Dansk Pelsdyravl. Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #5 JUNI Nr. 5. juni

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #5 JUNI 2011 KAMPEN MOD PLASMACYTOSE OPTRAPPES / TEMA: NORDAMERIKA / AVLSDYRTÆLLING 2011 / HENNING CHRISTENSEN NYT MEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN DEN GYLDNE SVENNE I FRONT PELSNÅL FOR MINKAVLERNE Nr. 5. juni

2 Bestyrelse Formand Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: / (privat) Fax: / Mobil: tpe@kopenhagenfur.com NÆSTFORMAND Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: / Fax: / Mobil: jpa@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen»Volstrup«Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: / Fax: / Mobil euh@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: / Mobil: hh@christensen.mail.dk Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: / Fax: / Mobil: kjv@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: / Fax: / Mobil: lei@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: / Mobil: kbj@kopenhagenfur.com LEDENDE MEDARBEJDERE ADM. DIREKTØR Torben Nielsen Tlf.: tn@kopenhagenfur.com ØKONOMIDIREKTØR Kåre Alfsen, Tlf.: ka@kopenhagenfur.com KOMMUNIKATIONSCHEF Sander Jacobsen Tlf.: / Mobil: sja@kopenhagenfur.com SEKRETARIATSCHEF Lars Skjoldegaard Tlf.: / Mobil: lsk@kopenhagenfur.com LANDSDELSFORENINGER Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: / Mobil: kbj@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Landscentret Pelsdyr Midtjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: / Fax: / Mobil: jpa@kopenhagenfur.com Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: / Mobil: hh@christensen.mail.dk Sekretær: Hans Henrik Møller, Videncentret for Landbrug Pelsdyr Sjællands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: / Fax: / Mobil: kjv@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Videncentret for Landbrug Pelsdyr PELSDYRRÅDGIVNING Videncentret For Landbrug Pelsdyr Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: LANDSUDVALGET FOR PELSDYRRÅDGIVNINGEN Jens Arne Kristiansen, Tlf.: Jørgen Westergaard, Tlf.: Kent Troldtoft, Tlf.: Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: John Papsø, Tlf.: Knud J. Vest, Tlf.: Hans Jørgen Stenbek, Tlf.: Henning Christensen, Tlf.: Rådgivningschef Hans Henrik Møller Tlf.: / Mobil hhm@vfl.dk Sekretær Mette Mellergaard Tlf.: / mem@vfl.dk RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE Landskonsulent Michael Sønderup Tlf.: / Mobil: mis@vfl.dk Specialkonsulent Henrik Bækgaard Tlf.: / Mobil: hnb@vfl.dk Konsulent Vilhelm Weiss Tlf.: / Mobil: viw@vfl.dk Konsulent Bente Krogh Hansen Tlf.: / Mobil: bkh@vfl.dk Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg Tlf.: / Mobil: mbl@vfl.dk Konsulent Vibeke Hagelskær Lund Tlf.: / Mobil: vibekel@vfl.dk RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER Landskonsulent Mikael Lassén Tlf.: / Mobil: tml@vfl.dk Konsulent Mette-Line Christiansen Tlf.: / Mobil: mlc@vfl.dk ANDRE Ræveavlerforeningen Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf.: NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Karen D. Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup Tlf.: DC2 SYD Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf.: SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Jørgen Poulsen Københavnsvej 491, Skallerup, 4760 Vordingborg Tlf.: DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: Diagnostisk sekretariat Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: Rådgivningchef Jørgen Østergaard Fax: / / DTU VETERINÆRINSTITUTTET Hangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: kl / Fax: (Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge) DET POLITISKE FODERUDVALG Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a. Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: / Fax: Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: / ms@dpf-as.dk ANALYSELABORATORIET Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: / Fax: Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: / bm@dpf-as.dk PELSDYRERHVERVETS FORSØGS OG FORSKNINGSCENTER (PFC) Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: / Fax: pfc@kopenhagenfur.com Dyrlæge: Tove Clausen Tlf.: Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten Tlf.: Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret Pelsdyr

3 KOPENHAGEN FUR Langagervej Glostrup Tlf.: kopenhagenfur.com Dansk Pelsdyravl 72. årgang Langagervej Glostrup Tlf.: Redaktion Torben Nielsen Tlf.: (ansvarshavende) Sander Jacobsen Tlf.: (kommunikationschef) Søren Jespersen Tlf.: (media manager) Mick Madsen Tlf.: (redaktør) Marie Grabow Westergaard Tlf.: (journalist) Rasmus Palsgård Bertelsen Tlf.: (journalist) Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind og udland. INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: FORDOMMENE KOSTER OS DYRT 5 PLASMACYTOSE 6 styrket ud af mediemøllen 10 ÅBENHEDSKAMPAGNER ER VIGTIGE 13 FLERTAL FOR pelsdyravl I SKANDINAVIEN 14 DET ER VIGTIGT AT SÆTTE TINGENE I SYSTEM 16 AVLSDYRTÆLLING KVALITETSKLUMME 24 NORDAMERIKAS PELSMARKED HAR MANGE ANSIGTER 26 TOPDESIGNER I NEW YORK VIL HAVE DANSKE MINK 30 UNGE AMERIKANERE VIL HAVE PELS 32 STÆRK TRO PÅ NYT PROJEKT 34 NOVA SCOTIA DROPPER BLACKGLAMA-MINKENE 36 med en gammel RÆV PÅ SKINDJAGT 38 Annoncering Kathrine Engberg Tlf ken@kopenhagenfur.com Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer. CANADA HAR SUCCES MED EGEN PELS-LABEL 49 SÆLGERFINANSIERING AF MINKFARME 52 HJEMME PÅ FARMEN 58 LÆSERBREV 60 NAVNE 62 AKTUELT 64 Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl Eva Andersen: Tlf Design, produktion og tryk Datagraf Forsidefoto Svend-Ove Hamburger, Svenne, optræder som catwalk-model på en minkfarm i en ny reklamefilm for Dansk Pelsdyravlerforening. Svenne blev hængt ud som dyremishandler af TV 2 og Operation X, og det kunne have fået ham til at droppe minkavl. Sådan gik det heldigvis ikke. ISSN Nr. 5. juni

4 HØJT AFKAST OG LAV RISIKO Investér i en fond bestående af færdigbyggede solcelleanlæg, der er i drift Der investeres kun i anlæg, der allerede er tilsluttet el-nettet og taget i drift Investering via fond spreder risikoen Bank of Italy overvåger fonden, hvilket betyder øget sikkerhed Udlodning af al fri likviditet to gange årligt Optimal beskatning af fond sikrer højt afkast Attraktivt årligt afkast på den investerede kapital INVESTER I ITALIENSKE SOLCELLEANLÆG Med en investering i italienske solceller får investor del i et højt, stabilt afkast med en gennemskuelig risikoprofil. Den italienske stat har skabt incitamentet til en væsentlig udvidelse af solenergiens andel af landets samlede energimix. Staten har fastsat statsgaranterede tilskud til el produceret på basis af solceller. Dermed opnår investor en attraktiv minimumsafregning på den producerede el, hvilket er med til at sikre et højt cash flow. Lige nu udbyder Obton A/S muligheden for at deltage i en fond baseret på solcelleanlæg, der samlet vil kunne producere 15MW. De indkøbte anlæg er alle tilsluttet netværket og i drift, hvilket betyder en væsentlig sikkerhed i investering, da investor ikke påtager sig bygge- og opstartsrisiko, der typisk har vist sig som en af de største udfordringer i Italien. Kontakt Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside, Interesserede er ligeledes velkomne til at kontakte Obton A/S på tlf eller obton@obton.dk. Toldkammeret Nordhavnsgade 1 DK-8000 Aarhus C Tlf Fax obton@obton.com Danmarks førende udbyder Obton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen med flere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland _Ann_pelsavl_A4juni_05.indd 1 01/06/ TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

5 FORDOMMENE KOSTER OS DYRT LEDER Af torben nielsen Det har regnet med anerkendelser over de danske minkavlere i årets første måneder. Kopenhagen Fur fik årets Erhvervspris på Københavns Vestegn, vi fik en udmærkelse i øvrigt den første af sin art fra den danske ambassade i Beijing, vi har fået et centralt kapitel i den netop udkomne bog fra Gyldendal, Kina Sweet and Sour, Undervisningsministeriet vil udgive undervisningsmateriale om Kopenhagen Fur til de danske gymnasier, og lige nu skriver en kinesisk universitetsprofessor på en bog om Kopenhagen Furs erobring af Asien. Bogen skal efter sigende udkomme på Harvards forlag. Endelig har fødevareministeren netop modtaget en rapport fra Aarhus Universitet om den samlede danske og internationale forskning i dyrevelfærd i minkproduktionen. Rapporten konkluderer, at dyrevelfærden i minkproduktionen er bedre end i andre husdyrhold. Nu skulle man jo umiddelbart tro, at en branche, der modtager så megen anerkendelse, burde være mere end velkommen i et land, der helt indlysende har for få erhvervssucceser. Men sådan er det ikke ubetinget. Vi betragtes af mange som en kontroversiel branche. Der er næppe særligt mange, der ved ret meget om pelsdyrhold, og endnu færre der nogensinde har besøgt en pelsdyrfarm. Men års massive kampagner mod erhvervet fra en håndfuld kriminelle dyreretsaktivister har bundfældet sig i store dele af befolkningen i et sådan omfang, at automatsvaret, når talen falder på pelsdyrhold, er dårlig dyrevelfærd. Det er naturligvis et kæmpe problem for os fordi uanset, hvor meget anerkendelse, vi får for vores indsats vedrørende dyrevelfærd, miljø, eksport osv. gør det ikke indtryk på en person, som så at sige vælger den lette løsning og lytter til sine fordomme frem for at sætte sig ind i tingene. Vi er ikke kommet sovende til vor kommercielle succes. Fællesskabet har brugt store ressourcer på at opbygge viden og finde værktøjer, der kan bruges på farmene til at producere verdens bedste mink. Vi bruger store beløb på forskning, sygdomsbekæmpelse, videndeling og uddannelse. Vi har investeret store millionbeløb i auktionshuset til nye teknologier, der på en række områder har været så avancerede, at det har givet grobund for oprettelse af nye højteknologiske virksomheder. Vi har brugt meget store beløb på markedsføring og modeskabelse. Alt i alt har de danske pelsdyravlere prioriteret at investere i fremtiden frem for at få et umiddelbart større udbytte af de fælles virksomheder. Imidlertid må vi desværre konstatere, at vi også investerer større og større beløb i ikke-velstandsgivende aktiviteter. Beløb, som kunne give et betydeligt større afkast både til avlerne og det danske samfund, hvis det blev benyttet til at styrke erhvervets kommercielle fundament. De ikke-værdiskabende aktiviteter er det erhvervspolitiske område. Både nationalt og internationalt bruger vi efterhånden skræmmende store beløb på at forsvare vor ret til at eksistere som erhverv. For eksempel besøgskampagnen, som vi netop har sat i søen. Vi håber, at rigtig mange danskere vil besøge en farm og med egne øjne se, hvad moderne pelsdyrhold indebærer. Vi udsender også et klart signal om, at det er for dumt at rode uindbudt rundt på danske minkfarme om natten, når man kan gå ind ad hoveddøren om dagen og oven i købet blive budt på en kop kaffe. Til efteråret kommer der yderligere et par kampagner rettet dels mod unge, der kunne tænke sig at få en landbrugsuddannelse, dels for folkeskoleelever, der bliver tilbudt erhvervspraktikplads i erhvervet. Der tales i disse år meget om, at den eneste vej ud af landets økonomiske problemer er at satse på mere uddannelse. Forskningen og uddannelserne skal styrkes, lyder det fra politisk hold. De danske pelsdyravlere har vist, at viden og indsigt er vejen frem også i en traditionel produktion. Vi må nu satse på, at viden og indsigt også kommer til at spille en rolle i de politiske processer. Men desværre har vi ikke fået megen hjælp fra public-service-medierne. Vi må selv tage ansvar på dette område, og derfor må vi desværre også acceptere, at vi fremadrettet bruger store midler på ikke-værdiskabende aktiviteter. Nr. 5. juni

6 HELE PELSDYRERHVERVET SKAL MED I KAMPEN MOD PLASMACYTOSE Ny organisering og ny politik skal skabe fornyet dynamik i kampen mod pelsdyrerhvervets udfordring nummer et: plasmacytose. sygdomsbekæmpelse af SØREN JESPERSEN SJE@KOPENHAGENFUR.COM Der er brugt mange ressourcer i form af penge og mandetimer på bekæmpelsen af plasmacytose. Og lige meget har det hjulpet, fristes man til at sige, men alternativet; at lade stå til, vil koste erhvervet et trecifret millionbeløb, har tidligere beregninger vist. Der er altså kun én vej, og den indebærer, at alle tager arbejdstøjet på og yder sit i det fortsatte arbejde. På Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling i marts blev en ny plasmacytose-politik fremlagt, stærkt inspireret af nordjyske ideer og ønsker. Udviklingen i de senere år har vist, at plasmacytosen nok har været svær at holde i ave i Vendsyssel, men resten af landet risikerer også udbrud. Vestjylland, Himmerland og senest Djursland har oplevet udbrud. Nogle af udbruddene har været meget voldsomme med en procentvis høj andel af smittede dyr. Den nye politik og en ny tilgang til organiseringen af arbejdet skal være med til at skabe ny dynamik i bekæmpelsen. Hovedbestyrelsen har sat Lars Eilertsen i spidsen for arbejdet. Hans ønske er at få avlere, organisation, medarbejdere, dyrlæger og forskere til alle at trække i samme retning. Inspirationen kommer fra kvalitetsarbejdet, som i de senere år har løftet kvalitetsniveauet i den danske minkproduktion ganske betydeligt. Kvalitet er blevet et begreb, som stort set alle i pelsdyrerhvervet forholder sig til og arbejder hen imod. Vi har alle et ansvar, og det er derfor helt afgørende, at vi alle er med til at trække læsset i den samme retning. Det gælder lige fra den enkelte avler, som for eksempel skal huske at følge retningslinjerne for smittebeskyttelse, til medarbejdere overalt i organisationen og eksterne samarbejdspartnere som dyrlæger og forskere, siger Lars Eilertsen til Dansk Pelsdyravl. Dyrlægerne skal med Den nye politik for området blev i detaljer beskrevet i Dansk Pelsdyravl april 2011 siderne De vigtigste ændringer på området er, at der skal udarbejdes et regelsæt for smittebeskyttelse, og at saneringsstøtten genindføres. Saneringsstøtten bliver fleksibel, forstået på den måde at støtten pr. tæve kan være 20 eller 60 kr. afhængig af den enkelte avlers valg af løsning. Fleksibiliteten gør, at den enkelte avler skal tage stilling til, hvordan han vil reagere i tilfælde af plasmacytose. Vi får en større palet af muligheder, men dermed også et større ansvar. Det, tror jeg, vil være med til at genskabe lysten og troen på, at det nytter at gå helhjertet ind i bekæmpelsen, hvis man får plasmacytose på farmen, siger Lars Eilertsen. Men det er ikke kun de smittede farme, der skal påtage sig et ansvar. Det skal 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Det er ikke én mands ansvar at komme plasmacytose til livs. Alle skal spille med så målet kan nås, og som det fremgår af figuren, er der mange interessenter, som hver især spiller en rolle. kommunikation Np's plasmacytose Grupper eksperter sanerings Dyr driftfaglig afdeling NP's bestyrelse diagnostisk veterinær kopenhagen dianostik tjek på farmen! fodercentraler forskningsprojekter sundhedsrådgivningsaftaler alle avlere. Det vil blandt andet komme til udtryk i det lovpligtige dyrlægebesøg i forbindelse med sundhedsrådgivningen. En del af denne rådgivning vil komme til at bestå af vejledning i smittebeskyttelse. Dyrlægerne har en viden, som vi alle kan få glæde af i forhold til at holde smitte ude. Det hører med til at have en veldrevet farmen med god dyrevelfærd, at dyrene er sygdomsfrie, så derfor er rådgivning om smittebeskyttelse en naturlig del af et sundhedsrådgivningsbesøg, siger Lars Eilertsen. Erfaringen fra de seneste par års sygdomsudbredelse er, at alle kan blive ramt. Det er ikke nogen naturregel, at det kun er farme i Vendsyssel og deromkring, som får plasmacytose. Det, mener jeg, må betyde, at vi alle engagerer os og også i denne sammenhæng anerkender, at vi i fællesskab kan nå rigtigt langt. Det betyder også, at uden for bekæmpelseszonen er det af allerstørste betydning, at alle er parate til at give et løft med saneringsdyr til meget fornuftige priser, siger Lars Eilertsen. Målet for den samlede indsats er fortsat at plasmacytosen udryddes i Danmark i lighed med en række andre husdyrsygdomme. Nr. 5. juni

8 PELSERIER EN KILDE TIL SPREDNING AF SMITTE I de gode gamle dage før pelsningsrobotten blev opfundet, havde stort set alle minkfarme eget pelseri. I dag er pelsningsudstyret så kostbart i anskaffelse, at det er blevet almindeligt at få pelset ude af huset. Det betyder, at skindene bliver flyttet mere rundt, og det øger risikoen for spredning af plasmacytose. Skind med fedt- og blodrester udgør en meget stor risiko for spredning af virus. I de senere år er der opstået tilfælde af plasmacytose, som med meget stor sandsynlighed skyldes flytning af nypelsede skind. Som udgangspunkt anbefaler rådgivningschef Jørgen Østergaard, Kopenhagen Diagnostik (tidl. Dansk Pelsdyr Laboratorium), at man ikke tager skind tilbage til farmen, som har været behandlet i pelserier med skind fra andre pelsdyrhold. Jeg vil opfordre til, at skind forbliver på pelserierne og derfra indleveres til salg. Udvælgelse af skind til skindudstillinger bør også foregå på pelserierne, som så må stille de nødvendige faciliteter til rådighed, siger Jørgen Østergaard. Vælger man alligevel at tage skindene hjem igen, så skal man holde dem i en uren zone. Man skal som altid skifte fodtøj og tøj, når man skifter mellem uren og ren zone, så smitte ikke bringes ind i farmen. Har man sit eget pelseri anbefaler Jørgen Østergaard, at pelseriet opfattes som uren zone. Det er et område, hvor der kommer mange folk, som kan indslæbe smitte til pelseriet. Pelser man for andre, er det om muligt endnu vigtigere, at pelseriet opfattes som uren zone. En sidste ting, som man bør være opmærksom på, er transport af aflivede dyr til pelseriet. Den bil, dyrene transporteres i, er uren, og for eksempel kan dækkene bringe smitte rundt. Pelseriet bør derfor strø hydratkalk ud, hvor aflæsningen sker. På den måde sikrer man, at virus ikke kommer fra farm til farm i en klat mudder i f.eks. dækmønstret. DYRLÆGER SKAL MED PÅ SMITTERÅD Alle minkfarme skal fra i år have minimum fire årlige dyrlægebesøg som led i den nye lovpligtige sundhedsrådgivningsaftale. En fast bestanddel af dyrlægebesøgene er rådgivning om smittebeskyttelse. Det falder helt i tråd med Dansk Pelsdyravlerforenings fornyede bestræbelser på at komme plasmacytose til livs. Et helt afgørende element er, at hver enkelt farm praktiserer god smittebeskyttelse. Spørgsmålet er så, hvad god smittebeskyttelse er? Sammen med dyrlægerne skal Jørgen Østergaard i den kommende tid udarbejde en tjekliste, som alle skal gå frem efter. De praktiserende dyrlæger, som udfører sundhedsrådgivnings-besøgene, har en stor viden og erfaring på området. Vi vil fra Dansk Pelsdyravlerforenings side gerne være med til at sikre, at den viden struktureres og gøres umiddelbart anvendelig for vores medlemmer. Vi har selvfølgelig også en masse viden, vi kan bidrage med. Det vigtigste er dog, at vi i fællesskab får lavet nogle retningslinjer for smittebeskyttelse, som er effektive, og som er til at håndtere i hverdagen, siger Jørgen Østergaard. Der er stor viden om, hvordan man begrænser og stopper indslæb af sygdomme fra andre animalske produktioner. Det er blandt andet til dem, Jørgen Østergaard skeler. Og nok er erfaringen, at det kan lade sig gøre at udrydde sygdommen, men det er ikke nogen skovtur. Det kan tage årevis, og vi ved, at der kommer tilbagefald. Tilbage står, at uden enighed og en fælles indsats, er det meget mere op ad bakke, end hvis alle er med, siger han. Dyrlægerne bliver en vigtig brik i forhold til at sprede viden og erfaringer, så alle farme får det bedst mulige udgangspunkt for at praktisere god smittebeskyttelse. 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Nr. 5. juni

10 styrket ud af mediemøllen Kopenhagen Furs frontfigur i den nye tv-reklame Svend- Ove Hamburger har oplevet hele møllen med Operation X, og han er symbolet på foreningens nye proaktive retning. åbenhed tekst: RASMUS PALSGÅRD RPB@KOPENHAGENFUR.COM FOTO: JENS BACH Jeg blev helt kold fra fødderne og op. Det ramte mig virkelig på et personligt plan, fortæller Svend-Ove Hamburger fra Hvide Sande, bedre kendt som Svenne. Han går i disse uger catwalk på landsdækkende tv i Kopenhagen Furs nye tv-reklame. Ovenstående var hans reaktion, da han modtog et brev fra TV 2 i efteråret 2009, i forbindelse med Operation X. Brevet, som ligger foran ham på bordet, er én af de få ting i løbet af interviewet, som får hans energiske, positive ansigtsudtryk til at stivne. I brevet skrev TV 2, at de havde dokumentation for, at han havde overtrådt Dyreværnsloven på grund af vanrøgt af dyrene. At passe og pleje mink har været en del af mit liv, siden jeg var otte år. Det er mit liv, og pludselig blev jeg gjort til dyremishandler, siger Svenne. Den påståede bevisbyrde var blevet indsamlet via ulovlig indtrængen i tidsrummet fra den 13. august til 13. september, hvor Svenne og hans familie havde været en uge på ferie. Han havde fået færden af noget, fordi der en morgen lå otte døde mink på række ved et væltet hegn. Forsinket chokeffekt Pludselig kørte mediemaskinen på højtryk. Svenne blev kontaktet på alle tider af døgnet af journalister, der ville have ham i tv eller radio. Han var blevet kendt som talsmand i forbindelse med et udslip på en nabofarm, før han selv blev udsat for angreb. Jeg var åben og lagde ikke skjul på noget, for der var ikke noget at skjule. Alligevel gik jeg med en lille klump i maven: Hvad nu, hvis TV 2 havde fundet et 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 SVEND-OVE HAMBURGER, SVENNE Formand for vurderingsudvalget. Overdommer for Midtjylland på skindudstillingerne. Udstiller naturligvis også egne skind i konkurrencer. Fodboldtræner for den lokale fodboldklub BK Klittens U15-hold. Har i alt tæver, fordelt på to farme. Datteren Helena starter til sommer på Lægården Landbrugsskole og overvejer at blive minkavler. Familien har været en uvurderlig støtte for Svenne under hele forløbet. Fra venstre: sønnen Sebastian, 14 år, fru Gurli og Svenne samt datteren Helena på 17 år. eller andet. Uvisheden, over om jeg var i fedtefadet, var meget ubehagelig, siger Svenne. TV 2 endte dog med ikke at vise billeder fra Svennes farm, fordi der ikke var tilstrækkelig dokumentation i den sidste ende. I hele denne periode havde Svenne slet ikke haft tid til at sætte sig ned og bearbejde forløbet, men da den hårde vinter 2009/10 ramte, og de værste beskyldninger havde lagt sig, kom efterdønningerne. Jeg var helt færdig, rent mentalt. Jeg mistede lysten til alt. For første gang nogensinde var jeg ikke med til fest i forbindelse med skindudstillingen, og jeg kom ikke afsted til styrketræning. De mange træningsredskaber, kasser med proteinpulver og Svennes store overarme vidner om, at det er noget, der betyder meget for ham. Hans kone, Gurli Hamburger, mærkede naturligvis Svennes reaktion. Han kunne sove i døgndrift, og den drivkraft, som altid har drevet ham, var væk, siger Gurli Hamburger. Med indtrængningen på farmen og den medfølgende smittefare havde Svenne og Gurli taget en beslutning: Hvis de var nødt til at slå besætningen ned, ville de stoppe som minkavlere. En meget ubehagelig beslutning, men ingen af dem kunne overskue at bygge livsværket op igen. Støtte fra lokalsamfundet Heldigvis var ingen dyr blevet smittet, og Svenne kom ovenpå igen takket være sin familie og svigerfamilie. Derudover føler han, at en særlig gave var med til at skabe vendepunktet. Jeg fik en pakke fra min moster med posten. Den indeholdt alverdens helseprodukter i form af piller og ekstrakter. Dem spiste jeg, og fem dage efter Nr. 5. juni

12 eneste fornuftige metode, hvis man vil overbevise skeptikerne. Han har endnu ikke mødt én, som ikke er gået positiv fra hans farm, og alle er velkomne også aktivisterne så længe de ikke bryder ind. Det værste, der kan ske, er, at vi barrikaderer os og viser modstand over for medierne. Det er ekstremt vigtigt, at vi får flere kontaktavlere, som har mod på at vise vores erhverv frem, siger han. En vigtig lektion fra modgangen er, at det er vigtigt at have en pæn farm. Selv om det måske kun er kosmetisk, at det halter, risikerer man, at der bliver sået tvivl om dyrevelfærden. Svenne i selskab med Svenne. Billedet i hans hånd blev taget i forbindelse med reklamefilmen, og det har fået sin plads i stuen. Branchen har nok været lidt sløj på nogle punkter, jeg selv inklusive. Vi må ikke lulle os selv i søvn, for vi bliver straffet for det, siger Svenne. var jeg i gang med styrketræningen, siger Svenne. Stor støtte fra lokalsamfundet var også medvirkende til, at Svenne og familien kom igennem krisen. Svennes største frygt var, at hans to børn, Helena og Sebastian på henholdsvis 17 og 14 år, ville blive udsat for mobning i skolen. Jeg havde aftalt med skolen, at jeg kunne komme forbi og give min version af historien. Det blev ikke nødvendigt. Der blev udvist stor forståelse, og det betyder meget for mig. Helena bekræfter den opfattelse. Selvfølgelig var der mange fra skolen, der stillede spørgsmål, men når jeg forklarede, hvordan det hang sammen, viste alle sympati. De fleste sagde, at de vidste, at far ikke ville mishandle dyrene, siger Helena. Også den lokale presse viste stor støtte til familien. Især Dagbladet Ringkøbing- Skjern viste opbakning med flere artikler, der gik imod den virkelighed, som Operation X forsøgte at vise. I kølvandet på beskyldningerne fra TV 2 blev Svenne kontaktet af en lokal friskole, som gerne ville besøge hans farm i forbindelse med et tema om dyrevelfærd. Selvfølgelig måtte de komme besøg. Som sagt har jeg intet at skjule, og det var en god mulighed for, at børnene selv kunne aflive myterne om pelsdyravl, siger Svenne. Han gav dem lov til at filme og tage billeder, og børnene kom tidligt om morgenen, så de kunne være med på dagens første runde. Derfor så de også de skadede dyr, der var, og de oplevede de gældende procedurer. Ideen var, at de skulle være minkavlere for en dag, og det fungerede rigtigt godt. Da de så, at dyrene hurtigt kommer under behandling, fik de forståelse for mekanismerne, og de gik alle derfra med et positivt syn på minkavl, selv læreren, som ellers var meget skeptisk, siger Svenne. Denne måde at gribe tingene an på, illustrerer perfekt Svennes holdning til udefrakommende kritik. Åbenhed er den Alle avlere burde have en kvinde ansat. Vi ser de små detaljer, som Svenne i hvert fald nogle gange overser, tilføjer Gurli, mens Svenne nikker anerkendende. Reklame er ny start På grund af Svennes store involvering i Operation X-krisen fandt Kopenhagen Fur ham perfekt til opgaven som frontfigur. En professionel model, den anden herre i reklamen, var hyret som backup, men det blev ikke nødvendigt. Det viste sig hurtigt, at Svenne havde et hidtil ukendt talent som model. Jeg var godt nok noget nervøs, og det hjalp ikke, at der var hyret en professionel; men det hele viste sig jo at gå fint. Man skal prøve nogle grænser af, siger Svenne med fortjent stolthed i stemmen. Reklamen er symbolet på en ny start for Dansk Pelsdyravlerforening i retning af en fuldstændig åben profil, og for Svenne er det symbolet på en oprejsning og et comeback med fornyet styrke. Jeg synes, at reklamen var en knaldgod ide. Vi er langt fra i mål, men den nye kampagne er et stort skridt på vejen, slutter Svenne. 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 MINKFARM Ring for at få en aftale: KOM OG BESØG MIN MINKFARM Ring for at få en aftale: TÆNK LÆNGERE. BLIV EN DEL AF FREMTIDENS LANDBRUG. Bag EnHVEr stor DEsignEr står En landmand fra næstved Der er ikke mange, som er klar over det, men danske minkavlere kan noget helt specielt. Vi er leverandører til verdens største modehuse, og i den nærmeste tid vil vi gerne vise dig hvorfor. Vi inviterer dig derfor til at besøge et erhverv, som i år vil eksportere for mere end 7 mia. kr. Et erhverv, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har udpeget som en kompetenceklynge på linje med f.eks. vindmøller og rederier. Et erhverv, som skaber beskæftigelse til ca danskere over hele landet. Velkommen! Hvordan kan en Familie Fra thisted være med til at tjene 7 milliarder til danmark om året? der er ikke mange, som er klar over det, men danske minkavlere laver et produkt, som bliver anset som verdens bedste. år efter år bliver efterspørgslen på de danske minkskind større. det er vi meget stolte over. vi inviterer dig derfor til at besøge et erhverv, som i år vil eksportere for mere end 7 mia. kr. et erhverv, som Økonomi- og erhvervsministeriet har udpeget som en kompetenceklynge på linje med f.eks. vindmøller og rederier. et erhverv, som skaber beskæftigelse til ca danskere over hele landet. velkommen! KOM OG BESØG MIN MINKFARM Tænk længere. Bliv en del af fremtidens landbrug. KOM OG BESØG MIN Hold øje med skiltet langs vejene, eller aftal et tidspunkt, der passer dig, på danskeminkfarme.dk KONTAKT VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE FREMTIDENS LANDBRUG, SÅ KONTAKT: FUR ACADEMY, HANNE KIRKEGAARD, HKI@KOPENHAGENFUR.COM, ELLER PÅ TELEFON ELLER SE MERE PÅ HVOR OGSÅ RELEVANTE FORMULARER KAN HENTES. FREMTIDENS Hold øje med skiltet langs vejene, eller aftal et tidspunkt, der passer dig, på danskeminkfarme.dk KO ER EN MINK! KONTAKT VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE FREMTIDENS LANDBRUG, SÅ KONTAKT: FUR ACADEMY, HANNE KIRKEGAARD, HKI@KOPENHAGENFUR.COM, ELLER PÅ TELEFON TÆNK LÆNGERE. BLIV EN DEL AF FREMTIDENS LANDBRUG. ELLER SE MERE PÅ HVOR OGSÅ RELEVANTE FORMULARER KAN HENTES. FREMTIDENS KO ER EN MINK! TÆNK LÆNGERE. BLIV EN DEL AF FREMTIDENS LANDBRUG. Ring for at få en aftale: KONTAKT VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE FREMTIDENS LANDBRUG, SÅ KONTAKT: FUR ACADEMY, HANNE KIRKEGAARD, HKI@KOPENHAGENFUR.COM, ELLER PÅ TELEFON ELLER SE MERE PÅ HVOR OGSÅ RELEVANTE FORMULARER KAN HENTES. FREMTIDENS KO ER EN MINK! Åbenhedskampagner er vigtige Dansk Pelsdyravlerforening er i øjeblikket meget synlig i medierne. Det koster, men pengene er givet godt ud, mener hovedbestyrelsens formand. image tekst RASMUS PALSGÅRD RPB@KOPENHAGENFUR.COM Der bruges i øjeblikket mange ressourcer på kampagner i Dansk Pelsdyravlerforening. Kampagner, som skal forbedre den generelle holdning til pelsdyravlererhvervet. Der annonceres i landets store dagblade, og på TV 2 og TV 2 Zulu kører en reklamefilm, som inviterer befolkningen på besøg på landets minkfarme. Det hele er en del af en stor åbenhedskampagne, som er meget vigtig, mener Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening. Vi skal vise omverdenen, at der ikke er noget at skjule. Det er et vigtigt signal at sende. Vores klare erfaring viser, at alle, der besøger en minkfarm, går derfra med et positivt indtryk, siger Tage Pedersen. Med kampagnen ønsker Dansk Pelsdyravlerforening selvfølgelig at sende et signal til politikerne om, at pelsdyravl er en åben branche, men det er i lige så høj grad et budskab til den brede befolkning. Vi har brug for opbakning i de enkelte lokalområder; al skepsis skal fjernes. Derfor opfordrer jeg samtlige avlere til at invitere alle dem, de kan komme i tanke om, fra deres lokalområde, siger Tage Pedersen, der indtil videre kun har fået positiv kritik i og uden for branchen. Kampagner for fremtiden Åbenhedskampagnen er én del af pakken. Ud over denne arbejdes der på højtryk med de sidste detaljer i en rekrutteringskampagne, som skal sikre, at der kommer nye avlere, der kan overtage erhvervet i fremtiden. Rekrutteringskampagnen henvender sig til landets landbrugselever, og målet er få dem til at overveje at satse på pelsdyravl frem for andet landbrug. Det er en ny stil fra Dansk Pelsdyravl at være så proaktive, men det er vigtigt at gøre sig positivt bemærket. Disse kampagner er et skridt på vejen i retning mod at sikre erhvervets fremtid på længere sigt, og det er vigtigt, at vi løfter i flok, siger Tage Pedersen. ÅBENHEDSKAMPAGNEN Dagbladsannoncerne kørte i perioden 26. maj-11. juni. Tv-reklamen blev sendt første gang 28. maj. og sluttede ligeledes d. 11.juni. Til august lanceres en erhvervspraktikkampagne, hvor de ældste folkeskoleelever tilbudes i en uges praktik på en minkfarm. Erhvervspraktikkampagnen følges op med reklamer på TV 2 Zulu. Landbrugselevkampagnen begynder ved studiestart i september, hvor eleverne kan vælge sig ind på en minklinje. Nr. 5. juni

14 Vi skal have vist politikerne virkeligheden og ikke bare aktivistpropaganda. Bertran Trane Skadsem, formand for Norges Pelsdyralslag flertal for pelsdyravl i SKANDINAVIEN En sværm af forslag om forbud har truet skandinavisk pelsdyravl. Forslagene om forbud er i høj grad motiveret af tv-billeder optaget af aktivister, men der er ikke flertal for forslagene i hverken Norge, Sverige eller Danmark. PELSFORBUD af MARIE GRABOW WESTERGAARD mgw@kopenhagenfur.com Både i Norge, Sverige og senest i Danmark har et forslag om at udfase pelsdyravl været debatteret i politiske kredse. I Sverige og Danmark er der endda fremsat forslag om forbud eller de facto-forbud i de nationale parlamenter. Der er dog ikke noget, der tyder på, at forbud bliver vedtaget nogen steder, for ingen af forslagene har politisk medvind. Alligevel tager de nordiske pelsdyravlerorganisationer den politiske situation seriøst. Vi tager naturligvis situationen alvorligt, selv om der ikke er noget flertal for hverken stramninger, forbud eller afskaffelse af foderstøtten, siger Bertran Trane Skadsem formanden for Norges Pelsdyralslag. Det har været debatteret, om norske pelsdyravlere skal have frataget muligheden for at modtage den såkaldte foderstøtte, som ydes til landbrugsbedrifter i randområder. Afstandene er store i Norge, og støtten skal udligne forskellene i transportomkostninger. Det var i Norge, forbudssnakken startede. Den 10. april i år besluttede Arbeiderpartiet, Norges svar på Socialdemokratiet, på deres landsmøde, at de ville arbejde hen imod en afvikling af pelsdyravl i Norge. Da Arbeiderpartiet er i regering, kunne en sådan vedtagelse være en stor trussel mod erhvervet. Partiet har dog ikke det fornødne flertal alene. Kort tid efter arbejderpartiets nye beslutning kom pelsdyravl også på dagsordenen hos det norske oppositionsparti Høyre. Hos partiet, der altid har været for pels, har en del af de yngre medlemmer set sig gale på den foderstøtte, de norske avlere får og forlangt den afskaffet. Det skabte heftig debat internt i partiet, og selv om forslaget ikke blev vedtaget, har det rystet den norske pelsdyravlerforening. Hvis fodertilskuddet forsvinder, så bliver det meget problematisk at udligne forskellene rent geografisk for avlerne, og det vil helt sikkert betyde færre avlere i udkant-norge. Så jeg håber virkelig ikke, at det er en tanke, de unge i Høyrepartiet vil forfølge, siger Bertan Trane Skadsem. SOCIALDEMOKRATER IMOD EGET FORSLAG I Sverige er det ikke kun blevet ved snakken. Her blev et forslag om kraftige 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 Selv om der var et flertal på Arbeiderpartiets landsmøde for at afvikle pelsdyravl i Norge, så har partiet ikke et samlet flertal for et forbud. Foto: Arbeiderpartiet Norge stramninger til pelsdyrerhvervet stillet af oppositionen i april i år. Men selv om oppositionen med Sveriges Socialdemokratiska Arbetareparti (red. Sveriges svar på Socialdemokratiet) i spidsen stillede forslaget, var socialdemokraterne ikke enige, da partiet debatterede forslaget 27. april. Ud af de 314 medlemmer i rigsdagen, der var mødt op for at debattere forslaget, var der 177, som talte imod, og 132 der talte for og fem udtalte sig slet ikke. Men det interessante var, at to af dem, der talte imod forslaget, var socialdemokrater. De talte altså imod deres eget forslag, siger Jörgen Martinsson, direktør for avlerforeningen Sveriges Pälsdjursuppfödares Riksförbund. Han fortæller også, at fire ud af de fem der valgte afstå fra at udtale sig, var henholdsvis fra Sveriges Socialdemokratiska Arbetareparti og Miljöpartiet De Gröna. Så samlet set var det slet ikke en enig opposition, der havde stillet forslaget. Jörgen Martinsson er sikker på, at det er de svenske pelsdyravleres aktive indsats over for politikerne, der har gjort, at det ikke var et enigt socialdemokrati, der stillede forslaget. Vi må erkende, at det eneste, der hjælper på forståelsen for vores erhverv, er at få folk ud på farmene. Derfor har vi som forening gjort rigtig meget ud af at få politikerne på besøg og det vel at mærke politikere fra alle partier. Det er helt sikkert derfor, nogle fra Sveriges Socialdemokratiska Arbetareparti talte imod forslaget. Fordi de selv har set, hvordan livet er ude på farmene, siger han. Jörgen Martinsson er sikker på, at det at få folk ud og se på farmene er den bedste måde, man kan forebygge forringede vilkår for pelsdyravlerne på. For så har politikerne noget reelt at bygge deres holdninger på. Det er Bertran Trane Skadsem enig med ham i. Vores vigtigste opgave lige nu er, at få beslutningstagerne ud på farmene og opleve livet der. Vi skal have vist politikerne virkeligheden og ikke bare aktivistpropaganda, siger Bertran Trane Skadsem. Nr. 5. juni

16 Det er vigtigt at sætte tingene i system Hovedbestyrelsens nye medlem Henning Christensen vil kæmpe for det gode sammenhold i foreningen, og så skal det være nemmere at sætte tingene i system. PORTRÆT tekst og foto: RASMUS PALSGÅRD RPB@KOPENHAGENFUR.COM På gårdspladsen på Ølufgård nord for Esbjerg står en stor trampolin og en sandkasse, som indikerer, at der er børn til stede. Sammen med sin kone har Henning Christensen nyt medlem af Dansk Pelsdyravlerforenings hovedbestyrelse - tre drenge på et, tre og seks år. Tre kommende minkavlere, som han siger. Det betyder meget for ham, at familien er fælles om arbejdet på farmen. Derfor skal det også være rart at være en del af arbejdsstyrken. Med et job, der tager så meget tid, er det dejligt, at jeg samtidig kan være sammen med min familie. Der er altid masser af mennesker på gården, og når naboungerne kommer, tager vi ofte madpakke med, og hygger os med det. Jeg går meget op i at have gode arbejdsforhold for mine ansatte. Jeg har renoveret opholdsstederne og indrettet arbejdsstationerne, så det belaster folk mindst muligt fysisk. Hvis jeg viser, at jeg værdsætter mine ansatte, vil de nok også hellere give noget igen, siger han. Systematisk dagligdag Henning Christensen har mange ambitioner for Dansk Pelsdyravlerforening. Dog har han ét mantra, som især er vigtigt for ham: Arbejdet i dagligdagen skal være lettere for den enkelte minkavler. Det er vigtigt at sætte tingene i system, så man har en plan for de opgaver, der skal klares. Selv har jeg et helt fast, nedskrevet program, som mine ansatte og jeg kører efter, således at tingene bliver gjort. På den måde er det også nemmere at holde orden og få farmen til at se pæn ud, hvilket er ekstremt vigtigt i disse tider, hvor vores image skal plejes, siger han. Den interne kontrol af farmene anser Henning Christensen som værende nødvendig, og de avlere, som ikke gør det ordentligt, skal have klar besked. Sammenholdet i foreningen er vigtigt, og alle avlere skal bidrage til den positive stemning i foreningen. Det, der især adskiller os fra udlandet, er vores gode sammenhold. Vi er dygtige til at stå sammen i foreningen, og det skal vi fortsætte med, hvis vi ikke skal overhales af lande, hvor minkavl umiddelbart er billigere at drive, siger Henning Christensen. Med sine 35 år tilhører Henning Christensen den yngre del af landets minkavlere, men det gør ham på ingen måde uerfaren. Han er vokset op på en minkfarm hos sine forældre, der endnu driver deres forretning tre kilometer væk i byen Rousthøje. Selv driver han tre minkfarme sammen med sin bror, og for fire år siden trådte han ind i bestyrelsen i Esbjerg og Omegns Pelsdyravlerforening. Derfor føler han sig også godt rustet til sin nye opgave. Som selvstændig minkavler fik han en hård opstart i 1997, hvor krisen rasede på det russiske marked. Det gav hår på brystet og en vished om, at træerne ikke altid vokser ind i himlen. Det er en stor udfordring at træde ind i hovedbestyrelsen, og jeg har meget af lære, men jeg har masser af mod på opgaven. Jeg kan godt lide at have indflydelse og være med til at præge tingene i en positiv retning. Jeg kan ikke svare på alle spørgsmål fra dag ét, men branchen har altid betydet utroligt meget for mig, 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 Nr. 5. juni

18 Henning Christensen sværger til John Deere, når det drejer sig om valg af traktor. anden. Han er seriøs i forhold til sit arbejde, og det er jeg sikker på, at han også vil være i hovedbestyrelsen, siger Kaj Kristensen. og det vil jeg vise gennem mit arbejde i Christensen kan klare opgaven. Kaj er bestyrelsen, siger Henning Christensen. ligeledes fra Esbjerg-området og kender Henning Christensen og hans familie: FREMTIDEN ER VIGTIG Den netop afgåede formand, Kaj Kristensen, er ikke i tvivl om, at Henning nings familie, hvor alle hjælper hin- Jeg oplever en stor stabilitet i Hen- Multipumpen_1-2side_april /04/11 6:49 Side 1 Henning Christensen er klar over, at bestyrelsesarbejdet vil tage meget tid, og derfor arbejder han i øjeblikket på at give mere ansvar til sine ansatte. Ligeledes har han fokus på, at antallet af avlere ikke må falde i fremtiden. Den nye rekrutteringskampagne er vigtig. Vi står stærkest, hvis vi er en stor flok, og derfor skal der nye avlere til. Jeg får selv en ny praktikant i juni, og det har jeg store forventninger til. Gas Unit Nem og enkelt måde at aflive syge og skadede dyr på farmen. Kapacitet ca aflivninger pr. flaske. Flaske: Returflaske, kan genfyldes. Spar mellem 30-60% halm med Multibånd over redekasserne.. Multibåndet gør at man kan reducere arealet, hvor minken kan trække halm ned gennem trådene i redekasserne. Fordele ved Multibåndet Multibåndet bides ikke i stykker af minkene. Skaber læ over redekasserne og kan med fordel bruges fra juli - april. Redekasselåget kan åbnes uden hindringer. Foderspartel i rustfri stål. Fangstrør. Undgå det hårde slid. Fangstrøret bruges ved flytning og ved aflivning af dyr. Meget ergonomisk, sammmenlignet med handske og fælde. Fodersilo Siloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid samt minimerer man rengøringen. Siloen er forberedt til montering af sprinkleranlæg. Foderskraber i rustfri stål. Multipumpen Den slidstærke Multipumpe er konstrueret ud fra de særlige forudsætninger til ydelse og holdbarhed, som stilles af netop pelsdyravlere. Den er derfor alfa og omega for alle seriøse avlere. Pumpen passer til f. eks. Super Matic - Mink-O-Matic 409 Soffie - MC - Handy - Flex Twinca - Vaudi, Maach Matic, H.G. Feeder samt Staldkat m.fl. Spandvogn Baljevogn 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Hvad skal du lave til sommer? Hvad med at benytte sommeren til at få sikret tagene over dine bure? Så undgår du måske at lappe dem akut engang til vinter, hvor du måske har allermest travlt. Sidste vinter ødelagde sneen planlægningen for rigtig mange af de pelsdyravlere, vi kender. Selvfølgelig hjalp vi dem med skaderne alt det, vi kunne, men de havde helt sikkert hellere været fri. Er du en af de pelsdyravlere, vi ikke kender endnu? Så ring og hør mere om den forsikringsordning, som er den mest populære blandt landets pelsdyravlere både sommer og vinter. Nummeret er Nr. 5. juni

20 AVLSDYRBESTANDEN STIGER: AVLSDYRTÆLLING 2011 PRODUKTION AF JESPER CLAUSEN I modsætning til de seneste tre års fald, så er avlsdyr bestanden i år steget med 4,5 pct. Antallet af farme er stort set status quo. En gennemsnitsfarm har avlstæver. Antallet af farme ser måske ud til at være steget, men det skyldes ændringer i registreringen af sommerfarme. Selv med ændringerne i registreringerne af antallet af farme, så er Figur 1 antal avlstæver og minkfarme stigningen i avlsdyrbestanden så stor, at den gennemsnitlige farmstørrelse endnu en gang er steget. Den gennemsnitlige farmstørrelse er dermed steget hvert eneste år siden I Danmark er der knapt 2,8 mio. avlstæver fordelt på farme, hvilket giver en gennemsnitlig farmstørrelse på Minkfarme Avlstæver mink Figur 2 Minkfarmenes gennemsnitlige størrelse målt i avlstæver I figur 1 kan du se, hvorledes udviklingen i antal avlstæver er vendt, således at der er sket en stigning i forhold til sidste år. Der er således ca flere avlstæver i år. Antallet af farme ser ud til at være steget, men det skyldes en ændring i registreringen af sommerfarme. Reelt er der nok tale om endnu et lille fald I tabel 1 ser vi, at der i år er kommet en farm mere i gruppen med under 600 tæver. Ellers er det det samme mønster, som vi kender fra tidligere år: Der bliver færre farme med under tæver og flere farme med mere end tæver. Procentvis er det gruppen med over avlstæver, der er steget mest. Resultatet af disse forskydninger kan ses i figur 2, hvor det fremgår, at den gennemsnitlige farmstørrelse nu er kommet op på avlstæver. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 Figur 3 Typefordeling i 2010 Violet 1,8 White 8,8 Blue Iris 0,0 Jaguar 0,1 Diverse Cross 0,2 Øvrige 2,0 Black 9,9 Sapphire 1,5 Silverblue 5,8 Pearl Beige 6,1 Mahogany 14,8 Pastel 0,7 Brown/Glow 48,2 Tabel 1 Fordeling af farme Antal farme akkumuleret på størrelsesgrupper Antal avlstæver pr. farm mindre end mere end Af figur 3 fremgår det, hvordan avlsdyrbestanden fordeler sig på de forskellige farvetyper. I forhold til sidste år, så er det meget små forskydninger, der er tale om. Endnu en gang er det de mørkeste mink, der går tilbage. Således er Black gået tilbage med to pct. fra 12 til 10. Mahogany er gået tilbage fra 16 til 15. Når der er en tilbagegang et sted, så skal der jo også være en fremgang et andet. De tre pct., de mørke typer er gået tilbage, giver en fremgang i Brown/Glow, Silverblue og White på hver en procent. I tabel 2 kan de præcise tal og procentvise ændringer de seneste tre år studeres nærmere. Tabel 2 Udvikling i farvetypesammensætning % forskel 2010 % forskel 2009 % forskel Black , , ,5 Mahogany , , ,1 Brown/Glow , , ,1 Pastel , , ,2 Pearl Beige , , ,6 Silverblue , , ,9 Sapphire , , ,6 White , , ,9 Violet , , ,9 Blue Iris , , ,3 Jaguar , , ,8 Diverse Cross , , ,7 Øvrige , , ,3 Total mink , , ,2 Nr. 5. juni

22 Tabel 3 Antal minkavlstæver stk. i landsdelsforeningerne Tabel 4 SP NP MP FSP Hele landet %-vis udvikling 0,7 3,8 5,3 4,7 4,5 Antal minkfarme Antal avlstæver (1.000 stk.) Gennemsnitlig farmstørrelse SP NP MP FSP Hele landet I tabel 3 kan du se, hvorledes avlsdyrbestanden er fordelt på de fire landsdele. Her er det glædeligt at konstatere, at alle fire landsdele kan konstatere en fremgang i avlsdyrbestanden. Sidste år havde Sjællands Pelsdyravlerforening, som den eneste landsdel, en fremgang. Det betyder dog, at de i år har den mindste fremgang. Samlet kan vi dog konstatere en fremgang i avlsdyrbestanden på 4,5 procent. I tabel 4 ser vi, hvordan alle fire landsdele følger det samme mønster med stigning i både antal avlstæver og gennemsnitlig farmstørrelse. Antal farme er som tidligere omtalt lidt vanskeligere at udtale sig om, da der er sket en ændring i registreringen af sommerfarme. Det er fortsat FSP, der har den største gennemsnitlige farmstørrelse (2.473 avlstæver), efterfulgt af MP(2.086 avlstæver). Den mindste gennemsnitlige farmstørrelse findes i år hos SP, tæt efterfulgt af NP, med henholdsvis og i gennemsnitlig farmstørrelse. Tabel 5 Procentvis fordeling af farvetype pr. landsdel SP NP MP FSP I alt Antal skind Procent fordeling Antal skind Procent fordeling Antal skind Procent fordeling Antal skind Procent fordeling Antal skind Procent fordeling Black , , , , ,9 Mahogany , , , , ,8 Brown/Glow , , , , ,2 Pastel , , , , ,7 Pearl Beige , , , , ,1 Silverblue , , , , ,8 Sapphire , , , , ,5 White , , , , ,8 Violet 369 0, , , , ,8 Blue Iris , , , , ,0 Jaguar 40 0,0 69 0, ,0 76 0, ,1 Diverse Cross , , , , ,2 Øvrige , , , , , TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

23 Tabel 6 Procentvis fordeling af avlstæver på fodercentraler og farvetype Fodercentral Black Mahogany Brown /Glow Pastel Pearl Silverblue Beige Sapphire White Diverse Jaguar Violet Blue Cross Iris Øvrige mink Sole Minkfoder A/S 7,66 21,99 50,06 0,39 4,75 4,41 1,16 6,16 1,61 0,01 0,09 0,18 1,52 Sydvestjysk Pelsdyrfoder 8,77 15,86 52,96 0,25 5,34 3,49 0,92 7,01 2,04 0,01 0,02 0,03 3,29 Fodercentralen "Limfjorden" 4,40 8,35 62,16 0,45 6,22 6,04 1,21 8,58 1,37 0,00 0,01 0,03 1,19 Holstebro Fodercentral 15,48 18,35 33,82 1,13 6,53 7,97 1,40 10,65 2,41 0,01 0,10 0,19 1,96 Fodercentralen Vendsyssel A.m.b.A 3,24 5,27 72,78 0,50 6,61 2,96 0,97 6,12 0,84 0,01 0,07 0,00 0,65 Sjællands Pelsdyrfoder A.M.B.A. 11,83 8,91 42,66 1,06 7,23 6,56 3,34 13,49 2,15 0,03 0,29 1,59 0,86 Bording Minkfodercentral 13,08 13,93 32,20 0,55 8,42 12,05 1,77 10,51 2,02 0,03 0,07 0,19 5,18 Minkfodercentralen "Vildsund" 17,01 15,51 28,06 1,03 8,61 8,65 4,80 11,82 1,66 0,00 0,83 0,86 1,15 Minkfodercentralen Lemvig 18,69 15,04 37,34 0,67 3,97 3,15 2,75 15,07 1,17 0,04 0,00 0,06 2,06 Minkfodercentralen Tværmose 12,91 19,30 35,52 1,36 5,89 9,07 2,24 10,83 2,25 0,04 0,00 0,12 0,47 Hvalpsund Minkfodercentral 12,56 11,92 43,01 1,31 10,96 7,58 1,23 6,01 2,61 0,06 0,00 0,18 2,58 Nordjysk Minkfoder A/S 2,13 4,20 74,59 2,37 4,93 1,51 0,97 6,09 0,80 0,00 0,10 0,00 2,30 Producerer selv foder 22,22 22,22 28,89 0,00 0,00 13,33 0,00 13,33 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Bornholms Minkfoderfabrik 6,29 17,20 35,85 0,47 0,36 6,36 2,32 30,21 0,90 0,00 0,00 0,00 0,04 Tabel 7 Antal avlstæver Ræve Castor Rex Chinchilla Procentvis forskel fra 2009 til 2010 Tabel 8 Antal chinchillafarme Antal chinchillaavlstæver Gennemsnitlig farmstørrelse chinchilla SP NP MP FSP Hele landet I tabel 5 kan du se nærmere på, hvordan farvetype-sammensætningen varierer mellem de forskellige landsdelsforeninger både i procent og absolutte tal. Tilsvarende kan du i tabel 6 se farvetype-sammensætningen fordelt på fodercentral. Ræve, Castor Rex og Chinchilla Tabel 7 viser udviklingen i avlsdyrbestanden i ræve, Castor Rex-kaniner samt chinchilla over de seneste 10 år. Der er tale om store procentvise forandringer i både ræve- og kaninbestanden, men da der sidste år kun var 81 kaniner, så skal der ikke mange dyr til, før det giver store procentvise forandringer. Det væsentligste i denne tabel er, at rævebestanden fortsat falder og chinchilla-bestanden stiger. I Tabel 8 kan du se, hvorledes chinchillaerne holder status quo på antallet af farme. Til gengæld stiger antallet af avlstæver og dermed også den gennemsnitlige farmstørrelse. Der er nu næsten chinchilla-avlstæver i Danmark, hvilket med 69 farme giver en gennemsnitlig farmstørrelse på 253. Nr. 5. juni

24 kvalitetsklumme Fremtidig kvalitet = overlevelse? KVALITET Af Tommy og Brian Vemmelund Vores mening er, at der ikke må være tvivl om, at danske avlere fortsat skal være førende på punkter som størrelse, kvalitet, hårlængde, opsortering og antallet af producerede skind for at kunne bevare en merpris. Merprisen er nødvendig for at bevare erhvervet i fremtiden. Det er der nok ikke noget nyt i for de fleste, men hvad kan der så gøres? For det første skal auktionshuset roses for alle de tiltag, der allerede findes, og ikke mindst evnen til at opsortere og markedsføre vores produkt med en merpris til følge. Dette er til stadighed nødvendigt. Det skal dog ikke blive til en sovepude for avlerne. Der skal jo være et produkt fra vores side, som er bedre end andres. Hvad er så vigtigt for den enkelte avler? Det kan siges kort: store, gode skind. Her skal det siges med det samme, at når vi skriver store, så mener vi ikke vægt. Det kan sagtens lade sig gøre at avle efter strækevne i en mink. De ting, der påvirker dette mest, er kvalitet, herunder antallet af uldhår og lange slanke mink i burene. Det optimale vil jo være at avle på de mink, der går i str. 50 fra gram. Dette siger vi også ud fra de udfordringer, vi står over for med hensyn til burstørrelser og dyrevelfærd. Vi skal som erhverv ikke til at omgås de regler, der hedder gram i burene for enkelte dyr. Har vi råd og plads til større bure? Derudover kan denne type mink være medvirkende til at finde de mere fodereffektive dyr. Dette skal vi som avlere også til at tage seriøst med tanke på nye miljøregler og foderpriser. Vi kan også godt tænke os at rejse spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte avler tjener mest på mange ordinære mink eller færre gode. Tænk, hvis prisen på Kopenhagen Fur var 170 kr. pr skind, og man ikke har en merpris. Hvor mange kan overleve det? Derimod kan en merpris for gode skind på op til 50 kr. være nok til en forholdsvis sund forretning. Her kan nævnes etagebure, som, vi mener, skal bruges som en buffer på farmen frem for en produktionsform. Derudover er mulighederne mange for at forbedre prisen på sine dyr - herunder avlsdyr. Der kan det være en god ide at købe mange, lidt billigere produktionsrigtige dyr for de avlere, der ikke matcher den danske gennemsnitspris - eventuelt en flerårig aftale. Hvorimod andre avlere vil få mere glæde af færre, men bedre dyr. Når man så har indkøbt dyr, skal man sørge for at få brugt disse og deres afkom bedst muligt. Så hvis man er i tvivl, vil vi anbefale at søge rådgivning og sorteringshjælp fra Kopenhagen Fur, sælgerfarmen eller en anden kompetent avler. Ydermere kan man se på sin typefordeling - er der andre mere rentable typer end brune mink? Noget af det vigtigste for prisen er desuden pelsningen. Her er det både skrabning, taning og tørring, der tænkes på. Hvorfor spare en mand i pelstid, hvis fortjenesten er bedre med en større omhyggelighed i alle processerne? Desuden er det vigtigt for vores renommé over for opkøberne med en grundig skrabning og tørring. Det er dem, der betaler mere for de danske skind end de udenlandske. Sluttelig vil vi opfodre alle avlere til at være åbne og hjælpsomme over for hinanden - og ikke mindst over for nye avlere. Her kunne man overveje erfagrupper på tværs af foreningerne for at ensarte produktionen. Derudover skal vi tænke meget på det forestående generationsskifte i dansk pelsdyravl. Antallet af mink produceret i Danmark skal bevares, for at vi fortsat kan være dominerende på alle fronter. Da vi har det svært på miljøsiden og svære udvidelsesbetingelser kan det blive vanskeligt, hvis ikke vi alle gør en indsats for at bevare de eksisterende farme. Udfordringen fra vores synspunkt bliver altså både at producere mange skind, med de forhold vi har og får i Danmark, men stadigvæk de bedste. 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

25 Multipumpen_1side_april /04/11 6:50 Side 1 EL-MOVER med fælder El-Mover Tekniksbeskrivelse Træk: 2 WD batteri: 24 Volt / 75 amp AGM L x B x H: 265 x 71 x 100 cm Kap. ca. 35 fælder + stabling. EL-MOVER med 2 moduler + 42 rør 1 rørmodul + 21 rør Løse rør til moduler EL-MOVER med 2 hvalpekasser til udsætning af hvalpe. Hvalpekasse til udsætning af hvalpe. Kombi-vognen bruges til flytning af dyr og hvalpe ved brug af rør / flyttefælder eller hvalpekasser Kombi-vogn med 2 rør & flyttefælder Kombi-vogn med 2 hvalpekasser Nr. 5. juni

26 Tema nordamerika NORDAMERIKAS PELSMARKED HAR MANGE ANSIGTER Intet pelsmarked har så mange forskellige målgrupper, som det nordamerikanske, og det, der sælger i New York, går ikke an i Vancouver. Svære odds for producenterne, men til gengæld stiger detailsalget igen. 26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

27 I nord går man mere med mørke farver, mens de i syd gerne vil have levende farver. Det skyldes det varmere klima, og at der er mange afroamerikanere i syd. De kan godt lide farver. Gisele Paul, direktør i Dino Gaspari marked AF MICK MADSEN MIM@KOPENHAGENFUR.COM FOTO: PIERRE ROUSSEL Der findes ikke noget pelsdetailmarked med så forskelligartede forbrugere som det nordamerikanske, og brugen af pels afhænger fuldstændig af, hvor på kontinentet forbrugerne befinder sig. Det er helt klart, at østkysten er meget forskellig fra vestkysten. Intet pelsmarked er så segmenteret som det nordamerikanske. Her er stadig et marked for brune helkåber, siger udstillingsdirektør Lina Romano fra Fur Council of Canada, som arrangerer den nordamerikanske pelsmesse North American Fur & Fashion Exposition (NAFFEM) i Montreal, Canada. Forklaringen er den simple, at befolkningsammensætningen i Nordamerika er kompleks med mange forskellige etniske grupper, og samtidig betyder de store afstande og forskellige temperaturer, at modetendenserne bliver mere regionale end nationale. I New York skal det være sort, Chicago er mere til rødt. I Vancouver ville de aldrig købe noget med en hætte. Der er de mere konservative som i Toronto, men man kan sælge varer med mønstre i Vancouver, fordi der er en stor kinesisk befolkningsgruppe, siger Zuki Balaila, som producerer færdigvarer i Montreal og sælger til mere end 100 butikker verden over. Gisele Paul, som er direktør i Dino Gaspari, et high-end pelsmærke, som sælges i mere end 300 butikker i Canada og USA, er enig. 75 pct. af vores marked er i nord, men vi er nødt til at have noget for alle kategorier. I nord går man mere med mørke farver, mens de i syd gerne vil have levende farver. Det skyldes det varmere klima, og at der er mange afroamerikanere i syd. De kan godt lide farver, siger Gisele Paul. NAFFEM North American Fur & Fashion Exposition er den største messe for hele modeindustrien i Canada og holdes hvert år i Montreal. I år var der 96 udstillere 6 mere end i pct. af udstillerne var canadiske, 22 pct. var fra USA. Blandt de resterende var der bl.a. udstillere fra Danmark, Italien og Spanien. Det samlede antal gæster på NAFFEM 2011 var 3.622, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til pct. af køberne var fra USA, mens 52 pct. var fra Canada. De resterende var især europæiske kunder. 41 pct. af udstillerne rapporterede efterfølgende, at de havde solgt mere end sidste år, mens 26 pct. sagde, at de solgte på niveau med pct. af udstillerne mente, at salget havde været vanskeligere end året før. Se alle udstillerne på Kilde: NAFFEM Summary Report 2011 Nr. 5. juni

28 Tema nordamerika Pelsproducent Zuki Balaila og udstillingsdirektør Lina Romano på NAFFEM i Montreal. Under messen modtog Zuki Balaila Fur Council of Canada s pris Maurice Memorial Award, der gives for bidrag til en positiv opfattelse af den canadiske pelshandel. DETAILSALG PÅ VEJ TILBAGE Ifølge tal fra The Fur Information Council of America (FICA) steg pelsdetailsalget i USA med 3,1 pct. i 2010 i forhold til året før. Det bringer den samlede værdi af detailsalget op på 1,3 mia. amerikanske dollar, hvilket svarer til knap syv mia. danske kroner. Mink er den mest populære pelstype og repræsenterer 70 pct. af detailsalget. I Canada blev der ifølge Fur Council of Canada (FCC) solgt pels for yderligere 300 mio. canadiske dollar eller godt 1,7 mia. kr. i Kombinationen af en kold vinter og pels som en stor modetrend har arbejdet sammen om at øge pelssalget, siger FICA-direktør Keith Kaplan, der mener, at værdien i virkeligheden er større end FICA-tallene viser. Som i resten af verden er salget af pelstilbehør i USA stigende, og de små pelsstykker, der bliver solgt via andre distributionskanaler end de traditionelle pelsdetailhandlere, bliver ikke rapporteret nogen steder og optræder derfor heller ikke i statistikkerne. Oven på den globale økonomiske krise, ser pelsdetailsalget således ud til at være på vej tilbage. Der er dog et stykke op til rekordåret , hvor der i USA blev solgt pelsvarer for 1,82 mia. USD især pga. en kold vinter. Butiksejerne synes at være blevet mere optimistiske. Jeg tror, de er ved at komme sig over forkølelsen. De hoster stadig, men det bliver bedre, siger Zuki Balaila. 2 Pelsdetailsalget i USA Salg i USD (milliarder) 1,75 1,5 1,25 1 0,75 0,5 0, År 28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

29 Over 100 forskellige redskaber på lager Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet Gylleskraber Kalkspreder Sandspreder Højtryksrenser Rendeskraber Gravearm Dobbelt halmrive Sakserive Rotorklipper Nr. 5. juni

30 Tema nordamerika Topdesigner i New York VIL HAVE korthårede DANSKE mink J. Mendel hører til blandt de absolut mest eftertragtede luksustøjmærker i verden, hvor Hollywoods filmstjerner står i kø for at bestille kjoler. Pelsen, der bruges, er dansk. Pelsmode TEkst og foto: RASMUS PALSGÅRD RPB@KOPENHAGENFUR.COM New York er i mange henseender verdens navle, også når det gælder mode. Findes det, findes det her. Især pels er eftertragtet i New York, hvor klimaet er egnet til pels, og amerikanernes forhold til pelsdyravl er væsentligt mere afslappet end i flere europæiske lande. Derfor var det oplagt, da chefdesigner Gilles Mendel femte generation i J. Mendel flyttede firmaet fra Paris til New York i 80 erne. Dansk Pelsdyravl møder ham blandt Manhattans skyskrabere på 7th Avenue, hvor hele firmaet er centreret med kontorer, designstudier og systuer. J. Mendel anses for at være ét af de mest luksuriøse designmærker i modebranchen, ikke mindst på grund af den megen pels, der pryder kollektionerne. Det interessante er, at stort set 100 procent af denne pels kommer fra Kopenhagen Fur. Minkskindene fra Kopenhagen Fur er af allerhøjeste kvalitet, og udvalget i de forskellige typer er stort. Det er tydeligt at fornemme, at produktionen bliver taget seriøst, og at avlerne har stor forstand på det, de laver, siger Gilles Mendel. Det opsigtsvækkende er i høj grad også, at J. Mendel nu benytter de korthårede skind fra Danmark en skindtype, hvor amerikanerne ellers altid har haft ry for at producere den bedste kvalitet. De korthårede typer fra Kopenhagen Fur har givet det sidste element til den luksuriøse materialekvalitet, vi benytter, siger Gilles Mendel. Givtigt samarbejde Gilles Mendel gik i februar 2010 ind i et kreativt samarbejde med Kopenhagen Studio, hvilket tilskuerne fik et flot eksempel på under Copenhagen Fashion Week tilbage i februar. Gilles Mendel har GILLES MENDEL Er femte generation i familievirksomheden J. Mendel. Har designet kostumer til New York City Ballet Er bl.a. Liza Minelli og Demi Moores foretrukne designer. Er oprindeligt handelsuddannet med en MBA i business. været i København flere gange for at udvikle nye ideer i selskab med buntmagerne på Kopenhagen Studio. Jeg beundrer Kopenhagen Fur og er meget glad for samarbejdet. De er førende inden for nytænkning og inspiration. Med J. Mendels lange erfaring med pels er det et samarbejde, som begge parter får noget godt ud af, siger han. J. Mendel er i øjeblikket så eftertragtet, at systuerne ikke kan følge med efterspørgslen på specialbestillinger. Skuespillere og andre kendte personligheder står i kø for at få fingrene i Gilles Mendels design, men de må altså væbne sig med tålmodighed. På den røde løber har blandt andre Demi Moore og Cameron Diaz været klædt i kreationer fra J. Mendel. Det er med til at give samarbejdet en vigtig signalværdi for Kopenhagen Fur: Gilles er en god materialeambassadør for os. Han demonstrerer på fornemmeste vis, hvordan man kan bruge vores pels. Han er innovativ, og han har formået at transformere J. Mendel fra et pelshus til et decideret modehus på allerhøjeste niveau, siger Partnerships & Alliances Manager hos Kopenhagen Fur, Natia Linneman. 30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

31 Gilles Mendel er chefdesigner og har det fulde overblik over kollektionernes detaljer. Pelspåsætninger findes på en lang række af hans kjoler. Nr. 5. juni

32 Tema nordamerika Unge amerikanere har taget stilling til fordel for pelsmoden. Pels tilfører en luksuriøsitet, som unge gerne vil have. Modelfoto 32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

33 unge amerikanere vil have pels Forældreoprør, skepsis over for antipels-bevægelsen og ikke mindst udbuddet af lettere pelsdesign er årsager til, at flere unge køber pels. forbrug af RASMUS PALSGÅRD Pels har etableret sig som en stærk del af den luksuriøse mode, og det tiltrækker de unge forbrugere. Det drejer sig om personer helt ned til år, der har sparet op til deres første stykke pelsbeklædning, siger Keith Kaplan, direktør for Fur Information Council of America. Der findes ingen statistikker for aldersudviklingen blandt pelskunder, men en række kilder i New York, som Dansk Pelsdyravl har talt med, fortæller uafhængig af hinanden, at forbrugergruppen af unge mennesker er voksende. Én af forklaringerne er, at pels i dag bliver brugt til tilbehør og i mindre stykker på veste og jakker, hvilket gør beklædningen mere tilgængelig rent prismæssigt. Pels giver det luksuriøse præg, som de unge efterspørger. Vi ser det også hos de nye, yngre designere. De har ikke altid råd til at lave store frakker, der udelukkende er lavet af pels, så de starter i det små med hatte, pelspåsætninger og lignende. Designerne ved, at pels bringer deres kollektioner noget luksus, siger Jenny Roberts, Public Relations Director hos Pologeorgis i New York, som syer pelse for en lang række designere, blandt andet Michael Kors. Keith Kaplan fortæller, at en vigtig årsag til det øgede forbrug er, at pels er gået fra at være en selvstændig beklædningstype til at være en del af det samlede modebillede. De unge har taget stilling Der er også en anden meget væsentlig faktor. De amerikanske unge sympatiserer ikke med antipelsbevægelserne. De har regnet deres dagsorden ud, og de køber den ikke. Den modstand, der er tilbage, findes i forældrenes generation, og den går de unge imod, siger Keith Kaplan. J. Mendel er ét af de luksusmærker, som er begyndt at lave lettere design til unge, og chefdesigner Gilles Mendel tøver ikke med at bekræfte tendensen. Jeg oplever unge mennesker, der tilbeder mig som Gud. Det er lidt voldsomt, men det fortæller i hvert fald, at pels er accepteret og meget eftertragtet, siger Gilles Mendel. pels i usa I 1985 var der 42 pelsdesignere i USA. I dag bliver pels brugt af mere end 400 designere. 88 pct. af amerikanerne siger, at dyreretsbevægelsen ingen indflydelse har på, om de vil købe pels eller ej. 86 pct. af amerikanerne støtter individets personlige frihed til selv at beslutte, om de vil gå med pels. 85 pct. af USA s pelsdetailbutikker er små, selvstændige virksomheder. Hovedparten af USA s befolkning støtter dyrevelfærdstankegangen. Højst tre pct. lever efter dyreretsfilosofien. Kilde: Fur Information Council Of America Nr. 5. juni

34 Tema nordamerika STÆRK TRO PÅ NYT PROJEKT Til efteråret lancerer danske Camilla Stærk sin nye kollektion til New York Fashion Week det bliver dog på en ganske utraditionel vis. mode tekst og foto: RASMUS PALSGÅRD I det kreative kvarter NoHo på det sydlige Manhattan i New York bor en dansker, der har gang i et kreativt, nytænkende projekt. Hun bor på Bond Street, og navnet er Stærk, Camilla Stærk. Til efteråret vil hun, ligesom en lang række andre designere, lancere sin kommende kollektion under New York Fashion Week, men metoden bliver en helt anden. I stedet for et traditionelt modeshow med modeller på en catwalk, har Camilla Stærk besluttet at lave en film, som bliver vist i en biograf under modeugen. Kopenhagen Fur støtter projektet, som blandt andre involverer topprofessionelle folk i form af en filminstruktør, en komponist og en balletkoreograf. Filmmediet er meget kreativt, og det giver mig mulighed for at fortælle en historie, som går dybere end blot at vise mine kollektioner. Der bliver smuk dans og musik, og jeg glæder mig til at arbej de sammen med de dygtige kunstnere. Når filmen er præsenteret, bliver den lagt på nettet, og Camilla Stærk forventer, at det vil skabe omtale, som vil vare længere end et almindeligt modeshow. NEW YORK GAV STÆRK PELS-LYSTEN TILBAGE Camilla Stærk er faktisk en gammel kending hos Kopenhagen Fur. I 2001 vandt hun Den Gyldne Pelsnål; men hun boede i London, hvor hun i de følgende år lagde arbejdet med pels på hylden, fordi man dér er ret skeptiske over for brug af pels. De seneste fem år har hun boet i New York, og det har givet hende lysten tilbage. Newyorkerne har et langt mere afslappet forhold til pels, og de er ikke bange for at vise deres holdninger via moden. Tilmed er klimaet oplagt til pelsmode, og newyorkerne elsker alt, hvad der har med Skandinavien at gøre. Derfor bliver min markedsføring også med fokus på, at jeg laver dansk design, siger Camilla Stærk. At dansk design er efterspurgt understøttes i høj grad af områdets mange forretninger med B&O, BoConcept og danske designmøbler. Camilla Stærk fremviser det ene af to pelsdesign i den kommende kollektion, her i Pearl mink. Den kommende kollektion indeholder to overdele i henholdsvis Black og Pearl, som Camilla Stærk lagde sidste hånd på i maj måned. Designet er meget klassisk og henvender sig til primært til kvinder på 25 år og opefter. 34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

35 CAMILLA STÆRK Har designet tæpper, badekåber og slippers til det helt nye hotel Bella Sky Comwell, der ligger ved Bella Center i København. Indretningsdesign er ikke nyt for hende. Camilla Stærk har tidligere designet for blandt andre Normann Copenhagen. Har tidligere haft mærket Camilla Stærk under Bestseller. I dag er hun solo med flagsskibsbutik i New York, hvor hun har boet i fem år. Hendes ligger tøj ligger prismæssigt på niveau med Marc by Marc Jacobs og Rick Owens. Vandt Den Gyldne Pelsnål i Læs mere på Nr. 5. juni

36 Tema nordamerika NOVA SCOTIA DROPPER BLACKGLAMA-MINKENE 16 år med plasmacytose har tæret på kvaliteten af de sorte mink i Nova Scotia. Nu vil en række avlere skifte de sorte stammer ud med brune. Avlsdyrene kommer fra Danmark. AVLSARBEJDE tekst og foto: MICK MADSEN MIM@KOPENHAGENFUR.COM Det var nervepirrende dage for Jonathan Mullen. Sammen med tre andre Nova Scotia-avlere og en enkelt fra Prince Edward Island havde Jonathan Mullen investeret i parrede, brune tæver fra Danmark plus et privatfly til kroner til at fragte dyrene. Det tog sin tid at få tilladelse fra myndighederne i to lande til at transportere minkene, men 16. april landede tæverne i Halifax. Plasmacytose har tilføjet så stor en risikofaktor til vores forretninger, at vi var nødt til at gøre noget, og der er masser af Nova Scotia-avlere, som allerede er skiftet over til de brune. Vi får måske 15 dollar mindre på salget, men det giver stor sikkerhed i produktionen, siger Jonathan Mullen, som fortæller, at interessen for de danske avlsdyr er helt enorm. Den ene Nova Scotia-avler efter den anden har ringet til ham for at spørge til de danske dyr, for plasmacytose er et stort problem, som alle på en eller anden måde har haft berøring med. Over tid er det som at sidde ved Blackjack-bordet du kommer til at tabe. Der er ret mange her i Nova Scotia, som ønsker at udvide produktionen, men plasmacytose har sat en stopper for det. Havde det ikke været for det gunstige marked, havde det allerede været slut, siger Jonathan Mullen, som er helt sikker på, at der vil blive bestilt flere avlsdyr fra Danmark. For de danske dyr er fantastiske: Jeg er meget imponeret. Der er lagt et helt utroligt stykke arbejde i at lave disse mink. Det er bare perfekte dyr, siger Jonathan Mullen, som i første omgang vil De brune tæver fra Danmark skal bruges til at fremavle korthårede, brune og plasmacytosefri stammer. I 16 år har der været plasmacytose på Nova Scotia, og over årene er kvaliteten på varemærket de sorte mink bare dalet og dalet. SIKKERHED I PRODUKTIONEN Brune mink har stærkere helbred end de sorte mutationsmink, fordi den brune mink er den oprindelige, naturlige mink, som alle farvemutationer stammer fra. Derfor har brune mink større genetisk variation end andre minktyper, og det gør minkens forsvar mod sygdomme stærkere. Det er meget sandsynligt, at indavl med deraf følgende mindre genetisk variation er en væsentlig del af plasmacytose-problemet på Nova Scotia. Samtidig har canadiske forskere konstateret, at der findes dyr, som er modstandsdygtige over for plasmacytose, og de fem avlere på Nova Scotia og Prince Edward Island ønsker alle at parre modstandsdygtige brune mink med de danske dyr. KAN MAN AVLE EFTER PLASMACYTOSE-fri MINK? Canadiske pelsdyrforskere har i flere år arbejdet på at finde en måde at selektere for mink, der er resistente over for plasmacytose-virus. Projektet fokuserer på at udnytte den naturlige modstandskraft mod plasmacytose, der ser ud til at findes i nogle mink, til at kontrollere infektionen. - Vi prøver på at finde dyr, som er i stand til at bekæmpe virus, efter det er blevet inficeret præcis på samme måde, som du bekæmper virus, når du er blevet forkølet. Vi har set adskillige af sådanne dyr, siger Hossain Farid, som forsker ved Nova Scotia Agricultural College og står i spidsen for projektet. Det umiddelbare problem er dog at identificere de resistente mink. Den eneste tilgængelige metode i øjeblikket er at udsætte hele farmen for virus, og det er selvsagt ikke en holdbar løsning. Pelsdyrforskerne i Canada arbejder derfor på at udvikle værktøjer og teknologier til at identificere de plasmacytose-resistente mink, men Hossain Farid kan endnu ikke sige noget om tidshorisonten. 36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

37 De fire største avlere på Nova Scotia producerer over minkskind om året. Jonathan Mullen er en af dem med en produktion på ca skind om året. avle efter brune Velvet-mink i halvdelen af sin produktion, der er på ca skind. Allerede i sæsonen efter vil antallet af brune skind overgå de sorte. BLACKGLAMA ER FRA NOVA SCOTIA Som i det meste af Nordamerika har Nova Scotia ellers overvejende produceret sorte mink. Den berømte jet black - mink, med korte hår, tæt underuld og et blåligt skær blev oprindeligt fremavlet i Nova Scotia, og alle sorte mink i verden, inklusive de berømte Blackglama-mink, som sælges i auktionshuset i Seattle, har deres oprindelse i Nova Scotia. Nordamerikanerne og især Nova Scotia har en dyb og rodfæstet tradition for de sorte mink, og derfor er det en slags kulturskifte, der er ved at gå i gang i det østlige Canada. Den første Nova Scotiaavler, der for alvor begyndte at avle brunt på grund af plasmacytose er Peter Hill, som bor i samme plasmacytoseramte område i det vestlige Nova Scotia, som Jonathan Mullen. Han er nu på sin tredje hvalpesæson næsten udelukkende med brune mink. Jeg kunne ikke rigtig tjene penge på de sorte mink. Opdræt af sorte mink fungerer bare ikke her i området, så jeg tænkte, at de brune ville vise sig at være sejere, og det er de også, siger Peter Hill, der har del i de importerede tæver. Den høje kvalitet, som de danske mink bidrager med, skal kombineres med de modstandsdygtige brune, men langhårede, dyr, Peter Hill har i forvejen. På den måde håber han at finde en rentabel vej ud af problemerne med plasmacytose. De danske dyr har han kun lovord til overs for. De har virkelig tyk pels. Det er smukke mink, siger Peter Hill, som har avlstæver fordelt på to farme. Så vidt vides, er der aldrig blevet importeret danske mink til Nova Scotia før traditionelt har det været den anden vej rundt. Men de brune mink fra Danmark kan komme til at sætte et eksempel til forfølgelse. Lyset tænder oppe i folks hjerner. Der er en masse mennesker, som viser stor interesse for det her, siger Jonathan Mullen, som ser et skifte i Nova Scotiaavlernes tankegang. Ingen har rigtig tænkt på, at brune mink også kan være korthårede, og med plasmacytose-problematikken i tankerne er det simpelthen nødvendigt med et alternativ til de sorte mink - og det er gået op for avlerne, som vil holde rigtig godt øje med, hvad der sker hos de fem avlere, der har importeret danske avlsdyr. Jeg vil lave mine dyr så perfekte som muligt, inden de rammer 340 (pelseri på Nova Scotia, red.), for der vil være hundredvis af øjne, der kigger på dem, siger Jonathan Mullen. Nr. 5. juni

38 Tema nordamerika med en gammel RÆV PÅ SKINDJAGT Mød Barry Jordan. Den nordamerikanske pelsdyrbranche er hans bukselomme, og nu plukker han canadiske og amerikanske skind i NAFA og American Legends baghaver. For Kopenhagen Fur. Skindindsamling Tekst: MICK MADSEN MIM@KOPENHAGENFUR.COM foto: jesper clausen og MICK MADSEN Langs Nova Scotias velplejede landeveje findes der alle mulige slags skilte. Enkelte valgplakater har overlevet de tre dage siden valget 1. maj, et skilt proklamerer Ingen færge, ingen forretning, mens atter et skilt fortæller, at der et sted i nærheden foregår et garagesalg. Jeg skal snart have mit eget garagesalg. Jeg har alt muligt lort, siger Barry Jordan. Over årene har han brugt meget tid på at købe antikviteter, særligt i London. Jeg elsker at sælge, jeg får et kick ud af det. Det er på en måde også det, vi gør. Vi sælger bare en service, siger han. Siden august 2010 har Barry Jordan været ansat af Kopenhagen Fur til at samle skind ind i Nordamerika, og det er en direkte udfordring til Seattle-baserede American Legend Auctions og North American Fur Auctions (NAFA), som har hovedkvarter i Toronto, Canada. Indtil nu har de to auktionshuse siddet tungt på alle nordamerikanske skind og henter desuden hvert år flere millioner skind i Europa, især i Polen og Holland. Nordamerikanske minkavlere producerer i alt 5,1 mio. mink. Sidste år blev af de amerikanske skind solgt i det danske auktionshus. Jeg kom sent i gang for Kopenhagen Fur, men vi nåede at lave lidt ballade, siger Barry Jordan, kort før han passerer en afkørsel til sit eget hjem i Kentville tæt ved Nova Scotias nordlige kyst. For en skindindsamler i Nordamerika er Nova Scotia noget nær det optimale sted at bo. Regionen, hvis areal er fire gange så stort som Danmark, har den mest intensive minkproduktion på hele kontinentet og producerer 1,4 mio. minkskind om året på ca. 120 farme med sikkert sigte efter endnu flere. På Nova Scotia er ca. halvdelen af avlerne under 40, og de fleste af dem, Barry besøger i begyndelsen af maj måned, siger, at de gerne vil udvide produktionen. Det er ikke urealistisk, at produktionen er fordoblet om 10 år, lyder det over hele Nova Scotia. SEATTLE OG NAFA BETALER 30 DOLLAR Vi er nødt til at blive større for at have råd til os begge, siger Gail Morse, en smilende dame i 40 erne. Barry Jordan har taget plads i hendes køkken i The Valley i det nordvestlige Nova Scotia. Tapetet i køkkenet har mønstre med lyserøde blomster. Terriner, kander, kopper og tallerkner, der står på hylder og borde og hænger på vægge, har mønstre med lyserøde blomster. Gail Morse bor alene sammen med sin næsten voksne søn, og driver en farm med avlstæver. Barry Jordan vil gerne have fat i nogle af skindene. Ved du, hvad du betaler i salgsafgift i år? spørger Barry henover en kaffekop, som ikke er fra det fine stel med blomster, men mere til brug for bekendte som bare kommer forbi. De amerikanske auktionshuse kræver typisk en salgsafgift på 6 pct. af salgsprisen, hvilket for tiden 38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

39 BARRY JORDAN Født 1946 i London. Han er 65 år. Bor i Kentville, Nova Scotia, med sin tredje kone. Har en datter og fem børnebørn i London. Startede i pelsbranchen hos Hudson s Bay Company i London i Har både sorteret, ledet en indleveringscentral og været chef for kvalitetsafdelingen hos North American Fur Auctions i Toronto. Har arbejdet som Area Manager for Kopenhagen Fur i Nordamerika siden august Nr. 5. juni

40 Tema nordamerika svarer til 4,5 canadiske dollar eller godt 24 kr. - pr. skind. Kopenhagen Furs flade afgift på 8,5 krone svarer til ca. 1,5 canadiske dollar. Jeg kan godt lide ideen om at sælge til dig, men jeg er nødt til at have det der hvalpeforskud. Hvor meget betaler I? spørger Gail Morse og Barry svarer, at Kopenhagen Fur udbetaler 15 dollar pr. skind. Det er ikke nok. Seattle og NAFA betaler 30 dollar, lyder det prompte fra Gail Morse. Finansiering og kredit er spørgsmål Barry ofte møder på farmene. Mens Kopenhagen Fur har en gennemsigtig handelspolitik med faste forskud og salgsafgifter, er de nordamerikanske auktionshuse indstillede på at handle. Store avlere kan ofte få rabat på salgsafgiften, ligesom auktionshusene selv har ydet lån til for eksempel nye farme eller udvidelser til gengæld for en leveringsaftale, naturligvis. Barry spørger Gail Morse, om hun kender til Farm Credit, det statslige canadiske finansieringsselskab for landbrugsbedrifter. Det gør hun. NAFA administrerer hendes Farm Credit-lån mod en rente på 3 pct. og sikkerhed i dyrene. Hvis Barry kan få Gail til at gå direkte til Farm Credit kan hun måske leve med et lavere hvalpeforskud, og uden NAFA som administrator er renten kun på 1 pct. Til gengæld skal sikkerheden stilles i ejendommen, og det gør risikoen lidt større. Men Gail Morse er interesseret i Kopenhagen Fur. Salgsafgiften er betydelig lavere, og det papir med sæsonens auktionspriser fra København, Seattle og Toronto, som Barry har i sin inderlomme, viser desuden, at Kopenhagen Furs auktioner ofte trumfer de nordamerikanske prismæssigt. Det her er året at gøre det, for indtil nu har vi været bundet op. Jeg vil gerne tale med dig igen, så snart jeg har overstået hvalpetællingen, lover Gail, efter at hun har vist Barry nogle af redekasserne. Hun noterer ikke døde dyr. Jeg synes, det er vigtigere, at bruge tiden på at passe dyrene, siger Gail. Den næste avler, Barry besøger i The Valley, har hørt, at Kopenhagen Fur holder betalingen tilbage mere end tre uger efter salget. Det er Barrys Jordans udfordring i en nøddeskal. De nordamerikanske avlere kender simpelthen ikke det danske auktionshus. København er i Danmark? Jeg troede, det var omvendt, siger en avler. ET LIV I PELSBRANHCEN Barry Jordan bander mere end den gennemsnitlige amerikaner, og det er muligvis, fordi han er brite. Han blev født 30. april 1946 i det sydlige London, og London skulle også føre Barry i armene på den internationale pelshandel. Dengang var Hudson s Bay Company verdens største pelsauktionshus og sorteringen alene fyldte fire etager på Upper Thames Street i det centrale London tæt på Sankt Pauls Cathedral. Hudson s Bay søgte unge mænd mellem 18 og 25 til at sortere mink, wild fur og ræv og den 12. oktober 1967 gik en ung Barry Jordan ind i hovedkvarteret i London, hvor han straks fik en elevplads. Jeg forlod det aldrig. Jeg har været i pelsbranchen lige siden, siger nu 65-årige Barry Jordan, som startede med at tælle bisamrotte-skind i London, men snart fik han lov til at sortere og kvalitetsvurdere rigtigt. Og han har haft hænderne i de fleste pelstyper: mink, 40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

41 Hudson Bay Nova Scotia Chicago ræv, swakara, bjørn, new zealandsk pungdyr, coyoteræv, ulv, egern. Findes der noget, du ikke har sorteret? Barry lægger hovedet let på skrå og tænker over spørgsmålet i adskillige sekunder, inden han svarer, at han aldrig har sorteret russisk zobel. Han er nem at tale med. Mens Barry styrer sin platinum-farvede Nissan Rogue mod sydvest ned ad hovedvej 101 langs Nova Scotias nordlige kystlinje, fortæller han historier fra de gamle dage, da han lærte namibierne at sortere swakaraskind i Windhoek, og om russiske avlere, der gemte vodka i kasserne med mink, for at få sortererne i London til at få netop de russiske skind klar til den næste af årets syv London-auktioner. Han fortæller om kvinder, han mødte undervejs, kgb-agenter, som holdt opsyn med polske sorterere i London, og om festlige personligheder i den internationale pelsbranche fra dengang, verden var mere kulørt og mindre politisk korrekt. Barry Jordan stod midt i det hele, for Hudson s Bay-hovedkvarteret Beaver House var den internationale pelsbranches navle. Han elsker pelsbranchen, fordi den hele tiden forandrer sig. Alle bygninger rundt om Beaver House var pelshuse. Man kunne altid se folk gå rundt på gaden med et bundt skind, siger Barry Jordan, som rejste med, da Hudson s Bay Company i 1973 flyttede hovedkvarteret til Winnipeg i Canada. Barry blev på pelssiden, da pelsdivisionen i Hudson s Bay Company blev solgt fra og senere blev til North American Fur Auctions (NAFA) med base i Toronto. Næsten 30 år i Canada har betydet, at Barry er på fornavn med så godt som alle avlere i Nordamerika. I auktionshuset i Glostrup er han blevet kaldt Nordamerikas Iwan Santin, fordi han er et udadvendt menneske, der kan tale med hvem som helst. Gerne over en kop øl og altid med stor faglighed om den interesse, han deler med avlerne, nemlig skindenes kvalitet. MINKAVLERNES WEYMOUTH Den firehjulstrukne Nissan nærmer sig landsbyen Weymouth i Nova Scotias nordvestlige hjørne. Firehjulstrækket kom til sin ret i vinter, som angiveligt var den hårdeste i Nova Scotia i 30 år, Nr. 5. juni

42 Tema nordamerika men det er også et fornuftigt køretøj, når asfaltvejene hører op. Det her er det landlige Nordamerika, hvor religion og konservatisme er forankret i kulturen. I Weymouth har stort set hele befolkningen en eller anden form for tilknytning til minkavl, og Barry advarer Dansk Pelsdyravl om at holde igen med bandeordene nogenlunde samtidig med, at bilen passerer den første af ca. 40 farme i området. Det store samtaleemne i Weymouth er de drægtige, brune tæver, som blev fløjet ind til Nova Scotia fra Danmark i april, og Barry spørger straks til de danske mink, da endnu en køkkensamtale bliver indledt. Denne gang med Jonathan Mullen, en ambitiøs avler på 33 år, som har del i de importerede tæver. Det er en let samtale at holde i gang Jonathan Mullen er begejstret for de danske mink. Jeg kan allerede se, at hvalpene er korthårede. Jeg har set noget lignende før på sorte mink, men det var tilbage i 80erne. Jeg var meget ung dengang, siger Jonathan Mullen. De brune mink er en investering i fremtiden. Nova Scotia, især Weymouth, hvor farmene ligger tæt, er plaget af plasmacytose. De brune mink er stærkere, end de sorte, som ellers er typiske for Nova Scotia, og Jonathan Mullen vil gerne opbygge en stærk, brun og plasmacytosefri stamme. Det er en åbning for Barry Jordan. Papirerne i Barrys inderlomme viser, at brune mink får de bedste priser på Kopenhagen Furs auktioner, og Jonathan Mullen er stærkt fokuseret på forretningssiden. Han studerer papirerne grundigt, mens Barry Jordan giver en ærlig analyse af årets auktioner. I år handler det ikke om, hvor man sælger, men hvornår man sælger. Hver auktion har været bedre end den foregående, siger han, men Jonathan Mullen er klar over, at Kopenhagen Fur over en længere periode henter højere priser end de nordamerikanske auktionshuse i hvert fald på alt andet end sorte mink. Jeg er overbevist om, at København er det bedste sted at sælge de brune, siger han, men Barry lukker ikke nogen aftale med Jonathan Mullen i dag. Mullen er med en produktion på ca skind en af de store avlere, som de nordamerikanske auktionshuse er særligt interesserede i. Måske har Mullen fået direkte hjælp til finansieringen af de senere års udvidelser, måske er han blevet tilbudt en fordelagtig salgsafgift, men Barry er ligeglad. Han har fået plantet et frø hos forretningsmanden Jonathan Mullen, som fremover satser på brune mink. Desuden betyder nordamerikanernes strategi med særaftaler til udvalgte avlere, at dørene til de mindre farme åbnes for Barry Jordan og Kopenhagen Fur. De gør en person glad, men gør 10 andre vrede. Den fornemmelse jeg har fra de mindre avlere er, at de mener, København er mere fair. Vi behandler alle ens, det betyder ikke noget, om du er stor eller lille, siger Barry. Det er blandt andet fordi Barry Jordan altid tog sig tid til de små avlere, da han arbejdede for NAFA, at han er så populær i avlerkredse. FRA DEN ENE SIDE TIL DEN ANDEN Ipod en er altid med Barry Jordan på rejse. Han sætter den til bilens stereoanlæg og lytter til rockmusik under de lange ture på landevejene. Eller også får han læst højt. Jeg downloader bøger, fortæller han. I øjeblikket lytter han til en biografi om lederen af den kommunistiske revolution i Cuba, Che Guevara. Er du socialist? 42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

43 HUDSON S BAY COMPANY VERDENS ÆLDSTE PELSHUS I 1668 henvendte de to franske handelsmænd Pierre Esprit-Radisson og Médard des Groseilliers sig til en gruppe forretningsmænd i Boston, Massachussets i det nuværende USA. Radisson og Groseilliers havde hørt fra Cree-indianerne, at der var en frossen sø i den nordligste del af kontinentet, og området var efter sigende et eminent område for jagt på pelsdyr. Søen var Hudson s Bay, og Bostonhandelsmændene var positive over for at finansiere en ekspedition til den nordlige ødemark. Den 2. maj 1670 blev Hudson s Bay Company (HBC) oprettet og med kongebrev fra Storbritanniens kong Charles II, fik virksomheden monopol på al handel med indianere i et område på 3,9 mio. kvadratkilometer. Hudson s Bay Company er i dag det ældste aktieselskab i Nordamerika og en af verdens ældste aktive virksomheder. Pelseksporten til Europa var af uvurderlig betydning for grundlæggelsen af Nordamerika, og HBC's monopol strakte sig helt ind i 1800-tallet. Jægere tilknyttet Hudson s Bay Company var de første til at udforske og udvikle Californien helt ned til San Francisco-området. I dag er HBC først og fremmest modervirksomhed for en række store butikskæder, herunder The Bay, Zellers, Home Outfitters og Fields. På ironisk vis lagde HBC sig på knæ for dyreretsbevægelsen i begyndelsen af 1990erne, og stoppede pelssalget i alle HBCbutikker. I 1997 ændrede virksomheden dog holdning og begyndte igen at sælge pels. Selve pelsdivisionen med indsamling og salg af rå skind blev solgt til ræve- og minkavlerne i Canada det senere North American Fur Auctions (NAFA) i Jeg var engang, siger Barry med et smil, der indikerer, at han er helt klar over, at hans politiske standpunkt over årene er skiftet fra den ene side til den anden. I dag er Barry Jordan konservativ, og flere gange på turen diskuterer han det netop overståede parlamentsvalg med avlere. Det blev til en overvældende valgsejr til De Konservative, som nu ikke længere skal arbejde med en mindretalsregering, og både Barry og Nova Scotia-avlerne er vældig tilfredse med den udgang. Især er Barry tilfreds med, at New Democratic Party, NDP, tabte magten i Nova Scotia. De har intet udrettet. Efter to år efterlader de Nova Scotia som én stor omgang rod, mener Barry om Canadas svar på Socialdemokratiet. Om aftenen træder Barry ind i Haley s Lounge, baren i stueetagen på hotellet Rodd Grand Yarmouth, hvor Barry Jordan har overnattet med jævne mellemrum siden Bartenderen Cory hilser hjerteligt på Barry. Det er en hyggelig bar, men den er stor, og størrelsen gør, at baren virker tom, selv om der er otte gæster. Her plejede at være helt fyldt med handelsrejsende og amerikanske turister. NDP ødelagde en masse handel, da de tog statstilskuddet fra hurtigfærgen fra Maine (USA, red.), siger Barry. Lige udenfor, skråt over lyskrydset, ligger en mørklagt butik med store vinduer ud mod gaden. Over vinduerne kan man stadig se konturerne af de bogstaver, der en gang for ikke så længe siden, var skruet på facaden. FOODLAND, stod der på skiltet, men nu bidrager den tomme butik sammen med jævnt spredte til salg -skilte bare til indtrykket af en by i tilbagegang. Finanskrisen har i de hele taget sat sine aftryk over hele Nova Scotia. Adskillige savværker langs landevejene er tømt for arbejdere. Fiskeriet ligger underdrejet, især hummerfiskeriet er i problemer. De hårdføre jernmænd, som danske tv-seere har kunnet følge på dramatiske fisketogter i reality-serien Livfarlig fangst på Discovery Channel, har oplevet, at hummerpriserne faldt fra 7-8 dollar til det halve. Det er svære tider for de fleste i Nova Scotia, men ikke for minkavlerne. Fra 2005 til 2010 er værdien af minkeksporten steget fra 270 mio. kr. til 473 mio. kr., oplyser Nova Scotia Departments of Agriculture, Fisheries and Aquaculture. Det er en stigning på 77 pct. på de fem år, hvor minkavl samtidig har overhalet alle de andre landbrugsgrene, der er så vigtige for et randområde som Nova Scotia. En tredjedel af Nova Scotias landbrugseksport er nu mink. Kun blåbærbranchen kommer tilnærmelsesvis tæt på med en eksport på 392 mio. kr. De andre gæster i Haley s Lounge har godt hørt historierne om de gode priser på minkskind. I en tid, hvor økonomien rammer bunden, er minkavl den gode historie, og Nova Scotia-medierne har spredt nyheden. Chris Boyd Foreman, en tagdækker, som er så fuld, at han er svær at forstå, har lige lagt tag på for en minkavler. Et sjældent lyspunkt i en tid, hvor folk ellers ikke bruger penge på nye tage, klager han. Barry jubler højt og larmende. Store og små fladskærme i Haley s Lounge viser finalespil fra den nordamerikanske ishockey-liga, og Vancouver har bragt sig foran mod Nashville fra USA. For første gang er der udsigt til, at to canadiske hold kan mødes i finalen. Barry er Vancouver-mand. I 1987 flyttede han fra det østlige Canada til Vancouver på vestkysten for at lede en indleveringscentral for Hudson s Bay Company. Nr. 5. juni

44 Tema nordamerika Da pelsmarkedet kollapsede i 1990, flyttede han tilbage til Toronto. På det tidspunkt forsvandt mange gode kræfter fra pelsindustrien. Masser af mennesker forsvandt dengang. Jeg er bare en af de overlevende, siger Barry senere i bilen. Det øsregner i Weymouth-området, og Barry vinker til en sort pick-up, hvis fører forsvinder i det grå. Hernede vinker du til alle, for du kender dem formentlig, siger han, mens han styrer Nissan en fra oplandet mod selve Weymouth. Barry vil spise frokost på Weymouth Diner, for det er det lokale samlingspunkt for minkavlere, og på Weymouth Diner er der gode chancer for at sprede budskabet om Kopenhagen Fur til flere avlere på en gang. Barry bliver ikke skuffet. SEATTLE-LAND Det er ikke til at se på Jason Mullen, at han er en af Nordamerikas mest succesfulde minkavlere. Brillerne er ikke designet af smarte folk fra New York, og kasketten med Blackglama-logoet sidder en anelse skævt på hovedet. Nova Scotia er Seattle-land. 90 pct. af Nova Scotia-skindene bliver solgt hos American Legend Auctions på USA s vestkyst. Minkavlerne Jason Mullen og Randy Sabine samt Earl Prime, som er direktør i pelseriet 340, har spist frokost, da Barry træder ind i Weymouth Diner. Dybstegt fisk og dybtstegte pommes frites. Barry bestiller det samme. Der bliver sludret lidt om løst og fast, inden Barry tager fat i papirerne i inderlommen. Jeg har tilfældigvis de her papirer med, siger Barry og kan ikke lade være med at grine. Det er efterhånden blevet lidt af en joke, at Barry tilfældigvis har nogle papirer i inderlommen, som viser, at Kopenhagen Fur matcher eller overmatcher de nordamerikanske auktionshuse på prisen. Jason Mullen er Jonathan Mullens far, og han har også del i de importerede tæver fra Danmark. Han er ikke blevet millionær ved at spille på de forkerte heste, og de brune mink kan være vejen til flere Mullen-skind i København. De studerer alle Barrys auktionstal, men ingen så intens som Jason Mullen. Han er en mand af få ord, men der er aktivitet bag brillerne, mens han nærlæser papirerne fra Barrys inderlomme. Ifølge Barry tog det ham mere end 10 år at komme nogenlunde tæt på Jason Mullen. PENSION EFTER DØDEN nordamerikanske skind til Danmark i næste sæson. Det er Barry Jordans personlige mål, men det kan sagtens blive flere, mener han. Det første år på landevejene for Kopenhagen Fur har først og fremmest betydet, at mange nordamerikanske avlere nu ved, at der er et auktionshus i Danmark, som har et bedre tilbud. Der var ikke rigtig nogen, som overvejede at sende til København, før jeg begyndte at tale med dem, siger Barry. Samsorteringen på Kopenhagen Fur er også et salgsargument for Barry, men ikke i øjeblikket. Lige nu er det stærkeste argument den flade salgsafgift i København. De høje priser gør det dyrt at sælge via de nordamerikanske auktionshuse. Jeg talte med en avler, som betalte dollar i salgsafgift sidste år. Det er nok til at ansætte to medarbejdere, siger Barry. Han tror, at NAFA og Seattle med tiden kommer til at revidere deres prispolitik og gå over til en flad afgift. Det begynder at gå op for de nordamerikanske avlere, at København er et bedre tilbud, og han ved fra sine kilder i branchen, at de to auktionshuse er yderst opmærksomme på Kopenhagen Furs tilstedeværelse i det nordamerikanske. De føler sig begge to truede af os. En masse af gutterne derude klager over salgsafgifterne, og NAFA får en hård tid med avlermøderne til efteråret. I Seattle siger de, at Kopenhagen Fur er en større trussel, end NAFA nogensinde har været, fortæller Barry. Nova Scotia-turen er ved at være forbi. I næste uge tager Barry færgen til Prince Edward Island, senere i år tager han turen over grænsen til USA for første gang for at samle skind ind som Kopenhagen Fur-mand. Der er masser af kvalitetsskind at hente i Nordamerika, men det er et kolossalt område at dække for en enkelt mand. For Barry er det dog en god udfordring, og han kan godt lide Kopenhagen Furs måde at gøre tingene på. Til den første samtale i København gjorde Torben (Nielsen, red.) det meget klart for mig, at vi behandler alle ens. Det kan jeg godt lide, siger han. Hvornår har du tænkt dig at gå på pension? En dag. Jeg siger som Warren Buffet. Jeg trækker mig tilbage fire år efter min død. 44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

45 AMERICAN LEGEND AUCTIONS NORTH AMERICAN FUR AUCTIONS NAFA har rødder i Hudson s Bay Company verdens ældste pelshus, der blev grundlagt i Salget foregår i Toronto, Canada. NAFA har haft forskellige ejere, men ejerkredsen består i dag af Canada Mink Breeders Association, Canada Fox Breeders Association, American Mink Council og NAFA Wild Fur Shippers Council. Auktionshuset udbød ca. 3,5 mio. nordamerikanske skind i sidste sæson. Derudover blev der solgt ca. 2 mio. skind fra Europa, primært Polen og Holland. Blev grundlagt under navnet Seattle Fur Exchange i Oprindeligt var det en byttecentral, hvor guldgravere fra Alaska kunne bytte Alaska-pels med mad, tøj og redskaber. Auktionshuset ligger i Seattle, Washington. Står bag det berømte luksusbrand Blackglama et mærke som i dag også sidder på solbriller, håndtasker og parfumer. Er en andelsforening, som er 100 pct. ejet minkavlere i USA og Canada. Udbød i sidste sæson ca. 2,7 mio. nordamerikanske skind. Desuden blev der solgt europæiske skind, især fra Holland, Sverige og Polen. LOVKRAV PÅ VEJ TIL CANADAS PELSDYRAVLERE Efter 18 år med regler om pelsdyravl, som udelukkende har været vejledende, er der nu rigtige lovkrav på vej til minkog ræveavlere i Canada. Den canadiske regering, forskere, dyrlæger, dyreværnsforeninger og branchen selv arbejder i øjeblikket på regelsættet, hvis omdrejningspunkter vil ligne det, som danske avlere kender. Burstørrelser og indretning, dyrevelfærd og miljø vil være sikre emner i loven, som formentlig bliver vedtaget i foråret eller sommeren Der er gået 18 år, og tingene udvikler sig, nye ideer opstår. Vi mener, at det er godt, at den canadiske regering udviser lederskab på området, og vi ønsker at være i stand til at forsikre forbrugerne om, at mink og ræv bliver opdrættet forsvarligt i Canada, siger vicedirektør i Fur Council of Canada, Alan Herscovici. Blandt canadiske avlere er holdningen dog mere blandet. Især miljø er et varmt emne i øjeblikket. Jeg er ikke så meget for alt det med regler, men hvis du ikke makker ret, mister du din licens. De har fat i kraven på os, siger minkavler Gail Morse fra Nova Scotia. I øjeblikket er der et sagsanlæg på vej mod en række Nova Scotia-avlere, som mistænkes for at være de store miljøsyndere i en sag om kraftig forurening af flere søer i Nova Scotia. En enkelt avler har ledt al sin gylle direkte ud en sø, der støder op til farmen. Det går bare ikke. Hvis vi vil have lov at være her, skal der styr på de ting. Omverdenen vil ikke finde sig i, at vi forurener naturen, siger minkavler Brian Mullen, Nova Scotia, som også sidder i bestyrelsen for den canadiske avlerforening, Canada Mink Breeders Association. Syd for grænsen, i USA, er der lignende lovkrav på vej. Nr juni april

46 Tema nordamerika Storkunde: NORDAmerikanske skind er stadig bedst De amerikanske topskind er stadig de bedste på markedet, siger Ritchie Tax. Han er den ene af tre brødre i familievirksomheden Klondike, som er den største køber på Kopenhagen Furs auktioner. Sidste år købte Klondike ca. tre millioner skind til en værdi af godt en mia. kr. Det til trods er han ikke i tvivl om, at han stadig foretrækker de nordamerikanske topskind, men der er en grund til, at Klondike køber de fleste af virksomhedens minkskind i Danmark. De danske skind nærmer sig i høj grad kvaliteten på de amerikanske, og så er den generelle kvalitet bedre. Der er væsentligt større udsving fra top til bund på de amerikanske skind. De danske avlere er virkelig kommet efter det i de seneste år, siger Ritchie Tax. HØJ KVALITET I DANMARK GØR SAMSORTERING ATTRAKTIV Kopenhagen Furs satsning med at samle minkskind ind i Nordamerika, er i høj grad et resultat af den markante kvalitetsforbedring i den danske produktion de senere år. Vi har været lidt tøvende med at starte i USA og Canada, fordi det bærende hos os er samsorteringen, og mange nordamerikanske avlere sætter pris på avlerlotmodellen, siger adm. direktør i Kopenhagen Fur Torben Nielsen. Kvaliteten i den danske produktion er imidlertid blevet så god, at værdien af avlerlot-modellen er blevet udvandet. Kunderne efterspørger store, ensartede partier, og de senere år har de store partier fra Danmark trumfet hovedparten af de amerikanske skind på kvaliteten. udgør måske 20 pct. af den samlede produktion. Netop de 20 pct. er måske de eneste skind, der er relevante at sælge i avlerlot. De eksisterende vil klare sig langt bedre, hvis de samsorteres med den danske produktion. Derfor er samsorteringen, set fra et nordamerikansk synspunkt, langt mere attraktiv end for 10 år siden, siger Torben Nielsen og peger på, at den effektive sortering i Glostrup kan gøres billigere samtidig med at avlerne får en bedre afregning. Desuden kan salget spredes over fem auktioner, og det mindsker sårbarheden over for usikkerhed i markedet. For auktionshuset betyder tilgangen af amerikanske skind, at udbuddet af skind med høj kvalitet bliver endnu mere attraktivt for kunderne: Vi må erkende, at de nordamerikanske avlere fortsat producerer nogle fantastiske skind, men den gruppe Kunderne ser en fordel i at have et stort udbud. De vil gerne effektivisere deres køb, siger Torben Nielsen. 46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

47 Vi er klar til vaccinationerne er du? Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste Minkdyrlægerne Niels Holst Sommer Tekniker M: T: E: LVK s vaccinationsteam, med landbrugstekniker Niels Holst Sommer i spidsen, er din garant for en seriøs og ansvarsfuld vaccinering i overensstemmelse med de regler og planer der er lagt for din farm. Er du interesseret i at høre mere om LVK minkdyrlægerne og vores vaccinationsteam, så ring til os eller klik ind på Dyrevelfærd Forståelse Løsninger Viden Effektivitet Sund fornuft! Faglighed Balance Helhed Økonomi Mening Innovation Sikkerhed Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste Minkdyrlægerne Fynsvej 8, DK-9500 Hobro T: Nr. 5. juni

48 Tema nordamerika BEAUTIFULLY CANADIAN- MEDLEMMER 2011 Zuki Nobel Euroline Wolfie Starlight Furs Dino Gaspari Luna Jean Crisan Paula Lishman International Natural Furs International Musi 48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

49 CANADA HAR SUCCES MED EGEN PELS-LABEL Varemærket Beautifully Canadian har eksisteret siden 2004 og er blevet en succes i bl.a. Kina. markedsføring AF MICK MADSEN MIM@KOPENHAGENFUR.COM Det var konkurrencen fra de kinesiske pelsproducenter, der startede varemærket Beautifully Canadian tilbage i Vores industri begyndte at lide under den kinesiske konkurrence, og det gik op for mig, at ingen af de canadiske pelsproducenter havde et brand. For det meste er det små familieforetagender, som ikke har de økonomiske midler til at markedsføre deres produkter, siger Teresa Éloy, kommunikationsdirektør i Fur Council of Canada og initiativtager til Beautifully Canadian-programmet. Ud af disse erkendelser voksede ideen til et fælles canadisk pels-varemærke, og syv år senere er Beautifully Canadian nået langt ud over det nordamerikanske marked, som det oprindelig var tænkt til. Mærket forhandles nu bl.a. hos en række kinesiske pelsdetailhandlere, ligesom der er planlagt markedsføringstiltag i Rusland. Beautifully Canadian fungerer som et kollektivt varemærke for canadiske pelsproducenter. Kriterierne for at kunne bruge Beautifully Canadian-mærket er, at produktet enten skal være produceret i Canada, designet af canadiere eller være lavet af canadisk pels eller en kombination af de tre ting. Medlemmerne får for eksempel adgang til billboards (store, udendørs reklameskilte, red.), som Fur Council of Canada køber stort og billigt ind af, hvorefter de canadiske producenter kan købe pladsen til indkøbspris af Fur Council of Canada. For kr. kan en pelsproducent eksempelvis få billboard-plads i en måned et centralt sted i Montreal. MERE MODE I PELSPRODUKTIONEN Organisationen uddanner også hvert år butikspersonale, så de ansatte bliver bedre til at sælge varemærket, og Fur Council of Canada får også hvert år lavet seks forskellige modeller for indretning af butiksvinduer, som detailhandlere, der forhandler Beautifully Canadian, kan benytte kvit og frit. Detailhandlerne får desuden adgang til en professionel fotobank, hvor de frit kan bruge billederne i egne annoncer, forudsat at de forhandler den fotograferede pelsvare, og at detailhandleren i øvrigt sætter Beautifully Canadian-logoet på annoncen. En af de helt store udfordringer var fra begyndelsen at få markedsføringen drejet over på mode. Vi ønskede at sælge pels, som var mere ready to wear, stilfuld og kommercielt salgbar. Vi følte, at pels skulle være mere impulskøb. Det skulle være en del af modetankegangen, siger Teresa Éloy. Derfor er uddannelse af pelsproducenterne også en del af Beautifully Canadian-pakken, og hvert år bliver medlemmerne uddannet i de seneste tendenser i pelsmoden. Teresa Éloy vil ikke sætte tal på værdien af Beautifully Canadian-varemærket og nøjes med at konstatere, at indsatsen bestemt har betalt sig. For fire år siden gik Beautifully Canadian så ud på det internationale marked, og ifølge Teresa Éloy er varemærket ved at blive godt etableret i Kina. Det gik op for mig, at velhavende kinesere virkelig gerne vil købe importerede varer. De er altid bange for, at det, de køber, er kopivarer, siger Teresa Éloy. Derfor lancerer Fur Council of Canada til efteråret et såkaldt autencitetsprogram i Kina, hvis simple formål er at garantere, at produktet rent faktisk er fra Canada. Hvert enkelt stykke Beautifully Canadian-beklædning, som sælges i Kina, får tildelt et unikt nummer. Efterfølgende kan forbrugeren taste nummeret ind på Beautifully Canadian-hjemmesiden, hvorefter forbrugeren kan printe et autencitets-certifikat. Beautifully Canadian har, afhængig af årstiden, medlemmer, og for at administrationen af det fælles canadiske varemærke ikke skal blive for besværlig, bliver der heller ikke flere medlemmer foreløbig, fortæller Teresa Éloy. Nr. 5. juni

50 Kopenhagen Fur Pelsgolf 2011 Alle golfspillende avlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet inviteres til årets Pelsgolf. Torsdag den 25. august i Trehøje Golfklub Meget højt på listen over Danmarks bedste baner ligger Trehøje Golfklub seks kilometer uden for Vildbjerg, mellem Herning og Holstebro. Banen stiller store krav til præcision, men sandelig også længde fra teesteder, og hvor banens egne forhindringer ikke er nok, bidrager vinden til at gøre golfrunden til en oplevelse. Visse steder vækker banen mindelser om de bedste canadiske skovbaner. Banens første hul er af Golfmagasinet blevet kåret til Danmarks bedste lange hul. Deltagelse Alle pelsdyravlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet kan deltage. For at være med i Pelsgolfmatchen skal du være med lem af en golfklub, og dit registrerede handicap må højst være 44. Mødetidspunkt og spilleform Alle deltagere møder senest kl til fælles morgenbord, og der vil være kanonstart i umiddelbar forlængelse af morgenmaden. Pelsgolf vil blive spillet som Stableford i fire rækker fra A til D. Matchfee Matchfee inkl. morgenbord, frokost og kaffe efter matchen er på i alt kr. 475,00. overnatning inden matchen Vi har forlods reserveret et antal værelser på Hotel Vildbjerg (få km fra golfbanen) fra onsdag den 24. august til torsdag den 25. august. Opholdet er inkl. en tre-retters menu onsdag aften og koster kun kr. 545 pr. person i dobbeltværelse og kr. 750 pr. enkeltværelse. Der vil være fælles middag onsdag aften kl Spil om onsdagen den 24. august Klubben har tilbudt en særlig lav greenfee på kun kr. 175 for dem, som vil prøvespille banen om onsdagen. Vi har forlods reserveret starttider fra kl. 9 til 10 og fra kl til 12. Banen lukker onsdag kl. 16 på grund af en klubmatch med gunstart, hvilket betyder at der kun kan spilles frem til kl. 16. Alle starter efter kl. 12 er derfor med gratis greenfee, da man ikke kan nå at spille en fuld runde. Vi glæder os til at se rigtig mange glade pels golfspillere til endnu en hyggelig dag på golfbanen. Tilmelding På Kopenhagen Furs hjemmeside: (link på avlersiden) eller til Søren Gersløv, Kopenhagen Fur, tlf mobil Ved tilmeldingen bedes du oplyse navn, adresse, hjemmeklub, medlemsnummer og aktuelt handicap (hcp). Alle deltagere vil et par dage før matchen modtage et brev med startlisten samt kuvert til betaling af matchfee, som afleveres ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligeledes sætte startlisten på Kopenhagen Furs hjemmeside, så snart den er klar. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 5. juli Vi støtter Pelsgolf 2011 professionel til skindet 50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

51 Stort udvalg af minkredskaber TMT CENTRET A/S Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler: Anker Bjerre A/S, Holstebro Bredebro Maskinhandel ApS Brønderslev Maskincenter Farsø Maskinhandel Glamsbjerg Maskincenter Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie Se mere på: Hans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev Helms TMT-Centret A/S, Herning Helms TMT-Centret A/S, Sorø Helms TMT-Centret A/S, Århus Helsinge Maskinforretning A/S Hjallerup Maskinforretning ApS Hjørring Maskincenter Ny mini fra Holmsland Maskinforretning Kolding/Gravens Maskinforretning Kædeby Maskinforretning A/S, Humble Lemvig Maskinforretning Mertz A/S, Nakskov Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg FOPS [falling object protective structure] ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer. Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M Møller Andersen ApS, Rønnede Møller Andersen ApS, Sakskøbing O. Søndergaard & Sønner, Otterup Roskilde Traktorlager A/S Støvring Maskinforretning Vejrup Maskincenter, Bramming Vemas A/S, Vejle Se mere på: Model moms Model moms Model HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde hk 247 cm 1200 kg cm 210 cm hk 280 cm 1400 kg cm 210 cm Leasing med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år. Nr. 5. juni

52 SÆLGERFinansiering af minkfarme Der findes andre muligheder for at finansiere købet af en minkfarm end den traditionelle via realkredit- og pengeinstitut. Finansiering med sælgerpantebreve kan være en fordel for både køber og sælger. finansiering Rådgivningschef Hans Henrik Møller, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG En forudsætning for fortsat at opretholde en minkproduktion i Danmark er, at det bliver muligt at få solgt nuværende minkfarme til nye og yngre kræfter. Den aktuelle finansielle situation gør det svært for unge at finansiere købet og den efterfølgende drift af en minkfarm. Artiklen har særlig fokus på mulighederne for sælgerfinansiering og i mindre grad på den traditionelle finansiering gennem realkredit og pengeinstitut. Sælgerfinansiering og især sælgerpantebreve har for mange en odiøs klang som noget, man som sælger skal holde sig fra. Men den aktuelle finansielle situation gør det nødvendigt at tænke kreativt, og som sælger kan det være nødvendigt at tage en risiko, hvis sælger ønsker den optimale pris for sin ejendom og minkfarm. Hvis sælger ikke ønsker denne risiko, vil alternativet ofte være enten en væsentlig lavere pris, eller at sælger slet ikke får solgt. Yderligere skal man lige huske miljøreglerne om kontinuitet i produktionen. Hvis man over tre år har en lavere produktion eller slet ingen produktion, sænkes eller bortfalder produktionsretten på ejendommen, og det kan ende med at blive en udgift til at fjerne farmen i stedet for. Det næste er, at bruge de skatteregler, som er gældende, hvor der nu f.eks. er fradrag for den faste ejendom. Og ud fra denne vur- realkreditinstituttet selv fastlægger på tab på sælgerpantebreve, men desværre dering kan der ydes op til 70 pct. i lån. ikke fradrag for kurstabet hos køberen. I praksis for minkfarme er det primært værdien af jord og stuehus, der indgår i Realkredit vurderingen og kun i begrænset omfang Realkreditlån er lån med sikkerhed i fast værdien af minkhallerne. Dog således at ejendom, og en finansieringskilde der stålbuehaller ofte sættes til højere værdi har fungeret i Danmark og dansk landbrug i mange år. Realkreditfinansiering minkfarmen udgør den væsentligste del end træhaller. For en ejendom, hvor sker ved at realkreditinstituttet mod pant af aktiverne, vil låneprocenten oftest i ejendommen sælger obligationer og være mindre end de 70 pct., og en del af provenuet herfra udbetales til låntageren. Realkreditinstituttet er således kun som er den maksimale løbetid. lånet gives over år og ikke 30 år, formidler af lånet og finansieres med det administrationsbidrag, der lægges på Ligeledes udbyder realkreditinstitutterne renten. en række forskellige lånetyper med variabel rente, renteloft og fast rente samt Mulighederne og størrelsen på realkreditlån afhænger af den vurdering, som afdragsfrie lån i 10 år eller annuitetslån. forskellige afdragsprofiler som f.eks. sælgerpantebrev Pantebrev, der som led i en ejendomshandel udstedes af køber til sælger med pant i den handlede ejendom. Det underliggende lån udgør sammen med udbetalingen restfinansieringen, når der er optaget realkreditlån. Pantebrevslånet afvikles som et annuitetslån. I dag som regel med fire årlige terminer. Et sælgerpantebrev er kendetegnet ved en pålydende rente samt en afdragsprocent. Summen af disse to procentsatser udgør lånets årlige ydelsesprocent. Pantebrevet er uopsigeligt fra kreditors side indtil udløb, mens debitor når som helst kan opsige det helt eller delvist. I sælgerpantebrevet er der normalt en ejerskifteklausul, i henhold til hvilken der skal erlægges et gebyr eller et ekstraordinært afdrag inden for en aftalt frist efter et ejerskifte. Der kan endvidere være klausuler vedrørende omprioritering, lånoptagelse mv. Sælgerpantebreve kan frit handles, og dette sker normalt til kurser under pari, hvorved renten tilpasses markedsrenteniveauet samt de specifikke risikoforhold. 52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

53 Ved valg af lånetype skal man som låntager afveje risiko i forhold til ydelse på lånet. Jo lavere ydelse her og nu, jo større risiko for stigende ydelser. Pengeinstitut Pengeinstitutter har flere produkter til finansiering virksomheder, herunder også minkfarme. Ofte deles finansieringen fra pengeinstitutter op i anlægslån og driftskreditter (kassekredit). Anlægslån er et lån, hvor løbetid og afdragsprofil er aftalt på forhånd. Renten på anlægslån kan både være variabel og fast. De fleste lån er med variabel rente, men det er muligt at aftale en fast rente i hele eller dele af lånets løbetid. Ulempen ved en fast rente er, at der eventuelt skal betales en overkurs, hvis man ønsker ekstraordinære afdrag eller indfrielse af lånet. Det er også muligt at tage et valutalån, hvor man typisk udnytter, at renten er lavere i andre valutaer, men til gengæld har en kursrisiko. Mest kendt er nok lån i schweizerfranc, hvor renten er lavere end for danske kroner. Desværre har mange låntagere oplevet stigende kurs på schweizerfranc, og den sparede rente kan lige nu ikke opveje tabet på den stigende kurs, når lånet skal betales tilbage. Driftskreditter er beregnet til finansiering af den daglige drift og kun i mindre omfang til finansiering af investeringer. Den nødvendige driftskredit kender man enten fra det budget, der er lavet, eller fra den erfaring, man har fået gennem årene. Pengeinstituttets sikkerheder for de lån, der er givet, er ofte et ejerpantebrev i ejendommen, der helt eller delvist dækker det samlede engagement. Yderligere sikkerheder kan være transport i afregningen af skind eller kaution fra ægtefælle eller andre. Leasing og købekontrakter er en form for finansiering til især maskiner, hvor der er sikkerhed i form af pant i det aktiv, der er givet lån til. Leasing og købekontrakter kan etableres gennem både pengeinstitutter og maskinleverandører. Leasing kan også være en mulighed ved salg af minkfarme, på den måde at køber leaser inventaret fra sælger. Forskud Hvalpe- og skindforskud er en lidt anderledes form for finansiering, idet der her er moms med i beløbene. Reelt er der tale om et á conto-salg med aftalte betingelser for, hvordan forskuddet senere bliver modregnet i salgsprovenuet på auktionerne. Uden at gå i detaljer om Nr. 5. juni

54 momsreglerne vil ofte være en fordel at tage forskud hjem i begyndelsen af et kvartal, når der er kvartalsmoms. Ved indgåelse af kontrakt om hvalpeforskud, forpligtiger man sig til at levere skindene til Kopenhagen Fur. Er der afgivet virksomhedspant til pengeinstituttet, skal der underskrives et særligt transportdokument. Skindforskud kan først gives, når skindene er indleveret, og inden udbetalingen modregnes et eventuelt hvalpeforskud. Hvalpeforskuddet har ligget på 80 kr. i gennemsnit af han/ tæve gennem de senere år. Det maksimale skindforskud ændrer sig gennem sæsonerne, men udgør som regel ca. 60 pct. af seneste auktionspris. Sælgerfinansiering Finansiering med sælgerpantebreve har været kendt i mange år, men kun forudsætninger Salgspris for ejendommen tkr. Besætning tkr. produktionsgrundlag skind, tæver fordeling af købesum standard udbud reduceret salgspris 1,5 mio. sælgerpatebrev 2 mio. tkr. tkr. tkr. jord stuehus driftsbygninger * * * Inventar * * * besætning handelspris kontant finansiering realkredit pengeinstitut sælgerpantebrev ** handelspris finansieret provenu sælger før skat provenu af sælgerpantebrev skat for sælger ejendomsavance - eksempel 200 skat skat Genvundne afskrivninger besætning provenu efter skat Provenu af sælgerpantebrev skat * beskatnings-/afskrivningsgrundlag ** kursværdi af sælgerpantebrev 1,8 mio. kr. Tabellen viser 3 løsningsmodeller for salget af en minkfarm i meget skematisk form. Udgangssituationen er en udbudspris på 6,8 mio. kr. inkl. besætning og fuld finansiering gennem realkredit, pengeinstitut. Her vil provenuet for sælger efter skat være 4,7 mio. kr. hvis bygninger og inventar skattemæssig er fuldt afskrevet og besætningen står til skalaværdi. Hvis ingen købere kan finansiere det fuldt ud og sælger tvinges til at gå 1,5 mio. kr. ned i pris bliver provenuet i stedet 3,75 mio. kr. Tredje mulighed er et sælgerpantebrev med pålydende 2 mio. kr. og en kursværdi på 1,8 mio. Dette giver i første omgang et provenu til sælger på 2,9 mio. Spørgsmålet er nu, hvad er bedst 3,75 mio. kr. i provenu og ingen risiko eller 2,9 mio. kr. og et ejerpantebrev, der over årene kan indbringe alt op til 2,0 mio. kr., med kun en lille beskatning. 54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

55 Nr. 5. juni

56 En ny finansiel dagsorden og ændrede skatteregler gør det igen aktuelt at se på mulighederne med sælgerpantebreve. været lidt brugt de senere år. En ny finansiel dagsorden og ændrede skatteregler gør det igen aktuelt at se på mulighederne med sælgerpantebreve. Den mest kendte model er et sælgerpantebrev i danske kroner, hvor der er aftalt en pålydende rente og løbetid på pantebrevet, hvorefter terminsydelserne kan beregnes. Samtidigt skal der aftales en kursværdi af sælgerpantebrevet, idet kursværdien danner grundlag for beskatningen hos sælgeren og for afskrivningsgrundlaget hos køberen. Der er nogen frihed til selv at aftale en kursværdi parterne mellem, men SKAT kan tilsidesætte denne, hvis den er åbenbart forkert. For den nye ejer af minkfarmen behandles ydelserne skattemæssigt på sælgerpantebrevet, som om det var et obligationslån. Det vil sige, at renterne kan trækkes i skatteregnskabet, mens der ikke er fradrag for afdragene, og det kurstab der har været. Modsat er sælgeren skattepligtig af kursgevinsten. Det nye på skatteområdet er, at sælgeren kan fratrække et tab på sælgerpantebrevet, hvis den nye ejer ikke kan betale ydelserne eller pantebrevet sælges til en lavere kurs, end der blev fastsat ved handlen. Sælgerpantebreve er omsættelige, hvilket vil sige, at man som låntager ikke på forhånd har indflydelse på, hvem der senere kan blive kreditor på lånet. Hvis sælgerpantebrevet laves i en fremmed valuta som f.eks. euro, har køberen også fradrag for kurstabet. Konjunkturbestemt ydelse Der er set en stigende interesse for en konjunkturbestemt ydelse på sælgerfinansieringen. Oversat til dansk: Ved lave skindpriser er der ingen eller lav ydelse og ved høje skindpriser højere ydelse. En sådan aftale kan f.eks. laves ved det, der skatteteknisk hedder Løbende ydelser, hvor ydelserne i dette tilfælde ikke på forhånd er kendt. Sælgers mål med at lave denne form for finansiering skal være at sikre et lavere nulpunkt for køber, mod at han får en større del af kagen, når det går godt. For køber er det en fordel, at en del af finansieringen er risikovillig og konjunkturbestemt. Konkret kan en aftale om løbende ydelser tage udgangspunkt i prisen på danske skind solgt på Kopenhagen Fur. Hvis skindprisen er under f.eks. 200 kr. er der ingen ydelse, stiger skindprisen over 200 kr. aftales en fordeling af det overskydende beløb. Som udgangspunkt er der ingen forrentning indbygget i aftalen om løbende ydelser, og der er ikke pant i ejendommen, hvilket stiller sælger dårligere end ved sælgerpantebrevet. En opdeling i to ejerpantebreve til henholdsvis pengeinstitut og sælger kan være en løsning i forhold til at sikre sælger sit tilgodehavende. Skattemæssigt behandles en aftale om løbende ydelser således, at der ved indgåelse af aftalen beregnes en kapitaliseret værdi af ydelserne (nutidsværdi), der anvendes som indgangsværdi på en saldo i lighed med kursværdien under sælgerpantebrevene. Efterhånden som ydelserne betales nedskrives saldoen. Fordelen ved en aftale om løbende ydelse er, at hvor der er skattepligt ved sælger, er der også skattefradrag ved køber. Uanset, hvilken model man vælger som både køber og sælger, er det vigtigt, at søge rådgivning på det meget komplekse område, der hedder finansiering og skat. I generationsskifteprojektet deltager landbrugscentrene i samarbejde med Videncentret Pelsdyr og Kopenhagen Fur om at finde de bedst mulige løsninger for handel og finansiering af minkfarme, og herfra kan der søges råd og vejledning om både skat og finansiering. På Kopenhagen Fur og Videncentrets hjemmesider er der yderligere oplysninger om generationsskifte. 56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

57 Meihotech Alu 47-GADS box 699,- Meihotech Stainless steel 47-SD box 999,- Meihotech C 4.900,- Flyttefælde 5x5 99,- Redekasser inklusiv indsatser og forlåge overbygning samlet 400,- Ny ModeL 620,- Dansk Minkinventar Tlf Vitaminer til dine mink Vitral Natur E Flydende 100% naturligt E-vitamin til mink Vitral Natur E indeholder RRR-alfa-tocopherol Det naturlige E-vitamin er dokumenteret overlegen RRR-alfa-tocopherol sikrer hvalpens E-vitaminforsyning Vitral ReproMink Flydende A-, D- og naturligt E-vitamin til mink Indeholder naturligt E-vitamin (RRR-alfa-tocopherol), der forbedrer E-vitamin status hos minkene Sikrer minkens forsyning af A-vitamin til reproduktion D-vitaminet sikrer optagelsen af calcium, magnesium og fosfor, der bl.a. er vigtig for stærke knogler Vitral B Mink Super Vitral BCE Mink Vitral E m/selen Flydende vitamintilskud til mink Agro Korns Vitral -serie er egenproducerede flydende vitaminer Nemme at håndtere og dosere Til opretholdelse af god sundhed, ydeevne og reproduktion Ring og hør nærmere eller klik ind på for mere information samt et fuldstændigt produktprogram»husk at vi også har Ammoniumchlorid på lager«skjernvej 42 DK-6920 Videbæk Tlf ak@agrokorn.dk Nr. 5. juni

58 NyT liv på farmen Denne sidste artikel fra farmen på Forskningscenter Foulum markerer begyndelsen på en ny sæson med produktion af sunde og trivelige hvalpe. Hjemme på Farmen Af Gert Richelsen, Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet Foto: Janne Hansen Det ser ud til, at den gode parringssæson, som vi oplevede, resulterer i en ligeså god hvalpningssæson. Vejret har været tørt, og tæverne har været rimelig gode til at passe deres hvalpe. Hvalperesultatet er også tilfredsstillende. Det første kuld blev født 19. april. Fødslerne blev ved helt indtil 17. maj, hvilket er det seneste, vi nogensinde har oplevet. I avlsprogrammet FurFarm kan man ikke indtaste fødsler, der sker efter 12. maj, så jeg indberetter de sidstfødte med fødselsdag 12. maj. Alle født efter 4. maj kommer alligevel ikke med i avl, så det gør ikke så meget. I intervallet fra 24 timer til tre dage efter hvalpenes fødsel bliver de talt op første gang. Ved den første tælling havde vi i gennemsnit 6,3 hvalpe pr. parret tæve og en goldprocent på 10 pct. Vi tæller anden gang i intervallet fra 21. dag til 24. dag efter 1. optælling. Der dør normalt 0,5 hvalpe pr. parret tæve mellem første og anden tælling, så vi havner nok på cirka 5,8 hvalpe pr. parret tæve i år, hvis der ikke sker noget uforudset. Vi flytter hvalpe, hvis kuldet er under tre eller over 10 hvalpe. Hvalpene flyttes til tæver med 5-8 hvalpe. Det er min erfaring, at de tæver er de bedste mødre. I skrivende stund (31. maj) har vi kun kuld med diarré, og det er fortrinsvis i Palomino. Det begyndte så småt omkring 19. maj. Vi drypper hvalpene i munden med antibiotika, og det plejer at hjælpe. Sommerens rutiner Det er en hektisk tid lige nu, og vi fortsætter med at have rigeligt at lave frem til hvalpene er sat ud to og to. Vi strør med halm, muger ud i burene og tjekker hvalpene jævnligt, især de sidstfødte. Vi begyndte at fodre på redekasselåget fra 25. maj hos de kuld, der er fra 26. april eller før. Ugen efter fodrer vi på redekasselåget hos alle, der er født inden 4. maj, og så fremdeles hver uge, indtil alle fodres på redekasselåget. Det er en rigtig stor foderklat, som kommer til at ligge på redekasselåget, men appetitten er også god. De ældste af hvalpene æder allerede nu foderet, som vi har tilsat vand, meget ivrigt. Når vi fodrer på redekasselåget går tæverne i gang med en ordentlig gang oprydning i rederne og slæber en masse halm ud i burene. Omkring grundlovsdag skal vi være ekstra opmærksomme på tæver med store kuld, da risikoen for diegivningssyge som regel viser sig på dette tidspunkt. For at råde bod på problemet sætter vi ind tidligt og giver tæverne en færdigblanding bestående af mælkesyrebakterier, druesukker, salt og mineraler blandet op i vand i skåle inde i buret. Betjening af myndighederne En af vores opgaver her i fakultetet er at betjene myndighederne, så en gang i mellem må vores forskere smide alt, hvad de har i hænderne for at løse opgaven, der ofte stilles med få dages frist. På det seneste har det været meget intenst. Der har været ikke færre end 50 spørgsmål omkring mink til fødevareministeren, justitsministeren og videnskabsministeren fra politikere i Folketinget, herunder Christian H. Hansen (UFG), Kristen Touborg (SF) og Per Clausen (EL), og to ministersamråd i Fødevareudvalget. Vores opgave er at stille med forskningsbaseret viden til ministeren, og mange af spørgsmålene runder derfor Foulum, inden ministeren svarer. Det er noget, der tager en meget stor del af forskernes tid. Denne artikel er sidste kapitel i mine fortællinger om hverdagen på minkfarmen på Forskningscenter Foulum. Det har været interessant at få lov til at bidrage, og jeg vil gerne sige tak til alle, der har fulgt med. Nr april 2011 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL 58

59 Minkhvalpene er sunde og trivelige og stadigvæk meget nuttede. Foderklatten fylder godt på redekasselåget. Tæverne bruger gerne deres rør til at få en god udsigt. Forskerne undersøger løbende, om burmiljøet kan beriges endnu bedre til gavn for minkenes velfærd. Individuel fodring på luksusklasse: Pernille Maj Svendsens minkforsøg er nu slut og resultaterne skal gøres op. Inden da får nogle af minkene de sidste rester af den kattemad fra dåse, som hun brugte i forsøget. Nr. 5. juni

60 læserbrev Læserindlæg sendes pr.e-post til adressen eller med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens adresse. Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning. jeg er skuffet over nogle af jer kommentar af Gitte Callesen, bramming Min mand og jeg købte i maj 2006 en minkfarm. Da vi købte farmen, blev vi gjort opmærksomme på den nye bekendtgørelse, som skulle være afsluttet og opfyldt pr. 31. december Det var ikke helt uvæsentligt, da 45 pct. af burrummene på farmen bestod af 8-rumsbure, som ifølge bekendtgørelsen skulle være udskiftet inden udgangen af Det blev farmen hverken dyrere eller billigere af, så da handlen var på plads, lavede min mand og jeg en handlingsplan omkring udskiftning af 8-rumsinventar. 45 pct. af farmens bure betød, at vi havde stk. burrum, som skulle udskiftes. Derudover skulle der jo også gøres et eller andet for at vi kunne opretholde det antal burrum, som vi mistede for hver 8-rumsbur, vi udskiftede til et 6-rums. Rejsen har været lang og hård. Faldende priser i år 2008 og meget lave priser i 2009 gjorde det ikke lettere for os at gennemføre vores plan. Vi har siddet i banken og hældt vand ud af ørerne og solgt vores døde bedstemødre for ikke at komme for langt bagud med vores plan. Og i det hele taget for at kunne få lov til at blive ved med at avle mink. 31. december 2010 var de fleste af burene skiftet ud. De sidste stod klar på gårdspladsen og ventede på at komme op. Der blev bygget to tredjedele af de manglende pladser, for at vi kunne opretholde de burrum, som var på farmen, da vi købte den. Den sidste tredjedel bliver bygget i år, hvilket kan lade sig gøre, hvis man planlægger i ordentlig tid. Det er for os en investering på omkring 1,2 mio. kr., for at vi i dag kan huse stk. tæver på lovlig vis. Det jeg vil med alt dette er, at jeg er sgu smadderærgerlig og skuffet over, at der er så mange avlere, som 31. december 2010 ikke har styr på deres farm i forhold til bekendtgørelsen. Der er avlere, som har haft mink i 10 og 20 år, der ikke har styr på burstørrelser og rør/hylde. De har faktisk tjent ret godt de sidste 10 år, og alligevel har de ikke investeret i dyrevelfærd. Og nu står de og kan ikke få fat i hverken bure eller redekasser på grund af efterspørgslen i hele verden. Hvorfor skal vi igennem hele rumlen igen? Skulle minkfarmerne ikke også have den ene udsættelse efter den anden, da der skulle gyllerender op? Hvornår lærer minkfarmerne at følge reglerne fra starten? Dette er bare min mening, og skulle der være andre som er af samme holdning som mig, synes jeg, at det er på tide, at vi minkfarmere, som arbejder på at få en god goodwill blandt befolkningen, træder i karakter én gang for alle. Det er sgu ikke o.k. at blive ved med at springe over, hvor hegnet er lavest, og det er bestemt ikke o.k. at tage et år mere på frihjul, bare fordi priserne er gode. Der er avlere, som er så begærlige, at de skal lige have det sidste år med, inden de lukker biksen ned. Der er dårlig reklame for resten af os, og jeg synes simpelthen, at det er u smageligt! Det er bare min mening. 60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

61 Tankoverdækning et godt tag på alle gylletanke Birkesøvej 19 DK-7850 Stoholm Tlf Markedets mest monterede type PVC-dug Automatisk udskrabning i gyllerender Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang. Mindre ammoniak fordampning. Bedre klima i minkhallerne. Mindre og lettere arbejde ved renderne. Udmugningssystemer Bagskyls- og vakuumudmugning. Automatisk udskrab i render samt gylle separering. Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg. Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg Fremløb til drikkeventiler Returvand fra drikkeventiler Drikkeventil Indbygget hvalpeskål. Minimal vandspild. Rustfri stålstift. Frostfrie cirkulationsvandingssystemer Cirkulationsvandingssystemer Med cirkulation sikres frisk tempereret drikkevand året rundt. Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand. Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! Nr. 5. juni

62 NAVNENYT Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede. HAKON LARSEN 70 ÅR Den 15. juni fyldte Hakon Larsen 70 år. Den første tid Hakon arbejdede med mink, var det som bestyrer på flere forskellige minkfarme rundt om i landet. Den sidste var forsøgsfarmen i Hundelev. I hans tid på forsøgsfarmen startede Hakon som selvstændig pelsdyravler på farmen i Vittrup. Samtidig var Hakon også meget aktiv både som dommer og udstiller på diverse skindudstillinger. Derudover blev der brugt utallige timer på forskellige bestyrelsesposter, som f.eks. lokalforeningen, Nordjyllands Pelsdyravlerforening, Dansk Pelsdyravlerforening samt i fodercentralen. Hakon er nu stoppet med at drive egen minkfarm, men er stadig en aktiv person med en masse gøremål. Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Vestvendsyssel Pelsdyravlerforening KARIN MORTENSEN 25 ÅRS-JUBILÆUM Den 28. april 2011 kunne Karin Mortensen fejre sit 25-års jubilæum hos Kopenhagen Fur. Karin har gennem årene formået at holde snavset fra døren i huset. Som assistent i Intern Service har Karin været en fast og vellidt bestanddel af husets rengøringsteam, hvor opgaverne er blevet løst til alles tilfredshed. Arbejdspladsen har skiftet karakter over de 25 år, Karin har haft sin gang i huset, men Karin har på sin stille og rolige facon formået både at være synlig og bestemt, men også at sno sig effektivt gennem de hektiske auktioner. Karin er en meget vidende og klog dame og uden diskussion en meget vellidt kollega, så når vi har diskussioner i rengøringsgruppen, så kommer der gerne nogle velovervejede input fra gruppens mest erfarne, og der lyttes altid til Karin. Kopenhagen Fur og kollegaer ønsker dig et stort tillykke med dit jubilæum og håber, at du vil være en del af vores team i årene fremover. Hanne Kirkegaard PERNILLE SCHACK 50 ÅR Chefkonsulent, cand.jur. Pernille Schack runder den 10. september det meget skarpe hjørne, enhver kvindes mareridt, nemlig 50 års-fødselsdagen. Pernille har, som efternavnet antyder, dyb rod i de kredse, hvor blodet siges at være blåt. Det er derfor også helt forventeligt, at fru Schack gennem hele livet har valgt en meget konservativ linje, når muligheden er der. Lad os begynde med valget af jura som studie. Et godt solidt konservativt studie, hvor et liv på de bonede gulve efterfølgende ligger lige for. Og hvor daværende statsminister Poul Schlüter var et godt eksempel på karrieremulighederne. I studietiden boede Pernille selvfølgelig på Christian den Fjerdes Regensen ved Rundetårn kan man andet? Efter studiet blev det landbruget der trak men dog ganske vist de store jorder, selvfølgelig: et job som jurist og erhvervspolitisk konsulent i Tolvmandsforeningen. Valg af mand tog også udgangspunkt i adelskalenderen, og vi andre i Kommunikationsafdelingen har sågar været inviteret på besøg hos svigermor på Vallø Slot. Fru Pernille Schack, Felix og de to små junkere nøjes dog i dag med beskedent at bo på Møllegården i Hørve, hvor stuehusets ganske få hundrede kvadratmeter må dække familiens behov også til selskabslivets elegance. Og her med selskabslivet når vi frem til en af fødselarens mange spidskompetencer. Pernille er Dansk Pelsdyravlerforenings netværkskvinde par excellence. Hun kender altid nogen, der kender nogen, og som derfor lige kan hjælpe med et eller andet. Og både fingerspidsfornemmelsen og kreativiteten er stor. Dette er kæmpe styrker i en erhvervspolitisk afdeling, og de danske pelsdyravlere har rigtig meget at takke Pernille for efter hendes foreløbig godt 12 år i pelsens tjeneste. Når lokummet brænder, så er Pernille med på holdet døgnet rundt. Altid med et smil og et smittende godt humør. Kære Pernille. Se frem. Der er 20 år mere derude, inden du fylder 70 og dermed kan forvente at gå på pension. Det er 20 år, som vi, der selv er lidt yngre, ser frem til med glæde. Og vi, dine kolleger, og ikke mindst alle de danske pelsdyravlere er rigtig godt tjent med, at du er med ombord på kommandobroen, når der er høj sø omkring os. Rigtig hjertelig tillykke med de 50 år. Sander Jacobsen 62 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

63 Sommerkryds Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer en rigtig god sommer. Du deltager i konkurrencen ved at finde kodeordet i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan også løses på Du kan vinde: 1. præmie: Pearl cylinderpude i Kopenhagen Platinum mink 2. præmie: Perlekæde i rødfarvet Kopenhagen Platinum mink. 3: præmie: Rødt minkhjerte med ekslusiv Kopenhagen Furnøglering Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk kuverten "Sommerkonkurrence". Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde senest den 1. september. Vinderne bliver offentligt i september-nummeret Kodeord: Navn: Kontonr.: Adresse: By: Nr. 5. juni