Kom nærmere. om kærlighed og selvbeskyttelse
|
|
- Birgitte Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kom nærmere om kærlighed og selvbeskyttelse
2 Indhold Forord 7 Indledning 9 1. Selvbeskyttelsesstrategier 13 En nødmanøvre 15 Selvbeskyttelse som en midlertidig løsning 17 Hvordan man kan beskytte sig både udadtil og indadtil Når selvbeskyttelsesstrategier er blevet automatiserede 27 Når selvbeskyttelsesstrategier er blevet en del af vores selvforståelse Angst for nærhed, sorg og tab af kontrol Uheldige mønstre, som kan forhindre, at kærlighedslivet lykkes 37 At gå efter de ti fugle på taget 37 Hvis man kysser frøen, bliver han til en prins 39 Kampen for at være»rigtig«41 5. Forældreidealisering 43 Når vi har lavet om på virkeligheden 49 Glemte beslutninger 50 Når vi er imod os selv 52 Ubevidste forventninger om, at partneren skal kompensere for mangler i barndommen 56 Gevinsten ved at se forældrene i et mere realistisk lys En følelse i fuld bevidsthed 63 Følelser kan ligge i lag og dække over hinanden 66 Regression Afvikling af uhensigtsmæssige selvbeskyttelsesstrategier 69 Irritation og vrede som selvbeskyttelse 74 Længsel efter kontakt og kærlighed Vejen hjem 89 Bag den sociale maske 89 At vælge at være sig selv for at kunne vælge at møde den anden 91 Opmærksomhed er vejen frem 99 Litteraturliste 101 Tak til 103
3 Forord Som præst og siden som psykoterapeut har jeg i tidens løb talt med mange mennesker, der har haft ondt i en kærlighedsrelation eller end ikke er lykkedes med at etablere én. I forbindelse med mine foredrag om kærlighed og selvbeskyttelse, har jeg erfaret, at der er stor interesse for at blive klogere på, hvilke psykologiske mekanismer der spiller ind, når vi danner relationer eller forholder os i de relationer, vi allerede er i. I denne bog beskriver jeg, hvordan selvbeskyttelsesstrategier opstår, hvordan de kan komme til at stå i vejen for gode, nære relationer, og hvordan uhensigtsmæssige strategier kan afvikles. Med begejstring har jeg konstateret, hvordan relationer kan blive dybere og mere meningsfulde, når vi tør være fuldt til stede i sårbarhed i øjeblikket uden unødvendige skjold. Den litteratur, jeg selv har læst om emnet, er skrevet for fagfolk. Nærværende bog er skrevet i et lettilgængeligt sprog, som kan læses af alle. Samtidig er den solidt forankret i anerkendte psykologiske teorier og i mange års terapeutisk erfaring. De mange konkrete eksempler i bogen er for de flestes vedkommende opdigtede til pædagogisk brug, men indeholder situationer og replikker, som jeg ofte hører i min terapipraksis. Enkelte af eksemplerne er autentiske og bragt i anonymiseret form med den pågældende klients tilladelse. Det er mit ønske, at den viden, som jeg har set gøre en forskel hos klienter og hos mig selv, skal komme mange flere mennesker til gode end dem, der læser fagbøger eller er i et psykoterapeutisk forløb.
4 Indledning Hvorfor lever vi ikke alle i levende kærlighedsforbindelser med andre mennesker? Hvordan kan det være, at mange mennesker i stedet lever som singler eller i parforhold, hvor der mangler nærhed eller ægte omsorg for hinanden. Det kan der være forskellige svar på. Et af dem er, at vi benytter selvbeskyttelsesstrategier, som spiller os et puds, så vi kommer til at spænde ben for os selv i kærlighed. At selvbeskyttelsesstrategier findes, kan enhver, som arbejder med psykoterapi, observere. Klienter benytter forskellige strategier til at holde afstand til andre mennesker, til at undgå at se sin egen aktuelle livssituation i øjnene eller til at undgå at mærke sit indre (følelser, tanker, erkendelser, ønsker). Disse strategier har været kaldt forskelligt i tidens løb. Freud kaldte dem»afværgemekanismer«(abwerf). I de engelsksprogede lande blev det til»defence«, og på dansk»forsvarsmekanismer«. Den kognitive terapi arbejder med begrebet»mestringsstrategier«, hvormed den nogle gange beskriver samme observation. Allerede Søren Kierkegaard, som formulerede sine tanker mere end et halvt århundrede før Freud, havde bemærket fænomenet. Han skrev, at mennesket har en evne til at fordunkle sin egen erkendelse. Hvordan det faktisk kan gøre det, skrev Søren Kierkegaard ikke meget om. Det ved vi mere om i dag. Jeg har valgt at kalde disse manøvrer, hvormed vi til tider kan fordunkle det mest indlysende eller holde afstand til andre mennesker og vores eget indre: selvbeskyttelsesstrategier. Hermed mener jeg alt, hvad et menneske gør bevidst eller som oftest ubevidst for at undgå nærhed til andre mennesker eller til sin egen indre eller ydre virkelighed. Det kan også være selvbeskyttelse at undgå rygning eller tage redningsvest på ud på havet. De selvbeskyttelsesstrategier, jeg vil interessere mig for i denne bog, er dog udelukkende dem, vi bruger til at lægge afstand til virkeligheden med, og som nogle gange kan være hensigtsmæssige, mens de andre gange bliver et problem. Det er god selvbeskyttelse at lægge afstand til sine følelser, når de er for overvældende. Men samme selvbeskyttelse kan blive et problem, hvis den bliver ufleksibel og begynder at leve sit eget liv helt eller delvist ubevidst. Det går ud over livskvaliteten og vitaliteten, når vi lægger mere afstand til vores indre liv, end nødvendigt er. Og når vi lægger afstand til realiteterne i vores aktuelle livssituation, ser vi dem ikke klart, og det bliver vanskeligt at navigere i livet. En selvbeskyttelsesstrategi kan f.eks. være, at man bruger sin fantasi til at omforme den ydre virkelighed, så man ser sig selv, andre mennesker eller ens muligheder i livet som værende bedre eller dårligere, end de realistisk set er. Et andet og mere konkret eksempel kan være, at man undlader at trække vejret tilstrækkeligt dybt til rigtigt at kunne mærke sig selv. En selvbeskyttelsesstrategi er en manøvre, som engang var en klog løsning på en vanskelig situation. Hvis der har været brug for massive selvbeskyttelsesstrategier i barndommen, kan man som voksen opleve sig så meget viklet ind i selvbeskyttelse, at det umuliggør en god følelsesmæssig kontakt med en selv og andre. Og på den måde kan man gå glip af den indre blomstring, som en kærlighedsforbindelse kan vække.
5 Det er mit håb med denne bog, at I som læsere vil få lyst til at kigge på jeres egne selvbeskyttelsesstrategier og overveje, om jeres liv kan blive rigere, hvis I vælger at afvikle en eller flere af dem, så I kommer tættere på jer selv, livet og andre mennesker og i højere grad kommer til at mærke og nyde tilværelsen, mens I er her.
6 KAPITEL 1 Selvbeskyttelsesstrategier De selvbeskyttelsesstrategier, som jeg interesserer mig for i denne bog, er de manøvrer, vi bruger til at lægge afstand til vores indre, andre mennesker eller realiteterne i vores ydre livssituation. Fremover er det dem, jeg mener, hver gang jeg bruger ordet: selvbeskyttelsesstrategier. Et konkret eksempel på en selvbeskyttelsesstrategi kan være følgende: Hanne har fået afslag på en ansøgning. Hun er ked af det, men orker ikke at mærke sin sorg lige nu og her. Hun vælger i stedet at se en spændingsfilm i tv og glemme sig selv. På den måde skaffer hun sig en pause fra den virkelighed, hun befinder sig i efter afslaget på jobbet. Det er ikke et problem, hvis hun blot på et senere tidspunkt giver sig selv tid og plads til at mærke og rumme sin sorg og således komme fuldt til stede igen. Men hvis det er den eneste strategi, hun bruger til at håndtere svære følelser, så hun aldrig giver sig tid og ro til at slappe helt af og mærke sig selv, er det et problem. I så fald vil hun leve med en permanent afstand til sig selv, og det kan indebære følelsesmæssig stress eller mangel på ægte vitalitet. Hvis hun ikke selv er klar over, at hun lægger afstand til sine følelser, er det et endnu større problem, for så har hun ikke mulighed for at ændre det. De fleste selvbeskyttelsesstrategier opstår tidligt i barndommen. De var engang den bedste løsning, det lille barn kunne finde i en vanskelig situation. Senere kan selvbeskyttelsesstrategierne blive ubevidste og træde i kraft pr. automatik, hver gang vi kommer i en situation, der ligner en af vores barndoms uløste kriser. Et konkret eksempel kan være følgende: Ingers mor var fortvivlet og talte meget om sin smerte, da Inger voksede op. Det var ubærligt for Inger at lytte til. Et barn kan ikke rumme en voksens fortvivlelse, og det er desuden skræmmende at opleve sin omsorgsperson have det svært. Derfor opfandt Inger som ganske lille den strategi at begynde at tale om noget helt andet i disse situationer for at aflede moren og få hende på andre tanker. I dag undrer hun sig over, at hendes børn ikke kommer til hende med deres genvordigheder. Hvis hun spørger dem hvorfor, vil de sikkert sige, at de har forsøgt, men at forsøgene altid ender med, at moren begynder at tale om noget andet. Hvis Inger havde optaget en sådan samtale på bånd, ville hun sikkert efterfølgende selv kunne høre, at hun uden at ville det kommer til at skifte emne, hver gang hun mærker eller hører om en nærtstående persons krise eller sorg. Det er selvsagt ødelæggende for nærhed i relationer, hvis vi benytter en sådan selvbeskyttelsesstrategi uden selv at være klar over det. Når Inger kan erkende og se sit eget mønster, som måske engang reddede hendes psykiske sundhed, men som i dag kommer i vejen for en fortrolighed fra hendes børn, er hun allerede nået langt og kan vælge at ændre sin strategi. En nødmanøvre En selvbeskyttelsesstrategi er oftest en nødmanøvre.
7 Et eksempel: Dengang Anna var helt lille, blev hun mødt negativt af sine forældre, når hun forsøgte at tiltrække sig deres opmærksomhed. De kunne sige, at hun var irriterende, eller hun kunne opleve stress eller ubehag i deres blikke. Det var så ubehageligt for hende, at hun opgav og gik ud i livet uden at have fået udviklet og indøvet, hvad vi kan kalde en sund»bede om opmærksomhed«kompetence. I stedet brugte hun al sin kreativitet på at finde en anden løsning. For børn er dybt afhængige af at få en tæt tilknytning til en omsorgsgiver. Hun fandt ud af, at hvis hun i stedet tilbød sin opmærksomhed, gik det bedre. Så når hun mærkede lyst til opmærksomhed, begyndte hun at sætte sig ved siden af sin avislæsende far og interessere sig for, hvad han læste i avisen. Det syntes far de fleste gange var hyggeligt, og hun kunne sidde tæt op ad ham og mærke varmen fra hans krop og på den måde få den oplevelse af forbundethed som børn er livsafhængige af. Som voksen har Anne udviklet gode kompetencer til at holde sig selv tilbage og i stedet tilbyde sin opmærksomhed til andre, og det er en god evne at have. Problemet er, at hun ikke længere mærker sit behov for at få opmærksomhed særlig præcist. Hun mærker en trang til at være sammen. Når hun gør det, opsøger hun typisk en veninde, og når de har sat sig med kaffen, spørger hun:»hvordan har du det?«det spørgsmål bliver de fleste mennesker glade for, og veninden fortæller og fortæller. Anna kan ikke forstå, hvorfor hun selv bliver mere og mere irriteret og frustreret. Uden selv at være klar over det, bruger hun en nødmanøvre, som hun har lært i barndommen. Hun mærker ikke længere sit eget behov for at få opmærksomhed, eller hun opgiver det kort efter, at det har vist sig i bevidstheden. I stedet går nødmanøvren i gang. Når Anna bliver klar over, hvordan hun behandler sit eget behov for at få opmærksomhed, kan hun ændre sin adfærd. Næste gang hun sætter sig sammen med veninden, begynder hun måske som noget helt nyt at fortælle meget mere om sig selv. Og Annas mand bliver lettet, når hun nu i stedet for at genere ham med sin frustration, fortæller ham helt præcist, hvad hun gerne vil have. F.eks.:»Jeg vil blive rigtig glad, hvis jeg må få din udelte opmærksomhed i det næste kvarter.«det kan lyde let og smertefrit. Det er det ikke. Når Anna bliver opmærksom på sin nødmanøvre og indser, hvordan hun har misrøgtet sit eget behov for opmærksomhed, vil hun opleve sorg. Måske genoplever hun episoderne fra barndommen, som var årsag til, at hun opgav behovet. Når hun holder op med at benytte sin nødmanøvre, vil hun føle sig hjælpeløs og usikker i kontakten med andre, indtil hun finder og får indøvet en ny måde at forholde sig på. Selvbeskyttelse som en midlertidig løsning Nedenfor følger en historie, som illustrerer, hvad selvbeskyttelse kan være, og hvordan den aktivt kan vælges til og opløses igen i gode og trygge omgivelser. Seksårige Jesper tager sin skoletaske på ryggen, vinker farvel til mor og begiver sig på vej til skole. På skolestien passerer han et par større drenge. Jesper smiler til dem, men lige idet han løber forbi, stikker den ene af dem sin fod frem, så Jesper snubler over den og falder og slår sit knæ. Det bløder. De store drenge griner af ham og kalder ham en lille møgunge, inden de vender sig og går videre. Det bæver om Jespers mund, og han overvejer et øjeblik at vende om og løbe hjem til mor. Lysten til skolen og kammeraterne vinder dog over trangen til at løbe hjem, så Jesper går i skole. Men han er ikke glad længere. Faktisk blev han chokeret over de store drenges opførsel, og knæet gør ondt.
8 Henne i skolen har han det ikke særlig godt, men forsøger at glemme episoden og koncentrere sig om det, der foregår. Han lægger afstand til sin forskrækkelse og forsøger at undgå at mærke sig selv. Det bliver rigtig svært, da gårdvagten, Bente, spørger ham:»hvordan har du det, lille Jesper?«og mens hun spørger, lægger hun hovedet lidt på skrå og ser medfølende på ham. Jesper mærker gråden presse sig på, men undgår, at den får overtaget ved at bevæge sig hurtigt og afvise Bente.»Godt«råber han til hende og skynder sig væk. Jesper forsøger at være med i de andre børns boldspil, men han kan ikke mærke sin egen lyst til leg. Da Jesper kommer hjem, er mor der ikke, så han sætter sig hen til computeren og går i gang med et spil. Lidt efter hører han mor komme ind ad døren.»hej Jesper«råber hun. I det øjeblik bryder Jesper i gråd. Mor kommer ind og tager ham op på skødet. De snakker om episoden med de store drenge og om, hvor ondt det gjorde, og hvor bange han blev, og mor vasker hans knæ og giver ham plaster på. Kort efter er Jesper glad igen og klar til leg. Han er igen kommet tæt på sine følelser og mærker lysten til at lege og have det sjovt. Da Jesper besluttede at gå i skole efter sin forskrækkelse, lagde han afstand til sine følelser. Hele dagen i skolen kæmpede han for at holde gråden under kontrol. På en måde kan man sige, at det er spild af liv. Den tid, der går, fra Jesper slår sig, og indtil han reagerer på det sammen med mor, er han ude af kontakt med sig selv og sin smerte og også med sin glæde og lyst til leg. Han bliver robotagtig og forsøger bare at tilpasse sig. På den anden side er det klogt, at Jesper venter med at give sig hen til at mærke sine følelser, indtil han er i helt trygge omgivelser sammen med mor, som han ved kan hjælpe ham med at rumme og forstå den ubehagelige oplevelse. Det er ikke klogt at give sig hen til sine følelser hvor som helst, når som helst eller sammen med hvem som helst. Hvis han havde valgt at hengive sig til at mærke sine følelser og udtrykke dem til Bente i skolegården, ville hun måske have set på ham med et misbilligende blik og bedt ham tage sig sammen. Det ville have været yderst ubehageligt for ham, og han ville have fået det endnu værre. Det Jesper i stedet gør i den tid, der går fra oplevelsen med de store drenge, og indtil han er hos mor, er, at han holder ud. Han holder sine egne følelser ude fra sig selv. Det er en selvbeskyttelsesstrategi, som han mestrer, og det er godt. Og heldigt for ham er det, at han har en mor, som kan forløse ham og hjælpe ham med at tage følelserne helt ind igen og få en god kontakt til sig selv. At benytte selvbeskyttelsesstrategier som midlertidig løsning er ofte en god idé og godt at kunne. På den måde kan man i højere grad selv styre, hvornår man vil give omsorg til sit indre, og hvornår man vil prioritere at overholde de sociale konventioner eller bare have hele sit fokus på at klare de opgaver eller udfordringer, man står overfor i øjeblikket.
Kærlighed og selvbeskyttelse
At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra
Læs mereFind nye veje i følelsernes labyrint
Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereIlse Sand. Sig ordentligt. farvel
Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereguide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger
Læs mereNærvær og relationer med børn og unge
Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereUgeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1
Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereLegogaven fra Danmark
Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og
Læs mere11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3
1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra
Læs mereKære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereINDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV?
INDFLYDELSE Side1 1 LÆSETID: 6 MINUTTER INDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV? Dit liv følger lige nu nogle spor, du ikke selv har lagt. Du tror, at det er dig der bestemmer, hvordan dit liv skal udvikle
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10
1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs merefamilieliv Coach dig selv til et
Coach dig selv til et fantastisk familieliv At have børn fylder dit liv med mening og kærlighed men det kan være sin sag at bevare overskuddet og lykkefølelsen midt i en hektisk hverdag med job, alt for
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereMailene. Dit liv B side 14
Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mere4 NY FORSTÅELSE AF SORG
32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs merehun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald
En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereBjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.
Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen
Læs mereBlå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen
Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mere1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereNår vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.
Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereBARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010
BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereKYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt
KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab
Læs mereGratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk
Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du
Læs mereKAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT
GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereBryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål
Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Kursus for kursusledere den 25. september 2013 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Få inspirationsmail på www.habitmanager.com 1 Værktøj:
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereRefleksionsark til personer med overvægt
Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mere