APPETITVÆKKEREN. Den ubegribelige afvisning af behandling med godkendt medicin til en lille gruppe danske patienter.

Transkript

1 APPETITVÆKKEREN Den ubegribelige afvisning af behandling med godkendt medicin til en lille gruppe danske patienter. Siden 2006 har alfa-1 foreningen kæmpet for at få medicinsk behandling i det danske sundhedssystem og vi har haft en evig kamp, som tilsyneladende ingen ende vil tage. Vi lagde ud med, at EU godkendte medicinen Prolastin til alfa-1 patienter. Det danske system fulgte efter, såvel Lægemiddelstyrelsen som Dansk Lungemedicinsk Selskab(DLS) godkendte og anbefalende behandlingen på baggrund af de uden-og indenlandske studier der forelå, samt den kliniske erfaring man havde opsamlet igennem de mere end 30 år medicinen havde været anvendelt i USA og ca. 20 år i Tyskland. Formanden for Danske Regioner Bent Hansen udtalte i 2006, nu kunne fagfolk blot tage medicinen i anvendelse til egnede patienter. Begejstringen var stor for den lille patientgruppe, da de slet ikke har nogen medicinske behandlingsmuligheder. De er udelukkende parkeret med symptombehandling på astmamedicin, hvor eneste fremtidsperspektiv er lungetransplantation og/eller tidlig død. Pludselig viste der sig denne mulighed for et længere og mere kvalitetfyldt liv. Men- ak glæden varede kort. Argumentationen har nemlig sidenhen bølget frem og tilbage. Først anbefalede man som sagt både i Lægemiddelstyrelsen og DLS behandlingen. Sundhedsstyrelsen viste sig pludselig uenig i den faglige vurdering og ville ikke indstille til at anbefale behandlingen. DLS fulgte uventet efter. Politikkerne var fuldstændig i vildrede om, hvad de skulle mene om behandlingen når nu systemet ikke engang kunne blive enige med sig selv. Alfa-1 foreningen havde foretræde for folketinget, og der fulgte sidenhen en regn af spørgsmål ned over den siddende sundhedsminister. (Vi startede sagen i Lars Løkke Rasmussens dage, hvor han sad på pinden som sundhedsminister, siden kom Jakob Axel Nielsen til, Bertel Haarder og 4. mand på posten er nu Astrid Krag.) Efter den første anbefaling ændrer DLS pludselig kurs og samstemmer med Sundhedsstyrelsens miskreditering af de uden- og indenlandske undersøgelser, som ligger til grund for godkendelsen af Prolastin. Argumentationen går på, at der ikke er opnået tilstrækkelig evidens, at de 2 forsøg der har været udført af Professor Asger Dirksen ikke opnår statistisk signifikans på CT- Skanninger af lungevævet. Asger argumenterer med, at lægger han de to forsøgsresultater sammen opnår han statistisk signifikans. Det kaldes videnskabeligt uvederhæftigt at sammenlægge resultaterne udtaler modstanderne. Professor Asger Dirksen erklærer sig uenig i denne påstand. Asger Dirksen konkluderer, at for hvert år man behandler en alfa-1 patient med prolastin forlænger man patientens liv med ½ år. DLS konkluderer, at bevarelse af lungevæv ikke er ensbetydende med længere overlevelse, bedre livskvalitet og bevarelse af lungefunktion. Hverken patienter, speciallæger eller professor Asger Dirksen forstår den konklusion og vi finder den uvederhæftig og udokumenteret. Asger Dirksen fremsender adskillige videnskabelige artikler/undersøgelser der slår i pæl igennem DLS påstand om, at der ikke er direkte forbindelse mellem bevarelse af lungevæv/lungetæthed og overlevelse. DLS giver sig ikke på dette punkt og vi kender endnu ikke deres argumentation imod de videnskabelige undersøgelser på området. 1

2 Samtidig med at hele denne polemik for og imod Prolastin foregår godkender Videnskabsetisk komite og Lægemiddelstyrelsen et nyt forsøg med et lignende produkt under navnet Zemaira. Produktet har de samme aktive indholdstoffer, men er produceret af et konkurrende medicinal firma. Forsøget er opsat på fuldstændig identiske vilkår som Prolastinforsøget. Patienter og de alfa-1 speciallæger vi har i DK er forundrede. Dette stunt giver anledning til rigtig mange konspirationsteorier. Hvem er det der har, hvilke interesser? Niels Seersholm, som står for det nye forsøg med Zemaira, han var sekretær i DLS og sad med i det rådgivende team i Sundhedsstyrelsen. Har han haft dobbeltinteresser og i virkeligheden været med til at stikke en kæp i hjulet på godkendelsen af Asger Dirksens forsøgsresultater, da han selv havde en økonomisk- og prestigemæssige interesse i patientgruppen. Hvis Prolastin blev godkendt kunne han jo ikke gennemføre sit forsøg, da han ikke ville have nogle forsøgspatienter. Ronald Dahl er formand for DLS og lungespecialist rådgiver for Sundhedsstyrelsen. Han udarbejder en Medicinsk Teknologivurdering (MTV rapport) Her gennemgår han mange af de tidligere ind- og udenlandske undersøgelser der er lavet på området kliniske. Alle bilag i rapporten viser undersøgelser, der har statistisk signifikans. Hans cost-benefit undersøge er mangelfuld og behæftet med fejl Alligevel skriver han i teksten at han ikke vurderer, at der er evidens. Patienterne konspirere, - er der tale om vennetjeneste? Er der underhåndsaftaler i døren? Hvorfor er det Ronald Dahl der kommentere MTV rapport i DK, han er ikke alfa-1 speciallæge? På DLS møde, starter Asger Dirksen mødet, med at fortælle om alfa-1, såsom arvegang og nedbruddet af lungevæv ect.- banaliteter, som enhver der bare har hørt et minimum til alfa-1 antitrypsinmangel kender til hudløshed. På dette grundlag forgår der en afstemning for og imod behandling. Er det virkelig det man kalder den højeste fagekspertise her i landet? Er det vilkårene, som ministeren synes er seriøst vurderingsgrundlag ifht en lille patientsgruppes behandling og overlevelse? Hvorfor læner man sig ikke op ad FDA (det amerikanske godkendelses grundlag)? Hvorfor trækker man ikke udenlandske speciallæger på alfa-1 området til landet for at høre deres mening? De har ekspertviden om sygdommen, de kender patientgruppen og de har erfaringen? Alfa-1 Danmark skriver til Den Videnskabsetiske Komite og beder komiteen tage stilling til en række etiske overvejelser og anmoder om en forklaring på, hvorfor man har godkendt at opstille et nyt forsøg på samme konditioner, som det tidligere prolastinforsøg, hvor CT- Scanninger er effektmål, når DLS ikke vil godkende lungetæthed som udtryk for bedre livskvalitet og overlevelse? Foreningen får ikke noget brugbart svar, men henvises til Lægemiddelstyrelsen, som heller ikke svarer noget konkret. Patienterne afmattes. Der er stadig uro på Christiansborg blandt politikkerne. Mange er godt og grundigt rundforvirrede. Der anmodes om, at Peter Gøtzsche fra Nordisk Cochrane udarbejder en vurdering af alfa-1 behandlingen med Prolastin. Forudsætningerne for Peter Gøtzsches Cochrane er nogle evidenskrav, som ingen sjælden sygdom har en kinamands chance for at efterleve, slet ikke når de fleste patienter i verden bliver behandlet. De enste der ikke behandles er de skandinaviske lande og England. Patientforeningen har hele tiden spurgt til Orphan Drug kriterierne, som er lempeligere, da sjældne sygdomme ikke har mulighed for at stille samme store 2

3 randomiserede forsøg i de videnskabelige undersøgelser, som de sygdomme, hvor der er et stort patientgrundlag til at underbygge undersøgelserne. Igen bliver patienterne og speciallægerne ikke hørt. Vi får aldrig svar og konspirationstankerne fortsætter. Er det fordi man vil bruge os som prøveklud til at se, hvordan man kan stikke en kæp i hjulet på ny og dyr medicin? Er det fordi sundhedsudgifterne eskalerer og der skal spares? Er det politisk bestilt arbejde? Og hvorfor laver man ikke en udgiftsberegning der ikke er behæftet med urigtigheder? MTV-rapport anslår medicinudgiften til de godt max. 150 behandlingskrævende patienter i DK til at være 150 mill. Beregnet på grundlag af en pris som ligger på kr pr patient. Patientforeningen råber op, prisen er angivet med moms mm. Sygehuse betaler ikke moms på deres medicin. I vores egen lille beregning på grundlag af én dansk selvbetalende patient giver hun pr år uden moms. Udfra denne beregning vil det koste 48 mill at behandle de max. 150 behandlingskrævende alfa-1 patienter i DK. Hvorfor alle disse fejl? Der er desuden, i cost-benefit analysen, heller ikke taget højde for de besparelser man vil kunne finde pga. færre lungetransplantationer, færre førtidspensioner, fleksjob, handicapbiler, merudgiftsydelser, hjemmehjælp. Der er heller ikke taget højde for den merindtægt man ville få i skatteindtægter fra en arbejdende patientgruppe i stedet for en offentligt forsørget patientgruppe. Er det fordi man ønsker at skævvride og fejloplyse? Patienterne mener at sundhedsydelser er at fortolke under EU-retten om varer og tjenstydelser fri bevægelighed. Jens Peter Vernersen (sundhedsordfører for socialdemokratiet) spørger flere gange ministeren om denne mulighed iht en række domme fra EF domstolen bl.a Smits/Peerbooms dommen, men muligheden for behandling på baggrund af EU retten afkræftes af ministeren. En enkelt dansk patient tager slev til Tyskland og betaler nogle behandlinger, som hun efterfølgende søger refusion på. Hun får afslag. Klager til patientklagenævnet, der ikke giver hende medhold. Speciallæge Lars Frølund skriver til sundhedsministeren, da der foreligger nye undersøgelsesresultater der bakker op omkring argumentationen for medicinsk behandling af alfa-1 pateinterne. Lars Frølund modtager brev om, at Sundhedsstyrelsen ikke mener, at der er indikationer for at ændre deres anbefalinger og henviser til at patienterne kan behandles ved at deltage i den undersøgelse som Niels Seersholm er i færd med at gennemføre i Gentofte og Århus. Patienterne er målløse, det er jo sådan at halvdelen får placebo, man skal inkluderes i forsøget og findes egnet og man skal indvillige i at blive intensivt CT skannet. Det betragter patienterne ikke som et reelt behandlingstilbud. Vi pateinter står lamslåede og målløse tilbage. Hvad er det dog der sker? Hvem har hvilke interesser på spil og hvorfor er det, at man ikke vil behandle de danske alfa-1 patienter? Vækstgrundlaget for konspirationsteorierne er optimalt!! 3

4 DEN MERE DYBDEGÅENDE TIL DEM MED YDERLIGERE INTERESSE Lidt om alfa-1 anti-trypsinmangel. Alfa-1-mangel er en sjælden diagnose. Det er en alvorlig og arvelig sygdom, der langsomt nedbryder lungevævet hos de ramte. Patienter med sygdom i udbrud mister lungefunktion og udvikler lungehandikap og tidlig død. Der er ca. 500 diagnosticerede patienter i Danmark, hvoraf en del ikke vil være interesserede i behandling bl.a. pga. manglende symptomer. Dansk Lungemedicins selskab vurderer, at der vil være ca 150 patienter i Danmark, som både vil være kandidater til behandlingen og interesseret i at modtage den. Behandlingen består i, at patienterne mindst en gang om ugen får en injektion af alfa- 1-protein. Proteinet er udvundet af donorblod. Behandlingen er livslang og sikrer, at lungevævet ikke mindskes så hurtigt, og patienterne angiver at opleve bedre livskvalitet. Alfa-1 mangel er primært forekommende i Europa og USA. Det er en genetisk defekt, som, så at sige har fulgt i vikingernes forspor. Alfa-1-mangel er en så sjælden sygdom, at meget store randomiserede kliniske forsøg, hvor patienter udtrækkes ved lodtrækning, ikke kan laves. Ikke engang i et internationalt samarbejde, især fordi patienterne behandles i de fleste andre EU lande og USA. Derfor mener Alfa- 1 Danmark, at det oplagt at godkendelsen af erstatningsbehandling med Prolastin vurderes iht Orphan Drug 1 2. Desuden undrer det Alfa-1 DK, at man ikke læner sig op ad EU's og FDA s godkendelse af prolastin. FDA har i 2009 endda godkendt en ny type Prolastin C, som viser sig at være bedre end den gamle men stadig ny i dansk målestok 3 Lægemiddelstyrelsen har godkendt medicinen Prolastin med alfa-1-protein til det danske marked, men der er ingen offentlig støtte til behandlingen. Prisen for behandling er i Ronald Dahls MTV rapport til sundhedsstyrelsen i 2008 anslået til kroner for behandling af én patient i et år. 4 Vi har i 2011 en dansk patient i behandling, som selv betaler hun oplyser, at Prolastin hos producenten koster 2200 kr pr.1000 mg. På apoteket i Danmark er prisen 3702 kr incl moms. Hun bruger 12 x 1000 mg pr. måned, dvs sige kr pr måned svarende til kr pr år incl moms. Sygehuse i Danmark betaler ikke moms og derfor vil en sygehusbehandling af denne alfa-1 patient i DK kun koste samfundet kr. i 2011 priser. Dvs. der er en markant fejlberegning i den faktiske udgift for det danske sundhedssystem. Prolastin bliver solgt i bl.a. Tyskland, Spanien, Østrig, Tjekkiet og Italien. Frankrig behandler også deres patienter, med et tilsvarende produkt, som de selv producerer. Det er registreret i 14 EU-lande. Der er så vidt vides ca patienter i Prolastinbehandling Europa i Frankrig med et lignende produkt. I USA er der patienter i behandling samt flere andre med et tilsvarende produkt. 1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 141/ New Prolastin Version Approved by FDA 4 Medicinskkommenteret TeknologiVurdering 2008, sundhedsstyrelsen, side 9, udarbejdet af Ronald Dahlmmenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering

5 ALFA-1 PATIENTERNES KAMP FOR PROLASTINBEHANDLING. medicinen er godkendt i DK 2006, men endnu ikke i brug I maj 2006 godkendte Lægemiddelstyrelsen lægemidlet Prolastina til behandling af patienter med alfa-1- antitrypsinmangel. Sygdommen nedbryder langsomt patienternes lungevæv, og Prolastin mindsker denne nedbrydning hos patienterne, og ifølge flere speciallæger betyder det at patienterne leve længere. Lægemidlet blev godkendt i 2006 på baggrund af mere end 15 års erfaring fra Tyskland og andre EU lande samt en række mindre kliniske forsøg, der viste, at lægemidlet kunne nedsætte det accelererede tab af lungefunktion og reducere dødeligheden for patienterne. Lægemidlet er dog aldrig taget i brug på de danske sygehuse, da Sundhedsstyrelsen ikke vil anbefale sygehusene at bruge Prolastin. Sundhedsstyrelsen angiver selv, at den manglende anbefaling skyldes, at der ikke findes randomiserede kliniske undersøgelser af lægemidlets effekt, mens andre mener, at det handler om penge. Behandlingen af de ca. 150 patienter, der menes at være behandlingskrævende i Danmark, koster op mod 150 millioner kroner angiver Sundhedsstyrelsens rådgiver Ronald Dahl i Iflg vores beregning 2011, udarbejdet på baggrund af den eneste selvbetalende alfa-1 patient i DK, vil den samlede medicinudgift til behandling af 150 patienter udgøre ca. 48 mill. Der er endvidere ikke i Sundhedsstyrelsens MTV rapport ikke taget højde for de økonomiske udgifter på lungetransplantationer til alfa-1 patienter. Der er ikke taget højde for, hvor meget sundhedssystemet ville kunne spare, i denne henseende, ved at behandle de danske patienter med Prolastin. Alfa-1 DK undres over, at de sociale udgifter, der ville kunne spares, på overførselsindkomster i form af færre bevillinger af førtidspensioner, fleksjob, tilskud til handicap biler, hjemmehjælp m.v. ikke indgår i det samlede økonomiske billede i MTV rapporten. Der ville endvidere kunne indkasseres skatteindtægter, idet patienterne ville kunne bevare deres arbejdsevne i markant flere år. Det vi ser er altså en meget mangelfuld og fejlbehæftet beregning, der indgår i sundhedsstyrelsens MTV rapporten fra Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienterne behandles symptomatisk med astmamedicin, samt ved hjælp af lungetransplantationer. Hos Alfa-1 Danmark forstår man ikke Sundhedsstyrelsens modstand. Flere af foreningens medlemmer er blevet behandlet med Prolastin i forbindelse med forsøg, og de har oplevet en mærkbar bedring. Foreningens tidligere formand Irli Plambech kritiserer Sundhedsministeren for at vente på evidens på en så lille gruppe syge: Vi skal vente tre - fire generationer, hvis vi skal vente på nok patienter, der kan påvise en tilstrækkelig evidens. Det er jo uholdbart... Patienterne støttes af lungelægerne Lars Frølund og Asger Dirksen. Sidstnævnte har udført flere forsøg med Prolastin behandling af patienter med alfa-1-antitrypsinmangel, det sidste af disse blev afsluttet i efteråret I dette forsøg mente Asger Dirksen, at have bevist Prolastins gavnlige virkning for patienterne. Asger Dirksen konkluderer, at for hvert 2 år, man giver en alfa-1 patient behandling med Prolastin forlænges patientens liv med 1 leveår. 5

6 Dansk Lungemedicinsk Selskab og Sundhedsstyrelsen er på nuværende tidspunkt ikke enig i denne konklusion. Formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ronald Dahl, udtaler: På baggrund af Asger Dirksens undersøgelse og de få andre udenlandske undersøgelser, der findes, er der ikke grundlag for en effekt af behandlingen med Prolastin Ronald Dahl angriber samtidig Lægemiddelstyrelsens konklusioner i sagen, idet han udtaler: Jeg kan ikke sige, hvorfor Lægemiddelstyrelsen kommer frem til den modsatte konklusion. Der findes ikke udenlandske undersøgelser, der viser, at Prolastin med bare et minimum af sandsynlighed har en virkning. Og vi sidder altså og kigger på de samme undersøgelser. Det kunne være, at Lægemiddelstyrelsen vil komme frem til noget andet, hvis de læste på stoffet igen. Hos Lægemiddelstyrelsen forstår man ikke Dansk Lungemedicinsk Selskabs og Sundhedsstyrelsens konklusion. Overlæge Steffen Thirstrup mener, at evidensen for godkendelsen af Prolastina er i orden, og han udtaler: Der er en række undersøgelser, som på forskellig vis og af forskellig kvalitet viser, at produktet virker. Holdt op mod, hvilken sygdom der er tale om, og hvilke bivirkninger der potentielt set kan være, så har man jo ikke kun i Danmark, men i en række europæiske lande valgt at sige, at det her produkt har en positiv effekt på en sygdom, der i øvrigt ikke findes nogen anden behandling til. Det kan da undre, at vores vurdering er så forskellig fra Sundhedsstyrelsens. Men det afhænger jo af, hvor man lægger overlæggeren. Og den lægger Sundhedsstyrelsen så åbenbart et andet sted end Lægemiddelstyrelsen. Jeg bruger erfaringer fra udlandet, men det anser Sundhedsstyrelsen åbenbart ikke for at være god dokumentation. Jeg bruger også en række mindre kliniske undersøgelser, som har vist effekt, men Sundhedsstyrelsen vil åbenbart have en stor randomiseret klinisk undersøgelse, hvor man følger patienterne i mange år. Og den slags findes kun i meget begrænset omfang for det her produkt. De forskellige udmeldinger fra Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har skabt forvirring på Christiansborg. Flere sundhedsordførere har ikke kunnet finde ud af, hvad der var op og ned i sagen, og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard, anklagede i april 2008 Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen for uredelighed, fordi Sundhedsministeren over for Sundhedsudvalget har fastholdt, at behandlingen ikke bør være behandlingstilbud i Danmark, før der foreligger god og sikker dokumentation for effekten af behandlingen på baggrund af rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Preben Rudiengaard udtaler i den forbindelse: Det svar står jo i skærende kontrast til, hvad Lægemiddelstyrelsen siger. Hvad pokker er det, der foregår? Når Lægemiddelstyrelsen godkender et middel, er det selvfølgelig, fordi det har en effekt. Dette handler ikke om, hvorvidt præparatet har en effekt. Det er derimod et fedtspil om, hvem der skal betale. Imens bliver patienterne bare dårligere og dårligere, men nu må ministeren sætte sig ned og få sine styrelser til at blive enige. Sundhedsstyrelsens daværende chef for sundheds- planlægning, Lone de Neergaard, anerkendte, at økonomien tages i betragtning ved den samlede vurdering af nye lægemidler, men hun angiver, det ikke er økonomien alene, der er skyld i, at Styrelsen ikke har anbefalet brugen af Prolastina. Hun udtaler: Det er klart, at når vi laver den samlede vurdering, så spiller økonomien også ind. Men det har ikke været økonomien alene, der har været afgørende. 6

7 Daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen stod fast på ikke, at anbefale brugen af Prolastin i Danmark. Han skriver i et læserbrev i Jyllands-Posten, at Sundhedsstyrelsen har kigget på både danske og udenlandske undersøgelser af præparatet. Blandt andet offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i marts 2008 en Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering, og man vurderede ikke, at der var nogen målelig effekt ved behandling med Prolastin i forhold til placebo. Derudover angiver Sundhedsministeren i et andet læserbrev samme sted, at sygehusene kan tage Prolastina i brug, hvis de mener, det er det rigtige at gøre. Sygehusene har søgt Sundhedsstyrelsens faglige råd om behandlingen, og Styrelsen har svaret, at den ikke finder tilstrækkelig dokumentation til at kunne anbefale behandlingen. Begge læserbreve afsluttes med, at ministeren fastslår, at han mener, at spørgsmålet om anvendelsen af Prolastin er en rent lægefaglig vurdering. På et samrådsmøde apørger Jens Peter Vernersen fra socialdemokratiet ministeren. Iht dom fra EF domstolen i sagen Smits/Peerbooms (C ) bedes ministeren oplyse, om der ikke med dommen fastslås, at anmodning om behandling i udlandet ikke kan afslås med den begrundelse, at en bestemt behandlingsform ikke findes nationalt, hvis ellers behandlingsformen er anerkendt internationalt. 5 Ministeren svarede bla. Nej, det kan jeg bestemt ikke bekræfte, for det afhænger i høj grad af, hvordan den sociale sikringsordnings dækningsområde er defineret i lovgivningen i patientens hjemland. Som min forgænger redegjorde for i sit svar til Sundhedsudvalget på spørgsmål 423 af 28. marts 2007, har en række domme fra EF Domstolen bl.a. Smits/Peerbooms-dommen statueret, at sundhedsydelser, herunder sygehusydelser, er tjenesteydelser i traktatens forstand, og at de derfor er omfattet af traktatens bestemmelser om tjenesteydelsernes fri bevægelighed. Det indebærer i princippet, at de sociale sikringsordninger i medlemslandene er forpligtede til at give adgang også i andre medlemslande til de ydelser, ordningerne dækker i hjemlandet og på tilsvarende vilkår. Hensyn til de sociale sikringsordningers økonomi og planlægning medfører dog, at adgangen til sygehusbehandling kan gøres betinget af et forhåndstilsagn, som i Danmarks tilfælde vil skulle gives af regionerne... Alfa-1 DK, deltog i møde i Kræftens Bekæmpelse, hvor Kirsten Ketcher deltog. Hun udlagde EU retten anderledes hun sagde at: da Prolastin er godkendt i EU, brug af specialister verden over, så kan politikerne ikke give patienter afslag med begrundelse om, at man ikke tror på en virkning, da man iflg. EU lovgivning ikke må underkende andre EU landes speciallægers ekspertviden. Den eneste gyldige grund kunne være, at man ikke ville bruge penge på medicinen og fravalgte patienterne, men dette argument er aldrig blevet brugt i debatten. En dansk patient har i 2009 på egen regning taget til Tyskland og fået to behandlinger og efterfølgende søgt refusion i DK. Hun fik afslag også ved Patient klagenævnet, som har behandlet sagen i Dansk Lungemedicins Selskab udkommer med en presse meddelelse i april 2008, hvor de bla. konkluderer, at der ikke er belæg for at øget lungetæthed er lig med større overlevelse og bedre livskvalitet Alfa-1 DK skriver en pressemeddelse 23 april 2008 med modsvar, på sagens hidtige forløb. 5 Besvarelse af spørgsmål 346 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg efter anmodning fra Jens Peter Vernersen (S) har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 25. april

8 DLS og Sundhedsstyrelsen fastslår samstemmende, at den omdiskuterede lungemedicin Prolastin ikke virker. Vi undres over at Dansk Lungemedicinsk Selskab har i perioden ændret standpunkt flere gange: Først anbefalede en arbejdsgruppe i DLS prolastinbehandling, så mente DLS det måtte være op til de enkelte hospitaler, om de vil afsætte midler på deres trange budgetter og tilbyde alfa-1-patienter medicinen og nu meddeles det så, at der på det foreliggende ikke er tilstrækkelig evidens for klinisk betydningsfuld effekt af Prolastin... Sundhedsstyrelsen har tidligere argumenteret på lige fod med Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med Sundhedsministerens svar til Birthe Skaarup (DF) i december Heri henviser Sundhedsstyrelsen til flere års erfaringer fra udlandet samt en række mindre kliniske forsøg, der tyder på, at Prolastin kan nedsætte det accelererende tab af lungefunktion og reducere dødeligheden af sygdommen sammenlignet med ubehandlede patienter. Nu har styrelsen så ændret mening. Vi alfa 1-patienter undrer os dybt. Vi har danske undersøgelser, der viser, at medicinen virker. De bilag, der indgår i Sundhedsstyrelsens MTV-rapport, samt Asger Dirksens seneste resultat, beskriver en statistisk signifikans på CT-skanningerne med hensyn til bevaring af lungetæthed (mængden af lungevæv). I øvrige undersøgelse påvises der statistisk signifikans i forhold til lungefunktionen på patienter med en lungefunktion på 30 % 65 % af det normale (det svarer til de ca. 100 patienter, der antages at være behandlingskrævende i Danmark). Dansk Lungemedicinsk Selskab skriver, at effekten på lungetætheden kan være et udtryk for, at nedbrydningen af lungerne bremses, men den kliniske betydning kendes ikke. På det grundlag kan selskabet ikke udtale sig om, at de påviste ændringer i lungetætheden har betydning for prognosen (pressemeddelelse fra DLS, 12. april 2008). Dette fører til selskabets afvisning af, at der er tilstrækkelig evidens for en klinisk betydningsfuld effekt af Prolastin, skriver selskabet. Vi alfa-1-patienter bemærker, at det vel må antages, at en bevaring af lungevæv i sig selv vil vise sig i form overlevelse og bedre livskvalitet. Det undrer os, at der nu sættes spørgsmålstegn ved betydningen af opretholdelse af lungevæv. Formålet med Asger Dirksens forsøg var netop at påvise, at der er en forskel på lungetætheden hos patienter, der får medicin og dem, der ikke får. Dette har hele tiden været DLS og Sundhedsstyrelsen bekendt - også da man argumenterede for at afvente Asger Dirksens resultater, før man besluttede sig endeligt. Hvorfor skulle vi afvente Asger Dirksens undersøgelsesresultater, hvis man ikke antog, at graden af lungetæthed var et mål for sygdomsgraden? Burde DLS og Sundhedsstyrelsen ikke tage sig tid til at drøfte emnet med de udenlandske lungemedicinere i de mange lande, hvor man i årevis har givet Prolastinbehandling til flere tusinde alfa-1-patienter f.eks. i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Østrig, Schweiz, Tjekkiet, USA og Canada. Skyldes det mon udelukkende at sundhedssystemet i de pågældende lande ikke ved, hvad man ellers skal bruge pengene på? DLS og Sundhedsstyrelsen mener ikke, at prolastinforsøgene giver tilstrækkelig dokumentation og opfordrer til yderligere forsøg. Men begge instanser er samtidig fuldt bevidste om, at det at opnå signifikans i randomiserede forsøg inden for et område, der hører under Sjældne Diagnoser er en næsten umulig opgave. Netop fordi sygdommen er så sjælden. Set i det lys er Asger Dirksen undersøgelsesresultat vel i virkeligheden ret bemærkelsesværdig. I Sundhedsstyrelsen er det chefen for sundhedsplanlægning, Lone de Neergaard, der skal beslutte, om Prolastin skal tilbydes lungesyge alfa-1 8

9 patienter. Det er klart, at når vi laver den samlede vurdering, så spiller økonomien også ind, har Lone de Neergaard oplyst... 6 Daværende Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er kaldt i samråd d , hvor ministeren bl.a bliver stillet følgende spørgsmål. Ministeren bedes redegøre for, hvornår patienter med alfa-1-antitrypsin mangel kan sikres medicinsk behandling mod sygdommen?. Vil ministeren oplyse, om det er almindelig praksis, at Lægemiddelstyrelsens anbefalinger ikke bliver imødekommet af Sundhedsstyrelsen? I ministerens redegørelse fremgår det bla. Ministeriet har efter min opfattelse ikke haft nogen som helst anledning til at blande sig i den faglige proces i denne sag. Efter den seneste meget klare udtalelse fra lungemedicinerne må jeg tværtimod sige, at det havde været højst malplaceret, hvis ministeriet havde interveneret og søgt at få et lægemiddel i brug, som efter fagfolkenes vurdering ikke har nogen klinisk betydende virkning. 7 Under dette samrådsmøde fastslår ministeren, at denne konklusion om at give afslag til behandling af alfa-1 patienter i DK ikke bunder i en økonomisk tankegang, men at miniteriet læner sig op ad den højeste fagekspertise her i landet. Patienterne spørger om Hvordan mon ministeren definerer klinisk betydende virkning? Kliniske forsøg viser statistisk signifikans, fremgår det af bilagene i MTV rapporten patienterne føler det virker. Professor Asgers Dirksen svarer DLS i en mail, at han undrer sig over deres konklusion om at der ikke er overensstemmelse mellem lungetæthed, lungefunktion og dødelighed. Idet han allerede 5 år tidligere har udgivet videnskabelige artikler, der påviser denne sammenhæng. 8 Mailens dokumenter slår en pæl igennem argumentet om, at lungevæv ikke er lig med mindre dødelighed og bedre lungefunktion, men vi får aldrig noget svar og patienterne står magtesløse tilbage. Der følger en længere proces, hvor man ikke vil anerkende at Professor Asger Dirksen lægger sine to prolastin forsøg sammen, idet han i første forsøg med alfa-1 patienter havde FeV1 (lungefunktion) som effektmål og CT scanning, som sideeffektmål. Ved andet forsøg vidste han, at han skulle bruge CT scanning som effektmål. Der går et par år, med diskussioner om, hvorvidt det er videnskabelig uredelighed at sammenlægge disse. R.A Stockley fra University Hospital Birmingham får udgivet en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, hvor det anerkendes at sammelægge de 2 forsøg. I dag er det anerkendt også anerkendt af DLS, hvilket fremgår af deres nye retningslinjer fra Alfa-1 DK og professor Asger Dirksen søger at få politikere, DLS og Sundhedsstyrelsen til at forholde sig til prolastin som Ophan Drug, da alfa-1 mangel er en sjælden diagnose. - men kan ikke komme igennem med budskabet det negligeres. Peter Gøtzsche kommer med sin Cochrane rapport i 2010, om prolastin behandling af alfa-1 patienter. Peter Gøtzsche skriver bl.a forsøgene omfattede (i alt 140 patienter), der løb i to til tre år. Der blev ikke rapporteret om dødelighed. Der var Udskrift af talepapir fra samrådsmødet i sundhedsudvalget d kopieret fra folketinget hjemmeside. 8 Dokumentation med mailen fra Asger Dirksen til DLS, samt samtlige rapporter vedlægges som bilag i alt 8 sider

10 ingen oplysninger om skader i det første forsøg, i det andet forsøg, blev der rapporteret alvorlige bivirkninger hos 10 patienter i den aktive gruppe og i 18 patienter i placebo-gruppen. Forceret ekspiratorisk volumen i første sekund er forringet lidt mere i den aktive gruppe end i placebogruppen (95% konfidensinterval -0,17 til 0,05, p =0,31). Målt lungetæthed ved CT-scanning forværredes lidt mindre i den aktive gruppe end i placebogruppen (forskel 1,14 g/ l, 95% konfidensinterval 0:14 til 2,14, P = 0,03) over det samlede forløb af forsøgene. Forfatternes konklusioner: Behandling med alfa-1-antitrypsin kan ikke anbefales på grund af manglende beviser for kliniske fordele og omkostningerne ved behandlingen 10. Jeg var en af de patienter der deltog i Exatlie forsøget og jeg fik det aktive stof. Jeg kan godt huske, at der var bøvl med lungefunktionsmaskinen. Det var en meget gammel maskine, pludselig smagte den grimt og der var noget i vejen med den, min lungefunktion blev pludselig meget meget dårligere i målingen. Jeg blev under hele forsøget fulgt til de sædvanlige kontroller på Hillerød Hospital, hvor man ikke kunne måle noget fald i min lungefunktion. Så det er min klare opfattelse, at det fald man fandt i lungefunktionsmålingerne kan skyldes de patienter, der blev målt i den gamle maskine dvs. en ren målefejl pga udstyrets beskaffenhed. Alfa-1antitrypsinmangel bliver stadig ikke inkluderet i Orphan Drugs kriterierne. Det europæiske lægemiddelagentur EMA opstiller følgende kriterier for en sjælden sygdom. Den sjældne sygdom må højst ramme 5 ud af personer i EU. Desuden skal det være en livstruende eller kronisk, invaliderende tilstand. Endvidere nævner EMA, at det skal være tvivlsomt, om det pågældende lægemiddel efter markedsføring kan indtjene mere end omkostningerne ved udviklingen af lægemidlet. Slutteligt skal lægemidlet adressere et hidtil overset sygdoms- og lægemiddelområde. De fleste sjældne sygdomme er af genetisk oprindelse. I Danmark findes ca. 600 diagnosticerede alfa-1 patienter dvs. i DK er 1,1 ud af patienter ramt af sygdommen, langt under, hvad EMA opstiller som kriterium for en sjælden sygdom og derved under Orphan Drugs. 11 Det fremgår af referatet fra Alfa-1 Danmarks generalforsamling 2008, at Lars Laursen deltager på generalforsamlingen. Dansk Lungemedicinsk Selskab har i deres pressemeddelelse vurderet, at der ikke er klinisk evidens for, at behandling med Prolastin virker. Lars Laursen, som udover sin post i Danmarks Lungeforening også er en del af Dansk Lungemedicinsk Selskab, er blandt de fagpersoner, der ikke mener, at Prolastin behandling har nogen beviselig effekt. Lars Laursen argumenterede med, at man udelukkende har påvist statistisk signifikans i èt enkelt forsøg, og normalt vil der skulle være flere forsøg, der dokumenterer statistisk signifikans inden man kan tale om, at der er klinisk evidens. Det fremgår af referatet at Lars Laursen godtager i sin argumentation, at lungevæv er en forudsætning for liv. På baggrund af Asger Dirksens undersøgelse kan man konkluderer, at Prolastin reducerer tab af lungevæv. Samtidig udtaler Lars Laursen, at der er usikkerhed om, hvorvidt Prolastin vil have en virkning på bedring af livskvaliteten og øgning af livslængden. En spørger mener, at disse udsagn er selvmodsigende og beder om en uddybning. Lars Laursen mener at effekten på livskvaliteten og livslængden er for lille. - Der bliver fra salen spurgt til, hvordan man vil dæmme op for den problematik, at Dansk Lungemedicinsk Selskab i deres retningslinjer påpeger, at det antageligt ikke længere vil være muligt at lave randomiserede forsøg (forsøg med en placebogruppe). Prolastin er nu godkendt i så mange andre lande, at det ikke længere vil være en mulighed at have en Bilag

11 placebogruppe, der er efterhånden kun danskere og englændere tilbage med denne skepsis i forhold til at indlede behandling. Når Dansk Lungemedicinsk Selskab/ Sundhedsstyrelsen samtidig siger, at der skal flere forsøg til inden man kan godkende behandling med Prolastin, hvordan vil man så løse denne problematik? Asger Dirksen udtaler, at det efter hans opfattelse ikke er normal og mulig praksis ved sjældne diagnoser at udføre mange gentagne randomiserede forsøg. 12 Patienterne arbejder videre i kampen for, at få deres medicin. I oktober 2008 henvender Alfa- Danmark sig til Videnskabsetisk komite. Heri fremførte foreningen deres undren over at endnu et forsøg på alfa-1 området skulle sættes i søen, idet design og metode på ovennævnte forsøg er nærmest analogt med tidligere forsøg, udført med Prolastin R,produceret af et konkurrerende firma. Bestyrelsen finder, at det er uetisk at udsætte forsøgspersoner for flereforsøg, hvor det ikke ses at være tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forsøget vil bidrage med ny viden i forhold til tidligere forsøg, idet design og metode på ovennævnte forsøg er ret analogt med tidligere forsøg udført med Prolastin R.Der foreligger ikke dokumentation for, at Zemaira R, der anvendes i det nuværende forsøg, adskiller sig væsentligt fra Prolastin R. Deltagelse er den eneste mulighed for de få heldige, som inkluderes i forsøget, for at kunne få substitutionsbehandling i Danmark. Det forhold, at der indirekte tilbydes en præmie, nemlig aktiv behandling i 2 år til alle, der gennemfører forsøget, kan have en ikke ubetydelig indflydelse på beslutningen om at ville deltage i forsøget. I øvrigt er det i patientinformationen om Zemaira R forsøget under punktet Andre behandlingsmuligheder anført, at I lande, hvor der findes godkendte A 1 -PI præparater på markedet, kan du få behandling med disse. I Danmark findes et godkendt præparat, som alligevel ikke tilbydes patienterne. Der er således ikke overensstemmelse mellem deltagerinformationen og patienternes mulighed for behandling! Bestyrelsen finder det derfor uetisk at gennemføre endnu et forsøg, hvor det primære effektmål, netop er undsagt af bestyrelsen for Dansk Lungemedicinsk Selskab (projektlederen er i øvrigt er sekretær i DLS bestyrelsenpå daværende tidspunkt), Så indtil den kliniske betydning af lungetæthed målt ved CT scanning er nærmere afklaret vurderer alfa-1 DK at det er uhensigtsmæssigt med flere forsøg af samme skuffe. I den forbindelse skal det bemærkes, at flere af deltagerne i det nuværende forsøg har deltaget i tidligere forsøg og udsættes for en ikke ubetydelig samlet røntgenstråling over tid. Desuden skal påpeges, at stråleintensiteten i Zemaira R forsøget er 3 gange højere og med øget hyppighed, hvilke yderligere øger risikoen for at påføre deltagerne en cancer. 13 Alfa-1 DK får svar i december 2008, hvor komiteen kort fortalt svarer, at det er Lægemiddelstyrelsen der fører tilsyn med medicinske forsøg. Komiteen har vurderet, at protokollen har godtgjort, at forsøget vil bidrage med væsentlige viden og er etisk forsvarligt overfor deltagerne. Der indgår i deres overvejelser, at det er en patientgruppe som er uheldbredeligt syge af en meget alvorlig sygdom og at der er stort behov for at finde lindrende medicin. Det at Prolastin og Zemaira mindede om hinanden, havde komiteen med i deres overvejelser, men det er et kompetenceområde der hidrører Lægemiddelstyrelsen. Komiteen fandt at styrkeberegningen var meget udførlig og henviser igen til lægemiddelstyrelsen i så fald at Alfa-1 danmark er uenig i dette. Ifht spørgsmålet om de mange CT scanninger og den øgede cancerrisiko henvises igen til lægemiddelstyrelsen. Komiteen påpeger ifht Alfa-1 DK henvisning til, at der er en vis for form ufrivillighed i deltagelsen, når Brev hvor alfa-1 DK henvender sig til videnskabsetisk komite vedlægges som bilag nr. 11

12 man lokker deltagerne med 2 års behandling efter endt forsøgs periode. Komiteen påpeger, at det vil være direkte uetisk at fratage forsøgsdeltagerne deres behandling efter endt forsøgs periode, hvis deltagerne ligefrem har en gavnlig effekt af behandlingen. 14 Man kan jo spørge sig selv Gud ved, hvordan de så har forholdt sig til dette etiske spørgsmål ifht prolastinforsøget, hvor deltagerne ikke fik tilbud om at fortsætte i behandling. Zemaira forsøget ikke ville aldrig havet fået tilstrækkeligt med forsøgspersoner, hvis prolastin deltagerne var blevet tilbudt at fortsætte i Prolastinbehanding. Det har vi patienter sådan set aldrig bedt dem forholde sig til. I besvarelsen fra Lægemiddelstyrelsen april 2009 fremgår ikke noget nyt som Alfa- 1 patienterne kan arbejde videre med. 15 Alfa-1 DK henvender sig til Sundhedsudvalget med en julehilsen i dec Heri beder foreningen udvalget tage sagen op til revision, på baggrund af nye oplysninger i sagen. Sundhedsministeren har i tidligere svar understreget, at han læner sig op af den højeste fagekspertise på området. Ministeren har tilkendegivet, at såfremt der skulle komme nye oplysninger i sagen, der peger på en klinisk dokumenteret effekt, så vil ministeren støtte, at den godkendte medicin til sygehusbehandling kan komme i gang her i Danmark. På samme vis, som den i adskillige år har været i de lande vi normalt sammenligner os med. Den fagekspertise, som ministeren læner sig op ad, mener at substitutionsbehandling ikke bør anbefales, med den begrundelse, at der er den kliniske effekt er utilstrækkeligt dokumenteret. Dette står i kontrast til bl.a. professor Asger Dirksens, professor Jørgen Vestbos og flere andre danske samt utallige internationale fageksperters anbefalinger på området. Fagfolk, som er at betragte som højeste fagekspertise på Alfa-1 området. I sagens natur vil der kun være ganske få danske lungemedicinere, der beskæftiger sig med en sjælden lidelse som Alfa-1 mangel, grundet Danmarks begrænsede befolkningsgrundlag. De tyske alfa-1 læger har, i modsætning til de danske læger, der rådgiver Sundhedsstyrelse på lungeområdet, beskæftiget sig med Alfa-1 mangel på et intensivt og højt videnskabeligt plan. Den rådgivning, som Sundhedsstyrelsen modtager omkring behandlingen af Alfa-1 mangel, er desværre slet ikke baseret på nogen indgående viden på området. Det er derfor meget frustrerende for danske Alfa- 1 patienter at blive nægtet behandling på dette mangelfulde videngrundlag. Alfa-1 mangel er en sjælden sygdom, og netop dens sjældenhed gør det umuligt at gennemføre undersøgelser med et tilstrækkeligt antal deltagere til at sikre stor statistisk power for effekt og vi må læne os op af de kliniske erfaringer, som behandlende lungemedicinere opnår rundt omkring i verden, hvor man behandler Alfa-1 patienter med substitutionsbehandling. Vi henleder udvalgets og dermed ministerens opmærksomhed på, at der rent faktisk nu er kommet nye oplysninger i sagen, i form af en nyligt publiceret meta-analyse, hvis konklusion er ganske klar: Substitutionsbehandling mindsker faldet i lungefunktionen hos Alfa-1 patienter med moderat obstruktion (evidens grad 1 A). Alfa-1 patienter i Danmark oplever, at vores liv og fremtid er lagt i hænderne på politikerne, da vi i et lille land som Danmark aldrig vil opnå at få flertal af eksperter i Dansk Lungemedicinsk Selskab, der intensivt beskæftiger sig med en så sjælden lidelse som Alfa-1 mangel. Hidtil har vi følt os oversete og tilsidesatte. Vi håber, at de nye oplysninger vil betyde, at vi ikke længere skal være ukendte i det danske 14 Brev fra videnskabsetisk komite, vedlægges som bilag nr. 15 Brev fra lægemiddelstyrelsen vedlægges som bilag nr. 12

13 sundhedssystem og ikke længere være umedicinerede. Der henvises til følgende undersøgelse. Reference: Augmentation Therapy for alfa-1 Antitrypsin Deficiency: A Meta-Analysis. Chapman KR, Stockley RA, Dawkins C, Wilkes MM, Navickis RJ. COPD: Journal of Chronic Obstructive Pulmonary Disease, 2009, 6: Alfa-1 Danmark mødes kun med tavshed. Lungemedicinsk speciallæge Lars Frølund henvender sig til sundhedsministeren 19. marts Heri gør Lars Frølund opmærksom på den samme forholdsvis nyligt publiceret meta-analyse på området: Augmentation Therapy for alfa-1 Antitrypsin Deficiency: A Meta-Analysis. Chapman KR, Stockley RA, Dawkins C, Wilkes MM, Navickis RJ. COPD: Journal of Chronic Obstructive Pulmonary, Lars Frølund beder Sundhedsministeren tage stilling til, om ikke tiden er inde til at tilbyde substitutionsbehandling også i Danmark, ud fra den publicerede metaanalyse? 17 Lars Frølund modtager 29 april 2010 et svar, hvori der står, at den nye undersøgelse ikke ændrer Sundhedsstyrelsens vurdering og derfor kan behandlingen ikke tilbydes danske patienter. Der henvises i svaret til, at der er forsøg i gang i både Århus og Gentofte og Danske Alfa-1 patienter kan således behandles med lægemidlet via dette studie 18 Vi patienter finder det noget besynderligt at kalde det behandling, da der er tale om et dobbelt blinded placebo forsøg, der på dette tidspunkt har kørt i 3 1/2 år, der er diverse inklusions krav, man skal være villig til at udsætte sig for hyppige CT Scanninger, og det forudsætter at man har bopæl i rimelig afstand til enten Århus eller Gentofte da man skal møde op 1 gang om ugen Og man skal tage den gambling det er at risikere at få placebo i de første 2 år. Disse konditioner kalder alfa-1 DK ikke for et reelt behandlingstilbud. Denne pointe kommer vi heller ikke videre med, da medierne ikke længere interesserer sig for vores sag og vi derfor ikke kan komme igennem. I februar 2011 er en workshop blev afholdt i Malmø, hvor substitutionsbehandling i homozygot alfa 1-antitrypsin-mangel blev drøftet. Efter gennemgang af eksisterende litteratur sammensættes nedenstående anbefalinger. Dokumentet er revideret og godkendt både af den svenske Lung Medicine Association (SLMF) og dets videnskabelige udvalg. 19 Nogenlunde samtidig ændres der i Dansk Lungemedicinsk Selskabs retningslingerne for behandling af patienter med alfa- 1 anti trypsin mangel. Af konklusionen fremgår det at" Der er fundet en statistisk signifikant reduktion i faldet i CT bestemt lungetæthed." Der står desuden at "Der foreligger ikke dokumentation for en klinisk betydningsfuld virkning i form af en indflydelse på symptomer, livskvalitet, lungefunktion, færre akutte forværringer af obstruktiv lungesygdom, akutte infektioner eller overlevelse. "Her må jeg henvise til note 7 på side 5, hvor Asger Dirksens mail til DLS modargumenterer disse påstande. Der står desuden i konklusionen at "Resultatet af en igangværende undersøgelse afventes. Når resultaterne foreligger, må spørgsmålet om eventuel erstatningsbehandling igen

14 diskuteres."her henvises til den henvendelse til Videnskabsetisk Komite, som påpeger dette problemkompleks side 7 note 11. Vi patienter skønner at konklusionen er uredelig, da den ikke inkluderer de forelagte argumenter, de tidligere undersøgelser på området og at man stadig ikke tager stilling til om man vil godtage CT skanning med måling af lungetæthed som et brugbart parameter for livskvaliteten. Opsamling af de spørgsmål der undrer Alfa-1 DK. - Det undrer os danske patienter, at der ikke ses i et internationalt perspektiv. Hvorfor læner DK sig ikke op ad EU- og FDAs godkendelser specialt ifht sjældne diagnoser. I DK findes kun ca. 3 speciallæge på alfa-1 området. I 2006 blev prolastin godkendt i EU. Prolastin har været brugt i Tyskland i 22 år og i USA i 37 år. I Okt 2009 godkendes en endnu nyere version af Prolastin, af FDA. Vi danske pateinter har end ikke fået godkendt den gamle Prolastin endnu i DK 20. Vi har ikke i praksis fået anerkendt, at vi lider af en sjælden sygdom og bør komme under Orphan Drugs begrebet.hvorfor? Sundhedsstyrelsen har ikke villet anbefale medicinsk behandling, på en argumentation om, at det ikke er videnskabeligt dokumenteret, at bevarelse af lungevæv er identisk med bevarelse af lungefunktion og øget livslængde. Dette er af Asger Dirksen tilbagevist dokumenteret af flere videnskabelige undersøgelser. Hvorfor anerkender man ikke dette? De økonomiske beregninger der indgår i MTV rapporten, som er en del af vurderingsgrundlaget er fejlagtigt og mangelfuldt. Hvorfor får man ikke en professionel sundhedsøkonom på sagen? Komiteen påpeger ifht Alfa-1 DK brev i okt. 2008, at det vil være direkte uetisk at fratage forsøgsdeltagerne deres behandling efter endt forsøgs periode, hvis deltagerne ligefrem har en gavnlig effekt af behandlingen. Hvorfor har de så ikke forholdt sig til dette etiske spørgsmål iht Prolastin forsøget, hvor deltagerne bare blev smidt ud after endt forsøgsperiode? Lars Frølund modtager 29 april 2010 et svar fra sundhedsministeren, hvori der henvises til, at der er forsøg i gang i både Århus og Gentofte og Danske Alfa-1 patienter kan således behandles med lægemidlet via dette studie. Hvorfor synes man at deltagelse i forsøg er at sidestille med behandling? Der er tale om et dobbelt blinded placebo forsøg, der på dette tidspunkt har kørt i 3 1/2 år, der er diverse inklusions krav. Hvorfor dette svar?

15 TIDSLINJE: 1999: EU og DK indfører lovgivning omkring Orphan Drugs. Juli 2005: Lægemiddelstyrelsen giver dispensation til at udlevere lægemidlet Prolastin. Lægemiddelstyrelsen gør i en Sundhedsministeriet opmærksom på, at der er givet dispensation til at udlevere lægemidlet Prolastin.»Problemstilling vedr. lægemidlet er de patientinteresser, der kan være i lægemidlet, og de derved følgende økonomiske konsekvenser ved behandling,«står der i notatet. April 2006: Lægemiddelstyrelsen varsler Sundhedsministeriet om, at Prolastin snart vil blive godkendt til det danske marked. Dette vil medføre en væsentlig øgning i udgifterne på landets lungemedicinske afdelinger, fremgår det af notatet, hvor der også står, at Mere end 15 års erfaring fra udlandet samt en række mindre kliniske forsøg? har godtgjort, at regelmæssig indsprøjtning kan nedsætte det accelererede tab af lungefunktion og reducere dødeligheden. Maj 2006: Prolastin godkendes af Lægemiddelstyrelsen til det danske marked. August 2006: Der skriver den kommende formand for Danske regioner, Bent Hansen, at da præparatet nu var godkendt af Lægemiddelstyrelsen, var det frigivet til til brug i Danmark. Nu er det op til fagfolkene at tage præparatet i anvendelse i forhold til de patienter, der kan få gavn af behandlingen. Om økonomien sagde Bent Hansen, at Danske Regioner ingen adkomst har til at påvirke budgetlægningen direkte, men han havde en klar forventning om at man i alle regioner ville prioritere indførelsen af nye og virksomme behandlinger, herunder prolastin. I november 2006 udtaler Bent Hansen, at i de kommende økonomiske forhandlinger med regeringen i, ville man lægge vægt på, at der afsættes økonomiske midler til ny medicin, herunder specifikt prolastin behandling. November 2006: Dansk Lungemedicinsk Selskab rejser spørgsmålet om behandling med Prolastin på sit årsmøde som en pro et contra (for og imod). Professor dr.med. Asger Dirksen argumenterer for behandlingen, og selskabet anbefaler behandling. Ifølge referat af årsmødet anbefaede DLS på mødet Prolastin behandling af alfa-1 patienter efter visse nærmere angivet retningslinjer. Der var endvidere tidligere nedsat en mindre gruppe af fagfolk, der skulle udarbejde nærmere retningslinjer for den egentlige behandling med Prolastin. Dette udkast omfatter en større gennemgang af inden og udenlandsk forskning på området og på denne baggrund også en anbefaling af Prolastin behandling.ifølge udkastet til retningslinjer vil det Prolastinforsøg, der forventes at foreligge med resultat i 2007/2008 ikke tillægges væsentlig betydning på grund af studiets lave styrkeberegning. Senere ændre DLS markant synspunkt, og hele retorikken omkring Asger Dirksens Prolastinforsøg Exatlie tillægges den afgørende betydning på trods af den lave styrkeberegning. December 2006: Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) svarer Folketinget, at han ikke mener, at der foreligger tilstrækkelig god dokumentation for effekten. Ministeren peger dog på, at flere års erfaring samt en række mindre kliniske forsøg tyder på, at regelmæssig indsprøjtning kan nedsætte det accelererede tab af lungefunktion og reducere dødeligheden. 15

16 Marts 2007: Patientforeningen Alfa-1-foreningen har foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Udvalget stiller i forlængelse af mødet en række spørgsmål til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Januar 2008: Alfa-1-foreningen har atter foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. I forlængelse heraf stiller udvalget en række spørgsmål til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Marts 2008: Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) svarer, at behandling med Prolastin ikke bør være et tilbud i Danmark, da der ikke foreligger tilstrækkelig god dokumentation for effekten af lægemidlet. Denne udtalelse baseres på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. April 2008: En rapport fra Sundhedsstyrelsen udarbejdet af professor Ronald Dahl konkluderer, at der mangler dokumentation for effekten af behandling med Prolastin April 2008: Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), beskylder sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) for at give»uredelige«svar til Folketinget i sagen om behandling med Prolastin. April 2008: Alfa-1 Danmark kommer med en pressemeddelse, hvor der stilles spørgsmålstegn ved DLS argumentation i konklusionen samt spørgsmål til MTV rapportens bilag, der står i misforhold til beskrivelsen af disse i selve rapporten samt spørgsmål til den økonomiske beregning. MAJ 2008: Asger Dirksen henvender sig til DLS med dokumentation om at lungetæthed målt ved CT scanning kan bruges som mål for livslænge, livskvalitet og lungefunktion. Juni 2008: Generalforsamling i alfa-1.danmark 2 juni, hvor Prolastin behandling diskuteres mellem patienter og Lars Laursen fra DLS og lægeligt medlem af lungeforeningen. Oktober 2008: Alfa-1 Danmark henvender sig til videnskabsetisk komite, her i fremfører foreningen deres undren over at endnu et forsøg på alfa-1 området skulle sættes i søen, idet design og metode på ovennævnte forsøg er nærmest analogt med tidligere forsøg, udført med Prolastina R (et tilsvarende produkt) produceret af et konkurrerende firma. Bestyrelsen finder, at det er uetisk at udsætte forsøgspersoner for flere forsøg, hvor det ikke ses at være tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forsøget vil bidrage med ny viden. December 2008: Modtages der svar fra videnskabsetisk komite, hvoraf det kort fortalt fremgår, at det er lægemiddelstyrelsen der fører tilsyn med medicinske forsøg. Komiteen har vurderet at protokollen har godtgjort at forsøget vil bidrage med væsentlige viden og er etisk forsvarligt overfor deltagerne. Komiteen påpeger ifht Alfa-1 DK henvisning til, at der er en vis form for ufrivillighed i deltagelsen, når man lokker deltagerne med 2 års behandling efter endt forsøgs periode. Komiteen påpeger at det vil være direkte uetisk at fratage forsøgsdeltagerne deres behandling efter endt forsøgs periode, hvis deltagerne ligefrem har en gavnlig effekt af behandlingen 16

17 Marts 2009: Henvendelse til Lægemiddelstyrelsen og besvarelse fra lægemiddelstyrelsen, hvor intet nyt eller banebrydende kommer frem. Okt 2009: Oplysninger fra Talecris Biotherapeutics om at en endnu nyere og renere version af Prolastin, godkendes af FDA. DK har stadigvæk end ikke fået den gamle Prolastin endnu. December 2009: Alfa-1 DK skriver julebrev til sundhedsudvalget. Her gøres der opmærksom på ny undersøgelse og problematiseres dem som ministeren kalder den højeste fagekspertise i landet. Foreningen mødes med tavshed. Marts 2010: Speciallæge Lars Frølund henvender sig til sundhedsministeren med nye oplysninger til Prolastin sagen og henstiller på den baggrund til en revurdering af substitutionsbehandling af alfa-1 patienter i DK. April 2010: Lars frølund modtager svar fra ministeren, hvor det gøres klart, at den nye undersøgelse ændrer ikke sundhedsstyrelsens vurdering og derfor kan behandlingen ikke tilbydes danske patienter. Der henvises i svaret til, at der er forsøg i gang i både Århus og Gentofte og Danske Alfa-1 patienter kan således behandles med lægemidlet via dette studie Juli 2010: Peter Gøtzsche cochrane rapport udkommer, der tages stadig ikke højde for sjælden diagnose og orphan drug. Februar 2011: Sveriges Lungemedicinske selskab SLMF anbefaler en begrænset godkendelse af Prolastin. ca. Marts 2011: Dansk Lungemedicinsk selskab ændre retningslingerne for behandling af patienter med alfa-1 anti trypsinmangel. Dette er et kort rids af baggrunden for, hvorfor danske alfa-1 patienter står fuld af undren over, hvorfor systemet stædigt fastholder at behandlingen ikke virker? Venlig hilsen Jannie Schymann tlf: mail: jannieschymann@gmail.com udarbejdet på vegne af medicin NU Gruppen Alfa-1 DK 17