Fængselsfunktionæren HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 2 feb 2015 HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER

2 Leder indhold Styrk bemandingen i de små huse DER SKAL IKKE SÅ MEGET TIL AT HYLE MIG UD AF DEN OG SÅ SIDDER JEG OVRE PÅ PINDEN OG GRÆDER. FOR LUKKET DØR. JAMEN DET VAR IKKE SKIDE RART VEL. JEG VILLE HELST IKKE FORTÆLLE DET TIL NOGEN. ALTSÅ MAN SER JO EN MASSE, MEN (...) MAN ER ET MEGET ANDERLEDES MENNESKE, NÅR MAN ER I ET FÆNGSEL. DER VÅGNER JEG TIT OM NATTEN I MARERIDT OG BADET I SVED. SÅ SMADREDE VI HAM. DET ER EN ANDEN SINDSTI LSTAND MAN ER I. DET ER BARE DEN DER FORRÅELSE DER SKER I FÆNGSLET. FEM GANGE ELLER SÅDANNOGET, MENS JEG SAD l VARETÆGT (...) PRØVEDE NOGEN AT HÆNGE SIG SELV. HER ER DEN FYSISKE VOLD JO LATENT HELE TIDEN. MAN GÅR JO IKKE TIL BETJENTENE MED SÅDAN NOGET - DET GØR MAN JO IKKE. PRØV ENGANG AT FORESTILLE JER 20 PERSONER OM ET TOILET OG SEKS KOGEPLADER. DER SKAL OPSTÅ PROBLEMER. DER ER IKKE KULTUR FOR AT TALE MED ANDRE INDSATTE OM FØLELSER. JEG GÅR IND SOM MORDER. FORESTIL DIG EN DØMT MORDER, SOM DET PLUD Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Sikkerheden er ikke god nok i de små arresthuse. Det må vi sande efter fangeflugterne i Sønderjylland i julen. Først blev to betjente overfaldet i Arresthuset i Tønder, og ugen efter blev en betjent overfaldet i Arresthuset i Sønderborg. Det er bestemt ikke godt nok. I Tønder er det oven i købet anden flugt på samme år. Vi bliver nødt til at finde nogle løsninger her og nu. Vi kan ikke leve med, at der sker så alvorlige overfald og vi kan ikke vente på Kriminalforsorgens analyse af området og løsninger, som måske ligger 15 år ude i fremtiden. Sikkerheden bør styrkes med det samme, så vi minimerer risikoen for overfald på vores kollegaer. Der bør for det første være flere sikkerhedsposter i alle arresthuse. Man kan benytte sig af, at der i øjeblikket er overskudspersonale andre steder i Kriminalforsorgen. Dette personale kan med fordel flyttes over i arresthusene. For det andet bør Kriminalforsorgen være bedre til at koordinere på tværs af landet. Farlige fanger skal i sagens natur ikke sidde i små arresthuse og hvis de alligevel havner der, skal det være nemmere at få dem overført til større arresthuse som vel at mærke skal være gearet til at tage imod dem. For det tredje bør der kigges på sikkerhedsprocedurerne. Indfør en systematisk sikkerhedsvurdering af samtlige indsatte. Gennemgå udstyr og procedure. Og afsæt flere ressourcer til kompetenceudvikling af personalet. Desuden bør personalet i de små arresthuse gå med peberspray, når de kun er to på vagt. Ser vi længere frem i tiden, kan løsningen være mellemstore arresthuse som erstatning for de små. Større huse vil kunne opretholde et højere sikkerhedsniveau. Og institutionstypen er ikke større, end at der kan placeres et antal huse geografisk spredt over landet til fordel for politi, domstole, personale og indsatte. Det nære relationsarbejde som arresthusene er gode til må dog ikke gå tabt. For nok skal sikkerheden styrkes, men vi skal bevare de kvaliteter, som er særligt for vores arresthuse. 4 Hver tredje udebliver fra afsoning 6 Overbelæg på femte år i Københavns Fængsler 8 Kort nyt 10 Mette Frederiksen vil sende flere udlændinge hjem 12 Himmel og helvede i Herstedvester 16 Nu skal forberedelserne stå deres prøve på Søbysøgård 18 Fanger lades i stikken efter overfald 20 Generalforsamlinger 23 Debat Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Andreas Graae, Søren Gregersen Forsidefoto: Fængslet Kærhovedgård 2 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015 Fængselsforbundet nr. 2. feb

3 afsoning Hver tredje udebliver fra afsoning Det er nærmest helt omkostningsfrit at udeblive fra straf, hvis dommen er under 60 dage, siger tillidsrepræsentant Jens Højbjerg Petersen. Kriminalforsorgen bliver nødt til at overbooke, når de indkalder dømte til afsoning. Flere og flere udebliver nemlig fra deres straf. I 2014 mødte hver tredje dømte på fri fod ikke op til afsoning til den aftalte tid. Af Andreas Graae Punktligheden blandt fængselsdømte er ikke, hvad den har været. 34 procent af de fængselsdømte, der i 2014 er blevet indkaldt til afsoning, mødte ikke op til den aftalte tid. Det er en væsentlig stigning i forhold til tidligere. I 2013 var det 26 procent af de dømte på fri fod, der ikke mødte op. Og året før 23 procent. Fængselsforbundets formand Kim Østerbye mener, at udviklingen er problematisk: Det er uholdbart, at så mange afsonere udebliver både i forhold til retssikkerheden og planlægningen i Kriminalforsorgen, siger han. Den høje udeblivelsesprocent giver især problemer i de åbne fængsler, eftersom de modtager langt størstedelen af de indkaldte fra fri fod. I Fængslet Kærshovedgård var det for eksempel fire ud af ti, der ikke mødte op til tiden i Derfor indkalder fængslet langt flere afsonere, end der reelt er plads til. Men alligevel har man måttet lukke pladser, og det er paradoksalt ifølge tillidsmand Jens Højbjerg Petersen. Jo flere der ikke møder op, jo sværere bliver det at planlægge for fængslet, siger han. Souschef: Vi overbooker Souschef Kirsten Lærkeholm fra Ressourcestyringskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom på, at stigningen i udeblivelser giver fængslerne styringsmæssige problemer. Vi er godt klar over, at det giver nogle udfordringer for fængslerne, men jeg synes, man er god til at håndtere dem særligt de steder, hvor man er vant til mange med korte domme. Her er måden at løse det på at overbooke, det vil sige at indkalde flere, end man reelt har plads til, siger hun. Det er nærmest helt omkostningsfrit at udeblive fra straf, hvis dommen er under 60 dage. Man bliver jo ikke ramt af at få inddraget udgang eller prøveløsladelse, hvis man kun er inde og vende en måneds tid. Og sådan noget rygtes hurtigt i miljøet. Jeg kan huske, dengang vi strammede op over for undvigelser, så man fik 30 dage oveni i sin straf. Det har betydet, at undvigelser nu hører til sjældenhederne, siger han. Peter Skaarup: Der skal være respekt for straffen Retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, mener ikke, det skal være omkostningsfrit at udeblive: En fængselsstraf er ikke noget, man ustraffet skal kunne blive væk fra, bare fordi det ikke lige passer én at møde op. Der skal være respekt for straffen. Også af hensyn til personalet, som skal få kabalen til at gå op. Det er helt uholdbart, at så mange udebliver. Peter Skaarup mener derfor, at der bør være mulighed for hårdere sanktioner over for dømte, som ikke møder frem: Det vil jeg rette henvendelse til ministeren om. Måske kan der gives nogle dages ekstra straf for at udeblive, så sanktionerne rammer alle lige hårdt, og fængselsstraffen bliver taget mere alvorligt. Karina Lorentzen afviser ekstrastraf Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), ser det også som et problem, at dømte udebliver fra afsoning. Både af hensyn til eventuelle ofre, men også af hensyn til planlægningen af brugen af fængselspladser. Jeg vil opfordre til, at man får kortlagt årsagerne til udeblivelserne, så man mere målrettet kan finde ud af, hvordan man kan sætte præcist ind over for problemet, siger hun antal udeblivelser fra fremmøde Stigningen i udeblivelser kan ifølge souschefen skyldes, at de dømte bliver indkaldt til afsoning hurtigere end tidligere. Hun oplyser, at en arbejdsgruppe har set på problemet og kommet med forslag til, hvad man kan gøre ved det. På baggrund af arbejdsgruppens forslag har vi indskærpet i indkaldelsen, hvad der sker, hvis man udebliver at man bliver anholdt, mister muligheden for prøveløsladelse og udgang de første tre måneder, får stoppet sine ydelser fra kommunen og måske bliver flyttet til et lukket fængsel i stedet for et åbent, siger Kirsten Lærkeholm. Ikke desto mindre har det ikke de store konsekvenser for dømte med korte domme at udeblive. Og det er ifølge Jens Højbjerg Petersen et problem for Fængslet Kærshovedgård, som modtager mange korttidsdømte. Hun afviser dog, at skærpe straffen for at udeblive: Hvis årsagen eksempelvis er, at afsonerne er blevet mere sårbare og tunge, og at det er et rodet liv, som gør, at man ikke har styr på, hvornår afsoningen starter, er ekstrastraf måske ikke den mest nærliggende løsning. Mette Frederiksen: Det strider mod retsfølelsen Justitsminister Mette Frederiksen (S) er enig i, at de mange udeblivelser strider mod hensynet til retshåndhævelsen: Vi skal gøre, hvad vi kan for, at antallet kan nedbringes, skriver hun i et folketingssvar til Karina Lorentzen Dehnhardt. Ministeren håber, at flere afsonere møder op til tiden, efter Kriminalforsorgen er begyndt at indkalde afsonere via digital post Flere og flere dømte udebliver fra afsoning. Note: Afsonere, der er tilsagt til at møde fra fri fod. Kilde: Kriminalforsorgen. 4 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

4 overbelæg Overbelæg på femte år i Københavns Fængsler Mens arresthuse i det vestlige Danmark har lukket ned på grund af fangemangel, kører Københavns Fængsler med overbelæg for femte år i træk. Af Andreas Graae Siden 2010 har det gennemsnitlige belæg i Københavns Fængsler ligget over 100 procent. Cellerne har med andre ord også i 2014 været propfulde af fanger helt nøjagtigt var 101,8 procent af kapaciteten i gennemsnit udnyttet. Det til trods for, at belægget i resten af landet har været støt dalende i Særligt arresthusene vest for Storebælt har stået halvtomme, og man har været nødt til at lukke pladser og hele huse ned på grund af overkapacitet. Det fik Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, til på lederplads i sidste udgave af fagbladet at spørge, om man havde genopfundet jerntæppet mellem øst og vest. Den kritik tilslutter tillidsmanden på Københavns Fængsler, David Jensen, sig fuldt ud. Han undrer sig over, at man ikke fordeler arrestanterne mere jævnt på tværs af landet. Det virker underligt, at man ikke er bedre til at styre belægget, og at man ikke reagerer, når man så tydeligt kan se, der er sket en geografisk skævvridning. Hvorfor flytter man ikke noget af vores overbelæg til Vestdanmark, hvor de mangler fanger? Vi har en velfungerende transportafdeling, så de skal bare sige til, siger han. Intet mystisk At koncentrationen af varetægtsfængslede er størst i hovedstaden er der naturligvis intet mystisk ved. Men hvorfor de alle sammen skal sidde i Københavns Fængsler, begriber David Jensen ikke. Efter hans mening kunne man uden problemer flytte for eksempel udenlandske indsatte til arresthuse i andre dele af landet, da de alligevel ingen geografisk tilknytning har til København. Det her med nærhedsprincippet holder i hvert fald ikke. Vi har mange siddende med udenlandsk baggrund, som sagtens kunne flyttes til andre dele af landet, hvor belægget er lavere. Så ville man have undgået at skulle lukke pladser og tvinge personalet til at flytte tjenestested, siger han. Politiets efterforskning Når man i Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke spreder belægget mere ud, skyldes det ifølge souschef i Ressourcestyringskontoret, Kirsten Lærkeholm, blandt andet et hensyn til politiets efterforskning: At flytte varetægtsarrestanter imellem forskellige landsdele for eksempel fra København til Nordjylland kan erfaringsmæssigt være forbundet med en række ulemper, ikke mindst de efterforskningsmæssige hensyn fra politiets side, siger hun. Hvad angår de vestdanske arresthuse, siger hun: Der har i 2014 samlet set været for mange arrestpladser i forhold til den lokale efterspørgsel, og de midlertidige lukninger er sket som følge heraf. En række arrestpladser er dog i løbet af efteråret 2014 blevet genåbnet i takt med at behovet er opstået. Overbelæg giver dårlig rengøring 2014 var som sagt ikke det første år med overbelæg i Københavns Fængsler. Og fem år i streg med overbelæg får David Jensen til at frygte, at det er blevet et permanent vilkår, som personalet skal lære at leve med. Det presser os voldsomt og betyder, at det vigtigste i opgaven, det vi gerne vil det vil sige at have tid til at tale med de indsatte det når vi ikke. Dagligdagen bliver presset, både for os og de indsatte, når vi hele tiden er fyldt op, siger han. Og det går ud over arbejdsmiljøet. En helt konkret konsekvens er ifølge tillidsmanden, at der ikke er tid til ordentlig rengøring af cellerne, fordi de hele tiden er fyldt op. Når der altid sidder nogen i cellerne, kan gangmændene ikke gøre dem ordentlig rene, så det bliver helt overfladisk. Og det påvirker jo både de indsatte og os, at der er møgbeskidt. Det har fået Arbejdstilsynet til at udstede et påbud om at få gjort bedre rent i fængslet, hvilket et rengøringsudvalg i øjeblikket er ved at finde en løsning på. Gennemsnitlig belægning procent Der har været overfyldt i Københavns Fængsler siden Kilde: Kriminalforsorgen 6 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

5 kort nyt FÆRRE DOMME OG MINDRE STRAFMASSE Der er ikke udsigt til højere belæg, siger Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann: Ungdomskriminaliteten falder. Det kan betyde et varigt fald i kriminaliteten. Vi ser allerede nu, at der er færre domme og mindre strafmasse, og samtidig er varetægtsbelægget ikke steget i efteråret, som det normalt gør. NY RAPPORT OM VIDEREUDDANNELSE AF VÆRKMESTRE Værkmestrene er glade for nye uddannelsestilbud, men fængslerne er usikre på, om det er rentabelt at sende værkmestrene på uddannelse og satse på erhvervsuddannelse til de indsatte. Det viser en ny rapport fra Kriminalforsorgen. RADIKALISERING I FÆNGSLERNE Kriminalforsorgen har på to år modtaget 39 indberetninger om indsatte, der udviser en adfærd, som peger på radikalisering. Fængselsforbundet har taget emnet op med direktoratet: Situationen taget i betragtning bør vi nok diskutere, om vi kan gøre andet og mere end det, vi allerede gør. Vi kan for eksempel forsøge at spotte, hvem det er, der forsøger at radikalisere andre, og så gøre noget særligt for at forhindre det, siger Kim Østerbye. VI SKIFTER TIL BLADKOMPAGNIET Fra og med dette blad er det ikke længere Post Danmark, men Bladkompagniet, som distribuerer Fængselsfunktionæren. Fagbladet vil ikke blive distribueret sammen med reklamer, men for sig selv. Bladet udsendes torsdag morgen. Nogle få vil dog først modtage bladet søndag morgen. Endelig vil der være enkelte medlemmer i landdistrikter, som fortsat vil modtage bladet med postbuddet. Skriv til hvis der er problemer. NY OVERENSKOMST OLIEUDSLIP I STATSFÆNGSLET ØSTJYLLAND FOTOVOGNE MED FÆNGSELSBETJENTE? Overenskomstforhandlingerne var i gang, da dette blad blev sendt til tryk, og de er formentlig afsluttet, når bladet ligger i din postkasse. Vi kan derfor ikke skrive, hvad resultatet blev, men generelle lønstigninger stod øverst på den liste af krav, som Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har afleveret til finansministeren. Formanden for CFU, Flemming Vinther, sagde inden forhandlingerne: Vi vil prioritere, at de ansatte i staten får en lønudvikling, der sikrer reallønnen. Vi har vist mådehold, da krisen var på sit højeste. Nu er det tid til, at vi atter får lønstigninger, der rent faktisk kan ses på lønsedlen. En medarbejder glemte i slutningen af december at slukke for en pumpe på en nødstrømsgenerator i Statsfængslet Østjylland. Pumpen var tilkoblet en tank indeholdende dieselolie. Der blev skabt så stort et tryk i systemet, at en slange hoppede af og sendte olien ud i området omkring generatoren liter nåede at sive ud. Politiet har øget indsatsen med fotovogne. Det har skabt frygt blandt politikere for, at politistyrken bliver drænet. Fængselsforbundet har foreslået justitsminister Mette Frederiksen (S) at bruge nedslidte fængselsbetjente til opgaven i lyset af, at der mangler skånestillinger i Kriminalforsorgen. Justitsministeren er ikke afvisende over for ideen. RESOCIALISERING MED ØRKENENS SØNNER Kontraktpension Fyn kritiseres for sine aktiviteter med skiture, dykkerkurser og show med Ørkenens Sønner. Finansministeren har ikke overraskende krævet en ansvarlig økonomisk ramme for den nye overenskomstperiode. Han peger på, at lønningerne i staten er steget mere end lønningerne i den private sektor siden KNAP EN MILLION KRONER I BONUS Fængselsforbundets medlemmer fik i december udbetalt kroner i bonus fra Forbrugsforeningen Så mange kroner kostede udenlandske indsatte i 2012 den danske statskasse. Det skriver Information. Heraf udgjorde udgiften til østeuropæere knap halvdelen. REJSEFORSIKRINGEN STIGER IKKE Modsat andre forsikringsselskaber har Tjenestemændenes Rejseforsikring valgt at fastholde prisen på deres rejseforsikring. Forsikringen er ellers blevet udvidet, efter at det gule sundhedskort ikke længere kan bruges til lægebehandling i Europa. 8 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015 Fængselsforbundet nr. 2. feb

6 ny minister Mette Frederiksen vil sende udlændingene hjem og bruge pengene på dem, som bliver tilbage Selvom Mette Frederiksen måske kun er justitsminister i kort tid, har hun store ambitioner for Kriminalforsorgen. Tilbagefaldsprocenten skal ned. Det mål kræver en mere fokuseret indsats. Derfor skal flere udlændinge sendes hjem, så der bliver frigjort ressourcer til de tilbageværende fanger. Af Søren Gregersen For Mette Frederiksen handler det ikke længere om at få danskerne i arbejde, men om at sikre, at de overholder loven. I oktober skiftede hun fra posten som beskæftigelsesminister til justitsminister. Og når man spørger hende om, hvor hun vil sætte ind som politisk chef for Kriminalforsorgen, er det også færre forbrydelser, som står øverst på listen: Det overordnede mål må være at skaffe færre ofre for kriminalitet. Hvis det mål skal indfries, skal der være færre kriminelle. Det kræver, at vi får bragt tilbagefaldsprocenten ned, siger hun. Den nye minister er dermed på linje med den seneste flerårsaftale, som bærer titlen: Færre gengangere i fængslerne. Men mange medarbejdere i Kriminalforsorgen oplever, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer til at fokusere på klienterne. Hvad siger du til det? Jeg tror, det er vigtigt, at vi bruger ressourcerne bedst muligt. Jeg vil blandt andet forsøge at frigøre flere ressourcer ved at sende flere udlændinge hjem, siger ministeren. Hun siger ikke, hvad hun konkret vil gøre for at få flere udlændinge hjem, men at det er en problemstilling, som hun arbejder med på EU-plan. Samtidig vil hun sikre, at der sættes ind de rigtige steder, når pengene prioriteres: Det er vigtigt at kigge på, hvad det er, som virker i resocialiseringsindsatsen. Vi ved, at der skal arbejdes med de indsattes kompetencer og adgang til arbejdsmarkedet, men jeg tror, at vi har undervurderet, at mange indsatte har grundlæggende sociale problemer. De lider af identitetsproblemer og er en del af et dårligt netværk. Det er svært at bryde med det kriminelle miljø, men det er det, vi skal forsøge. Mette Frederiksen kritiserer i den forbindelse kommunerne for ikke at leve op til deres opgave, når de kriminelle løslades fra fængslerne. Ideelt set bør løsladelsesprocessen allerede gå i gang, når den indsatte begynder at afsone, mener hun. Der er for mange, hvor processen først går i gang, når man går ud af døren fra fængslet. Den opgave skal kommunerne være bedre til at løse. Bedre krisehåndtering Som tidligere beskæftigelsesminister har Mette Frederiksen stor erfaring på arbejdsmiljøområdet. Hun lover da også at forsøge at gøre noget ved de massive arbejdsmiljøudfordringer, som præger fængslerne med nedslidning, førtidspensioneringer med videre. Hun vil mindske problemerne ved at styrke håndteringen af krisesituationer og ved at bruge forebyggelsespakker. Samtidig fremhæver hun sit eget lovforslag fra Beskæftigelsesministeriet omkring vold mod ansatte i fritiden. Forslaget som netop er vedtaget af Folketinget skal skærpe arbejdsmiljølovgivningen, så den også gælder vold uden for arbejdstiden. Som beskæftigelsesminister har jeg arbejdet for at udvide arbejdsgivernes ansvar i forhold til vold mod ansatte i fritiden. Det vil jeg arbejde videre med som justitsminister. Jeg mener ikke, at arbejdsgiverens ansvar stopper, når medarbejderen går ud af porten. For den enkelte er det ligegyldigt, om de bliver overfaldet i arbejdstiden eller i fritiden. I virkeligheden er det nok værre, når overfaldet sker i fritiden, siger Mette Frederiksen. Laissez faire-holdning Hun har også kommentarer til nogle af de aktuelle emner, som præger Kriminalforsorgen. Omkring dømte, som udebliver fra afsoning, er hun klar i mælet: Det kan der ikke være to holdninger til. Jeg er bekymret for den laissez faire-holdning. Man skal passe på med ikke at gøre grin med samfundet. Om problemerne med sikkerhed i arresthusene efter to voldsomme fangeflugter i julen, siger ministeren: Vi har nogle små arresthuse, som er gamle, og har sikkerhedsudfordringer. Vi må løbende vurdere, hvad der skal til for at sikre, at sikkerheden er i orden. Men hensyn til Fængselsforbundets forslag om at lade nedslidte fængselsbetjente betjene politiets fotovogne, siger Mette Frederiksen: Der er sket en udvikling i retning af, at andre medarbejdere overtager opgaver fra politibetjente, men det er en myndighedsopgave at vurdere, hvem der skal varetage opgaven. Ministeren er også opmærksom på de potentielle problemer med ekstremisme i fængsler. Et emne som har været i vælten, efter det er kommet frem, at terroristerne fra Frankrig lærte hinanden at kende, mens de sad i fængsel: Det er vigtigt, at vi dæmmer op for radikalisering i fængslerne, siger hun. Vi ved, at der skal arbejdes med de indsattes kompetencer og adgang til arbejdsmarkedet, men jeg tror, at vi har undervurderet, at mange indsatte har grundlæggende sociale problemer. SEKS JUSTITSMINISTRE PÅ SEKS ÅR Mette Frederiksen (S): Karen Hækkerup (S): Morten Bødskov (S): Lars Barfoed (K): Brian Mikkelsen (K): Lene Espersen (K): Politisk kontinuitet Til sidst spørger fagbladet til svingdørsproblemstillingen i Justitsministeriet med seks forskellige ministre siden Er det ikke vanskeligt at sikre politisk kontinuitet, når der er så stor udskiftning på ministerposten? Nu er det statsministeren, som beslutter, hvem der skal beklæde posten. Men det er vigtigt, at vi har en forligskreds på dette område, som er med til at sikre den politiske kontinuitet. BLÅ BOG Mette Frederiksen (S) er født i Aalborg i 1977 og har en bachelor i administration og samfundsfag samt en mastergrad i Afrikastudier. Hun har været medlem af Folketinget siden 2001 og var beskæftigelsesminister fra 2011 til Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

7 foranstaltningsdømte H-Immel og helvede i Herstedvester Anstalten ved Herstedvester har et ry, som det sted hvor de værste og mest afstumpede indsatte strander. Men hvordan er det som fængselsbetjent at arbejde med svært psykisk syge indsatte og sexforbrydere? Det spurgte fagbladet tre betjente om på observationsafdelingen H-I. Af Andreas Graae Afdeling H-I, Anstalten ved Herstedvester, en regnvåd novembermorgen. Da fagbladet ankommer, har fængselsbetjentene på afdelingen lige haft et møde med en sur indsat, der ikke ville tage sin medicin. Den gjorde ham både sulten og tyk, mente han. Betjentene opgiver kampen og meddeler ham, at de i så fald må få fat i en læge. En af dem prøver dog en sidste gang med et venligt klap på skulderen: Hey, det er altså ikke for sjov, du får det, vel? Fangen falder ned og sluger modstræbende sine piller. Det er ifølge fængselsbetjent Louise Andersen en helt klassisk morgen på Afdeling H-I. Det er her de allersvageste fanger sidder. Dem med de sværeste psykiske eller adfærdsmæssige problemer, dem som ikke kan fungere noget andet sted i anstalten, men nogle af landets farligste indsatte, som venter på at blive overført til sikrede psykiatriske institutioner. Mange af dem har måske et ry som klamme, pædofile, sexmonstre. Men for os handler det ikke om at sætte dem i bås. Vores opgave er at se dem som mennesker. Mange af dem er ragende paranoide og konspirerer om alt og alle. Dem skal man passe på med at joke med. De forstår ikke ironi og humor. Andre kan vi godt lave sjov med, siger hun. Afdelingen består af to gange adskilt af en opholdsstue. Til den ene side er isolationsafdelingens syv celler: fire observationsceller, to isolationsceller og en sikringscelle, hvor de farligste eller mest ustabile fanger placeres. På gangen til den anden side hersker der fred og ro i alle syv celler, der fungerer som en sluse videre ud i anstalten. Når de kommer ud fra isolationsgangen over på den anden gang, er det lidt som at komme fra helvede til himmelen. Det er et springbræt videre ud til de øvrige indsatte på anstalten, siger fængselsbetjent Lars Værum Alsø, da vi sætter os om bordet i kaffestuen. Tre betjente på Afdeling H-I på Anstalten ved Herstedvester. Fra venstre: Lars Værum Alsø, Louise Andersen og Kenneth Larsen.

8 foranstaltningsdømte H for Himmel og I for Inferno måske? Der virker nu ikke spor helvedesagtigt på afdelingen denne dag. Der er tværtimod en ganske afslappet og hyggelig atmosfære mellem betjentene og de indsatte. Det er sådan kulturen er her på H-I. Det er sindssygt vigtigt, at vi har tid til de indsatte, og lærer dem at kende ved at spille kort eller bordfodbold med dem. Hvis de trænger til et pusterum og har brug for at finde sig selv, kan de få ly fra resten af anstaltens indsatte, siger Lars Værum Alsø. Vi skal se dem som mennesker, ikke monstre Nu nærmer vi os det centrale for interviewet. For hvordan er det som fængselsbetjent at arbejde med mennesker, som har gjort de mest forfærdelige ting, som kan være psykopatiske og komplet utilregnelige? Den sidst ankomne fængselsbetjent, Kenneth Larsen, tager ordet: Man skal kunne abstrahere fra, hvad de har lavet. Det skal man generelt kunne som fængselsbetjent, men her er det særligt vigtigt. Jeg er ligeglad med, hvad de har lavet. De har fået en straf, og det skal bare fungere. Har forbrydelsens art slet ingen konsekvenser for den behandling, de får af jer? Lars Værum Alsø tænker sig om et øjeblik og siger så: Som udgangspunkt nej, de skal selvfølgelig have det, de har krav på, ligesom alle andre indsatte. Men hvis de for eksempel prøver at få medfølelse eller retfærdiggørelse, så står jeg af. Det gider jeg ikke høre på. Louise Andersen supplerer: Mange af dem har måske et ry som klamme, pædofile, sexmonstre. Men for os handler det ikke om at sætte dem i bås. Vores opgave er at se dem som mennesker, ikke monstre. Vi skal naturligvis ikke forskelsbehandle folk efter, hvad de har gjort. Men det er da klart, at det kan poppe op. Så må man være professionel og skubbe det til side. Fordobling af foranstaltninger på 10 år Der tales ofte om, at der er kommet flere psykisk syge i de danske fængsler. Det kunne en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor i foråret 2014 bekræfte. Hun husker engang, hun havde en ekstravagt på en anden afdeling, hvor der var en indsat, som havde behov for at fortælle i detaljer, hvad han var dømt for: Det var stærke sager. Og da tænkte jeg da godt nok på vejen hjem på cyklen, om jeg nu også virkelig havde psyke til det her job. De tre fængselsbetjente er enige om, at det betyder noget, om de indsatte angrer eller ej. Om de gerne vil have hjælp til at dæmpe deres sygdom: For vi har jo også psykopater, der nærmest praler med det, de har gjort. For dem er det mere en provokation, siger Lars Welum Alsø. Herude vil folk bare gerne afsone i fred Hvordan beskytter I de svageste fanger, de sexdømte, dem som man hører om får tæsk i fængslerne? Det mener jeg faktisk er en myte, siger Lars Værum Alsø og tilføjer: i hvert fald her på stedet. Her spørger man ikke til, hvad andre har lavet. De er jo alle sammen i samme båd. Så jeg føler faktisk ikke, at vi behøver beskytte dem. Der sker meget sjældent overfald mellem indsatte og når det sker, har det næsten aldrig noget med deres kriminalitet at gøre. Herude vil folk bare gerne afsone i fred. At der sjældent sker overfald mellem indsatte kan skyldes, at anstalten er forskånet for rockere og bander, mener han: Sad der nogle af dem, ville mange af de indsatte være en truet dyreart. Men det betyder ikke, at de ikke har deres egne hierarkier. De kender hinanden gennem så mange år, spiller fodbold sammen og så videre. Lidt som en familie, hvor alle kender hinanden. Netop de meget lange domme ofte tidsubegrænsede foranstaltningsdomme kan ifølge de tre kollegaer være en fordel i forhold til at lære de indsatte bedre at kende. Særligt på afdeling H-I, hvor relationsarbejdet er helt centralt for at nå ind til de svageste indsatte. Vi har mulighed for at nå ind til dem, fordi vi går op og ned af dem hele tiden. Men det er så sindssygt vigtigt, at vi så også er der, når de lige pludselig åbner op ellers lukker de måske i for altid. De render hovedet mod en mur så mange steder, så vi skal være klar, hvis de har brug for en snak, siger Kenneth Larsen Kvalitetstid på retur Det bekymrer derfor betjentene, at denne kvalitetstid er ved at forsvinde. Personalet på afdelingen er senest skåret ned fra fire til tre mand, og det har haft store konsekvenser, mener de. foranstaltningsdomme Her fremgik det, at der på 10 år er sket mere end en fordobling i antallet af domme til foranstaltning. Det vil sige domme til personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af psykisk sygdom eller mental retardering. I 2001 var der således 362 domme til foranstaltning. I 2011 var tallet steget til 917. Mange af disse foranstaltningsdømte afsoner på Anstalten i Herstedvester. De svageste af dem sidder under observation på Afdeling H-I, indtil de kan fungere med andre indsatte. Samtalerne går i huj og hast, og der er ikke længere overlap mellem vores vagter så vi har ikke længere lige så god fingerspidsfornemmelse af, hvad der sker på afdelingen, når vi møder ind. Det er trist, at det er kommet dertil, siger Kenneth Larsen. For Louise Andersen er det lige så meget et sikkerhedsspørgsmål, at der er god tid til at tale med den enkelte og til at blive ordentligt briefet af kollegaerne ved vagtskifte: Man skal huske, at vi har at gøre med indsatte i nogle enormt farlige hylstre. Kender vi dem ikke, gambler vi med vores egen sikkerhed, siger hun Antallet af forvaringsdomme er fordoblet på 10 år. Kilde: Udviklingen i domme til foranstaltning, Justitsministeriets Forskningskontor, april Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

9 søbysøgård Nu skal forberedelserne stå deres prøve på Søbysøgård Personalet har arbejdet intenst på at få styr på regler og rutiner og skabe et fællesskab omkring det nye lukkede fængsel. Alt er ikke på plads endnu i det nye fængsel. Af Søren Gregersen Hvis man tror, at den nye lukkede afdeling på Søbysøgård blot er en lille tilføjelse til den gamle herregård, bliver man hurtigt klogere, når man ankommer til fængslet midt på Fyn. Byggeriet fylder nemlig så meget, at det er misvisende at bruge ordet afdeling om projektet der er snarere tale om et helt nyt fængsel. Det godt kvadratmeter store hus omfatter blandt andet 42 afsoningspladser, straffeafsnit, besøgsafsnit og et aktivitetshus med værksteder og undervisning. Det hele er omkranset af et perimeterhegn. Så de indsatte vil godt kunne se Søbysøgårds malkekvæg på græs, men de vil ikke få noget at gøre med hverken kvæg eller de øvrige indsatte i statsfængslet. For de 35 medarbejdere er det også mere end blot en ny afdeling. De er kommet hertil for at være med til skabe en ny arbejdsplads, fortæller afdelingsleder Annette Lysgaard: Personalet rykkede ind 1. november og så gik vi i gang med at finde ud af, hvilke rutiner vi ville køre efter. Hun kom selv fra en stilling som ledende overvagtmester fra Arresthuset i Odense. På samme måde kommer de øvrige medarbejdere fra forskellige institutioner rundt om i landet. Derfor har der været brug for at beslutte nogle fælles guidelines, så personalet ikke bare fortsatte med samme rutiner som tidligere. Tiden uden indsatte er blevet brugt til en række arbejdsgrupper, som har arbejdet med sikkerhed, sagsbehandling, fritid, beskæftigelse og arbejdsmiljø, herunder opholdsmiljø for de indsatte. Det handler for eksempel om, hvordan vi forholder os til de indsatte og hvilke værdier, der skal gælde. Vi vil gerne skabe gode relationer, så det bliver et hus med sikre og ordentlige rammer for både ansatte og indsatte, siger Annette Lysgaard. Det har nok også været arkitekt Thomas Knudsens tanke bag byggeriet, som er opført i organiske farve og med et udstyr så nyt, at det nærmest lugter af ny bil. Og når muddermarkerne udenfor til foråret forvandles til græs, bliver der en god udsigt fra de store vinduer, som vil være sund for sjælen for de indespærrede. Pionerånd Alt er dog ikke på plads endnu. Der er foreløbig kun rykket indsatte ind i det ene af fængslets tre afsnit. I resten af fængslet blev der både flyttet rundt på møbler og skruet i vægge, da fagbladet er på besøg. Annette Lysgaard roser personalet for at gå til den nye opgave med stor ildhu: Det er fedt at opleve så meget engagement og pionerånd også selvom der er lidt kaos, siger hun. Fængselsbetjent Bjarne Hansen synes, det er udfordrende at være med til bygge noget nyt op. Han har tidligere arbejdet i Statsfængslet i Nyborg og de seneste fem år på Søbysøgård: Det er spændende at få lov til at sætte sit præg på sin egen hverdag, siger han. Samme budskab lyder fra fængselsbetjent Birte Nyvang: Det er en chance at være med til at præge den nye afdeling. Vi er alle supermotiverede, fordi det er noget, vi selv har ønsket at være med til, siger hun. Også de indsatte har kun lovord til overs for det nye fængsel: Det er fine forhold, lyder det fra to indsatte foran fladskærmen i fællesrummet. Behandlingsmuligheder Fængslet vil kunne tilbyde både misbrugs- og kognitiv behandling. Der bliver en store uddannelsesafdeling, og i metalværkstedet vil de indsatte kunne gennemføre en EUD-uddannelse. Har de indsatte børn, vil der være mulighed for overnatning for hele familien i en besøgslejlighed med udendørsareal. Og der vil også blive en lang række hobbyfaciliteter. På sikkerhedsområdet er fængslet indrettet med henblik på at begrænse alenearbejde. Centralvagten er nemlig placeret som knudepunkt mellem de tre beboelsesafsnit. De ansatte kan altså observere alle tre gange på samme tid. Sikkerheden styrkes også ved, at fængslet er pengeløst. De indsatte handler i SuperBrugsen i Ringe via nettet og de skal i øvrigt identificere sig med deres fingeraftryk. Prøven skal stå Der er kun gået lidt over et år, siden enterprisen på byggeriet til 70 millioner kroner blev underskrevet. Nu mangler der efterhånden kun en ting: Indsatte i alle afsnit. De rykker gradvist ind i løbet af foråret. Til den tid skal prøven stå for alle de forberedelser, vi har lavet, siger Annette Lysgaard. Aktivitetshuset rummer værksted, undervisningslokaler og et multireligiøst bederum. 16 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

10 vold mellem indsatte Fanger lades i stikken efter overfald Mens fængselsbetjente som hovedregel får tilbudt hjælp, hvis de oplever voldelige og kritiske hændelser, må de indsatte klare sig selv. Ny undersøgelse retter nu skarp kritik af systemet. Af Andreas Graae Volden mellem indsatte er blevet mere udbredt de senere år. Men hvor fængselsbetjente som udgangspunkt får tilbudt defusing, debriefing eller psykologhjælp efter voldsomme hændelser, må de voldsramte indsatte klare sig selv. Det får nu hård kritik i en ny undersøgelse, der efterlyser konkrete tiltag til at hjælpe indsatte, som har været udsat for såkaldte kritiske hændelser. Forfatterne til undersøgelsen er to kriminologer henholdsvis uddannelseskonsulent Louise Aagaard Larsen fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og socialrådgiver Lærke Lund fra KiF København. De konkluderer blandt andet i rapporten Stilhed efter Storm, at der bør udvikles mere koordinerede og organiserede tiltag, der formidles tydeligt til frontpersonalet. Små tilfældige indsatser er ikke tilstrækkelige. De indsattes begrænsede adgang til psykologhjælp er især paradoksal, eftersom en stor del af dem ifølge flere undersøgelser allerede i udgangspunktet har psykiske lidelser og er stærkt medicineret, mener Louise Aagaard Larsen. Men det er desværre symptomatisk for den måde, vi taler om de indsatte på. Mange af fængselsbetjentene, vi har talt med, bruger for eksempel formuleringer som, at de indsatte bliver fikset, lappet sammen, repareret og så videre, når de køres til sygehuset efter voldsomme overfald. Det er som om, man har glemt, at de er følelsesvæsener ligesom alle os andre, siger hun. Det er dog langt fra ment som en kritik af fængselsbetjentenes arbejde, understreger hun: Jeg har den dybeste respekt for det arbejde, som fængselsbetjentene udfører hver dag, ikke mindst den tillid og de relationer, de forsøger at opbygge til de indsatte. Men betjente er jo ikke psykologer. Ofte bliver de indsatte desuden flyttet til andre afdelinger efter overfald, hvor de ikke kender betjentene og derfor ikke kan få gavn af en eventuel god relation. Problemet ligger ifølge hende i, at muligheden for hjælp ikke findes i systemet. Så selvom en betjent kan se, at en indsat har brug for hjælp oven på et overfald, er der ikke meget at gøre.: Det er et brist i systemet, at man ikke ved, hvor man skal gå hen. Flere af de betjente, vi har talt med, siger: Det har ikke en hylde. Der er ingen retningslinjer for det, siger hun. Opgør med John Wayne-syndromet Louise Aagaard Larsen sammenligner situationen med dengang, Kriminalforsorgen begyndte at indføre debriefing og defusing for fængselsbetjente: Dengang mente betjentene heller ikke, de havde brug for det. De havde købt en fortælling om, at de kunne klare det, at det var en del af jobbet, at de havde en anden psyke end alle andre mennesker. Det er lidt det samme med de indsatte. De lider også af det her John Wayne-syndrom, hvor hverken de selv eller andre mener, de behøver have hjælp. Der hersker desuden vidt forskellige holdninger til, hvad der er en kritisk hændelse. Undersøgelsen viser for eksempel, at de fleste indsatte ret overraskende betragter selve fængslingen, frihedsberøvelsen, som mere kritisk end selv grove overfald. En indsat siger for eksempel i undersøgelsen: Det er ikke de egentlige hændelser, der trykker. Jeg tror mere, det er det der konstante det konstante tryk af at være i fængsel. For mange af de indsatte i undersøgelsen er volden altså en naturlig del af at være i fængsel. De har vænnet sig til den. Sådan er der formentlig også forskel fra fængsel til fængsel på, hvilken hjælp man får, og hvad der bliver anset som kritiske hændelser, mener Louise Aagaard Larsen. Hvad en garvet betjent på for eksempel Vestre Fængsel måske betragter som en helt almindelig konflikt, som ikke kræver stor ståhej, vil en elev, der lige har haft sin første magtanvendelse, nok betragte som mere kritisk. Psykologteam totalt ukendt En overraskende oplysning i undersøgelsen er, at der rent faktisk eksisterer en ordning i Kriminalforsorgen med det formål at tilbyde psykologhjælp til indsatte, som har været udsat for voldsomme livs- eller helbredstruende hændelser. Problemet er bare, at ingen kender til ordningen. Og at ingen inklusive de psykologer, der siden 1998 har fået løntillæg for at stå til rådighed for ordningen har gjort noget forsøg på at udbrede kendskabet. En af de psykologer fra Anstalten ved Herstedvester, som er del af psykologteamet, siger i undersøgelsen: Vi gør ikke noget sådan specielt for at gøre opmærksom på det. Og vi har da også spekuleret på, hvad der ville ske, hvis der kom henvendelser fra institutioner i provinsen. Den manglende udbredelse af ordningen er ifølge Louise Aagaard Larsen problematisk: Ikke én eneste af de betjente vi har talt med, kender til ordningen, selvom den har eksisteret i 16 år. Sjælden defusing til indsatte efter selvmord Det er kun ved helt ekstraordinært voldsomme episoder, at forfatterne har stødt på beretninger om, at indsatte har fået hjælp. Som for eksempel en episode i et arresthus, hvor en indsat har skåret halsen over på sig selv. En betjent fortæller i undersøgelsen, at der blev ringet til Falck, som kom med en psykolog. Den form for umiddelbar hjælp tog de indsatte ifølge arrestbetjenten godt imod, om end selve situationen var uvant for dem: Jeg tror egentlig, de var glade for det, fortæller betjenten. Indsatte går til frisøren og præsten Den mangelfulde psykologhjælp til indsatte afspejler sig også i Kriminalforsorgens brugerundersøgelse fra sidste år. Her fremgår det, at 21 procent af de indsatte er tilfredse med psykologen, mens 18 procent er utilfredse. Det interessante er imidlertid den meget store gruppe, hele 62 procent, som svarer ved ikke på spørgsmålet. Det ser Louise Aagaard Larsen som endnu et udtryk for mangel på psykologhjælp til de indsatte. Mange af de indsatte vi har talt med, fortæller faktisk, at det er udefrakommende personer som for eksempel frisøren eller præsten, som de føler sig tryggest ved. Det har nok noget at gøre med, at disse personer har en klar og entydig rolle, siger hun. DER SKAL IKKE SÅ MEGET TIL AT HYLE MIG UD AF DEN OG SÅ SIDDER JEG OVRE PÅ PINDEN OG GRÆDER. FOR LUKKET DØR. JAMEN DET VAR IKKE SKIDE RART VEL. JEG VILLE HELST IKKE FORTÆLLE DET TIL NOGEN. ALTSÅ MAN SER JO EN MASSE, MEN (...) MAN ER ET MEGET ANDERLEDES MENNESKE, NÅR MAN ER I ET FÆNGSEL. DER VÅGNER JEG TIT OM NATTEN I MARERIDT OG BADET I SVED. SÅ SMADREDE VI HAM. DET ER EN ANDEN SINDSTILSTAND MAN ER I. DET ER BARE DEN DER FORRÅELSE DER SKER I FÆNGSLET. FEM GANGE ELLER SÅDAN NOGET, MENS JEG SAD l VARETÆGT (...) PRØVEDE NOGEN AT HÆNGE SIG SELV. HER ER DEN FYSISKE VOLD JO LATENT HELE TIDEN. MAN GÅR JO IKKE TIL BETJENTENE MED SÅDAN NOGET - DET GØR MAN JO IKKE. PRØV ENGANG AT FORESTILLE JER 20 PERSONER OM ET TOILET OG SEKS KO- GEPLADER. DER SKAL OPSTÅ PROBLEMER. DER ER IKKE KULTUR FOR AT TALE MED ANDRE INDSATTE OM FØLELSER. JEG GÅR IND SOM MORDER. FORESTIL DIG EN DØMT MORDER, SOM DET PLUDSELIGT GÅR OP FOR HAR TAGET ET AN- DET LIV. JEG KAN LOVE DIG FOR, AT LANGT HOVEDPARTEN AF INDSATTE HAR FØLELSER OG BEHOV FOR SAMTALE. NU ER DER IKKE NOGET, DER ER HELLIGT MERE. l SIDSTE UGE, VAR DER EN, DER VAR BLEVET SLÅET NED MED NOGLE BILLARDKUGLER OG DER LÅ DE OVEN PÅ HAM OG TÆVEDE LØS PÅ HAM. DE TROEDE, AT HANS HJERNE VAR PÅ VEJ UD. DET VAR FAKTISK UBEHAGELIGT. DER VAR MEGET BLOD. VI HAVDE FAKTISK EN DER DØDE HERINDE FOR NYLIGT. OG DET VAR SÅDAN LIDT SKRÆMMENDE. HER HERSKER UTRYGHED - ALT ER EN KRUDTTØNDE. DU SKAL HUSKE PÅ, AT MORDEREN ER EN INTEGRERET DEL AF DENNE SUBKULTUR. VI HAVDE FOR NOGEN TID SIDEN EN, DER FIK STUKKET ET ØJE UD. NOGLE GANGE SKAL MAN VIRKELIG GÅ OG KIGGE SIG HEN OVER SKULDEREN. DET VAR PSYKISK TERROR, SOM VILLE NOGET. DET ER JO MEGET NEMT AT VÆRE PSYKISK OVERLEGEN SOM FÆNGSELSBETJENT, NÅR DU STÅR MED EN FANGE. FOLK DER SIDDER I FÆNGSEL GÅR l MEGET SMÅ SKO. ALTSÅ DU HAR JO VIRKELIG MAGT. MEN DERINDE LEVER DU PÅ ANDRES FOLKS NÅDE. DET ER SÅDAN ET BUR, HVOR DU GÅR SOM ET DYR OG DER KUNNE FOLK JO SLÅ HINANDEN HALVT FORDÆRVET FØR BETJENTENE OVERHOVEDET... FOLK KUNNE BLIVE MALTRAKTERET UD OVER ALLE GRÆNSER, FORDI BETJENTENE TÆNKER PÅ DERES EGEN SIKKERHED FØRST. NÅR MAN AFSONER, SÅ ER MAN ALENE. Uddrag fra interview med indsat i rapporten Stilhed efter Storm. 18 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015

11 generalforsamlinger LOKALAFDELING ARRESTHUSENE SYD-, SØNDERJYLLAND OG FYN AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING TORSDAG Den 26. MARTS 2015 KL I Citybowling på Rugårdsvej 46, 5000 Odense C Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er afdelingen værter med spisning og bowling. På bestyrelsens vegne Allan Kjær, formand LOKALAFDELING ARRESTHUSENE MIDT- OG NORDJYLLAND Afholder generalforsamling TIRSDAG DEN 17. MARTS 2015 KL På Rindsholm Kro, Gl. Århusvej 323, 8800 Viborg Indskrivning: kl Efter generalforsamlingen bliver der serveret flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål. LOKALAFDELINGEN PÅ KÆRSHOVEDGÅRD AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 4. MARTS 2015 KL På Bowl n Fun, Brokbjergvej 12, 8600 i Silkeborg Mødet starter med valgmøde for valg af tillidsrepræsentant. Forslag som ønskes behandlet, indsendes til formanden/bestyrelsen senest 15. februar Jens Højbjerg Petersen Afdelingsformand LOKALAFDELING NYBORG AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING, HERUNDER TR/SUPpleantVALG FREDAG DEN 6. MARTS 2015 KL I personalehuset Fra bestyrelsens side håber vi, at så mange som muligt møder op og giver deres mening til kende. Indflydelse koster en indsats! LOKALAFDELING I ELLEBÆK AFHOLDER GENERALFORSAMLING ONSDAG Den 18. MARTS 2015 KL I bygning 64 Dagsorden jvf. vedtægterne. Der vil være spisning efter generalforsamlingen. På vegne af lokalafdelingen, Gert Jensen, formand FÆNGSELSFUNKTIONÆRERNES ORGANISATION LOKALAFDELING AF I KØBENHAVNS FÆNGSLER AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 26. MARTS 2015 KL Lokalitet bliver meddelt snarest Dagsorden, regnskab samt kort status over resultater og forslag til mål for kommende periode udsendes 12. marts Der er spisning fra kl tilmelding hertil skal være bestyrelsen i hænde senest den 12. marts Bestyrelsen LOKALAFDELING SØNDER OMME AFHOLDER GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 18. MARTS 2015 KL I Huset, Holdgårdsvej 91 Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. VALG TIL TILLIDSMAND OG SUPPLEANT Valg til tillidsmand og suppleant foregår onsdag den 18. marts 2015 kl i Huset, Holdgårdsvej 91. Forslag til kandidater kan sendes til tillidsmand Peter Kempf Pedersen (205pkp) eller fremføres på valgdagen. Alle medarbejdere under Fængselsforbundets forhandlingsområde (uniformerede ledere, opsynspersonale og værkmesterområdet) er velkomne. Peter Kempf Pedersen, tillidsmand FÆNGSELSFORBUnDET LOKALAFDELINGER I NØRRE SNEDE AFHOLDER GENERALFORSAMLINGER ONSDAG DEN 4. MARTS 2015 KL I Bowl and Fun i Silkeborg På bestyrelsens vegne Robert Filtenborg Demény Afdelingsformand/Fællestillidsrepræsentant LOKALAFDELING HERSTEDVESTER Afholder ordinær generalforsamling samt valg af TR FREDAG DEN 27. MARTS 2015 KL I personalehuset på Larsens Plads Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 13. marts På bestyrelsens vegne John Rasmussen, TR/Formand På foreningens vegne Mette Nielsen Tillidsrepræsentant, LOKALAFDELING VRIDSLØSELILLE AFHOLDER SIN 108. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL I personalehuset På foreningens vegne Jesper Dalbye, afdelingsformand LEDERFORENINGEN FISKERIDIREKTORATETS TJENESTEMANDSFORENING AFHOLDER REPRÆSENTANTSKABSMØDE TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL I Randersafdelingens lokaler Kresten Damsgaard, formand LOKALAFDELING PÅ SØBYSØGAARD AFHOLDER GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 17. MARTS 2015 KL I lejligheden, Søvej 23 Nørre Snede og Kærshovedgård afholder generalforsamlingerne hver for sig. Derefter er der fælles spisning. Søren Wiborg Afdelingsformand LOKALAFDELING I RINGE AFHOLDER GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL Generalforsamlingen afholdes på fængslet og indledes med spisning kl Dagsorden ifølge vedtægter. På lokalafdelingens vegne Steen Østerberg, afdelingsformand LOKALAFDELING ØSTJYLLAND AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING MANDAG DEN 16. MARTS 2015 KL I personalehuset Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen sendes til formanden senest 1. marts AFHOLDER GENERALFORSAMLING MANDAG DEN 16. MARTS 2015 KL I Personalehuset ved Statsfængslet i Nyborg, Vindingevej 36, 5800 Nyborg Yderligere information fremsendes sammen med beretning og indkaldelse. Tilmelding senest 1. marts 2015 til formanden på mail: Michael Sørensen, formand LOKALAFDELING PÅ KRAGSKOVHEDE AFHOLDER GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 11. MARTS 2015 kl. 19 Tillidsmandsvalg fra kl LOKALAFDELING I MØGELKÆR AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 12. MARTS 2015 KL På Bjerre Kro Der afvikles tillidsrepræsentantvalg forud for generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Carsten Aagaard, formand Flemming Solberg, afdelingsformand Lars Præstholm, formand På afdelingens vegne Brian Hedensted, afdelingsformand.

12 forsikring indlæg Fire tilbud fra forsikringsselskabet Tjenestemændenes Forsikring har nye tilbud til kunder med indbo- eller familieforsikring. Plus Fordele er fire nye ydelser, som Tjenestemændenes Forsikring tilbyder som et tillægsprodukt til den nuværende police. To af dem kan du benytte frit, de to andre kan du få til fordelagtige priser. Hjælp hvis din identitet bliver misbrugt Identitetstyveri bliver mere og mere almindeligt. Har tyven først skaffet sig adgang til dine personlige oplysninger, kan de bruges til at åbne dine bankkonti, købe ting eller søge om kreditlån i dit navn. Hvis du har mistanke om, at din identitet bliver misbrugt, kan du frit benytte Tryg ID. Vi hjælper dig med at undersøge mistanken og viser det sig, at der finder misbrug sted, hjælper vi med at få det stoppet. En varm linje, når livet er svært Livet kører ikke altid på skinner. Tryg i Livet er en hotline, hvor du uden beregning kan få hjælp til at komme tilbage på sporet. En god samtale med for eksempel en sygeplejerske, psykolog eller socialrådgiver kan hjælpe til at tage en krise i opløbet, og har du behov for yderligere hjælp, kan vi henvise dig til relevante tilbud i det offentlige. Værn mod indbrud og skader i hjemmet Med Tryg Boligalarm kan du effektivt forhindre ubudne gæster og forebygge skader forårsaget af vand eller brand. Indbrudsalarmen kan suppleres med sensorer, der reagerer på vand og røg samt en fotosensor, som fanger tyven på billeder, så snart alarmen går. Installationen er gratis, du skal kun betale en lav månedlig abonnementspris, som er tilpasset din boligs størrelse. Løbende backup af dine filer Dine personlige fotos kan ikke erstattes på samme måde som designerlamper eller fladskærme. Familiealbummet med minder fra ferier og mærkedage ligger i dag som filer på computeren, men kun de færreste tager regelmæssigt backup af deres pc. Tryg Backup gør det nemt og billigt løbende at tage backup af dine billeder og andre vigtige filer. Det koster 25 kroner per måned for to licenser og ubegrænset backup. Læs mere på tjm-forsikring.dk/plusfordele FÆNGSELSBETJENT JOHN HANSEN Det er med beklagelse, at vi i Arresthuset i Nykøbing Falster har sagt farvel til en god kollega gennem mange år med udgangen af oktober John Hansen måtte erkende, at han ikke kunne blive klar til at genindtræde i tjenesten efter sin sygemelding i Hvad der præcist fik John til at kaste håndklædet i ringen, er ikke til at sige. De mange omvæltninger i Kriminalforsorgen de sidste par år, ny løn, skrap sektionering i arresthusene med mere var i hvert tilfælde ikke med til at gøre hans dagligdag nemmere, og i 2013 måtte han altså melde sig syg. John udtrykte ønske om at kunne bestride en anden funktion i Kriminalforsorgen, der ikke havde direkte kontakt til de indsatte, men dette ønske kunne ikke imødekommes. Vi kommer til at savne John, der med sin seriøse indstilling, store debatlyst og skarpe tunge evnede at holde både kollegaer og ledelse oppe på mærkerne. Heldigvis har John stadig kontakt til nogle af de gamle kollegaer. På kollegaernes vegne Peter Steen Hansen Fængselsbetjent Tillidsmand i Arresthuset i Nykøbing Falster TRØJE EFTERLYSES TIL FORÅR OG EFTERÅR Jeg undrer mig over, at der ikke er en trøje til brug i forår og efterår. Der er kun den tykke trøje, der skal trækkes over hovedet. Og den kan fås med eller uden for. Inde under kan jeg have en kort- eller langærmet skjorte på. Den er alt for varm i foråret og efteråret og i særdeleshed om sommeren. Jeg savner i den grad en cardigan, som vi havde før i tiden. Hvad skal der til for at få den tilbage? FÆNGSELSBETJENT RALF ANDERSEN Den 1. oktober 2014 kunne vores mangeårige kollega, Ralf Andersen, trække sig tilbage til et velfortjent otium efter nøjagtig 33 år i Kriminalforsorgen. Ralf startede den 1. oktober 1981 på Københavns Fængsler som Fængselsbetjent på prøve. Ralf har været vidt omkring i sit arbejdsliv, og i sine unge dage var han i en periode på Thule-basen i Grønland, som var en kæmpe oplevelse for ham. Herefter i Kriminalforsorgen. Ralf har været igennem kæmpe omvæltninger i Kriminalforsorgen. Fra nøglesvinger, over AUF-betjent og diverse omorganiseringer. Store som små. Det har dog aldrig taget humøret fra Ralf, og han er altid mødt ind i arresten med et smil på læben. Han har, ud over i Københavns Fængsler, også i en periode gjort tjeneste i den gamle Helsingør Arrest. En udstationering til Arresthuset i Tønder i 1987 blev det også til. Den 1. april 1993 kom Ralf så til Arresten i Nykøbing Falster, hvor han forrettede sin tjeneste indtil pensionen. Vi har i alle årene nydt godt af Ralfs store erfaring. Ralf er altid god for en diskussion om livets små og store ting. Det være sig arbejdsmæssigt som privat. Selvom man kunne være uenig, er det altid foregået i en god tone, og man var lige gode venner bagefter af den grund. Ralf er ung af sind, og nu kan han så bruge al sin tid på sin familie, som betyder så meget for ham. Ralf, vi ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden og håber, at du vil kigge ind i arresten i ny og næ til en sludder og en kop kaffe. På det samlede personales vegne. Peter Steen Hansen Fængselsbetjent Tillidsmand i Arresthuset i Nykøbing Falster Elsebeth Helbo Kristensen Fængselsbetjent, indrulleringen Statsfængslet i Vridsløselille Syv ud af ti af Fængselsforbundets medlemmer er forsikret i Tjenestemændenes Forsikring. Bestil et tilbud, hvis du ikke er kunde. Ring på tlf for at få oplyst, hvem der er forsikringstillidsmand i dit område eller bestil via hjemmesiden tjm-forsikring.dk. debat Debatindlæg (max 750 ord) sendes til senest den 14. i hver måned. 22 Fængselsforbundet nr. 2. feb 2015 Fængselsforbundet nr. 2. feb

13 25 år eller 40 år i Kriminalforsorgens tjeneste Af Søren Gregersen Bjarne Flindt havde ikke regnet med, at han ville blive i Kriminalforsorgen resten af sin karriere, da han gik ind ad porten til Statsfængslet i Vridsløselille i Det var dengang med Sovjet, Reagan og Piontek. Men i dag er han her stadig og det skyldes i høj grad de gode kollegaer, fortæller han på jubilardagen den 23. januar i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg har været glad for arbejdet og mine kollegaer. Gode kollegaer har meget at sige, understreger betjenten, som har været i Arresthuset i Slagelse i de seneste 21 år. Han peger dog på, at jobbet også kan være hårdt: Man skal have en god psyke for at være her. Bjarne Flindt var en af seksogtyve 25- og 40-årsjubilarer plus ledsagere, som var mødt op for at få overrakt gave, høre jazzmusik og nok fremfor alt at tale med kollegaerne på jubilardagen. Kriminalforsorgens direktør Johan Reimann takkede jubilarerne for deres indsats og loyalitet: Det er dage som denne, der viser, at Kriminalforsorgens er en god arbejdsplads ellers blev man her ikke så længe. Men det er også en dag, som viser, at Kriminalforsorgen har loyale medarbejdere. Det er imponerende, så loyale I har været over for opgaven. Tak for en meget stor indsats. Direktøren talte også om det gode kollegiale samarbejde i Kriminalforsorgen: Jeg har aldrig været på en arbejdsplads med en så god tone mellem medarbejderne. Efter håndtryk og overrækkelse af jubilæumsgaver var der mad og drikke i de tilstødende lokaler. Johan Reimann gjorde opmærksom på, at medarbejderne ikke behøvede at overholde Kriminalforsorgens normale alkoholforbud. Tværtimod. Kriminalforsorgens Jubilæumsband stod for musikken anført af Elith Nulle Jørgensen. Gaven bestod af et ur fremstillet i Jyderup.

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De klassiske medarbejdere

De klassiske medarbejdere De klassiske medarbejdere Rollespil 1: Servicecenterleder Lise Larsen Du sidder i virksomhedens servicecenter hvor I bl.a. skal holde styr på en masse aftaler, og det er efterhånden ved et være et mareridt.

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsen Dato: 27. oktober Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Formandens beretning april 2008

Formandens beretning april 2008 Formandens beretning april 2008 Vi har netop i den forgangne uge måttet sige et sidste farvel til Helmer Fredriksen, et mangeårigt medlem af Nysted Bådelaug. Helmer var lige fyldt 80 år, men tabte desværre

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3 1/2017 Lillebælt-Fyn SIDE 2 OG 3 Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 4 OG 5 HK er og bager i fælles fodslag for bedre arbejdsmiljø Pauls leder Trygheden på arbejdsmarkedet er

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere