Opsporing, diagnose og tidlig indsats i forhold til børn med autism spectrum forstyrrelser ASDEU
|
|
- Erik Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Professional survey - final Opsporing, diagnose og tidlig indsats i forhold til børn med autism spectrum forstyrrelser Formålet med denne undersøgelse er at forbedre støtten til mindre børn med autisme spektrum forstyrrelser. De følgende afsnit forklarer formålet med denne spørgeskemaundersøgelse, samt hvad det indebærer at deltage. Vi beder dig læse dette grundigt igennem inden du går i gang med besvarelsen. Ønsker du yderligere oplysninger, kontakt da venligst [Susanne Cramer, Danmark: scni@ph.au.dk]. Dette spørgeskema er udarbejdet for at indsamle viden fra personer, som er eller for nyligt har været direkte involveret i screening, diagnosticering eller behandling af børn under 6 år med en autisme spektrum forstyrrelse. At være direkte involveret betyder i denne sammenhæng, at du er en fagperson, der har førstehåndskendskab til serviceydelser, der tilbydes børn i denne målgruppe i det område, hvor børnene bor. Formålet med undersøgelsen er at få viden om fagpersoners individuelle holdninger til og erfaringer med tidlig opsporing, diagnosticering og behandling af børn under 6 år med autisme spektrum forstyrrelser. Spørgeskemaet vil bl.a. spørge til børnenes alder når autisme spektrum forstyrrelsen bliver opdaget og diagnosticeret, demografiske oplysninger om personen, som besvarer spørgeskemaet, holdninger til måden ydelserne er organiseret på, samt forslag til hvordan disse kan forbedres. Den etiske godkendelse af spørgeskemaundersøgelsen er opnået ved universitetet i Salamanca, Spanien. En kopi af godkendelsen kan indhentes såfremt det ønskes. Skulle du noget sted i spørgeskemaet ønske at opgive personlige oplysninger, vil disse udelukkende benyttes til at indhente yderligere information eller afklaring af dine besvarelser. Det anslås, at det tager ca. 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Tak fordi du tog dig tid til at læse informationerne omkring undersøgelsen. Hvis du fortsat ønsker at deltage i undersøgelsen, skal du acceptere de følgende vilkår. Læs og accepter venligst følgende vilkår. Jeg har læst og forstået informationerne omkring spørgeskemaundersøgelsen Jeg har forstået at samtlige informationer, som oplyses i dette spørgeskema bliver behandlet anonymt, samt opbevaret sikkert og fortroligt. Jeg indvilliger hermed i at deltage i aktuelle spørgeskemaundersøgelse For at gå videre til spørgeskemaet, afmærk venligst boksen Jeg accepterer at deltage Jeg accepterer at deltage Page 1 of 25
2 BAGGRUNDSOPLYSNINGER Det første afsnit i spørgeskemaet indhenter oplysninger om dit køn, din alder og stilling, samt dine erfaringer med børn, som har en autisme spektrum forstyrrelse. 1. Hvor gammel er du? År >80 2. Køn o Mand o Kvinde 3. Angiv herunder hvilket land og hvilken by du arbejder i o Land o By 4. Hvor mange indbyggere er der i kommunen hvor du bor? o Under indbyggere o indbyggere o indbyggere o indbyggere o Mere end indbyggere Page 2 of 25
3 5. Hvilken af nedenstående jobtitler passer bedst på dig? (Angiv kun én) o Rådgiver o Afdelingsleder eller -chef o Leder for en større organisation (f.eks. flere afdelinger) o Praktiserende læge o Psykiater o Sygeplejerske o Anden klinisk titel, specificer venligst o Psykolog o Socialrådgiver eller -pædagog, sagsbehandler o Lærer o Undervisningsassistent o Terapeut, der arbejder med mental sundhed fx en psykoterapeut o Fysio- eller ergoterapeut o Andet, specificer venligst 6. Arbejder eller har du inden for de seneste 6 år arbejdet med børn under 6 år med autisme spektrum forstyrrelser? Page 3 of 25
4 7. Hvor mange år har du sammenlagt haft jobs, hvor du har arbejdet med børn under 6 år med autisme spektrum forstyrrelser? o Under 1 år o 1-3 år o 3-5 år o Over 5 år OPSPORING AF AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER I dette afsnit spørges til forløbet fra børnenes udfordringer opdages, indtil autisme spektrum forstyrrelse diagnosen stilles. I afsnittet derefter vil der blive stillet spørgsmål til forløbet omkring diagnosticeringen. 8. Deltager du eller har du inden for de sidste 6 år deltaget i programmer med fokus på tidlig opsporing af autisme spektrum forstyrrelser hos børn? Såfremt vi må kontakte dig for en mere detaljeret beskrivelse af programmet for tidlig opsporing af autisme spektrum forstyrrelser hos børn, kan du da oplyse en adresse. Såfremt vi må kontakte en person, for at få detaljerede oplysninger, som er direkte involveret i tidlig opsporing af autisme spektrum forstyrrelser hos børn, kan du da oplyse en adresse. 9. Har organisationen eller institutionen hvor du arbejder/arbejdede en specifik serviceydelse for tidlig opsporing af autisme spektrum forstyrrelser hos børn? Page 4 of 25
5 Hvis ja, angiv da alle relevante børn Undervisningsforløb til familier for at øge opmærksomheden på tidlige tegn hos deres Undervisningsforløb til fagpersoner for at øge opmærksomheden på tidlige tegn hos børn Observation af børns udvikling Kontrol for tidlige tegn ved rutinekonsultationer Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. (Hvis ja, angiv hvilke) Andet, specificer venligst 10. Giver din organisation eller institution information omkring tidlige tegn på autisme spektrum forstyrrelser og/eller programmer der sigter mod tidlig opsporing? Page 5 of 25
6 Hvis ja, specificer venligst. (Vælg mindst en svarmulighed fra hver række) Hvilken målgruppe er informationen Professio Familier A Medier rettet mod? nelle ndet Gennem hvilke institutioner gives informationen? Hvilken type kilde benyttes til at give informationen? Vælg den hyppigst brugte metode til udbredelse af informationen. Instituti oner, der tilbyder serviceydelser inden for uddannelsesområdet Skriftlig t materiale E- mails/hjemmesider Hvor hyppigt gives informationen? Kun én gang Institutio ner, der tilbyder serviceydelser inden for sundhedsområdet Møder og seminarer Brev med posten Periodevi se (kampagner) Institution er, der tilbyder serviceydelser inden for socialområdet Plakater, opslag eller brochure Specificer venligst hvis du har angivet anden målgruppe Telefonop kald Permanen t Specificer venligst hvis du har angivet institution, som tilbyder andre serviceydelser Specificer venligst hvis du har angivet anden kilde ndet ndet ndet ndet A A A A Page 6 of 25
7 Specificer venligst hvis du har angivet anden metode til udbredelse af information Specificer venligst hvis du har angivet anden hyppighed 11. Samarbejder din organisation eller institution med andre organisationer eller institutioner i dit land omkring forbedring af tidlig opsporing af autisme spektrum forstyrrelser hos børn? 12. Hvor mange måneder vurderer du der går fra forældrenes første bekymringer for barnet opstår til de henvender sig til din organisation eller institution? o Mindre end 1 måned o 1-2 måneder o 3-4 måneder o 5-6 måneder o 7-8 måneder o 9-10 måneder o Mere end 11 måneder o Ved ikke Page 7 of 25
8 13. Hvad vurderer du gennemsnitsalderen er hos børn, når fagpersoner fra din organisation eller institution identificerer tidlige tegn på autisme spektrum forstyrrelser? o Mindre end 12 måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o Mere end 61 måneder o Ved ikke 14. Findes der i din region eller i dit land en guideline omkring forløb for personer med en autisme spektrum forstyrrelse, hvor de første tegn opspores og identificeres? Page 8 of 25
9 15. Hvilke fagpersoner fra din organisation eller institution bistår hyppigst børnene gennem forløbet, hvor de første tegn på autisme spektrum forstyrrelse identificeres? (Angiv alle relevante) En børnelæge En psykolog En psykiater En sygeplejerske En neuropædiater Personale i børnehave eller skolelærer Andet, specificer venligst 16. Såfremt der ikke findes en metode til screening for autisme spektrum forstyrrelser i din region eller i dit land, beskriv da kort hvordan tidlige tegn opspores hos mindre børn. Page 9 of 25
10 Forløbet for opsporing indtil den diagnostiske vurdering Kvalifikationerne hos de fagpersoner, som er involveret i forløbet for opsporing af autisme spektrum forstyrrelsen hos børn Den måde fagpersoner, som er involveret i forløbet under opsporing af autisme spektrum forstyrrelsen tager hensyn og lytter til forældrenes bekymringer for barnet 17. Hvor tilstrækkelig synes du at forløbene for opsporing af autisme spektrum forstyrrelser er? Hverken Særdeles tilstrækkelig Moderat tilstrækkelig Kun lidt tilstrækkelig tilstrækkelig eller utilstrækkelig Kun lidt utilstrækkelig Moderat utilstrækkelig Særdeles utilstrækkelig o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o 18. Har du forslag til hvordan forløbene omkring tidlig opsporing af autisme spektrum forstyrrelser forbedres? Specificer venligst. DIAGNOSTICERING I dette afsnit spørges til forløbet omkring diagnosticering af autisme spektrum forstyrrelser hos børn. Vi ønsker at vide, hvordan du oplever de forskellige sygehuses og institutioners Page 10 of 25
11 behandling af børnene i dette forløb. Spørgsmålene vedrører alle institutioner og fagpersoner, der har været involveret i forløbene og som du har haft direkte kontakt med. 19. Udfører du eller har du inden for de sidste 6 år udført diagnostiske vurderinger af autisme spektrum forstyrrelser hos børn? Såfremt vi må kontakte dig for yderligere oplysninger omkring forløbet omkring diagnosticering af autisme spektrum forstyrrelser hos børn, kan du da oplyse en adresse. Såfremt vi må kontakte en person, for at få detaljerede oplysninger, som er direkte involveret i forløbene omkring diagnosticering af autisme spektrum forstyrrelser hos børn, kan du da oplyse en adresse. 20. Hvilke fagpersoner i hvilke organisationer eller institutioner står normalt for det diagnostiske forløb i dit land? En psykiater En børnelæge En neurolog En psykolog Andre Et offentligt sygehus Et privat sygehus En lokal/regional forældreorganisation En privatpraktiserende specialist Andre, specificer venligst Page 11 of 25
12 21. Står eller stod din organisation eller institution for: (Angiv alle relevante) Diagnostiske vurderinger af autisme spektrum forstyrrelser? Henvisninger til andre steder, som udfører diagnostiske vurderinger af autisme spektrum forstyrrelser Modtagelse af diagnostiske vurderinger af autisme spektrum forstyrrelser, som er udført andre steder 22. Hvem henviser hyppigst børn under 6 år med tegn på en autisme spektrum forstyrrelse til din organisation eller institution? Angiv alle relevante. En børnelæge eller sygeplejerske i offentligt regi En børnelæge eller sygeplejerske i privat regi En pædagog, skolelærer eller andet pædagogisk personale i børne- eller uddannelsesinstitutioner (f.eks. vuggestue, børnehave, folkeskole) i offentligt regi En pædagog, skolelærer eller andet pædagogisk personale i børne- eller uddannelsesinstitution (f.eks. vuggestue, børnehave, folkeskole) i privat regi En fagperson fra en social serviceydelse i offentligt regi En fagperson fra en social serviceydelse i privat regi Andre, specificer venligst Page 12 of 25
13 23. Hvilke fagpersoner bistår hyppigst børnene under forløbet omkring diagnosticeringen af autisme spektrum forstyrrelser? Angiv alle relevante. En børnelæge En psykolog En psykiater En sygeplejerske En børneneurolog Andre, specificer venligst 24. Har din organisation eller institution et krav til hvilke fagpersoner, der skal deltage i forløbet omkring diagnosticeringen af autisme spektrum forstyrrelser, (f.eks. en læge, lærer, psykolog) Hvis ja, angiv da alle relevante En børnelæge En psykolog En psykiater En sygeplejerske En børneneurolog En pædagog eller skolelærer Andre, specificer venligst Page 13 of 25
14 Vurdering af symptomer på autisme spektrum forstyrrelser Måling af intelligenskvotient (IQ/IK) Vurdering af karakteristika omkring adfærd og komorbiditeter 25. Har din organisation eller institution krav til specifikke redskaber, som skal anvendes i forløbet omkring diagnosticering af autisme spektrum forstyrrelser? Hvis ja, angiv da alle relevante Auti sm Diagnostic Observation Schedule (ADOS) Wec hsler Preschool & Primary Scale of Intelligence (WPPSI) Vine land Adaptive Behaviour Scales (VABS) So cial Communication Questionnaire (SCQ) M ullen Scales of Early Learning (MSEL) C hild Behaviour Checklist (CBCL) Auti sm Spectrum Quotient (AQ) Mer rill-palmer- Revised Scales of Development (MP-R) Stre ngths & Difficulties Questionnaire (SDQ) Auti sm Diagnostic Interview Revised (ADI-R) Leit er International Performance Scale- R (Leiter- R) Con ners Rating Scale (CRS) S ocial Responsiveness Scale (SRS) B ayley Scales of Infant Development (BSID) Hvis din organisation eller institution anvender et andet redskab til vurdering af symptomer på autisme spektrum forstyrrelser, specificer da venligst. Hvis din organisation eller institution anvender et andet redskab til måling af intelligenskvotient (IQ/IK), specificer da venligst. ndet A Page 14 of 25
15 Hvis din organisation eller institution anvender et andet redskab til vurdering af karakteristika for adfærd og komorbiditeter, specificer da venligst. 26. Hvad vurderer du gennemsnitsalderen er hos børn når de diagnosticeres med en autisme spektrum forstyrrelse i din organisation eller institution? o Under 12 måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o Mere end 61 måneder o Ved ikke Page 15 of 25
16 27. Hvor mange måneder vurderer du der i gennemsnit går fra det første møde med en specialist i opsporing af autisme spektrum forstyrrelse indtil barnet diagnosticeres? o Mindre end 1 måned o 1-2 måneder o 3-4 måneder o 5-6 måneder o 7-8 måneder o 9-10 måneder o Mere end 11 måneder o Ved ikke 28. Giver din organisation eller institution information til familien når barnet er diagnosticeret? Vælg de emner, hvor forældre modtager relevant eller tilstrækkelig information. Angiv alle relevante emner Medicinske behov (f.eks. omkring specialister, medicin, rådgivning omkring genetiske aspekter m.m.) Behov for oplæring (f.eks. fra sygehuse m.m.) Sociale behov (f.eks. omkring organisationer, støtte til familien m.m.) Informationsmateriale (f.eks. litteratur, fra organisationer, hjemmesider m.m.) Andet, specificer venligst Page 16 of 25
17 29. Følger din organisation eller institution en specifik klassifikation for psykiske lidelser i forhold til diagnosticeringen af autisme spektrum forstyrrelser hos børn? Hvis ja, angiv da alle relevante DSM-IV-TR DSM-5 ICD-10 Andre, specificer venligst Page 17 of 25
18 Forløbet fra mistanken om at et barn har udviklingsproblemer rejses, indtil diagnosen autisme spektrum forstyrrelse stilles Det faglige niveau hos fagpersonerne, som tilser børnene i forløbet omkring diagnosticeringen af autisme spektrum forstyrrelsen Forløbet omkring vurderingen af autisme spektrum forstyrrelsen hos barnet samt selve diagnosticeringen 30. Hvor tilstrækkelig synes du at forløbene er omkring diagnosticering af autisme spektrum forstyrrelser? Hverken Særdeles tilstrækkelig Moderat tilstrækkelig Kun lidt tilstrækkelig tilstrækkelig eller utilstrækkelig Kun lidt utilstrækkelig Moderat utilstrækkelig Særdeles utilstrækkelig o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o 31. Har du forslag til screeningsprogrammer i forbindelse med autisme spektrum forstyrrelser? Specificer venligst Page 18 of 25
19 BIOMARKØRER Anvendelse af biomarkører i forløbet omkring opsporing og diagnosticering af autisme spektrum forstyrrelser 32. Kan du forestille dig, at følgende metoder blev anvendt i forbindelse med tidlig opsporing af autisme spektrum forstyrrelser: Ja, det anvender vi på nuværende tidspunkt Ja, men det er ikke nuværende praksis Ja, men jeg mener ikke, det ville være nyttigt Nej, men jeg mener, at det ville være nyttigt Nej, og jeg mener ikke, det ville være nyttigt Elektroencefalografi (EEG)? o o o o o Magnetisk Resonans Scanning (MR-scanning) under bedøvelse? Analyse af biomarkører (f.eks. mhp. at vurdere immunsystemet, hormonniveauet)? Analyse af urin (f.eks. for at vurdere o o o o o o o o o o stofskiftet)? o o o o o Neonatale blodprøver mhp. analyse af bilirubin? o o o o o Analyse af øjenbevægelse (eye tracking) mhp. vurdering af opmærksomhed? o o o o o Vurdering af motoriske funktion? o o o o o Spørgeskemaer til vurdering af temperament? o o o o o Såfremt vi må kontakte dig for yderligere information, kan du da oplyse en adresse Page 19 of 25
20 TIDLIG INDSATS I dette afsnit spørges til typer og antal af tidlige indsatser, der ydes i din region eller i dit land. 33. Findes der i din region eller i dit land organisationer eller institutioner, der henviser til eller yder tidlig indsats til børn med autisme spektrum forstyrrelser? Angiv alle relevante o Hvis ja, specificer venligst, disse typer serviceydelser ydes til børn med udviklingsforstyrrelser generelt o Der findes ingen tidlig indsats målrettet autisme spektrum forstyrrelser 34. Udfører du eller har du inden for de sidste 6 år udført tidlige interventioner til børn med autisme spektrum forstyrrelser? Såfremt vi må kontakte dig for en mere detaljeret gennemgang af det program for tidlig indsats til børn med autisme spektrum forstyrrelser, som du er en del af, kan du da oplyse en adresse. Såfremt vi må kontakte en person, for at få detaljerede oplysninger, som er direkte involveret i et program for tidlig indsats til børn med autisme spektrum forstyrrelser, kan du da oplyse en adresse. Page 20 of 25
21 35. Angiv venligst nogle af de grundlæggende principper, som den tidlige indsats målrettet børn med autisme spektrum forstyrrelser er baseret på: (F.eks. inddragelse af forældre, barnets miljø og omgivelser, anvendelse af adfærdsterapi, individuelle mål) o 1 o 2 o 3 o 4 o 5 o 6 o 7 o Hvad vurderer du gennemsnitsalderen er hos børn med autisme spektrum forstyrrelser, når den tidlige indsats, som udføres din organisation eller institution begynder? o Mindre end 12 måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o måneder o Mere end 61 måneder o Ved ikke Page 21 of 25
22 37. Hvor mange måneder vurderer du der går fra diagnosen autisme spektrum forstyrrelse stilles, indtil den tidlige indsats starter? (Vurder så godt du kan) o Mindre end 1 måned o 1-2 måneder o 3-4 måneder o 5-6 måneder o Ved ikke 38. Kan du anbefale en tidlig indsats til børn med autisme spektrum forstyrrelser? o Hvis ja, specificer venligst Angiv alle relevante Fordi vi i vores team er uddannet i at anvende denne tidlige indsats Fordi denne tidlige indsats er evidensbaseret Fordi vi anser den tidlige indsats som passende til børn med autisme spektrum forstyrrelser Fordi denne tidlige indsats er den mest anvendte i vores region/land Andet, specificer venligst 39. Hvor mange ydelser i forbindelse med den tidlige indsats modtager børn med autisme spektrum forstyrrelser i din organisation eller institution pr. uge og hvor mange timer varer en ydelse? Antal ydelser Antal timer pr. ydelse ~ >4 Page 22 of 25
23 40. Hvordan er den tidlige indsats organiseret? I grupper Individuelt Andet, specificer venligst 41. I hvilken grad deltager forældrene med deres barn i den tidlige indsats, som ydes i din organisation eller institution? o De deltager særdeles aktivt o De deltager aktivt o De deltager kun lejlighedsvist o De deltager ikke Forklar venligst 42. Giver din organisation eller institution information til forældre omkring tidlige indsats, som er målrettet autisme spektrum forstyrrelser? Page 23 of 25
24 Antal ydelser børnene modtager som en del af den tidlige indsats Omfanget af forældrenes deltagelse i den tidlige indsats Informationen som forældrene modtager omkring den tidlige indsats Hvis ja, angiv da alle relevante typer af information Information omkring evidensbaserede resultater af programmer Information omkring i hvilket omfang den tidlige indsats er egnet i forhold til de karakteristika, barnet har Information omkring økonomiske aspekter af den tidlige indsats Information omkring i hvilket omfang forældrene inddrages Information omkring barnets fremskridt Andet, specificer venligst 43. Hvor tilstrækkelige synes du forløbene i den tidlige indsats er? Hverken Særdeles tilstrækkelig Moderat tilstrækkelig Kun lidt tilstrækkelig tilstrækkelig eller utilstrækkelig Kun lidt utilstrækkelig Moderat utilstrækkelig Særdeles utilstrækkelig o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o 44. Har du forslag til tidlige indsatser til børn med autisme spektrum forstyrrelser, specificer venligst Page 24 of 25
25 Page 25 of 25
ASDEU. o Ja o Nej. Family Survey - final. Baggrundsoplysninger, diagnose og tidlig indsats i forhold til børn med autism spectrum forstyrrelser
Family Survey - final Baggrundsoplysninger, diagnose og tidlig indsats i forhold til børn med autism spectrum forstyrrelser Formålet med undersøgelsen er at forbedre støtten til mindre børn med autisme
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereAsperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser
Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser Handlemuligheder hos unge og voksne Torben Isager Psykiatriformidlingen, Frederiksberg 3-5 % ADHD 1 % ASF Uddannelsesforbundet
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereBehov for et system, der kigger på flere niveauer!
Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret
Læs mereKURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereSpecialiseringsuddannelse i autisme 2017
Specialiseringsuddannelse i autisme 2017 Autismespecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet. På uddannelsen
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi
Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Kommunalt lægeligt udvalg 5. December 2013 Sundhedsaftalen Henvisning og samarbejd mellem kommune og praktiserende læge Praktiserende læge bør henvise: svære
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereFysioterapeutisk og ergoterapeutisk bistand
Ishøj Kommune Center for Børn og Forebyggelse Fysioterapeutisk og ergoterapeutisk bistand Vedrørende fysio- & ergoterapeutisk undersøgelse, rådgivning/vejledning og træning for børn og unge i Ishøj og
Læs mereSPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF GENOPTRÆNING I FREDERIKS- BERG KOMMUNE. (EFTER SUNDHEDSLOVENS 140 og 119 og SERVI- CELOVENS 86, STK.
Maj 2016 SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF GENOPTRÆNING I FREDERIKS- BERG KOMMUNE (EFTER SUNDHEDSLOVENS 140 og 119 og SERVI- CELOVENS 86, STK.1 og 2) 1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED GENOPTRÆNING
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereYdelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013
Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige
Læs mereBeskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved
Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne
Læs mereProjektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013
Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereForord. Kære veteran.
Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler
Læs mereUdskudt skolestart er børn
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og kulturforvaltningen Den 08.11.2005 bkfvij Udskudt skolestart 1999 er børn Indledning Notatet giver overblik over, hvor stor en andel af børn født i 1999, der har fået udskudt
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereScreening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.
Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs mereYdelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013
Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 5. maj 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Ergo- og fysioterapeutisk børneteam har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereErgo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereArbejder for at menneskerettighederne virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en idealistisk drøm.
MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION Arbejder for at menneskerettighederne virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en idealistisk drøm. RAPPORTFORMULAR OM PSYKIATRISK OVERGREB Den krænkede rapporterer
Læs mereQ1 Er du medlem af Epilepsiforeningen?
Q1 Er du medlem af Epilepsiforeningen? Besvaret: 783 Sprunget over: 6 Ja Nej 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% SVARVALG Ja Nej BESVARELSER 98,47% 771 1,53% 12 I ALT 783 1 / 18 Q2 Hvad er dit
Læs mereServicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning
Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning Lovgrundlag Servicelovens 11, stk. 1 og 2 Mål med indsats Målet er at yde gratis råd og vejledning, herunder lave
Læs mereInformation og samtykkeerklæring
Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres
Læs mereKURSUSTILBUD forår 2015
KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt
Læs mereScreeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014
Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014 Mette Lindgaard Adamsen, Straffuldbyrdelseskontoret www.kriminalforsorgen.dk Straffuldbyrdelseskontoret De vigtigste
Læs mereTALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.
1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereGAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED
GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereTværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel
Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1
Læs mereEVALUERING AF PULJE TIL PSYKOLOGHJÆLP DECEMBER 2011
EVALUERING AF PULJE TIL PSYKOLOGHJÆLP ANTALLET AF HENVISNINGER I BØRNE- OG UNGEPSYKIATRIEN Kilde: BUP-basen, 2004-2011 UDVIKLINGEN I DIAGNOSER 4.000 3.500 3.676 3.566 3.000 2.500 2.000 1.634 1.923 2.577
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereAnsøgningsskema A: Psykiatriaftale
Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K 15.74.10.13 Psykiatriaftale 2007-2010 Ansøgningsskema A: Psykiatriaftale 2007 2010 Projekter til varetagelse af den sociale,
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereEksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger
Eksternt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om kommunens kommunikation med borgerne. Det er din personlige mening om kommunikationen, som spørgeskemaet handler
Læs mereScreening af borgerens egen vurdering af livskvalitet med QoL-AD
Screening af borgerens egen vurdering af livskvalitet med QoL-AD Spørgsmål til den demensnøglepersonen Denne del af spørgeskemaet besvares af den demensnøglepersonen 1. Skriv dato for gennemførelse af
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs meresyddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov
syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereSpecial- rådgivningen
Special- rådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er specialrådgivningen? Formålet med dette
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereBørnepsykologisk Team
Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.
Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.
Læs mereInformation til patienter i ambulant psykiatrisk behandling
Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten
Læs merePilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET
Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune Samarbejde mellem: Skole og dagtilbudsdistrikt Katrinedal, Holbæk Kommune Børnekonsulentcentret (BKC), Holbæk Kommune Børne specialcenter 2
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs merePÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn
Læs mereCenter for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,
Læs mereAutisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2. Indledning... 2
Bragt i Autismebladet, 2010, nr. 1. Indhold Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2 Indledning... 2 ADOS og ADI-R i den diagnostiske proces... 2
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereHvad er Specialrådgivningen?
Specialrådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen
Læs mereForsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme
Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme En rundspørge blandt 247 medlemmer af Landsforeningen Autisme Juni 2016 Indledning Landsforeningen Autisme har i samarbejde med Det Nationale Autismeinstitut
Læs mereFamilier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017
Familier med SMA 1 Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Fysioterapeut PhD, Ulla Werlauff, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Indhold RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Rehabilitering
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereAutisme Specialisering 2020
Autisme Specialisering 2020 AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereBetingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition
Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier
Læs mereAutisme Specialisering i Molis
Autisme Specialisering i Molis AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle sine faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE)
August 2016 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE) 1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD Vejledning Du kan vælge blandt x sprog Spørgeskemaet
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereIBBIS. Integreret behandling og beskæftigelsesindsats til borgere på sygedagpenge med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed eller stress
IBBIS Integreret behandling og beskæftigelsesindsats til borgere på sygedagpenge med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed eller stress Hvorfor dette forskningsprojekt? De fleste mennesker
Læs mereGod dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84
God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af genoptræning
April 2015 SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF GENOPTRÆNING (EFTER SUNDHEDSLOVENS 140 og SERVICELOVENS 86, STK.1) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereKan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?
Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereN O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion
N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring
Læs mereUdredningspakkeforløb:
Danske Regioner 06-02-2013 Børn og unge (PB01, PB02, PB03, PB04) Børne- og ungdomspsykiatri Udredningspakkeforløb: Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs mereEr det ADHD? - og hvad så?
Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mere