Peripeti. tidsskrift for dramaturgiske studier Peripeti. tidsskrift for dramaturgiske studier

Transkript

1 Peripeti Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier tidsskrift for dramaturgiske studier»your house is a potential war zone for a child: the corners of tables, chip pans, and the stairs - particularly the stairs - are all potential sources of harm. Your house is a minefield. Your house is a minefield you only have to think about the medicines in the medicine cupboard - or the hard surfaces in the bathroom - the bath - the enamel sink - these are very hard surfaces. Avoid slippery floors. - Martin Crimp Advice to Iraqi Women, d. 10. April Avoid slippery floors and at the first sign of unremitting fever, do call a doctor, call a doctor straight away«. Teatertekster

2 Indhold 3 Redaktionelt forord Det postdramatiske 5 Just a word on a page and there is the drama Hans-Thies Lehmann 13 Karakterens opløsning i diskursen: fra Gertrude Stein til René Pollesch Laura Luise Schultz 29 Jeg (det) er en anekdote Matthias Naumann Klassiske og moderne teatertekster 41 Une flamme si noir: Historier om rationalitet fortalt i to Fædra-tekster. Janek Szatkowski 65 Teaterteksten som metaforisk struktur Peter Elung-Jensen 77 Dit hjem er et minefelt! Mads Thygesen Skriveprocesser 89 Hvilken virkelighed? Hvis virkelighed? Janicke Branth 97 Den nøgne skrift Nirav Christophe 107 Nutidige dramatikeres skriveproces Daniela Moosmann Forestillinger 117 Per Flys Forestillinger Erik Exe Christoffersen 131 At vove virkeligheden Henriette Vedel 138 Samtale med Daniel Wetzel fra Rimini Protokoll Solveig Gade 146 Kosmisk frygt eller den dag Brad Pitt fik paranoia Christian Lollike

3 Peripeti Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION Janicke Branth, Erik Exe Christoffersen, Birgitte Hesselaa, Laura Schultz og Mads Thygesen. REDAKTION Erik Exe Christoffersen (ansv.), Janicke Branth, Falk Heinrich, Mads Thygesen, Thomas Rosendal Nielsen, Birgitte Hesselaa, Laura Schultz, Solveig Gade, Michael Eigtved, Jens Christian Lauenstein Led og Jeppe Sejer Sørensen (PR). Layout: Christian Brink Christensen, Thomas Rosendal Nielsen og Mads Thygesen Forsiden: Thomas Levin og Christine Albeck Børge i»hjem, Kære hjem«(teater Grob 2006, foto: Miklos Szabo). Bagside:»War President«(Joe Wezorek, 2004); citat fra Martin Crimp: Advice to Iraqi Women The Guardian, G2 (Guardian Newspapers, d. 10. april, UK 2003, s. 11). Tryk: Werks Offset Oplag: 500 ISSN: RedaktionsADRESSE Peripeti Afdeling for Dramaturgi Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, DK 8000 Århus C. BESTILLING OG ABONNEMENT Abonnement (to numre): 150 kr. Løssalg 100 kr. Internet: Peripeti udgives af Afdeling for Dramaturgi (Aarhus Universitet) i samarbejde med Teatervidenskab (Københavns Universitet) og Dramatikeruddannelsen (Aarhus Teater) Tidsskriftet udgives med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Alle temaartikler gennemgår et peer review. Peripeti udkommer to gange om året. Planlagte udgivelser: Instruktion og iscenesættelse (nr. 9 forår 2008), Dramaturgi (nr. 10 Efterår 2008). Tidligere udgivelser: Jon Fosse (nr ), Why a Theatre Laboratory? (nr ), Ny dansk dramatik (nr ), Dogme og dramaturgi (nr ), Ny Fransk Dramatik (særnummer 2005), Henrik Ibsen (nr ), Performativitet (nr ), Teatertekster (nr. 8 Efterår 2007), Serendipitet (særnummer 2007).

4 Redaktionelt forord Teatertekster Med temaet»teatertekster«ønsker redaktionen at pege på, at samtidsteatret rummer en lang række af forskellige tekststrategier, der eksisterer ved siden af hinanden. Dette kalder naturligvis på refleksioner over forholdet mellem tekst og teater, tekstens relation til iscenesættelsen og ikke mindst tekstens status og funktion i teatret. Forholdet mellem tekst og teater er en relation som langt fra har været gnidningsfri, og der har været en lang tradition for at privilegere først teksten og siden teatret. I samtidsteatret er der opstået nye måder at arbejde med tekster på, og man har benyttet mange forskellige tekstlige materialer: Digte, personlige kommentarer, videnskabelige oplysninger, dokumentarisk materiale osv. Undertiden er disse underlagt en given forestillingsstruktur, som skaber sammenstød med teksten, og undertiden danner disse tekster selv en forestillingsstruktur. Men under alle omstændigheder er der tale om en udvidelse af begrebet om den dramatiske komposition og teateropførelse: dramateksten er ikke længere det styrende, og den instans som hele forestillingen underlægger sig og repræsenterer. Teaterteksterne bliver et led i forestillingen og en del af forestillingens materiale. Den samling af artikler, vi har valgt at præsentere i dette temanummer, er et udtryk for, at man kan betragte disse forhold fra mange forskellige vinkler. Af samme grund har vi valgt at opdele artiklerne i fire sektioner, der forfølger hvert deres overordnede tema:»det postdramatiske«,»klassiske og moderne teatertekster«,»skriveprocesser«,»forestillinger«. Sektionen om det postdramatiske indledes med en oversættelse af den tyske teaterforsker, Hans-Thies Lehmanns artikel»just a word on a page and there is the drama«. I sin analyse af Sarah Kanes 4:48 Psychosis argumenterer Lehmann for, at stykket kan betragtes som et meget konsekvent forsøg på at fremskrive en postdramatisk tekstualitet. Den følgende artikel,»karakterens opløsning i diskursen: fra Gertrude Stein til René Pollesch«, skrevet af Laura Luise Schultz, giver et historisk indblik i det postdramatiske teater. I en diakron bevægelse viser Schultz, hvordan dramatikeren Gertrude Stein var en af de tidligste eksponenter for det opgør med dramaet, der kulminerer i det postdramatiske teater et opgør, der aktuelt giver genlyd hos den tyske dramatiker René Pollesch. Dermed lægger hun indirekte op til Matthias Naumanns artikel,» Jeg (det) er en anekdote«, der handler om talens gestus i samtidsteatret. Naumann foretager nemlig en komparation af tre teaterproduktioner, der befinder sig indenfor det postdramatiske paradigme. Sektionen om klassiske og moderne teatertekster begynder med Janek Szatkowskis

5 4 Redaktionelt forord artikel,»un flamme si noir«, hvor han foretager en komparation af to klassiske dramaer, hhv. Euripides Hippolytos og Racines Phèdre. Det er Szatkowskis hypotese, at Euripides anvender myten til at anskueliggøre en kontinuitet mellem mennesker og guder, mellem visdom og passion, mens Racine viser os, hvordan moralen skal håndtere det, når kærligheden som passion lukker for visdommen og overlader magten til en kølig rationalitet. I den følgende artikel,»teaterteksten som metaforisk struktur«, fremstiller Peter Elung-Jensen en analyse af fire moderne teatertekster med henblik på at vise, at de har en fælles poetik. Sektionen afsluttes med Mads Thygesens artikel,»your house is a minefield!«, der handler om politisk satire i Martin Crimps teaterstykke, Advice to Iraqi Women, fra Tredje sektion tager udgangspunkt i det seminar om»research som basis for den dramatiske tekst«, som blev afholdt på Aarhus Teater d. 21. september I hendes artikel,»hvilken virkelighed? Hvis virkelighed?«, præsenterer Janicke Branth et resumé af seminaret og diskuterer tekstproduktionen bag det markant store antal teaterforestillinger i Danmark, som efter det seneste århundredeskifte har beskæftiget sig med dokumenter af vidt forskellig art fra virkelighedens verden. I forlængelse heraf bringer vi to af seminarets oplæg i artikelform. Den første er Nirav Christophes»Den nøgne skrift«, der behandler forskellige myter om at skrive med inspiration fra den franske filosof Michel Foucault. Den anden er skrevet af Daniella Moosmann og giver indsigt i»nutidige dramatikeres skriveproces«. Sektionen om forestillinger indledes med Erik Exe Christoffersens,»Per Flys Forestillinger«, hvor tv-serien betragtes som en parataktisk dramaturgi. Med denne artikel ønsker Christoffersen at introducere et begreb om den paradramatiske form, der kan fungere som et alternativ til begrebet om det postdramatiske. Det dramatiske ikke er et overstået eller tilbagelagt kapitel: Den dramatiske form anvendes blot i en ny funktionssammenhæng, som skaber traditionelle katharsiske indlevelseseffekter, men tilføjer en performativ struktur, hvor tilskuerne bliver konfronteret med forskellige valg i forhold til en kontekst bestående af seks versioner af samme forløb. I hendes essay,»at vove virkeligheden,«skriver Henriette Wedel om Mungo Parks teaterforestilling Sandholm fra Wedel diskuterer, hvordan Sandholm benytter teaterets virkemidler til at give en fornemmelse af den menneskelige situation på asylcenteret som måske ikke ville kunne formidles på samme måde i en dokumentarfilm eller i massemedierne. Denne sektion afsluttes med Solveig Gades»Samtale med Daniel Wetzel fra Rimini Protokoll«. Teaterkollektivet Rimini Protokoll har gjort sig stærkt bemærket på de europæiske scener de sidste godt syv år, bl.a. med forestillinger der balancerer i spændingsfeltet mellem teater og dokumentarisme. Vi afslutter dette nummer med Christian Lollikes nye teaterstykke»kosmisk frygt eller den dag Brad Pitt fik paranoia«(premiere: Maxim Gorki Theater, Berlin, d. 19. dec. 2007), der handler om truslen fra den globale opvarmning.