Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte

Transkript

1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen af ureaseinhibitorer til strøelsesmåtte i slagtekyllingestalde og for æglæggende høner i gulvdrift og volieresystemer. Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Arbejdsmiljø Der er et forbrug af ureaseinhibitorer og arbejdskraft til udspredning af produktet. Det er umiddelbart ikke muligt at vurdere konsekvenserne for arbejdsmiljøet, før der er produkter, som har fået foretaget risiko- og sikkerhedsvurdering i Danmark. Smitterisiko Dette er ikke undersøgt. Dyrevelfærd Affald og spildevand Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Der vil være risiko for udvikling af trædepudesvidninger 1, hvis ureaseinhibitoren tilføres i vandig opløsning. Det er ukendt, hvordan ureaseinhibitorer opfører sig i naturen, ligesom det er ukendt, hvordan stoffet nedbrydes og hvad effekten er heraf. Ureaseinhibitorer er aktive stoffer som inhiberer/hæmmer aktiviteten af urease. Urease nedbryder urea til ammonium. Eksempler på ureaseinhibitorer er phosphorodiamider og phosphortriamider. Ureaseinhibitorer er ikke naturligt forekommende i gødning. Da der ikke er dokumentation for at tilsætningen af ureaseinhibitorer til gødningsmåtten fører til lavere ammoniaktab, forventes tilsætningen ikke at påvirke kvælstofindholdet i lagret og udbragt gødning. Driftssikkerhed Der er ikke tilgængeligt litteratur på dette område. Merinvestering Driftsomkostninger Der er øgede etableringsomkostninger i forbindelse med oprettelse af et doseringssystem. Der findes ingen danske importører af ureaseinhibitorer og derfor kendes prisen og dosering ikke. 1 Trædepudesvidning: I tilfælde hvor gødningsmåtten/strøelsen bliver fugtig er der betydelig risiko for svidning af fødderne på kyllingerne. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk

2 Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Kort beskrivelse af teknologien Fjerkræ afsætter kvælstof i form af urinsyre. Urinsyre er ikke flygtigt, men vil under varme og fugtige forhold hurtigt omsættes, via mellemproduktet urea, til ammonium, som kan tabes som ammoniak. Omsætningen af urea til ammonium katalyseres via enzymet urease. Denne proces kan hæmmes ved tilsætning af ureaseinhibitorer, hvilket potentielt kan reducere risikoen for ammoniaktab. En anden metode tager udgangspunkt i at reducere ph-værdien af gødningsmåtten således, at ligevægten forskydes fra ammoniak til ammonium. Påvirkningen af ph-værdien i gødningsmåtten er en mere udbredt teknologi til reduktion af ammoniaktab fra fjerkræstalde, end brugen af ureaseinhibitorer, specielt i USA, ligesom der er udført flest forsøg med denne teknik. Stofferne, der har indvirkning på ph-værdien af gødningsmåtten er eksempelvis alum, Poultry Litter Treatment, Poultry Guard, og aluminiumklorid som behandles separat under teknologiudredelsen ph ændring af gødning før lagring. Det er begrænset, hvor mange forsøg og undersøgelser der er lavet med tilsætning af ureaseinhiberende stoffer til gødningsmåtter. Singh et al. (2009) har dog gennemført en række undersøgelser af den ammoniakbegrænsende effekt ved tilsætningen af ureaseinhibitorer til fjerkrægødningen produceret af slagtekyllinger og æglæggende høns. Tilsigtet effekt Den tilsigtede effekt ved tilsætning af ureaseinhibitorer til fjerkrægødningen er, at reducere ammoniakemissionen fra fjerkræstalde. Ifølge Singh et al. (2009) skal der en høj fugtighed i gødningsmåtten til, før der ses en reduceret effekt på ammoniakemissionen. Der er kun gennemført et begrænset antal forsøg og undersøgelser af tilsætning af ureaseinhiberende stoffer til fjerkrægødningsmåtter (Singh et al., 2009). De mest almindelige ureaseinhibitorer er phosphorodiamider og phosphortriamider. Effekten af N-(n-Butyl) thiophosphoric triamide (NBPT) på reduktion af ammoniakemissionen fra gødningsmåtter, er undersøgt af Singh et al. (2009). Undersøgelsen foregik i to forskellige staldsystemer med henholdsvis æglæggende høner i bure og slagtekyllinger på gulv. Reduktion af ammoniak fra slagtekyllinger Singh et al., (2009) undersøgte effekten af gentagne tilsætninger af ureaseinhibitoren N-(n- Butyl) thiophosphoric triamide (NBPT) på reduktion af ammoniakemissionen fra gødningsmåtter i slagtekyllingestalde. Ureaseinbibitoren blev tilført dag 1 og dag 21 efter indsættelsen af nye kyllinger på en 10,2 cm tyk gødningsmåtte ved en dosering på 0,08 ml/kg gødning (Koncentrationen af urease er ikke opgivet). Undersøgelsen viste, at tilsætningen af ureaseinhibitoren ikke havde nogen signifikant effekt på ammoniakemissionen. Dette skyldes, ifølge Singh et al., (2009), at vandindholdet i gødningsmåtten kun udgjorde mellem %. Ifølge Singh et al., (2009) kræver det en højere fugtighed, hvis aktiviteten af urease inhibitoren skal virke effektivt. Det vil sige, at for at inhibitoren kan komme i kontakt med enzymet urease, skal der være tilstrækkeligt vand tilstede i gødningsmåtten. Forsøgsresultaterne opnået af Singh et al., (2009) kan ikke sammenlignes med en tilsvarende behandling af gødningsmåtter i danske slagtekyllingestalde, da produktionsstandarden i danske slagtekyllingestalde adskiller sig væsentlig fra alle udenlandske produktionsstandarder for fjerkræ med undtagelse af Sverige. Danske slagtekyllingestalde rengøres efter hvert hold kyllinger. Dette indebærer, at al gødning og strøelse fjernes fra stalden, hvorefter stalden vaskes og desinficeres. Efterfølgende lægges der et tyndt lag tørre spåner (800 g/m2 ca. 1 cm) ud over hele gulvet som udtørres grundigt. Fra kyllingerne indsættes og frem til levering til slagteriet, handler en betydelig del af den daglige management om at holde gødningsmåtten tør via korrekt klimastyring og vanddosering. Opstår der opfugtning af gødningsmåtten i produkti- Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2

3 onsperioden, opstår der en øget risiko for, at kyllingerne får trædepudesvidninger. I udlandet med undtagelse af Sverige, er landmanden ikke afhængig af sundheden af kyllingernes trædepuder, hvorfor staldene kan indrettes med tykkere strøelses- og gødningsmåtter (almindeligvis 20 cm). Dette gør sig også gældende i forsøget udført af Singh et al. (2009), hvor der tilsættes ureaseinhibitor til gødningsmåtter, som har været anvendt af 4 og 5 hold slagtekyllingerne inden forsøgsholdet indsættes. Det er vigtigt at forstå forskellen i at have en tyk gødningsmåtte på 20 cm frem for en tynd gødningsmåtte på kun 2-4 cm som under danske produktionsforhold. Ved at have en tyk gødningsmåtte i slagtekyllingestalde fjerner man muligheden for at udtørre måtten og derved undgå trædepudesvidninger. På baggrund af de udenlandske undersøgelser samt det meget lave vandindhold i danske slagtekyllingegødningsmåtter vurderes det, at tilsætningen af ureaseinhibitor til gødningsmåtten ikke vil føre til lavere ammoniakemission fra danske slagtekyllingestalde. Reduktion af ammoniak ved æglæggende høns Der er ikke fundet undersøgelser af effekten ved tilsætning af ureaseinhibitorer til fritgående æglæggende høns på gulvdrift og i volieresystemer. Til gengæld redegør Singh et al. (2009) for et forsøg med tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsbaljer placeret under bure med høns. Gødningen, der blev opsamlet i opsamlingsburerne, blev tildelt ureaseinhibitor på dag 10 og igen på dag 31 efter hønsenes indsættelse. Der blev doseret 0,08 ml ureaseinhibitor/kg gødning (Bemærk koncentrationen oplyses ikke). Det oplyses ikke, hvorledes doseringen blev udført. Tilsætningen af ureaseinhibitor reducerede ammoniakemissionen signifikant, men da der i Danmark ikke længere anvendes bursystemer, som de beskrevne i Singh et al. (2009), men til gengæld bursystemer med gødningsbånd, som løbende fjerner gødning fra stalden i stedet for længere tids opbevaring i opsamlingskummer vurderes det, at teknologien med tilsætning af ureaseinhibitor til gødning i æglæggende bursystemer, ikke er en relevant teknologi i disse systemer. For skrabehøns, der går i stalde med gødningskumme i placeret i midten af stalden, kan det ikke udelukkes, at der kan opnås en effekt ved at tilsætte ureaseinhibitor i gødningen. Singh et al. (2009) observerede dog kun en kortvarig ammoniak reducerende effekt ligesom teknologien kræver tilstrækkelig fugt i gødningen for at inhibitoren er virkningsfuld. Endvidere vurderes det ud fra Singh et al. (2009), at tilsætning af ureaseinhibitorer til gulvdrifts- og volieresystemer ikke er virkningsfuldt, da gødningsmåtten hos æglæggende høns holdes så tør som muligt. Under danske produktionsforhold holdes gødningsmåtten tør gennem daglig management for at mindske risikoen for trædepudesvidninger. Derfor vil tilsætning af ureaseinhibitorer i vandig opløsning øge risikoen for trædepudesvidninger og dermed have negativ indflydelse på dyrevelfærden. Endvidere gør Singh et al. (2009) det klart, at der ikke kan opnås inhibering af urease i tørre gødningsmåtter. Lugt Der er ikke dokumentation for lugteffekt. Støv Der er ikke dokumenteret nogen effekt på støv. Utilsigtede effekter Utilsigtede effekter for tilsætning af ureaseinhibitorer er, at der tilføres fugt til gødningsmåtten. Denne effekt vil øge risikoen for trædepudesvidninger på kyllingerne og vil derfor gå ud over dyrevelfærden. Endvidere kan en opfugtning af gødningsmåtten føre til øget fordampning af ammoniak. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3

4 Dyrevelfærd Tilsætning af ureaseinhibitorer i vandig opløsning til strøelsesmåtter øger risikoen for trædepudesvidninger 2, som har betydning for dyrevelfærden. Teknologier til fjerkræ der påvirker fugtindholdet i gødningsmåtter bør derfor frarådes. Ved dosering af ureaseinhibitor, som beskrevet i Singh et al. (2009) bliver der tilført fugt med ureaseinhibitoren, da denne opløses i vand. Befugtningen af gødningsmåtten vil øge risikoen for trædepudesvidninger og dermed mindske dyrevelfærden. Der er ikke litteratur tilgængeligt på om ureaseinbitorer kan have en sundhedsmæssig risiko for kyllinger, høns og æg når ureaseinhibitoren doseres ud over strøelsesmåtten. Arbejdsmiljø Der er ikke ureaseinhibitorer på det danske marked. Såfremt der kommer produkter til Danmark, skal der foretages risiko- og sikkerhedsvurderinger af produktet og der skal udarbejdes arbejdspladsinstruktioner. Arbejdspladsvurderingerne skal benyttes af landmanden, som forklaring på, hvordan ureaseinhibitorer bør håndteres. Ureaseinhibitorer kan endnu ikke købes i EU, hvorfor der er flere barrierer for at få produkter indført, da alle nye kemiske stoffer samt bestanddele af kemiske produkter, der ikke er optaget i EINECS (den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer), skal anmeldes til Miljøstyrelsen før markedsføring. Når Miljøstyrelsen har modtaget anmeldelsen, må produktet tidligst sælges eller importeres efter en periode. Det vil sige, at før produktet kan markedsføres i DK skal produktet anmeldes og registreres. Alle formalier skal være i orden dvs. også sikkerhedsdatabladet og faremærkning før en eventuel markedsføring kan træde i kraft. Energi og ressourceforbrug Da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at købe ureaseinhibitor-produkter i Danmark, kan energi og ressourceforbrug ikke opgøres. Udbredelse af teknikken Teknikken er ikke udbredt i Danmark og EU. Det har kun været muligt at finde frem til én undersøgelse der behandler fjerkrægødning med ureaseinhibitorer (Singh et al., 2009). Teknikken anvendes ikke i praksis. Helhedsvurdering af teknikken Teknikken vurderes ikke at være anvendelig i den danske fjerkræproduktion. Det skyldes dels, at ved æglæggende høns er der gødningssystemer, der løbende fjerner gødning fra stalden. Ved slagtekyllinger styres der efter at opretholde en så tør gødningsmåtte som muligt, hvilket i henhold til Singh et al. (2009), har negativ virkning på effekten af ureaseinhibitorer. De danske produktionsforhold med tørre gødningsmåtter indenfor fjerkræ betyder, at effekten af ureaseinhibitorer vurderes at være stærkt begrænsede. Etableringsomkostninger Teknologien indebærer øgede etableringsomkostninger, bl.a. til oprettelse af et doseringssystem. Driftsøkonomi Der er ekstraomkostninger til indkøb og dosering af ureaseinhibererne midler. 2 Trædepudesvidning: I tilfælde hvor gødningsmåtten/strøelsen bliver fugtig er der betydelig risiko for svidning af fødderne på kyllingerne. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4

5 Litteratur Singh, A., Casey, K.D., King, W.D., Pescatore, A.J., Gates, R.S. and Ford,M.J. (2009) Efficiacy of urease inhibitor to reduce ammonia emission from poultry houses Journal of applied Poultry Research Vol. 18, Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5