Screening for CO 2 -projekter i bydele

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening for CO 2 -projekter i bydele"

Transkript

1 Screening for CO 2 -projekter i bydele August 2008 Karl Vogt-Nielsen, Flemming Jakobsen, CASA Mikkel Hald, Erik Svenstrup, Kjeld Grønbech, NIRAS

2 CASA Screening for CO 2 -projekter i bydele August 2008 Karl Vogt-Nielsen, Flemming Jakobsen, CASA Mikkel Hald, Erik Svenstrup, Kjeld Grønbech, NIRAS Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Screening for CO 2 -projekter i bydele 8 CASA, August 2008 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Forord CASA og NIRAS har for Københavns Kommune foretaget en screening for potentielle relevante CO 2 -projekter, som kan være realiserbare inden for to byområder i København med henblik på fremvisning i tilknytning til Klimatopmødet i december Der er screenet for ideer uanset, om de indeholder anlæg. Det fremgår dog i gennemgangen, hvorvidt dette er tilfældet. Der er tale om Haraldsgadekvarteret på Nørrebro, hvor der er et områdeløft i gang, og Sundholmsvejkvarteret på Amager, hvor der er planlagt, men endnu ikke iværksat, et områdeløft. Med realisabelt skal forstås, at projekterne såvel tidsmæssigt, teknisk som økonomisk vil kunne stå færdige og klar til fremvisning inden december 2009 og gerne før, inden for den økonomiske ramme på 5 mio. kroner, som kommunen forventer samlet vil kunne anvendes til finansiering af projekterne, idet halvdelen af midlerne tænkes anvendt til projekter, hvortil der fra anden side kan rejses medfinansiering. Med relevant skal forstås, at der er tale om projekter, der ikke alene demonstrerer en konkret indsats, der reducerer udledning af klimagasser og sætter fokus på bæredygtighed, men samtidig bedst muligt indfrier en række ønsker om, at projektet fremtræder synligt og kan virke inspirerende for andre. Dette indebærer, at projekterne skal: o have en demonstrationsværdi og vise nye veje o kunne implementeres andre steder o gennemføres via inddragelse af borgerne. Screeningen er gennemført hen over sommerferieperioden 2008, fra ultimo juni til primo august. Det har ikke indgået i screeningen, at CASA og NIRAS, der har samarbejdet om screeningen, har været i dialog med de aktører, som i givet fald skal inddrages i et projektforslag. En forudsætning for projekternes realisering er således, at involverede aktører vil indgå et samarbejde med Københavns Kommune om at overveje og beslutte projekterne. For CASA har medvirket konsulenterne Karl Vogt-Nielsen og Flemming Jakobsen. For NIRAS har medvirket Mikkel Hald samt Erik Svenstrup og Kjeld Grønbech.

6 2

7 Indhold 1 Anbefalinger af projekter Metode Screening af bydele Præsentation af de to bydele Karakteristik af Sundholmsvejkvarteret Skoler Karakteristik af Haraldsgadekvarteret Energi- og overvågningssystem (Salzburg) A/B Søpassagen Den CO 2 -neutrale boligforening Planens indhold Erfaringer på de indre linjer Erfaringer på de ydre linjer Prioritering af projekter fordeling på projekter Fonde og andre eksterne kilder Offentlige instanser Elsparefonden Energistyrelsen Tilskudspuljer under Energistyrelsen Det Strategiske Forskningsråds (SFR) pulje for energi og miljø Højteknologifonden Energiselskaber Private fonde Velfærdsministeriets Fondsdatabase (fondsdatabasen.dk) Andre fonde som kan støtte miljøtiltag EU-programmer Bilag Datablade for projekterne 3

8 4

9 1 Anbefalinger af projekter Der er samlet set på 31 potentielle projektideer for de to byområder, Haraldsgadekvarteret og Sundholmsvejkvarteret. Endvidere er der via interview med A/B Søpassagen peget på en række aspekter, som kan være relevante at overveje for generelt at fremme interessen for, at fx boligforeninger vil indgå i et samarbejde med kommunen om projekter, som kan nå at blive gennemført inden Klimatopmøde i december En række ideer er knyttet til konkrete forhold og muligheder i hvert byområde, mens andre ideer er af generel karakter og kan overvejes gennemført i begge byområder. Indledningsvis skal understreges, at Københavns Kommune stort set ikke vil kunne beslutte gennemførelsen af projekter på egen hånd. Andre aktører ikke mindst boligejere skal nødvendigvis indgå i et samarbejde, for at projekter kan gennemføres. Der er således peget på en række projektmuligheder knyttet til almene boligselskaber, som har en del ejendomme i områderne. Kommunen skal her være opmærksom på den demokratiske proces, som forudsætter, at et givent projekt dels kan besluttes, dels kan gennemføres. Rapporten danner grundlag for overvejelser om, i hvilket omfang projekter skal søges finansieret med tilskud fra Energistyrelsens EUDP-pulje, der har ansøgningsfrist fredag den 19. september 2008 kl Det anbefales, at kommunen snarest kontakter Energistyrelsen for at sondere, om det er muligt at ansøge om en tilskudsramme, som efterfølgende fordeles på konkrete projekter med afsæt i en beskrevet projektpulje, hvor det endnu ikke er afklaret, hvilke projekter der kan gennemføres på ansøgningstidspunktet fx en gruppe af projekter, som aftales ansøgt i samarbejde med boligselskaber repræsenteret i områderne. Det anbefales endvidere snarest at indkalde boligforeninger og energiselskaber til en drøftelse af relevante projektideer fra nedenstående oversigt, for at kommunen kan træffe beslutning om, hvilke projekter der skal arbejdes videre med. Der er for 29 projektideer foretaget en vurdering af projektet med hensyn til realiserbarhed og relevans samt vurderet økonomiske aspekter i forhold til kommunens engagement samt peget på mulige økonomiske samarbejdspartnere. 5

10 Til at synliggøre vurderingen af realiserbarhed og relevans er der benyttet en pointgivning for 12 forskellige parametre. Det projekt, som samlet har opnået flest point, er i nedenstående oversigt (tabel 1) placeret øverst, og projektideerne er herefter placeret med faldende samlet pointtal. Det skal understreges, at pointgivningen er foretaget ud fra et umiddelbart skøn, og at den anvendte metode, hvor alle parametre vægtes lige højt i sammentællingen, absolut kan diskuteres. Oversigten bør derfor ikke anvendes som en absolut prioriteringsliste. Der kan således være projekter, hvor yderligere oplysninger og en mere grundig vurdering formentlig vil medføre ændringer i pointgivningen, og der kan være andre hensyn fx politiske eller at der i forvejen er en aktivitet omkring projektet som betyder, at et givent projekt kan prioriteres højere, end vor pointgivning er udtryk for. For hvert projekt er angivet point for realiserbarhed (I) og relevans (II), samlet pointsum samt en klassificering, som i princippet udtrykker det samme som I og II, men oversat til en niveauplacering, hvor A er højest og C lavest. Et AA betyder således, at projektet ligger højt i point på såvel realiserbarhed og relevans. Der er for hvert projekt foretaget en vurdering af, hvilke tiltag som det kan være relevante at finansiere af kommunen for at fremme projektets gennemførelse. Der er heri ikke indregnet forvaltningens egen indsats. For de fleste projekter gælder, at der vil være større anlægsinvesteringer, som ikke er medtaget i nedenstående, da det vil være udgifter, som primært skal finansieres af aktørerne selv. Det gælder således en lang række solcelleprojekter, hvor der jo er en indtægt, som forrenter investeringen. Her er spørgsmålet mere, i hvilket omfang det i det konkrete projekt kan være aktuelt med anlægstilskud og dette kan komme fra EUDP, fonde og/eller kommunen. I tabel 2 er angivet forslag til, hvilke projekter det skønnes mest relevant at overveje at bidrage med et kommunalt tilskud. 6

11 Tabel Projektnr. Titel I II Energiselskab køber tagflader Delebiler i boligforeninger Klimakunst - synliggør det usynlige Bolig med delebilsgaranti (bilkollektiv) Solcelle- og støjskærm ved De tre søstre Tematiserede genbrugsmarkeder Nørrebro Kogræsserforening Sundholmsvej Kogræsserforening Solvægge og moderne gavlmalerier (solcellekunst) på Amager Vindmølleandele i boligforeninger ESCO-investeringer i almene boligforeninger Solcelleprogram Sol over Sundby Sol over Nørrebro Solcellekunst på skolefacade Forsøg med afgiftsfrit bundfradrag på el og varme sum Prioritet Klassificering BA AA CA AA BA AA AA BA AB AB BB BB BB Grønne butikker AB Udgift Foranalyse vedr. koncept, kr Foranalyse, interessen i boligforeninger, kr Konkurrencemidler, kr (evt. mere) Samlet budget ca. kr men kan reduceres afhængig af omfang og medfinansiering Analyse af dansk model, kr Støtte til forarbejdet kr og evt. anlæg kr Kampagne, kr Igangsætning kr evt. driftstilskud. Kampagne kr Evt. tilskud til fælles fryserum kr Analyse af potentialet, kr Udarbejdelse af et koncept kr Evt. anlægstilskud. Kampagne, kr Udarbejdelse af program, kr Konceptudvikling via konsulent kr Kampagne kr Foranalyse, kr Kunstnerudgift, kr Evt. anlægstilskud, kr Medfinansiering på fx kr Kampagne kr

12 Projektnr. Titel I II System til energikontrol Områdeløftets Klima Indikator sum Prioritet Klassificering BB CA Kafferisteriet Merkur AB Kollegier som passivhuse Nyt af gammelt (genbrugshus) Kulturhuset Haraldsgadekvarteret - del 2 (0-energihus) CO 2-neutral drift af tankstation BB CA CB AB Energi Ejendom AC Klimarigtig gadebelysning BC Udbud af offentligt byggeri med incitament til energibesparelser Det CO 2-neutrale herberg Den grønne bilpark fælles fremstød for miljørigtige biler Solceller på transformatorstation Kulturhuset Haraldsgadekvarteret del 1 (isolering mm) Nordea s klimakontorhus (Nordlyset) CO 2-neutral Biblioteksskole - CO 2-neutral Teknisk Skole BC BC AC AC CC BC 18 - A Klima-Legeplads Udgift Skrabet udgave, kr Trådløse anlæg, kr Intelligent indikator, kr Kunstner, kr Foranalyse, kr Evt. anlægstilskud, kr Udvidet energimærkning, kr Skitseprojekt, kr Konkurrence, kr Skitseprojekt, kr eller hovedprojekt kr Evt. anlægstilskud på kr. ½-1 mio. Foranalyse, kr Evt. anlægsbidrag Foranalyse, kr Tilskud på kr pr. opsat lampe Udarbejdelse af koncept, kr PR-tilskud, kr Tilskud, kr Skitseprojekt, kr eller hovedprojekt kr Evt. anlægstilskud på kr. ½-1 mio. Skitseprojekt, kr

13 I tabel 2 nedenfor, er der foretaget en opdeling af udgiften (hvilke projekter der indeholder anlæg og hvilke ikke) samt angivet, hvorledes anlægsomkostninger kan dækkes, herunder hvor det anses for relevant at overveje at søge tilskud/støtte fra anden side. Forklaring Prioritet: Jo flere point, der samlet er givet til projektforslaget ud fra en vurdering af realiserbarhed og relevans, jo højere på listen er projektet prioriteret. Der kan dog være andre kriterier, som betyder, at projekter nede på listen kan/bør rykkes frem. Projektnummer: Refererer til projektets nummer i bilaget (databladene). Primo: Dette betegner udgifter, som ikke direkte kan betegnes som anlægsudgifter. I nogle projekter vil det være indledende udgifter, som nødvendigvis vil gå forud for et anlægsprojekt, i andre tilfælde er der tale om tiltag, som ikke er knyttet til anlæg, men som kan fremme et CO 2 -reducernede tiltag, der samlet vil medvirke til at synliggøre klimaindsatsen i byområderne. Beløbet er et bud på, hvad Københavns Kommune skal bidrage med, idet nogle af aktiviteterne måske kan dækkes via fondstilskud. Således bør Københavns Kommune tage kontakt til Elsparefonden om samarbejde om fx nogle af de projekter, som ikke er anlægsprægede. Projekt KK ex. anlæg: En markering betyder, at dette projekt som udgangspunkt ikke vedrører etablering af et anlæg, men som kan indgå i en samlet indsats i byområderne. To projekter er markeret med parenteser, hvilket dækker over, at der evt. kan indgå anlægsudgifter jf. forslaget. Anlæg KK: Beløbet er et umiddelbart bud på, ved hvilke projekter et anlægstilskud fra Københavns Kommune til et projekt kan være relevant. Beløbet skal tages med stort forbehold, da det vil bero på en drøftelse med aktørerne og evt. fondstilskudsmuligheder. De projekter, hvor der ikke er angivet tilskud selvom, der er tale om projekter med anlæg, er udtryk for, at anlægget vurderes at kunne etableres uden tilskud fra Københavns Kommune, men også her vil det bero på en konkret drøftelse. Anlæg aktører: En markering betyder, at projektets gennemførelse forudsætter en del egenfinansiering fra en eller flere involverede aktører (boligforening, energiselskab m.m.). Fonde m.m.: En markering betyder, at det skønnes mest relevant at overveje en ansøgning til fonde m.m. ved disse projekter. Parentes betyder, at det formentlig ikke er nødvendigt med yderligere ekstern finansiering, men at det kan indgå i overvejelserne. 9

14 Tabel 2 (beløb i kr.) Prioritet Projektnr. Titel Primo Energiselskab køber tagflader Delebiler i boligforeninger Klimakunst - synliggør det usynlige Bolig med delebilsgaranti (bilkollektiv) Solcelle- og støjskærm ved De tre søstre Tematiserede genbrugsmarkeder Nørrebro Kogræsserforening Sundholmsvej Kogræsserforening Solvægge og moderne gavlmalerier (solcellekunst) på Amager Vindmølleandele i boligforeninger ESCO-investeringer i almene boligforeninger Solcelleprogram Sol over Sundby Sol over Nørrebro Solcellekunst på skolefacade Forsøg med afgiftsfrit bundfradrag på el og varme Projekt KK ex. anlæg Anlæg KK Anlæg Aktører 40 X 30 (X) 150 Fonde mm X X 60 X X X 40 X X 30 (X) ? X X 40 X 30 X Grønne butikker 70 X System til energikontrol Områdeløftets Klima Indikator 140? X (X) X X 500 X X 500? X 440 X Kafferisteriet Merkur X (X) Kollegier som passivhuse Nyt af gammelt (genbrugshus) Kulturhuset Haraldsgadekvarteret - del 2 (0-energihus) CO 2-neutral drift af tankstation 200? X X - X X X X 35? X (X) Energi Ejendom ? X 23 5 Klimarigtig gadebelysning 200 X (X) 10

15 Prioritet Projektnr. Titel Primo Udbud af offentligt byggeri med incitament til energibesparelser Det CO 2-neutrale herberg Den grønne bilpark fælles fremstød for miljørigtige biler Solceller på transformatorstation Kulturhuset Haraldsgadekvarteret del 1 (isolering mm) Nordea s klimakontorhus (Nordlyset) CO 2-neutral Biblioteksskole - CO 2-neutral Teknisk Skole - 31 Klima-Legeplads - Projekt KK ex. anlæg 300 X Anlæg KK Anlæg Aktører Fonde mm -? X X 70 X 150? X X X 150 X X I alt I tabel 3 er angivet, hvilke fonde m.m., der anses for mest relevante for de projekter, der er markeret i fondsfeltet ovenfor. 11

16 Tabel 3 Prioritet Projektnr. Titel Fonde mm 1 21 Energiselskab køber tagflader 2 12 Delebiler i boligforeninger 3 17 Klimakunst - synliggør det usynlige 4 20 Bolig med delebilsgaranti (bilkollektiv) 5 15 Solcelle- og støjskærm ved De tre søstre Elsparefonden Realdania Fonde der støtter kulturelle formål Fonde hos banker og kreditinstitutter Energiselskaber (PSO) 6 13 Tematiserede genbrugsmarkeder Amager Vest Lokaludvalg Nørrebro Kogræsserforening Sundholmsvej Kogræsserforening Solvægge og moderne gavlmalerier (solcellekunst) på Amager 9 9 Vindmølleandele i boligforeninger ESCO-investeringer i almene boligforeninger Solcelleprogram Sol over Sundby Sol over Nørrebro Solcellekunst på skolefacade Grønne butikker Forsøg med afgiftsfrit bundfradrag på el og varme System til energikontrol 16 1 Områdeløftets Klima Indikator Kafferisteriet Merkur Kollegier som passivhuse Nyt af gammelt (genbrugshus) 20 3 Kulturhuset Haraldsgadekvarteret - del 2 (0-energihus) Realdania Fonde hos banker og kreditinstitutter Fonde der støtter kulturelle formål Energiselskaber (PSO) Realdania Fonde hos banker og kreditinstitutter Fonde der støtter kulturelle formål Elsparefonden Elsparefonden Energiselskaber (PSO) Elsparefonden Fonde der støtter kulturelle formål Elsparefonden Velux-fonden EUDP Fonde hos banker og kreditinstitutter Velux-fonden CO 2-neutral drift af tankstation Energiselskaber (PSO) Energi Ejendom 2009 Elsparefonden EUDP 23 5 Klimarigtig gadebelysning Energiselskaber (PSO) Udbud af offentligt byggeri med incitament til energibesparelser Det CO 2-neutrale herberg Realdania Fonde der støtter kulturelle formål 12

17 26 4 Den grønne bilpark fælles fremstød for miljørigtige biler Solceller på transformatorstation Energiselskaber (PSO) 28 2 Kulturhuset Haraldsgadekvarteret del 1 (isolering mm) EUDP Fonde hos banker og kreditinstitutter Velux-fonden 29 8 Nordea s klimakontorhus (Nordlyset) Nordea Danmark-fonden Klima-Legeplads CO 2-neutral Biblioteksskole - CO 2-neutral Teknisk Skole Følgende projekter bør drøftes med aktører med henblik på at sondere mulighederne for et samarbejde: Boligselskaber 1 (21) 2 (12) 3 (17) 4 (20) Evt.6 (13) 7 (14) 8 (25) Energiselskaber 1 (21) 10 (6) 11 (10) 16 (1) Prioritet (projektnumre) 9 (9) 10 (6) 11 (10) 13 (7) 15 (27) 24 (26) - (31) 21 (11) 23 (5) 27 (29) Kommunen bør overveje at indbyde andelsforeninger og private udlejere til et orienteringsmøde fx omkring samarbejde om anvendelse af gavle og tage. Der ligger to folkeskoler i området. Det har ikke været muligt at kontakte disse som led i screeningen pga. projektets tidspunkt. Kommunen bør gennemføre et møde med disse, bl.a. for at drøfte eventuelle tiltag, som disse måske allerede har på lager. Med afsæt i interviewet med A/B Søpassagen skal peges på en række mulige tiltag, som generelt kan fremme diverse tiltag: Kommunen kan etablere et antal klimaambassadører, der retter henvendelse til boligbestyrelser og private boligejere med opfordring til fx at gennemgå de forslag, der er i energimærkningen for at fremme energitiltag. Kommunen kan etablere en klimakontrakt, som kan indgås mellem kommunen og boligforening/ejendom, hvor denne binder sig til en række tiltag, og hvor kommunen til gengæld kan have en pakke af tilbud. Det kan være rådgivning og vejledning, tilskud til konkrete aktiviteter, tilbud om ambitiøs energimærkning, der svarer til omdannelse til passiv-husstandard, samt til- 13

18 bud om at indgå i kommunens markedsføring af klimavenlige boligselskaber/ejendomme. Kommunen kan undersøge, om der kan etableres en form for garantistillelse til boligforeninger, som optager lån til klimatiltag (medfører billigere lån). Endelig kan kommunen undersøge, hvilke større bygninger der i de to områder står overfor at skulle have foretaget en ny 5-årig energimærkning og tilbyde disse at finansiere merudgiften ved at få udarbejdet en energimærkning efter passiv-husstandard. 14

19 2 Metode Hensigten med screeningen er at indkredse en buket af relevante projekter, som det er realiserbart at gennemføre i perioden frem til Klimatopmødet december Screening af bydele Der er indledningsvis gennemført et besøg i de to bydele. Haraldsgadekvarteret er i dag i gang med et områdeløft, hvortil der er knyttet et sekretariat. Der er udarbejdet en projektplan for området. Besøget her bestod således i at få en snak med og en rundvisning af områdeløftets sekretariatsleder Birgitte Kortegaard med afsæt i deres forslag til klimarelaterede projekter i bydelen. For Sundholmsvejkvarteret er der planlagt iværksat et områdeløft, men der foreligger ikke på samme måde nogen vurdering af mulige projekter. Derfor er dette område gennemgået med henblik på at lokalisere mulige projekter. I rapporten har vi derfor udarbejdet en lidt mere omfattende beskrivelse af bydelen i forhold til Haraldsgadekvarteret. Der er udarbejdet et datablad for hvert forslag, som er bragt i spil. Hvert datablad indeholder en kort beskrivelse af projektet, der kan være anført forudsætninger, som skal være opfyldt, og herefter er via et pointsystem givet en vurdering af projektets realiserbarhed og dets relevans. Med realiserbarhed forstås, at projekterne såvel tidsmæssigt, teknisk som økonomisk vil kunne stå færdige og klar til fremvisning inden december 2009 og gerne før, inden for den økonomiske ramme, som kommunen forventer samlet vil kunne anvendes til finansiering af projekterne. Med relevans skal forstås, at der er tale om projekter, der ikke alene demonstrerer en konkret indsats, som reducerer udledning af klimagasser og sætter fokus på bæredygtighed, men samtidig bedst muligt indfrier en række ønsker om, at projektet fremtræder synligt og kan virke inspirerende for andre. Dette indebærer, at projekterne skal: o have en demonstrationsværdi og vise nye veje o kunne implementeres andre steder o gennemføres via inddragelse af borgerne. Hvert projekt er således vurderet ud fra 12 forskellige kriterier, hvor der for hvert er givet 0-5 point, hvor projektet får højere point, jo bedre parameteren vurderes. givningen vil naturligvis kunne diskuteres og skal derfor 15

20 ses som retningsgivende, da projektets nærmere karakter ikke nødvendigvis er kendt ved screeningen. Der er som indledning til bilaget med datablade givet en nærmere forklaring på pointsystemet. Der er endvidere: o gennemført et interview med formanden for A/B Søpassagen, som har vedtaget en plan om at blive en CO 2 -neutral boligforening o foretaget en vurdering af et energistyrings- og overvågningssystem som i dag anvendes i Salzburg, o foretaget en analyse af et projektforslag fra SBS om folkeoplysning kaldet Energi Ejendom Disse tre tiltag er vurderet med henblik på at kunne indgå i eller bidrage med projektforslag til screeningen. Prioritering af projekter Projektforslagene er herefter underkastet en pointanalyse. Dette er præsenteret nærmere i afsnittet herom. Der er som basis for den videre økonomiske vurdering af projektforslag foretaget en prioritering af den gruppe projekter, som har fået flest point, idet det var aftalt, at vi skulle pege på de mest realiserbare og relevante projekter, som kan gennemføres inden for en ramme på de 5 mio. kr., kommunen kan afsætte til projekter samt anslået 5 mio. kr. i supplerende projektstøtte. Det skal understreges, at der kan være projekter, som på denne måde placeres lavt i prioriteringen, men som af andre årsager alligevel kan være givtige at arbejde videre med. Det vil således være op til kommunen i dens videre prioritering i udvælgelsen af projekter at vurdere dette. Den prioriterede oversigt, der præsenteres her i rapporten, inddrager ikke sådanne hensyn, og derfor kan andre hensyn formentlig ændre prioriteringslisten. Endvidere kan der i dialogen med en række aktører fx folkeskoler i området, boligforeninger etc. blive afdækket konkrete projektforslag, som ligger klar. Det har ikke indgået i screeningen, at der er taget kontakt til fx kredsen af boligselskaber i bydelene. Det skal også ses i lyset af, at denne screening for mulige klimaprojekter er gennemført fra ultimo juni til primo august, hvor det har været sommerferieperiode, og hvor det fx ikke har været muligt at tage kontakt til folkeskoler. Den prioriterede liste her i rapporten kan således ikke ses som en facitliste over, hvad der er af mulige projekter i bydelene, men som en inspirationskilde. 16

21 3 Præsentation af de to bydele 3.1 Karakteristik af Sundholmsvejkvarteret Sundholmsvejkvarteret er et relativt stort område afgrænset mod øst af Amagerbrogade, mod syd af Englandsvej og mod vest og nord af gaderne Peder Lykkes Vej, Brydes Allé, Sundholmsvej, Amager Fælledvej (idet Amager Hospital (Sundholm) samt Amager Fælled Skole indgår) og Hollænderdybet. Ifølge Københavns Kommunes statistik 1 kan det opgøres, at området pr. 1. januar 2007 har beboere og boliger. Området er karakteriseret ved et meget blandet byggeri både gammelt og nyt. Der ligger en del almene boligforeninger, hvoraf nogle er store sammenhængende boligforeninger, mens andre er små enheder opbygget på tomter i randbebyggelser fra ældre tid. Der er store som små private boligblokke og/eller andelsforeninger. Området rummer to større folkeskoler, og hele Sundholmsområdet indeholder bygninger af særlig karakter. Hertil kommer en lang række børneinstitutioner. En række bygninger rummer eller har rummet offentlige institutioner af forskellig karakter. 1 og Orientering af 6. juli 2007 om Folketal og boliger i bydele og roder. 17

22 Amagerbrogade og til dels Englandsvej udgør de væsentligste forretningsstrøg. Der er enkelte mindre industrivirksomheder i området. Der er iagttaget et større igangværende nybyggeri samt enkelte igangværende renoveringer. Området er endvidere kendetegnet ved, at der stadig er tomme arealer og tomter i randbebyggelser. 3.2 Skoler Området rummer to folkeskoler Amager Fælled Skole, der er en ældre skole, samt Peder Lykke Skole, som er en relativ ny skole i kommunen. Det har ikke været muligt inden for projektperioden at kontakte skolerne for at høre om mulige aktuelle overvejelser om klimarelevante tiltag, men det anbefales, at skolerne kontaktes herom. Amager Fælled Skole har store tagflader, hvor der fx kan etableres solvarme/solceller og evt. gavle, hvor der kan etableres solvægge. Der foreligger formentlig for denne som for andre skoler mange ønsker til renoveringer og forbedringer af energimæssig karakter, men disse vil næppe være af synlig karakter. Skolen har i sit værdigrundlag skrevet, at Amager Fælled Skole satser på en bæredygtig udvikling. Skolens elever, lærere og øvrige medarbejdere søger at opnå indsigt i og ansvar for miljø såvel lokalt som globalt. 18

23 Peder Lykke Skole har formentlig et tilsvarende potentiale for energianlæg på taget. Skolen har en meget lang sydvendt facade, som er ren mursten ud mod Peder Lykkes Vej se foto. Denne facade kan evt. helt eller delvist belægges (i kunstnerisk form) med solceller. Sundholm udgør et særligt område med gamle hospitalsbygninger, som i dag primært anvendes til herbergsfunktioner, bofunktioner m.m., men hvor også Center for Kompetenceudvikling holder til. Bygningerne er kendetegnet ved meget store tagflader, og der er endvidere en del udenomsarealer. En idé kunne være solceller i kombination med jordvarme det CO 2 -neutrale herberg! 19

24 Området huser flere kollegier, hvor der kan være basis for samarbejde med unge mennesker her vist Hørhuskollegiet og Rasmus Nielsens Kollegium på Brigadevej begge med tage, gavle og evt. facader, der kan udnyttes til solvarme/solceller m.m. Større offentlige bygninger, som den nu nedlagte politistation på Hørhusvej og Danmarks Biblioteksskole på Birketinget, kan måske indeholde muligheder for spændende energiprojekter. Også Københavns Tekniske Skole har en bygning Kongedybet 25, der rummer Bygge og anlæg samt Produktion og udvikling, med potentiale for et evt. samarbejde. 20

25 Der ligger en enkelt tankstation på Sundholmsvej. Denne kan evt. kobles på Haraldsgadeideen om at gøre tankstationer til CO 2 -neutrale via solceller på det flade tag (samt vandopsamling til bilvask). Gavle til solvægge eller solceller Nedenfor er vist en række eksempler på huse med gavle, som evt. kan udnyttes som solvægge eller til opsætning af solceller. Der kan fx tænkes kreativt i gavlmalerier, der består af solceller. 21

26 Der er lokaliseret enkelte renoveringer som her på den nordlige del af Sundholmsvej. Evt. kan der indgås aftale om ekstra energiindsats. Der er et større nybyggeri i gang på Finlandsgade. Der kan ligeledes her evt. overvejes et samarbejde om, at særlige energitiltag indarbejdes. Det var ikke muligt at se, hvem bygherren er. 22

27 Typiske privat/andelsejendomme Almene boligforeninger er enten små enheder, der indgår i eksisterende randbebyggelser, eller store selvstændige enheder. Forretningsstrøget Amagerbrogade med kombinerede forretninger, kontorer og boliger. Bemærk, at Amagerbladet ligger i området. 23

28 3.3 Karakteristik af Haraldsgadekvarteret Da der allerede eksisterer et områdeløft for dette område, bringes her kun en kort introduktion af området. Haraldsgadekvarteret er afgrænset mod øst af Jagtvej og Lersø Parkallé, mod sydvest af Tagensvej og nordvest af S-togslinjen. 24

29 Ifølge Københavns Kommunes statistik 2 kan det opgøres, at området pr. 1. januar 2007 har beboere og boliger. Området er karakteriseret ved et meget blandet byggeri både gammelt og nyt. Der ligger en række almene boligforeninger, hvoraf Den Grønne Trekant rummer 12,3 % af områdets boliger. Der er store som små private boligblokke og/eller andelsforeninger samt en række industriejendomme, hvoraf nogle er renoverede og benyttes til kontorer. Tagensvej og Jagtvej udgør de væsentligste forretningsstrøg. 2 og Orientering af 6. juli 2007 om Folketal og boliger i bydele og roder. 25

30 26

31 4 Energi- og overvågningssystem (Salzburg) 4.1 Energi i Salzburgs byggeri I Salzburg er der udviklet et energikontrolsystem baseret på tre søjler, nemlig innovation, motivation og kontrol. Systemet er brugt på alle nye kommunale bygningsrenoveringer såvel som kommunalt nybyggeri og spreder sig nu til den private sektor. Systemet har to sider. Dels en model til vurdering af arkitekter og entreprenørers bud på offentlige byggerier, dels et system til overvågning af energiforbruget i offentligt byggeri. Vurderingsmodel I alle kommunale byggeriudbud vurderes indkomne forslag på baggrund af arkitektur, ecology og økonomi. Kommunen har særlig fokus på bæredygtige løsninger til reduktion af energiforbruget. Vurderingen af byggeforslag har betydet væsentlig fokus og konkurrence blandt arkitekter og entreprenører om at kunne levere de mest bæredygtige løsninger. Ordningen startede med alment boligbyggeri, hvor developere, der bygger billige boliger, kan få mere favorable lån, hvis de lever op til fastsatte standarder. Byggerierne vurderes bl.a. på deres energieffektivitet og produktion af vedvarende energi, som vurderes ud fra et pointsystem. Systemet indledtes tilbage i 1993 og blev hurtigt så populært, at det gradvist er blevet udvidet til at gælde alt offentligt byggeri. Bygherrerne fokuserer nu så meget på pointsystemet, at developerne konkurrerer om at opnå de højeste pointtal, som de aktivt reklamerer med. systemet har spredt sig til den private sektor og dækker nu 70 % af det komplette marked i Salzburg, herunder stort set 100 % af alle større boligbyggerier og 85 % af enfamiliehuse. Kontrolsystem Forbrugsdata for elektricitet, gas, olie og vand er registeret og samlet centralt for mindst 120 offentlige bygninger som institutioner, kontorer og offentlige ældreboliger. Systemet gør alle data tilgængelige i en database, hvorfra mere end 90 % af det offentlige energi- og vandforbrug kan rekvireres inden for 15 minutters intervaller. Hvis en bygning afviger med mere end 10 % fra det normale forbrug givet årstiden, så lyser advarselslamperne, og bygningen gives besked med det samme. Det gør beboerne opmærksomme på deres øjeblikkelige forbrug og afværger særligt spild, ligesom det giver et mere fornuftigt energiforbrug på længere sigt. Det samlede resultat af indsatsen er, at de kommunale bygninger i Salzburg brugte 12 % mindre energi i 2006 i forhold til 1998 på trods af en 8 % 27

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimmervej 15 Postnr./by: 9990 Skagen BBR-nr.: 813-176707 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for, NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune I notatet

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12.

Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12. Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12. september 2017 September 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på

Læs mere

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram 1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE Niels Ejnar Helstrup forskningskoordinator, Energinet.dk neh@energinet.dk Forligsteksten fra 21. februar 2008 Små VE-teknologier: Der afsættes 25 mio. kr. om året i

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser DFB Afd. 93-43 Gadehavegård Energirenovering til Passivhusstandard -Blok 9- REVIDERET Økonomi og huslejekonsekvenser Udarbejdet d. 6. november 2013 Rev. dato: d. 16.06.2014 1 Af Domea og Energi & Miljø

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2016. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan du som altid henvende dig til din sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland OM ANSØGER Navn på organisation eller virksomhed Boligselskabet Sjælland Ansøgers adresse * Sjællandsvænget 1 Postnummer og by * 4000 Roskilde Navn på ansvarlig kontaktperson * Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt

Læs mere

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret Borgerrepræsentationen DAGSORDEN for Ordinært møde torsdag den 13. januar 2005 BR 7/05 Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret! " ##$" %$ $" %$&&'( '#%%#'(#'#

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj på Ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato 2015-03-02 Til Thomas Meier, Køge Kommune Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for

Læs mere

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område Bestyrelsesmøde 29. oktober 2015 / pkt. 6 / bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler JF Direkte +45 36 13 16 70 Fax - jf@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 06.1 Forslag til administrationsgrundlag

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere