Screening for CO 2 -projekter i bydele

Transkript

1 Screening for CO 2 -projekter i bydele August 2008 Karl Vogt-Nielsen, Flemming Jakobsen, CASA Mikkel Hald, Erik Svenstrup, Kjeld Grønbech, NIRAS

2 CASA Screening for CO 2 -projekter i bydele August 2008 Karl Vogt-Nielsen, Flemming Jakobsen, CASA Mikkel Hald, Erik Svenstrup, Kjeld Grønbech, NIRAS Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Screening for CO 2 -projekter i bydele 8 CASA, August 2008 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Forord CASA og NIRAS har for Københavns Kommune foretaget en screening for potentielle relevante CO 2 -projekter, som kan være realiserbare inden for to byområder i København med henblik på fremvisning i tilknytning til Klimatopmødet i december Der er screenet for ideer uanset, om de indeholder anlæg. Det fremgår dog i gennemgangen, hvorvidt dette er tilfældet. Der er tale om Haraldsgadekvarteret på Nørrebro, hvor der er et områdeløft i gang, og Sundholmsvejkvarteret på Amager, hvor der er planlagt, men endnu ikke iværksat, et områdeløft. Med realisabelt skal forstås, at projekterne såvel tidsmæssigt, teknisk som økonomisk vil kunne stå færdige og klar til fremvisning inden december 2009 og gerne før, inden for den økonomiske ramme på 5 mio. kroner, som kommunen forventer samlet vil kunne anvendes til finansiering af projekterne, idet halvdelen af midlerne tænkes anvendt til projekter, hvortil der fra anden side kan rejses medfinansiering. Med relevant skal forstås, at der er tale om projekter, der ikke alene demonstrerer en konkret indsats, der reducerer udledning af klimagasser og sætter fokus på bæredygtighed, men samtidig bedst muligt indfrier en række ønsker om, at projektet fremtræder synligt og kan virke inspirerende for andre. Dette indebærer, at projekterne skal: o have en demonstrationsværdi og vise nye veje o kunne implementeres andre steder o gennemføres via inddragelse af borgerne. Screeningen er gennemført hen over sommerferieperioden 2008, fra ultimo juni til primo august. Det har ikke indgået i screeningen, at CASA og NIRAS, der har samarbejdet om screeningen, har været i dialog med de aktører, som i givet fald skal inddrages i et projektforslag. En forudsætning for projekternes realisering er således, at involverede aktører vil indgå et samarbejde med Københavns Kommune om at overveje og beslutte projekterne. For CASA har medvirket konsulenterne Karl Vogt-Nielsen og Flemming Jakobsen. For NIRAS har medvirket Mikkel Hald samt Erik Svenstrup og Kjeld Grønbech.

6 2

7 Indhold 1 Anbefalinger af projekter Metode Screening af bydele Præsentation af de to bydele Karakteristik af Sundholmsvejkvarteret Skoler Karakteristik af Haraldsgadekvarteret Energi- og overvågningssystem (Salzburg) A/B Søpassagen Den CO 2 -neutrale boligforening Planens indhold Erfaringer på de indre linjer Erfaringer på de ydre linjer Prioritering af projekter fordeling på projekter Fonde og andre eksterne kilder Offentlige instanser Elsparefonden Energistyrelsen Tilskudspuljer under Energistyrelsen Det Strategiske Forskningsråds (SFR) pulje for energi og miljø Højteknologifonden Energiselskaber Private fonde Velfærdsministeriets Fondsdatabase (fondsdatabasen.dk) Andre fonde som kan støtte miljøtiltag EU-programmer Bilag Datablade for projekterne 3

8 4

9 1 Anbefalinger af projekter Der er samlet set på 31 potentielle projektideer for de to byområder, Haraldsgadekvarteret og Sundholmsvejkvarteret. Endvidere er der via interview med A/B Søpassagen peget på en række aspekter, som kan være relevante at overveje for generelt at fremme interessen for, at fx boligforeninger vil indgå i et samarbejde med kommunen om projekter, som kan nå at blive gennemført inden Klimatopmøde i december En række ideer er knyttet til konkrete forhold og muligheder i hvert byområde, mens andre ideer er af generel karakter og kan overvejes gennemført i begge byområder. Indledningsvis skal understreges, at Københavns Kommune stort set ikke vil kunne beslutte gennemførelsen af projekter på egen hånd. Andre aktører ikke mindst boligejere skal nødvendigvis indgå i et samarbejde, for at projekter kan gennemføres. Der er således peget på en række projektmuligheder knyttet til almene boligselskaber, som har en del ejendomme i områderne. Kommunen skal her være opmærksom på den demokratiske proces, som forudsætter, at et givent projekt dels kan besluttes, dels kan gennemføres. Rapporten danner grundlag for overvejelser om, i hvilket omfang projekter skal søges finansieret med tilskud fra Energistyrelsens EUDP-pulje, der har ansøgningsfrist fredag den 19. september 2008 kl Det anbefales, at kommunen snarest kontakter Energistyrelsen for at sondere, om det er muligt at ansøge om en tilskudsramme, som efterfølgende fordeles på konkrete projekter med afsæt i en beskrevet projektpulje, hvor det endnu ikke er afklaret, hvilke projekter der kan gennemføres på ansøgningstidspunktet fx en gruppe af projekter, som aftales ansøgt i samarbejde med boligselskaber repræsenteret i områderne. Det anbefales endvidere snarest at indkalde boligforeninger og energiselskaber til en drøftelse af relevante projektideer fra nedenstående oversigt, for at kommunen kan træffe beslutning om, hvilke projekter der skal arbejdes videre med. Der er for 29 projektideer foretaget en vurdering af projektet med hensyn til realiserbarhed og relevans samt vurderet økonomiske aspekter i forhold til kommunens engagement samt peget på mulige økonomiske samarbejdspartnere. 5

10 Til at synliggøre vurderingen af realiserbarhed og relevans er der benyttet en pointgivning for 12 forskellige parametre. Det projekt, som samlet har opnået flest point, er i nedenstående oversigt (tabel 1) placeret øverst, og projektideerne er herefter placeret med faldende samlet pointtal. Det skal understreges, at pointgivningen er foretaget ud fra et umiddelbart skøn, og at den anvendte metode, hvor alle parametre vægtes lige højt i sammentællingen, absolut kan diskuteres. Oversigten bør derfor ikke anvendes som en absolut prioriteringsliste. Der kan således være projekter, hvor yderligere oplysninger og en mere grundig vurdering formentlig vil medføre ændringer i pointgivningen, og der kan være andre hensyn fx politiske eller at der i forvejen er en aktivitet omkring projektet som betyder, at et givent projekt kan prioriteres højere, end vor pointgivning er udtryk for. For hvert projekt er angivet point for realiserbarhed (I) og relevans (II), samlet pointsum samt en klassificering, som i princippet udtrykker det samme som I og II, men oversat til en niveauplacering, hvor A er højest og C lavest. Et AA betyder således, at projektet ligger højt i point på såvel realiserbarhed og relevans. Der er for hvert projekt foretaget en vurdering af, hvilke tiltag som det kan være relevante at finansiere af kommunen for at fremme projektets gennemførelse. Der er heri ikke indregnet forvaltningens egen indsats. For de fleste projekter gælder, at der vil være større anlægsinvesteringer, som ikke er medtaget i nedenstående, da det vil være udgifter, som primært skal finansieres af aktørerne selv. Det gælder således en lang række solcelleprojekter, hvor der jo er en indtægt, som forrenter investeringen. Her er spørgsmålet mere, i hvilket omfang det i det konkrete projekt kan være aktuelt med anlægstilskud og dette kan komme fra EUDP, fonde og/eller kommunen. I tabel 2 er angivet forslag til, hvilke projekter det skønnes mest relevant at overveje at bidrage med et kommunalt tilskud. 6

11 Tabel Projektnr. Titel I II Energiselskab køber tagflader Delebiler i boligforeninger Klimakunst - synliggør det usynlige Bolig med delebilsgaranti (bilkollektiv) Solcelle- og støjskærm ved De tre søstre Tematiserede genbrugsmarkeder Nørrebro Kogræsserforening Sundholmsvej Kogræsserforening Solvægge og moderne gavlmalerier (solcellekunst) på Amager Vindmølleandele i boligforeninger ESCO-investeringer i almene boligforeninger Solcelleprogram Sol over Sundby Sol over Nørrebro Solcellekunst på skolefacade Forsøg med afgiftsfrit bundfradrag på el og varme sum Prioritet Klassificering BA AA CA AA BA AA AA BA AB AB BB BB BB Grønne butikker AB Udgift Foranalyse vedr. koncept, kr Foranalyse, interessen i boligforeninger, kr Konkurrencemidler, kr (evt. mere) Samlet budget ca. kr men kan reduceres afhængig af omfang og medfinansiering Analyse af dansk model, kr Støtte til forarbejdet kr og evt. anlæg kr Kampagne, kr Igangsætning kr evt. driftstilskud. Kampagne kr Evt. tilskud til fælles fryserum kr Analyse af potentialet, kr Udarbejdelse af et koncept kr Evt. anlægstilskud. Kampagne, kr Udarbejdelse af program, kr Konceptudvikling via konsulent kr Kampagne kr Foranalyse, kr Kunstnerudgift, kr Evt. anlægstilskud, kr Medfinansiering på fx kr Kampagne kr

12 Projektnr. Titel I II System til energikontrol Områdeløftets Klima Indikator sum Prioritet Klassificering BB CA Kafferisteriet Merkur AB Kollegier som passivhuse Nyt af gammelt (genbrugshus) Kulturhuset Haraldsgadekvarteret - del 2 (0-energihus) CO 2-neutral drift af tankstation BB CA CB AB Energi Ejendom AC Klimarigtig gadebelysning BC Udbud af offentligt byggeri med incitament til energibesparelser Det CO 2-neutrale herberg Den grønne bilpark fælles fremstød for miljørigtige biler Solceller på transformatorstation Kulturhuset Haraldsgadekvarteret del 1 (isolering mm) Nordea s klimakontorhus (Nordlyset) CO 2-neutral Biblioteksskole - CO 2-neutral Teknisk Skole BC BC AC AC CC BC 18 - A Klima-Legeplads Udgift Skrabet udgave, kr Trådløse anlæg, kr Intelligent indikator, kr Kunstner, kr Foranalyse, kr Evt. anlægstilskud, kr Udvidet energimærkning, kr Skitseprojekt, kr Konkurrence, kr Skitseprojekt, kr eller hovedprojekt kr Evt. anlægstilskud på kr. ½-1 mio. Foranalyse, kr Evt. anlægsbidrag Foranalyse, kr Tilskud på kr pr. opsat lampe Udarbejdelse af koncept, kr PR-tilskud, kr Tilskud, kr Skitseprojekt, kr eller hovedprojekt kr Evt. anlægstilskud på kr. ½-1 mio. Skitseprojekt, kr

13 I tabel 2 nedenfor, er der foretaget en opdeling af udgiften (hvilke projekter der indeholder anlæg og hvilke ikke) samt angivet, hvorledes anlægsomkostninger kan dækkes, herunder hvor det anses for relevant at overveje at søge tilskud/støtte fra anden side. Forklaring Prioritet: Jo flere point, der samlet er givet til projektforslaget ud fra en vurdering af realiserbarhed og relevans, jo højere på listen er projektet prioriteret. Der kan dog være andre kriterier, som betyder, at projekter nede på listen kan/bør rykkes frem. Projektnummer: Refererer til projektets nummer i bilaget (databladene). Primo: Dette betegner udgifter, som ikke direkte kan betegnes som anlægsudgifter. I nogle projekter vil det være indledende udgifter, som nødvendigvis vil gå forud for et anlægsprojekt, i andre tilfælde er der tale om tiltag, som ikke er knyttet til anlæg, men som kan fremme et CO 2 -reducernede tiltag, der samlet vil medvirke til at synliggøre klimaindsatsen i byområderne. Beløbet er et bud på, hvad Københavns Kommune skal bidrage med, idet nogle af aktiviteterne måske kan dækkes via fondstilskud. Således bør Københavns Kommune tage kontakt til Elsparefonden om samarbejde om fx nogle af de projekter, som ikke er anlægsprægede. Projekt KK ex. anlæg: En markering betyder, at dette projekt som udgangspunkt ikke vedrører etablering af et anlæg, men som kan indgå i en samlet indsats i byområderne. To projekter er markeret med parenteser, hvilket dækker over, at der evt. kan indgå anlægsudgifter jf. forslaget. Anlæg KK: Beløbet er et umiddelbart bud på, ved hvilke projekter et anlægstilskud fra Københavns Kommune til et projekt kan være relevant. Beløbet skal tages med stort forbehold, da det vil bero på en drøftelse med aktørerne og evt. fondstilskudsmuligheder. De projekter, hvor der ikke er angivet tilskud selvom, der er tale om projekter med anlæg, er udtryk for, at anlægget vurderes at kunne etableres uden tilskud fra Københavns Kommune, men også her vil det bero på en konkret drøftelse. Anlæg aktører: En markering betyder, at projektets gennemførelse forudsætter en del egenfinansiering fra en eller flere involverede aktører (boligforening, energiselskab m.m.). Fonde m.m.: En markering betyder, at det skønnes mest relevant at overveje en ansøgning til fonde m.m. ved disse projekter. Parentes betyder, at det formentlig ikke er nødvendigt med yderligere ekstern finansiering, men at det kan indgå i overvejelserne. 9

14 Tabel 2 (beløb i kr.) Prioritet Projektnr. Titel Primo Energiselskab køber tagflader Delebiler i boligforeninger Klimakunst - synliggør det usynlige Bolig med delebilsgaranti (bilkollektiv) Solcelle- og støjskærm ved De tre søstre Tematiserede genbrugsmarkeder Nørrebro Kogræsserforening Sundholmsvej Kogræsserforening Solvægge og moderne gavlmalerier (solcellekunst) på Amager Vindmølleandele i boligforeninger ESCO-investeringer i almene boligforeninger Solcelleprogram Sol over Sundby Sol over Nørrebro Solcellekunst på skolefacade Forsøg med afgiftsfrit bundfradrag på el og varme Projekt KK ex. anlæg Anlæg KK Anlæg Aktører 40 X 30 (X) 150 Fonde mm X X 60 X X X 40 X X 30 (X) ? X X 40 X 30 X Grønne butikker 70 X System til energikontrol Områdeløftets Klima Indikator 140? X (X) X X 500 X X 500? X 440 X Kafferisteriet Merkur X (X) Kollegier som passivhuse Nyt af gammelt (genbrugshus) Kulturhuset Haraldsgadekvarteret - del 2 (0-energihus) CO 2-neutral drift af tankstation 200? X X - X X X X 35? X (X) Energi Ejendom ? X 23 5 Klimarigtig gadebelysning 200 X (X) 10

15 Prioritet Projektnr. Titel Primo Udbud af offentligt byggeri med incitament til energibesparelser Det CO 2-neutrale herberg Den grønne bilpark fælles fremstød for miljørigtige biler Solceller på transformatorstation Kulturhuset Haraldsgadekvarteret del 1 (isolering mm) Nordea s klimakontorhus (Nordlyset) CO 2-neutral Biblioteksskole - CO 2-neutral Teknisk Skole - 31 Klima-Legeplads - Projekt KK ex. anlæg 300 X Anlæg KK Anlæg Aktører Fonde mm -? X X 70 X 150? X X X 150 X X I alt I tabel 3 er angivet, hvilke fonde m.m., der anses for mest relevante for de projekter, der er markeret i fondsfeltet ovenfor. 11

16 Tabel 3 Prioritet Projektnr. Titel Fonde mm 1 21 Energiselskab køber tagflader 2 12 Delebiler i boligforeninger 3 17 Klimakunst - synliggør det usynlige 4 20 Bolig med delebilsgaranti (bilkollektiv) 5 15 Solcelle- og støjskærm ved De tre søstre Elsparefonden Realdania Fonde der støtter kulturelle formål Fonde hos banker og kreditinstitutter Energiselskaber (PSO) 6 13 Tematiserede genbrugsmarkeder Amager Vest Lokaludvalg Nørrebro Kogræsserforening Sundholmsvej Kogræsserforening Solvægge og moderne gavlmalerier (solcellekunst) på Amager 9 9 Vindmølleandele i boligforeninger ESCO-investeringer i almene boligforeninger Solcelleprogram Sol over Sundby Sol over Nørrebro Solcellekunst på skolefacade Grønne butikker Forsøg med afgiftsfrit bundfradrag på el og varme System til energikontrol 16 1 Områdeløftets Klima Indikator Kafferisteriet Merkur Kollegier som passivhuse Nyt af gammelt (genbrugshus) 20 3 Kulturhuset Haraldsgadekvarteret - del 2 (0-energihus) Realdania Fonde hos banker og kreditinstitutter Fonde der støtter kulturelle formål Energiselskaber (PSO) Realdania Fonde hos banker og kreditinstitutter Fonde der støtter kulturelle formål Elsparefonden Elsparefonden Energiselskaber (PSO) Elsparefonden Fonde der støtter kulturelle formål Elsparefonden Velux-fonden EUDP Fonde hos banker og kreditinstitutter Velux-fonden CO 2-neutral drift af tankstation Energiselskaber (PSO) Energi Ejendom 2009 Elsparefonden EUDP 23 5 Klimarigtig gadebelysning Energiselskaber (PSO) Udbud af offentligt byggeri med incitament til energibesparelser Det CO 2-neutrale herberg Realdania Fonde der støtter kulturelle formål 12

17 26 4 Den grønne bilpark fælles fremstød for miljørigtige biler Solceller på transformatorstation Energiselskaber (PSO) 28 2 Kulturhuset Haraldsgadekvarteret del 1 (isolering mm) EUDP Fonde hos banker og kreditinstitutter Velux-fonden 29 8 Nordea s klimakontorhus (Nordlyset) Nordea Danmark-fonden Klima-Legeplads CO 2-neutral Biblioteksskole - CO 2-neutral Teknisk Skole Følgende projekter bør drøftes med aktører med henblik på at sondere mulighederne for et samarbejde: Boligselskaber 1 (21) 2 (12) 3 (17) 4 (20) Evt.6 (13) 7 (14) 8 (25) Energiselskaber 1 (21) 10 (6) 11 (10) 16 (1) Prioritet (projektnumre) 9 (9) 10 (6) 11 (10) 13 (7) 15 (27) 24 (26) - (31) 21 (11) 23 (5) 27 (29) Kommunen bør overveje at indbyde andelsforeninger og private udlejere til et orienteringsmøde fx omkring samarbejde om anvendelse af gavle og tage. Der ligger to folkeskoler i området. Det har ikke været muligt at kontakte disse som led i screeningen pga. projektets tidspunkt. Kommunen bør gennemføre et møde med disse, bl.a. for at drøfte eventuelle tiltag, som disse måske allerede har på lager. Med afsæt i interviewet med A/B Søpassagen skal peges på en række mulige tiltag, som generelt kan fremme diverse tiltag: Kommunen kan etablere et antal klimaambassadører, der retter henvendelse til boligbestyrelser og private boligejere med opfordring til fx at gennemgå de forslag, der er i energimærkningen for at fremme energitiltag. Kommunen kan etablere en klimakontrakt, som kan indgås mellem kommunen og boligforening/ejendom, hvor denne binder sig til en række tiltag, og hvor kommunen til gengæld kan have en pakke af tilbud. Det kan være rådgivning og vejledning, tilskud til konkrete aktiviteter, tilbud om ambitiøs energimærkning, der svarer til omdannelse til passiv-husstandard, samt til- 13

18 bud om at indgå i kommunens markedsføring af klimavenlige boligselskaber/ejendomme. Kommunen kan undersøge, om der kan etableres en form for garantistillelse til boligforeninger, som optager lån til klimatiltag (medfører billigere lån). Endelig kan kommunen undersøge, hvilke større bygninger der i de to områder står overfor at skulle have foretaget en ny 5-årig energimærkning og tilbyde disse at finansiere merudgiften ved at få udarbejdet en energimærkning efter passiv-husstandard. 14

19 2 Metode Hensigten med screeningen er at indkredse en buket af relevante projekter, som det er realiserbart at gennemføre i perioden frem til Klimatopmødet december Screening af bydele Der er indledningsvis gennemført et besøg i de to bydele. Haraldsgadekvarteret er i dag i gang med et områdeløft, hvortil der er knyttet et sekretariat. Der er udarbejdet en projektplan for området. Besøget her bestod således i at få en snak med og en rundvisning af områdeløftets sekretariatsleder Birgitte Kortegaard med afsæt i deres forslag til klimarelaterede projekter i bydelen. For Sundholmsvejkvarteret er der planlagt iværksat et områdeløft, men der foreligger ikke på samme måde nogen vurdering af mulige projekter. Derfor er dette område gennemgået med henblik på at lokalisere mulige projekter. I rapporten har vi derfor udarbejdet en lidt mere omfattende beskrivelse af bydelen i forhold til Haraldsgadekvarteret. Der er udarbejdet et datablad for hvert forslag, som er bragt i spil. Hvert datablad indeholder en kort beskrivelse af projektet, der kan være anført forudsætninger, som skal være opfyldt, og herefter er via et pointsystem givet en vurdering af projektets realiserbarhed og dets relevans. Med realiserbarhed forstås, at projekterne såvel tidsmæssigt, teknisk som økonomisk vil kunne stå færdige og klar til fremvisning inden december 2009 og gerne før, inden for den økonomiske ramme, som kommunen forventer samlet vil kunne anvendes til finansiering af projekterne. Med relevans skal forstås, at der er tale om projekter, der ikke alene demonstrerer en konkret indsats, som reducerer udledning af klimagasser og sætter fokus på bæredygtighed, men samtidig bedst muligt indfrier en række ønsker om, at projektet fremtræder synligt og kan virke inspirerende for andre. Dette indebærer, at projekterne skal: o have en demonstrationsværdi og vise nye veje o kunne implementeres andre steder o gennemføres via inddragelse af borgerne. Hvert projekt er således vurderet ud fra 12 forskellige kriterier, hvor der for hvert er givet 0-5 point, hvor projektet får højere point, jo bedre parameteren vurderes. givningen vil naturligvis kunne diskuteres og skal derfor 15

20 ses som retningsgivende, da projektets nærmere karakter ikke nødvendigvis er kendt ved screeningen. Der er som indledning til bilaget med datablade givet en nærmere forklaring på pointsystemet. Der er endvidere: o gennemført et interview med formanden for A/B Søpassagen, som har vedtaget en plan om at blive en CO 2 -neutral boligforening o foretaget en vurdering af et energistyrings- og overvågningssystem som i dag anvendes i Salzburg, o foretaget en analyse af et projektforslag fra SBS om folkeoplysning kaldet Energi Ejendom Disse tre tiltag er vurderet med henblik på at kunne indgå i eller bidrage med projektforslag til screeningen. Prioritering af projekter Projektforslagene er herefter underkastet en pointanalyse. Dette er præsenteret nærmere i afsnittet herom. Der er som basis for den videre økonomiske vurdering af projektforslag foretaget en prioritering af den gruppe projekter, som har fået flest point, idet det var aftalt, at vi skulle pege på de mest realiserbare og relevante projekter, som kan gennemføres inden for en ramme på de 5 mio. kr., kommunen kan afsætte til projekter samt anslået 5 mio. kr. i supplerende projektstøtte. Det skal understreges, at der kan være projekter, som på denne måde placeres lavt i prioriteringen, men som af andre årsager alligevel kan være givtige at arbejde videre med. Det vil således være op til kommunen i dens videre prioritering i udvælgelsen af projekter at vurdere dette. Den prioriterede oversigt, der præsenteres her i rapporten, inddrager ikke sådanne hensyn, og derfor kan andre hensyn formentlig ændre prioriteringslisten. Endvidere kan der i dialogen med en række aktører fx folkeskoler i området, boligforeninger etc. blive afdækket konkrete projektforslag, som ligger klar. Det har ikke indgået i screeningen, at der er taget kontakt til fx kredsen af boligselskaber i bydelene. Det skal også ses i lyset af, at denne screening for mulige klimaprojekter er gennemført fra ultimo juni til primo august, hvor det har været sommerferieperiode, og hvor det fx ikke har været muligt at tage kontakt til folkeskoler. Den prioriterede liste her i rapporten kan således ikke ses som en facitliste over, hvad der er af mulige projekter i bydelene, men som en inspirationskilde. 16

21 3 Præsentation af de to bydele 3.1 Karakteristik af Sundholmsvejkvarteret Sundholmsvejkvarteret er et relativt stort område afgrænset mod øst af Amagerbrogade, mod syd af Englandsvej og mod vest og nord af gaderne Peder Lykkes Vej, Brydes Allé, Sundholmsvej, Amager Fælledvej (idet Amager Hospital (Sundholm) samt Amager Fælled Skole indgår) og Hollænderdybet. Ifølge Københavns Kommunes statistik 1 kan det opgøres, at området pr. 1. januar 2007 har beboere og boliger. Området er karakteriseret ved et meget blandet byggeri både gammelt og nyt. Der ligger en del almene boligforeninger, hvoraf nogle er store sammenhængende boligforeninger, mens andre er små enheder opbygget på tomter i randbebyggelser fra ældre tid. Der er store som små private boligblokke og/eller andelsforeninger. Området rummer to større folkeskoler, og hele Sundholmsområdet indeholder bygninger af særlig karakter. Hertil kommer en lang række børneinstitutioner. En række bygninger rummer eller har rummet offentlige institutioner af forskellig karakter. 1 og Orientering af 6. juli 2007 om Folketal og boliger i bydele og roder. 17

22 Amagerbrogade og til dels Englandsvej udgør de væsentligste forretningsstrøg. Der er enkelte mindre industrivirksomheder i området. Der er iagttaget et større igangværende nybyggeri samt enkelte igangværende renoveringer. Området er endvidere kendetegnet ved, at der stadig er tomme arealer og tomter i randbebyggelser. 3.2 Skoler Området rummer to folkeskoler Amager Fælled Skole, der er en ældre skole, samt Peder Lykke Skole, som er en relativ ny skole i kommunen. Det har ikke været muligt inden for projektperioden at kontakte skolerne for at høre om mulige aktuelle overvejelser om klimarelevante tiltag, men det anbefales, at skolerne kontaktes herom. Amager Fælled Skole har store tagflader, hvor der fx kan etableres solvarme/solceller og evt. gavle, hvor der kan etableres solvægge. Der foreligger formentlig for denne som for andre skoler mange ønsker til renoveringer og forbedringer af energimæssig karakter, men disse vil næppe være af synlig karakter. Skolen har i sit værdigrundlag skrevet, at Amager Fælled Skole satser på en bæredygtig udvikling. Skolens elever, lærere og øvrige medarbejdere søger at opnå indsigt i og ansvar for miljø såvel lokalt som globalt. 18

23 Peder Lykke Skole har formentlig et tilsvarende potentiale for energianlæg på taget. Skolen har en meget lang sydvendt facade, som er ren mursten ud mod Peder Lykkes Vej se foto. Denne facade kan evt. helt eller delvist belægges (i kunstnerisk form) med solceller. Sundholm udgør et særligt område med gamle hospitalsbygninger, som i dag primært anvendes til herbergsfunktioner, bofunktioner m.m., men hvor også Center for Kompetenceudvikling holder til. Bygningerne er kendetegnet ved meget store tagflader, og der er endvidere en del udenomsarealer. En idé kunne være solceller i kombination med jordvarme det CO 2 -neutrale herberg! 19

24 Området huser flere kollegier, hvor der kan være basis for samarbejde med unge mennesker her vist Hørhuskollegiet og Rasmus Nielsens Kollegium på Brigadevej begge med tage, gavle og evt. facader, der kan udnyttes til solvarme/solceller m.m. Større offentlige bygninger, som den nu nedlagte politistation på Hørhusvej og Danmarks Biblioteksskole på Birketinget, kan måske indeholde muligheder for spændende energiprojekter. Også Københavns Tekniske Skole har en bygning Kongedybet 25, der rummer Bygge og anlæg samt Produktion og udvikling, med potentiale for et evt. samarbejde. 20

25 Der ligger en enkelt tankstation på Sundholmsvej. Denne kan evt. kobles på Haraldsgadeideen om at gøre tankstationer til CO 2 -neutrale via solceller på det flade tag (samt vandopsamling til bilvask). Gavle til solvægge eller solceller Nedenfor er vist en række eksempler på huse med gavle, som evt. kan udnyttes som solvægge eller til opsætning af solceller. Der kan fx tænkes kreativt i gavlmalerier, der består af solceller. 21

26 Der er lokaliseret enkelte renoveringer som her på den nordlige del af Sundholmsvej. Evt. kan der indgås aftale om ekstra energiindsats. Der er et større nybyggeri i gang på Finlandsgade. Der kan ligeledes her evt. overvejes et samarbejde om, at særlige energitiltag indarbejdes. Det var ikke muligt at se, hvem bygherren er. 22

27 Typiske privat/andelsejendomme Almene boligforeninger er enten små enheder, der indgår i eksisterende randbebyggelser, eller store selvstændige enheder. Forretningsstrøget Amagerbrogade med kombinerede forretninger, kontorer og boliger. Bemærk, at Amagerbladet ligger i området. 23

28 3.3 Karakteristik af Haraldsgadekvarteret Da der allerede eksisterer et områdeløft for dette område, bringes her kun en kort introduktion af området. Haraldsgadekvarteret er afgrænset mod øst af Jagtvej og Lersø Parkallé, mod sydvest af Tagensvej og nordvest af S-togslinjen. 24

29 Ifølge Københavns Kommunes statistik 2 kan det opgøres, at området pr. 1. januar 2007 har beboere og boliger. Området er karakteriseret ved et meget blandet byggeri både gammelt og nyt. Der ligger en række almene boligforeninger, hvoraf Den Grønne Trekant rummer 12,3 % af områdets boliger. Der er store som små private boligblokke og/eller andelsforeninger samt en række industriejendomme, hvoraf nogle er renoverede og benyttes til kontorer. Tagensvej og Jagtvej udgør de væsentligste forretningsstrøg. 2 og Orientering af 6. juli 2007 om Folketal og boliger i bydele og roder. 25

30 26

31 4 Energi- og overvågningssystem (Salzburg) 4.1 Energi i Salzburgs byggeri I Salzburg er der udviklet et energikontrolsystem baseret på tre søjler, nemlig innovation, motivation og kontrol. Systemet er brugt på alle nye kommunale bygningsrenoveringer såvel som kommunalt nybyggeri og spreder sig nu til den private sektor. Systemet har to sider. Dels en model til vurdering af arkitekter og entreprenørers bud på offentlige byggerier, dels et system til overvågning af energiforbruget i offentligt byggeri. Vurderingsmodel I alle kommunale byggeriudbud vurderes indkomne forslag på baggrund af arkitektur, ecology og økonomi. Kommunen har særlig fokus på bæredygtige løsninger til reduktion af energiforbruget. Vurderingen af byggeforslag har betydet væsentlig fokus og konkurrence blandt arkitekter og entreprenører om at kunne levere de mest bæredygtige løsninger. Ordningen startede med alment boligbyggeri, hvor developere, der bygger billige boliger, kan få mere favorable lån, hvis de lever op til fastsatte standarder. Byggerierne vurderes bl.a. på deres energieffektivitet og produktion af vedvarende energi, som vurderes ud fra et pointsystem. Systemet indledtes tilbage i 1993 og blev hurtigt så populært, at det gradvist er blevet udvidet til at gælde alt offentligt byggeri. Bygherrerne fokuserer nu så meget på pointsystemet, at developerne konkurrerer om at opnå de højeste pointtal, som de aktivt reklamerer med. systemet har spredt sig til den private sektor og dækker nu 70 % af det komplette marked i Salzburg, herunder stort set 100 % af alle større boligbyggerier og 85 % af enfamiliehuse. Kontrolsystem Forbrugsdata for elektricitet, gas, olie og vand er registeret og samlet centralt for mindst 120 offentlige bygninger som institutioner, kontorer og offentlige ældreboliger. Systemet gør alle data tilgængelige i en database, hvorfra mere end 90 % af det offentlige energi- og vandforbrug kan rekvireres inden for 15 minutters intervaller. Hvis en bygning afviger med mere end 10 % fra det normale forbrug givet årstiden, så lyser advarselslamperne, og bygningen gives besked med det samme. Det gør beboerne opmærksomme på deres øjeblikkelige forbrug og afværger særligt spild, ligesom det giver et mere fornuftigt energiforbrug på længere sigt. Det samlede resultat af indsatsen er, at de kommunale bygninger i Salzburg brugte 12 % mindre energi i 2006 i forhold til 1998 på trods af en 8 % 27