over en længere periode, hvor der tages et par spørgsmål, hver gang man mødes. Spørgsmålene gennemgås således: Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Når man arbejder med anonyme spørgsmål undervises med udgangspunkt i et behov for viden, som er reelt hos eleverne. Dette skaber lydhørhed og engagement, og det støtter desuden underviseren i at tilrettelægge niveauet i undervisningen ud fra den konkrete klasse. Når anonyme spørgsmål bruges som foreslået her i øvelsen, er det ikke meningen at underviseren skal være den, der svarer på alle spørgsmålene, og eleverne, dem der lytter. Der, hvor svaret kræver en relevant faglig viden, som underviseren har, skal man selvfølgelig svare, men mange af elevernes spørgsmål kan de i virkeligheden bedre selv svare på, fordi de handler om deres egne liv (for eksempel hvordan man får en kæreste, eller hvordan ved man, om man er forelsket). Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan eventuelt afgrænses inden for et emne, for eksempel pubertet eller forelskelse, der passer til det forløb, der arbejdes med. Uge Sex Grundmateriale klasse 19

20 1.4 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL Fortsat fra forrige side Spørgsmålet læses højt for klassen. Underviseren spørger eleverne, om de har et bud på et svar, og sammen søger elever og undervisere at finde frem til det/de rigtige svar. Afhængigt af spørgsmålets karakter kan underviseren vælge at udvide spørgsmålet ved for eksempel at stille supplerende spørgsmål til eleverne om det samme emne. Herefter læser underviseren et nyt spørgsmål op og gennemgår det ud fra den samme struktur. Dette fortsætter, indtil alle spørgsmål er gennemgået. Der kan være spørgsmål, man som underviser umiddelbart ikke føler sig fagligt klædt på til at svare på. I disse tilfælde kan man lade eleverne selv undersøge svaret via nettet, bøger eller andre materialer. Dette kan være en anledning til at arbejde med informationssøgning på nettet, og hvordan man forholder sig kritisk til de informationer, man finder. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan suppleres med en introduktion til Børns Vilkårs BørneBrevkasse, hvor eleverne senere hen kan læse andres spørgsmål og selv skrive ind. Andre relevante fora på nettet rettet til målgruppen kan eventuelt også vises. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Nogle elever kan direkte eller indirekte komme til at afsløre, at det er dem, der har stillet et spørgsmål. Dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvorfor underviseren med fordel på forhånd kan tale med eleverne om, hvordan man skal forholde sig, når ens egne spørgsmål læses op og diskuteres. For elever på udskolingsniveau kan det være relevant at introducere i forbindelse med øvelsen. Her kan eleverne efterfølgende søge viden og sende anonyme spørgsmål. Uge Sex Grundmateriale klasse 20

21 1.5 HVEM ER VI? ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 20 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: Jeg kan godt lide at rejse, jeg bor i lejlighed eller jeg er vild med at spille fodbold. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv, og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke vender de den nedad. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvad tror I, formålet er med at lave øvelsen? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Uge Sex Grundmateriale klasse 21

22 1.6 LIVSHISTORIER ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Alle eleverne skal op at stå og underviseren sørger for, at eleverne går sammen i grupper med to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever, for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke normalt er meget sammen med. Nu fortæller underviseren, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan for eksempel være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad tror I er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sig positive ting til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god ide at bruge øvelsen. Uge Sex Grundmateriale klasse 22

23 EMNE 2: IDENTITET, KØN OG FAMILIER Undervisning om emnet identitet er et centralt element i skolens seksualundervisning. Ifølge formålet for seksualundervisningen skal denne medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Seksualundervisningen kan derfor meningsfuldt anskues i en sammenhæng, hvor fagets tematikker som krop, køn, seksualitet, relationer og familie indeholder væsentlige potentialer i forhold til at bidrage til udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer. Når børn i 4. klasse skal beskrive sig selv, fortæller de om deres fritidsinteresser, deres familie og venner. Fritidsinteresserne og den sociale identitet er afgørende dele af børnenes individuelle identitet og spiller en vigtigere rolle i deres beskrivelser af sig selv end både materielle statussymboler og skolelivet (jf. Børnerådets rapport, Portræt af en 4. klasse). Størstedelen af eleverne i mellemtrinnets klasser er desuden glade for deres liv og trives med deres familie, kammerater og lærere. De oplever at have gode venner, og at deres klassekammerater har lyst til at være sammen med dem. De føler sig med andre ord set og anerkendt som den, de er. Sådan er det imidlertid ikke for alle: En mindre gruppe af eleverne mener ikke selv, at de har en ven, ligesom en mindre procentdel ofte føler sig ensomme. Disse elever føler sig ikke inkluderet i det fællesskab, der er i klassen eller mere bredt i den skole, som de går i. Uanset hvilken gruppe af elever, som man hører til, er det en meget almindelig del af det at være i puberteten, at man føler sig usikker på sig selv. Man skal vænne sig til en ny krop, til nye følelser og til omverdenens stigende krav til, at man tager stilling og træffer valg. Man begynder at tænke mere over, hvordan man har lyst til at være og se ud, og behovet for at passe ind i de forskellige sociale fællesskaber presser på. Det kan derfor føles som en usikker og sårbar tid, og netop seksualundervisningen kan være et relevant forum for italesættelsen af disse problematikker. Øvelserne til dette emne sætter fokus på elevernes refleksioner om sig selv og deres oplevelser med forskelligheder og mangfoldighed i klassen og i andre sammenhænge. Øvelserne tager desuden fat i temaer som identitet på internettet og familiens og kønnets betydning for ens identitet. TRINMÅL Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Sammenligner forskellige former for bolig- og familieformer. vurderer egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk. AT VÆRE SIG SELV Sex & Samfund har udgivet bogen At være sig selv, som er udviklet til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Bogens budskab er, at mennesker er forskellige, og at alle har lige meget ret til at være sig selv uden at andre driller én med, hvordan man er. I bogens forskellige afsnit tages fat i temaer som venskaber, familie, køn, forelskelse, internettet og pubertet i et lettilgængeligt sprog krydret med personlige fortællinger fra rigtige børns liv. I tilknytning til de forskellige afsnit findes desuden forslag til opgaver. At være sig selv kan bestilles i enkelteksemplarer og i klassesæt i webshoppen på Sex & Samfunds hjemmeside, At være sig selv. Elevgrundbog i seksualundervisning i klasse. Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 Uge Sex Grundmateriale klasse 23