Kendelse fra Landinspektørnævnet

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 1992 side 29 Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 137: A, mod landinspektør L, afsagde nævnet den 20. februar 1992 følgende kendelse: (Der henvises til matrikelkortudsnit over berørte område). Ved skrivelse af 19. august 1991 har A klaget over opmåling, som landinspektør L, har foretaget vedrørende skellet mellem klagernes ejendom matr. nr. 11 b l... og naboejendommen matr.nr. 11bm smst. A har i skrivelsen til nævnet bl.a. anført:»vi henvender os til nævnet..., da vi finder afsætning af ovenstående skel, udført af landinspektør L, på ordre af ejeren af matr.nr. 11bm, B, indeholder ukorrekte oplysninger på hvilke opmålingerne er baserede. Resumé: Sagen startede med at B i oktober 89 henvendte sig til os over skellet, (umarkeret) og spurgte om ikke vi havde sneget os vel langt ind på hendes grund? Vi svarede, at det mente vi ikke og samtidig gjorde vi opmærksom på, at man altid havde betragtet skellet gående langs birkene og at der ikke var noget tilbage af skelpælene, der var sat i 1945 og 48 men var rådnet bort med tiden. På forespørgsel om vi kunne måle fra vort skel mod vej, gjorde vi opmærksom på at der ikke var nogle faste målepunkter i form af pæle, rør, mærker o.i. og gentog vor opfattelse af hvor skellet gik, men at vi selvfølgelig ville respektere en aut. opmåling foretaget for hendes regning og risiko... December 1989 modtog vi et brev fra B, med et krav om at afgive op til 70 m2 eller betale for opmåling af B's grund af landinspektør... Stillet overfor et sådant ultimatum, henvendte vi os til vor advokat... Efter en del skriven frem og tilbage... ankom landinspektør L i begyndelsen af marts 1990 for at måle op og fastsætte skel. Da jeg kendte L fra en bygningsafsætning på matr.nr. 11 bb fik vi os naturligvis en sludder, og jeg fulgte med i hans opmålinger og jeg oplevede da, at han forgæves ledte og gravede efter et skelrør på matr.nr. 11bt. Dette står, på skelafsætningsskitse...opført som benyttet ved bygningsafsætning i Dette er ukorrekt, der har aldrig eksisteret noget skelrør, idet der ved udstykningen af...gård i 1945 kun blev benyttet træpæle... Endelig er bygningsafsætning på matr.nr. afsat 14 m fra vejmidte... altså ikke med udgang i omtalte skelrør, men derimod fra fod af hæk ud mod V...vej. Under landinspektør L s opmåling gjorde jeg opmærksom på, at iflg. vort matrikelkort/måleblad... skulle skel mod 11bm ligge ca. 1 m østligere end skel i modsatte vejside mellem matr.nr. 11aæ og 11 bæ, men L afviste dette og sagde at man ikke kunne regne med matrikelkort kontaktede vi Kort- og Matrikelstyrelsen for at konsultere dem i sagen, og rekvirerede 3 måleblade... som udviser samme forskydning på ca. 1 m i østlig retning som vort matrikelkort/måleblad. Endelig har vi ved opmåling fra skelrør placeret mellem G...vej 18 og 20, matr.nr. 11au og 11ao,... kontrolleret placering af skel mellem matr.nr. 11aæ - 11 bæ, og fundet dette korrekt... Alle vore kontrolmålinger er blevet kontrolleret af landinspektør M, som ved den foretagne grovkontrol bekræfter vore målinger... Når vi har anmodet landinspektør M om at kontrollere den af landinspektør L foretagne opmåling, er det fordi vi ved et møde på landinspektør L s kontor mens sagen verserede aftalte, at når han efter anmodning fra B kom op for at sætte det sidste skelrør, ville kontrollere de mål vi var kommet frem til. Da han i april 1991, over 1 år efter den oprindelige afsætning, kom for at sætte det sidste skelrør, ville han overhovedet ikke høre på os, og til trods for vor aftale om selv at kontrollere målingen foretog ingen en sådan. Når vi sender sagen til»nævnet«, er det fordi vi p.g.a. landinspektør L s fejlagtige skelsætning, den blev dømt til at betale vor modparts landinspektør-faktura + sagsomkostninger, og det til trods for at vi iflg. L s opmålinger»kun«overskred skel med 0,63 m2, mod de op til 70 m vor modpart gjorde krav på, koster det os ca kr. for at afgive ca. 16 m2 som iflg. ovenstående retteligt tilhører os...«det fremgår af sagen, at klagerne ved dom afsagt den 5. februar 1991 af retten i... under en sag anlagt af B blev dømt til at betale kr. med nærmere angivne renter til dækning af landinspektørhonorar i forbindelse med indklagedes opmåling af skellet mellem parternes ejendomme samt delvise sagsomkostninger med kr. Landinspektør M, har i en skrivelse af 16. juli 1991 til A bl.a. udtalt:»vedr.: Matr.nr. 11 bl... Efter aftale har jeg ved en grovmåling forsøgt at sammenholde hegn med udstykningsmålene. Jeg har herved fundet, at der stort set ingen ældre skelmærker findes for parcellerne ved G...vej og V...vej. Vejene, som efter udstykningsmålene har en matrikulær bredde på 6,00 m, er i marken afgrænset af forskellige typer hegn, hvorimellem der kun undtagelsesvis kan måles 6 m. Ved pkt. A og C er fundet et skelrør og ved pkt. B en hegnsstolpe. Målene fra hegnstolpen og langs S...vej mod syd synes at give rimelig god overensstemmelse mellem hegn og udstykningsmål. Anvendes pkt. A og B som retningsgivende for flugten af

2 1992 side 30 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider vejskel for G...vej, og afstanden fra pkt. A som gældende for beliggenheden af skellet mellem matr.nr. 11 bl og 11bm, synes den af landinspektør L afsatte skelpæl at være fejlplaceret med cm. Det forudsættes herved, at pkt. A er placeret korrekt, men man bør herved være opmærksom på, at dette ikke vil være tilstrækkeligt til en endelig skelfastsættelse. For at dette skal kunne ske med tilstrækkelig sikkerhed, vil det blive nødvendigt at etablere opmålingspunkter og gennemføre en opmåling af den faktiske beliggenhed af eksisterende hegn i hele området, eller i hvertfald en væsentlig del af området - under hensyntagen til hvad lodsejerne mener om hegnets afstand til skellet - og sammenholde resultatet heraf med de gældende udstykningsmål for det samme område, for på denne måde at nå frem til den bedst mulige overensstemmelse mellem udstykningsmålene og det, der må anses for rette og gældende skel Den aftalte grovkontrol af det af landinspektør L afsatte skel er hermed udført bedst muligt inden for de rammer, vi har aftalt, men det kan ikke udelukkes, at resultatet af en mere omfattende opmåling - evt. i forbindelse med en skelforretning - vil kunne give resultater, der hverken svarer til landinspektør L s afsætning eller til min foreløbige grovopmåling...«indklagede har i en skrivelse af 21. oktober 1991 til nævnet bl.a. anført:»vedr. skel mellem matr.nr. 11 bl, 11bm,... Jeg blev ved skrivelse af fra advokat C anmodet om at foretage opmåling af matr.nr. 11bm... Med brevet fulgte en skitse, udfærdiget af ejeren af 11 b m... Om min opmåling og skelafsætning skal jeg oplyse følgende: Jeg foretog den afsætning af bygning på matr.nr. 11bt...Ved skelundersøgelsen fandt jeg jemrør med skeltegn i sydskel for 11bt ved vejen. Der fandtes ingen skelmærker på 11 bt iøvrigt. Derimod er der en hæk i sydskel ved jemrøret. Denne hæk, der stod udfor skelrøret - samt nævnte- skelrør - anvendtes ved bygningsafsætningen, som er afsat 14 m fra vejmidte (11 m fra vejskel) og 5 m fra nordskel for 11bt. Den foretog jeg afsætning af bygning på 11bb. Da huset ønskedes placeret 4,80 m fra det østlige skel var det nødvendigt med dispensation hos kommunen. Denne meddeltes den efter at naboejeren (11ba) havde afgivet erklæring om til kommunen, at han på nuværende og fremtidige ejeres vegne er indforstået med, at huset placeres 4,80 m fra ejendommens østskel. Jeg undersøgte i august 1983 skellene på G...vej og fandt et skelrar mellem 11 au og 11ao. Jeg fandt ligeledes et skelrør mellem 11bn, 11av på G...vej. Disse to skelrør sammen med skelrøret på 11bt benyttede jeg til bygningsafsætningen på 11bb. Det bemærkes, at vejgrænsen på G...vej og V...vej er vinkelret på hinanden. Begge veje er 6 m brede. Der blev i forbindelse med bygningsafsætningenpå 11bb foretaget ind måling i forhold til sideskel og vejgrænser på 11 bb og bygningen på 11 bt blev kontrolleret. Deres beliggenhed er vist på min skitse fra marts Da jeg herefter blev anmodet om at foretage opmåling af matr.nr. 11bm, var det naturligt at benytte disse afsætninger fra 1974, En undersøgelse i marts 1990 blev foretaget. Det skelrar, jeg havde fundet i 1974 og 1983 på 11 bt er imidlertid bortkommet. Jeg benyttede herefter de nævnte to bygningers indmåling i forhold til vej- og sideskel til at rejse en målelinie i G...vej. Da målelinien var etableret oprejste jeg en vinkelret ved hjælp af teodolitten i V...vej og konstaterede, at bygningen på 11 bb er placeret som vist på min skitse, marts 1990, Jeg havde herved fået konstateret vestsiden af V...vej, der iflg. udstykningsmålingen ligger 36 m fra skel mellem 11 bl, 11bm. Dette skel blev afsat som vist på min skitse i marts Til denne skelafsætning har jeg følgende kommentar: Der findes i skellet mellem 11 bl, 11bm på de første ca. 13 m en berberrishæk, plantet af ejeren af 11 bl. Jeg spurgte ejeren - forud for opmålingen - om han anså hækken for værende beliggende i skel mellem de to ejendomme, hvilket han bekræftede. Hækken er omkring 1 m - 1,20 m høj og skønnes at være 3-4 år gammel. Ejeren af 11 bl havde endvidere placeret et skur (se min skitse), som iflg. min opmåling står 26, hhv. 34 cm inde på 11bm. Ejeren af 11 bl havde endvidere plantet en ca. 6 m lang berberrishæk, henholdsvis 1,16 m og 0,94 m inde på 11bm... Det var i første omgang min opgave at oplyse beliggenhed af hække og skur i forhold til skellet mellem ejendommene. Ejeren af 11 bm og dennes advokat bad mig i januar 1991 foretage afsætning af skelrør i bagskel, hvilket skete den 27/1991. Jeg kan oplyse, at A var tilstede ved afsætningen i marts Da denne afsætning var overstået, påviste jeg det afsatte skel for A, der erklærede sig tilfreds med afsætningen. Jeg forklarede ham ligeledes, hvorledes jeg var nået frem til dette skel. Den sendte jeg herefter afsætningsskitse til ejeren af 11bm, til dennes advokat, samt til A og dennes advokat, D, og betragtede sagen som afsluttet, indtil A den , hvor jeg afsatte det sidste skelrør fortæller, at han ved måling har konstateret, at min afsætning er 30 cm gal. Jeg spørger herefter, hvorledes han har konstateret det. Han fortalte, at han havde afsat afstanden: 11 m fra huset på 11 bt + vejbredden: 6 m, og at han havde flugtet dette mål 49 m til G...vej. Jeg spurgte hvilke redskaber, han havde anvendt, hvorpå han oplyste, at han havde brugt nogle pinde. Jeg spurgte, om han havde stillet dem lodret med et lod, hvilket han benægtede. Jeg forklarede ham herefter, at hvis man flugter 4,61 m (husbredden) 49 m dvs, 4,61 m bliver forlænget 10 gange, så bliver en fejl i de afsatte 11 m fra hushjømeme på eksempelvis 2-3 cm til 30 cm ved G...vej. Jeg vil til slut anføre, at jeg har indmålt huset på 11bm på det af mig afsatte skel mellem 11 bl, 11bm. Det ene hushjørne ligger 11,64 m fra det afsatte skel. Det andet hushjørne er ikke indmålt ved perpendikulærmål, da der er træer i vejen. Jeg vedlægger kopi af luftopmålingen, hvor det er vist hus på 11bm, som er identisk med det nuværende. Huset på 11 bl er ændret. Luftopmålingen er fra Ved at måle på denne plan konstaterer jeg: 1) bagskellenes længde er begge 30 m * udstykningsmålingen, 2) det nævnte indmålte bygningshjøme (11,64 m fra skel) svarer til den af mig i marken målte afstand. Jeg er helt klar over, at man ikke kan foretage skelafsætning på grundlag af denne luftopmåling, men jeg konstaterer blot, at luftopmålingen stemmer med min indmåling af huset på 11bm. Den af A fremsatte påstand om, at jeg ikke har fundet jemrør i 1974 afvises, idet jeg på tryk af beliggenhedsplanen vedr. 11 bt... med blyant har skrevet, at jeg den har fundet et skelrør i vejskellet. Endvidere kan jeg oplyse, at der ved udstykning i 1950, hvor 11 bt fremkommer, er sat jernrør i det nordvestlige skelhjøme for

3 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 1992 side b t...«a har i en skrivelse af 27. november 1991 til nævnet kommenteret indklagedes skrivelse og har heri uddybet de punkter, på hvilke klagerne mener, at landinspektørerne har begået fejl i forbindelse med opmålingen. Det hedde i skrivelsen bl.a.: 2) Der har aldrig eksisteret noget skelrør i det omtalte sydskel mod matr.nr. 11 bg ved vejen som anført og påstået af L på skelafsætningsskitse af 9. marts xx) L's bemærkning om, at der ikke fandtes skelmærker på 11 bt i øvrigt, bestrides og modbevises ved fund af skelrør i skel mellem matr. 11 bt - 11cn/11co afmærket med grøn ring... Se også... hvor M har afmærket skelrør C... Det omtales i L's svar til»nævnet«at hæk på sydsiden af 11 bt står udenfor skel, dette er i direkte modstrid med hvad landinspektør M og undertegnede erfarede, da vi ved kontrolmålingen den , hvor M forgæves søgte efter mærker fra skelpæle (træ) i jordoverfladen ca. 2,5 m fra skelrør mellem 11 bt og 11cn/11co, hvilket beviste, at den af L omtalte hæk står indenfor det af L omtalte (ikke eksisterende) skelrør, og ikke udenfor... Endelig har L benyttet et ikke eksisterende skel rør til bygningsafsætning på matr. 11 bt. Benyttelsen af omtalte skelrør synes ikke at fremgå af L's bygningsafsætning j.nr af , eller af A/S E's afsætningsskitse... 4) Skelrør som fundet af L, mellem 1lau og 11ao, er det samme som blev benyttet af M og undertegnede, men skelrør mellem 11bn og 11 av har vi ikke kunnet finde, mærket rød-grøn ring bilag ) Det ville være mere naturligt hvis L havde benyttet skelrør mellem 11au og 11 ao, som han en gang tidligere havde benyttet, som udgangspunkt for stedfæstelse af skel mellem 11 bl og 11bm, i stedet for en bygningsafsætning lavet i 1974, som er afsat 14 m fra vejmidte, hvilket fremgår af bygningsafsætningsskitser... Jeg kan oplyse, at mål fra facade til yderkant af hæk i jordhøjde mod V...vej er 11 m, men skel mod vej ligger ifølge M's opmåling fra eksisterende skelrør ca. 40 cm længere ude mod vejen... 6) Den af L omtalte berberishæk er kun ca. 5 m, og beliggende indenfor skel, sådan som vi hidtil har regnet dette været placeret, nemlig indenfor en række birketræer. Hækken er 1.30 m høj og er plantet i 1979, og er altså d.d. ca. 12 år gammel, som øvrige hæk mod G...vej og V...vej. 7) Den under 7 omtalte»hæk«på 6 m består af 11 forkrøblede selvsåede planter, som jeg ifølge aftale med den tidligere... ejer F samlede og plantede på hans side af skellet, for at der kunne være et slags hegn, når han med tiden fik skovet det vildnis af stor graner, døde fyrretraaer og selvsåede hyld, snebær o.m.a. 8) Som oplyst af L var jeg tilstede ved opmålingen i 1990 og var derfor vidne til, at L gravede forgæves efter det omtalte»ikke eksisterende«skelrør i det sydøstlige hjørne af matr. 11bt. M.h.t. at jeg erklærede mig tilfreds med afsætningen, må jeg henvise til, at jeg den pågældende dag gjorde L opmærksom på, at skellet iflg. mit matrikelkort/måleblad viste, at dette lå placeret ca. 1 m østligere ens genboskel mellem matr. 11aæ og 11bæ. Hans eneste kommentar var at man ikke kunne regne med matrikelkortet...«i en skrivelse af 9. december 1991 fra indklagede til nævnet hedde det:»supplerende skal jeg oplyse: N, udstykkede i 1975 matr.nr. 11b... Efter min redegørelse af foretog jeg en undersøgelse af skellene på denne ejendom og fandt bl.a. bagskellet for 11co, afmærket med jemrør med skeitegn. Nordskellet for 11co beregnede jeg ned på vejskel for 11 bt gennem udstykningsmålingen. I marken lavede jeg en linie parallel med bagskel for 11co, som er det samme skel som bagskel for 11bt. Jeg afsatte herefter 19,67 m i nordskellet for 11bt og finder, at det resterende mål til V...vej skal være 22,71 m. Tilsvarende afsætter jeg 20,71 m fra skelrør mellem 11cn og 11 co, hvorved jeg får en linie, parallel med vejskel for 11bt, i en afstand af 22,71 m. Jeg måler afstanden fra denne linie til fundamentet på huset på 11 bt til: 1,86 m, måler bredden på fundamentet til 9,77 m, svarende til bygningstegningen, og lægger 1,86 til 9,77 = 11,63 m, som fratrækkes 22,71 = 11,08 m, som er den beregnede afstand fra vejgrænse til hus på 11 bt, hvis jeg anvender N's skelrør på 11co, dvs., hans og min måling differerer 8 cm. Jeg er ikke i stand til at på det foreliggende grundlag at udtale, hvorledes N har defineret skellene for 11b. Jeg konstaterer, at min måling er fra 1974 og N s udstykning er fra Jeg fastholder, at der stod er skelrør i vejskel for 11 bt i 1974 udfra, at det er skrevet på kopi af situationsplanen, at der stod et jernrør på afsætningstidspunktet. Planen er i nævnets besiddelse...«under nævnets møde har indklagede bl.a. forklaret, at han oprindeligt blev rekvireret af B i forbindelse med en tvist mellem klagerne og B om, hvorvidt en af klagerne nyplantet berberishæk og et af disse opført skur stod på B's grund. Han kan iøvrigt i det væsentlige henholde sig til sine redegørelser af 21. oktober og 9. december Han har opfattet sin opgave således, at han skulle foretage en opmåling af ejendommen, men ikke en skelafsætning. Det er derfor ukorrekt, når klagerne henviser til, at han ikke har færdiggjort arbejdet, idet han først efterfølgende efter fornyet rekvisition fra B har afsat den sydlige del af skellet mellem de 2 matrikelnumre. Han har efter at have afsat skelmærkerne eftermålt, at grunden har de facademål, den skal have i henhold til udstykningsplanen. Han har ved sin afsætning taget det forhold i betragtning, at der er et spring, som han har beregnet til 79 cm, i skelfortøbet mellem det afsatte skel og skellet mellem matr.nr. 11aæ og 11bæ på den modsatte side af G...vej. Det pågældende skel er, såvidt han husker, markeret ved et flethegn/raftehegn. A har for nævnet forklaret bl.a., at indklagede, forinden han afsatte det sydlige skel, viste ham nogle notater om, hvad indklagede var rekvireret til. Han mener, at det alene var at stedfæste beliggenheden af skuret og berberishækken i forhold til skel. Det er ikke hans opfattelse, at der i marken er markeret det spring på ca. 79 cm, som indklagede har omtalt. Der mangler efter hans mening cm. Det er hans opfattelse, at indklagede først efterfølgende har inddraget springet på de 79 cm. Dette slutter han ud fra, at indklagede ellers fra først at ville have gjort opmærksom herpå.

4 1992 side 32 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider Nævnat skal udtale: Nævnet finder, på baggrund af indklagedes redegørelser for hvilke målinger han har foretaget til afgørelse af det matrikulære skel mellem matrikelnumrene 11 bl og 11bm, ikke på væsentlige punkter at kunne kritisere den anvendte fremgangsmåde. Indklagede frifindes derfor, hvorfor bestemmes: Indklagede, landinspektør L frifindes. Stig Dilling Sigrid Ballund N.O. Nauntofte Målestok h i i i I i i i.l Z l 400 m Oprindelig opmåling: 1786 Sidste omtegning': 1973 Ajour til:

5 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 1992 side 33 Ministerielle skrivelser m.m. Om landinspektørlovens habilitetsregler har Kort- og Matrikelstyrelsen i brev af (j.nr. U 1992/933) udtalt: I skrivelse af 11. februar 1992 har De anmodet Kort- og Matrikelstyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt bestemmelsen om landinspektørers habilitet i 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 134 af 5. marts 1991 af lov om landinspektørvirksomhed er til hinder for, at De udfører en skelforretning vedrørende skellet mellem ejendommene matr.nr. 403a og Bygrunde. Ejerne af matr.nr. 404 har rekvireret Dem til at udfører skelforretningen. Efter at skelforretningen var indledt, gjorde advokat... som repræsenterer ejeren af matr..nr. 403a, indsigelse om, at De er inhabil, fordi landinspektørfirmaet... I/S, hvori De er ansat, og... -planlægning I/S, som ejes af interessenterne i landinspektørfirmaet, udfører andre opgaver for rekvirenten. Om disse andre opgaver har De oplyst, at... -planlægning I/S har udført et skitseprojekt for et byggeri på ejendommen matr.nr Bygrunde, som rekvirenten af skelforretningen også ejer. Landinspektørfirmaet har herefter udarbejdet en sag om udstykning af ejendommen og foretaget afsætning af en bygning på ejendommen. Landinspektørfirmaet er i færd med at opdele ejendommen i ejerlejligheder. For rekvirenten af skelforretningen har... -planlægning t/s, endvidere udarbejdet et skitseprojekt om opførelse af en forretningsejendom på matr.nr Bygrunde, som skelforretningen vedrører, samt 4 andre skitseprojekter angående påtænkte byggerier. Der foreligger ingen aftaler mellem rekvirenten af skelforretningen og landinspektørfirmaet... I/S eller... -planlægning I/S om udførelse af arbejder i forbindelse med, at disse byggeprojekter måtte blive udført, men det er muligt, at sådanne aftaler vil blive indgået. Efter det oplyste vil det endvidere kunne komme på tale, at landinspektørfirmaet eller... -planlægning I/S udfører arbejder for rekvirenten af skelforretningen i forbindelse med andre kommende byggeprojekter. Ifølge bestemmelsen i 5, stk. 1, i lov om landinspektørvirksomhed må en landinspektør ikke udføre matrikulært arbejde, når han er interesseret i sagen på en måde, der kan vække tvivl om hans upartiskhed. Når en landinspektør efter denne bestemmelse er afskåret fra at udføre et matrikulært arbejde, må en anden landinspektør i samme virksomhed ifølge bestemmelsen i lovens 5, stk. 2., heller ikke udføre arbejdet. Ved skelforretninger, hvor landinspektører træffer afgørelse i tvister om skels beliggenhed, må der stilles vidtgående krav til, at der ikke foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Det landinspektørfirma, hvori De er ansat, har for rekvirenten af skelforretningen andre igangværende arbejdsopgaver, som er af ikke helt ubetydeligt omfang, og der er endvidere en nærliggende mulighed for, at landinspektørfirmaet, og... -planlægning I/S, som ejes af de samme som landinspektørfirmaet vil få flere opgaver for rekvirenten. Kortog Matrikelstyrelsen finder, at disse omstændigheder medfører en sådan tvivl om, hvorvidt De og andre landinspektører i landinspektørfirmaet... er upartiske, at bestemmelserne i 5, stk. 1 og 2, i lov om landinspektørvirksomhed er til hinder for, at De udfører skelforretningen. Kopi af denne skrivelse er tilsendt advokat... samt advokat..., som repræsenterer rekvirenten af skelforretningen.

6 1992 side 34 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider Om servitutfordeling ved tildeling af matrikelnummerere har Kort- og Matrikelstyrelsen i brev af 19. marts 1992 (j.nr. 1992/627) til landinspektør N.N. udtalt: Vedrørende servitutfordeling i forbindelse med tildeling af selvstændigt matrikelnummer til et areal af en samlet fast ejendom. De har i brev hertil af 28. januar 1992 gjort gældende, at Kort- og Matrikelstyrelsen af hensyn til vedligeholdelsen af tingbogens oplysninger om servitutter ikke bør tildele nyt matr.nr. til et areal, uden at der foreligger en servituterklæring. Som eksempel nævner De et tilfælde, hvor en ejendom f.eks. matr.nr. 8a består af 2 lodder. Hvis der tildeles nyt matr.nr., f.eks. matr.nr. 6f til det ene lod, og der på denne lod er en kloakledning, vil tingbogens oplysning om, at en tinglyst servitut om kloakledningen vedrørende matr.nr. 8a blive forkert. Kort- og Matrikelstyrelsen skal i den anledning oplyse følgende: Det vil være meget ønskeligt, såfremt der altid blev foretaget servitutfordeling i forbindelse med tildeling af matr.nre. og ændring af skels beliggenhed. Det har da også i forbindelse med udstykningsreformen og udarbejdelsen af bekendtgørelsen om matrikulære arbejder været overvejet i hvilket omfang, det med rimelighed kan pålægges rekvirenten af en matrikulær sag at afholde omkostningerne til en landinspektørerklæring om servitutternes fordeling i de tilfælde, hvor kravet om servituterklæring ikke følger af bestemmelserne i tinglysningsloven 22 og 23. Resultatet af overvejelserne har fundet udtryk i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Der kræves således som hidtil ikke dommerattest om servitutforholdene ved udskillelse af areal til offentlig vej og heller ikke ved ejendomsberigtigelse, uanset at der er tale om ændring af de registrerede ejendomsgrænser. Ved tildeling af matr.nr. på Kort- og Matrikelstyrelsens initiativ eller efter ansøgning i overensstemmelse med reglerne i 23 i bekendtgørelse nr. 106 af 25. februar 1991 om matrikulære arbejder skal der heller ikke foreligge dommerattest om servitutforholdene. Der kan derfor ikke i tingbogen foretages fordeling af servitutterne på de 2 matr.nre. Så vidt det er oplyst, anfører tinglysningskontorerne servitutterne på begge matr.nre. eller angiver på anden måde, at servitutterne hviler på begge matr.nre. Fremgangsmåden svarer til den, der anvendes ved udstykning, hvor den fraskilte parcel ikke bliver afhændet. Hvis der er tinglyst nogle servitutter på ét matr.nr. og andre på et andet matr.nr. indenfor en samlet fast ejendom, og grænsen mellem disse numre ændres, er det derimod nødvendigt at foretage servitutfordeling. Der kræves derfor (som tidligere ved omdeling) dommerattest om servitutforholdene, jf. 24, stk. 3, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder