Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre"

Transkript

1 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre

2 Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke er andet angivet, er fotografen Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Udkærsvej Århus N www. Landscentret.dk 2

3 Indhold 1. Opbevaring af grovfoder De fire alternativer: Plansilo m/ fællessider Plansilo m/ dobbeltsider Stor-siloposer Markstak Forudsætninger Opbevaringsalternativer Medregnede omkostninger: Tværsnit af de forskellige lagrer: Plantegning af plansilo m/ enkeltsider og plansilo m/dobbeltsider Alternativer til håndtering af ensilagepladsens overfladevand Alternativ 1: Ekstra gylletank Alternativ 2: Sprinkleranlæg Resultater og konklusioner Opbevaringsalternativer Stordriftsfordele Tid Hvad skal der til for at udligne omkostningerne? Alternativer til håndtering af regnvand Bilag 1: Omkostninger forbundet med spild Bilag 2: Beregningseksempel på nulpunktsanalyse

4 1. Opbevaring af grovfoder Hvordan betaler det sig bedst at opvare grovfoder? Dette notat gennemgår forskellige forudsætninger og økonomiske resultater for en sammenligning mellem fire forskellige oplagringsalternativer. I analysen er der taget hensyn til anlægsudgifterne i og driftsudgifterne forbundet med de fire alternativer. Anlægsudgifterne inkluderer, hvad det koster at bygge anlæggene, mens driftsudgifterne inkluderer omkostningen til komprimeringen af grovfoderet ved indlægning og materialer til dækning. Til gengæld er der ikke taget hensyn til a) forskelle i tidsforbruget ved transporten af foderet, hvilket varierer alt efter placeringen af ensilagen (herom senere) b) tidsforbrug til dækning og afdækning af ensilagen Nedenfor ses de fire alternativer, samt en kort beskrivelse af anlæggene. De beskrevne anlæg overholder regler for bygning af anlæg til opbevaring af ensilage. 1.1 De fire alternativer: Der er regnet på to modelbrug m/ 250 køer med opdræt og 500 køer m/ opdræt med et grovfoderbehov på henholdsvis FE/år og FE/år Plansilo m/ enkeltsider Anlægget består af tre plansiloer og en bufferplads. Silovæggenes indre mål er 3 meter i højen. I hele anlæggets bredde er en forplads. Forpladsen bidrager ikke til anlæggets kapacitet, men sikrer at der ikke slæbes jord og snavs ind i siloerne. Figur 2 viser en plantegning over anlægget. Herudover er der tilknyttet en samlebrønd, som opsamler overfladevand fra anlægget. I notatet sammenlignes ligeledes omkostningerne forbundet med udbringningen af overfladevandet, hvis landmanden a) bygger en større gylletank og bringer vandet ud med gyllen eller b) etablerer et sprinkleranlæg. I afsnit 4 Alternativer til håndtering af ensilagepladsens overfladevand findes forudsætningerne og en nærmere beskrivelse af de to alternativer. 4

5 1.1.2 Plansilo m/ dobbeltsider (Hollændermodellen) Anlægget består af tre plansiloer og en bufferplads. Mellem silosiderne er der et hulrum (ca. 2 meter), som er fyldt med jord og sand. Arealet mellem silosiderne kan bruges til opbevaring af plastik og andet materiale, som bruges til dækning af ensilagen, hvilket gør arbejdet nemmere. Siloerne har en indre højde på 2,4 meter. Til anlægget hører ligeledes en forplads samt samlebrønd Stor-siloposer Siloposernes (AG BAGs) diameter kan variere fra 1,2 til 4,25 meter ii og plastfolien består af 3 lag. Ved brug af siloposer foregår pakningen og tildækningen af ensilagen i én arbejdsgang som ofte foretages af maskinstationen. Ved udtagning af ensilagen slipper man samtidig for problemerne med at fjerne sandsække og jord. Herudover er siloposer en fleksibel løsning, da der ikke forekommer store anlægsinvesteringer, som skal forrentes de næste mange år. >FarmTest: Ensilering i silopose kontra markstak Markstak Opbevaring af ikke saftafgivende ensilage kan ske i en markstak. Markstakken er en fleksibel løsning uden store anlægsinvesteringer. Til gengæld har en tidligere farmtest iii vist, at spildet i en markstak, der ligger et stykke væk fra gården, kan være større end spildet ved en etableret plansilo med fast underlag iv. Grovfoderproduktionen er en essentiel del af økonomien i moderne kvægproduktion. Derfor er det bl.a. meget vigtigt at opbevare og håndtere grovfoderet på en måde, så tab af udbyttet mindskes og kvaliteten fastholdes. En meget vigtig parameter er grovfoderets kvalitet. Kvaliteten sikres blandt andet ved at undgå, at ensilagestakken luftes/iltes. Derfor bruges der mange resurser på at komprimere og dække 5

6 stakken. Forsøg har vist, at komprimeringen i siloposer ikke er helt så god som i de andre lagertyper, men ensilagens kvalitet var alligevel tilfredsstillende. Det er dog ikke kun under indlægningen og tildækningen, at der er risiko for iltning af ensilagen men også under udtagning. Risikoen mindskes dog ved at bruge de rigtige maskiner og udtagningsteknikker til udtagning. Ligeledes er det vigtigt for at minimerer iltning under udtagning, ved at tage en tilpas stor andel af ensilagen. Normalt regnes der med, at der som minimum skal udtages cm ind i stakken pr. dag, og at der samtidig tages mest om sommeren, da varmen hurtigere forringer foderkvaliteten. Det kan være meget tidskrævende at transportere grovfoderet. Tidsforbruget til fragt af foderet varierer alt efter opbevaringstypen og placering af anlæggene. Enten sker transporten i forbindelse med høsten af grovfoderet, hvor det friske materiale lægges i plansiloer/siloposer ved gården. Ellers foregår den løbende gennem året fra markstakken og hjem til gården, hvilket kan blive vanskeliggjort på grund af varierende kørselsforhold pga. skiftende vejr. Normalt placeres markstakken på arealet, hvor afgrøden er. Derfor vil transporttiden variere fra år til år i henhold til sædskiftet, hvilket specielt vil have betydning for den daglige transport fra markstakken til stalden. I disse beregninger er det forudsat at foderet altid placeres (uafhængig af opbevaringsformen) i nærheden af bedriften, for at gøre de forskellige opbevaringsalternativer sammenlignelige, men for at belyse variationen af transporttiden er der i slutningen af notatet præsenteret en følsomhedsanalyse. Der er ligeledes lavet en følsomhedsanalyse på, hvor længe planlagrene skal bruges, og hvor stor markstakkens spild skal være inden omkostningerne pr. FE er ens i de forskellige oplagringsalternativer. 2. Forudsætninger Der er taget udgangspunkt i budgetkalkulerne 2009, og beregningerne er lavet for 2 modelbrug med henholdsvis 250 køer m/opdræt og 500 køer m/opdræt. Foderplanen består af 1/3 græs og 2/3 majs. grovfoderbehovet bliver henholdsvis FE og FE pr år. Udbytterne er i følge budgetkalkulerne 9000 FE/ha. græs, når der tages 4 slæt og FE/ha. majs. Udbytterne er nettoudbytter. Tabel 1: Tabellen viser forudsætningerne vedrørende bedriften, de to ensilagetyper og de forskellige anlæg til opbevaringen af grovfoderet. Bedriften 250 køer med opdræt 500 køer med opdræt Antal foderenheder græs Antal nødvendige ha Antal foderenheder majs Antal nødvendige ha Græs og græsensilagen 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Foderenheder pr ha Foderværdi (Kg TS/FE) 1,08 1,21 1,25 1,19 Majs og majsensilagen Foderenheder pr ha Foderværdi (Kg TS/FE) 1,15 6

7 Type Plansilo m/ enkeltsider Anlæggene Plansilo m/ dobbeltsider Markstak Højde (Indre mål) 3 meter 2,4 meter 1,9 meter Siloposer Komprimering (Kg TS/m 3 ) Opbevaringsalternativer 3.1 Medregnede omkostninger: Anlægsudgifter. Anlægget (bund inklusivt afløb, silovægge og forplads) Samlebrønd til opsamling af overfladevand samt saftafløb. Anlæggenes levetid er sat til 20 år og scrap-værdien er sat til 10 % af anlægsudgifterne. Renten er 5 % p.a. Driftsudgifter. Plast 1 Markstakken har bundplast og 2 lag dækplast. Siloerne har 1 lag dækplast og derudover er der plast langs begge sider, der når 2/3 ind over stakken. Maskinstationen tager et startgebyr og en pris pr. løbende meter stor-silopose 2 Sandsække 3 Sækkene holder i ca. 10 år og er en meter lang i fuld tilstand. Der ligger en række sække langs stakkens/siloernes sider og ender. For hver 4 meter ligger der en række på tværs af stakken/siloerne. Net 4 Der er 10 års garanti, som dækker råd og solens nedbrydning af nettet. Spild På grund af spild ved oplagring (afdækningsspild, transport spild og kasseret ensilage) er landmanden nødt til at have flere hektar med græs/majs på bekostning af arealet af den alternative afgrøde (vårbyg). Det betyder en mistet indtægt ved vårbyggen og sparede stykomkostninger samt maskin- og arbejdsomkostningerne. Til gengæld stiger stykomkostninger samt omkostninger til maskin- og arbejdsforbrug pga. dyrkningen af det ekstra areal med græs/majs. Omkostningen ved majsspildet: kr./ha. Omkostning ved græsspildet: kr./ha. Bilag 1 viser, hvordan omkostningerne forbundet med spildet er fremkommet. Disse omkostninger indgår i beregningerne, når spildet fra opbevaringsalternativer varierer. Se afsnit Hvad skal der til for at udligne omkostningerne? Indlægning i planlager og markstak: Gummiged til komprimering: 4,00 øre/fe. 1 Pris: ca. 3 kr./m 2. 2 Startgebyr: ca kr. Pris pr. løbende meter: ca. 195 kr. 3 Stykpris: ca. 14 kr. 4 Prisen: ca. 9 kr./m 2. 7

8 3.2 Tværsnit af de forskellige lagrer: Siloernes mål, som ses nedenfor, er alle indre mål. Deres tværsnit areal er bestemt således at der udtages minimum 20 cm pr. udtagning, for derved at reducere risikoen for iltning af den resterende ensilage. Figur 1. Tværsnit af a) plansilo m/ enkeltsider, b) plansilo m/ dobbeltsider, c) markstak og d) stor-silopose. a) Et tværsnit af en plansilo m/ enkeltsider. Bredden er henholdsvis 10 og 20 meter ved de to bedriftsstørrelser. Længden af siloerne er 66 meter. (se figur 2 - plantegning). Højden er 3 meter. b) Et tværsnit af en plansilo m/ dobbeltsider. Bredden er henholdsvis 13 og 26 meter ved de to bedriftsstørrelser. Længden af siloerne er 66 meter. (se figur 2 - plantegning). Højden er 2,4 meter. c) Et tværsnit af en markstak. Stakkens bredde i bunden er 10 meter, mens bredden i toppen er 8 meter. Udtagningsfladen er 12 m 2 og buens længde er 13 m. Længden på en markstak er sat til 40 meter. Højden er 1,5 meter. d) Et tværsnit på en stor-silopose (AG-bags). Udtagningsfladen er 6 m 2. Længden pr. pose er 60 meter. 3.3 Plantegning af plansilo m/ enkeltsider og plansilo m/dobbeltsider. Nedenfor ses en plantegning over en plansilo m/ enkeltsider og en plansilo m/ dobbeltsider. Størrelsen af anlægget er bestemt således, at rumfanget af de tre siloer er 6 % større, end hvad foderet fylder ud fra de komprimeringsgrader, der ses i tabel 1. Dette skyldes, at der er et fysisk svind af ensilagen under ensileringsprocessen. Forpladsen er 14 m i bredden og bidrager ikke til siloens kapacitet, men sikrer at der ikke slæbes jord og snavs ind i siloen. Hvis fodersammensætningen havde inkluderet mere græs, ville det have været muligt at bygge et mindre anlæg, da 1. slæt kan bruges allerede om sommeren, hvorfor det ikke er nødvendigt at oplagre en del af græsset hele sæsonen. 8

9 Figur 2: Principskitse af en plansilo m/ enkeltsider og en plansilo m/ dobbeltsider. Til anlægget hører en buffertank til opsamling af ensilagepladsens overfladevand og eventuelt saftafløb. Til 250 køer m/opdræt blev en 25 m 3 buffertank valgt, mens en 50 m 3 buffertank blev brugt ved 500 køer m/opdræt. 4. Alternativer til håndtering af ensilagepladsens overfladevand Der er forskellige måder at bortskaffe ensilagepladsens overpladevand på. I dette notat sammenlignes 2 alternativer: 4.1 Alternativ 1: Ekstra gylletank Princippet: Ensilagepladsens overfladevand opsamles i en standard buffertanken (omkostningerne indgår i etableringsomkostningerne ovenfor) og overføres derefter til gylletanken. Derfor skal der etableres en større gylletank, som har kapacitet til den ekstra væske. Den ekstra kapacitet, blev beregnet ud fra plansiloernes grundareal samt et årligt nedbør på 700 mm, hvilket er i overensstemmelse med oplysningerne i Landbrugets Byggeblad nr Forudsætninger: En standardpris på gylletanke koster mellem 125 kr. 150 kr./m 3. Det koster ca. 15 kr./m 3 at få udbragt gyllen. 4.2 Alternativ 2: Sprinkleranlæg Princippet: Der etableres en større buffertank, hvorfra vandet udspredes hele året vha. et sprinkleranlæg. I perioder i løbet af året, typisk om vinteren, er det ikke er muligt at udsprinkle vandet umiddelbart, og derfor bør buffertanken have en bufferkapacitet, der svarer til ca. en halv måneds nedbør. Ifølge Landbrugets Byggeblad nr bør bufferkapacitet være 0,0285 m³/m². Et af kravene til udsprinklingsarealet er, at det er et plantedækket areal (afgrøde med N-, P-, k-norm), som ikke bør være mindre end opsamlingsarealet. Yderligere regler ses i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af 19/12/2006. Forudsætninger: En ekstra buffertank på 25 m 3 koster ca kr. Sprinkleranlæggene: 9

10 Et sprinkleranlæg består af en pumpe i buffertanken og en jordledning, som fører ensilagepladsens overfladevand fra buffertanken og ud til udsprinklingsarealet. I notatet er afstanden fra buffertanken til udsprinklingsarealet 150 meter. Ved afslutningen af jordledningen findes en kanon, som står for udsprinklingen af overfladevandet. Hvis pumpens kasteradius ikke opfylder kravet til udsprinklingsarealet, sættes flere kanoner efter hinanden med en afstand, som er lig med summen af deres kasteradius. Priser og kapaciteter kan varieres efter behov og det anbefales at man kontakter sin lokale bygningsrådgiver, som kan give rådgivning indenfor emnet. 5. Resultater og konklusioner 5.1 Opbevaringsalternativer Omkostningerne nedenunder indbefatter ikke omkostninger til høst af græsset og majsen, da de antages at være ens for de forskellige anlæg, og derfor ikke er nødvendig for sammenligningen af anlæggene. Arbejdsomkostningerne ved tildækning af markstakken og plansiloerne samt variationer i transporttiden af ensilagen er heller ikke medregnet. En mere detaljeret gennemgang af medregnede omkostninger ses i afsnit 3.1 Medregnede omkostninger. Følsomhedsanalyserne er laver for at illustrere, a) landmandens tid til håndtering af ensilagen, b) landmandens tid til tildækning af ensilagen samt c) alternativernes følsomhed over for varierende spild og levetid. Tabel 2: Omkostningerne tilhørende hvert af de forskellige anlæg ved henholdsvis 500 køer m/ opdræt og 250 køer m/ opdræt. Håndteringsspildet er ens for alle anlæg. Antal FE (500 køer m. opdræt) (250 køer m. opdræt) Markstak Plansilo m/ Plansilo m/ Silo- Mark- Plansilo m/ Plansilo m/ Silo- Type enkeltsider dobbeltsider poser stak enkeltsider dobbeltsider poser Investering Årlige omk. afs. og forrent.(øre/fe.) 0 6,8 7, ,9 9,7 0 Plast (Øre/FE.) 4,6 1,4 1,8 22,1 4,6 1,6 1,9 22,4 Sandsække (øre/fe.) 0,3 0,1 0,1 0 0,3 0,1 0,1 0 Net (Øre/FE.) 0,5 0,1 0,2 0,8 0,5 0,1 0,2 0,8 Komprimering med gummiged (Øre/FE) Samlede omkostninger (Øre/FE.) 4,0 4,0 4,0 0 4,0 4,0 4,0 0 9,4 12,4 13,9 22,8 9,4 14,7 15,8 23, Stordriftsfordele Beregningerne er lavet på basis af enhedspriser for opførsel af plansiloerne. Bygningskonsulent Jan Søgaard 5 vurderer, at der kan spares lidt på anlægsudgifterne pr. FE ved at bygge til 500 køer m/opdræt i forhold til 250 køer m/opdræt. Besparelsen fremkommer ved en bedre koordinering af transporten af materialerne og jordbearbejdning ved etableringen af anlæggene. Disse besparelser vurderes til 5 % af etableringsomkostningerne og er fratrukket omkostningerne tilhørende den store bedrift. 5 Jan Søgaard, Byggeri og Teknik, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 10

11 Samlet koster plansiloen m/ enkeltsider årligt 14,7 øre/fe i anlægs- og driftsudgifter til 250 køer m/opdræt, hvilket er lig med 14,7 øre/fe * FE/år = kr. /år, mens det koster kr./ år i anlægs- og driftsudgifter at bruge plansiloen m/ enkeltsider til 500 køer m/opdræt. Forskellen er kr./ år. Dette betyder, at det koster ca. 10,1 øre/ Fe ( kr./år ( FE) at øge anlæggets kapacitet fra at passe til 250 køer m/opdræt til at passe til 500 køer m/opdræt. Det vil sige, at der opnås en besparelse på 31 % på de sidste FE i forhold til de første FE. Når samme beregning udføres på plansiloen m/ dobbeltsider bliver stordriftsfordelene også lig 25 % på de sidste FE. For siloposerne og markstakken er variationen omkostningerne pr/fe ved de to bedriftsstørrelser lille. Ved markstakken skyldes det, at arbejdet med markstakken udføres af landmanden selv, og fordi der ikke er nogen anlægsudgifter. Ensilering i siloposer udføres traditionelt af en maskinstation, som udover et startgebyr, hovedsagligt tager en pris pr. løbende meter silopose. Som det ses ud fra resultaterne, er det billigst at opbevare ensilagen i en markstak, efterfulgt af plansiloen m/enkeltsider, plansiloen m/ dobbeltsider og til sidst stor-siloposerne. Grundlaget for resultatet er, at alle lagrene ligger nær bedriften, og at transporten (marken - lageret - fodring) er den samme. Oftest ligger markstakken i marken, og derfor vil transporten af foderet være mere tidskrævende end de andre alternativer. For at se, hvor meget tid der er til rådighed til ekstra transport af foderet fra markstakken se afsnit Tid Antagelse: Ens spild ved anlæggene. Siloposerne er det eneste alternativ, hvor tildækningen er inkluderet. Som det ses i tabel 2 er ensilering i stor-siloposer et dyrt alternativ. I tabel 3 til højre ses det, at der er timer/år og timer/år til rådighed til dækning af plansiloen m/ enkeltsider og plansiloen m/ dobbeltsider ( FE), inden disse alternativer bliver lige så dyre som stor-siloposerne. Dette viser, at siloposerne under de givne forudsætninger (r = 5 % p.a., planlagrenes levetid = 20 år og ens spild) er et alt for dyrt alternativ Tid Antagelse: Ens spild ved anlæggene Beregningerne i tabel 3 er lavet ud fra omkostninger (kr./fe) i tabel 2. Tabel 3: De samlede omkostninger for hvert af de forskellige anlæg ved henholdsvis 500 køer m/opdræt og 250 køer m/opdræt. Håndteringsspildet er ens for alle anlæg. Nederst ses to nulpunktsanalyser, som sammenligner markstakken eller stor-siloposerne med de andre øvrige anlæg. Antal FE Antal FE Analyse (Omk. planlaer =Omk. markstak ) Nulpunktsanalyse: Arbejdstimer/år til rådighed til ekstra transport i forhold til plansilo m/enkeltsider Nulpunktsanalyse: Arbejdstimer/år til rådighed til ekstra transport i forhold til plansilo m/dobbeltsider 554 t/år (1,5 t/dag) 835 t/år (2,3t/dag) Markstak 489 t/år (1,3 t/dag) 589 t/år (1,6 t/dag) Analyse (Omk. planlaer =Omk. silopose ) Nulpunktsanalyse: Arbejdstimer/år til rådighed til dækning i forhold til plansilo m/enkeltsider Nulpunktsanalyse: Arbejdstimer/år til rådighed til dækning i forhold til plansilo m/dobbeltsider Stor-silopose 1939 t/år 784 t/år 1655 t/år 676 t/år 11

12 Hvis landmanden bruger mindre end 554 timer/år eller 1,5 t/dag på ekstra transport af grovfoderet ( FE) fra markstak i forhold til, hvis grovfoderet lagres i en plansilo m/ enkeltsider ved gården, er det billigst at bruge markstakken (Se et beregningseksempel i bilag 2). Dette tal bliver ikke halveret ved den mindre bedriftsstørrelse ( FE), hvilket indikerer at markstakken er relativ billigere ved den lille besætningsstørrelse. Som det ses i tabel 2 er plansiloen m/ dobbeltsider lidt dyrere alternativ. Derfor må den ekstra transport af ensilagen fra markstakken godt tage længere tid (2,3 t/dag og 1,6 t/dag), inden markstakken bliver et lige så dyr som plansilo m/ dobbeltsider. De ekstra timer, som er til rådighed til ekstra transport af foderet fra markstakken viser, at hvis spildet og kvaliteten er ens er det en billig løsning at have ensilagen i markstakken Hvad skal der til for at udligne omkostningerne? Tabel 4 viser nogle grove estimater, som kan bruges til sammenligning mellem de forskellige opbevaringsalternativer. Det er vigtigt at pointere, at stor-siloposerne er det eneste alternativ, hvor arbejdsomkostningerne til dækning af ensilagen er medregnet. Det betyder, at storsiloposerne vil stå stærkere, end hvad der fremgår af tallene nedenfor. I tabellen ses, at hvis omkostninger ved markstakken skal være lig omkostninger tilhørende plansiloen m/enkeltsider og plansiloen m/ dobbeltside (levetid = 20 år), så skal spildet i markstakken være henholdsvis 3-4 % eller 4-5 %. Det vil sige, at hvis landmanden har et øget spild over 3-5 % i markstakken, og samtidig vil bruge lagrene i 20 år, så er planlagerne et fordelagtigt opbevaringsalternativ. Hvis ligevægten (omkostninger markstak = omkostningerne planlagre ) skal opnås ved ens spild, må levetiden for planlagerne øges. Som det ses nederst i tabellen skal levetiden være mere end 40 år, hvilket ikke er interessant/realistisk for sådanne anlæg. Konklusionen er derfor, at når man skal vælge mellem markstakken og planlagrene, er det specielt en vurdering af deres forholdsmæssige spild, der er vigtigt. Derudover skal man som tidligere nævnt være opmærksom på den ekstra transport, der hører til markstakken. Tabel 5: Tabellen viser, hvad en parameter (kolonne 2) skal være (andre parametre ses i tabel 2) for at de forskellige lagres (kolonne 3-6) omkostninger er lig omkostninger tilhørende forudsætningerne i kolonne 1. Konstant led (reference) Varieret led Varieret parametre Markstak Plansilo m/ enkeltsider Resultat Planlager m/ dobbeltsider Stor-silopose Kolonne 1 Kolonne 2 Kolonne 3 Kolonne 4 Kolonne 5 Kolonne 6 Plansilo m/ enkeltsider (Levetid = 20 år) Planlager m/ dobbeltsider (Levetid = 20 år) Spild (%) Levetid (år) Silopose (Levetid = 1 år) Spild (%) Spild markstak (minimum) Levetid (n=år) - n>40 n>40 - I resultaterne ovenfor var siloposen altid et dyrt alternativ. I tabel 4 ses ydermere, hvilken levetid planlagerne skal have for at omkostningerne bliver lig omkostningerne til siloposerne. Resultatet blev henholdsvis 6-7 år og 7-8 år for plansiloen m/enkeltsider og plansiloen m/ dobbelt sider. Dette illustrerer, hvor vigtigt det er at tænke langsigtet, inden man bygger et planlager, da de skal bruges en del år, inden de bliver en billigere løsning end stor-siloposerne. I tabellen ses 12

13 ligeledes, hvilket ekstra spild der skal til i håndteringen af foderet fra markstakken (9 %), planlageret m/ enkeltsider (7 %) og planlageret m/ dobbeltsider (6 %), inden de omkostningsmæssigt svarer til stor-siloposerne. 5.2 Alternativer til håndtering af regnvand Alternativ 1: Princippet: Gylletank Den ekstra kapacitet, som er nødvendig for at opbevare overfladevandet i gylletanken blev beregnet ud fra plansiloernes grundareal samt et årligt nedbør på 600 mm. Resultatet blev, at det koster ca. 0,04-0,05 kr./fe at etablere den ekstra gylletankskapacitet samt få udbragt den ekstra væskemængde. Alternativ 2: Princippet: Sprinkleranlæg Der er mange variations muligheder for opsætningen af sprinkleranlægget. Omkostningerne for opsætningen af anlægget blev beregnet til ca. 0,015 kr./fe. 13

14 Bilag 1: Omkostninger forbundet med spild Nedenfor ses de tre budgetkalkuler, som ligger til grund for de omkostninger, der er forbundet med spildet af grovfoderet. Når der spildes noget grovfoder, er landmanden nødsaget til at have ekstra ha med græs eller majs. Det betyder, at landmanden mister en indtægt ved en alternativ afgrøde, som er valgt til at være vårbyg. Da landmanden derved ikke skal dyrke så mange ha med vårbyg, falder stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger ved dyrkningen af vårbyggen. Samtidig stiger antallet af ha, som der dyrkes græs og majs på, hvilket får stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostningerne til at stige. De ekstra ha betyder ikke, at den samlede mængde grovfoder, som er til rådighed til køerne, stiger, da det bliver tabt under håndteringen af grovfoderet. Derfor får landmanden ikke en indtægt ved at dyrke de ekstra ha. Tabel 6: Budgetkalkule vårbyg, uden udlæg Vårbyg, uden udlæg Budgetkalkuler salgsafgrøder 2009 Mængde Året 2009 Jordtype: JB 5&6 Pris Kroner Udbytte Kerne, pris 4.kvartal 5800 kg 1, Halm 3,0 tons I alt Stykomkostninger Udsæd 150 kg 2, Gødning N i NPK & husdyrgødning 120 kg 10,00 Fosfor 22 kg 22,00 Kalium 50 kg 11, Planteværn 229 I alt Dækningsbidrag pr ha DB efter maskin- og arbejdsomkostn Maskin- og arbejdsomkostninger 982 Tabel 7: Budgetkalkule sædskiftegræs Sædskiftegræs, 4 slæt. Gns. af 1. og 2. brugsår. Budgetkalkuler grovfoder 2009 Året 2009 Jordtype: JB 5&6 Pris Kroner Udbytte Kg TS./ FE Mængde Nettoudbytte 1, FE Stykomkostninger Udsæd, 50% 12 kg 33, Gødning N i NPK & husdyrgødning 329 kg 10,00 Fosfor 33 kg 22,00 Kalium 240 kg 11, Diverse, plastic, 0,15 mm 250 m² 2, Stykomkostninger i alt 0, Stykomkostn. m. maskin- og arb.omk. 1, Mistet DB af grovfoderareal (DB vårbyg m. udlæg) 759 INTERN PRIS med maskin- og arb.omk. 1, Maskin- og arbejdsomkostninger

15 Tabel 8: Budgetkalkule majshelsæd Majshelsæd, kvægfoder Budgetkalkuler grovfoder 2009 Året 2009 Jordtype: JB 5&6. Pris Kroner Kg TS./ Udbytte FE Nettoudbytte 1, FE I alt Stykomkostninger Udsæd 2 kg Gødning 0 N i NPK & husdyrgødning 141 kg 10,00 Fosfor 44 kg 22,00 Kalium 135 kg 11, Planteværn (se JB 1&3) 667 Diverse, plastic, 0,15 mm 220 m² 2, Stykomkostninger i alt 0, Stykomkostn. m. maskin- og arb.omk. 1, Mistet DB af grovfoderareal (DB vårbyg m. udlæg) 759 INTERN PRIS med maskin- og arb.omk. 1, Maskin- og arbejdsomkostninger Tabel 9 viser beregningen af omkostningen ved spildet. Tallene er taget fra budgetkalkulerne ovenfor. Tabel 9. Beregningseksempel for omkostningen ved spild Alternativ afgrøde (Vårbyg) Mistet indtægt ved vårbyggen/ha Ekstra indtægt ved majs og græs/ha. 0 0 Sparede stykomkostninger/ha Ekstra stykomkostninger/ha Sparede maskin- og arbejdsomkostninger/ha Ekstra maskin- og arbejdsomkostninger/ha Sum ( Vårbyg + Majs/Græs )/ha Majs Græs 15

16 Bilag 2: Beregningseksempel på nulpunktsanalyse Data er taget ud fra tabel 2. Til sammenligning er timelønnen sat til 175 kr./time. 12,4 øre / FE. 9,4 øre/ FE. 3,0 øre./ FE. 3,0 øre / FE FE./ år kr. / år kr./ år 175kr./ time 554time/ år. i Anlægsudgifterne er leveret af: Byggeri og Teknik I/S, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg iii Lindstøm, J. (2009): Tab ved håndtering af ensilagen på bedriften. FarmTest, Kvæg Nr

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Mark og Maskiner et modul i FMS

Mark og Maskiner et modul i FMS En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. 126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Grovfoderskolen så meget giver det

Grovfoderskolen så meget giver det Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg.

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Til Silkeborg Kommune Att Anders Aahave Viborg 7. juni 2016 Direkte tlf. 8728 2532 Mobil 2999 5719 Mail hep@lmo.dk Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Den 21. november 2012 blev der meddelt miljøgodkendelse.

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter v/ Konsulent Erik Bendix Jensen, Dansk Kvæg Disposition Handelspris for grovfoder i

Læs mere

Grovfoderseminar 2005

Grovfoderseminar 2005 Grovfoderseminar 25 Grovfodersystemer efter EU-reformen Erik Bendix Jensen Landscentret, Driftsøkonomi Disposition Grovfodersystemer efter EU-reformen Økonomisk fordel ved at have køer på græs Kapacitetsomkostninger

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER 6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet Indhold 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet 2. Indlæg Heinrich Lüllau, LandboSyd Aabenraa Hvilke tal kan jeg klare

Læs mere

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Til: Nordjyske grovfoderproducenter Fra: Planteavlskonsulent Lasse Primdal lpo@landbonord.dk 96242597 1 USA November 2016 USA

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 60 2006. FarmTest. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder

Maskiner og planteavl nr. 60 2006. FarmTest. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Maskiner og planteavl nr. 60 2006 FarmTest Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Af Maskin- og Teknikrådgiver, Flemming Hedegaard, Byggeri & Teknik

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Indhold Vejledning... 2 Aftale om opbevaring af husdyrgødning... 3 Basisoplysninger fra modtager og leverandør... 4 Aftalevilkår og standardskrivelser til kommunen...

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Bilag 1 2/36

Bilag 1 2/36 Bilag 1/36 Bilag 1 2/36 Bilag 2 3/36 Bilag 3 4/36 Bilag 4 5/36 Bilag 5 6/36 Bilag 6a 7/36 Bilag 6b 8/36 Bilag 7 9/36 Bilag 8a 10/36 11/36 Bilag 8b 12/36 13/36 Bilag 9 Malkekøer (SDM) BAT Etape 1 Alle dyr

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

1. Landbruget i samfundet

1. Landbruget i samfundet 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere