Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune

Transkript

1 Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 27. februar 2012

2 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: Web: Mail:

3

4 Rejseholdet Alt om Kost rejseholdet hjælper kommuner med at skabe sunde mad og bevægelsesvaner i børneinstitutioner skoler, og idrætshaller.

5 Dagsorden Sund mad til vuggestuebørn og børnehavebørn Fokus på sukker og fødselsdage Morgenmad og mellemmåltider Kræsenhed/overspisning Rollemodeller Børn i køkkenet/pædagogiske aktiviteter Maddannelse Gruppedrøftelse

6 Mad og måltider for de 1-6 årige er vigtig fordi: Sunde mad- og spisevaner læres i barndommen. Børn spiser omkring halvdelen af deres kost i daginstitutionen. Mætte børn kan lettere koncentrere sig. Skærper børnenes nysgerrighed, hvad angår nye smagsvarianter og råvarer. Jævn tilførsel af vitaminer, mineraler og energi er vigtig for trivsel og humør.

7 Sund mad har stor betydning for Vækst og udvikling Risiko for sygdom Fedmeudvikling Risiko for livsstilssygdomme senere i livet Udvikling af kræsenhed og præferencer Børns viden om og erfaringer med sund mad Kostvaner senere i livet Mindske social polarisering mht. kostvaner

8 Typiske måltider i løbet af en dag for et barn er: Morgenmad hjemme eller i institutionen (20-25%) Mindre mellemmåltid i institutionen ( 5-10%) Frokost i institutionen (25-35%) Større mellemmåltid i institutionen ( 5-10%) Mindre mellemmåltid hjemme eller i institutionen ( 5-10%) Aftensmad hjemme (25-35%) I teorien er det lige meget, hvornår måltiderne placeres. Det vigtigste er, at der ikke går mere end 2-3 timer imellem

9 Anbefalinger for fødevaregrupper Frugt og grønt (bælgfrugter) Kartofler, ris og pasta Brød og gryn Fiske og fiskepålæg Kød, kødpålæg og æg Fedtstoffer Ost og mælkeprodukter Drikkevarer

10 Pointer Anbefalingerne bygger både på teori og praksis, videnskab og erfaringer Anbefalingerne er retningslinjer, som skal bruges med omtanke Mængder for mad gælder tilberedt mad og ikke den rå fødevares vægt. Kostplanlægning/menuplaner!!

11 Frugt og grønt Hvorfor er frugt og grønt vigtigt? Frugter og grøntsager bidrager med sunde stoffer, som vitaminer, mineraler og kostfibre. Der er en klar sammenhæng mellem indtag af frugt og grønt og beskyttelse mod livsstilssygdomme.

12 Frugt og grønt Bør indgå i hvert måltid. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. Det skal hovedsageligt være grønsager, heraf halvdelen grove typer. Giver maden farve. Frugt og grønt pr. institutionsdag, ca.150 g (40 g 60 g) 60 g 80 g pr. frokostmåltid

13 Frosne bær: Kog frosne bær Koges pga. risiko for virusinfektionen (roskildesyge). Ved anvendelse til smoothies, dessert, på yoghurt mv. Friske frugter: Virus svækkes ved sollys og opbevaring ved stuetemperatur. Husk! At skylle frugt og grønt

14 Begræns rosiner Begræns rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Tørret frugt herunder figenpålæg kan sagtens indgå i en sund og varieret kost. Tørret frugt indeholder dog meget energi, ca. 6-7gange mere energi end i frisk frugt.

15 Vær opmærksom på At der ikke skal serveres hele nødder, mandler, popcorn, kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede.

16 Kartofler, ris, pasta o.lign. Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af ugen Vejledende mængde: ( ca. 75 g) 100g

17 Brød Kold frokost: Der bør altid serveres brød og udelukkende rugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød Resten bør varieres mellem fuldkornbrød og lysere brødtyper Vejledende mængde: (45 g svarende til ca. 1 skive) 85 g svarende til 1 ½ - 2 skiver

18 Fuldkorn Fuldkornsbrød er bagt på mel, hvor alle dele af kornet er taget med. Det er nemlig her de fleste fiber, vitamin- og mineraler sidder. Fuldkorn er med til at give en god fordøjelse og mætter både hurtigere og i længere tid end varianterne uden fuldkorn.

19 Brød Anvendelsen af knækbrød, skorper, tvebakker og riskager bør begrænses. Meget tyggearbejde. Fylder meget i maven og mætter ikke særlig længe. Hvis de serveres så vælg fuldkornsvarianterne Varm frokost: Der bør altid serveres brød hvis der ikke serveres kartofler, ris eller pasta

20 Fisk Fisk er rige på næringsstoffer som D- vitamin, selen, jod og n-3 fedtsyrer (fiskeolier), som er svære at få fra andre madvarer. Fisk har et højt indhold af næringsstoffer, lavt indhold af energi og mættet fedt. Varier mellem fede og magre typer.

21 Fisk Der bør mindst serveres en slags fiskepålæg til det kolde måltid Vælg hovedsagelig fiskepålæg med min. 50 g fisk/100g F.eks. sild, tun, makrel (røget/i tomat) fiskefrikadeller, sildepostej og torskerogn Vejledende mængde: (15 g) 20 g /måltid (Koldt måltid) Vejledende mængde: (50 g) 65 g / måltid (Varmt måltid)

22 Kød Kød, æg og indmad er vigtige kilder til bl.a. protein, jern og B-vitaminer. Varm frokost: Mindst et måltid om ugen med kød, hvis der tilbydes varm frokost 3-5 gange/ugen Vejledende mængde, tilberedt: (50 g kød) 65 g svarende til 2 små frikadeller

23 Kød og æg Kold frokost: Der bør mindst serveres en slags kødpålæg Vælg hovedsageligt kød- og kødpålæg med max. 10g fedt/100g Vejledende mængde: (10g kødpålæg) 15 g eller ¼ æg Æg som pålæg bør tilbydes 1 gang/ugen ved 3-5 kolde måltider/uge

24 Ost Ost som pålæg bør serveres 1 gang/ugen ved 3-5 kolde måltider/uge På brød: max 17g fedt/100g (30+) I retter kan der engang imellem bruges ost med et højere fedtindhold Vejledende mængde som pålæg: ca. (5 g) 10 g ost

25 Fedtstoffer Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, bløde plantemargariner, minariner, humus, avokado, fisk, kerner, nødder og mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter og kød.

26 Fedtstoffer Til brødet anbefales smørelse som plantemargarine, minarine eller mayonnaise. Brug også avocadomos, humus, smørepålæg lavet af kød eller fisk eller en mager friskost som smørelse. Kold frokost: Ca. 2-3 g pr. 1 skive brød. Vuggestuebarn Ca. 2-4 g pr. 2 skiver brød. Børnehavebarn

27 Drikkevarer Mælk Under 9 mdr.: Primært modermælkserstatning 9-12 mdr.: Modermælkserstatning eller sødmælk 1-3 år: Letmælk Over 3 år: Skummetmælk, minimælk og kærnemælk Vejledende mængder Vuggestuebørn: 1,25 dl. mælk pr. dag Børnehavebørn: 1,5 dl. pr. dag

28 Søde sager og desserter Is, kiks, slik og chokolade bør ikke tilbydes som en del af hverdagsmåltidet Erstat ikke sukker med kunstige sødestoffer Sukker og honning bør udelukkende anvendes som krydderi (minus honning til børn under 1 år)

29 Sukker Det anbefales, at tilsat sukker højest udgør 10% af kostens energiindhold. Det svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn Sukker er tomme kalorier og optager pladsen for det sunde Ingen studier har vist, at et højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet

30 Sødet drikkevarer: er med til at vænne børn til, at alt skal smage sødt er syreholdige og skader tandemaljen

31 Råderummet I en sund og varieret kost er der plads til lidt tomme kalorier

32 4.3 Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 3-6 år

33 4.2 Så meget sukker er der i slik, sodavand og kage

34 Eksempel påp anvendt råderum r i børnehaven 1 lille rund vanilleis > 40 % af råderummet opbruges her i børnehaven 1 glas saftevand 1 flødebolle

35 Morgenmad Udvalg af fx øllebrød og/eller havregrød, havregryn, minimælk (til børnehavebørn) eller letmælk (til vuggestuebørn), frisk frugt og/eller grønt, fuldkornsbrød, plantemargarine og evt. mager ost

36 Mellemmåltider Formiddag Alle dage Fx fuldkornsbrød med pålæg eller plantemargarine, frugt og/eller grønt

37 Mellemmåltider De større mellemmåltider Eftermiddagens mellemmåltid kan tilpasses efter frokosten. For at skabe variation er det en god ide at tilbyde en anden type mad om eftermiddagen, end børnene fik til frokost.

38 Mellemmåltider Til alle måltider serveres grønsager og/eller frugter Vuggestuebørn har brug for brødtyper med et lavere indhold af kostfibre end større børn og voksne. Det anbefales, at vuggestuebørn spiser fuldkornsfranskbrød fx grahamsbrød og børnehavebørn fuldkornsrugbrød/fuldkornsbrød til mellemmåltidet om eftermiddagen. Giv børnene vand at drikke suppleret med mælkeprodukter.

39 Det madglade barn (madglad?) Oliver elsker mad al slags. Han kan spise kæmpe portioner. Hans far fortæller gerne at Oliver kan spise lige så meget som han selv gør. Oliver vejer helt tydeligt for meget og hvis han keder sig lidt søger han altid ud i køkkenet for at se om der ikke er lidt ekstra han kan få. Hvad betyder det, i forhold til barnets selvopfattelse, at barnet har fået en rolle?

40 Give hinanden input til jeres udfordringer Sid i grupper med 4-5 personer 1. I hver gruppe skal I nu bestemme hvem der skal have sparring = fokusperson 2. Nu har fokuspersonen 3 minutter til at fortælle om sin problemstilling eller udfordring. I andre lytter og stiller evt. korte afklarende spørgsmål, men I må IKKE komme med forslag til løsning 3. Alle bruger 2 minutter i stilhed til at finde 1-3 forslag til løsninger til personen i fokus 4. Til sidst får hver deltager et ½ minut til at fremlægge sine forslag til løsning af problemstillingen for fokuspersonen, som ikke må kommentere 5. Valgfrit: Fokuspersonen kan fortælle om hvordan hun/han vil gribe udfordringen an

41 Hvem har ansvaret? Lederen af børneinstitutionen har ansvaret for fødevaresikkerheden af den mad, som institutionen tilbereder eller serverer for børnene og derfor også for, at indretning og drift af køkkenet lever op til reglerne.

42 I tilfælde, hvor køkkenpersonalet er fraværende pga. ferie, sygdom, kursus og lign. har institutionen ansvaret for, at det vikarierende køkkenpersonale har fået den nødvendige instruktion til at kunne varetage madlavningen de pågældende dage.

43 Gevinster ved at tage børn med i køkkenet Børnene kan bl.a. tilegne sig viden om: * Hvor maden kommer fra * Grundregler for at arbejde i et køkken * Hvad sund mad er og hvordan det smager Sanselege og smageworkshops

44 Børn med i køkkenet Børnene er med til at løse en fælles opgave, de føler at de gør nytte og er betydningsfulde. Børnene får lyst til at spise mere (madmod). Børnene kan fx være med til: - at rense og udskære frugt og grønt, - at bage, at dække bord og - at blande ingredienser.

45 Vær en tydelig voksen Vær konkret, når børnene organiseres og instrueres i de opgaver, de skal løse. Det er med til at sikre overskuelighed for børnene. Hvis børnene får klare instrukser, kan de indgå i de fleste processer

46 Før I går i køkkenet med børnene, er det vigtigt, at I vurderer - hvordan det kan foregå hygiejnisk forsvarligt - om der er så meget plads i køkkenet, at I kan holde råvarer og færdig mad adskilt - hvor mange børn der kan deltage i aktiviteterne - hvilke aktiviteter der egner sig til at børnene deltager

47 Børn med i køkkenet Børnene skal instrueres i og hjælpes til at gøre arbejdet på en hygiejnisk forsvarlig måde. Husk at vaske hænder: Før madlavningen Imellem urene og rene processer Efter toiletbesøg Efter nysen og hosten Forkølede børn må ikke være med til at lave mad.

48 Børneboxen Teori om sundhed, trivsel og sundhedsfremme Eksempler på aktiviteter med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner Ideer til lege og bevægelse Opskrifter på sund mad Aktiviteter hvor Tikki Tot er på sundhedssjov

49 Rollemodeller Mig selv Kollegaer Børnene Hæng rygsækken med dine personlige holdninger og følelser udenfor døren

50 Det at være professionel vil sige, at man: - kan skille personlige og professionelle holdninger ad - er bevidst om, at man er rollemodel - har indsigt og forståelse for mad og børn - er bevidst om råderummet - skaber de bedst mulige rammer for måltidet

51 Den sociale smag Hvis min ven Hugo spiser rugbrød, vil jeg også gerne smage Det der er tilgængeligt, er det vi lærer at spise Stimulere sanserne Skabe nysgerrighed for ny mad Tilbydes børnene kun den mad de foretrækker, lægges grunden til kræsenhed Interesse for hinandens madvaner og kulturer

52 Maddannelse Alt det som børnene, ud over sund mæthed, får med sig fra det fælles måltid, kan kaldes for maddannelse. Hvad er det for en mad vi spiser og drikker til måltiderne? Tal med børnene om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan maden er tilberedt, og hvordan den smager. Hvordan serverer vi maden? Hvordan sidder vi sammen og spiser? Skal børnene inddrages i pædagogiske aktiviteter omkring maden og måltidet?

53 Gruppearbejde Hvad ønsker vi at opnåmed en mad-og måltidspolitik? Hvilke retningslinjer skal der være i forbindelse med fødselsdage der fejres henholdsvis i institutionen og hjemme hos det enkelte barn? Eks. Skal der være regler for hvilken slags mad og drikke der måserveres og er råderummet forbeholdt forældrene?

54 Gruppearbejde Hvordan kan vi voksne styrke hinanden i at være gode rollemodeller? The little one follows the big one s example. Hvordan kan vi som pædagogisk personale inddrage maden og måltidet som pædagogisk aktivitet? Eks. Borddækning, afrydning, præsentation af maden m.v. ML-K Photo: Finnish Heart Association

55 Alt om kost Nyttige links Hjemmesiden, Alt om Kost (her kan man også tilmelde sig nyhedsbrevet) Glad mad i børnemaver rside.htm Glad mad i børnemaver. Inklusiv 6 børnehæfter: "Madens historier Vegetarkost de.htm Små film om mad og pædagogiske aktiviteter (