Fængselsfunktionæren HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 2 feb 2015 HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER

2 Leder indhold Styrk bemandingen i de små huse DER SKAL IKKE SÅ MEGET TIL AT HYLE MIG UD AF DEN OG SÅ SIDDER JEG OVRE PÅ PINDEN OG GRÆDER. FOR LUKKET DØR. JAMEN DET VAR IKKE SKIDE RART VEL. JEG VILLE HELST IKKE FORTÆLLE DET TIL NOGEN. ALTSÅ MAN SER JO EN MASSE, MEN (...) MAN ER ET MEGET ANDERLEDES MENNESKE, NÅR MAN ER I ET FÆNGSEL. DER VÅGNER JEG TIT OM NATTEN I MARERIDT OG BADET I SVED. SÅ SMADREDE VI HAM. DET ER EN ANDEN SINDSTI LSTAND MAN ER I. DET ER BARE DEN DER FORRÅELSE DER SKER I FÆNGSLET. FEM GANGE ELLER SÅDANNOGET, MENS JEG SAD l VARETÆGT (...) PRØVEDE NOGEN AT HÆNGE SIG SELV. HER ER DEN FYSISKE VOLD JO LATENT HELE TIDEN. MAN GÅR JO IKKE TIL BETJENTENE MED SÅDAN NOGET - DET GØR MAN JO IKKE. PRØV ENGANG AT FORESTILLE JER 20 PERSONER OM ET TOILET OG SEKS KOGEPLADER. DER SKAL OPSTÅ PROBLEMER. DER ER IKKE KULTUR FOR AT TALE MED ANDRE INDSATTE OM FØLELSER. JEG GÅR IND SOM MORDER. FORESTIL DIG EN DØMT MORDER, SOM DET PLUD Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Sikkerheden er ikke god nok i de små arresthuse. Det må vi sande efter fangeflugterne i Sønderjylland i julen. Først blev to betjente overfaldet i Arresthuset i Tønder, og ugen efter blev en betjent overfaldet i Arresthuset i Sønderborg. Det er bestemt ikke godt nok. I Tønder er det oven i købet anden flugt på samme år. Vi bliver nødt til at finde nogle løsninger her og nu. Vi kan ikke leve med, at der sker så alvorlige overfald og vi kan ikke vente på Kriminalforsorgens analyse af området og løsninger, som måske ligger 15 år ude i fremtiden. Sikkerheden bør styrkes med det samme, så vi minimerer risikoen for overfald på vores kollegaer. Der bør for det første være flere sikkerhedsposter i alle arresthuse. Man kan benytte sig af, at der i øjeblikket er overskudspersonale andre steder i Kriminalforsorgen. Dette personale kan med fordel flyttes over i arresthusene. For det andet bør Kriminalforsorgen være bedre til at koordinere på tværs af landet. Farlige fanger skal i sagens natur ikke sidde i små arresthuse og hvis de alligevel havner der, skal det være nemmere at få dem overført til større arresthuse som vel at mærke skal være gearet til at tage imod dem. For det tredje bør der kigges på sikkerhedsprocedurerne. Indfør en systematisk sikkerhedsvurdering af samtlige indsatte. Gennemgå udstyr og procedure. Og afsæt flere ressourcer til kompetenceudvikling af personalet. Desuden bør personalet i de små arresthuse gå med peberspray, når de kun er to på vagt. Ser vi længere frem i tiden, kan løsningen være mellemstore arresthuse som erstatning for de små. Større huse vil kunne opretholde et højere sikkerhedsniveau. Og institutionstypen er ikke større, end at der kan placeres et antal huse geografisk spredt over landet til fordel for politi, domstole, personale og indsatte. Det nære relationsarbejde som arresthusene er gode til må dog ikke gå tabt. For nok skal sikkerheden styrkes, men vi skal bevare de kvaliteter, som er særligt for vores arresthuse. 4 Hver tredje udebliver fra afsoning 6 Overbelæg på femte år i Københavns Fængsler 8 Kort nyt 10 Mette Frederiksen vil sende flere udlændinge hjem 12 Himmel og helvede i Herstedvester 16 Nu skal forberedelserne stå deres prøve på Søbysøgård 18 Fanger lades i stikken efter overfald 20 Generalforsamlinger 23 Debat Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Andreas Graae, Søren Gregersen Forsidefoto: Fængslet Kærhovedgård 2 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015 Fængselsforbundet nr. 2. feb

3 afsoning Hver tredje udebliver fra afsoning Det er nærmest helt omkostningsfrit at udeblive fra straf, hvis dommen er under 60 dage, siger tillidsrepræsentant Jens Højbjerg Petersen. Kriminalforsorgen bliver nødt til at overbooke, når de indkalder dømte til afsoning. Flere og flere udebliver nemlig fra deres straf. I 2014 mødte hver tredje dømte på fri fod ikke op til afsoning til den aftalte tid. Af Andreas Graae Punktligheden blandt fængselsdømte er ikke, hvad den har været. 34 procent af de fængselsdømte, der i 2014 er blevet indkaldt til afsoning, mødte ikke op til den aftalte tid. Det er en væsentlig stigning i forhold til tidligere. I 2013 var det 26 procent af de dømte på fri fod, der ikke mødte op. Og året før 23 procent. Fængselsforbundets formand Kim Østerbye mener, at udviklingen er problematisk: Det er uholdbart, at så mange afsonere udebliver både i forhold til retssikkerheden og planlægningen i Kriminalforsorgen, siger han. Den høje udeblivelsesprocent giver især problemer i de åbne fængsler, eftersom de modtager langt størstedelen af de indkaldte fra fri fod. I Fængslet Kærshovedgård var det for eksempel fire ud af ti, der ikke mødte op til tiden i Derfor indkalder fængslet langt flere afsonere, end der reelt er plads til. Men alligevel har man måttet lukke pladser, og det er paradoksalt ifølge tillidsmand Jens Højbjerg Petersen. Jo flere der ikke møder op, jo sværere bliver det at planlægge for fængslet, siger han. Souschef: Vi overbooker Souschef Kirsten Lærkeholm fra Ressourcestyringskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom på, at stigningen i udeblivelser giver fængslerne styringsmæssige problemer. Vi er godt klar over, at det giver nogle udfordringer for fængslerne, men jeg synes, man er god til at håndtere dem særligt de steder, hvor man er vant til mange med korte domme. Her er måden at løse det på at overbooke, det vil sige at indkalde flere, end man reelt har plads til, siger hun. Det er nærmest helt omkostningsfrit at udeblive fra straf, hvis dommen er under 60 dage. Man bliver jo ikke ramt af at få inddraget udgang eller prøveløsladelse, hvis man kun er inde og vende en måneds tid. Og sådan noget rygtes hurtigt i miljøet. Jeg kan huske, dengang vi strammede op over for undvigelser, så man fik 30 dage oveni i sin straf. Det har betydet, at undvigelser nu hører til sjældenhederne, siger han. Peter Skaarup: Der skal være respekt for straffen Retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, mener ikke, det skal være omkostningsfrit at udeblive: En fængselsstraf er ikke noget, man ustraffet skal kunne blive væk fra, bare fordi det ikke lige passer én at møde op. Der skal være respekt for straffen. Også af hensyn til personalet, som skal få kabalen til at gå op. Det er helt uholdbart, at så mange udebliver. Peter Skaarup mener derfor, at der bør være mulighed for hårdere sanktioner over for dømte, som ikke møder frem: Det vil jeg rette henvendelse til ministeren om. Måske kan der gives nogle dages ekstra straf for at udeblive, så sanktionerne rammer alle lige hårdt, og fængselsstraffen bliver taget mere alvorligt. Karina Lorentzen afviser ekstrastraf Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), ser det også som et problem, at dømte udebliver fra afsoning. Både af hensyn til eventuelle ofre, men også af hensyn til planlægningen af brugen af fængselspladser. Jeg vil opfordre til, at man får kortlagt årsagerne til udeblivelserne, så man mere målrettet kan finde ud af, hvordan man kan sætte præcist ind over for problemet, siger hun antal udeblivelser fra fremmøde Stigningen i udeblivelser kan ifølge souschefen skyldes, at de dømte bliver indkaldt til afsoning hurtigere end tidligere. Hun oplyser, at en arbejdsgruppe har set på problemet og kommet med forslag til, hvad man kan gøre ved det. På baggrund af arbejdsgruppens forslag har vi indskærpet i indkaldelsen, hvad der sker, hvis man udebliver at man bliver anholdt, mister muligheden for prøveløsladelse og udgang de første tre måneder, får stoppet sine ydelser fra kommunen og måske bliver flyttet til et lukket fængsel i stedet for et åbent, siger Kirsten Lærkeholm. Ikke desto mindre har det ikke de store konsekvenser for dømte med korte domme at udeblive. Og det er ifølge Jens Højbjerg Petersen et problem for Fængslet Kærshovedgård, som modtager mange korttidsdømte. Hun afviser dog, at skærpe straffen for at udeblive: Hvis årsagen eksempelvis er, at afsonerne er blevet mere sårbare og tunge, og at det er et rodet liv, som gør, at man ikke har styr på, hvornår afsoningen starter, er ekstrastraf måske ikke den mest nærliggende løsning. Mette Frederiksen: Det strider mod retsfølelsen Justitsminister Mette Frederiksen (S) er enig i, at de mange udeblivelser strider mod hensynet til retshåndhævelsen: Vi skal gøre, hvad vi kan for, at antallet kan nedbringes, skriver hun i et folketingssvar til Karina Lorentzen Dehnhardt. Ministeren håber, at flere afsonere møder op til tiden, efter Kriminalforsorgen er begyndt at indkalde afsonere via digital post Flere og flere dømte udebliver fra afsoning. Note: Afsonere, der er tilsagt til at møde fra fri fod. Kilde: Kriminalforsorgen. 4 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

4 overbelæg Overbelæg på femte år i Københavns Fængsler Mens arresthuse i det vestlige Danmark har lukket ned på grund af fangemangel, kører Københavns Fængsler med overbelæg for femte år i træk. Af Andreas Graae Siden 2010 har det gennemsnitlige belæg i Københavns Fængsler ligget over 100 procent. Cellerne har med andre ord også i 2014 været propfulde af fanger helt nøjagtigt var 101,8 procent af kapaciteten i gennemsnit udnyttet. Det til trods for, at belægget i resten af landet har været støt dalende i Særligt arresthusene vest for Storebælt har stået halvtomme, og man har været nødt til at lukke pladser og hele huse ned på grund af overkapacitet. Det fik Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, til på lederplads i sidste udgave af fagbladet at spørge, om man havde genopfundet jerntæppet mellem øst og vest. Den kritik tilslutter tillidsmanden på Københavns Fængsler, David Jensen, sig fuldt ud. Han undrer sig over, at man ikke fordeler arrestanterne mere jævnt på tværs af landet. Det virker underligt, at man ikke er bedre til at styre belægget, og at man ikke reagerer, når man så tydeligt kan se, der er sket en geografisk skævvridning. Hvorfor flytter man ikke noget af vores overbelæg til Vestdanmark, hvor de mangler fanger? Vi har en velfungerende transportafdeling, så de skal bare sige til, siger han. Intet mystisk At koncentrationen af varetægtsfængslede er størst i hovedstaden er der naturligvis intet mystisk ved. Men hvorfor de alle sammen skal sidde i Københavns Fængsler, begriber David Jensen ikke. Efter hans mening kunne man uden problemer flytte for eksempel udenlandske indsatte til arresthuse i andre dele af landet, da de alligevel ingen geografisk tilknytning har til København. Det her med nærhedsprincippet holder i hvert fald ikke. Vi har mange siddende med udenlandsk baggrund, som sagtens kunne flyttes til andre dele af landet, hvor belægget er lavere. Så ville man have undgået at skulle lukke pladser og tvinge personalet til at flytte tjenestested, siger han. Politiets efterforskning Når man i Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke spreder belægget mere ud, skyldes det ifølge souschef i Ressourcestyringskontoret, Kirsten Lærkeholm, blandt andet et hensyn til politiets efterforskning: At flytte varetægtsarrestanter imellem forskellige landsdele for eksempel fra København til Nordjylland kan erfaringsmæssigt være forbundet med en række ulemper, ikke mindst de efterforskningsmæssige hensyn fra politiets side, siger hun. Hvad angår de vestdanske arresthuse, siger hun: Der har i 2014 samlet set været for mange arrestpladser i forhold til den lokale efterspørgsel, og de midlertidige lukninger er sket som følge heraf. En række arrestpladser er dog i løbet af efteråret 2014 blevet genåbnet i takt med at behovet er opstået. Overbelæg giver dårlig rengøring 2014 var som sagt ikke det første år med overbelæg i Københavns Fængsler. Og fem år i streg med overbelæg får David Jensen til at frygte, at det er blevet et permanent vilkår, som personalet skal lære at leve med. Det presser os voldsomt og betyder, at det vigtigste i opgaven, det vi gerne vil det vil sige at have tid til at tale med de indsatte det når vi ikke. Dagligdagen bliver presset, både for os og de indsatte, når vi hele tiden er fyldt op, siger han. Og det går ud over arbejdsmiljøet. En helt konkret konsekvens er ifølge tillidsmanden, at der ikke er tid til ordentlig rengøring af cellerne, fordi de hele tiden er fyldt op. Når der altid sidder nogen i cellerne, kan gangmændene ikke gøre dem ordentlig rene, så det bliver helt overfladisk. Og det påvirker jo både de indsatte og os, at der er møgbeskidt. Det har fået Arbejdstilsynet til at udstede et påbud om at få gjort bedre rent i fængslet, hvilket et rengøringsudvalg i øjeblikket er ved at finde en løsning på. Gennemsnitlig belægning procent Der har været overfyldt i Københavns Fængsler siden Kilde: Kriminalforsorgen 6 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

5 kort nyt FÆRRE DOMME OG MINDRE STRAFMASSE Der er ikke udsigt til højere belæg, siger Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann: Ungdomskriminaliteten falder. Det kan betyde et varigt fald i kriminaliteten. Vi ser allerede nu, at der er færre domme og mindre strafmasse, og samtidig er varetægtsbelægget ikke steget i efteråret, som det normalt gør. NY RAPPORT OM VIDEREUDDANNELSE AF VÆRKMESTRE Værkmestrene er glade for nye uddannelsestilbud, men fængslerne er usikre på, om det er rentabelt at sende værkmestrene på uddannelse og satse på erhvervsuddannelse til de indsatte. Det viser en ny rapport fra Kriminalforsorgen. RADIKALISERING I FÆNGSLERNE Kriminalforsorgen har på to år modtaget 39 indberetninger om indsatte, der udviser en adfærd, som peger på radikalisering. Fængselsforbundet har taget emnet op med direktoratet: Situationen taget i betragtning bør vi nok diskutere, om vi kan gøre andet og mere end det, vi allerede gør. Vi kan for eksempel forsøge at spotte, hvem det er, der forsøger at radikalisere andre, og så gøre noget særligt for at forhindre det, siger Kim Østerbye. VI SKIFTER TIL BLADKOMPAGNIET Fra og med dette blad er det ikke længere Post Danmark, men Bladkompagniet, som distribuerer Fængselsfunktionæren. Fagbladet vil ikke blive distribueret sammen med reklamer, men for sig selv. Bladet udsendes torsdag morgen. Nogle få vil dog først modtage bladet søndag morgen. Endelig vil der være enkelte medlemmer i landdistrikter, som fortsat vil modtage bladet med postbuddet. Skriv til hvis der er problemer. NY OVERENSKOMST OLIEUDSLIP I STATSFÆNGSLET ØSTJYLLAND FOTOVOGNE MED FÆNGSELSBETJENTE? Overenskomstforhandlingerne var i gang, da dette blad blev sendt til tryk, og de er formentlig afsluttet, når bladet ligger i din postkasse. Vi kan derfor ikke skrive, hvad resultatet blev, men generelle lønstigninger stod øverst på den liste af krav, som Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har afleveret til finansministeren. Formanden for CFU, Flemming Vinther, sagde inden forhandlingerne: Vi vil prioritere, at de ansatte i staten får en lønudvikling, der sikrer reallønnen. Vi har vist mådehold, da krisen var på sit højeste. Nu er det tid til, at vi atter får lønstigninger, der rent faktisk kan ses på lønsedlen. En medarbejder glemte i slutningen af december at slukke for en pumpe på en nødstrømsgenerator i Statsfængslet Østjylland. Pumpen var tilkoblet en tank indeholdende dieselolie. Der blev skabt så stort et tryk i systemet, at en slange hoppede af og sendte olien ud i området omkring generatoren liter nåede at sive ud. Politiet har øget indsatsen med fotovogne. Det har skabt frygt blandt politikere for, at politistyrken bliver drænet. Fængselsforbundet har foreslået justitsminister Mette Frederiksen (S) at bruge nedslidte fængselsbetjente til opgaven i lyset af, at der mangler skånestillinger i Kriminalforsorgen. Justitsministeren er ikke afvisende over for ideen. RESOCIALISERING MED ØRKENENS SØNNER Kontraktpension Fyn kritiseres for sine aktiviteter med skiture, dykkerkurser og show med Ørkenens Sønner. Finansministeren har ikke overraskende krævet en ansvarlig økonomisk ramme for den nye overenskomstperiode. Han peger på, at lønningerne i staten er steget mere end lønningerne i den private sektor siden KNAP EN MILLION KRONER I BONUS Fængselsforbundets medlemmer fik i december udbetalt kroner i bonus fra Forbrugsforeningen Så mange kroner kostede udenlandske indsatte i 2012 den danske statskasse. Det skriver Information. Heraf udgjorde udgiften til østeuropæere knap halvdelen. REJSEFORSIKRINGEN STIGER IKKE Modsat andre forsikringsselskaber har Tjenestemændenes Rejseforsikring valgt at fastholde prisen på deres rejseforsikring. Forsikringen er ellers blevet udvidet, efter at det gule sundhedskort ikke længere kan bruges til lægebehandling i Europa. 8 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015 Fængselsforbundet nr. 2. feb

6 ny minister Mette Frederiksen vil sende udlændingene hjem og bruge pengene på dem, som bliver tilbage Selvom Mette Frederiksen måske kun er justitsminister i kort tid, har hun store ambitioner for Kriminalforsorgen. Tilbagefaldsprocenten skal ned. Det mål kræver en mere fokuseret indsats. Derfor skal flere udlændinge sendes hjem, så der bliver frigjort ressourcer til de tilbageværende fanger. Af Søren Gregersen For Mette Frederiksen handler det ikke længere om at få danskerne i arbejde, men om at sikre, at de overholder loven. I oktober skiftede hun fra posten som beskæftigelsesminister til justitsminister. Og når man spørger hende om, hvor hun vil sætte ind som politisk chef for Kriminalforsorgen, er det også færre forbrydelser, som står øverst på listen: Det overordnede mål må være at skaffe færre ofre for kriminalitet. Hvis det mål skal indfries, skal der være færre kriminelle. Det kræver, at vi får bragt tilbagefaldsprocenten ned, siger hun. Den nye minister er dermed på linje med den seneste flerårsaftale, som bærer titlen: Færre gengangere i fængslerne. Men mange medarbejdere i Kriminalforsorgen oplever, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer til at fokusere på klienterne. Hvad siger du til det? Jeg tror, det er vigtigt, at vi bruger ressourcerne bedst muligt. Jeg vil blandt andet forsøge at frigøre flere ressourcer ved at sende flere udlændinge hjem, siger ministeren. Hun siger ikke, hvad hun konkret vil gøre for at få flere udlændinge hjem, men at det er en problemstilling, som hun arbejder med på EU-plan. Samtidig vil hun sikre, at der sættes ind de rigtige steder, når pengene prioriteres: Det er vigtigt at kigge på, hvad det er, som virker i resocialiseringsindsatsen. Vi ved, at der skal arbejdes med de indsattes kompetencer og adgang til arbejdsmarkedet, men jeg tror, at vi har undervurderet, at mange indsatte har grundlæggende sociale problemer. De lider af identitetsproblemer og er en del af et dårligt netværk. Det er svært at bryde med det kriminelle miljø, men det er det, vi skal forsøge. Mette Frederiksen kritiserer i den forbindelse kommunerne for ikke at leve op til deres opgave, når de kriminelle løslades fra fængslerne. Ideelt set bør løsladelsesprocessen allerede gå i gang, når den indsatte begynder at afsone, mener hun. Der er for mange, hvor processen først går i gang, når man går ud af døren fra fængslet. Den opgave skal kommunerne være bedre til at løse. Bedre krisehåndtering Som tidligere beskæftigelsesminister har Mette Frederiksen stor erfaring på arbejdsmiljøområdet. Hun lover da også at forsøge at gøre noget ved de massive arbejdsmiljøudfordringer, som præger fængslerne med nedslidning, førtidspensioneringer med videre. Hun vil mindske problemerne ved at styrke håndteringen af krisesituationer og ved at bruge forebyggelsespakker. Samtidig fremhæver hun sit eget lovforslag fra Beskæftigelsesministeriet omkring vold mod ansatte i fritiden. Forslaget som netop er vedtaget af Folketinget skal skærpe arbejdsmiljølovgivningen, så den også gælder vold uden for arbejdstiden. Som beskæftigelsesminister har jeg arbejdet for at udvide arbejdsgivernes ansvar i forhold til vold mod ansatte i fritiden. Det vil jeg arbejde videre med som justitsminister. Jeg mener ikke, at arbejdsgiverens ansvar stopper, når medarbejderen går ud af porten. For den enkelte er det ligegyldigt, om de bliver overfaldet i arbejdstiden eller i fritiden. I virkeligheden er det nok værre, når overfaldet sker i fritiden, siger Mette Frederiksen. Laissez faire-holdning Hun har også kommentarer til nogle af de aktuelle emner, som præger Kriminalforsorgen. Omkring dømte, som udebliver fra afsoning, er hun klar i mælet: Det kan der ikke være to holdninger til. Jeg er bekymret for den laissez faire-holdning. Man skal passe på med ikke at gøre grin med samfundet. Om problemerne med sikkerhed i arresthusene efter to voldsomme fangeflugter i julen, siger ministeren: Vi har nogle små arresthuse, som er gamle, og har sikkerhedsudfordringer. Vi må løbende vurdere, hvad der skal til for at sikre, at sikkerheden er i orden. Men hensyn til Fængselsforbundets forslag om at lade nedslidte fængselsbetjente betjene politiets fotovogne, siger Mette Frederiksen: Der er sket en udvikling i retning af, at andre medarbejdere overtager opgaver fra politibetjente, men det er en myndighedsopgave at vurdere, hvem der skal varetage opgaven. Ministeren er også opmærksom på de potentielle problemer med ekstremisme i fængsler. Et emne som har været i vælten, efter det er kommet frem, at terroristerne fra Frankrig lærte hinanden at kende, mens de sad i fængsel: Det er vigtigt, at vi dæmmer op for radikalisering i fængslerne, siger hun. Vi ved, at der skal arbejdes med de indsattes kompetencer og adgang til arbejdsmarkedet, men jeg tror, at vi har undervurderet, at mange indsatte har grundlæggende sociale problemer. SEKS JUSTITSMINISTRE PÅ SEKS ÅR Mette Frederiksen (S): Karen Hækkerup (S): Morten Bødskov (S): Lars Barfoed (K): Brian Mikkelsen (K): Lene Espersen (K): Politisk kontinuitet Til sidst spørger fagbladet til svingdørsproblemstillingen i Justitsministeriet med seks forskellige ministre siden Er det ikke vanskeligt at sikre politisk kontinuitet, når der er så stor udskiftning på ministerposten? Nu er det statsministeren, som beslutter, hvem der skal beklæde posten. Men det er vigtigt, at vi har en forligskreds på dette område, som er med til at sikre den politiske kontinuitet. BLÅ BOG Mette Frederiksen (S) er født i Aalborg i 1977 og har en bachelor i administration og samfundsfag samt en mastergrad i Afrikastudier. Hun har været medlem af Folketinget siden 2001 og var beskæftigelsesminister fra 2011 til Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

7 foranstaltningsdømte H-Immel og helvede i Herstedvester Anstalten ved Herstedvester har et ry, som det sted hvor de værste og mest afstumpede indsatte strander. Men hvordan er det som fængselsbetjent at arbejde med svært psykisk syge indsatte og sexforbrydere? Det spurgte fagbladet tre betjente om på observationsafdelingen H-I. Af Andreas Graae Afdeling H-I, Anstalten ved Herstedvester, en regnvåd novembermorgen. Da fagbladet ankommer, har fængselsbetjentene på afdelingen lige haft et møde med en sur indsat, der ikke ville tage sin medicin. Den gjorde ham både sulten og tyk, mente han. Betjentene opgiver kampen og meddeler ham, at de i så fald må få fat i en læge. En af dem prøver dog en sidste gang med et venligt klap på skulderen: Hey, det er altså ikke for sjov, du får det, vel? Fangen falder ned og sluger modstræbende sine piller. Det er ifølge fængselsbetjent Louise Andersen en helt klassisk morgen på Afdeling H-I. Det er her de allersvageste fanger sidder. Dem med de sværeste psykiske eller adfærdsmæssige problemer, dem som ikke kan fungere noget andet sted i anstalten, men nogle af landets farligste indsatte, som venter på at blive overført til sikrede psykiatriske institutioner. Mange af dem har måske et ry som klamme, pædofile, sexmonstre. Men for os handler det ikke om at sætte dem i bås. Vores opgave er at se dem som mennesker. Mange af dem er ragende paranoide og konspirerer om alt og alle. Dem skal man passe på med at joke med. De forstår ikke ironi og humor. Andre kan vi godt lave sjov med, siger hun. Afdelingen består af to gange adskilt af en opholdsstue. Til den ene side er isolationsafdelingens syv celler: fire observationsceller, to isolationsceller og en sikringscelle, hvor de farligste eller mest ustabile fanger placeres. På gangen til den anden side hersker der fred og ro i alle syv celler, der fungerer som en sluse videre ud i anstalten. Når de kommer ud fra isolationsgangen over på den anden gang, er det lidt som at komme fra helvede til himmelen. Det er et springbræt videre ud til de øvrige indsatte på anstalten, siger fængselsbetjent Lars Værum Alsø, da vi sætter os om bordet i kaffestuen. Tre betjente på Afdeling H-I på Anstalten ved Herstedvester. Fra venstre: Lars Værum Alsø, Louise Andersen og Kenneth Larsen.

8 foranstaltningsdømte H for Himmel og I for Inferno måske? Der virker nu ikke spor helvedesagtigt på afdelingen denne dag. Der er tværtimod en ganske afslappet og hyggelig atmosfære mellem betjentene og de indsatte. Det er sådan kulturen er her på H-I. Det er sindssygt vigtigt, at vi har tid til de indsatte, og lærer dem at kende ved at spille kort eller bordfodbold med dem. Hvis de trænger til et pusterum og har brug for at finde sig selv, kan de få ly fra resten af anstaltens indsatte, siger Lars Værum Alsø. Vi skal se dem som mennesker, ikke monstre Nu nærmer vi os det centrale for interviewet. For hvordan er det som fængselsbetjent at arbejde med mennesker, som har gjort de mest forfærdelige ting, som kan være psykopatiske og komplet utilregnelige? Den sidst ankomne fængselsbetjent, Kenneth Larsen, tager ordet: Man skal kunne abstrahere fra, hvad de har lavet. Det skal man generelt kunne som fængselsbetjent, men her er det særligt vigtigt. Jeg er ligeglad med, hvad de har lavet. De har fået en straf, og det skal bare fungere. Har forbrydelsens art slet ingen konsekvenser for den behandling, de får af jer? Lars Værum Alsø tænker sig om et øjeblik og siger så: Som udgangspunkt nej, de skal selvfølgelig have det, de har krav på, ligesom alle andre indsatte. Men hvis de for eksempel prøver at få medfølelse eller retfærdiggørelse, så står jeg af. Det gider jeg ikke høre på. Louise Andersen supplerer: Mange af dem har måske et ry som klamme, pædofile, sexmonstre. Men for os handler det ikke om at sætte dem i bås. Vores opgave er at se dem som mennesker, ikke monstre. Vi skal naturligvis ikke forskelsbehandle folk efter, hvad de har gjort. Men det er da klart, at det kan poppe op. Så må man være professionel og skubbe det til side. Fordobling af foranstaltninger på 10 år Der tales ofte om, at der er kommet flere psykisk syge i de danske fængsler. Det kunne en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor i foråret 2014 bekræfte. Hun husker engang, hun havde en ekstravagt på en anden afdeling, hvor der var en indsat, som havde behov for at fortælle i detaljer, hvad han var dømt for: Det var stærke sager. Og da tænkte jeg da godt nok på vejen hjem på cyklen, om jeg nu også virkelig havde psyke til det her job. De tre fængselsbetjente er enige om, at det betyder noget, om de indsatte angrer eller ej. Om de gerne vil have hjælp til at dæmpe deres sygdom: For vi har jo også psykopater, der nærmest praler med det, de har gjort. For dem er det mere en provokation, siger Lars Welum Alsø. Herude vil folk bare gerne afsone i fred Hvordan beskytter I de svageste fanger, de sexdømte, dem som man hører om får tæsk i fængslerne? Det mener jeg faktisk er en myte, siger Lars Værum Alsø og tilføjer: i hvert fald her på stedet. Her spørger man ikke til, hvad andre har lavet. De er jo alle sammen i samme båd. Så jeg føler faktisk ikke, at vi behøver beskytte dem. Der sker meget sjældent overfald mellem indsatte og når det sker, har det næsten aldrig noget med deres kriminalitet at gøre. Herude vil folk bare gerne afsone i fred. At der sjældent sker overfald mellem indsatte kan skyldes, at anstalten er forskånet for rockere og bander, mener han: Sad der nogle af dem, ville mange af de indsatte være en truet dyreart. Men det betyder ikke, at de ikke har deres egne hierarkier. De kender hinanden gennem så mange år, spiller fodbold sammen og så videre. Lidt som en familie, hvor alle kender hinanden. Netop de meget lange domme ofte tidsubegrænsede foranstaltningsdomme kan ifølge de tre kollegaer være en fordel i forhold til at lære de indsatte bedre at kende. Særligt på afdeling H-I, hvor relationsarbejdet er helt centralt for at nå ind til de svageste indsatte. Vi har mulighed for at nå ind til dem, fordi vi går op og ned af dem hele tiden. Men det er så sindssygt vigtigt, at vi så også er der, når de lige pludselig åbner op ellers lukker de måske i for altid. De render hovedet mod en mur så mange steder, så vi skal være klar, hvis de har brug for en snak, siger Kenneth Larsen Kvalitetstid på retur Det bekymrer derfor betjentene, at denne kvalitetstid er ved at forsvinde. Personalet på afdelingen er senest skåret ned fra fire til tre mand, og det har haft store konsekvenser, mener de. foranstaltningsdomme Her fremgik det, at der på 10 år er sket mere end en fordobling i antallet af domme til foranstaltning. Det vil sige domme til personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af psykisk sygdom eller mental retardering. I 2001 var der således 362 domme til foranstaltning. I 2011 var tallet steget til 917. Mange af disse foranstaltningsdømte afsoner på Anstalten i Herstedvester. De svageste af dem sidder under observation på Afdeling H-I, indtil de kan fungere med andre indsatte. Samtalerne går i huj og hast, og der er ikke længere overlap mellem vores vagter så vi har ikke længere lige så god fingerspidsfornemmelse af, hvad der sker på afdelingen, når vi møder ind. Det er trist, at det er kommet dertil, siger Kenneth Larsen. For Louise Andersen er det lige så meget et sikkerhedsspørgsmål, at der er god tid til at tale med den enkelte og til at blive ordentligt briefet af kollegaerne ved vagtskifte: Man skal huske, at vi har at gøre med indsatte i nogle enormt farlige hylstre. Kender vi dem ikke, gambler vi med vores egen sikkerhed, siger hun Antallet af forvaringsdomme er fordoblet på 10 år. Kilde: Udviklingen i domme til foranstaltning, Justitsministeriets Forskningskontor, april Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

9 søbysøgård Nu skal forberedelserne stå deres prøve på Søbysøgård Personalet har arbejdet intenst på at få styr på regler og rutiner og skabe et fællesskab omkring det nye lukkede fængsel. Alt er ikke på plads endnu i det nye fængsel. Af Søren Gregersen Hvis man tror, at den nye lukkede afdeling på Søbysøgård blot er en lille tilføjelse til den gamle herregård, bliver man hurtigt klogere, når man ankommer til fængslet midt på Fyn. Byggeriet fylder nemlig så meget, at det er misvisende at bruge ordet afdeling om projektet der er snarere tale om et helt nyt fængsel. Det godt kvadratmeter store hus omfatter blandt andet 42 afsoningspladser, straffeafsnit, besøgsafsnit og et aktivitetshus med værksteder og undervisning. Det hele er omkranset af et perimeterhegn. Så de indsatte vil godt kunne se Søbysøgårds malkekvæg på græs, men de vil ikke få noget at gøre med hverken kvæg eller de øvrige indsatte i statsfængslet. For de 35 medarbejdere er det også mere end blot en ny afdeling. De er kommet hertil for at være med til skabe en ny arbejdsplads, fortæller afdelingsleder Annette Lysgaard: Personalet rykkede ind 1. november og så gik vi i gang med at finde ud af, hvilke rutiner vi ville køre efter. Hun kom selv fra en stilling som ledende overvagtmester fra Arresthuset i Odense. På samme måde kommer de øvrige medarbejdere fra forskellige institutioner rundt om i landet. Derfor har der været brug for at beslutte nogle fælles guidelines, så personalet ikke bare fortsatte med samme rutiner som tidligere. Tiden uden indsatte er blevet brugt til en række arbejdsgrupper, som har arbejdet med sikkerhed, sagsbehandling, fritid, beskæftigelse og arbejdsmiljø, herunder opholdsmiljø for de indsatte. Det handler for eksempel om, hvordan vi forholder os til de indsatte og hvilke værdier, der skal gælde. Vi vil gerne skabe gode relationer, så det bliver et hus med sikre og ordentlige rammer for både ansatte og indsatte, siger Annette Lysgaard. Det har nok også været arkitekt Thomas Knudsens tanke bag byggeriet, som er opført i organiske farve og med et udstyr så nyt, at det nærmest lugter af ny bil. Og når muddermarkerne udenfor til foråret forvandles til græs, bliver der en god udsigt fra de store vinduer, som vil være sund for sjælen for de indespærrede. Pionerånd Alt er dog ikke på plads endnu. Der er foreløbig kun rykket indsatte ind i det ene af fængslets tre afsnit. I resten af fængslet blev der både flyttet rundt på møbler og skruet i vægge, da fagbladet er på besøg. Annette Lysgaard roser personalet for at gå til den nye opgave med stor ildhu: Det er fedt at opleve så meget engagement og pionerånd også selvom der er lidt kaos, siger hun. Fængselsbetjent Bjarne Hansen synes, det er udfordrende at være med til bygge noget nyt op. Han har tidligere arbejdet i Statsfængslet i Nyborg og de seneste fem år på Søbysøgård: Det er spændende at få lov til at sætte sit præg på sin egen hverdag, siger han. Samme budskab lyder fra fængselsbetjent Birte Nyvang: Det er en chance at være med til at præge den nye afdeling. Vi er alle supermotiverede, fordi det er noget, vi selv har ønsket at være med til, siger hun. Også de indsatte har kun lovord til overs for det nye fængsel: Det er fine forhold, lyder det fra to indsatte foran fladskærmen i fællesrummet. Behandlingsmuligheder Fængslet vil kunne tilbyde både misbrugs- og kognitiv behandling. Der bliver en store uddannelsesafdeling, og i metalværkstedet vil de indsatte kunne gennemføre en EUD-uddannelse. Har de indsatte børn, vil der være mulighed for overnatning for hele familien i en besøgslejlighed med udendørsareal. Og der vil også blive en lang række hobbyfaciliteter. På sikkerhedsområdet er fængslet indrettet med henblik på at begrænse alenearbejde. Centralvagten er nemlig placeret som knudepunkt mellem de tre beboelsesafsnit. De ansatte kan altså observere alle tre gange på samme tid. Sikkerheden styrkes også ved, at fængslet er pengeløst. De indsatte handler i SuperBrugsen i Ringe via nettet og de skal i øvrigt identificere sig med deres fingeraftryk. Prøven skal stå Der er kun gået lidt over et år, siden enterprisen på byggeriet til 70 millioner kroner blev underskrevet. Nu mangler der efterhånden kun en ting: Indsatte i alle afsnit. De rykker gradvist ind i løbet af foråret. Til den tid skal prøven stå for alle de forberedelser, vi har lavet, siger Annette Lysgaard. Aktivitetshuset rummer værksted, undervisningslokaler og et multireligiøst bederum. 16 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

10 vold mellem indsatte Fanger lades i stikken efter overfald Mens fængselsbetjente som hovedregel får tilbudt hjælp, hvis de oplever voldelige og kritiske hændelser, må de indsatte klare sig selv. Ny undersøgelse retter nu skarp kritik af systemet. Af Andreas Graae Volden mellem indsatte er blevet mere udbredt de senere år. Men hvor fængselsbetjente som udgangspunkt får tilbudt defusing, debriefing eller psykologhjælp efter voldsomme hændelser, må de voldsramte indsatte klare sig selv. Det får nu hård kritik i en ny undersøgelse, der efterlyser konkrete tiltag til at hjælpe indsatte, som har været udsat for såkaldte kritiske hændelser. Forfatterne til undersøgelsen er to kriminologer henholdsvis uddannelseskonsulent Louise Aagaard Larsen fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og socialrådgiver Lærke Lund fra KiF København. De konkluderer blandt andet i rapporten Stilhed efter Storm, at der bør udvikles mere koordinerede og organiserede tiltag, der formidles tydeligt til frontpersonalet. Små tilfældige indsatser er ikke tilstrækkelige. De indsattes begrænsede adgang til psykologhjælp er især paradoksal, eftersom en stor del af dem ifølge flere undersøgelser allerede i udgangspunktet har psykiske lidelser og er stærkt medicineret, mener Louise Aagaard Larsen. Men det er desværre symptomatisk for den måde, vi taler om de indsatte på. Mange af fængselsbetjentene, vi har talt med, bruger for eksempel formuleringer som, at de indsatte bliver fikset, lappet sammen, repareret og så videre, når de køres til sygehuset efter voldsomme overfald. Det er som om, man har glemt, at de er følelsesvæsener ligesom alle os andre, siger hun. Det er dog langt fra ment som en kritik af fængselsbetjentenes arbejde, understreger hun: Jeg har den dybeste respekt for det arbejde, som fængselsbetjentene udfører hver dag, ikke mindst den tillid og de relationer, de forsøger at opbygge til de indsatte. Men betjente er jo ikke psykologer. Ofte bliver de indsatte desuden flyttet til andre afdelinger efter overfald, hvor de ikke kender betjentene og derfor ikke kan få gavn af en eventuel god relation. Problemet ligger ifølge hende i, at muligheden for hjælp ikke findes i systemet. Så selvom en betjent kan se, at en indsat har brug for hjælp oven på et overfald, er der ikke meget at gøre.: Det er et brist i systemet, at man ikke ved, hvor man skal gå hen. Flere af de betjente, vi har talt med, siger: Det har ikke en hylde. Der er ingen retningslinjer for det, siger hun. Opgør med John Wayne-syndromet Louise Aagaard Larsen sammenligner situationen med dengang, Kriminalforsorgen begyndte at indføre debriefing og defusing for fængselsbetjente: Dengang mente betjentene heller ikke, de havde brug for det. De havde købt en fortælling om, at de kunne klare det, at det var en del af jobbet, at de havde en anden psyke end alle andre mennesker. Det er lidt det samme med de indsatte. De lider også af det her John Wayne-syndrom, hvor hverken de selv eller andre mener, de behøver have hjælp. Der hersker desuden vidt forskellige holdninger til, hvad der er en kritisk hændelse. Undersøgelsen viser for eksempel, at de fleste indsatte ret overraskende betragter selve fængslingen, frihedsberøvelsen, som mere kritisk end selv grove overfald. En indsat siger for eksempel i undersøgelsen: Det er ikke de egentlige hændelser, der trykker. Jeg tror mere, det er det der konstante det konstante tryk af at være i fængsel. For mange af de indsatte i undersøgelsen er volden altså en naturlig del af at være i fængsel. De har vænnet sig til den. Sådan er der formentlig også forskel fra fængsel til fængsel på, hvilken hjælp man får, og hvad der bliver anset som kritiske hændelser, mener Louise Aagaard Larsen. Hvad en garvet betjent på for eksempel Vestre Fængsel måske betragter som en helt almindelig konflikt, som ikke kræver stor ståhej, vil en elev, der lige har haft sin første magtanvendelse, nok betragte som mere kritisk. Psykologteam totalt ukendt En overraskende oplysning i undersøgelsen er, at der rent faktisk eksisterer en ordning i Kriminalforsorgen med det formål at tilbyde psykologhjælp til indsatte, som har været udsat for voldsomme livs- eller helbredstruende hændelser. Problemet er bare, at ingen kender til ordningen. Og at ingen inklusive de psykologer, der siden 1998 har fået løntillæg for at stå til rådighed for ordningen har gjort noget forsøg på at udbrede kendskabet. En af de psykologer fra Anstalten ved Herstedvester, som er del af psykologteamet, siger i undersøgelsen: Vi gør ikke noget sådan specielt for at gøre opmærksom på det. Og vi har da også spekuleret på, hvad der ville ske, hvis der kom henvendelser fra institutioner i provinsen. Den manglende udbredelse af ordningen er ifølge Louise Aagaard Larsen problematisk: Ikke én eneste af de betjente vi har talt med, kender til ordningen, selvom den har eksisteret i 16 år. Sjælden defusing til indsatte efter selvmord Det er kun ved helt ekstraordinært voldsomme episoder, at forfatterne har stødt på beretninger om, at indsatte har fået hjælp. Som for eksempel en episode i et arresthus, hvor en indsat har skåret halsen over på sig selv. En betjent fortæller i undersøgelsen, at der blev ringet til Falck, som kom med en psykolog. Den form for umiddelbar hjælp tog de indsatte ifølge arrestbetjenten godt imod, om end selve situationen var uvant for dem: Jeg tror egentlig, de var glade for det, fortæller betjenten. Indsatte går til frisøren og præsten Den mangelfulde psykologhjælp til indsatte afspejler sig også i Kriminalforsorgens brugerundersøgelse fra sidste år. Her fremgår det, at 21 procent af de indsatte er tilfredse med psykologen, mens 18 procent er utilfredse. Det interessante er imidlertid den meget store gruppe, hele 62 procent, som svarer ved ikke på spørgsmålet. Det ser Louise Aagaard Larsen som endnu et udtryk for mangel på psykologhjælp til de indsatte. Mange af de indsatte vi har talt med, fortæller faktisk, at det er udefrakommende personer som for eksempel frisøren eller præsten, som de føler sig tryggest ved. Det har nok noget at gøre med, at disse personer har en klar og entydig rolle, siger hun. DER SKAL IKKE SÅ MEGET TIL AT HYLE MIG UD AF DEN OG SÅ SIDDER JEG OVRE PÅ PINDEN OG GRÆDER. FOR LUKKET DØR. JAMEN DET VAR IKKE SKIDE RART VEL. JEG VILLE HELST IKKE FORTÆLLE DET TIL NOGEN. ALTSÅ MAN SER JO EN MASSE, MEN (...) MAN ER ET MEGET ANDERLEDES MENNESKE, NÅR MAN ER I ET FÆNGSEL. DER VÅGNER JEG TIT OM NATTEN I MARERIDT OG BADET I SVED. SÅ SMADREDE VI HAM. DET ER EN ANDEN SINDSTILSTAND MAN ER I. DET ER BARE DEN DER FORRÅELSE DER SKER I FÆNGSLET. FEM GANGE ELLER SÅDAN NOGET, MENS JEG SAD l VARETÆGT (...) PRØVEDE NOGEN AT HÆNGE SIG SELV. HER ER DEN FYSISKE VOLD JO LATENT HELE TIDEN. MAN GÅR JO IKKE TIL BETJENTENE MED SÅDAN NOGET - DET GØR MAN JO IKKE. PRØV ENGANG AT FORESTILLE JER 20 PERSONER OM ET TOILET OG SEKS KO- GEPLADER. DER SKAL OPSTÅ PROBLEMER. DER ER IKKE KULTUR FOR AT TALE MED ANDRE INDSATTE OM FØLELSER. JEG GÅR IND SOM MORDER. FORESTIL DIG EN DØMT MORDER, SOM DET PLUDSELIGT GÅR OP FOR HAR TAGET ET AN- DET LIV. JEG KAN LOVE DIG FOR, AT LANGT HOVEDPARTEN AF INDSATTE HAR FØLELSER OG BEHOV FOR SAMTALE. NU ER DER IKKE NOGET, DER ER HELLIGT MERE. l SIDSTE UGE, VAR DER EN, DER VAR BLEVET SLÅET NED MED NOGLE BILLARDKUGLER OG DER LÅ DE OVEN PÅ HAM OG TÆVEDE LØS PÅ HAM. DE TROEDE, AT HANS HJERNE VAR PÅ VEJ UD. DET VAR FAKTISK UBEHAGELIGT. DER VAR MEGET BLOD. VI HAVDE FAKTISK EN DER DØDE HERINDE FOR NYLIGT. OG DET VAR SÅDAN LIDT SKRÆMMENDE. HER HERSKER UTRYGHED - ALT ER EN KRUDTTØNDE. DU SKAL HUSKE PÅ, AT MORDEREN ER EN INTEGRERET DEL AF DENNE SUBKULTUR. VI HAVDE FOR NOGEN TID SIDEN EN, DER FIK STUKKET ET ØJE UD. NOGLE GANGE SKAL MAN VIRKELIG GÅ OG KIGGE SIG HEN OVER SKULDEREN. DET VAR PSYKISK TERROR, SOM VILLE NOGET. DET ER JO MEGET NEMT AT VÆRE PSYKISK OVERLEGEN SOM FÆNGSELSBETJENT, NÅR DU STÅR MED EN FANGE. FOLK DER SIDDER I FÆNGSEL GÅR l MEGET SMÅ SKO. ALTSÅ DU HAR JO VIRKELIG MAGT. MEN DERINDE LEVER DU PÅ ANDRES FOLKS NÅDE. DET ER SÅDAN ET BUR, HVOR DU GÅR SOM ET DYR OG DER KUNNE FOLK JO SLÅ HINANDEN HALVT FORDÆRVET FØR BETJENTENE OVERHOVEDET... FOLK KUNNE BLIVE MALTRAKTERET UD OVER ALLE GRÆNSER, FORDI BETJENTENE TÆNKER PÅ DERES EGEN SIKKERHED FØRST. NÅR MAN AFSONER, SÅ ER MAN ALENE. Uddrag fra interview med indsat i rapporten Stilhed efter Storm. 18 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

11 generalforsamlinger LOKALAFDELING ARRESTHUSENE SYD-, SØNDERJYLLAND OG FYN AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING TORSDAG Den 26. MARTS 2015 KL I Citybowling på Rugårdsvej 46, 5000 Odense C Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er afdelingen værter med spisning og bowling. På bestyrelsens vegne Allan Kjær, formand LOKALAFDELING ARRESTHUSENE MIDT- OG NORDJYLLAND Afholder generalforsamling TIRSDAG DEN 17. MARTS 2015 KL På Rindsholm Kro, Gl. Århusvej 323, 8800 Viborg Indskrivning: kl Efter generalforsamlingen bliver der serveret flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål. LOKALAFDELINGEN PÅ KÆRSHOVEDGÅRD AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 4. MARTS 2015 KL På Bowl n Fun, Brokbjergvej 12, 8600 i Silkeborg Mødet starter med valgmøde for valg af tillidsrepræsentant. Forslag som ønskes behandlet, indsendes til formanden/bestyrelsen senest 15. februar Jens Højbjerg Petersen Afdelingsformand LOKALAFDELING NYBORG AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING, HERUNDER TR/SUPpleantVALG FREDAG DEN 6. MARTS 2015 KL I personalehuset Fra bestyrelsens side håber vi, at så mange som muligt møder op og giver deres mening til kende. Indflydelse koster en indsats! LOKALAFDELING I ELLEBÆK AFHOLDER GENERALFORSAMLING ONSDAG Den 18. MARTS 2015 KL I bygning 64 Dagsorden jvf. vedtægterne. Der vil være spisning efter generalforsamlingen. På vegne af lokalafdelingen, Gert Jensen, formand FÆNGSELSFUNKTIONÆRERNES ORGANISATION LOKALAFDELING AF I KØBENHAVNS FÆNGSLER AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 26. MARTS 2015 KL Lokalitet bliver meddelt snarest Dagsorden, regnskab samt kort status over resultater og forslag til mål for kommende periode udsendes 12. marts Der er spisning fra kl tilmelding hertil skal være bestyrelsen i hænde senest den 12. marts Bestyrelsen LOKALAFDELING SØNDER OMME AFHOLDER GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 18. MARTS 2015 KL I Huset, Holdgårdsvej 91 Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. VALG TIL TILLIDSMAND OG SUPPLEANT Valg til tillidsmand og suppleant foregår onsdag den 18. marts 2015 kl i Huset, Holdgårdsvej 91. Forslag til kandidater kan sendes til tillidsmand Peter Kempf Pedersen (205pkp) eller fremføres på valgdagen. Alle medarbejdere under Fængselsforbundets forhandlingsområde (uniformerede ledere, opsynspersonale og værkmesterområdet) er velkomne. Peter Kempf Pedersen, tillidsmand FÆNGSELSFORBUnDET LOKALAFDELINGER I NØRRE SNEDE AFHOLDER GENERALFORSAMLINGER ONSDAG DEN 4. MARTS 2015 KL I Bowl and Fun i Silkeborg På bestyrelsens vegne Robert Filtenborg Demény Afdelingsformand/Fællestillidsrepræsentant LOKALAFDELING HERSTEDVESTER Afholder ordinær generalforsamling samt valg af TR FREDAG DEN 27. MARTS 2015 KL I personalehuset på Larsens Plads Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 13. marts På bestyrelsens vegne John Rasmussen, TR/Formand På foreningens vegne Mette Nielsen Tillidsrepræsentant, LOKALAFDELING VRIDSLØSELILLE AFHOLDER SIN 108. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL I personalehuset På foreningens vegne Jesper Dalbye, afdelingsformand LEDERFORENINGEN FISKERIDIREKTORATETS TJENESTEMANDSFORENING AFHOLDER REPRÆSENTANTSKABSMØDE TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL I Randersafdelingens lokaler Kresten Damsgaard, formand LOKALAFDELING PÅ SØBYSØGAARD AFHOLDER GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 17. MARTS 2015 KL I lejligheden, Søvej 23 Nørre Snede og Kærshovedgård afholder generalforsamlingerne hver for sig. Derefter er der fælles spisning. Søren Wiborg Afdelingsformand LOKALAFDELING I RINGE AFHOLDER GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL Generalforsamlingen afholdes på fængslet og indledes med spisning kl Dagsorden ifølge vedtægter. På lokalafdelingens vegne Steen Østerberg, afdelingsformand LOKALAFDELING ØSTJYLLAND AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING MANDAG DEN 16. MARTS 2015 KL I personalehuset Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen sendes til formanden senest 1. marts AFHOLDER GENERALFORSAMLING MANDAG DEN 16. MARTS 2015 KL I Personalehuset ved Statsfængslet i Nyborg, Vindingevej 36, 5800 Nyborg Yderligere information fremsendes sammen med beretning og indkaldelse. Tilmelding senest 1. marts 2015 til formanden på mail: Michael Sørensen, formand LOKALAFDELING PÅ KRAGSKOVHEDE AFHOLDER GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 11. MARTS 2015 kl. 19 Tillidsmandsvalg fra kl LOKALAFDELING I MØGELKÆR AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 12. MARTS 2015 KL På Bjerre Kro Der afvikles tillidsrepræsentantvalg forud for generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Carsten Aagaard, formand Flemming Solberg, afdelingsformand Lars Præstholm, formand På afdelingens vegne Brian Hedensted, afdelingsformand.

12 forsikring indlæg Fire tilbud fra forsikringsselskabet Tjenestemændenes Forsikring har nye tilbud til kunder med indbo- eller familieforsikring. Plus Fordele er fire nye ydelser, som Tjenestemændenes Forsikring tilbyder som et tillægsprodukt til den nuværende police. To af dem kan du benytte frit, de to andre kan du få til fordelagtige priser. Hjælp hvis din identitet bliver misbrugt Identitetstyveri bliver mere og mere almindeligt. Har tyven først skaffet sig adgang til dine personlige oplysninger, kan de bruges til at åbne dine bankkonti, købe ting eller søge om kreditlån i dit navn. Hvis du har mistanke om, at din identitet bliver misbrugt, kan du frit benytte Tryg ID. Vi hjælper dig med at undersøge mistanken og viser det sig, at der finder misbrug sted, hjælper vi med at få det stoppet. En varm linje, når livet er svært Livet kører ikke altid på skinner. Tryg i Livet er en hotline, hvor du uden beregning kan få hjælp til at komme tilbage på sporet. En god samtale med for eksempel en sygeplejerske, psykolog eller socialrådgiver kan hjælpe til at tage en krise i opløbet, og har du behov for yderligere hjælp, kan vi henvise dig til relevante tilbud i det offentlige. Værn mod indbrud og skader i hjemmet Med Tryg Boligalarm kan du effektivt forhindre ubudne gæster og forebygge skader forårsaget af vand eller brand. Indbrudsalarmen kan suppleres med sensorer, der reagerer på vand og røg samt en fotosensor, som fanger tyven på billeder, så snart alarmen går. Installationen er gratis, du skal kun betale en lav månedlig abonnementspris, som er tilpasset din boligs størrelse. Løbende backup af dine filer Dine personlige fotos kan ikke erstattes på samme måde som designerlamper eller fladskærme. Familiealbummet med minder fra ferier og mærkedage ligger i dag som filer på computeren, men kun de færreste tager regelmæssigt backup af deres pc. Tryg Backup gør det nemt og billigt løbende at tage backup af dine billeder og andre vigtige filer. Det koster 25 kroner per måned for to licenser og ubegrænset backup. Læs mere på tjm-forsikring.dk/plusfordele FÆNGSELSBETJENT JOHN HANSEN Det er med beklagelse, at vi i Arresthuset i Nykøbing Falster har sagt farvel til en god kollega gennem mange år med udgangen af oktober John Hansen måtte erkende, at han ikke kunne blive klar til at genindtræde i tjenesten efter sin sygemelding i Hvad der præcist fik John til at kaste håndklædet i ringen, er ikke til at sige. De mange omvæltninger i Kriminalforsorgen de sidste par år, ny løn, skrap sektionering i arresthusene med mere var i hvert tilfælde ikke med til at gøre hans dagligdag nemmere, og i 2013 måtte han altså melde sig syg. John udtrykte ønske om at kunne bestride en anden funktion i Kriminalforsorgen, der ikke havde direkte kontakt til de indsatte, men dette ønske kunne ikke imødekommes. Vi kommer til at savne John, der med sin seriøse indstilling, store debatlyst og skarpe tunge evnede at holde både kollegaer og ledelse oppe på mærkerne. Heldigvis har John stadig kontakt til nogle af de gamle kollegaer. På kollegaernes vegne Peter Steen Hansen Fængselsbetjent Tillidsmand i Arresthuset i Nykøbing Falster TRØJE EFTERLYSES TIL FORÅR OG EFTERÅR Jeg undrer mig over, at der ikke er en trøje til brug i forår og efterår. Der er kun den tykke trøje, der skal trækkes over hovedet. Og den kan fås med eller uden for. Inde under kan jeg have en kort- eller langærmet skjorte på. Den er alt for varm i foråret og efteråret og i særdeleshed om sommeren. Jeg savner i den grad en cardigan, som vi havde før i tiden. Hvad skal der til for at få den tilbage? FÆNGSELSBETJENT RALF ANDERSEN Den 1. oktober 2014 kunne vores mangeårige kollega, Ralf Andersen, trække sig tilbage til et velfortjent otium efter nøjagtig 33 år i Kriminalforsorgen. Ralf startede den 1. oktober 1981 på Københavns Fængsler som Fængselsbetjent på prøve. Ralf har været vidt omkring i sit arbejdsliv, og i sine unge dage var han i en periode på Thule-basen i Grønland, som var en kæmpe oplevelse for ham. Herefter i Kriminalforsorgen. Ralf har været igennem kæmpe omvæltninger i Kriminalforsorgen. Fra nøglesvinger, over AUF-betjent og diverse omorganiseringer. Store som små. Det har dog aldrig taget humøret fra Ralf, og han er altid mødt ind i arresten med et smil på læben. Han har, ud over i Københavns Fængsler, også i en periode gjort tjeneste i den gamle Helsingør Arrest. En udstationering til Arresthuset i Tønder i 1987 blev det også til. Den 1. april 1993 kom Ralf så til Arresten i Nykøbing Falster, hvor han forrettede sin tjeneste indtil pensionen. Vi har i alle årene nydt godt af Ralfs store erfaring. Ralf er altid god for en diskussion om livets små og store ting. Det være sig arbejdsmæssigt som privat. Selvom man kunne være uenig, er det altid foregået i en god tone, og man var lige gode venner bagefter af den grund. Ralf er ung af sind, og nu kan han så bruge al sin tid på sin familie, som betyder så meget for ham. Ralf, vi ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden og håber, at du vil kigge ind i arresten i ny og næ til en sludder og en kop kaffe. På det samlede personales vegne. Peter Steen Hansen Fængselsbetjent Tillidsmand i Arresthuset i Nykøbing Falster Elsebeth Helbo Kristensen Fængselsbetjent, indrulleringen Statsfængslet i Vridsløselille Syv ud af ti af Fængselsforbundets medlemmer er forsikret i Tjenestemændenes Forsikring. Bestil et tilbud, hvis du ikke er kunde. Ring på tlf for at få oplyst, hvem der er forsikringstillidsmand i dit område eller bestil via hjemmesiden tjm-forsikring.dk. debat Debatindlæg (max 750 ord) sendes til senest den 14. i hver måned. 22 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015 Fængselsforbundet nr. 2. feb

13 25 år eller 40 år i Kriminalforsorgens tjeneste Af Søren Gregersen Bjarne Flindt havde ikke regnet med, at han ville blive i Kriminalforsorgen resten af sin karriere, da han gik ind ad porten til Statsfængslet i Vridsløselille i Det var dengang med Sovjet, Reagan og Piontek. Men i dag er han her stadig og det skyldes i høj grad de gode kollegaer, fortæller han på jubilardagen den 23. januar i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg har været glad for arbejdet og mine kollegaer. Gode kollegaer har meget at sige, understreger betjenten, som har været i Arresthuset i Slagelse i de seneste 21 år. Han peger dog på, at jobbet også kan være hårdt: Man skal have en god psyke for at være her. Bjarne Flindt var en af seksogtyve 25- og 40-årsjubilarer plus ledsagere, som var mødt op for at få overrakt gave, høre jazzmusik og nok fremfor alt at tale med kollegaerne på jubilardagen. Kriminalforsorgens direktør Johan Reimann takkede jubilarerne for deres indsats og loyalitet: Det er dage som denne, der viser, at Kriminalforsorgens er en god arbejdsplads ellers blev man her ikke så længe. Men det er også en dag, som viser, at Kriminalforsorgen har loyale medarbejdere. Det er imponerende, så loyale I har været over for opgaven. Tak for en meget stor indsats. Direktøren talte også om det gode kollegiale samarbejde i Kriminalforsorgen: Jeg har aldrig været på en arbejdsplads med en så god tone mellem medarbejderne. Efter håndtryk og overrækkelse af jubilæumsgaver var der mad og drikke i de tilstødende lokaler. Johan Reimann gjorde opmærksom på, at medarbejderne ikke behøvede at overholde Kriminalforsorgens normale alkoholforbud. Tværtimod. Kriminalforsorgens Jubilæumsband stod for musikken anført af Elith Nulle Jørgensen. Gaven bestod af et ur fremstillet i Jyderup.

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fakta om Tryg Landbrug

Fakta om Tryg Landbrug Fakta om Tryg Landbrug Fordele der skaber tryghed Tryg Landbrug er et fordelsprogram for dig, der har samlet flere af dine forsikringer hos os. Med Tryg Landbrug får du rabat på en række forsikringer og

Læs mere

Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark

Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark NAVN 1. Forbundets navn er Fængselsforbundet i Danmark FORMÅL 2. Formålet er: a. at samle ansatte i Kriminalforsorgen og andre som ønsker sig tilknyttet forbundet

Læs mere

Fængselsfunktionæren 5. Fængselsforbundet Maj 2012

Fængselsfunktionæren 5. Fængselsforbundet Maj 2012 Fængselsfunktionæren 5 Fængselsforbundet Maj 2012 Nr. 5-2012 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 De åbne fængsler er overfyldte 15 Video skal afløse fangetransporter 16 Magtesløse overfor indsmugling i åbne

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Fængselsfunktionæren 2014-15. MANGE CELLER STÅR TOMME I øjeblikket HENRIK DAM VIL HJÆLPE. DIREKTØREN LOVER EN ÅBEN LEDERPROCEs.

Fængselsfunktionæren 2014-15. MANGE CELLER STÅR TOMME I øjeblikket HENRIK DAM VIL HJÆLPE. DIREKTØREN LOVER EN ÅBEN LEDERPROCEs. nr 12/1 DEC/jan 2014-15 MANGE CELLER STÅR TOMME I øjeblikket HENRIK DAM VIL HJÆLPE VOLDSRAMTE BETJENTE DIREKTØREN LOVER EN ÅBEN LEDERPROCEs Leder indhold Har Kriminalforsorgen genopfundet jerntæppet mellem

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge. skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente

Fængselsfunktionæren. Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge. skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 7-8 juli - aug 2014 Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente Mænd er lige så udsatte i fængslerne som kvinder

Læs mere

Generalforsamling Dansk Byggeri Fyn. Torsdag den 2. oktober 2014 På Hotel Fredericia

Generalforsamling Dansk Byggeri Fyn. Torsdag den 2. oktober 2014 På Hotel Fredericia Generalforsamling Dansk Byggeri Fyn Torsdag den 2. oktober 2014 På Hotel Fredericia Invitation til den årlige generalforsamling På vegne af bestyrelsen for Dansk Byggeri Fyn og Sydjylland inviteres du

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg

Læs mere

Fængselsfunktionæren 12/1

Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsforbundet December 2011 - Januar 2012 Fængselsforbundet i Danmark ønsker alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende 2012 Nr. 12/1-2011/2012

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Fængselsfunktionæren 10

Fængselsfunktionæren 10 Fængselsfunktionæren 10 Dansk Fængselsforbund Oktober 2006 Aalborg Arrest Randers Arrest Fængselsafd. Kærshovedgård Århus Arrest ved Horserød Helsingør Arrest i Nørre Snede på vej Renbæk på vej Vejle Arrest

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Flerårsaftale for kriminalforsorgen for 2008 2011

Flerårsaftale for kriminalforsorgen for 2008 2011 Dato: 29. februar 2008 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2007-0259-0024 Dok.: TFO40174 Flerårsaftale for kriminalforsorgen for 2008 2011 Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Besparelserne blev drøftet på fire møder. Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente

Fængselsfunktionæren. Besparelserne blev drøftet på fire møder. Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 12/1 DEC 2013 jan 2014 Besparelserne blev drøftet på fire møder Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente Kriminelle trænger ind i Statsfængslet Midtjylland

Læs mere

Fængselsfunktionæren FÆNGSELSBETJENTE NI UD AF TI HAR PSYKISKE LIDELSER I VESTRE FÆNGSEL. fængselsforbundet. nr 2 feb 2014

Fængselsfunktionæren FÆNGSELSBETJENTE NI UD AF TI HAR PSYKISKE LIDELSER I VESTRE FÆNGSEL. fængselsforbundet. nr 2 feb 2014 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 2 feb 2014 VOLDEN STIGER MOD landets FÆNGSELSBETJENTE NI UD AF TI HAR PSYKISKE LIDELSER I VESTRE FÆNGSEL Hvor vil du sætte ind? Vi spørger den nye minister Leder

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010 Fængselsfunktionæren 2 Fængselsforbundet Februar 2010 Nr. 2-2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Multimedieskat rammer også fængselsbetjente 15 Sparerunde rammer lønbudgettet hårdt 26 Ringere sikkerhed

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Fængselsfunktionæren 11. Fængselsforbundet November 2011

Fængselsfunktionæren 11. Fængselsforbundet November 2011 Fængselsfunktionæren 11 Fængselsforbundet November 2011 Nr. 11-2011 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Det skal være en retspolitik, der virker 15 Den nye regering arver propfyldte fængsler 16 Rigsrevision

Læs mere

Fængselsfunktionæren TEMA OM FREMTIDENS FÆNGSELSBETJENTE FÆRRE BETJENTE FLERE CIVILE ANSATTE HVER 3. AFSONER HAR EN PSYKIATRISK DIAGNOSE

Fængselsfunktionæren TEMA OM FREMTIDENS FÆNGSELSBETJENTE FÆRRE BETJENTE FLERE CIVILE ANSATTE HVER 3. AFSONER HAR EN PSYKIATRISK DIAGNOSE Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 6 juni 2014 TEMA OM FREMTIDENS FÆNGSELSBETJENTE FÆRRE BETJENTE FLERE CIVILE ANSATTE HVER 3. AFSONER HAR EN PSYKIATRISK DIAGNOSE Leder indhold Fængselsbetjenten

Læs mere

Bakkegården Informationsmøder

Bakkegården Informationsmøder Bakkegården Informationsmøder Program Hvad er Bakkegården? De unge Personale Organisation Mål og visioner Hvordan arbejder vi? Udvidelse med to afdelinger Nye kollegaer Muligheder for nye tiltag Et skridt

Læs mere

Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE

Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 10 okt 2014 KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE BANDEMIX: HA, BLACK COBRA OG BANDIDOS I SAMME

Læs mere

Fængselsfunktionæren FÆNGSELSBETJENTE MED NÆSE FOR BANDEEXIT FLERE FANGER VÆLGER FRIVILLIG ISOLATION KRIMINALITETEN FALDER STRAFMASSEN STIGER

Fængselsfunktionæren FÆNGSELSBETJENTE MED NÆSE FOR BANDEEXIT FLERE FANGER VÆLGER FRIVILLIG ISOLATION KRIMINALITETEN FALDER STRAFMASSEN STIGER Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 5 maj 2013 FÆNGSELSBETJENTE MED NÆSE FOR BANDEEXIT FLERE FANGER VÆLGER FRIVILLIG ISOLATION KRIMINALITETEN FALDER STRAFMASSEN STIGER indhold 04 12 14 18 20 22 4

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Fakta om Nordea Tryg Plus

Fakta om Nordea Tryg Plus Fakta om Jo flere forsikringer, desto flere fordele Som Nordeakunde har du mulighed for særligt fordelagtige priser og fordele på dine private forsikringer, når du køber dem gennem Nordea. Udgangspunktet

Læs mere

Fængselsfunktionæren. vagtbemanding. Dobbelt så mange østeuropæere i fængslerne. Spareforslag: Fyr de syge. fængselsforbundet. nr 7-8 juli - aug 2012

Fængselsfunktionæren. vagtbemanding. Dobbelt så mange østeuropæere i fængslerne. Spareforslag: Fyr de syge. fængselsforbundet. nr 7-8 juli - aug 2012 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 7-8 juli - aug 2012 Ringere vagtbemanding Dobbelt så mange østeuropæere i fængslerne Spareforslag: Fyr de syge Leder indhold Sats ikke på de nemme løsninger 05

Læs mere

Fængselsfunktionæren DANSKE FÆNGSLER ER NORDENS BILLIGSTE. med psykisk syge SMAL OVERENSKOMST. fængselsforbundet. nr 3 mar 2013

Fængselsfunktionæren DANSKE FÆNGSLER ER NORDENS BILLIGSTE. med psykisk syge SMAL OVERENSKOMST. fængselsforbundet. nr 3 mar 2013 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 3 mar 2013 DANSKE FÆNGSLER ER NORDENS BILLIGSTE Stigende problemer med psykisk syge SMAL OVERENSKOMST MED LYSPUNKTER indhold 04 10 12 18 20 23 4 Forskel på disciplinærstraf

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Fakta om Tryg Landbo. Fordele der skaber tryghed. Flere muligheder med Tryg Landbo

Fakta om Tryg Landbo. Fordele der skaber tryghed. Flere muligheder med Tryg Landbo Fakta om Tryg Landbo Fordele der skaber tryghed Tryg Landbo er et fordelsprogram for dig, der har samlet flere af dine forsikringer hos os. Med Tryg Landbo får du rabat på en række forsikringer og adgang

Læs mere

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING KÆRE MEDLEM Fængselsforbundet har samarbejdet med Willis og Mølholm Forsikring om en behandlingsforsikring siden 2003, hvor Fængselsforbundet indgik den første aftale, sammen

Læs mere

Fængselsfunktionæren. DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN ARRESTHUSET I AALBORG.

Fængselsfunktionæren. DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN ARRESTHUSET I AALBORG. Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 3 MAR 2014 DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE UD AF arresthusene ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN det gode KLIMA ER TILBAGE I ARRESTHUSET I AALBORG

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Fængselsfunktionæren 7/8. Fængselsforbundet Juli-August 2011

Fængselsfunktionæren 7/8. Fængselsforbundet Juli-August 2011 Fængselsfunktionæren 7/8 Fængselsforbundet Juli-August 2011 Nr. 7/8-2011 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Et kursus hvert syvende år er ikke nok 16 Fagligheden har brug for en opgradering 17 100 millioner

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere