Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007
|
|
- Ole Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Kabler 1.1 Indledning I projektet er to ledere som der skal blive redegjort for valg af deres tværsnits areal. Det er trefase 400 V line fra turbine huset til sommer huset som flutter de 22 kw der blev fundet i Afsnit XX. Og trefase 11 kv linen fra turbine huset til forbindelsespunktet ved Landsnet den transmitter rasten af producerede effekt eller om kræng 230 kw. 11 kv linen skal opfylde krave om spændings fald i linen fra turbine huset til forbindelsespunktet må ikke være mere en ±10 %. 1.2 Valg af kabler Leder fra turbine hus til sommerhuset Ved bestemmelse af størrelse af 400 V linen er kikket i den islandske stærkstrøms bekendtgørelse hvor der findes tabel som er vist i Figur 1-1 a. Figur 1-1 Tabel fra den islandske stærkstrøms bekendtgørelse Der kan ses hældt til venstre er størrelsen på kabalen i mm 2 og så er der flokker nummeret fra en op til tre. Inden for hver flok er også vist hvor meget strøm kabalen tåler i aluminium og kobber. a Kildeliste, bøger nr. 6 side XX Syddansk Universitet Side 1 af 16
2 Flokkur 1 : En eller flere en leder i isolerende rør, f.eks. plast rør. Flokkur 2 : Fleder ledere kabel, f.eks. plast kabler. Flokkur 3 : En leder som ligger udvendigt, med mellemrum mindst lige med tværsnittet af lederen Til at bestemme strømstørrelsen af kabalen bruges Ligning 1-1. Og der efter skal Figur 1-1 bruges til at finde tværsnittet af kabalen. Kabalen vil blive fremført i plastik rør i jorden og dermed bruges flokkur 1 til at finde tværsnittet. Ligning I = P = U = Strømmen i kabalen Effekten i gennem lederen Spændings niveauet i kabalen Spændingen i lederen er 400 V og effekten 22 kw dermed findes strømmen i lederen til at være om kræng 32 A det vil sig at kabalen skal kunne bære det. Ved at kikke på Figur 1-1 flokkur 1 kan ses at 10 mm 2 aluminium bærer 38 A og 6 mm 2 kobber kan bære 35 A. Men til at kabalen bliver lidt overdimensioneret vælges der at brug 10 mm 2 kobber hvor den bærer 48 A. Leder fra turbine hus til distribution nettet Lige som fortalt i Afsnit XX er spændings niveau på distribution nettet 11 kv og dermed skal kabalen kunne tåle den spænding. Når der skal distribuere bruges høj spænding til at formindske tab i lederen, f.eks. spændings tab og dermed effekt tab. Der skal vælges kapel også bliver der regnet spændings tab og effekt tab i lederen. Strømmen i lederen kan beregnes med Ligning 1-1 hvor spændingen er lige med 11 kv og effekten er producerede effekt fra generatoren minus effekten til sommerhuset. Det vil sig at effekten som regne må med er cirka 230 kw, strømmen regnes til at være om kræng 12 A. Figur 1-2 Tværsnits data for treledere 12 kv kabel Syddansk Universitet Side 2 af 16
3 Figur 1-2 viser hvor stor strøm tre ledere 12 kv kabel kan bære, enten som kopper eller aluminium. Påvirkende temperatur overstiger ikke 65 C derfor bliver set på leder tværsnit som med hensyn til det. Mindste tværsnit for hver type af kabalen er 25 mm 2 og kan kopper bære 120 A og aluminium bærer 100 A som er meget mere end de beregnede 12 A. Der vælges en aluminium kabale med tværsnit 25 mm 2. På grund af kabalen er så meget overdimensioneret behøves ikke at gange de faktors på til at finde ud om strømmen som ledere kan bære bliver lavere en det han skal kunne bære. Det viser sig at hvis der bliver ganget en faktor 0,1 på bliver strømmen 10 A det vil skride nedunder det maximale strøm værdi i lederen. 1.3 Beregninger Til at beregne på ledninger opstilles oftest det nominelle π-led se Figur 1-3, som er en enfaset repræsentation af en trefaset ledning. Med den opstilling er muligt at beregne f.eks. spændings tab og effekt tab. Figur 1-3 Det nominelle π-led Til at kunne beregne tab i valgte lederen skal impedansen findes. I Figur 1-4 kan læses at resistansen R i 25 mm 2 lederen er lig med 1,2 Ω/km. Impedansen i Ligning 1-2 a regnes med resistansen som er opgivet og reaktansen X som beregnes med hjælp fra Ligning 1-3 b. Figur 1-4 Data om kabalen til at beregne tabene a Kildeliste, bøger nr. 5 side 95 b Kildeliste, bøger nr. 5 side 95 Syddansk Universitet Side 3 af 16
4 Ligning 1-2 Z = R = X = Impedansen i lederen Resistansen i lederen Reaktansen i lederen Ligning 1-3 = L = Vinkelfrekvens Induktansen i lederen Vinkelfrekvensen (2*π*f) er afhængig af frekvensen og den er 50 Hz i distributionsnettet og svarer vinkelfrekvensen til 314,16. Induktansen er opgivet 0,37mH/km og læses i Figur 1-4. Det vil sige er X regnes til 0,116 Ω/km. Det vil give impedans på Z = 1,2 + j0,116, men til at finde impedansen i hele lederen skal længden ganges på. Længden fra turbine huset til Landsnet tilslutnings punkt er estimeret 7 km og med det kan impedansen i lederen beregnes via Ligning 1-4. Ligning 1-4 A leder = Lederens afstand Dermed findes impedansen i hele lederen til Z L = 8,4 + j0,812. Der næst skal admittansen Y 1 = Y 2 = B/2 findes, den er også afhængig af længden af lederen. Susceptansen B beregnes ud fra Ligning 1-5 a. Ligning 1-5 C = Kapacitansen lederen Kapacitansen i lederen 0,19 µf/km læses i Figur 1-4 det giver susceptans på 60 µs/km og regnes admittansen i hele ledningen til 210 µs. I afsnitt XX blev PF forklaret det vil sig forholdet mellem real effekt (P), imaginære effekt (Q) og tilsyneladende effekt (S). Vinkelen mellem real effekt og tilsyneladende effekt kaldes φ og er der krave fra OV at cos(φ) bliver ikke mindre en 0,9 hvis tilsluttet deres distribution net. Der vil derfår blive regnet med cos(φ) lige med 0,9 i dette projekt. a Kildeliste, bøger nr. 5 side 95 Syddansk Universitet Side 4 af 16
5 Real effekten som lederen skal flytte er 230 kw og med Ligning 1-6 a beregnes. Ligning 1-6 tan cos kan imaginære effekten P 2 = Real effekten kraftværket afgiver Q 2 = Imaginære effekten kraftværket afgiver φ = PF er lig 0,9 Imaginære effekten beregnes til 111,4 kvar. Effekten som passerer impedansen Z L i lederen kan regnes via Ligning 1-7 b. Ligning 1-7 S 2 = Tilsyneladende effekten som passerer impedansen i lederen U 2 = Spændings niveauet transformeren afgiver Y = Admittansen i hele lederen Der må også sige at S 2 S 2, det giver S 2 på j VA. Spændingsfaldet over lederen med hjælp fra Ligning 1-8 c er muligt at udled ΔU. Ligning 1-8 U 1 = Spændingen ved tilslutningspunktet ved distributions nettet Ved at flytte U 2 over lighedstegnet er muligt at beregne ΔU ud fra Ligning 1-9 d. Ligning 1-9 Spændingsfaldet i lederen beregnes til 182 V som er 1,65 % af 11 kv spændingens niveau. a Kildeliste, bøger nr. 5 side 174 b Kildeliste, bøger nr. 5 side 174 c Kildeliste, bøger nr. 5 side 174 d Kildeliste, bøger nr. 5 side 175 Syddansk Universitet Side 5 af 16
6 Effekt tabet i lederen regnes via Ligning 1-10 a. Ligning 1-10 ΔS = Effekt tabet i lederen Ledningen har effekt tab på j405 VA, det vil sige at ΔP er lige med 4186 W. ΔP trækkes fra P 2 dermed er P 1 fundet til 225,8 kw. Virkningsgraden for kabalen kan regnes med Ligning Ligning P 1 = Real effekt i tilslutnings punkt ved distribution nettet Kabalens virkningsgrad findes til 98 %. 1.4 Delkonklusion I afsnittet var der valgt kabler for to strækninger, det var strækningen fra turbine huset til sommerhuset og strækningen fra turbine huset til tilslutnings punkt ved Landsnet. Lederen til sommerhuset blev valgt 10 mm 2 kopper hvor den kan bære 48 A som er over de 32 A der er regnet at bliver max strømmen i den strækning. Lederen til Landsnet blev valgt mindste tværsnit mulig i kategorien 12 kv ledere eller 25 mm 2 aluminium eller kopper, der blev valgt 25 mm 2 aluminium som kan bære 100 A som er meget højere en de 12 A der er regnet at den skal kunne bære. Til sidst var der beregnet spændings tab og effekt tab i 11 kv lederen. Spændings tab blev regnet til 182 V som er 1,65 % af 11 kv, det holdes indenfor de 10 % som er krave fra OV. Effekt tabet blev regnet til j405 VA. a Kildeliste, bøger nr. 5 side 175 Syddansk Universitet Side 6 af 16
7 2. Beskyttelse 2.1 Indledning I dette afsnit bliver der set på beskyttelse af systemet. I et vankraftværk er der flere komponenter og ledere som skal beskytte mod kortslutning og enhver overbelastning. Der bliver kommet ind på nogen beskyttelses udstyr til de hilste komponenter. Men der er kun gået i dybden med valg af beskyttelses udstyr til lederen fra turbine huset til sommer huset. Den største og mindste kortslutningsstrøm bliver regnet, valgt overbelastnings og kortslutnings udstyr. 2.2 Generelt Hele systemet i turbine huset er opstillet i Figur 2-1, der er vist hvor vandet kommer ind og flyder ud af turbinen. Hvordan turbinen roterer generatoren og hvordan de hilste beskyttelse og styringer tilsluttes i systemet. Figur 2-1 Billede af hele systemet i turbine huset Ind på billedet mangler der et udtag hvor lederen til sommer huset ligger. Den bliver pladseret ved siden af boks kald Eget brug der vil være stillet et beskyttelses udstyr tilsluttet til leder som fører energien til sommer huset. 2.3 Generatoren Til at beskytte generatoren er pladderet to temperatur sensorer, en på aksel lejen og anden ind i generatoren. Disse sensorer holde øje med varmen til at der vil være mulighed for at køre generatoren nid før den ødelægges ved for høj temperatur. Generatoren skal også beskyttes elektrisk, det er gjort med et udstyr som er valgt meget præcist til hvert projekt. Der vil ikke blive gået i dybden af det i dette projekt. Syddansk Universitet Side 7 af 16
8 2.4 Transformeren Transformeren beskyttes på begge sider, det vil sig på primer siden med en stor maksimal afbryder og på sekunder siden med en højspændings afbryder. Der vil ikke blive skrevet noget om det i dette projekt. 2.5 Kabel Overbelastningsbeskyttelse (OB) Der bliver i dette afsnit redegjort for dimensioneringsgrundlaget, anvendte metoder og fremgangsmåde ved dimensionering af overbelastningsbeskyttelse (OB) og strømværdi I z. Elektriske ledere skal være beskyttet af udstyr som afbryder enhver overbelastningsstrøm i lederen, før den kan medføre en temperaturstigning som er skadelig for lederens isolation eller omgivelser. Sammenhænget mellem ledere og beskyttelsesudstyr kan betragtes som efterfølgende ,45 I B = I z = I n = I 2 = Forventet belastningsstrøm. Lederens strømværdi, når denne er korrigeret Beskyttelsesudstyret mærkestrøm. Strøm der sikrer effektiv udløsning af beskyttelsesudstyret ved konventionel tid. Der er besluttet i dette projekt at bruge kun materialer som overholder Europæiske normer EN, ved at sige det kan regel 2 udelades. I Afsnitt XX er valgt en kopper leder med tværsnits arealet 10 mm 2 fra turbine huset til sommer huset, den leder har I Z = 48 A. Lederen er lagt i jord og ligger alene og dermed kommer en fremførings korrektur faktor på som findes til 0,8. Når den har været ganget på fås I Z(2) = 38,4 A. Maksimal belastningsstrøm I B = 32 A, det vil sige at nominel strømværdi I n for beskyttelsesudstyret skal ligge mellem 38,4 A og 32 A. Ud fra disse oplysninger vælges der en smeltesikring NEOZED D02 på 35 A ,4 Strømværdierne ligger meget tæt på hinanden men de går nok. Belastningsstrømmen er også overdimensioneret men hvis der er vilje til at vælge større ledning er næste størrelse 16 mm 2 og bærer strømmen I Z = 65 A og med korrektur faktoren ganget på er I Z(2) = 52 A Overbelastningsbeskyttelsen er sikret med valgte begge kabel størrelse, men det er mere rimeligt med 16 mm 2 lederen og derfor er spørgsmål om det vil være bedst at vælge den leder størrelse. Syddansk Universitet Side 8 af 16
9 2.5.2 Kortslutnings beskyttelse (KB) Der bliver i dette afsnit taget stilling til udstyr for kortslutningsbeskyttelse, herefter benævnt KB. Der bliver som det første gennemgået dimensioneringsgrundlaget, anvendte metoder og fremgangsmåde ved dimensionering af KB. Herefter vil der blive kontrolleret om det valgte udstyr til OB fra tidligere afsnit kan også bruges til KB. Elektriske ledere skal være beskyttet af udstyr som afbryder enhver kortslutningsstrøm i lederen, før de termiske og mekaniske påvirkning som strøm på den størrelses orden kan medføre i lederen. Det vil sig at der skal tages hensyn til I Kmax og I Kmin ved udregninger af KB. I Kmax for at sikre at udstyret og installationen tåler den største kortslutningsstrøm. I Kmin for at sikre at KB udstyret vil slå fra når der sker en kortslutning, så udstyret ikke blot ser kortslutningen som en belastning og derfor ikke afbryder inden de 5 sekunder der er som maksimaltiden for en kortslutning. I lavspændingsnet og installationer vil den største forventede kortslutningsstrøm i et givet punkt være den trefasede kortslutningsstrøm, I k3. Dette svarer til samtidig impedansløs forbindelse mellem alle tre faseledere. Den mindste forventede kortslutningsstrøm vil enten være den tofasede kortslutningsstrøm, I k2, eller den enfasede kortslutningsstrøm, I k1. Dette svarer til samtidig impedansløs forbindelse mellem 2 faseledere eller mellem en faseleder og enten N-, PE- eller PEN-lederen. Figur 2-2 De forskellige varianter af kortslutning I k3 (se a på Figur 2-2) kan beregnes med Ligning 2-1, I k2 (se b på Figur 2-2) kan beregnes med Ligning 2-2 og I k1 (se d på Figur 2-2) kan beregnes med Ligning 2-3. Syddansk Universitet Side 9 af 16
10 Ligning 2-1 Ligning Ligning U Δ = Spændingen i fejlstedet lige før fejlen sker. I kn = Den n fasede kortslutningsstrøm c max og c min = Spændingsfaktorer der tager hensyn til spændingsvariationer. c max = 1,0 c min = 0,95 (400V net) Z m = Den synkrone impedans set fra fejlstedet. (Kortslutningsimpedansen) Z g = Den inverse impedans set fra fejlstedet. Z 0 = Nulimpedansen set fra fejlstedet. Der skal således opløses i komposanter for at kunne beregne på 2 og 1 fasede kortslutninger. Ved at anvende et forenklet men i praksis anvendt udtryk, kan den en fasede kortslutning beregnes uden opløsning i komposanter. Dette udtryk er vist som Ligning 2-4 a. Ligning 2-4 0, Z km = Den synkrone reelle impedans set fra fejlstedet. Ved beregning af I kmin på transformer skal der i stedet for 6 Z km anvendes 3 Z T. Der vil ved kortslutning ske en resistansforøgelse i kabler og ledninger, som vil mindske kortslutningsstrømmen. Denne resistansforøgelse tages derfor ikke i betragtning ved I kmax beregninger, hvormed der regnes på den sikre side af I kmax. Ved I kmin beregninger skal denne medtages for at få den absolut laveste strøm KB udstyret skal kunne slå fra ved. a Kildeliste, bøger nr. 7 Syddansk Universitet Side 10 af 16
11 Resistansforøgelsen for både CU og AL kabler er beregnet med Ligning 2-5 a : Ligning 2-5 1,45 R L = Lederens middelresistans. Denne 1,45 faktor tager samtidig højde for impedans i: Samlinger Beskyttelsesudstyr Samleskinner Interne tavleledninger Ved en kortslutning vil den strøm der løber i installationen lave en termisk påvirkning på det elektriske materiel. Denne påvirkning skal derfor kontrolleres så den ikke overstiger den for materialets tilladte termiske påvirkning. Til at gøre dette skal den specifikke energi A 2 s beregnet med Ligning 2-6. Ligning 2-6 KB udstyret skal således afbryde for kortslutningen inden den gennemløbende specifikke energi overstiger den tilladte specifikke energi for installationen efter KB udstyret. Smeltesikring som KB På grund af at der blev valgt en smeltesikring som OB udstyr til at sikre lederen fra turbine huset til sommer huset er der set på anvendelse af smeltesikring som KB udstyr. Derfor skal kontrolleres via Ligning 2-7 b, at tilladelig specifik energiafsætning (K 2 S 2 ) i lederen under kortslutning bliver højere end specifik energi (I 2 t) der afsættes i lederen under kortslutning. Ligning 2-7 I Kortslutningsstrømmen t Kortslutningen i sekunder K En konstant, afhængig af ledertypen (fundet til 115) c S Tværsnitsarealet i mm 2 a Kildeliste, bøger nr. 7 b Kildeliste, bøger nr. 5 side 202 c Kildeliste, bøger nr. 5 side 202 Syddansk Universitet Side 11 af 16
12 Den specifikke brydeenergi I 2 t der gennemløber en sikring ved en kortslutning findes med hjælp fra Ligning 2-6. Når den laveste kortslutningsstrøm er fundet, læses ud fra kurve i databladet for sikringen hvor lang tid det tager sikringen at slå ud ved den kortslutningsstrøm Beregninger I kmax beregninger: Til at beregne I kmax bruges Ligning 2-1 hvor spændingen i fejlstedet er 400 V, c max er lige med 1. Dermed mangler at finde kortslutningsimpedansen Z m set fra fejlstedet (se Figur 2-3). Impedansen fra Landsnet er ubekendt størrelse og derfor bliver kun set fra transformeren Z T og generatoren Z G i disse beregninger. Til at finde kortslutningsimpedansen lægges nævnte impedanser sammen. Figur 2-3 Viser fejlstedet og impedanserne Til at finde impedansen i transformeren bruges Ligning 2-8 a og Ligning 2-9 b. Ligning 2-8 Ligning % 100% R T = Resistansen i transformeren Ω/fase X T = Reactancen i transformeren Ω/fase S T = Transformerens mærke effekt MVA U T = Transformerens mærke spænding kv u r = Resistiv spændingsfald % u x = Reaktive spændingsfald ( u x = )% u k = Kortslutnings spændingsfald % Valgt transformer i afsnit XX har en mærke effekt på 400 kva, mærke spænding på 0,4 kv og opgivet kortslutnings spændingsfald på 6%, ved møde med ekspert i kortslutningsberegninger er antaget at resistiv spændingsfaldet er 1,5%. Ud fra disse oplysninger regnes u x til 5,8%. Beregninger viser at impedansen i transformeren Z T = 0,006 + j0,023 Ω/fase. a Kildeliste, bøger nr. 8 side 69 b Kildeliste, bøger nr. 8 side 69 Syddansk Universitet Side 12 af 16
13 Impedansen i generatoren Z G findes med Ligning 2-10 og Ligning Ligning 2-10 Ligning % 0,15 X d = Reactancen i generatoren Ω/fase x d = Specifik reactancen i generatoren % S G = Generatorens mærke effekt MVA U G = Generatorens mærke spænding kv R G = Resistansen i generatoren Ω/fase Valgt generator i afsnitt xx har mærke effekt på 400 kva, mærke spænding på 0,4 kv og specifik reactancen i generatoren vælges til 12,5% a. Ud fra disse oplysninger beregnes generatorens impedans til Z G = 0, j0,05 Ω/fase. Nu kan kortslutningsimpedansen regnes med at lægge Z T sammen med Z G og blevet til Z m = 0, j0,073 Ω/fase. Nu er kendes alle leder i Ligning 2-1 og dermed kan I kmax beregnes til 3,1 ka. I kmin beregninger: Til at beregne I kmin bruges Ligning 2-4 hvor spændingen i fejlstedet er 400 V, c max er lige med 0,95. Dermed mangler at finde kortslutningsimpedansen Z km set fra fejlstedet. Til at finde Z km skal der lægge sammen impedansen i transformeren Z T, generatoren Z G og lederen fra turbine huset til sommerhuset Z L findes. Tidligere har Z T og Z G blevet fundet og samlet i Z m, der mangler derfor b re at finde Z kl og lægge den ved Z m. Tabel 2-1 Resistans og reactans i ledere a Kildeliste, bøger nr. 8 side 76, tabel 1.2/4 Syddansk Universitet Side 13 af 16
14 Ved at kikke på Tabel 2-1 a kan resistansen R K per km i den valgte kabel læses til 2,27 Ω/km og reactancen X K læses til 0,0861 Ω/km. Afstanden fra turbine huset til sommer huset er estimeret 0,2 km og dermed er muligt at beregne impedansen i hele lederen med Ligning XX til Z L = 0,454 + j0,0172 Ω/fase. Der skal også korrugere leder impedansen med Ligning 2-5 og beregnes Z kl = 0,658 + j0,0172 Ω/fase. Til at kunne beregne I kmin bruges en udlet Ligning 2-4 til Ligning 2-12 Ligning ,95 3 = Samlet impedans i systemet Samlet impedans i systemet Z samlet findes med Ligning 2-13 Ligning Den samlede impedans beregnes dermed til Z samlet = 4,012 + j0,472 Ω/fase. Dermed bruges Ligning 2-12 til at beregne I kmin til 164,5 A KB udstyr bestemmes Det skal nu bestemmes om smeltesikringen valgt som OB også laver KB. Følgende ting skal overholdes: 1. Brydeevne skal være større end I kmax. 2. Brydetiden t b skal være mindre end 5s 3. Gennemløbsenergien I 2 t b skal være mindre end K 2 S 2 ved I kmax. 1: Brydeevnen for en NEOZED-sikring er på 100 ka b ved 400VAC. Da I kmax er beregnet til 3,1 ka, er krav nr. 1 opfyldt. 2: Ved den beregnede I kmin vil smeltesikringen på 35 A afbryde sin forbindelse i løbet af t b = 2 s c, hvormed krav nr. 2 er opfyldt. 3: Ved en I kmax = 0,165 ka, er gennemløbsenergien for en 35 A NEOZED-sikring beregnes ud fra Ligning 2-6 til at være 330 A 2 s. Et 10 mm 2 kabel kan tåle en specifik energi på 1,3 MA 2 s, hvormed krav nr. 3 er opfyldt. a Kildeliste, bøger nr. 9 side 58 b Kildeliste, bøger nr. 8 side 373 tabel 4,1/6 c Kildeliste, bøger nr. 8 side 376 fig. 4,1/17a Syddansk Universitet Side 14 af 16
15 Det valgte OB udstyr udfører således samtidig KB. 2.6 Delkonklusion Der blev i dette afsnit skrevet lidt om general beskyttelse af generatoren og transformeren, men der blev ikke gået i dybden med det. Der blev også valgt en 32 A smelte sikring (NEOZED DO2) som OB udstyr til kabalen fra turbine huset til sommer huset. Den største kortslutnings strømme I kmax og den mindste I kmin blev beregnet til at kunne bestemme om det valgte OB udstyr kunne også udføre KB. Det viste sige at det valgte smelte sikring kunne udføre OB og KB samtidig. 3. Styring af systemet 3.1 Indledning Der vil ikke være gået i dybden med styringen af systemet men der er skrevet lidt overfladisk om nogle begreber og dermed fortalt hvad GOVERNOR herefter kaldt GO laver i styringen af systemet også fortalt lidt om DEIF. 3.2 GOVERNOR Til at kontrollere hastigheden på turbinen bruges der en GO. Det er flere forskellig typer af GO, f.eks. en ren mekanisk, mekanisk Hydro, elektrisk Hydro, mekanisk elektrisk. De rene mekaniske GO bruges oftest med mindre turbine hvor et flywheel (se Figur 3-1) mekanisme er forbundet til akslen på turbinen og har direkte indflydelse på spaderne i turbinen (se Figur 3-2). Figur Flywheels Figur 3-2 Spader i turbinen Men så er der også mekanisk elektriske hvor der er en hastigheds måler tilsluttet turbine akslen som føder konstant oplysninger ind i en elektrisk GO som har en fikst hastighed. GO en arbejder med hjælp fra PID regulator, og ved mindste ændring i hastighed omregner regulatoren og giver signal til en servo motor som drejer spaderne i turbinen se Figur 3-2 til at forsøg at holde konstant hastighed i turbinen og dermed generatoren. Syddansk Universitet Side 15 af 16
16 3.3 DEIF Til at holde øje med alt i kraftværket, beskyttelses udstyr, regulator for turbinen, synkronisering ved nettet og alt som skal måles er lavet med DEIF multifunktions enhed. Det er uendelig mange muligheder med multifunktions enhed fra DEIF, der vælges bare det som ønskes i det tilfælde. I dette projekt vælges efter konsulting med firmaet som flytter DEIF til Island en enhed som hedder GPC (Generator Paralleling Controller), det er en standard enhed til generator systemer. Der vælges også ekstra enheder til at kunne regulere turbinen og beskyttelses overvågning. Som sagt tidligere kan dette system også bruges til at synkronisere kraftværket til Landsnet. Der er mulighed for at køre hele kraftværket op automatisk. Begynd med at få vandet ned røret og i gennem turbinen og køre den op i hastigheden 1500 O/min og dermed er muligt at synkronisere generatoren ved Landsnet. 3.4 Delkonklusion I afsnittet blev ikke gået i dybden med noget, der blev kun fortalt lidt om reguleringen af turbinen med GOVERNOR også fortalt lidt om DEIF multifunktion enhed. Syddansk Universitet Side 16 af 16
Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 3 1.1.1 Kravspecifikation... 4 1.1.2 Blokdiagram... 4 1.1.3 Afgrænsning... 6 2. Analyse af installationen... 7 2.1 Indledning... 7 2.2 Opvarmning
Læs mereOverstrømsbeskyttelse Kap 43
HD 60364-5 Gælder det så også nullen? Overstrømsbeskyttelse Kap 43 431.1 Spændingsførende ledere skal normalt være beskyttet af en eller flere indretninger der afbryder forsyningen i tilfælde af: Overbelastning
Læs mereMaskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen
6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen
Læs mereElektricitet til Kjaranstaðir
Elektricitet til Kjaranstaðir Afgangsprojekt Periode: 01.02.2007 30.05.2007 Skrevet af: Axel Rúnar Eyþórsson 14414 Vejledere: John E. Hansen Mikael Ø. Møller-Jensen Ekstern vejleder: Jón M. Halldórsson
Læs merePROJEKTERING AF LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER
PROJEKTERING AF LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER INGENIØRHØJSKOLEN ODENSE TEKNIKUM 6. SEMESTER STÆRKSTRØM (28.05.04) AF: Benjamin Nielsen Studie nr. 13050 Daníel Sigurbjörnsson Studie nr. 13924 Martin Todbjerg
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Beregningseksempel I det følgende eksempel gennemgås: Beregning af største og mindste kortslutningsstrømme de nødvendige steder i en installation. Valg og indstilling af maksimalafbrydere til overbelastnings-
Læs mereTRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad
TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD Spændingsfald Virkningsgrad Spændingsfald: Spændingsfald over en transformer beregnes helt som spændingsfald over enhver anden impedans! Man er dog nødt til
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe
Læs mereNærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2
Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereNur nichtkommerzielle Verwendung
Opg 1.1 Tegn et kredsskema (enstregsskema) der omfatter højspændings-anlægget i T1 og T, transformerne og tavle A0. -A1 og -A10. Dog ikke afgange i tavle -A1 og -A10. Målerfeltet skal indtegnes, men der
Læs mereMaskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen.
Tilladte hjælpemidler: Alle dog skal lokale procedurer gældende for eksamen og regler for eksaminander overholdes. Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. 6 timers skriftlig el-autorisationsprøve.
Læs mereElektriske installationer
Tech College Aalborg Elektriske installationer Projekt Smart Zenior Home - Dimensionering af stikledning og gruppetavle til seniorbolig Indhold Elektriske installationer... 2 Installationsbekendtgørelsen
Læs mereKogebog for start af motor med Y/Δ beskyttet med sikringer
Kogebog for start af motor med Y/Δ beskyttet med sikringer GS KB 10m : oplagt på kabelstige t = C MS Y/Δ OB 20m : oplagt på væg t = 20 C TL TL M I Kmin f/s = 800A I B = 6 A Cos φ = 0,85 K = 6 U = x400v
Læs mereebmpapst ERFA-Blad 1 Formål 2 Omfang Målinger af strømforbrug ift. dataark fra ebmpapst Version 4 R 2 E 190 -A
ebmpapst ERFA-Blad Målinger af strømforbrug ift. dataark fra ebmpapst Version 4 1 Formål Den almindelige definition af effekt P = U x I (effekt = spænding x strøm) er kun defineret til og relevant for
Læs mereBoliger Kap 801. Fælles installationer i etageejendomme er således ikke omfattet af disse kap 801 bestemmelser.
Kap 801 Kapitel 801.11 Gyldighedsområde Disse særlige bestemmelser gælder for installationer i og til en enkelte bolig eller for installationer der tilhører en enkelt bolig og som forsynes fra denne. Ved
Læs mereMåleteknik Effektmåling
Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk
Dimensionering Når der henvises til et kapitel, er det altid kapitler, som stammer fra Stærkstrømbekendtgørelsen Afsnit 6, elektriske installationer, med mindre andet er anført. Hvorfor dimensionere? SB
Læs mereVejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet
Vejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet - Version 3 Dok. ansvarlig: AFO Sekretær: JBA Sagsnr: 08/98 Doknr: 67 20-11-2009 Vejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet
Læs mereKenneth Wosylus Opgaver og Vejledende løsninger
9.3 To transformere A og B, begge for 10/0,4 kv er parallelt forbundne. Den fælles belastning på sekundærsiden er symmetrisk og udgør i alt 900 kva ved en induktiv effektfaktor på 0,80. På primærsiden
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Indledning Transportable, forbrændingsmotordrevne generatoranlæg skal enten opfylde bestemmelserne i Ú 551 á eller de særlige bestemmelser i Ú 816 á. Bestemmelserne i ISO 8528-8 kan også anvendes for generatoranlæg
Læs mereIndre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
Læs mereDimensionering kompendium
kompendium DANFOSS termorelæ og kontaktorer. Motor Termorelæ Kontaktor Max. forsikring 1 ) Effekt Fuldlast- Område gi, gl, gg gi, gl, gg strøm Type 2 Type 1 kw A A Type Best.nr. Type Best.nr. A A 0,09
Læs mereLasse F Jørgensen BM5A-2017 Gul farve = facit. Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A 400 V 0 deg 400 V 3
S.114 S L 1.5 mm l 40 m r L 1.10 R L r L l = 0.484 I 0 10 A 10 deg Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A U 10A U 1A 0 deg U 0A -10 deg U 0A 10 deg 0 deg -90 deg 150 deg U A U 1A U 10B =- I0 R
Læs mereMaskinanlæg, opsætning af softstarter
Maskinanlæg, opsætning af softstarter INDHOLDSFORTEGNELSE Maskinanlæg, opsætning af softstarter...3 Stikordsregister...7 2-7 Rekv. 0 Prod. 31-03-2006-15:49 Ordre 000 Hvordan vælges den rigtige softstarter
Læs mereSimulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata
Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata 17/03/2014 Version XX/Initialer 1/ 7 Indhold Harmonisk forvrængning... 3 Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema simuleringsdata...
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereMaksimalafbrydere iht. IEC
fournais a/s Maksimalafbrydere iht. IEC60947-2 Moulded Case Circuit Breakers Komplet typerække i normal DW N og høj brydekapacitet DW... H. Justerbar termisk- og magnetiskudløser i alle versioner, fra
Læs mereGRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE
GRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE Årsager til fald i virkningsgrad Fald i pumpers virkningsgrad kan skyldes følgende årsager: Kavitation Vandslag Slitage fra sand og
Læs mere75% reglen. Thomas Krogh Andersen
75% reglen Denne tekniske rapport belyser problemstillinger ved at fortsætte med at bruge den danske særregel 75% reglen efter indførelse af BEK 1082 af 12/07/2016 (Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse
Læs mereInstallation af UPS-anlæg
sikkerhedsstyrelsen installation af UPS-anlæg 2010 Installation af UPS-anlæg 2. udgave september 2010 Ved installation og projektering af UPS-anlæg er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold.
Læs mereInstallations-/betjeningsvejledning. Isolationsmonitor type DIM-Q C (DK) Måleområde 0...1Mohm eller Mohm. Udskiftelige skalaer
Installations-/betjeningsvejledning Isolationsmonitor type DIM-Q 4189330015C (DK) 2,0 2 Zi i Overvågning af isolationsmodstand på et AC net Arbejdsspænding op til 690V AC, modstår op til 1000V DC Måleområde
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mereTorben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag
Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle
Læs mereKrav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6:
Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Kapitel 13, Grundlæggende principper Kapitel 13 er et af bekendtgørelsens overordnede kapitler. I dette
Læs mereOSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG
10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)
Læs mereTemamøde Installationer Specielle emner. Velkommen
Temamøde Installationer Specielle emner - Regler for tilslutning af - Tilslutning af LED belysning - Skinner solen stadig på solcelleanlæg - Hvilken betydning får den nye autorisationsordning? Velkommen
Læs mereMaskindirektivet 204-1
Maskindirektivet 204-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Maskiner og maskinanlæg... 3 2-28 Rekv. 0 Prod. 18-12-2007-16:11 Ordre 000 EVU Maskindirektivet (At-vejledning B.1.2) 1. Hvad betyder det at en maskine
Læs mereVejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5
Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 0 Endelig udgave 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TK NAME REV. DECRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 13/96336-14
Læs mereK 6050. Digital fejlstrømsafbryder/ loop-tester. El-nr. 63 98 720 737
K 6050 Digital fejlstrømsafbryder/ loop-tester El-nr. 63 98 720 737 Kyoritsu K6050 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Sikkerhed...3 2. Beskyttelseslåg...3 3. Beskrivelse...4 3.1. Instrumentbeskrivelse...4
Læs mereKompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg
Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet
Læs mereGAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING
GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse
Læs mereSolcelleanlæg i elnettet Hvis sol-energi er smitsom, kan elnettet så hjælpe med at sprede det? Søren Bækhøj Kjær, sbk@danfoss.com
Solcelleanlæg i elnettet Hvis sol-energi er smitsom, kan elnettet så hjælpe med at sprede det? Søren Bækhøj Kjær, sbk@danfoss.com Hjælp søges!!! Hvis i har, eller får kendskab til solcelleinstallationer
Læs mereOSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG
10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)
Læs mereElektroteknik 3 semester foråret 2009
Side 1/12 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 11 tirsdag 11.03.09 49 50 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende):
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereStrømværdier for PVC-isolerede ledere og kabler
Strømværdier for PVC-isolerede ledere og kabler En elektrisk leder skal have et tværsnit, der kan tåle den strøm, som lederen kan risikere at føre vedvarende. Et underdimensioneret kabel bliver varmt.
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer
Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer KAPITEL 709 MARINAER Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun omhandler marinaer i modsætning til IEC standarden, som
Læs mereVejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg
Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan
Læs mere22.00 AutomAtiske Afbrydere og AUTOMATISKE AFBRYDERE/ KOBLINGSMATERIEL. koblingssmateriel BENEDICT MAKSIMALAFBRYDERE M4
22.00 AUTOMATISKE AFBRYDERE/ KOBLINGSMATERIEL BENEDICT MAKSIMALAFBRYDERE M4 BENEDICT MAKSIMALAFBRYDERE M4 22.00 AutomAtiske Afbrydere og koblingssmateriel 1 Motorværnindsatse Varenr. M4-32T Indsatse EAN-nr.
Læs mereEr superledning fremtiden for fusion?
Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort
Læs mereStand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle. Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø
Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø Projektpartnere Gaia Wind A/S Mita-Teknik A/S IET, Aalborg Universitet Vindenergiafdelingen, Risø Støttet af
Læs mereFredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5
Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:
Læs mereIDA Elteknik. Installation og beskyttelse af solcelleanlæg. November 2014. Steffen Nielsen Faglig konsulent
IDA Elteknik Installation og beskyttelse af solcelleanlæg November 2014 Steffen Nielsen Faglig konsulent Emner Krav i stærkstrømsbekendtgørelsen Vejledninger Fremtid Stærkstrømsbekendtgørelsen Solcelleanlæg
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsens krav til vekselrettere
Stærkstrømsbekendtgørelsens krav til vekselrettere Energinet.dk Temadag om solceller 19. juni 2012 Kim Rehmeier Sikkerhedsstyrelsen Solcellesystemer Solcelleanlæg skal installeres i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen
Læs mereCu-flex specifikation. FB240 FB243 Antal skinner 1 stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 1 stk. 2 stk. 1 stk. 2 stk. Mærkedriftsspænding, (IEC)
K Cu-flex chienen P 1901 Type nr. Cu-flex specifikation B25 B B B B0 B0 B240 B243 B240 B243 Antal skinner 1 stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 1 stk. 2 stk. 1 stk. 2 stk. Mærkedriftsspænding, U e (IEC) 00 V 00
Læs mereMontagevejledning RIOpanel Integra
Montagevejledning RIOpanel Integra Indholdsfortegnelse Tekniske data...3 Montage af konvektor...3 El-installation...4 Styring af vand...4 Principskitse for tilslutning...5 Vedligeholdelse...6 Termostatstyring
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereIntelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual
OM Solceller Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual Læs venligst denne instruktion grundigt igennem, før du bruger den. 1 Produkt introduktion: Denne controller er en slags intelligent
Læs mere[12] - Installationsmateriel
5 polet lampeudtag 2 Max spænding 400V Ø dæksel: 80 mm Max strøm 16 A Ø lampeudtag: 80 mm Tæthedskl. IP20 Ledningshul i dæksel 8 mm (kan bores til 12 mm) Max. belastning 5 kg Afisoleringslængde 9.. 11
Læs mereMASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Side
Læs mereTILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE
TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MicroMax180 Overensstemmelseserklæring Producentens forsikring om produktets overensstemmelse med kravene i EMC-DIREKTIVET 89/336/EØF samt tillæg
Læs mereLysdæmpnings metoder:
Lysdæmpnings metoder: Indhold 1-10 V, Potmeter/modstands styret... 2 Switch/Push dæmpning... 4 DALI dæmpning... 5 0-10V Spændningsstyret... 7 Forkant (leading edge) / bagkant dæmpning (Trailing edge)...
Læs mereFredericia Maskinmesterskole
Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) Opgave 1: Spoler med jernkerne I en spole med jernkerne er
Læs mereElbiler i distributionsnettene
Elbiler i distributionsnettene Et case study af 2 lavspændingsradialer og mulighederne for tilslutning af elbiler v/ Allan Norsk Jensen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 Fleksibelt
Læs mereDatablad. CI-tronic softstartere for Danfoss kompressor anvendelser Type MCI 15C/ MCI 25C. Marts 2002 DKACT.PD.C50.C B0950
CI-tronic softstartere for Danfoss kompressor anvendelser Type / MCI 25C Marts 2002 DKACT.PD.C50.C1.01 520B0950 Introduktion "MCI kompressor Starter" er konstrueret for reguleret start af 3-fasede kompressorer.
Læs mereTILSLUTNINGSANVISNING
TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MiniMax V / VK Revideret 2014-10-06 Version 1.5.1 F21037901DK Overensstemmelseserklæring Producentens forsikring om produktets overensstemmelse
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.
Læs mereFacit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A
Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2
Læs mereSKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine
SKRUEGENERATOR Sneglepumper som energi turbine Projektforløb opdæmmet flod Etablering af financiering og ejerskab Forundersøgelse Flow data fra myndigheder eller kunde nej Projekt gennemførsel Etableringsmulighed
Læs mereKabel 1 m, 2 x 0.75 mm 2 Kabel 1 m, 6 x 0.75 mm 2 Funktions data Moment Motor Spring-return. Hjælpekontakter. Testspænding (puls) Motor
Teknisk datablad motor med sikkerhedsfunktion til drejning af luftspjæld i ventilations- og klimaanlæg. Til luftspjæld op til ca. 6 m 2 Drejemoment 30 Nm Nominel spænding AC/DC 24 V Styring: On-off 2 integrerede
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereHarmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri
Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk
Læs mereElektroteknik 3 semester foråret 2009
Side 1/1 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 6 mandag 02.02.09 1 2 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): bog
Læs mereOpgaver i fysik - ellære
Opgaver i fysik - ellære Indhold E1 Strømstyrke... 1 E2 Strømstyrke... 2 E3 Strømforgrening... 2 E4 Strømforbrug... 2 E5 Elementarpartikler og elektrisk ladning... 3 E6 Elektriske kræfter (kræver kendskab
Læs mereDen harmoniske svingning
Den harmoniske svingning Teori og en anvendelse Preben Møller Henriksen Version. Noterne forudsætter kendskab til sinus og cosinus som funktioner af alle reelle tal, dvs. radiantal. I figuren nedenunder
Læs merewww.ic-electronic.com Softstarter med indbygget by-pass
www.ic-electronic.com Softstarter med indbygget by-pass Softstarter for 3-faset motorer med indbygget by-pass Nominel driftspænding 200...480VAC Strøm: 30A / 50A / 100A (rms) (op til 173A inside delta)
Læs mereMontagevejledning. RIOpanel Integra gulvkonvektor. EN 442-1 ini.dk.08.013/0. www.rio.dk www.hudevad.dk
Montagevejledning RIOpanel Integra gulvkonvektor Indholdsfortegnelse Tekniske data... 3 Montage af gulvkonvektor... 3 El-installation... 4 Styring af vand... 4 Principskitse for tilslutning... 5 E-diagram...
Læs mereDSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen
DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen Del 1. Kapacitiv spændingsmåling Af Peter Johansen, www.jomitek.dk Denne artikelserie omhandler emnet DSO, primært for mellemspændingsnettet. Artiklerne
Læs mereFysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),
Læs mereProgram. Ny lovgivning el-området. Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation
Program Ny lovgivning el-området Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation Lovgivning og standarder Direktiver Besluttes af EU kommissionen og skal følges af medlemslandene
Læs mereLæs denne manual grundigt igennem før montage og ibrugtagning.
Tillykke med Deres nye Niveaukontrol. Læs denne manual grundigt igennem før montage og ibrugtagning. Standarder: Denne Niveaukontrol opfylder gældende regler og normer for sikkerhed. Produktet er testet
Læs mereRPM-K. Gældende fra: 25/5/2013
RPM-K Gældende fra: 25/5/2013 Volumenstrøms regulator RPM-K I. INDHOLD Nærværende tekniske specifikationer dækker flere modeller og størrelser af volumenstrøms regulatorer (herefter: regulatorer) under
Læs mereBernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Læs mereMaskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen.
6timersskriftligel-autorisationsprøve7.juni200 Sideaf2 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er Pc ens kommunikationsport skal være deaktiveret. Maskinmesteruddannelsen
Læs mereNy serie 10 ka Automatsikring
Ny serie 10 ka Automatsikring NYHED Modulærprodukter Automatsikringer til beskyttelse af kabler og ledninger Få flere oplysninger på Til effektiv beskyttelse af kabler og ledninger mod over - belastning
Læs mereElektriske Fordelingsanlæg. Copyright 1990 by S. Vørts and Polyteknisk Forlag
S. VØRT S E L E KT RI S KE F ORDE L I NGS ANL ÆG E bog Elektriske Fordelingsanlæg Copyright 1990 by S. Vørts and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1969 2. udgave, 1. oplag 1972 3. udgave, 2. oplag
Læs mereTILSLUTNINGSANVISNING
TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MicroMax180 Revideret 05-01-14 Version 1.1 F21018901DK IBC automatic BRÄNNERIGATAN 5 S-263 37 HÖGANÄS TLF+46 42 33 00 10 FAX +46 42 33 03 75
Læs mereProcedurer og principper for elkvalitet ved tilslutning til højspænding
Vejledning Dok. ansvarlig: HEH Sekretær: SLS Sagsnr.: s2016-818 Doknr: d2019-5979-4.0 Udgivelsesdato: 02-05-2019 Procedurer og principper for elkvalitet ved tilslutning til højspænding Denne vejledning
Læs mere1. Landeindstillinger og funktionsmæssig sikkerhed 2. 4. Specifikationer for ULX 4000-inverter 9
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Landeindstillinger og funktionsmæssig sikkerhed 2 2. Tyskland, landeindstillinger 4 3. Frankrig 8 4. Specifikationer for ULX 4000-inverter 9 L00410594-01_01 1
Læs mereDaniells element Louise Regitze Skotte Andersen
Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...
Læs mereMANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL!
MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 981 002 317 Ver. 01 11-03-2013 Indhold 1. INTRODUKTION... 4 2. BESKRIVELSE FANTRONIC... 5 2.1 SÅDAN FUNGERER
Læs mere47772, teknologisk opdatering af el-motorer
47772, teknologisk opdatering af el-motorer 1 Forord Forord Denne opgavebog bruges til kurset 47772, teknologisk opdatering af elmotorer. De enkelte opgaver er delt op i tre niveauer: Begynder Rutine Opgaverne
Læs mereO2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033
O2 STYRING Fra version 7 og version 10.033 Indholds fortegnelse: Side 3 Advarsel om brug af produktet. Installation af lambda sonde. Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 El diagram. Beskrivelse af
Læs mereVejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2
Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2 0 27.11.2014 27.11.2014 27.11.2014 27.11.2014 DATE KDJ XLOC BJA TSK NAME REV. DESCRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 14/17997-16 Energinet.dk
Læs mere4 / 5 6 1 2009 DESITEK A/S CAW
2009 DESITEK A/S A/S CAW 1 DESITEK A/S 2 Hvad er en UPS iht. DS/EN62040 3 UPS Topologi 4 Hvorfor N skal tilsluttes / isolationstrafo 5 Beregning af batterikapacitet 6 Installation af UPS er, herunder jording
Læs mereKenneth Wosylus opg 1.xmcd 1/3
1. I en spole med jernkerne er viklingens resistans 45 Ω. Spolen serieforbindes med en resistans R. Serieforbindelsen tilsluttes en vekselspænding på 230 V, 50 Hz. Herved bliver spændingen over resistansen
Læs mere