RESUME. Arbejdets rammer. Generelt om landbrug. Fjerkræ

Transkript

1 RESUME Dette BREF (Referencedokument for bedste tilgængelige teknikker), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (ILF), afspejler en informationsudveksling, der er udført i henhold til artikel 16, stk. 2 i Rådets Direktiv 96/61/EF. Dette resume - som skal læses i sammenhæng med forklaringerne af formål, anvendelse og lovmæssige betingelser i BREF-forordet - beskriver de overordnede resultater, de væsentlige BAT-konklusioner og de dertil hørende emissions/forbrugsniveauer. Det kan læses og forstås som et selvstændigt dokument, men som et resume præsenterer det ikke alle den fulde BREF-teksts kompleksiteter. Det er derfor ikke ment som en erstatning for den fulde BREF-tekst som et værktøj til beslutningstagning vedrørende BAT. Arbejdets rammer Rammerne for dette BREF, der vedrører intensiv husdyrproduktion, er baseret på punkt 6.6 i bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om 'Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end: (a) pladser for fjerkræ (b) 2000 pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller (c) 750 pladser for søer Direktivet definerer ikke udtrykket 'fjerkræ'. Ud fra diskussionen i den tekniske arbejdsgruppe (TWG) blev det konkluderet, at udtrykket fjerkræ i dette dokument skulle omfatte høner til ægproduktion og slagtekyllinger, kalkuner, ænder og perlehøns. Det er dog kun høner til ægproduktion og slagtekyllinger, der behandles i detaljer i dette dokument på grund af mangel på information om kalkuner, ænder og perlehøns. Svineproduktionen omfatter produktion af smågrise fra fravænning til kg levende vægt. Produktiongylte, goldsøer, samt drægtige og diegivende søer. Branchens sammensætning Generelt om landbrug Landbrug har været og er stadig domineret af familiedrevne virksomheder. Indtil tresserne og de tidligere halvfjerdsere udgjorde fjerkræ- og svineproduktion kun en del af aktiviteterne på et landbrug med blandet drift, hvor der blev dyrket afgrøder og holdt forskellige dyr. Foder blev enten dyrket på bedriften eller købt lokalt, og dyrenes efterladenskaber blev returneret til jorden som gødning. Der kan kun være et meget lille antal af denne type bedrifter tilbage i EU, eftersom stigende markedskrav, udviklingen af genetisk materiale og landbrugsudstyr samt adgangen til relativt billigt foder har tilskyndet landmændene til at specialisere sig. Som konsekvens heraf skete der en stigning i antallet af dyr og øget bedriftsstørrelse, hvilket blev begyndelsen til intensiv husdyrproduktion Der er taget hensyn til problemstillinger om dyrevelfærd samt udviklingen heri gennem hele dette arbejde, selvom det ikke har været en af de drivende kræfter. Ud over den eksisterende EU-lovgivning, vil også diskussionen om dyrevelfærd fortsætte. Nogle af medlemsstaterne har allerede forskellig lovgivning omkring dyrevelfærd, som fremmer krav til staldsystemer, der strækker sig ud over de fælles regler for dyrevelfærd. Fjerkræ På verdensbasis er Europa den næststørste ægproducent med omkring 19 % af den samlede verdensandel, og det forventes, at denne produktion ikke vil ændre sig væsentligt i de kommende år. Æg til konsum bliver produceret i alle medlemsstater. De største ægproducenter i EU er Frankrig (17 % af ægproduktion) efterfulgt af Tyskland (16 %), Italien og Spanien (begge 14 %) tæt fulgt af Nederlandene (13 %). Af de eksporterende medlemsstater er Nederlandene den største eksportør med 65 % af sin produktion eksporteret, efterfulgt af Frankrig, Italien og i

2 Spanien, mens forbruget i Tyskland er højere end produktionen. De fleste af de EU-producerede konsumæg (omkring 95 %) bliver konsumeret inden for selve EU. Størstedelen af høner til ægproduktion i EU bliver holdt i bure, selvom burfri ægproduktion særligt i Nordeuropa er blevet populært i de sidste ti år. For eksempel har Storbritannien, Frankrig, Østrig, Sverige, Danmark og Nederlandene alle forøget deres produktion af æg, der er produceret i alternative systemer. Systemer baseret på dybstrøelse er det mest populære burfri system i alle medlemsstater, bortset fra Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige, hvor halvintensive og systemer med fritgående høner foretrækkes. Antallet af høner til ægproduktion på en bedrift, kan variere betydeligt mellem et par tusind og op til flere hundrede tusind. Det er kun et relativt lille antal bedrifter pr. medlemsstat, der forventes af ligge inden for rammerne af IPPC-direktivet, dvs. som har flere end høner til ægproduktion. Der er i EU godt 2000 bedrifter, der ligger over denne grænse. Den største producent af fjerkrækød i EU-15 (år 2000) er Frankrig (26 % af EU-15s fjerkrækødproduktion), efterfulgt af Storbritannien (17 %), Italien (12 %) og Spanien (11 %). Nogle lande er tydeligvis eksportorienterede, såsom Nederlandene, hvor 63 % af produktionen ikke konsumeres inden for landets grænser, samt Danmark, Frankrig og Belgien hvor henholdsvis 51 %, 51 % og 31 % af produktionen ikke konsumeres inden for produktionslandet. På den anden side har lande som Tyskland, Grækenland og Østrig et forbrug, der overgår produktionen; i disse lande importeres henholdsvis 41 %, 21 % og 23 % af det samlede forbrug fra andre lande. Produktion af fjerkrækød har været stigende siden De største EU-producenter (Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien) kan alle fremvise en stigning i deres produktion af fjerkrækød. Slagtekyllinger bliver generelt ikke produceret i bure, selvom der eksisterer bursystemer. Størstedelen af produktionen af fjerkrækød er baseret på et alt-ind-alt-ud-system i haller med strøelse. Slagtekyllingefarme med over pladser, og som dermed ligger inden for rammerne af IPPC-direktivet, er meget almindelige i Europa. Svin EU-15 tegner sig for ca. 20 % af verdens svinekødproduktion, der opgøres i slagtevægt. De største producenter af svinekød er Tyskland (20 %), efterfulgt af Spanien (17 %), Frankrig (13 %), Danmark (11 %) og Nederlandene (11 %). Til sammen producerer de mere end 70 % af EU-15-landenes produktion. EU-15 er nettoeksportør af svinekød, og importerer kun en meget lille mængde. Det er dog ikke alle store producenter, der også er nettoeksportører; Tyskland for eksempel importerede omkring dobbelt så meget som landet eksporterede i I EU-15 steg svineproduktionen 15% mellem 1997 og Det samlede antal svin i december 2000 var 122,9 millioner, hvilket var et fald på 1,2% sammenlignet med Der er stor forskel på svinebedrifternes størrelse. På tværs af EU-15 befinder 67 % af søerne sig i enheder på mere end 100 søer. I Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene og Storbritannien er dette tal over 70 %. I Østrig, Finland og Portugal er mindre sobesætninger fremherskende. De fleste svin til slagtning (81 %) bliver produceret i enheder af 200 svin eller derover, hvoraf 63 % af dem er i enheder på mere end 400 svin. 31 % af slagtesvin bliver produceret på bedrifter med mere end 1000 svin. Industrien i Italien, Storbritannien og Irland kendetegnes af enheder med mere end 1000 slagtesvin. Tyskland, Spanien, Frankrig og Nederlandene har store andele af svin i enheder af mellem 50 og 400 slagtesvin. Fra disse tal er det indlysende, at det kun er et forholdsvist lille antal bedrifter, der vil ligge inden for rammerne af IPPC-direktivet. ii

3 I vurderingen af forbrug og emissionsniveauer i svineproduktion er det vigtigt at kende det anvendte produktionssystem. Vækst og slutvægt er typisk målrettet mod en slagtevægt på kg (Storbritannien), kg (andre) eller kg (Italien), hvor disse vægte nås over forskellige tidsperioder. Branchens miljøpåvirkning Inden for intensiv husdyrproduktion er det centrale miljøaspekt, at dyrene metaboliserer foder og udskiller en stor del af næringsstofferne via gødning. Figur 1 viser på en overskuelig måde processen af kvælstofforbrug, udnyttelse og tab i produktionen af svin til slagtning. Desværre forefindes ikke en lignende figur for fjerkræ. Protein i foder - Protein i svinevæv - Urin - Fækalier - Gødning - Ammoniakemission til luften - Gødningsspredning på jorden Figur 1: Forbrug, udnyttelse og tab af protein i produktion af et svin på 108 kg. Intensiv husdyrproduktion falder ofte sammen med høj dyretæthed, og denne tæthed kan betragtes som en grov indikator for mængden af husdyrgødning, der produceres. En høj tæthed kan antyde, at de tilgængelige næringsstoffer i husdyrgødning eventuelt overskrider afgrødernes og græsarealernes behovene på de dyrkede arealer. I de fleste lande er svineproduktion koncentreret i visse regioner. Produktionen i Nederlandene er for eksempel koncentreret i de sydlige provinser, mens der i Belgien er en stærk koncentration i Vestflanderen. I Frankrig er svineproduktion koncentreret i Bretagne, og i Tyskland er den koncentreret i den nordvestlige del af landet. Italien har koncentrationer af svineproduktion i Po-dalen, i Spanien er produktionen koncentreret i Katalanien og Galacien, mens svineproduktion i Portugal er koncentreret i den nordlige del af landet. De største tætheder angives som værende i Nederlandene, Belgien og Danmark. Data om koncentration af husdyrtæthed på regionalt niveau betragtes som en god indikator for, om en region eventuelt har potentielle miljøproblemer. Dette illustreres tydeligt af Figur 2, der viser problemer såsom: syredannelse (NH 3, SO 2, NO x ), eutrofiering (N, P), lokale gener (lugt, støj) og diffuse spredninger af tungmetaller og pesticider. iii

4 Figur 2: Illustration af miljøaspekter der er knyttet til intensiv husdyrproduktion Klager Lugte Ammoniak Lugte Gasser Deposition Afstrømning Afstrømning fra dræn Sideværts afstrømning i Udvaskning Forsuring Overbelastning af næringsstoffer jorden Mikrober Organisk stof Plantenæringsstoffer Udvaskning Undergrund Anvendte teknikker og BAT for intensiv husdyrproduktion Generelt kan følgende aktiviteter findes på landbrug med intensiv husdyrproduktion: Grundvand Selection and packing of eggs (only egg laying farms) Storage of waste Landfill Incineration Unloading & loading of animals Animal Housing Storage of carcases External processing Feed mixing Energy External treatment or application Feed milling grinding Feed storage Waste water treatment Storage of manure On-farm manure treatment Feed purchase Discharge Storage of residual products Application on own land iv

5 Figur 3: Oversigt over aktiviteterne på en bedrift med intensiv husdyrproduktion Executive Summary - ILF Sortering og pakning af æg (kun ægproducente r) Lastning og losning af dyr Formaling af foder Indkøb foder af Opbevaring af spildprodukte r? Affaldsdeponering Dyrestald Lagring af døde dyr?? Foderblanding Lagring af Spildevandsbehandling foder Udslip Spredning på markerne Lagring af husdyrgødning Lagring af restprodukter Forbrænding Ekstern behandling Behandling af husdyrgødnin g på bedriften Det centrale miljøaspekt inden for intensiv husdyrproduktion er gødning. Dette afspejles i den rækkefølge, hvori aktiviteter på bedrifter præsenteres i kapitel 4 og 5 i dette dokument, der begynder med godt landmandskab efterfulgt af fodringsstrategier til påvirkning af kvalitet og sammensætning af husdyrgødningen, metoder til fjernelse af gødning fra staldsystemet, lagring og behandling af gødningen og endelig spredningen af gødningen. Andre miljøspørgsmål såsom spildprodukter, energi, vand og spildevand samt støj vil også blive behandlet, dog mindre detaljeret. Ammoniak har fået mest opmærksomhed som det centrale luftforurenende stof, eftersom det emitteres i størst mængde. Næsten al information om reduktion af emissioner fra staldsystemer vedrører ammoniaktab. Det antages, at teknikker til reduktion af ammoniaktab også vil mindske emissioner af andre stoffer. Andre miljøpåvirkninger vil være kvælstof- og fosfortab til jord, overfladevand og grundvand, og konsekvenser af spredning af husdyrgødning på markerne. Foranstaltninger til at reducere emissionerne er ikke begrænset til, hvordan man henholdsvis lagrer, behandler eller spreder gødningen, men består af foranstaltninger gennem et helt hændelsesforløb, inklusive tiltag til at minimere gødningsproduktionen. I afsnittene nedenfor bliver de anvendte teknikker og BAT-konklusioner sammenfattet for fjerkræ og svin. Godt landmandskab for intensivproduktion af svin og fjerkræ. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensivt fjerkræproduktion og svineproduktion. Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at udføre alle følgende punkter: identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlægte emissioner og hændelser iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt planlægge gødning af markerne korrekt. v

6 Fodringsstrategier til fjerkræ og svin Sammensætningen af fjerkræfoder kan variere betydeligt, ikke kun mellem forskellige anlæg, men også mellem medlemsstaterne. Dette skyldes en blanding af forskellig foderafgrøder, såsom kornsorter, frø, sojabønner og løg, rodknolde, rødder eller rodfrugter og animalske produkter (f.eks. fiskemel, kød og benmel samt mælkeprodukter). Hovedfoderafgrøderne for svin er konsorter og soja. Formålet med den effektive fodring af dyr er at tilføre den nødvendige mængde af nettoenergi, vigtige aminosyrer, mineraler, sporstoffer samt vitaminer med henblik på vækst eller reproduktion. Sammensætningen af svinefoder er en kompleks sag, hvor faktorer såsom levende vægt og reproduktionsfase påvirker sammensætningen af foderet. Flydende foder er det mest almindelige, men tørfoder eller blandinger anvendes også. Bortset fra at sammensætte foderet, så det i høj grad stemmer overens med fjerkræets og svinenes krav, gives der også forskellige typer foder under produktionscyklerne. Se tabel 1 for de forskellige kategorier og fodringsfaser, som er mest almindeligt anvendt, og som udgør BAT. En anvendt teknik for at mindske udskillelse af næringsstoffer (N og P) i gødning fra svin og fjerkræ er 'ernæringsstyring'. Formålet med ernæringsstyring er i højere grad at tilpasse foder til dyrenes behov i forskellige produktionsfaser og derved reducere kvælstofindholdet i urinen som følge af ufordøjet eller kataboliseret kvælstof. Fodringsmetoder kan omfatte fasefodring, sammensætning af foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer, brug af aminosyre-suppleret foder med lavt proteinindhold og brug af foder suppleret med lavt indhold af fosforfytase eller kost med højt fordøjelige uorganiske foderfosfater. Derudover kan brugen af visse fodertilsætninger, såsom enzymer forhøje fodereffektiviteten og derved forbedre tilbageholdelsen af næringsstoffer og følgelig mindske mængden af næringsstoffer i gødningen. For svin kan en råproteinreduktion af 2 til 3 % (20 til 30 g/kg af foder) opnås afhængigt af racen/genotypen og det aktuelle startniveau. For fjerkræ er dette 1 til 2 % (10 til 20 g/kg af foderet). I tabel 1 angives størrelsesorden af råprotein i foderet, der konkluderes som værende BAT. Værdierne i tabellen er kun vejledende, eftersom de bl.a. afhænger af energiindholdet af foderet. Det kan derfor være, at niveauerne skal tilpasses lokale forhold. Der forskes i yderligere anvendelse af næringsstoffer i et antal medlemsstater, som kan understøtte mulige yderligere reduktioner i fremtiden, afhængigt af virkningerne af ændringer i genotyper. Med hensyn til fosfor, er det basis for BAT at fodre dyr (fjerkræ eller svin) med successiv foder (fasefodring) med lavere samlet fosforindhold. I dette foder skal der bruges højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase med henblik på at garantere et tilstrækkeligt indhold af fordøjeligt fosfor. Ved brug af højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase i foderet er det for fjerkræ muligt at opnå en samlet fosforreduktion på 0,5 til 0,1 % (0,5 til 1 g/kg af foder) afhængigt af racen/genotyperne, brug af råmaterialer til foder samt det aktuelle startniveau. For svin er denne reduktion 0,03 til 0,07 % (0,3 til 0,7 g/kg foder). Størrelsesorden af totalindholdet af fosfor i foderet er angivet i tabel 1. Hvad angår svin er de BAT-tilknyttede værdier i tabellen kun vejledende, eftersom de bl.a. afhænger af energiindholdet i foderet. Det kan derfor være, at niveauerne skal tilpasses lokale forhold. Der gennemføres yderligere forskning om anvendelse af næringsstoffer i et antal medlemsstater, som kan understøtte mulige yderligere reduktioner i fremtiden, afhængigt af virkningerne af ændringer i genotyper. Art Faser Indhold af råprotein Samlet fosforindhold (% i foder) 1) (% i foderet) 2) Bemærkning Slagtekylling starter ,65 0,75 1) Med i vækst ,60 0,70 tilstrækkeligt slutfedning ,57 0,67 afvejet og optimal vi

7 Kalkun <4 uger ,00 1, uger ,95 1, uger ,85 0, uger ,80 0, uger ,75 0,85 Høner til uger 15,5 16,5 0,45 0,55 ægproduktion 40+ uger 14,5 15,5 0,41 0,51 Fravænnede < 10 kg ,75 0,85 grise Smågrise < 25 kg 17,5 19,5 0,60 0,70 Slagtesvin kg ,45 0, kg ,38 0,49 So drægtighed ,43 0,51 diegivning ,57 0,65 tilførsel af aminosyrer og 2) Med tilstrækkeligt fordøjeligt fosfor med brug af f.eks. højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Tabel 1: Vejledende niveauer for råprotein i BAT-foder til fjerkræ og svin Staldsystemer til fjerkræ; høner til ægproduktion De fleste høner til ægproduktion holdes stadig i bure. Det konventionelle staldsystem er et æglægningsbur med åben lagring af gødning under burene, men nu til dags udgør de fleste teknikker en forbedring af dette system. Princippet bag reduktionen af ammoniakemissionerne fra burene er hyppig fjernelse af gødningen. Tørring af gødning reducerer også emissionerne ved at hæmme de kemiske reaktioner. Jo hurtigere gødningen bliver tørret, jo lavere er ammoniakemissionen. Ved en kombination af hyppig fjernelse og mekanisk tørring af gødningen opnås den højeste reduktion af ammoniakemissionerne fra staldsystemet, hvilket også reducerer emissionerne fra lagringsfaciliteterne, men med en tilknyttet energiomkostning. De oftest anvendte bursystemer, som er BAT, er et bursystem med fjernelse af gødning mindst to gange om ugen ved hjælp af gødningsbånd til lukket lagring vertikale etagebure med et gødningsbånd og med mekanisk lufttørring, hvor gødningen fjernes mindst en gang om ugen til et overdækket lagringsanlæg vertikale etagebure med et gødningsbånd og med viftetørring, hvor gødningen fjernes mindst en gang om ugen til et overdækket lagringsanlæg vertikale etagebure med et gødningsbånd og med forbedret mekanisk tørring, hvor gødningen fjernes fra bursystemet mindst en gang om ugen til et overdækket lagringsanlæg vertikale etagebure med et gødningsbånd og med en tørretunnel over burene; gødningen fjernes til et overdækket lagringsanlæg efter timer. Bursystemet med et beluftet åbent gødningsanlæg (også kendt som en gødningskælder) er BAT med betingelser. I regioner hvor Middelhavsklimaet er fremherskende, er dette system BAT. I regioner med meget lavere gennemsnitstemperaturer, kan denne teknik resultere i en væsentlig højere ammoniakemission, og vil ikke være BAT, medmindre der tilvejebringes et middel til tørring af gødningen i gødningskælderen. En konsekvens af kravene i direktiv 1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner er imidlertid, at der vil blive nedlagt forbud mod ovennævnte bursystemer. Dette vil forbyde installation af nye konventionelle bursystemer fra 2003 og føre til et totalforbud mod brug af sådanne bursystemer fra Det vil dog i 2005 blive besluttet, om det ovennævnte direktiv bør revurderes. Beslutningen afhænger af resultaterne af flere undersøgelser og igangværende forhandlinger. Forbudet mod konventionelle bursystemer vil gøre det nødvendigt for landmændene at bruge såkaldt stimulusberigende bure eller burfri systemer. Forskellige systemer, der anvender det stimulusberigende burkoncept, er i øjeblikket under udvikling, men indtil videre forefindes der kun sparsomme oplysninger. Disse udformninger vil imidlertid udgøre det eneste alternative vii

8 bursystem, der vil blive tilladt for nye installationer fra 2003 og frem. Anvendte burfri staldsystemer, der konkluderes som værende BAT, er et system med dybstrøelse (med eller uden mekanisk tørring af gødningen) et system med dybstrøelse med perforeret gulv og mekanisk tørring af gødningen et produktionssystem med eller uden frilandsareal og/eller udendørs skrabeområde. Informationen i hovedafsnittene af BREF'et om alle de ovennævnte staldsystemer viser, at forbedringen af dyrevelfærden ville have en negativ effekt på begrænsningen af den opnåelige reduktion af ammoniakemissioner fra huse til ægproduktion. Staldsystemer til fjerkræ; slagtekyllinger Den traditionelle opstaldning for intensiv slagtekyllingeproduktion er en enkel lukket bygningskonstruktion af beton eller træ med naturligt lys eller uden vinduer med et lyssystem med varmeisolering og mekanisk ventilation. Der bruges også bygninger, der er konstrueret med åbne sidevægge (vinduer med gardiner af jalousi-typen); mekanisk ventilation (undertryksventilation) anvendes ved hjælp af ventilatorer og luftindsugningsventiler. Slagtekyllingerne holdes på strøelse (normalt snittet halm, men spån eller makuleret papir anvendes også), der er spredt ud over hele staldens gulvareal. Gødningen fjernes ved slutningen af hver vækstperiode. Slagtekyllinger holdes normalt i en belægningstæthed på 18 til 24 kyllinger pr. m 2, og staldene kan rumme mellem og kyllinger. Det forventes, at ny lovgivning om dyrevelfærd vil begrænse belægningstætheden af slagtekyllinger. Med henblik på at reducere ammoniakemissionerne fra staldene, skal våd strøelse undgås. Til dette formål blev en ny staldteknik (VEA-systemet) udformet, hvor opmærksomheden blev rettet mod isoleringen af bygningen, drikkesystemet (for at undgå spild) samt anvendelsen af spån/savsmuld. Det viste sig imidlertid, at emissionerne svarede til det traditionelle staldsystem. Beslutningen om BAT var, at BAT for staldsystemer for slagtekyllinger er: den naturligt ventilerede stald med strøelse over hele gulvet, og som er udstyret med ikke-lækkende drikkesystemer. den velisolerede og ventilerede stald med strøelse over hele gulvet og som er udstyret med ikke-lækkende drikkesystemer (VEA-systemet). Nogle nyudviklede systemer har et mekanisk tørresystem, der blæser luft gennem et lag af strøelse og klatter. Reduktionen i ammoniakemissionerne er betragtelig (reduktioner på % sammenlignet med det traditionelle staldsystem), men de er dyre, fremviser en stigning i energiforbrug og har høje støvniveauer. Men når de er på plads, konkluderes de som værende BAT. Disse teknikker er: et perforeret gulvsystem med mekanisk tørringssystem et etagegulv med mekanisk tørringssystem et etagebursystem med aftagelige bursider og mekanisk tørring af gødningen. Der er normalt et system til opvarmning af luften i stalde til slagtekyllinger. Dette kan være combideck-systemet, der opvarmer gulvet og substanserne (som f.eks. strøelsen) som ligger ovenpå. Systemet består af en varmepumpe, en underjordisk lagringsfacilitet der består af rør, samt et lag af isolerede hule metalbånd (anbragt med 4 cm's mellemrum) 2-4 meter under gulvet. Systemet bruger to vandkredsløb: et der betjener staldene og et der fungerer som underjordisk lagring. Begge kredsløb er lukkede og forbundne gennem en varmepumpe. I stalde til slagtekyllinger indføres de hule metalbånd i et isoleret lag under betongulvet (10-12 cm). Afhængigt af temperaturen af vandet, der flyder gennem metalbåndene, vil gulvet og strøelsen enten blive varmet op eller kølet ned. Dette combideck-system, der også er foreslået som en teknik til at reducere energiforbrug, er BAT med betingelser. Det kan anvendes, hvis lokale forhold muliggør det, f.eks. hvis jordbundsforhold muliggør installation af lukkede underjordiske oplagringer af det cirkulerede vand. Systemet anvendes kun i Nederlandene og i Tyskland, i en dybde af 2-4 meter. Det vides endnu ikke, om dette system fungerer lige så godt på steder med længerevarende og hårdere viii

9 frost, som penetrerer jorden, eller hvor klimaet er meget varmere, og kapaciteten til at nedkøle jorden måske ikke er tilstrækkelig. Staldsystemer til svin; generelle bemærkninger Der anføres et antal generelle punkter om svinestalde, der efterfølges af en detaljeret beskrivelse af anvendte opstaldningsteknikker og BAT for opstaldninger af goldsøer, drægtige søer, slagtesvin, diegivende søer og fravænnede grise. Udformninger til at reducere ammoniakemissioner til luften fra svinestaldsystemer, som anført i kapitel 4, omfatter som udgangspunkt nogle eller alle af de følgende principper: reducering af emitterende gødningsoverflader fjernelse af gødningen (gylle) fra gyllekælderen til en ekstern gyllebeholder anvendelse af yderligere behandling, såsom beluftning for at opnå bevægelse i væsken afkøling af gødningsoverflade brug af overflader (for eksempel spalter eller gødningskanaler) som er glatte og nemme at rengøre. Beton, jern og plastik bruges i konstruktionen af spaltegulve. Med den samme spaltebredde er det generelt således, at gødning, der lægges på betonspalter, er længere tid om falde ned i gyllekanalen, end når der bruges jern- eller plastikspalter, og dette forbindes med højere ammoniakemissioner. Det er værd at bemærke, at jernspalter ikke er tilladt i nogle medlemsstater. Den hyppige fjernelse af gødningen ved gylleskylning kan resultere i en stigning af lugtemissionerne med hver skylning. Skylning foretages normalt to gange om dagen; en gang om morgenen og en gang aftenen. Disse stigninger i lugtemissioner kan forårsage gener for naboerne. Yderligere behandling af gyllen kræver også energi. Der skal tages hensyn til disse virkninger på tværs af medierne i definitionen af BAT i de forskellige opstaldningsudformninger. Med hensyn til strøelse (typisk halm) forventes det, at brugen af strøelse i svinestalde vil stige overalt i Fællesskabet på grund af den stigende bevidsthed om dyrevelfærd. Strøelse kan anvendes sammen med (automatisk kontrollerede) naturligt ventilerede staldsystemer, hvor strøelsen kan beskytte dyrene mod lave temperaturer, som dermed kræver mindre energiinput til ventilation og opvarmning. I systemer, hvor der bruges strøelse, kan stien opdeles i et gødeareal (uden strøelse) og et fast gulvareal med strøelse. Det angives, at svin ikke altid bruger disse arealer korrekt, ved f.eks. at møge sig i området med strøelse og/eller bruge spaltearealet eller det faste gødeareal til at ligge på. Udformningen af stierne kan imidlertid påvirke svinenes adfærd, selvom det angives, at i regioner med varmt klima kan dette være utilstrækkeligt til at forhindre svinene i at gøde i og ligge i de forkerte arealer. Dette begrundes med, at i et system med fuld strøelse har svinene ikke mulighed for at blive kølet ned ved at ligge på et udækket gulv. En integreret evaluering af brug af strøelse vil omfatte de ekstra omkostninger til tilførsel af strøelse og udmugning, såvel som de mulige konsekvenser for emissionerne fra lagring af gødningen og fra tilførslen på markerne. Brugen af strøelse resulterer i fast gødning, der forøger det organiske stof i jorden. I nogle tilfælde er denne type gødning gavnlig for jordkvaliteten; dette er en meget positiv virkning på tværs af medierne. I kapitel 4 bliver anvendte opstaldningsteknikker for svin vurderet med hensyn til reduktionspotentialet inden for ammoniakemission, N 2 O- og CH 4 -emissioner, virkninger på tværs af medierne (brug af energi, vand, lugt, støj, støv) anvendelsesområde, funktionsdygtighed, dyrevelfærd og omkostninger; alle sammenlignet med et specifikt referencesystem. ix

10 Staldsystemer til svin; golde og drægtige søer Aktuelt anvendte staldsystemer for golde og drægtige søer Fuldspaltegulv, kunstig ventilation og underliggende gødningskanaler (Note: dette er referencesystemet). fuld- eller delspaltegulv med et vakuumsystem nedenunder til hyppig fjernelse af gylle fuld- eller delspaltegulv med udskylningskanaler under gulvet, og hvor udskylning gennemføres med frisk gylle eller med gylle, der er beluftet fuld- eller delspaltegulv med udskylningsrender/-rør nedenunder, og hvor udskylning gennemføres med frisk gylle eller med gylle, der er beluftet delspaltegulv med en reduceret gødningskanal nedenunder delspaltegulv med køleribber til gødningsoverfladen delspaltegulv med en gødningsskraber massivt betongulv med strøelse massivt betongulv med halm og elektroniske fodermaskiner Aktuelt kan goldsøer og drægtige søer opstaldes enten individuelt eller i flok. EU-lovgivningen om svinevelfærd (91/630EØF) fastlægger imidlertid mindstestandarder for beskyttelsen af svin og kræver, at søer og gylte holdes i flok, fra 4 uger efter bedækning til en uge før forventet faring, hvilket gælder for nye eller ombyggede stalde fra 1. januar 2003, og fra 1. januar 2013 for eksisterende stalde. Flokopstaldningssystemer kræver andre fodringssystemer (f.eks. elektroniske fodermaskiner til søer) end individuelle staldsystemer, foruden udformning af stien, der påvirker søernes adfærd (dvs. brug af gøde- og liggearealer). Ud fra et miljøsynspunkt synes de fremsendte data imidlertid at angive, at emissionsniveauer fra flokopstaldningssystemer svarer til individuelle staldsystemer, hvis der anvendes lignende emissionsreduktionsteknikker. Den samme EU-lovgivning om svinevelfærd, som nævnt ovenfor (Rådets direktiv 2001/88/EF om ændring af 91/630/EØF), indeholder også krav til gulvarealer. For gylte og drægtige søer skal en specifik del af gulvarealet være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 15 % består af åbninger til dræning. Disse nye bestemmelser gælder for alle nyopførte eller renoverede stalde fra 1. januar 2003 og for alle stalde fra 1. januar Virkningen af disse nye gulvsystemer på emissioner sammenlignet med et typisk eksisterende fuldspaltet gulv (som er referencesystemet) er ikke blevet undersøgt. Dræningsåbningen, der højst må udgøre 15 % i det sammenhængende faste gulvareal, er mindre end 20 %-åbningen for betonspaltegulvene i de nye bestemmelser (en åbning på højst 20 mm og en mindste spaltebredde på 80 mm for søer og gylte). Derfor er den generelle virkning at mindske den del af gulvarealet, der er åbent for afløb af gødning. I vurderingen af BAT i staldsystemer, sammenlignes teknikker med det referencesystem, der bruges til opstaldning af goldsøer og drægtige søer, som er gødningskanaler under et fuldspaltet gulv med betonspalter. Gyllen fjernes med hyppige eller sjældne intervaller. Kunstig ventilation fjerner gasformige komponenter, der emitteres af den oplagrede gyllegødning. Systemet har været meget almindeligt i brug overalt i Europa. Med hensyn til staldsystemer til goldsøer /drægtige søer, er det BAT at have: fuld- eller delspaltegulv med et vakuumsystem nedenunder til hyppig fjernelse af gylle, eller delspaltegulv og en reduceret gødningskanal. Det er generelt anerkendt, at betonspaltegulve skaber højere ammoniakemission end metal- eller plastikspalter. Men for ovennævnte BAT forelå ingen information om forskellige spalters virkning på emissionerne eller omkostningerne. Nyopførelser af staldsystemer med et fuldspaltet eller delvist spaltet gulv og udskylningsrender eller -rør nedenunder, hvor udskylning anvendes med ikke-beluftet væske, er BAT med x

11 betingelser. I tilfælde hvor stigning af lugt på grund af udskylning ikke forventes at forårsage gener for naboer, er disse teknikker BAT for nyopførelser af systemer. I tilfælde hvor disse teknikker allerede er på plads, er det BAT (uden betingelser). Et staldsystem med køleribber til gødningsoverfladen, der bruger et lukket system med varmepumper, er god i drift men er et meget kostbart system. Derfor er køleribber til gødningsoverfladen ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer. Er de derimod allerede på plads, er de BAT. I ombygningssituationer kan denne teknik være økonomisk bæredygtig og deslige BAT, men dette skal afgøres fra sag til sag. Delvist spaltede gulvsystemer med en gødningsskraber nedenunder opnår generelt et godt resultat, men funktionsdygtigheden kan være vanskelig. Derfor er en gødningsskraber ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer. Er de derimod allerede på plads, er de BAT. Fuldspaltede eller delvist spaltede gulvsystemer med udskylningsrender eller -rør nedenunder med anvendelse af udskylning med ikke-beluftet væske er, som nævnt tidligere, BAT, når det allerede er på plads. Den samme teknik anvendt med beluftet væske er ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer på grund af lugtkulminationer, energiforbrug og funktionsdygtighed. I tilfælde hvor disse teknikker imidlertid allerede er på plads, er det BAT. Afvigende synspunkt: En enkelt medlemsstat støtter BAT-konklusionerne, men efter deres opfattelse er følgende teknikker også BAT, i tilfælde hvor teknikkerne allerede er på plads, samt når det er planlagt, at en udvidelse (i form af en ny bygning) skal anvende det samme system (i stedet for to forskellige systemer): fuld- eller delspaltegulv med udskylning af et permanent gyllelag i kanaler nedenunder med ikke-beluftet eller beluftet væske. Disse systemer, der ofte anvendes i denne medlemsstat, kan opnå en reduktion i ammoniakemissionen, der er højere end de systemer, der tidligere er kendetegnet som BAT eller BAT med betingelser. Synspunktet er, at de høje omkostninger ved at ombygge eksisterende systemer i alle disse BAT-systemer ikke kan berettiges. Når der gennemføres en udvidelse, for eksempel i form af en ny bygning til et anlæg, der allerede benytter disse systemer, ville gennemførelsen af BAT eller BAT med betingelser mindske funktionsdygtigheden, idet landbrugeren skulle bruge to forskellige systemer på farmen. Derfor betragter medlemsstaten disse systemer som BAT på grund af deres gode evne til at reducere emissioner, deres funktionsdygtighed samt omkostningshensyn. For systemer, der bruger strøelse, er der til dato angivet meget varierende reduktionspotentialer for emission, og yderligere data skal indsamles for at muliggøre bedre vejledning om, hvad der er BAT for systemer, der bruger strøelse. Men TWG har konkluderet, at når der bruges strøelse, sammen med god praksis, såsom at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift af strøelsen, passende udformning af stiens gulv samt oprettelsen af funktionsarealer, kan disse ikke udelukkes om værende BAT. Staldsystemer til svin; slagtesvin Aktuelt anvendte staldsystemer til slagtesvin er: fuldspaltegulv, kunstig ventilation og underliggende gødningskanaler (Note: dette er referencesystemet). fuld- eller delspaltegulv med et vakuumsystem nedenunder til hyppig fjernelse af gylle fuld- eller delspaltegulv med udskylningskanaler nedenunder, og hvor udskylning gennemføres med frisk gylle eller med gylle, der er beluftet fuld- eller delspaltegulv med udskylningsrender/-rør nedenunder, og hvor udskylning gennemføres med frisk gylle eller med gylle, der er beluftet delspaltegulv med reducerede gødningskanaler nedenunder xi

12 delspaltegulv med køleribber til gødningsoverfladen delspaltegulv med en gødningsskraber delspaltegulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningskanal med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder delspaltegulv med en reduceret gødningskanaler, med hældende vægge og et vakuumsystem delvist spaltet gulv med hurtig fjernelse af gylle og ekstern passage med strøelse delvist spaltet gulv med overdækket kasse massivt betongulv med fuld strøelse og udendørs klima massivt betongulv med ekstern passage og system med strøm af halm. Slagtesvin opstaldes altid i flok, og de fleste systemer til flokopstaldning af søer gælder også her. I vurderingen af BAT for staldsystemer sammenlignes teknikker med det referencesystem, der bruges til opstaldning af slagtesvin, som er et fuldspaltet gulv med en gødningskanal nedenunder samt mekanisk ventilation. For staldsystemer til slagtesvin er BAT: et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse, eller et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler, med hældende vægge og et vakuumsystem, eller et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder. Det er generelt anerkendt, at betonspaltegulve skaber højere ammoniakemission end metal- eller plastikspalter. De angivne data fremviser imidlertid en forskel på kun 6 %, mens omkostningerne har været betydelige højere. Metalspalter er ikke tilladt i alle medlemsstater, og de er ikke egnede til meget tunge svin. Nyopførelser af staldsystemer med et fuld- eller delspaltegulv og udskylningsrende eller -rør nedenunder, hvor udskylning anvendes med ikke-beluftet væske, er BAT med betingelser. I tilfælde hvor kulmination i lugt på grund af udskylning ikke forventes at forårsage gener for naboer, er disse teknikker BAT for nyopførelser af systemer. I tilfælde hvor disse teknikker allerede er på plads, er det BAT (uden betingelser). Et staldsystem med køleribber til gødningsoverfladen, der bruger et lukket system med varmepumper, er god i drift, men er et meget kostbart system. Derfor er køleribber til gødningsoverfladen ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer. Er de derimod allerede på plads, er de BAT. I ombygningssituationer kan denne teknik være økonomisk bæredygtig og kan således også være BAT, men dette skal afgøres fra sag til sag. Det skal bemærkes, at energiudnyttelsen kan være lavere i situationer, hvor varmen, der opstår fra kølingen, ikke bruges, for eksempel fordi der ikke er nogen fravænnede grise at holde varme. Delvist spaltede gulvsystemer med en gødningsskraber nedenunder opnår generelt et godt resultat, men funktionsdygtigheden kan være vanskelig. Derfor er en gødningsskraber ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer. Er de derimod allerede på plads, er de BAT. Fuld- eller delspaltegulvsystemer med udskylningsrender eller -rør nedenunder med anvendelse af udskylning med ikke-beluftet væske er, som nævnt tidligere, BAT, når det allerede er på plads. Den samme teknik anvendt med beluftet væske er ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer på grund af lugtkulminationer, energiforbrug og funktionsdygtighed. I tilfælde hvor disse teknikker imidlertid allerede er på plads, er det BAT. Afvigende synspunkt: En medlemsstat støtter BAT-konklusionerne, men mener ud fra samme grund og ved anvendelse af de samme begrundelser som tidligere nævnt i forbindelse med goldsøer /drægtige søer, at følgende teknikker også er BAT: xii

13 et fuld- eller delspaltegulv med udskylning af et permanent gyllelag i kanaler nedenunder med ikke-beluftet eller beluftet væske. For systemer, der bruger strøelse, er der til dato angivet meget varierende reduktionspotentialer for emission, og yderligere data skal indsamles for at muliggøre bedre vejledning om, hvad der er BAT for systemer, der bruger strøelse. Men TWG har konkluderet, at når der bruges strøelse, sammen med god praksis, såsom at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift af strøelsen, passende udformning af stiens gulv samt oprettelsen af funktionsarealer, kan disse ikke udelukkes om værende BAT. Det følgende system er et eksempel på, hvad der er BAT: massive betongulve med ekstern passage med strøelse samt et system med strøm af halm. Staldsystemer til svin; diegivende søer Aktuelt anvendte staldsystemer til diegivende søer er: bokse med fuldspaltegulv og underliggende gødningskanaler (som er referencen) bokse med fuldspaltegulv og et bræt på en rampe nedenunder bokse med fuldspaltegulv og en kombination af vand og en gødningskanal nedenunder bokse med fuldspaltegulv og et udskylningssystem med gødningsrender nedenunder bokse med fuldspaltegulv og en gødningsopsamler nedenunder bokse med fuldspaltegulv og køleribber til gødningsoverfladen bokse med delspaltegulv bokse med delspaltegulv og en gødningsskraber Diegivende søer i Europa er generelt opstaldet i bokse med jern- og/eller plastikspaltede gulve. I de fleste stalde er søer begrænset i deres bevægelser, med pattegrise gående frit omkring dem. De fleste stalde har kontrolleret ventilation og ofte et opvarmet areal til pattegrisene i de første par dage. Dette system med en gødningskanal nedenunder er referencesystemet. Forskellen mellem de fuld- og delspaltegulv er ikke så markant i tilfældet med diegivende søer, hvor soen er begrænset i sine bevægelser. I begge tilfælde finder gødning sted i det samme spaltede område. Reduktionsteknikker koncentrerer sig derfor hovedsageligt om ændringer i gødningskanalerne. BAT er en boks med fuldspaltede jern- eller plastikgulve og som har: en kombination af vand og gødningskanal, eller et udskylningssystem med gødningsrender, eller en gødningsopsamler nedenunder. Et staldsystem med køleribber til gødningsoverfladen, der bruger et lukket system med varmepumper, er god i drift, men er et meget kostbart system. Derfor er køleribber til gødningsoverfladen ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer. Er de derimod allerede på plads, er de BAT. I ombygningssituationer kan denne teknik være økonomisk bæredygtig og kan således også være BAT, men dette skal afgøres fra sag til sag. Bokse med et delvist spaltet gulv med en gødningsskraber nedenunder opnår generelt et godt resultat, men funktionsdygtigheden kan være vanskelig. Derfor er en gødningsskraber ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer. Er de derimod allerede på plads, er de BAT. For nye anlæg er følgende teknikker ikke BAT: bokse med et delvist spaltet gulv og en reduceret gødningskanaler, samt bokse med et fuldspaltet gulv og en plade på en rampe. Hvor disse teknikker imidlertid allerede er på plads, er det BAT. Det skal bemærkes, at med sidstnævnte system kan fluer nemt udvikles, hvis der ikke træffes nogen kontrolforanstaltninger. Data skal indsamles for at muliggøre bedre vejledning om, hvad BAT er for systemer, der bruger strøelse. TWG har imidlertid konkluderet, at når der bruges strøelse, sammen med god xiii

14 praksis såsom at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift af strøelsen samt passende udformning af stiens gulv, kan disse ikke ekskluderes om værende BAT. Staldsystemer til svin; fravænnede grise Aktuelt anvendte staldsystemer for fravænnede grise: stier eller en-etagesbure med fuldspaltegulv og en underliggende gødningskanaler (reference) stier eller en-etagesbure med fuld- eller delspaltegulv og et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle stier eller en-etagesbure med fuldspaltegulv og et hældende betongulv til adskillelse af urin og fækalier stier eller en-etagesbure med fuldspaltegulv og en gødningskanaler med skraber stier eller en-etagesbure med fuldspaltegulv med udskylningsrender/-rør nedenunder, hvor udskylning gennemføres med frisk gylle eller med gylle, der er beluftet stier med delspaltegulv; to-klima-systemet stier med delspaltegulv og et hældende eller konvekst fast gulv. stier med delspaltegulv og en lavvandet gødningskanal og en kanal for fordærvet drikkevand stier med delspaltegulv med trekantede jernspalter og en gødningskanal med render stier med delspaltegulv og en gødningsskraber stier med delspaltegulv med trekantede jernspalter og en gødningskanal med hældende sidevæg(ge) stier med fuldspaltegulv og køleribber til gødningsoverfladen delspaltegulv med trekantede spalter og en overdækket kasse massivt betongulv med halm og naturlig ventilation Fravænnede pattegrise holdes i en flok i stier eller en-etagesbure. I princippet foregår fjernelse af gødning på samme måde for stier som et system med en-etagesbure (hævet sti). Referencesystemer er en sti eller et en-etagesbur med et fuldspaltegulv med plastik eller metalspalter og en gødningskanal. Det antages i princippet, at reduktionsforanstaltninger, der kan anvendes på konventionelle stier til fravænnede grise også kan anvendes på en-etagesbure, men erfaringer med sådanne ændringer er ikke angivet. BAT er en sti: eller et en-etagesbur med fuld- eller delspaltegulv og et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle, eller eller et en-etagesbur med fuldspaltegulv med et hældende betongulv nedenunder til adskillelse af urin og fækalier, eller med et delvist spaltet gulv; (to-klima-system), eller med et delvist spaltet jern- eller plastikgulv og et hældende eller konvekst fast gulv, eller med et delvist spaltet gulv med metal- eller plastikspalter og en lavvandet gødningskanal og kanal til fordærvet drikkevand, eller med delspaltegulv med trekantede jernspalter og en gødningskanal med hældende sidevægge. Nyopførelser af staldsystemer med et delvist spaltet gulv og udskylningsrende eller rør nedenunder, hvor udskylning anvendes med ikke-luftbehandlet væske, er BAT med betingelser. I tilfælde hvor kulmination i lugt på grund af udskylning ikke forventes at forårsage gener for naboer, er disse teknikker BAT for nyopførelser af systemer. I tilfælde hvor disse teknikker allerede er på plads, er det BAT (uden betingelse). xiv

15 Et staldsystem med køleribber til gødningsoverfladen, der bruger et lukket system med varmepumper, er god i drift, men er et meget kostbart system. Derfor er køleribber til gødningsoverfladen ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer. Er de derimod allerede på plads, er de BAT. I ombygningssituationer kan denne teknik være økonomisk bæredygtig og kan således også være BAT, men dette skal afgøres fra sag til sag. Fuld- eller delspalte gulvsystemer med en gødningsskraber opnår generelt et godt resultat, men funktionsdygtigheden kan være vanskelig. Derfor er en gødningsskraber ikke BAT for nyopførelser af staldsystemer. Er de derimod allerede på plads, er de BAT. Fravænnede grise holdes på massive betongulve med fuld eller delvis strøelse. Der er ikke angivet data for ammoniakemission for disse systemer. TWG har imidlertid konkluderet, at når der bruges strøelse, sammen med god praksis, såsom at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift af strøelsen samt passende udformning af stiens gulv, kan disse ikke udelukkes som værende BAT. Det følgende system er et eksempel på, hvad der er BAT: en naturligt ventileret sti med et gulv med fuld strøelse. Vand til svin og fjerkræ Inden for svineproduktion og fjerkræproduktion bruges vand til rengøringsaktiviteter og til vanding af dyrene. Reduktionen af dyrenes vandforbrug betragtes ikke som værende praktisk. Det vil variere i overensstemmelse med deres kost, og på trods af at nogle produktionsstrategier indeholder begrænset adgang til vand, betragtes permanent adgang til vand generelt som et krav. I princippet anvendes tre typer drikkesystemer til dyr: lavkapacitets-drikkenipler eller højkapacitetsdrikkere med en drikkekop, vandtrug og runde drikkekar til fjerkræ, og til svin er disse: vandnipler i et trug eller en kop, vandtrug og bidenipler. Der er både fordele og ulemper ved alle ovennævnte. Der er imidlertid ikke tilstrækkelige data til at nå en BAT-konklusion. Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende: rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hver batch. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. I fjerkræstalde er det også vigtigt at finde balancen mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og detektering og reparation af lækager. Energi til svin og fjerkræ Inden for fjerkræproduktion og svineproduktion fokuserer informationen om brug af energi på opvarmning og ventilering af opstaldningssystemerne. BAT for svin og fjerkræ er at reducere energiforbrug ved at anvende godt landmandskab begyndende med udformningen af dyrestaldene og ved hensigtsmæssig betjening og tilstrækkelig vedligeholdelse af stalden og udstyret. Der er mange foranstaltninger, der kan træffes som led i den daglige rutine for at reducere mængden af energi, der kræves til opvarmning og ventilation. Mange af disse punkter er nævnt i dokumentets hovedafsnit. Nogle specifikke BAT-foranstaltninger er nævnt nedenfor: BAT for fjerkræstalde er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende: xv

16 isolering af bygningerne i egne med lave omgivende temperaturer (U-værdier 0,4 W/m 2 / C eller bedre) optimering af udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. undgåelse af modstand i ventilationssystemer gennem hyppig kontrol og rengøring af luftkanaler og fans, og anvendelse af lavenergi-belysning. BAT for svinestalde er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende: anvendelse af naturlig ventilation hvor dette er muligt; dette kræver korrekt udformning af bygningen og af stierne (dvs. mikroklima i stierne) samt fysisk planlægning med hensyn til fremherskende vindretninger for at fremme luftstrømmen; dette gælder kun for nye stalde for mekanisk ventilerede stalde: optimering af udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. for mekanisk ventilerede stalde: undgåelse af modstand i ventilationssystemer gennem hyppigt eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans, og anvendelse af lavenergi-belysning. Oplagring af gødning fra svin og fjerkræ Nitratdirektivet fastsætter minimumsregler for generel oplagring af gødning med det formål at tilvejebringe alle vandområder et generelt beskyttelsesniveau mod forurening, og yderligere regler om oplagring af animalsk gødning i udpegede nitratsårbare zoner. Ikke alle regler i dette direktiv er behandlet i dette dokument på grund af mangel på data, men de steder, hvor de bliver behandlet, har TWG bestemt, at BAT for gyllebeholdere, faste møgbunker og spildevandslaguner gælder både inden for og uden for de udpegede nitratsårbare zoner. Det er ydermere BAT at udforme lagringsfaciliteterne for svine- og fjerkrægødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres. Den nødvendige kapacitet afhænger af klimaet og perioderne, i hvilke tilførsel på markerne ikke er mulig. For svinegødning kan kapaciteten eksempelvis variere fra gødningen, der produceres på en bedrift over en 4-5 måneders periode i Middelhavsklimaet, en 7-8 måneders periode i atlantiske eller kontinentale forhold til en 9-12 måneders periode i boreale områder. Til fjerkrægødning afhænger den nødvendige kapacitet af klimaet og perioderne, i hvilke tilførsel på markerne ikke er mulig. For gødningsstakke, der altid er placeret på samme sted, enten i anlægget eller på marken, er det BAT at anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske, og placere enhver nyopførelse af gødningslagerarealer hvor der er mindst mulig chance for, at de kan forårsage gener over for receptorer, der er følsomme over for lugt, idet der tages hensyn til afstanden til receptorerne og den fremherskende vindretning. Hvis der er behov for at lagre fjerkrægødning, er det BAT at lagre tørret fjerkrægødning i et gødningshus med et tæt gulv og med tilstrækkelig ventilation. For en midlertidig stak af svine- eller fjerkrægødning på marken er det BAT at anbringe gødningsstakken væk fra følsomme receptorer såsom naboer og vandløb (inklusive markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i. BAT vedrørende lagring af svinegylle i en beton- eller stålbeholder omfatter alle følgende punkter: en stabil beholder der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger xvi

17 beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år dobbelte ventiler bruges til alle ventiludgange fra lageret gyllen røres kun lige før tømning af beholderen ved f.eks. tilførsel på marken Det er BAT at dække gyllebeholderne ved at bruge et af følgende: et fast låg, tag eller en teltstruktur, eller et flydelag, såsom snittet halm, naturlig udtørringsskorpe, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA) eller ekspanderet polystyren (EPS). Alle disse type dække anvendes, men de har deres tekniske og driftsmæssige begrænsninger. Dette betyder, at beslutningen om hvilket type dække, der foretrækkes, kun kan tages fra sag til sag. En lagune, der bruges til lagring af gylle, er ligeså anvendelig som en gyllebeholder, forudsat at dens bund og vægge er tætte (tilstrækkeligt lerindhold eller foret med plastik) i kombination med lækagedetektion og tilvejebringelse af dække. Det er BAT at dække lagunerne, hvor gylle lagres ved at bruge et af følgende: et plastikdække, eller et flydelag, såsom snittet halm, LECA eller naturlig udtørringsskorpe. Alle disse overdækningstyper anvendes, men de har deres tekniske og driftsmæssige begrænsninger. Dette betyder, at beslutningen om hvilken overdækningstype, der foretrækkes, kun kan tages fra sag til sag. I nogle situationer kan det være meget kostbart eller teknisk umuligt at installere et dække til en eksisterende lagune. Udgiften til at installere et dække til meget store laguner eller laguner med usædvanlige former, kan være høj. Det kan være teknisk umuligt at installere et dække, når påfyldningsprofilerne ikke er egnede til påsætning af et dække. Behandling af gødning fra svin og fjerkræ på bedriften Behandling af gødning forud for eller i stedet for spredning af gylle kan udføres af følgende årsager: 1. for at udvinde overskydende energi (biogas) i gødningen 2. for at mindske lugtemissioner under lagring og/eller spredning 3. for at mindske kvælstofindholdet af gødningen med henblik på at forhindre mulig forurening af jord og overfladevand som et resultat af spredning af gylle og for at reducere lugten. 4. for at muliggøre enkel og sikker transport af gyllen til fjerne egne eller når den skal anvendes i andre processer. Der anvendes et antal behandlingssystemer til gødning, uanset at flertallet af bedrifterne i EU kan forvalte gødningen uden megen brug af de teknikker, der er opført nedenfor. Foruden behandlingen på bedriften kan svine- og fjerkrægødning også behandles (yderligere) uden for bedriften på industrianlæg, f.eks. forbrænding af fjerkræstrøelse, kompostering eller tørring. Vurdering af behandlingen uden for bedriften ligger uden for denne BREF's rammer. Anvendte teknikker til behandlingen på bedriften af svine- og/eller fjerkrægødning: mekanisk adskillelse beluftning af gylle/flydende husdyrgødning biologisk behandling af svinegylle kompostering af fast gødning kompostering af fjerkrægødning med fyrrebark anaerob behandling af gødning xvii

18 anaerobe laguner fordampning og tørring af svinegylle forbrænding af gødning fra slagtekyllinger anvendelse af tilsætningsstoffer i gødningen Generelt er behandling af gødning på bedriften kun BAT med visse betingelser (dvs. er BAT med betingelser). Betingelserne for gødningsbehandling på bedriften, som bestemmer, om en teknik er BAT, vedrører betingelser såsom landbrugsareal til rådighed, overskud af eller efterspørgsel på lokale næringsstoffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder for grøn energi samt lokale regler. Den følgende Tabel 2 giver et par eksempler på betingelser for BAT med hensyn til behandling af svinegødning. Listen er ikke udtømmende, og andre teknikker kan også være BAT under visse forhold. Det er også muligt, at de valgte teknikker er BAT under andre forhold. Under følgende forhold bedriften ligger i et området med overskud af næringsstoffer men med tilstrækkeligt landareal i bedriftens nærhed til at sprede den flydende bestanddel (med formindsket næringsindhold), og den faste bestanddel kan spredes på afsides arealer med et næringsbehov eller kan anvendes i andre processer bedriften ligger i et området med overskud af næringsstoffer men med tilstrækkeligt landareal i bedriftens nærhed til at sprede den behandlede flydende bestanddel, og den faste bestanddel kan spredes på afsides arealer med et næringsbehov, og landbrugeren får teknisk assistance til at drive af det aerobe behandlingsanlæg korrekt der er et marked for grøn energi, og lokale regler tillader co-fermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter. et eksempel på hvad der er BAT: mekanisk adskillelse af svinegylle med brug af et lukket system (f.eks. centrifuge eller tryksnegl) for at minimere ammoniakemissionerne (Punkt 4.9.1) mekanisk adskillelse af svinegylle med brug af et lukket system (f.eks. centrifuge eller tryksnegl) for at minimere ammoniakemissionerne, efterfulgt af aerob behandling af den flydende bestanddel (Punkt 4.9.3) og hvor den aerobe behandling er velkontrolleret, således at ammoniakken og N 2 O-produktionen bliver minimeret. anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg (Punkt ) Tabel 2: Eksempler på BAT med betingelser for behandling af svinegødning på bedriften Et eksempel på BAT med betingelser for behandling af fjerkrægødning er: anvendelse af en ekstern tørretunnel med perforerede gødningsbælter, hvis staldsystemet for høner til ægproduktion ikke omfatter et system til tørring af gødning eller en anden teknik til reduktion af ammoniakemissioner. Spredning af gødning fra svin og fjerkræ Generelt Nitratdirektivet fastsætter minimumsregler for tilførsel af gødning på markerne med det formål at tilvejebringe alle vandområder et generelt beskyttelsesniveau mod forurening fra kvælstofforbindelser, og yderligere regler for tilførsel af gødning på markerne i udpegede nitratsårbare zoner. Ikke alle regler i dette direktiv er behandlet i dette dokument på grund af mangel på data, men de steder, hvor de bliver behandlet, har TWG bestemt, at BAT for spredning i lige så høj grad gælder både inden for og uden for de udpegede sårbare zoner. Der findes forskellige faser i processen fra præ-produktion af gødningen til post-produktion og endelig spredningen på markerne, hvor emissioner kan reduceres og/eller kontrolleres De xviii

19 forskellige teknikker, som er BAT, og som kan anvendes i de forskellige faser i processerne, fremgår nedenfor. BAT-princippet er imidlertid baseret på udførelse af alle fire handlinger: anvendelse af næringsforanstaltninger afbalancering af gødningen, der skal spredes, med behovene for jorden, der er til rådighed, og afgrøderne, samt - i givet fald - med andre gødningstyper håndtering af spredning af gødning, og brug udelukkende af de teknikker, der er BAT til spredning af gødningen på markerne og - i givet fald - afslutning. Det er BAT at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav (kvælstof og fosfor, samt mineraltilførslen fra afgrøden til jorden fra gødskningen). Der findes forskellige værktøjer til at afbalancere den samlede næringsoptagelse fra jorden og vegetationen med gødningens samlede næringsydelse, såsom en jordnæringsbalance eller ved at taksere antallet af dyr til de disponible marker. Det er BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er: vandmættet oversvømmet frossen snedækket ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Det er BAT at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage, og at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Gødning kan behandles for at minimere lugtemissioner, hvilket kan tillade mere fleksibilitet til identificering af passende egne og vejrforhold i forbindelse med tilførsel på markerne. Svinegødning Emissionerne af ammoniak til atmosfæren, der forårsages af spredning af gylle, kan reduceres ved at vælge det korrekte udstyr. Referenceteknikken er en konventionel bredspreder, der ikke følges af hurtig indarbejdelse. Det er generelt således, at spredningsteknikker, der reducerer ammoniakemissioner, også reducerer lugtemissionerne. Hver teknik har sine begrænsninger og kan ikke anvendes under alle forhold og/eller på alle jordtyper. Teknikker, der nedfælder gylle fremviser den største reduktion, men teknikker, der spreder gylle oven på jorden efterfulgt af indarbejdelse kort tid derefter, kan opnå samme reduktion. Dette kræver imidlertid ekstra arbejde og energi(omkostninger) og gælder kun for landbrugsjord, der er nem at opdyrke. BAT-konklusionerne er vist i Tabel 3. De opnåede niveauer er meget stedspecifikke og bruges kun til at illustrere mulige reduktioner. xix

20 Flertallet i TWG har bestemt, at enten nedfældning eller slangeudlægning og indarbejdelse (hvis jorden er letopdyrkelig) inden for fire timer er BAT for tilførsel af gylle til landbrugsjord. Der var dog et afvigende synspunkt i forbindelse med denne konklusion (se nedenfor). TWG bestemte også, at for tilførsel af gylle til markerne, er den konventionelle bredspreder ikke BAT. Fire medlemsstater foreslog imidlertid, at på steder hvor centrifugalspredning opereres med en lav spredningstrajektorie og et lavt tryk (for at skabe store smådråber og dermed undgå forstøvning og vindstrømning), og gyllen iblandes jorden så hurtigt som muligt (inden for maksimalt 6 timer) eller bliver tilført til en afgrøde i vækst, er disse kombinationer BAT. TWG har ikke opnået konsensus på dette sidstnævnte forslag. Der er ikke foreslået nogen reduktionsteknikker til spredning af fast svinegødning. Men for reducering af ammoniakemissioner fra spredning af fast gødning, er det indarbejdelsen, der er den vigtige factor; ikke teknikken om hvordan det skal spredes. For græsningsarealer er indarbejdelse ikke mulig. Afvigende synspunkter: 1. To medlemsstater støtter ikke konklusionen, at slangeudlægning af svinegylle på landbrugsland efterfulgt af indarbejdelse er BAT. Efter deres opfattelse er anvendelse af slangeudlægning alene, som har en forbunden emissionsreduktion på %, BAT for spredning af svinegylle på landbrugsjord. Begrundelsen er, at slangeudlægning allerede opnår en rimelig emissionsreduktion, og at den yderligere håndtering, der er nødvendig til indarbejdelse, er svær at organisere, samt at den ekstra reduktion, der kan opnås, ikke opvejer de ekstra omkostninger. 2. Et andet afvigende synspunkt om indarbejdelse omhandler fast gødning. To medlemsstater støtter ikke konklusionen, at indarbejdelse af fast svinegylle så hurtigt som muligt (maksimalt inden for 12 timer) er BAT. Efter deres opfattelse er indarbejdelse inden for 24 timer, som har en forbunden emissionsreduktion på omkring 50 %, BAT. Deres opfattelse er, at den yderlige reduktion i ammoniakemission, der kan opnås, ikke opvejer de ekstra omkostninger og det besvær, der er forbundet med at organisere logistik til indarbejdelse inden for en kortere periode. Jordens anvendelse græsareal og jord med afgrødehøjde under 30 cm hovedsageligt græsareal græsningsarealer hovedsageligt græsareal, landbrugsjord BAT trukket sprøjte (slangeudlægning ) trukket slæbesko (slangeudlægning ) lav nedfælding (åben spalte) dyb nedfældning (lukket spalte) Emissionsreduktion 30 % dette kan være mindre, hvis det anvendes på græshøjde > 10 cm Gødningens type gylle 40 % gylle 60 % gylle 80 % gylle Anvendelsesområde hældning (<15 % for tankvogne; > 25 % for navleformede systemer); ikke til gylle der er tyktflydende eller har et højt halmindhold; størrelse og form af marken er vigtig. hældning (<20 % for tankvogne; <30 % for navleformede systemer); ikke tyktflydende, størrelse og form af marken, græs mindre end 8 cm højt. hældning <12%, større begrænsninger for jordtypen og jordbundsforholdene, ikke tyktflydende gylle hældning <12 %, større begrænsninger for jordtypen og jordbundsforholdene, ikke tyktflydende gylle landbrugsjord slangeudlægning 80 % gylle indarbejdelse kan kun anvendes til xx