MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 Europa-Parlamentet Retsudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Det tjekkiske Deputeretkammers begrundede udtalelse om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en kriseflytningsmekanisme og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (COM(2015)0450 C8-0269/ /0208(COD)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Vedlagt fremsendes en begrundet udtalelse fra det tjekkiske Deputeretkammer om ovennævnte forslag til forordning. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BILAG Den Tjekkiske Republiks parlament DEPUTERETKAMMERET valgperiode 189. BESLUTNING fra Udvalget om Europæiske Anliggender fra det 38. møde afholdt den 14. oktober 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en flytningsordning i krisesituationer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (dokumentkode 11843/15), COM(2015) 450 final. Det tjekkiske Deputeretkammers Udvalg om Europæiske Anliggender godkendte efter at have påhørt et indlæg fra viceindenrigsminister Monika Pálková, MPA, efter at have påhørt en beretning fra ordførerne Kristýna Zelienková og Marek Černoch og efter en debat den begrundelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning. Josef Šenfeld Kristýna Zelienková Marek Černoch verifikator ordfører ordfører Ondřej Benešík formand PE v /10 NP\ doc

3 Bilag til beslutning nr. 189 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en kriseflytningsmekanisme og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne COM(2015) 450 final, rådsdokument nr /15, interinstitutionel sag 2015/0208/COD Retsgrundlag: Artikel 78, stk. 2, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dato for forelæggelse for Deputeretkammerets Udvalg om Europæiske Anliggender: Dato for behandling i Udvalget: (1. runde) Procedure: Almindelig lovgivningsprocedure. Regeringens foreløbige udtalelse (jf. artikel 109a, stk. 1, i Deputeretkammerets forretningsorden): Dateret den , fremsendt til Udvalget om Europæiske Anliggender den via ISAP-systemet. Vurdering med henblik på nærhedsprincippet: Forslaget er ikke i overensstemmelse med nærhedsprincippet (se begrundelsen nedenfor). Begrundelse og genstand: Det fremsatte forslag udgør en del af den anden lovpakke, som blev fremsat som reaktion på den aktuelle migrationskrise i Europa. Begge lovpakker blev vedtaget på grundlag af den europæiske dagsorden for migration 1, som Kommissionen fremlagde den 12. maj 2015 som en plan for Kommissionens initiativ på dette område for de kommende fem år. Dokumentet er opdelt i tre hoveddele, hvor den første del vedrører en øjeblikkelig løsning af den aktuelle ugunstige situation i Middelhavsområdet, og de to andre dele indeholder mere langsigtede strategiske foranstaltninger, der sigter mod en bedre migrationsforvaltning i fremtiden. For så vidt angår den umiddelbare reaktion foreslår Kommissionen flere konkrete tiltag fra EU's side, som ifølge Kommissionen vil bidrage til at bremse eller reducere tilstrømningen og 1 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En europæisk dagsorden for migration, (COM(2015) 240 final). NP\ doc 3/10 PE v01-00

4 følgerne af den aktuelle migrationskrise (på daværende tidspunkt først og fremmest i de sydeuropæiske lande). Den 27. maj 2015 blev den første pakke af gennemførelsesforanstaltninger fremlagt i forbindelse med den europæiske dagsorden for migration, og den 9. september 2015 fremlagde Kommissionen den anden pakke. Forslaget er en opfølgning på de midlertidige flytningsordninger, der blev vedtaget ved Rådets afgørelser af 14. september 2015 (flytning af personer fra Italien og Grækenland) og af 22. september 2015 (flytning af personer fra Italien og Grækenland og eventuelt fra andre medlemsstater). Kommissionen vil nu indføre en lignende ordning på permanent basis, som Kommissionen kan aktivere på en fleksibel måde, når betingelserne for en krisesituation er opfyldt, dvs. hvis en medlemsstat ikke længere kan håndtere den øgede tilstrømning af ansøgere om international beskyttelse til dens område. <0} For at indføre en permanent flytningsordning, har Kommissionen valgt at foreslå en ændring af Dublinsystemet 2. Denne ordning vil således indføre en fravigelse af de gældende regler under Dublinsystemet, som det kun skal være muligt at anvende under særlige omstændigheder, der ligner dem, der er opstået langs den sydlige ydre grænse i det seneste halve år (asylsystemernes sammenbrud i Italien og Grækenland). De førnævnte to dokumenter, som indfører en midlertidig flytningsordning, er baseret på artikel 78, stk. 3, i TEUF, som gør det muligt at sikre en reaktion i det konkrete tilfælde på en nødsituation på grund af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaterne. For at indføre en permanent ordning, tager Kommissionen af indlysende grunde imidlertid udgangspunkt i et andet retsgrundlag, nemlig artikel 78, stk. 2, litra e), i TEUF, som fastslår, at Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure kan vedtage foranstaltninger vedrørende det fælles europæiske asylsystem, for så vidt angår kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse (dvs. retsgrundlaget for fastlæggelse og ændring af Dublinreglerne). Indhold og konsekvenser Forslaget har til formål at indarbejde en ny afdeling VII i teksten til Dublinforordningen, som fastlægger betingelserne for aktiveringen af flytningsordningen i krisesituationer. Denne afdeling indeholder fire artikler artikel 33a-33d. I henhold til artikel 33a kan ordningen aktiveres, når Kommissionen fastslår, at en medlemsstat står i en krisesituation, der gør det vanskeligt at anvende Dublinforordningen på grund af et ekstremt pres på landets asylsystem som følge af en uforholdsmæssigt stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere. Kommissionen understøttes i denne forbindelse af EASO 3 og Frontex 4, som løbende informerer om situationens udvikling. Derefter fastslår Kommissionen, om der virkelig er tale om en krisesituation, dvs. om der er tale om et ekstremt pres i forhold til den berørte medlemsstats størrelse og dennes velforberedte asylsystem, som fungerer i fuld overensstemmelse med alle EU-regler. I forbindelse med denne vurdering skal der tages hensyn til stigningen i antallet af asylansøgere og ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere i de seneste seks måneder sammenlignet med samme periode 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne. 3 Det Europæiske Asylstøttekontor: 4 Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser: PE v /10 NP\ doc

5 det foregående år. Der skal ligeledes tages hensyn til antallet af asylansøgninger pr. indbygger i den pågældende medlemsstat i de foregående 18 måneder sammenlignet med EUgennemsnittet. Hvis Kommissionen på grundlag af ovennævnte omstændigheder fastslår, at betingelserne for en krisesituation er opfyldt, kan den vedtage en delegeret retsakt 5 i overensstemmelse med artikel 45 i Dublinforordningen, som bestemmer, hvor mange personer der skal flyttes fra den pågældende medlemsstat, og samtidig fastsætter den periode, i hvilken flytningsordningen i krisesituationer skal finde anvendelse 6. På grundlag af en fordelingsnøgle bestemmes det derefter, hvor mange personer der skal flyttes til de enkelte medlemsstater. Når det skal afgøres, hvor mange personer der skal flyttes, skal der først og fremmest tages hensyn til asylsystemets kapacitet i den pågældende medlemsstat, medlemsstatens deltagelse i solidaritetsinitiativer, og i hvilket omfang medlemsstaten selv har draget fordel af tidligere solidaritetsforanstaltninger, samt til antallet af asylansøgere pr. indbyggere i den pågældende medlemsstat i de foregående 18 måneder (og specielt i de foregående seks måneder) sammenlignet med EU-gennemsnittet. Det samlede antal personer må ikke udgøre mere end 40 % af det antal asylansøgninger, der er indgivet i den pågældende medlemsstat i de foregående seks måneder. I bilaget til forslaget redegøres der i detaljer for fordelingsnøglen til afgørelse af, hvor mange personer der skal flyttes til de enkelte medlemsstater (bilaget indeholder en formel for beregningen af antallet). Fordelingsnøglen tager ligesom de to foregående (midlertidige) flytningsordninger først og fremmest hensyn til befolkningstallet i den pågældende medlemsstat (vægtet med 40 %), landets aktuelle BNP (vægtet med 40 %), det gennemsnitlige antal asylansøgninger og genbosatte personer pr. en million indbyggere i de foregående fem år (vægtet med 10 %) og den aktuelle arbejdsløshedsprocent (vægtet med 10 %). Ligesom i den anden af de midlertidige flytningsordninger fastslås det i forslaget, hvad der sker, i tilfælde af at en medlemsstat af vægtige grunde er ude af stand til at deltage i flytningsindsatsen. Senest en måned efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt kan en sådan medlemsstat meddele Kommissionen, at den midlertidigt er ude af stand til at modtage asylansøgere. Samtidig skal medlemsstaten begrunde dette behørigt med årsager. Kommissionen vurderer de årsager, der angives, og retter en afgørelse til medlemsstaten, med hvilken den meddeler, at medlemsstaten fritages for en periode på et år fra forpligtelsen til at tage del i flytningen af ansøgere. En sådan fritagelse betyder samtidig, at medlemsstaten skal yde et økonomisk bidrag til EU-budgettet, som svarer til et beløb på 0,002 % af BNP. Hvis den pågældende medlemsstat kun deltager delvist i flytningen (i et mindre omfang end Kommissionen oprindeligt fastsatte), nedsættes beløbet proportionelt hermed. Dette bidrag anvendes til at finansiere bistand, der støtter bestræbelser, som iværksættes af alle de andre medlemsstater for at kunne håndtere krisesituationen og følgerne af, at denne medlemsstat ikke deltager i flytningen. I overensstemmelse med den nævnte afgørelse omfordeler Kommissionen de personer, der er tildelt denne medlemsstat, mellem de andre medlemsstaterne (ved at ændre den delegerede retsakt). Flytning finder kun sted for personer, der har indgivet deres ansøgning om asyl (og som entydigt har behov for international beskyttelse) i den pågældende medlemsstat, og når denne 5 Dvs. en delegeret retsakt. Artikel 290 i TEUF giver mulighed for at delegere beføjelser til Kommissionen. 6 I forslaget fastslås det, at den delegerede retsakt højst kan anvendes i to år. NP\ doc 5/10 PE v01-00

6 medlemsstat samtidig ville have været ansvarlig i henhold til Dublinreglerne for behandlingen af deres ansøgninger. Disse personer skal desuden tilhøre nationaliteter, for hvilke andelen af positive afgørelser om tildeling af asyl i det seneste kvartal for hele EU udgør mindst 75 % 7. Medlemsstater, hvorfra der flyttes personer til andre medlemsstater, skal til gengæld opfylde de betingelser, der er anført i forslagets artikel 33d. De skal på datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt forelægge Kommissionen en køreplan med foranstaltninger til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af flytningsordningen. De skal derefter gennemføre disse foranstaltninger fuldt ud. Hvis de ikke overholder deres forpligtelser, kan Kommissionen suspendere anvendelsen af flytningsordningen (ligeledes ved hjælp af en delegeret retsakt). Kommissionens beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i denne forbindelse er i forslaget begrænset til en periode på fem år, forudsat at der inden udløbet af denne periode udarbejdes en rapport vedrørende delegationen af beføjelser. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende med yderligere fem år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse (senest tre måneder inden udløbet af hver periode). Begge disse institutioner kan imidlertid til enhver tid tilbagekalde delegation af beføjelser. Yderligere en sikkerhedsforanstaltning mod Kommissionens skønsbeføjelser er disse institutioners mulighed for at gøre indsigelse mod en konkret delegeret retsakt inden for en frist på to uger fra meddelelsen af den pågældende retsakt (fristen forlænges med to uger på Europa- Parlamentets eller Rådets initiativ). Hvis dette sker, træder den delegerede retsakt ikke i kraft. Den delegerede retsakt kan anvendes i højst to år. For så vidt angår den konkrete procedure for gennemførelsen af flytningen indeholder bilaget til dette forslag de nærmere procedureregler, hvis indhold svarer til reglerne for gennemførelse af den midlertidige flytningsordning til fordel for Italien og Grækenland, som blev vedtaget af Rådet den 22. september Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt, der skal fungere som støtte- og koordineringsorgan i forbindelse med flytningen. Medlemsstaterne underretter EASO om deres kontaktpunkter. Gennem disse kontaktpunkter skal medlemsstaterne mindst hver tredje måned oplyse, hvor mange ansøgere der hurtigt kan flyttes til deres område. På grundlag af disse oplysninger udpeger den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, med bistand fra EASO og eventuelt de andre medlemsstaters forbindelsesofficerer 9 de ansøgere, der kan flyttes til disse lande 10. Der gives i overensstemmelse med artikel 21 og 22 i direktiv 2013/33/EU 11 forrang til sårbare ansøgere 12. Samtidig kommer hensyn til barnets tarv og princippet om familiens enhed (familiemedlemmer bør flyttes til samme tilflytningsmedlemsstat) kommer i første række. Der bør desuden tages hensyn til ansøgerens specifikke egenskaber, der kan lette ansøgerens integration i tilflytningsmedlemsstaten (sprogkundskaber, forskellige kulturelle eller sociale egenskaber osv.). Medlemsstaterne kan i denne henseende angive deres præferencer med hensyn til ansøgere, i henhold til hvilke den 7 Dette vil blive vurderet på grundlag af de seneste kvartalsdata fra Eurostat. I tilfælde af statsløse personer er det land, hvor vedkommende tidligere havde sit sædvanlige opholdssted, afgørende. 8 Den vedtagne tekst til afgørelsen er tilgængelig på engelsk HER. 9 Medlemsstaterne beslutter på eget initiativ at udpege disse. 10 Optagelsen af fingeraftryk og deres opbevaring i Eurodac-systemet er en nødvendig forudsætning. 11 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse. 12 Dvs. især mindreårige, handicappede, ældre, gravide, enlige forældre med mindreårige børn, ofre for menneskehandel, personer med alvorlige fysiske sygdomme, personer med sindslidelser og personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre alvorlige psykologiske, fysiske eller seksuelle overgreb. PE v /10 NP\ doc

7 medlemsstat, der drager fordel af flytningen, i samråd med EASO og forbindelsesofficerer kan udarbejde lister over mulige ansøgere, der er udpeget til at blive flyttet til den pågældende medlemsstat. Oplysninger om de udpegede ansøgere og andre relevante oplysninger meddeles derefter til kontaktpunkterne i tilflytningsmedlemsstaten, som skal godkende flytningen af de udpegede personer. Efter denne godkendelse skal den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, træffe en afgørelse om at flytte ansøgerne til den pågældende medlemsstat og skriftligt underrette ansøgerne herom. Det anføres i forslaget, med hvilke begrundelser en medlemsstat kan afvise at modtage en bestemt ansøger. I henhold til punkt 8 i bilaget har en medlemsstat alene ret til at afslå at modtage en ansøger, hvis der er rimelige grunde til at anse den pågældende for en fare for deres nationale sikkerhed eller den offentlige orden, eller hvis der er tungtvejende grunde til ikke at anerkende ansøgerens flygtningestatus i henhold til artikel 12 i direktiv 2011/95/EU 13 eller til at udelukke vedkommende fra at være berettiget til subsidiær beskyttelse i henhold til artikel 17 i dette direktiv. For så vidt angår selve flytningsproceduren, bør overførslen af de udpegede personer gennemføres så hurtigt som muligt efter flytningsafgørelsen. Den medlemsstat, der drager fordel af flytning, har i denne forbindelse pligt til at meddele tilflytningsmedlemsstaten dato og tidspunkt for flytningen samt alle andre relevante oplysninger. Flytningen skal være gennemført senest to måneder, efter at den pågældende medlemsstat har angivet, hvor mange asylansøgere den kan modtage. Under særlige omstændigheder kan fristen forlænges med to uger. Hvis den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, godtgør, at der er objektive praktiske hindringer for, at overførslen kan finde sted, kan fristen forlænges yderligere fire uger 14. Hvis flytningsproceduren ikke er afsluttet inden for denne tidsfrist, forbliver den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse. Hvis ansøgere om international beskyttelse unddrager sig flytningsproceduren, udelukkes de fra ordningen. Den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, er derefter ansvarlig for deres identifikation, registrering og optagelsen af deres fingeraftryk, som skal registreres i Eurodacsystemet. For så vidt angår det problem, at flyttede personer rejser videre, indeholder forslaget en bestemmelse om, at personer med international beskyttelse, som efter at være blevet flyttet uden tilladelse indgiver en ansøgning i en anden medlemsstat end tilflytningsmedlemsstaten, eller som opholder sig på en anden medlemsstats end tilflytningsmedlemsstatens område uden opholdstilladelse, omgående skal vende tilbage (eventuelt under anvendelse af tvang), og tilflytningsmedlemsstaten er forpligtet til at tilbagetage disse personer (i overensstemmelse med proceduren i Dublinforordningen). I betragtningerne nævnes desuden andre foranstaltninger, som kan hjælpe til at forhindre, at ansøgerne rejser videre. Løsningen er ifølge Kommissionen en harmonisering af modtagelsesforholdene for asylansøgere i medlemsstaterne. Desuden bør medlemsstaterne ifølge Kommissionen indføre regelmæssig 13 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse. 14 Den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, og tilflytningsmedlemsstaten skal være enige om en eventuel forlængelse af tidsfristen. NP\ doc 7/10 PE v01-00

8 indberetningspligt. Modtagelsesmedlemsstaten bør således udelukkende sikre materielle modtagelsesforhold (indkvartering, kost og tøj) og ingen finansiel bistand, der kan lette ulovlig indrejse i andre medlemsstater. Der bør således ikke udleveres rejsedokumenter under behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse (medmindre der foreligger tungtvejende humanitære grunde). Virkninger for Den Tjekkiske Republiks statsbudget og retsorden: Dublinforordningen kan anvendes umiddelbart, og det er derfor ikke nødvendigt at gribe ind i Den Tjekkiske Republiks retsorden. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil have indflydelse på asylloven (lovsamling nr. 325/1999 med senere ændringer). For så vidt angår virkningerne for statsbudgettet vil den foreslåede ordning helt sikkert medføre et øget pres på de offentlige finanser, først og fremmest i forbindelse med modtagelsen af flyttede personer (administrative udgifter, tilvejebringelse af indkvarteringsfaciliteter, sikkerhedsforanstaltninger i nærheden af disse, sociale udgifter osv.). Man kan på nuværende tidspunkt ikke forudsige størrelsen af disse omkostninger, da de afhænger af, hvor ofte, i hvilket omfang og i hvor lang tid Kommissionen vil anvende flytningsordningen. Den Tjekkiske Republiks regerings udtalelse Den Tjekkiske Republiks regering er uenig i forslaget. Den anser tilgangen til spørgsmålet om flytning for forhastet, da det endnu ikke har vist sig, om en sådan ordning fungerer i praksis (den første midlertidige flytningsprocedure vedrørende personer fra Italien og Grækenland er stadig ikke blevet påbegyndt). Alle hidtidige forsøg herpå har derimod vist det modsatte. Man bør derfor først vurdere funktionen af de midlertidige flytningsordninger, der allerede er vedtaget, og først på baggrund af resultaterne af denne vurdering iværksætte yderligere initiativer på dette område. Efter den tjekkiske regerings mening bør EU for indeværende primært forsøge at finde en løsning på årsagerne til migrationskrisen og vedtagelsen af systematiske foranstaltninger. Desuden står det stadig uklart for Den Tjekkiske Republik, hvorfor man i forbindelse med løsningen af den aktuelle migrationskrise ikke har anvendt muligheden for midlertidig beskyttelse, som er stadfæstet i EU-retten, og hvis formål stort set er identisk med flytningsordningens formål. I selve forslaget er der ifølge regeringen også en række uklarheder. Ud over det valgte retsgrundlag og indførelsen af en krisemekanisme i Dublinforordningen giver også betingelserne for at fastslå, om der er tale om en krisesituation, og nogle af de variable kriterier for fordeling af antallet af personer mellem de enkelte medlemsstater (f.eks. om de tidligere har deltaget i solidaritetsforanstaltninger, det nationale asylsystems funktion mv.) anledning til betænkeligheder. Ligeledes er det stadig uklart, hvordan man vil forhindre, at de flyttede personer rejser videre til en anden medlemsstat. Tidsplanen for EU-institutionernes behandling af forslaget Forslaget blev behandlet af Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 8. oktober Den videre tidsplan for forhandlingerne er indtil videre ukendt. Der vil blive afholdt forhandlinger om forslaget i Det Europæiske Råd den 15. og 16. oktober Drøftelserne er også begyndt i Europa-Parlamentet. Den 22. september 2015 behandlede LIBE-udvalget forslaget og fremsatte en række bemærkninger og spørgsmål hertil. LIBE-udvalget gav bl.a. udtryk for PE v /10 NP\ doc

9 sine betænkeligheder med hensyn til indførelsen af en flytningsordning i krisesituationer inden for rammerne af Dublinreglerne. Konklusion Udvalget om Europæiske Anliggender, 1. afviser på det kraftigste indførelsen af nogen permanente ordninger for obligatorisk fordeling af flygtninge inden for EU, og afviser især den måde, som Kommissionen har valgt at gøre dette på; 2. betragter den foreslåede ordning som et uacceptabelt indgreb i de enkelte medlemsstaters asylsystem, navnlig fordi ordningen er obligatorisk, og fordi en manglende deltagelse i dens gennemførelse af objektive og vægtige grunde medfører en forpligtelse til at yde et bestemt finansielt bidrag til EU-budgettet; 3. tilslutter sig fuldt ud den tjekkiske regerings holdning til dette spørgsmål af 1. oktober 2015; 4. vedtager i overensstemmelse med artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaterne, denne begrundede udtalelse til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en kriseflytningsmekanisme og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (COM(2015)0450 final) med følgende begrundelse; a. I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er der i artikel 78, stk. 3, taget hensyn til løsningen af en nødsituation i enkelte medlemsstater som følge af en stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, der gør det muligt i det konkrete tilfælde at vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for de berørte lande. Rådet kan i det enkelte tilfælde med kvalificeret flertal og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage sådanne foranstaltninger. Det retsgrundlag, som Kommissionen har valgt, omfatter slet ikke løsninger af nødsituationer. Tværtimod skal det styre den almindelige migrationsstrøm, idet der i krisesituationer kan vedtages visse nødforanstaltninger, som udgør en fravigelse af de regler, der er vedtaget på dette grundlag. Indførelsen af en permanent flytningsordning i krisesituationer inden for rammerne af Dublinreglerne strider således direkte mod hensigten med artikel 78, stk. 3, i TEUF, og med de hidtidige flytningsforanstaltninger, der er truffet af Kommissionen, og som Rådet har vedtaget, og som Kommissionen nu selv skal kunne vedtage. b. Desuden forudses det i artikel 78, stk. 3, at man skal løse en nødsituation ved at indføre midlertidige foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, som vedtages i de enkelte tilfælde til løsning af en konkret situation og på den måde, som på det givne tidspunkt er mest hensigtsmæssig. Indførelsen af en permanent flytningsordning modarbejder imidlertid dette mål, idet den i princippet kan aktiveres automatisk, hvis Kommissionen vurderer, at der er tale om en nødsituation i en medlemsstat. Gennemførelsen af ordningen vil således i hvert enkelt konkret tilfælde forløbe på NP\ doc 9/10 PE v01-00

10 samme måde og i overensstemmelse med den ramme, som Kommissionen har fastlagt for sådanne situationer. c. Afgørelser om nødflytningsordninger vedtaget af Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt er ifølge Udvalget også i strid med artikel 290, stk. 1, i TEUF, på grundlag af hvilket Kommissionen kan tillægges beføjelser til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. Aktiveringen af den foreslåede flytningsordning i krisesituationer vil imidlertid have en betydelig virkning for asylsystemerne i de enkelte medlemsstater og griber samtidig meget alvorligt ind i indenrigspolitikken på dette område. Den foreslåede fravigelse af Dublinreglerne vedrører efter Udvalgets mening helt væsentlige elementer i forordning (EU) nr. 604/2013, som Kommissionen i overensstemmelse med føromtalte bestemmelse i TEUF ikke må delegeres beføjelser over. d. Et af de grundlæggende udtryk for en stats suverænitet er den enkelte stats ret til at afgøre, hvilke personer der må opholde sig i længere tid eller permanent på dens område. Fra dette perspektiv og fra et kulturelt og historisk perspektiv er det nødvendigt, at bestræbelserne på at nå de i forslaget anførte mål udelukkende gennemføres af medlemsstaterne på centralt niveau. Sagt på en anden måde kan de anførte mål ikke i tilstrækkelig grad opfyldes på EU-plan, men bedre på medlemsstaternes plan. 5. opfordrer den tjekkiske regering til i EU-institutionerne aktivt at forsøge at blokere vedtagelsen af det pågældende forslag; 6. anmoder den tjekkiske regering om at holde Udvalget om Europæiske Anliggender og Underudvalget om Migration og Asylpolitik underrettet om forløbet og resultatet af forhandlingerne om dette forslag; 7. bemyndiger formanden for Udvalget om Europæiske Anliggender til gennem formanden for Deputeretkammeret at sende denne begrundede udtalelse til formændene for regeringen, Senatet, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med Deputeretkammerets forretningsorden. Josef Šenfeld Kristýna Zelienková Marek Černoch verifikator ordfører ordfører Ondřej Benešík formand PE v /10 NP\ doc