NOV Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
|
|
- Gabriel Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
2 Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (Aalborg Universitet og University College Nordjylland), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag Redaktion Ole Hansen (ansvarshavende redaktør) Stephen Dobson Thomas Nordahl Anita Norlund Bengt Persson Lars Qvortrup Tidsskriftets artikler er fagfællebedømte, og tidsskriftet er pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator Tekstredaktion Sophie Ellgaard Soneff Principlayout Bodil Nordstrøm Grafisk opsætning Dafolo A/S Abonnement Tidsskriftet udkommer to gange årligt (maj og november) Årsabonnement DKK 350 Årsabonnement, studerende DKK 150 Løssalg DKK 180 Tryk, distribution og bestilling Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Mail: Forlag@dafolo.dk 2012 Paideia og forfatterne Kopiering må kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Varenummer 7193 ISSN Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
3 INDHOLD Leder: Dagtilbuddene fra pasning til udvikling af børnenes kompetencer 4 Kvalitet i dagtilbudet hva sier barna? 7 Thomas Nordahl og Lars Qvortrup Gränsöverskridare i förskoleklassen konstruktioner av kön i barns vardag 19 Ylva Odenbring Med alla barn i fokus om förskolans roll i flerspråkiga barns språkutveckling 29 Ann-Katrin Svensson Kvalitet i dagtilbud hvad ved vi? 38 Torben Næsby Kommentar: Et indblik i forskningskortlægningen Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen 51 Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Boganmälan: Pædagogiske teorier 58 Anita Norlund
4 PAIDEIA nr Leder Dagtilbuddene fra pasning til udvikling af børnenes kompetencer Når Paideia med dette nummer retter fokus mod samfundets pasning af småbørn, gør vi det, fordi vi ønsker at skærpe opmærksomheden på nødvendigheden af kvalitet i samfundets største og måske vigtigste institutionsområde. Stort set alle børn i alderen tre til fem år i de skandinaviske lande befinder sig dagligt i mange eller få timer i vores daginstitutioner. Det gør de uden samfundenes store interesse for, hvordan kvaliteten af de institutioner, vi anbringer dem i, er. Tidligere delte børn skæbne med forældre og lokalsamfund og udviklede sig i lyset af forældres og lokalsamfunds værdier og fortællinger. I de postmoderne opvækstvilkår deler børnene i højere grad skæbne med pædagogerne i institutionerne. Er børnene glade, trives de, lærer de at begå sig mellem andre børn, udvikles sprog og begreber? Får vi skabt et fundament for dem, så de kan håndtere et senere liv med alle de forskellige livsfasers mangfoldighed af udfordringer? Vi må indtage barnets perspektiv, indstille pædagogikken efter børnenes udviklingsniveau og tilpasse de fysiske læringsmiljøer. Historisk set kan der identificeres to hovedtraditioner i småbørnspædagogikken: en engelskfransk, hvor hovedvægten ligger på tidlig læring af akademiske færdigheder, og en nordisk, hvor der lægges mest vægt på at stimulere børnenes udvikling til at blive frie mennesker. Begge traditioner har mange gode sider, når de iværksættes på en passende måde i forhold til børnenes udviklingstrin og de bør derfor kombineres. Dette kan med fordel ske i forbindelse med læreplaner, hvor kreativitet, leg og læring udvikles i aktiviteter, som går på sociale kompetencer, sprogstimulering, tidlig bogstav- og taltræning, indføring i naturen og introduktion til den fælles kultur (OECD 2002). Dagtilbuddets opgave er at være en hjælp til familierne i deres ansvar for børnenes opdragelse, udvikling og vækst, og det pædagogiske personale skal gennem målrettet indsats fremme børns læreprocesser og skabe tryghed og læring for alle børn. Dagtilbuddet er det første og integrerede led i et livslangt læringsforløb her skal bandt andet sikres en god overgang til skolen. Dagtilbuddene er vigtige islæt i børns liv, og kvaliteten af tilbuddene er af afgørende betydning. Specielt den tidlige indsats giver den bedste kompensation for udsatte familiemiljøer. 4
5 PAIDEIA nr Faktisk viser forskerne os, at en investering i barnets tidlige liv giver et seks gange større afkast end en sen indsats (Heckmann og Masterov 2007). Hvordan bliver institutionerne og det pædagogiske personale klædt tilstrækkeligt på til disse udfordringer, og hvilke systematiske initiativer skal iværksættes for en fortsat udvikling af dagtilbuddene? Den gode børneforvaltning skal sætte dagtilbuddet på dagsordenen og stille krav til den enkelte institution. I institutionen skal der være ledelsesmæssige kompetencer til stede, så der bliver formuleret mål, som personalet kan omsætte til både noget praktisk og håndgribeligt. På den måde fyldes dagligdagen af målrettede, planlagte og organiserede aktiviteter. Institutionen skal være lærende i sin daglige praksis, og bevidstheden om det pædagogiske valg skal være stor. Der skal i det daglige indgå både almenkompetencer og specialistkompetencer, ligesom institutionen skal have mulighed for at få adgang til særlige kompetencer udefra. Institutionen skal inddrage forældrene og anerkende forældrenes viden. Hvad finder vi i Paideia nummer 4? Professorerne Thomas Nordahl og Lars Qvortrup går på side 7 bag begrebet kvalitet i dagtilbuddet. I mange år har vi næsten ingenting vidst om, hvordan børnene oplever deres dagligdag i vuggestuer og børnehaver, eller om, hvordan børnene selv vurderer kvaliteten af dagtilbuddet. Dette problem gør artiklen op med. Den refererer en ny stor undersøgelse, hvor børnene er informanter. Undersøgelsen viser blandt andet, at børnene ser anderledes på kvaliteten af dagtilbuddet end pædagoger og forældre gør. Specifikt viser den, at pædagogikken i børnehaverne i langt højere grad tilgodeser piger end drenge. Piger har det bedre i børnehaven end drenge, og de værdsættes mere socialt, kommunikativt og adfærdsmæssigt end drengene gør. Det vigtigste budskab er imidlertid, at man med det rette forskningsdesign også kan give børnene stemme. Fil.dr. og universitetslektor Ylva Odenbring har gennem et feltarbejde studeret to børns en drengs og en piges adfærd og ageren i en førskoleklasse. I artiklen på side 19 beskrives både de grænseoverskridende og grænseopretholdende forhold, som er knyttet til den traditionelle forståelse af køn. Artiklen viser desuden, hvordan pædagogen i visse tilfælde forstærker de traditionelle kønsmønstre, som vi gennem forventninger tillægger drengene og pigerne. Docent i pædagogik Ann-Katrin Svensson tager på side 29 fat i et af de områder, hvor forskere har peget på, at der bør ske en tidlig og målrettet pædagogisk satsning barnets sprogudvikling. I artiklen peges på de forhold, som i særdeleshed gør sig gældende, når barnet er flersprogligt. Hun viser, hvor vigtigt det er, at børn har et stort ordforråd ved skolestart, så de har lettere ved at tilegne sig nye begreber. Det er pædagogerne, som skal skabe miljøer og situationer, hvor det flersproglige barn skal kunne udvikle sin sprogforståelse og sproglige formåen. 5
6 PAIDEIA nr Lektor og ph.d.-studerende Torben Næsby inddrager i sin artikel side 38 en større søgning i forskningslitteraturen for at få afklaret kvalitetsbegreber og definitioner på dagtilbudsområdet. Han peger på, at der ikke kan findes kausale relationer mellem betingelser og effekter. Artiklen giver en oversigt over både kvalitet af interaktioner og kvalitet af relationer, og den argumenterer for, at pædagogerne skal holde fokus begge steder for at kunne løfte kvaliteten i dagtilbuddet. I Kommentaren på side 51 har vi en appetitvækker til næste nummer af tidsskriftet, hvor temaet er inklusion. Kommentaren er forfattet af postdoc Camilla Brørup Dyssegaard og lektor Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Den omhandler en gennemgang af 43 internationale forskningsundersøgelser. Forskergruppen har set på betydningen af inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Har Paideia med dette temanummer om kvalitet i dagtilbuddet vist vejen mod slutmålet? Næppe. Der er lang vej endnu, før vi får opmærksomhed tilstrækkeligt rettet ind på et af samfundets allervigtigste områder. God fornøjelse med læsningen. Stephen Dobson, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Anita Norlund, Lars Qvortrup og Ole Hansen Litteratur OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD. Heckman, J.J. & Masterov, D.V. (2007): The Productivity Argument for Investing in Young Children. Early Childhood Research Collaborative Discussion Paper
Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver
Læs mereNOV. 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
10 NOV. 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU)
Læs mereVuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Læs mereDet ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Læs mereMAJ 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
03 MAJ 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs mereMAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU) (Høgskolen
Læs mereObservation og pædagogisk analyse
Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse Af Margit Margrethe Nielsen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Margit Margrethe Nielsen Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse 1. udgave,
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereNOV Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
14 NOV. 2017 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU)
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereKatrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn
Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereUdsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen
Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer
Læs mereTEMA: INKLUSION OG EVALUERING
TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 15 NOVEMBER 13 TEMA: INKLUSION OG EVALUERING n Seks positioner i forhold til evidens n Ledelse, tid og evaluerings anvendelse n Portfolioen n Cooperative learning
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereVelkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen
Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereKogebog for god nordisk skoleudvikling
Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mere27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen
artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereBørnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud
Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Forskellige former for daginstitutionspædagogik
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereBetydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud
Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereTorsdag d.26/ kl
Torsdag d.26/4 2018 kl. 08.30 KONFERENCE Har vi behov for to typer af undervisning i en inkluderende skole? Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, er vært ved konferencen, som rammesætter
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden
UNDERVISNING OG LÆRING THOMAS R.S. ALBRECHTSEN (RED.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Thomas R.S. Albrechtsen (red.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Linda
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs merePædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen
Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen
Læs mereVibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget
Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereLene Skovbo Heckmann. Den gode time
Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereLise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde
Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs merePædagogisk evaluering
Faglighed, test og evalueringskultur Hanne Beermann Pia Ulrich Bisgaard Jan Borgen Pia Frederiksen Anders Graversen Ellen Krogh Rolf Lander Gjert Langfeldt Tanja Miller Bodil Nielsen Birgit Thomsen Redaktion:
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereSproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber
Charlotte Gørtz Andersen Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs mereundervisningsassistenten
Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereBliv red barnet AMBASSADØRSKOLE
Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereIndledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:
T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereSLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen
SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereFamiliestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud
Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereVelkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk
Velkommen til Projekt Sikker Start i Dagtilbuds fællesmøde -Onsdag den 5. dec. 2012 Nordbycentret Side 1 Dagens program: 15:30 Velkommen 15:40 En lille præsentationsøvelse 15:55 Bordet rundt: Hvem er hvem
Læs mere