Referat af generalforsamling i Alfa-1 Danmark mandag den 2. juni 2008 kl , Byggecentrum i Middelfart

Transkript

1 Referat af generalforsamling i Alfa-1 Danmark mandag den 2. juni 2008 kl , Byggecentrum i Middelfart Deltagere fra bestyrelsen: Irli Plambech, Kim Hovmann, Jannie Schymann, Hanne Landgreen-Petersen, Asger Dirksen Fraværende: Michael Kerne Frisch, Dorte Djurhuus, Niels Seersholm og Torgny Wilcke Referent: Jannie Schymann. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om Allfa-1 Danmarks virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 4. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer Irli Plambech (ønsker genvalg) Dorte Djurhuus (ønsker genvalg) Ulla Finne Rasmussen ( ønsker ikke genvalg) Niels Seersholm ( ønsker genvalg) 5. Valg af suppleanter Hanne Langreen-Petersen Afd. Læge Torgy Wilcke 6. Eventuelle forslag fra bestyrelse og medlemmer 7. Opdatering af sagen vedr. Prolastina behandling af Alfa-1 patienter samt spørgerunde fra salen. 8. evt. Referat af Alfa-1 Danmarks generalforsamling mandag d.2juni Ændring til punkt 4. Niels Seersholm ønsker alligevel ikke genvalg. Sygemeldinger: Dorte Djurhuus syg i dag. Michael Kerne Frisch er langtidssygemeldt. Ad 1). Charlotte Fuglsang, direktør for Danmarks Lungeforening, blev valgt som dirigent. Charlotte Fuglsang konstaterede at generalforsamlingen var lovligt meddelt Ad2) Bestyrelsens beretning v/ Irli Plambech Se nedenstående link Spørgsmål fra salen i forhold til beretningen: Spørgsmål i forhold til beretningen udviklede sig til en livlig debat og spørgsmål fra salen omkring Prolastina sagen. Asger Dirksen, lægelig repræsentant fra Alfa-1 Danmark og Lars Laursen, lægelig repræsentant fra Danmarks Lungeforening, kom på banen i forhold til besvarelse og diskussion med salen omkring for og imod Prolastina behandling samt de enkelte deltageres individuelle oplevelser før og efter forsøgsperioden. 1

2 Flere Alfa-1 patienter, der havde deltaget i forsøg med Prolastina, havde haft oplevelse af, at antallet af infektioner var reduceret væsentligt i forsøgsperioden. Asger Dirksen redegjorde for, at på trods af de indsamlede dagbøger var det ikke muligt at dokumentere denne effekt, som mange deltagere beskriver at opleve, hverken i forhold til brugen af Penicillin eller Prednisolon, i sammenligningen af de behandlede deltagere og placebodeltagerne. Der var en indvending fra salen om, at det ville findes formålstjenstligt at sammenligne reduktionen i hyppigheden af infektioner før, under og efter forsøgsperioden, da det jo ville give et samlede billede af effekten set i forhold til de individuelle infektionsmønstre. Asger Dirksen samtykkede stiltiende og påpegede, at den dokumenterede effekt udelukkende består af, at der er opnået statistisk signifikans i forhold til den formindsket reduktion af lungevæv på mellem 33 og 50%. Der blev fra salen spurgt, om Lungeforeningen ikke kan gøre noget for at støtte Prolastina behandling af danske Alfa-1 patienter? Dansk Lungemedicinsk Selskab har i deres pressemeddelelse vurderet, at der ikke er klinisk evidens for, at behandling med Prolastina virker. Lars Laursen, som udover sin post i Danmarks Lungeforening også er en del af Dansk Lungemedicinsk Selskab, er blandt de fagpersoner, der ikke mener, at Prolastina behandling har nogen beviselig effekt. Lars Laursen argumenterede med, at man udelukkende har påvist statistisk signifikans i ét enkelt forsøg, og normalt vil der skulle være flere forsøg, der dokumenterer statistisk signifikans inden man kan tale om, at der er klinisk evidens. Dette udsagn rejste en del debat fra salen, og Lars Laursen kom i vælten af en engageret tilhørerskare. Debatten berørte følgende: Der blev fra salen spurgt om, hvorfor man antog, at der Alfa-1 patienter blev behandlet i udlandet, hvis effekten var så usikker? Spørgeren synes, at logisk set bliver lægemidler antageligvis også fagligt vurderet i udlandet inden de tages i anvendelse? Lars Laursen påpegede, at også andre EU lande har samme skepsis som Danmark bl.a. England. En spørger kunne ikke forstå, hvorfor man bruger 1 mio. kr. om året på at behandle 2 patienter dels, hvis det ikke antages at virke, og dels når de øvrige 100 behandlingskrævende patienter må sidde tilbage uden behandling? Lars Laursen forklarer, at dette faktum også er uheldigt og beror på en fejltagelse. Der blev desuden spurgt fra salen, hvordan det kan være, at lungespecialister i Dansk Lungemedicinsk Selskab skal være med til at vurdere et forsøgsresultat på Alfa-1 området, når de ikke selv arbejder med patientgruppen i det daglige, og at deres kendskab til sygdommen derfor må være relativt begrænset? Lars Laursen godtager i sin argumentation, at lungevæv er en forudsætning for liv. På baggrund af Asger Dirksens undersøgelse kan man konkluderer, at Prolastina reducerer tab af lungevæv. Samtidig udtaler Lars Laursen, at der er usikkerhed om, hvorvidt Prolastina vil have en virkning på bedring af livskvaliteten og øgning af livslængden. En spørger mener, at disse udsagn er selvmodsigende og beder om en uddybning. Lars Laursen mener at effekten på livskvaliteten og livslængden er for lille. Lars Laursen giver udtryk for, at der er så mange usikkerhedsmomenter i denne undersøgelse af effekten af Prolastina, at det må være en politisk beslutning om man vil lade usikkerheden komme patienten til gode. Det er baggrunden for, at man bl.a. behandler Alfa-1 patienter i USA, siger Lars Laursen. Han vil til enhver tid bøje sig for en politisk beslutning. Han henviser til at sådanne beslutninger er taget tidligere bl.a. på scleroseområdet. Lars Laursen vil stå fast og ikke ændre standpunkt i forhold til hans vurdering af Asger Dirksens forsøg. Han vil stå fast uanset, hvad de internationale eksperter, der skal vurdere Asgers forsøgsresultat siger. Lars Laursen ændrer dog dette udsagn til, at han måske vil ændre standpunkt, hvis der i deres konklusioner er nogle rigtig gode argumenter. Der bliver fra salen spurgt til, hvordan man vil dæmme op for den problematik, at Dansk Lungemedicinsk Selskab i deres retningslinjer påpeger, at det antageligt ikke længere vil være muligt at lave randomiserede forsøg (forsøg med en placebogruppe). 2

3 Prolastina er nu godkendt i så mange andre lande, at det ikke længere vil være en mulighed at have en placebogruppe, det er efterhånden kun danskere og englændere tilbage med denne skepsis i forhold til at indlede behandling. Når Dansk Lungemedicinsk Selskab / Sundhedsstyrelsen samtidig siger, at der skal flere forsøg til inden man kan godkende behandling med Prolastina, hvordan vil man så løse denne problematik? Asger Dirksen udtaler, at det efter hans opfattelse ikke er normal og mulig praksis ved sjældne diagnoser at udføre mange gentagne randomiserede forsøg. Lars Laursen taler for muligheden for, at man kan indlede med eksperimentel behandling i Danmark således, at usikkerhedsproblematikker bliver afklaret samtidig med at patienterne indledes med en behandling, som i Asger Dirksens forsøg, dvs. en gruppe får 60 mg /pr kg legemsvægt, 1 gang ugentligt og kan hermed sammenlignes med andre grupper, der eksempelvis får daglig behandling, lignende præparat eller større doser så vil der stadig kunne forskes i at optimere behandlingen inden man godkender og slår sig fast på netop dette præparat. Snakken gik på, at det i demokrati handler om, at vi skal have overbevist de øvrige medlemmer af Danmark, da der skal bevilges penge fra fællesskabet til produktet dette er jo demokratiets vilkår. Opfordring fra salen om, at vi alle må blande os i debatten, skrive læserbreve mv. En pårørende påpeger dog, at det er de pårørende der har det største overskud, men ellers opfordres alle til at indsende læserbreve og blande sig i den offentlige debat, så vi opnår mest mulig presseomtale af vores sag. Efter denne livlige debat, godkendes beretningen. Ad 3) gennemgang af budget. Budgettet viser årsindtægter på kr. og udgifter på kr. Der skal dog gøres opmærksomt på, at foreningen i det indeværende budgetår har modtaget 2 års tips og lottomidler dvs kr. ekstra i indeværende år. En pulje tips- og lottomidler er aktivitetsbestemt og vi har fået flere penge i år pga. flere aktiviteter end sædvanlige år bl.a. arrangementet i Legoland for børnefamilierne, som jo kun afholdes hver 3 år. Spørgsmål fra salen: Hvorfor støtter Danmarks Lungeforening kun med kr i år, når de sædvanligvis de foregående år har støttet med kr? Charlotte Fuglsang besvarer, at der ikke er fast beløb til Alfa-1 Danmark fra Danmarks Lungeforening, og at Alfa-1 Danmark desuden modtager gratis arbejdstimer i forbindelse med udsendelse af materiale mv., Alfa-1 Danmark betaler udelukkende for frankering og kuverter og Alfa-1 bogen, som Danmarks Lungeforening ligeledes har betalt trykningen af. Alt dette indgår som skjult støtte. Regnskabet blev herefter godkendt. Ad 4) Valg af bestyrelsesmedlemmer Følgende blev valgt 1. Irli Plambech (Alfa-1 patient) 2. Dorte Djurhuus (Alfa-1 patient) 3. Leif Munk Andersen (Alfa-1 patient) 4. Lars Frølund (lægelig repræsentant) 3

4 ad 5) Valg af suppleanter Følgende suppleanter valgt 1. Hanne Landgreen-Petersen (Alfa-1 patient) 2. Torgny Wilcke (lægelig repræsentant) 3. Connie Lauenborg (pårørende) ad 6). Ændringsforslag. Vedtægternes nuværende 10 har følgende ordlyd: Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstformand. Formanden skal udpeges blandt de bestyrelsesmedlemmer, der selv har Alfa-1-antitrypsinmangel. Bestyrelsens ændringsforslag har følgende ordlyd: Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstformand. Formanden skal udpeges blandt de bestyrelsesmedlemmer, der selv har Alfa-1-antitrypsinmangel eller pårørende til en Alfa-1 patient. Begrundelse: Da patienterne ofte selv har mindre overskud og ofte er ramt af sygdom foreslås dette ændringsforslag som en mulighed. Bestyrelsens ændringsforslag blev vedtaget. Ad 7) Punktet udskydes til efter generalforsamlingen, da dirigenten var i tidsnød, idet Danmarks Lungeforenings årsmøde skulle begynde meget snart. Ad Evt. Kontaktperson Ole Wayland opfordrer til, at foreningens telefonnummer sættes i Lungenyt, da mange af de der kontakter, han har talt med, giver udtryk for, at de kun kan komme i kontakt med bestyrelsen hvis de har en PC opkobling. Dette bliver taget til efterretning, og bestyrelsen vil sørge for at foreningens telefonnummer bliver annonceret i Lungenyt. Vedr. livsforsikring: Der er en vis usikkerhed om, hvorvidt vi kan få livsforsikring, når vi har en genfejl, også selvom man ikke er bekendt med sin sygdom inden man tegner forsikringen? Axel Kok-Jensen orienterer om at, man kan få forsikringsdækning, når man har givet oplysninger om, at man er rask, i god tro. Hvis man ved, at man er syg når man tegner forsikringen, er man forsikringsdækket, hvis man på tegningstidspunktet, har en normal lungefunktion. Vedr. Kritisk sygdom: Et medlem har ansøgt om kritisk sygdom, nogen har oplevet at få afslag, da Alfa-1 ikke står på Kritisk sygdomslisten. Anette (deltager fra salen) oplyser, at listen konstant revideres. Anette vil tage en dialog med Gruppeliv og Lønmodtagernes Dyrtidsfond og holde bestyrelsen orienteret i sin videre dialog med forsikringsselskaberne. Bestyrelsesmedlem Michael Kerne Frisch vil på anden vis også arbejde videre med sagen. De der skal deltage i Danmarks Lungeforenings årsmøde forlader general forsamlingen Ad 7). Der foregik fortsat en livlig og engageret debat omkring div. temaer. Vi skal gøre opmærksom på os selv!! En opfordring fra salen, alle må gøre en indsats. Lægerne skal være med Asger Dirksen tror, at det udelukkende er et spørgsmål om tid. Kigger vi ud i verden så kan Danmark efter al sandsynlighed ikke blive ved at komme udenom at iværksætte behandling Alfa-1 patienter. 4

5 Af pressen fremgik det at, i Dansk Lungemedicinsk Selskab stemte 80 imod behandling Der gøres opmærksom på at 3 stemte for 45 stemte ved ikke og 29 stemte imod dette faktum er jo noget ganske andet end 80 imod så fungerende formand mener, at vi ikke er helt så langt fra en lægelig opbakning, som det er fremgået af pressen. En patient opfordrer til at vores lungemedicinske kontroller samles i ekspertområder: En patient oplever at være den eneste Alfa-1 patient på Vejle sygehus. Asger Dirksen mener, at hun har frit sygehusvalg og derved kan væge et andet sygehus, hvor de har større Alfa-1 patient grundlag. I forbindelse med det afholdte A-vitamin- lignende forsøg oplyste en person fra salen, der havde deltaget i forsøget, at vedkommende synes, at hun har oplevet en bedring. Asger Dirksen orienterede om baggrunden for forsøget nogle organer vokser selv ud, hvis man skærer af dem, det gør bl.a. lungerne på mus og rotter, men desværre ikke på mennesker. Man opdagede, at på mus og rotter voksede lungen endnu hurtigere ud, hvis de fik tilført et A-vitamin lignende præparat. Nu er man for første gang i forsøg med mennesker for at afdække om nedbrudt lungevæv vil regenerere ved tilførsel af A-vitamin lignende stof. De sidste forsøgspersoner afslutter forsøget til efteråret, herefter skal alle indsamlede data evalueres. Denne proces kan sagtens tage nogle år. En deltager spurgte til, hvordan det er gået med inhalationsforsøget med Alfa-1 medicin udvundet af fåret Dollys mælk. Lægerne orienterer om, at forsøgene standsede, idet en forsøgsperson i USA reagerede med en allergisk reaktion. En deltager spurgte om, hvorvidt der er en nedre grænse for lungefunktionen (FEV1) anbefalinger i forhold til behandling med Prolastina. Retningslinjerne siger en lungefunktion under 60%, men ikke noget om en nedre grænse. Axel Kok-Jensen orienterer om, at han endnu ikke har hørt om, at patienter tages ud af behandlingen på grund af en faldende FEV1 i de lande, hvor man behandler med Prolastina eller lignende produkter. Axel Kok-Jensen påpeger, at sygdommens udvikling forebygges bedst ved at undgå rygning. De unge mennesker med Alfa-1 antitrypsinmangel og som aldrig har røget, vil antagelig slet ikke komme til at mærke noget til sygdommen. Så når vi i dag kæmper for økonomiske ressourcer til Prolastina behandling til ca.100 behandlingskrævende patienter vil dette jo være en udgiftspost, der vil være aftagende efterhånden, som de nuværende patienter udgår af behandling ved naturlig afgang. Asger Dirksen udtaler, at han kun mangler at overbevise sine danske kollager om Prolastinas gunstige effekt på hindring af ekspansiv udvikling af lungehenfald på Alfa-1 patienter. Konklusionen blev, at når Dansk Lungemedicinsk Selskab er overbevist, så vil Sundhedsstyrelsen også godkende Prolastina til behandling. Ministeren læner sig op ad Dansk Lungemedicinsk Selskab og Sundhedsstyrelsens holdning, så der er ingen tvivl om, at det er økonomien, der er på dagsordenen. Havde Prolastina ikke været så bekosteligt antages det, at behandlingen var blevet iværksat på det foreliggende grundlag, og at man havde ladet tvivlen komme patienterne til gode. Der er ikke flere bemærkninger fra salen og generalforsamlingen afsluttes for denne gang. 5