Delprojekt - Børn og unge med særlige behov

Transkript

1 Direktørområde Børn og unge Familieafdelingen Anders Skare Høring I forbindelse med vedtagelse af en sammenhængende Børn og ungepolitik besluttede Udvalget for Børn og Unge, at belyse området for børn og unge med særlige behov, som et selvstændigt indsatsområde. Belysning af indsatsområderne har bl.a. haft til hensigt at finde og udvikle nye løsninger, som kan medvirke til styrke den forebyggende indsats og at skabe en overordnet vifte af tilbud til børn og unge med særlige behov. Arbejdet med at belyse området og beskrive alternative indsatser er foretaget af arbejdsgrupper bredt sammensat af medarbejdere fra områder, hvor indsatsen over for denne gruppe har relevans. Dette omfatter bl.a. medarbejdere fra skoler, dagpasningsområdet, Afdeling for specialinstitutioner, PPR, UU-center, Sundhedstjenesten og Familieafdelingen. Udvalget for Børn og Unge har efterfølgende på deres møder 11. april og 23. maj 2007 drøftet og kommenteret arbejdsgruppernes forslag. På baggrund heraf har Udvalget besluttet at forslagene fremsendes til høring. På de næste sider er de enkelte forslag beskrevet kort. Arbejdsgruppernes forslag er ligeledes bilagt i uforkortede versioner. Opmærksomheden henledes på, at undersøgelser vedr. endelig forankring pågår i forhold til forslag vedr. mentorordning. Ligeledes skal de endelige økonomiske rammer fastlægges for forslaget, hvorfor eventuel igangsætning af ordningen beror på afklaring af disse forhold. Spørgsmål i høring For at kvalificere den videre politiske proces vil Svendborg Kommune gerne bede om eventuelle bemærkninger til udarbejdede politik. Det videre arbejde De indkomne høringssvar vil efterfølgende indgå i Udvalget for børn og unges stillingtagen og vil blive behandlet på udvalget førstkommende møde efter høringsfristens udløb. Der vil ikke blive udarbejdet individuelle svar på høringsbreve. Hvis dette giver anledning til spørgsmål, kan henvendelse rettes til Anders Skare, enten pr. telefon eller mail anders.skare@svendborg.dk Kommunen vil bede om, at høringssvaret er os i hænde senest fredag d. 21. september Du kan sende svar til nedenstående adresse eller fremsende det til bu@svendborg.dk. Med venlig hilsen Svendborg Kommune Familieafdelingen Centrumpladsen 7

2 5700 Svendborg Differentieret normering i daginstitutioner Forslaget beskriver muligheder for opnormering i de daginstitutioner, der varetager opgaver med udsatte børn/ familier for herigennem at kunne bidrage til, at barnet i vid udstrækning vil kunne fastholdes i normalsystemet. Skolefeer Skolefeer er en socialpædagogisk indsats overfor skolebørn og/eller børnehavebørn. Forslaget kan være med til at ruste børn til de krav, der stilles i skoleverdenen og forbedre at det enkelte barn føler sig set og forstået. Barnet vil således være mere indlæringsparat og undervisningsmodtagelig og mindre sårbar overfor stigmatisering. Mentorordning Ofte har unge med særlige behov mange fagpersoner inde i deres og familiens liv.(sagsbehandler, socialpædagog, lærer, UU-vejleder, Familiecenter o.s.v.) Hér kan en mentor hjælpe den unge med at samle trådene til alle disse instanser, så den unge får mere ro til at passe sin uddannelse. Der har de seneste to år været udviklings/forsøgsarbejde i gang på syv af landets UU-centre for at udvikle brugbare mentorordninger, som kan støtte unge med særlige behov i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse/job. Mentorordningerne har været forskelligt skruet sammen alt efter omstændigheder og lokale behov, men har alle vist sig som en effektiv metode til at spænde et sikkerhedsnet ud under udsatte unge. Mentorordningen kan tænkes administreret af UU-center Sydfyn men undersøgelser vedr. endelig forankring pågår. Ligeledes skal de endelige økonomiske rammer fastlægges, hvorfor eventuel igangsætning af ordningen beror på de finansieringsmuligheder. Udslusning fra heldagsskoler Når unge udskrives fra f.eks. heldagsskole, er det væsentligt, at de bliver støttet i at komme videre i et uddannelsesforløb, så der ikke bliver et hul mellem udslusning til nye tiltag. Ofte vil de unge have brug for en voksen til at støtte dem i at komme videre og blive fastholdt i nye tiltag. Vandrehjemspladser for børn og unge Vandrehjemspladser en hjælp til børn, - et sted de selv kan gå hen til, når alt er kaos. Hjælp til børn i afmægtige og skræmmende situationer, hvor de kan få et sted at overnatte. Forslaget skal ses som en mindre indgribende måde, hvorpå børn og unge hurtigere kan komme hjem igen, i forhold til f.eks. en anbringelse. Børnehus Formålet med et børnehus er, at kunne tilbyde børn i Svendborg kommune en anbringelse i forholdsvis tæt tilknytning til deres oprindelige lokalmiljø og i små og hjemlige rammer. Det vil betyde, at de også under anbringelsen får en opvækst der ligger så tæt op af almindelige børns som muligt, hvad angår kammerater, fritidsliv og daginstitution/skole. Samtidig er formålet at mindske risikoen for brud i børnenes liv, idet de under anbringelsen vil kunne bevare tilknytningen til deres daginstitution/skole, kammerater og fritidsliv. Samlet er formålet at tilstræbe en større helhed og en bedre sammenhæng i de anbragte børns liv.

3 Særlig støtte i daginstitution, skole og praktik/uddannelse Formålet med at give særlig støtte i daginstitution, skole og praktik/uddannelse er at give sårbare og socialt udsatte børn så stor en berøringsflade som muligt til børnene i normalsystemet. Det vil give disse børn mulighed for at lære af den daglige omgang med almindelige børn og derved tilegne sig flere sociale kompetencer. En tilstrækkelig støtte til barnet i daginstitution vil således give bedre mulighed for, at barnet senere kan få sin skolegang i en almindelig skole, ligesom skolegang i en almindelig skole vil bedre den unges chancer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Foreningers frivillige støtte til anbragte børn Forslaget har baggrund i et ønske om at give disse børn og unge så stor en berøringsflade til normale børn, som det er muligt. Sårbare børn og unge kan ved at deltage i det almindelige fritids- og foreningsliv udnytte og udvikle de færdigheder de har, f.eks. at være god til at spille fodbold, at synge osv. Virkeligheden er dog ofte, at de sociale vanskeligheder disse børn/unge har ofte kommer til at spænde ben for deres deltagelse på f.eks. et hold. De har her brug for en særlig støtte, et skulderklap på rette tid og sted og en forståelse for, deres lidt anderledes reaktioner, når noget ikke helt lykkes for dem. Matrikelløs aflastning for handicappede børn og unge Forslaget omfatter weekend- og ferietilbud til handicappede børn og unge afstemt efter målgruppens funktionsniveau. Tilbuddet kan f.eks. bestå af sejlerweekend/ferie i det sydfynske øhav, tur til badeland, sommerhus, fodboldkamp, tivolitur, telttur med fiskeri, musikfestival o. lign. Det forventes at større muligheder for oplevelser, socialt samvær, giver de handicappede børn bedre muligheder for udvikling af færdigheder og selvstændighed. Hjemmeaflastning Hjemmeaflastning tilgodeser forældre/familien gennem at give mulighed for, med kort eller dags varsel, at deltage i oplevelser udenfor hjemmet, mens det handicappede barn/unge passes i hjemmet af fagpersoner. Aflastning tilgodeser at barnet/den unge idet aflastningen sker i trygge rammer.

4 Arbejdsgruppe 1 Analyseområde Primære forebyggende foranstaltninger Sårbare børn Forslag 1 a (3) Målgruppe Differentieret normering i daginstitutioner Børn i alderen 0 6 år Lovgivning(er) Serviceloven 20 Beskrivelse af forslag Der skal indføres differentieret normering i daginstitutionerne i forhold til belastningsgraden. Erfaringsmæssigt ved vi, at en tidlig forebyggende indsats er en afgørende faktor for, at de udsatte børn og familier får hjælp i tide, hvilket kan være ensbetydende med, at andre foranstaltninger begrænses. Fra projekter som Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier, er der udviklet hensigtsmæssige arbejdsgange og metoder til brug for arbejdet med børn og familier med omsorgssvigt. For at dette kan lykkes, er det en nødvendighed, at der er tilstrækkelig uddannet personale til at løfte opgaven. I de daginstitutioner, som ikke i hverdagen har brug for en opnormering, kunne det være hensigtsmæssigt, at oprette en pulje til aflønning af vikarer, således at hvis der er et barn/familie som i en periode har brug for særlig opmærksomhed, kan barnets primærpædagog arbejde med barnet/familien mens en vikar løser de øvrige opgaver. Denne pulje kan også bruges til for eksempel oprettelse af sorggrupper i institutionerne. Hvilke foranstaltninger erstatter Ved en opnormering i de daginstitutioner der varetager disse opgaver, vil de udsatte børn/ familier kunne hjælpes i daginstitutionen og barnet vil i vid udstrækning kunne fastholdes i normalsystemet. På baggrund heraf vil udgifterne til kontaktordning og familiebehandling kunne reduceres. Hvilke foranstaltninger supplerer Forslaget supplerer det almindelige arbejde i institutionen, og vil kunne friholde ressourcer til problematiske situationer. I hvilket forhold reduceres andre Ingen bemærkninger. forslag? Konsekvenser for børn og unge En god barndom, hvor barnet føler sig set, hørt og forstået, hvilket igen kan være med til at bryde den sociale arv. Faglige konsekvenser Der kan på sigt udvikles en ekspertise i den enkelte daginstitution som igen betyder en tidligere indsats for barnet. Organisatoriske konsekvenser Der vil kunne overføres midler fra familiebehandlingen og heldagsskolerne til området. Øvrige bemærkninger vedr. Ingen bemærkninger forslaget

5 Forslag 1 b (3) Målgruppe Skolefeer Børnehavebørn/skolebørn Lovgivning(er) Serviceloven 20 Folkeskoleloven 3 Beskrivelse af forslag Udbygning af den socialpædagogiske indsats som allerede eksisterer på fem af kommunens skoler. Mulighed for socialfaglig indsats på de resterende skoler. Mulighed for socialpædagogisk indsats overfor børnehavebarnet. Ved sidstnævnte forslag refereres til det faktum, at for mange sårbare børn ikke er rustet til de krav der stilles i skoleverdenen, for mange børn trives ikke, de har svært ved at indfri de krav skolen stiller. Forslagene overlapper differentieret normering, samt et flyverkorps af socialpædagogisk bistand. Vi ser indsatsen overfor det sårbare barn som betydningsfuld, at have en ressourceperson for barnet også i akutte svære situationer, kunne styrke og skabe selvværd. Der henvises til et flerårigt projekt (Børn i misbrugsfamilier) som Svendborg kommune har været en del af, siden år Se pjecen: En skole*fe - og anden støtte til børn i familier med alkoholmisbrug Projekt børn i Familier med Alkoholproblemer I denne pjece beskrives bla. en socialfaglig indsats, kaldet en skole*fe. Tillidsprincippet er overfor de sårbare børn en forudsætning for succes, derfor har det stor betydning at der lokalt, dvs. i den enkelte daginstitution eller på den enkelte skole gives frihed til selv at formulerer indsatsen overfor det sårbare barn, ved at afsætte en sum penge øremærket denne gruppe børn. I skole*fe projektet blev der årligt afsat kr. til løn, aktiviteter og tilbud. Tildelingen /fordelingen kunne evt. ligge i de 2/4 distriktsgrupper. Børnegrupper kunne oprettes som en del af den socialfaglige indsats lokalt. Her lægges der også vægt på tillidsprincippet, som mindre sårbart hvis tilbuddet forbliver i nærmiljøet. Hvilke foranstaltninger erstatter Forslaget erstatter delvis familiebehandling og ophold på heldagsskoler (skolebørn). I hvilket forhold reduceres andre Ingen bemærkninger. forslag? Derudover underbygger/synliggør forslaget mange af de indsatser som allerede forsøgt, gives til de sårbare børn, men hvor der ligger meget frustration i ikke at kunne tilbyde indsatsen fuldt ud, grundet manglende tid og ressourcer. Forslaget vil på længere sigt kunne dokumentere og synliggøre indsatsen overfor de sårbare børn og dermed dokumentere den bedste indsats. Eksisterende børnegrupper.

6 Hvilke foranstaltninger supplerer Den socialpædagogiske indsats på fem af kommunens skoler. Skolepsykolog og sundhedsplejerske indsatsen. Differentieret normering i daginstitutioner og på skoler. Eksisterende børnegrupper. Konsekvenser for børn og unge At barnet føler sig set og forstået. Barnet vil således være mere indlæringsparat og undervisningsmodtagelig. Faglige konsekvenser Begrænse stigmatisering. Mulighed for at henvise de sårbare børn efter opsporing. Bedre og nemmere tilgang til et samarbejde med forældrene om ændring af livsstil i hjemmet. Organisatoriske konsekvenser Der vil kunne overføres midler fra familiebehandlingen og heldagsskolerne til området. Øvrige bemærkninger vedr. Det er ikke muligt at beskrive dette forslag mere præcist, hvilket forslaget selvfølgelig har betydning, når det skal placeres i en økonomisk ramme. Forslaget kunne være en del af et pilotprojekt i udvalgte nærmiljøer i kommunen.

7 Forslag 2 (8) Målgruppe Mentorordninger årige i uddannelse eller job. Lovgivning(er) Lovforslag nr. L 171. Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) Beskrivelse af forslag Regeringens mål er at få 95 % af en ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse inden år For de unge med særlige behovs vedkommende viser statistikkerne at frafaldet fra ungdomsuddannelser er meget stort. Undersøgelser viser også, at det er i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, at de unge falder fra. Der har de seneste to år været udviklings/forsøgsarbejde i gang på syv af landets UU-centre for at udvikle brugbare mentorordninger, som kan støtte unge med særlige behov i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse/job. Mentorordningerne har været forskelligt skruet sammen alt efter omstændigheder og lokale behov, men har alle vist sig som en effektiv metode til at spænde et sikkerhedsnet ud under udsatte unge. Mentorordningen kan tænkes administreret af UU-center Sydfyn men undersøgelser vedr. endelig forankring pågår. UU har styr på alle unge ml. 12 og 25 år job og- uddannelsesmæssigt. Vejlederne har kontakten til de unge og kan spotte hvem der har særlige behov, også for en mentor. Mentorordningen tænkes som et bindeled i overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, hvor hyppigheden for frafald er størst. En mentor tilknyttes den unge i udskolingen (9.kl.) og følger den unge på vej i uddannelse, så længe det er nødvendigt (1 til 3 år). Timeantallet som en mentor skal aflønnes for vil svinge, fra få timer om ugen til flere, alt efter hvor stort behov for støtte den unge har. MENTOR SOM TOVHOLDER. Ofte har unge med særlige behov mange fagpersoner inde i deres og familiens liv.(sagsbehandler, socialpædagog, lærer, vejleder, Familie Center o.s.v.) Det er vigtigt at mentor hjælper den unge med at samle trådene til alle disse instanser, så den unge får mere ro til at passe sin uddannelse.

8 Hvilke foranstaltninger erstatter Der findes ikke mentorordninger i Svendborg, som kan hjælpe udsatte unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan hurtigt blive dyrt, hvis de unge, når de bliver 18 år skal have kontanthjælp og andre hjælpeforanstaltninger, i stedet for at tage en uddannelse og blive selvforsørgende. Hvis flere unge kommer i job eller uddannelse reduceres udgifterne til bistandshjælp, aktivering, sagsbehandler. Omvalg og frafald koster altid samfundet penge og den unge nederlag. I hvilket forhold reduceres andre Unge der modtager mentorordning har dobbelt så stor chance for at forslag? komme i arbejde Mentorordningen spiller godt sammen med forslag 2 (7) Særlig støtte i døgninstitution, skole og praktik/uddannelse. fra arbejdsgruppe 3, om anbragte børn og unge, som har brug for positiv særbehandling i fht. vejledning. Anbragte/ sårbare børn giver hurtigere op også mht. uddannelse. Mentorordningen kunne være en del af efterværnet i udslusningsfasen fra heldagsskoler. Se forslag 1 (1) fra arbejdsgr. 2. Udslusning fra heldagsskoler. Hvilke foranstaltninger supplerer Vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejlednings arbejde og gode kontakt og kendskab til alle unge i Svendborg mellem 12 og 25 år. Mentorordningerne tænkes administreret under UU- Center Sydfyn i samarbejde med andre instanser på tværs at børne- og ungeområdet. Konsekvenser for børn og unge Med støtte fra en mentor kan også børn og unge med særlige behov få en ungdomsuddannelse og undgå at komme på overførselsindkomst. Faglige konsekvenser Børn og unge med særlige behov cykler ofte rundt i systemet. Her er mentorens rolle at være tovholder i det tværfaglige arbejde, ml. sagsbehandler, skoler, uddannelsesinstitutioner, forældre og andre involverede fagpersoner, til støtte for den unge. Organisatoriske konsekvenser Forslaget forventes forankret i UU-Center Sydfyn

9 Øvrige bemærkninger vedr. I Svendborg findes flere integrationsprojektor som ligner forslaget mentorordninger, da unge 2-sprogede ofte hører til gruppen af unge med særlige behov for støtte i uddannelsesforløbet. f. eks.: Hømarkskolens Brobyggerprojekt, projekt Fremtidssikring, nu Job Guide. Regeringen har sat bloktilskud af til mentorordninger, som skal forankres i landets UU-centre. Vi skal sikre, at de afsatte bloktilskud anvendes til etablering af mentorordninger på Sydfyn.

10 Arbejdsgruppe 2 Analyseområde Sekundære forebyggende foranstaltninger Sårbare børn Forslag 1 (2) Målgruppe Lovgivning(er) Beskrivelse af forslag Udslusning fra heldagsskoler Elever på heldagsskoler Serviceloven 52 stk.3.1 Medarbejder fra heldagsskoler skal støtte op i udslusningsfase og fungere som bindeled til efterværn. Støtte op omkring nye tiltag, omkring barnet, den unge også i forhold til fritidsdel. Fritidsdel. De børn og unge som går på heldagsskole er ofte ensomme i fritiden og har vanskeligt ved at selv at etablere sig i de gængse fritidstilbud. Udslusningsfase. Når de unge udskrives fra f.eks. heldagsskole, er det væsentligt, at de bliver støttet i at komme videre i et uddannelsesforløb, så der ikke bliver et hul mellem udslusning til nye tiltag. Ofte vil de unge have brug for en voksen til at støtte dem i at komme videre og blive fastholdt i nye tiltag. Denne fase kan også inkludere fritidsdelen. Hvilke foranstaltninger erstatter Forkorter opholdet på heldagsskole, samt bidrager til at opbygge en meningsfuld fritidsdel, med mulighed for at lære at være sammen med andre børn og unge, samt have mulighed for at skabe et netværk i barnets, den unges nærmiljø. Evt. reducere omfanget af foranstaltninger, ved at være klar på hvilke tiltag der skal være omkring den unge. Mulighed for færre unge kontanthjælpsmodtagere. I hvilket forhold reduceres andre Børn der udsluses fra heldagsskoler med støtte kan afkorte opholdet forslag? med en måned. Hvilke foranstaltninger supplerer Supplement til heldagsskoletilbud. Man kunne forestille sig at den sidste tid på f.eks. en heldagsskole, kunne nedskrives lidt og at man koblede en støtte kontaktperson/mentor på den unge, som kunne samarbejde med UU-vejleder i at fastholde den unge i et uddannelsesforløb. Dette ville mindske muligheden for at droppe ud af forløbet i og med der var en voksen til at følge tæt. I snit seks timer om måneden over en to års periode. Konsekvenser for børn og unge Sammenhæng i hverdag for barnet. Barnet beholder sit nærmiljø og tætte relation. Troværdige voksne. Trivsel og helhed i opgaveløsning Faglige konsekvenser Organisatoriske konsekvenser Opblødning af faggrænser. Fleksibilitet i opgaveløsning. Læring og udvikling. Opgaven kan evt. løses på heldagsskolerne.

11 Øvrige bemærkninger vedr. Mange af disse børn og unge opleves ensomme og med kun ringe forslaget netværk til andre børn og unge. Vigtigt at de får et netværk. De vil oftest have brug for at blive hjulpet i gang, af voksne som kender dem i forvejen. Forslag 2 (2) Målgruppe Vandrehjemspladser for børn og unge Børn og unge i familier med akut kaos/krise Lovgivning(er) Serviceloven 52 stk. 3.5 Beskrivelse af forslag Kommunen kan etablere døgntilbud med vandrehjemspladser. Vandrehjemspersonalet henvender sig herefter til den sociale vagt som foretager yderligere formaliteter. Der vil være ansat personale til at modtage børn unge med akut behov for at komme hjemmefra et par dage. Børn unge skal selv kunne henvende sig, hvis der f.eks. er slagsmål, druk eller lignende i familien, hvorefter de visiteres efter behov. Behovet kunne også vise sig hvis en SSP-medarbejder finder en ung, barn på gaden om natten og medarbejderen f.eks. ikke kan finde forældrene. Børn unge der bruger naboen eller venners familie til at komme i ly for en tid, og føler det nedværdigende at bede om hjælp. Sagsbehandleren der i akutvagt har behov for at børn i tumulte hjem, kan være på en vandrehjemsplads. Man kunne forestille sig børn til en akut indlagt mor, som ikke har noget netværk kunne have et ophold her. Forestiller os at vandrehjemmet ledelsesmæssigt kunne være en satellit tilknyttet et eksisterende tilbud. Rent fysisk kunne man evt. bruge en af kommunens eksisterende bygninger eller købe eller leje nyt. F.eks. ældre lejligheder på Ørbækvej. Personaleforbruget ville være 1 fast pædagog i dagtimerne, samt 1 fast tilkaldevikar i dagtimerne. Tilkaldevikar kan udføre andet arbejde, med akut mulighed for at kunne forlade dette. 2 på vagt aften og nat. Hvilke foranstaltninger erstatter Kan erstatte aflastning og kortere døgnophold på f. eks. Hjortøhus og Stendyssehaven, som er langt mere om sig gribende tiltag. I hvilket forhold reduceres andre Ingen bemærkninger. forslag? Kan reducere antallet af anbringelser. Tidsbesparende for sagsbehandlere der bruger tid på at finde akutpladser til børn unge.

12 Hvilke foranstaltninger supplerer Anbringelser i døgninstitutioner. Giver på denne måde mulighed for at have helt korte ophold væk fra hjemmet. Vandrehjemmet vil altid have ledige pladser, da der er hurtig gennemgang af børn og unge. Konsekvenser for børn og unge Bedre tjent med at komme hurtigt hjem igen, hvis forsvarligt. Ikke så indgribende i familien. Hjælp til børn, at de ved der er et sted de selv kan gå hen til, når alt er kaos. Hjælp til børn i afmægtige og skræmmende situationer. Børn, unge behøver ikke at ulejlige naboer etc. Har et sted at overnatte. Kommer hurtigere hjem igen, i forhold til en anbringelse Faglige konsekvenser Tværfagligt team der forholder sig til de rammer børnene vender tilbage til i egne hjem. Organisatoriske konsekvenser Der kan frigøres pladser på eksempelvis Hjortøhus og Stendyssehaven, som kan bruges til andre børn og unge, der har et længerevarende behov eller pladserne kan sælges til andre kommuner. Øvrige bemærkninger vedr. Faaborg-Midtfyn Kommune har et sådant tilbud som har vist sig at forslaget være et meget brugt sted til gavn for børn og fagpersoner.

13 Arbejdsgruppe 3 Analyseområde Anbragte børn og unge Sårbare børn Forslag 1 (3) Målgruppe Børnehus Overordnet er målgruppen for dette forslag: Børn og unge mellem 0 og 18 år, der i en periode af deres barndom er anbragt udenfor hjemmet Lovgivning(er) Serviceloven 52 stk. 3 Nærmere defineret rummer målgruppen: Børn i Svendborg kommune, der igennem længere eller kortere tid har behov for at være anbragt. Børnene behøver ikke nødvendigvis have behov for særlige professionelle behandlings rammer, men omsorgsforholdene i hjemmet nødvendiggør en anbringelse.

14 Beskrivelse af forslag Formålet er at kunne tilbyde børn i Svendborg kommune en anbringelse i forholdsvis tæt tilknytning til deres oprindelige lokalmiljø og i små og hjemlige rammer. Det vil betyde, at de også under anbringelsen får en opvækst der ligger så tæt op af almindelige børns som muligt, hvad angår kammerater, fritidsliv og daginstitution/skole. Samtidig er formålet at mindske risikoen for brud i børnenes liv, idet de under anbringelsen vil kunne bevare tilknytningen til deres daginstitution/skole, kammerater og fritidsliv. Samlet er formålet at tilstræbe en større helhed og en bedre sammenhæng i de anbragte børns liv. I forslaget er der regnet med, at et Børnehus kan have fra 5-6 pladser. Børnenes alder vil som udgangspunkt være fra ca år. Fælles for børnene er, at de skal være anbragt i en periode. Tanken er at skabe en ro og stabilitet om børnenes hverdag. Derfor må det også tilstræbes, at der er en stabil børnegruppe i huset. Dvs. akutte anbringelser af børn bør så vidt muligt undgås i børnehuset. Rammerne om børnehuset kan være et parcelhus, hvor børnene har eget værelse og derudover stue/ køkken som i et almindeligt hjem. Børnehuset vil tilhøre et lokalområde, hvor man kan introducere børnene til et overskueligt nærmiljø. Børnene vil ikke nødvendigvis have deres primære tilhørssted i dette nærmiljø, da de vil være oprindeligt hjemmehørende i hele Svendborg kommune. Da idéen er, at de ved en anbringelse skal bevare deres tilknytning til deres oprindelige lokalmiljø, hvad angår daginstitution/skole, kammerater og fritidsaktiviteter, vil Børnehuset i hverdagen skulle have kontakt til lokalmiljøer i hele Svendborg kommune. Børnenes samvær med deres forældre under en anbringelse vil i et lokalt beliggende børnehus kunne være fyldigt, forældrene vil således kunne deltage i en større del af børnenes liv. En særlig variant af et børnehus er Barndomshjemmet. Målgruppen er den samme som beskrevet under Børnehus, dog drejer det sig her om en søskendeflok, som det ud fra en faglig vurdering er værdifuldt at anbringe sammen. Det må ligeledes forventes, at søskendeflokken skal være anbragt en stor del af deres barndom. Formålet er her, at give søskendeflokken en fælles opvækst med stor kontinuitet og i så normale rammer som muligt. Dvs. i rammer som beskrevet under Børnehus, men her med tanke på en større lokal forankring, idet det må tilstræbes, at børnene får daginstitution/skole, kammerater og fritids aktiviteter i lokalmiljøet pga. den længere anbringelsesperiode. Hvilke foranstaltninger erstatter Anbringelse på døgninstitution eller i plejefamilie. I hvilket forhold reduceres andre Ingen bemærkninger. forslag? Hvilke foranstaltninger supplerer Anbringelse på døgninstitution eller i plejefamilie.

15 Konsekvenser for børn og unge Skabelse af trygge og mindre rammer for en gruppe børn, som skal være anbragt i længere tid. Faglige konsekvenser Der er erfaring for andre steder i landet, at personalet i et børnehus fagligt kan blive meget isoleret. Ensomheden i arbejdet kan være sårbart ifht. at skabe den personalekontinuitet og det engagement, der er nødvendig bl.a. for at Børnehuset kan karakteriseres som et hjem. Denne faglige isolation kan modvirkes ved at sikre faglige fællesskaber for personalet gennem tilknytning til en moderinstitution. Ressourcemæssigt må der nødvendigvis være en del fleksibilitet i driften af Børnehuset. Såfremt det drives som en lille enhed, vil f.eks. personaleressourcerne være bundet til enheden. Der vil i perioder være en risiko for spild af ressourcer ved for lille belægning eller modsat for få ressourcer ved en periodevis større belægning. For at sikre så stor fleksibilitet som muligt kan Børnehuset organisatorisk tilknyttes en moderinstitution, der varetager de overordnede funktioner (ledelse, administration, vikar, tværfaglighed o.l.) og som i højere grad kan sikre at ressourcerne kanaliseres derhen, hvor behovet er. Organisatorisk set kan forslaget derfor have indvirkning på udbuddet i Afdelingen for Specialinstitutioner. Organisatoriske konsekvenser Der vil kunne frigøres kapacitet på døgninstitutioner, hvilken vil anvendes til andre børn i kommunen eller sælges til andre kommuner. Øvrige bemærkninger vedr. Økonomiske konsekvenser: Målgruppen for dette forslag er børn, forslaget der ud fra en faglig vurdering skal anbringes. Alternativt vil de blive anbragt i plejefamilier og i social pædagogiske opholdsteder. Der vil således under alle omstændigheder være forbundet en udgift med de foranstaltninger, der skal iværksættes for dem. Dette forslag vil således erstatte udgiften til plejefamilie eller socialpædagogisk opholdssted. Effekten vil således i høj grad være kvalitativ, idet det vil skabe større helhed og sammenhæng i de anbragte børns liv og derved medvirke til, at en anbringelse lykkes. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at der i Svendborg kommune vil være grundlag for at etablere og drive ét Børnehus. Et barndomshjem vil der kun være behov for en sjælden gang.

16 Forslag 2 (7) Målgruppe Særlig støtte i daginstitution, skole og praktik/uddannelse Alle udsatte og sårbare børn og unge, idet de ofte har brug for særlig støtte i daginstitution/skole og praktik/uddannelse. Lovgivning(er) Serviceloven Folkeskoleloven

17 Beskrivelse af forslag Formålet med at give særlig støtte i daginstitution, skole og praktik/uddannelse er at give de sårbare og de socialt udsatte børn så stor en berøringsflade som muligt til børnene i normalsystemet. Det vil give disse børn mulighed for at lære af den daglige omgang med almindelige børn og derved tilegne sig flere sociale kompetencer. En tilstrækkelig støtte til barnet i daginstitution kan således give bedre mulighed for, at barnet senere kan få sin skolegang i en almindelig skole, ligesom skolegang i en almindelig skole vil bedre den unges chancer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vurderingen af det enkelte barns mulighed for at være tilknyttet normalsystemet skal dog til hver en tid tage udgangspunkt i det sårbare barns egne kompetencer og vanskeligheder, og det er dem, der skal være afgørende for tilknytningsgraden til normalområdet. Det må ikke være områdets mulighed for på skiftende tidspunkter at tilbyde støtte, der er afgørende for barnets placering. Støtten i daginstitution må gives som ekstra pædagogiske ressourcer til den konkrete institution. Ressourcerne skal være målrettet det enkelte barn og det pædagogiske arbejde skal grundlæggende tage udgangspunkt i at hjælpe barnet til at udvikle kompetencer og til at få positive erfaringer med samværet med andre børn. Støtten i skole/praktik/uddannelse må gives både som socialpædagogisk støtte, idet disse børn og unge ofte har sociale vanskeligheder, og som specifik faglig støtte, idet der ofte er huller i børnenes faglige viden og kunnen og dertil ofte koncentrationsproblemer af den ene eller den anden karakter. Støtten kan være tilrettelagt ud fra, at der er en gennemgående person for barnet, dvs. personen følger barnet og flytter f.eks. med fra børnehave til skole. Støttepersonen kan derved være aktiv i de overgange, der for de udsatte børn er meget sårbare perioder. Dvs. støttepersonen tilhører barnet. Støtten kan også være tilrettelagt ud fra, at medarbejderen primært er tilknyttet en daginstitution/skole, hvor man som fagperson har base og kollegialt er den gennemgående person. På den måde vil man have et bedre kendskab til den kultur og den hverdag, man skal hjælpe barnet/den unge med at tilpasse sig. Dvs. støttepersonen tilhører daginstitution/skole. Begge modeller kan suppleres af en tovholder funktion, hvor en medarbejder koordinerer arbejdet mellem skole, støtte og anbringelsessted/hjem, og derved er med til at skabe kontinuitet for barnet/den unge og til at give en større stabilitet i daginstitutionens/skolen arbejde.

18 Hvilke foranstaltninger erstatter Forslaget erstatter for nogle børn en placering i heldagsklasse/skole eller på en særlig intern skole. Der kan dog ikke siges altid at være en direkte sammenhæng mellem tidlig støtte til barnet og et almindeligt skoleforløb, idet nogle børn har så store vanskeligheder, at de alligevel vil have behov for et alternativt undervisningstilbud. Dette forslag erstatter ikke decideret den nuværende ordning med ansatte socialpædagoger på skolerne, idet denne ordning ikke er målrettet støtte til det enkelte barn og derfor ikke kan tilbyde den kontinuitet og stabilitet i støtteopgaven, som er indeholdt i dette forslag. I hvilket forhold reduceres andre Overlapper forslaget om differentieret normering. forslag? Hvilke foranstaltninger supplerer Ordningen med ansatte socialpædagoger på fem skoler i kommunen. Konsekvenser for børn og unge Bedre støtte. Mulighed for at blive på egen skole. Faglige konsekvenser De nuværende procedurer ifht. ressourcefordelingen af støttetimer til de sårbare og udsatte børn, gør det svært at få ressourcerne til at flyde rundt i systemet på en måde, der er tilstrækkelig fleksibel til at støtten også arbejder, der hvor barnet med behovet er. Der er erfaring for, at det kan være svært at styre behovet, idet anbringelser af børn følger en families proces, og børnene mere eller mindre uforudset dukker op i daginstitution/skolesystemet. Det kan derfor ifht. dette forslag være nødvendigt at kigge på en mere smidig ressourcetildelingsprocedure. Det nuværende specialpædagogkorps på daginstitutionsområdet er organiseret så det kan tilbyde den pædagogiske støtte, som dette forslag handler om. Der må dog her kigges på, om der er tilstrækkeligt med ressourcer afsat til de socialt udsatte børn, til at opgaverne ud fra den målgruppe dette forslag gælder, kan dækkes. Forslaget vil således få indvirkning på organiseringen og tildelingen af ressourcerne (PPR?) og på de områder (skoler/daginstitutioner) der skal samarbejde med støttepersonalet. Organisatoriske konsekvenser Der kan overføres midler til puljen fra heldagsskolerne eller fra interne skoler på anbringelsessteder udenfor kommunen. Øvrige bemærkninger vedr. Ingen bemærkninger. forslaget

19 Forslag 3 (8) Målgruppe Lovgivning(er) Beskrivelse af forslag Foreningers frivillige støtte til anbragte børn Alle sårbare og socialt udsatte børn og unge Fritidsloven Formålet er gennem et samarbejde med det lokale foreningsliv at give de socialt udsatte børn og unge mulighed for at deltage på lige fod med andre børn i fritidsaktiviteter og foreningsliv, at give dem mulighed for at få et tilhørsforhold til andre, generelt at danne grundlaget for et bedre børneliv. Forslaget har baggrund i et ønske om at give disse børn og unge så stor en berøringsflade til normale børn, som det er muligt. Det anses for meget vigtigt at ophæve den sociale isolation, der kan opstå omkring både de anbragte børn og unge og de hjemmeboende socialt udsatte børn og unge ifht. at de ofte placeres og befinder sig i særlige sammenhænge med andre, der heller ikke har udviklet sociale kompetencer. Der er for lidt modelindlæring i dette. De sårbare børn og unge kan ved at deltage i det almindelige fritidsog foreningsliv udnytte og udvikle de færdigheder de har, f.eks. at være god til at spille fodbold, at synge osv. Virkeligheden er dog ofte, at de sociale vanskeligheder disse børn/unge har ofte kommer til at spænde ben for deres deltagelse på f.eks et hold. De har her brug for en særlig støtte, et skulderklap på rette tid og sted og en forståelse for, deres lidt anderledes reaktioner, når noget ikke helt lykkes for dem. De hjemmeboende børn i sårbare og socialt udsatte familier får derudover ikke altid den hjælp af forældrene, som er nødvendig for at sikre, at de møder stabilt til fritidsaktiviteter. Disse børn får for mange afbrydelser til, at en fritidsaktivitet kan være et udviklende element i deres liv, ligesom den netværksdannende effekt ved samværet ofte mistes pga. et ustabilt fremmøde. Grund idéen i forslaget er, at støtteopgaven ifht. de sårbare børn tilknyttes foreningerne og dermed fungerer på frivillig basis. Der er dog samtidig en erkendelse af, at sådanne ildsjæle skal fodres for at ilden bliver ved at brænde og ikke brænder ud. Rummeligheden i foreningslivet kan styrkes gennem dannelse af et fællesskab, hvor det er interessant og vigtigt at fortælle om succeser med de sårbare børn og unge, og hvor energien og engagementet kan hentes til det videre arbejde.

20 Hvilke foranstaltninger erstatter Forslaget erstatter ikke umiddelbart foranstaltninger på det sociale område. Der kan evt. være tale om nogle kontaktpersonordninger, der bliver erstattet af barnets/den unges tættere tilhørsforhold til en klub e.l. Hvis forslaget slår igennem som her tænkt, kan der muligvis på længere sigt ses en effekt i SSP arbejdet, idet unge der har et tilhørsforhold til en klub, et hold, en aktivitet e.l. er mindre i risiko for at blive tiltrukket af det kriminelle miljø. I hvilket forhold reduceres andre Ingen bemærkninger. forslag? Hvilke foranstaltninger supplerer Støtte-kontaktpersonordningen. Helt konkret kan der blive udgifter til en form for honorar til klubberne så de kan tiltrække trænere, iværksætte arrangementer o.l. Konsekvenser for børn og unge Forslaget er udsprunget af det sociale område, hvor kendskabet til mange af de sårbare børn er. For ikke at skabe et halvoffentligt lag af medarbejdere koblet på de enkelte børn, må forankringen af opgaven dog ske i foreningsområdet. Det betyder, at foreningslivets ledere og trænere skal have mulighed for at yde en mere helhedspræget indsats overfor deres deltagere, f.eks. være opsøgende ifht. nye medlemmer, samarbejde med lærere og pædagoger om information om forskellige aktiviteter og måske direkte afhente og bringe børn. Det bør overvejes om forslaget kan videregives til fritidsområdet og til det politiske udvalg Plan og kultur. Svendborg Idrætssamvirke kan som paraplyorganisation for foreningslivet også inddrages. Som udgangspunkt vil det være vigtigt at høre foreningernes eget bud på, hvordan de kan se opgaven løst i deres regi, også for ikke at komme til at overføre det sociale områdes metoder, men give noget nyt og anderledes mulighed for at opstå. Faglige konsekvenser Organisatoriske konsekvenser Ukendt. Ukendt. Øvrige bemærkninger vedr. Der er ikke beregnet specifik økonomi, da det videre arbejde med forslaget forslaget bør foregå i fritidsregi.

21 Arbejdsgruppe 4 Analyseområde Forebyggende indsatser og anbringelser Handicappede børn Forslag 1 (1) Målgruppe Matrikelløs aflastning Hjemmeboende børn og unge med funktionshandicap Lovgivning(er) Serviceloven 52, stk. 3, 5

22 Beskrivelse af forslag Matrikelløs aflastning: weekend og ferietilbud. Det enkelte aktivitetstilbud afstemt efter målgruppens funktionsniveau. F.eks. sejlerweekend/ferie i det sydfynske øhav, tur til badeland, sommerhus, fodboldkamp, tivolitur, telttur med fiskeri, musikfestival o. lign. Forslaget tænkes tilknyttet Lundens nuværende tilbud, således at Lunden leder og administrerer tilbuddet. Der er desuden følgende forslag: a) At Svendborg kommune etablerer en feriekoloni, der er indrettet og egnet til lejrskoleophold/koloniophold for handicappede børn, således at der er et egnet sted at tage hen på ferieophold for Svendborgs aflastnings- og boinstitutioner. For børnene er det væsentlige at få et miljøskift ikke nødvendigvis at komme geografisk langt væk hjemmefra. Der er flere fordele ved at have lejrskolemuligheder lokalt: Børnene undgår en lang transport. Det vil være muligt at planlægge mere arbejdsmiljørigtige arbejdstider for personalet, f.eks. at flere døgnvagter i træk undgås. De handicapvenlige bygninger vil kunne benyttes til flere formål: Forældrekurser, botræning, netværksopbygning blandt forældrene, ferieophold for ældre, der er afhængige af hjælpemidler. Nuværende lokal kapacitet undersøges. F.eks. peges på Vindebyøre, der med sin smukke og gode beliggenhed i forhold til natur og by vil kunne udbygges med faciliteter til lejrskoleophold for handicappede. For at tilgodese målgruppen kørestolsbrugere, skal de nuværende bygninger suppleres med en eller to hytter, der er tilpasset denne målgruppe. Dvs. lette adgangsforhold, lifte og eleverbare senge, brikse m.m. Der vil være en etableringsudgift. Til gengæld påregnes det, at der kan sælges ophold til andre kommuner. P.t. er der få handicapvenlige feriesteder. Nærmeste fra Svendborg er det meget benyttede Musholm Bugt ved Korsør. Svendborg har den smukke natur og mange attraktioner som vil tiltrække specialskoler og institutioner fra hele landet, hvis de fysiske rammer er til stede. Vi foreslår, at der oprettes en støtteforening med bestyrelse. Kontingent fra støtteforeningen kan være medfinansierende til aktiviteter og/eller inventar. Støtteforeningen vil også have til formål at udbrede kendskabet til børnegruppen. Vi foreslår, at støtteforeningen dannes af forældrerådet på Lunden. b) At muligheden for at benytte ledig kapacitet til koloniophold på nuværende institutioner med de nødvendige faciliteter på Fyn undersøges.

23 Hvilke foranstaltninger erstatter Det kan være et alternativ til den nuværende aflastningsform. Det undersøges ved forskellige frivillige organisationer (bl.a. Dansk Handicapforbund), om der er mulighed for at indhente frivillig arbejdskraft til nærmere definerede praktiske opgaver. I øvrigt: Forslaget understøtte målet for Svendborgs Børn og Unge politik: at færrest muligt har brug for specialiserede tilbud, idet børn der er stimulerede kan være med til at udskyde anbringelse i permanent plads. Prisen på en permanent plads angives. Besparelsens størrelse beror på et skøn. I hvilket forhold reduceres andre Det er en udvidelse af nuværende aflastningstilbud. forslag? Hvilke foranstaltninger supplerer Beskrivelse af forholdet mellem foranstaltninger f.eks.: for hver gang der igangsættes en times matrikelløs aflastning reduceres behovet for almindelig aflastning med 1 time. Konsekvenser for børn og unge Større muligheder for oplevelser, socialt samvær, udvikling af færdigheder og selvstændighed. Faglige konsekvenser Faglige kompetencer Organisatoriske konsekvenser Evt. udbygning af nuværende aflastningstilbud, Lunden. Øvrige bemærkninger vedr. Ingen bemærkninger. forslaget

24 Forslag 2 (7) Målgruppe Hjemmeaflastning Familier med hjemmeboende børn og unge med funktionshandicap Lovgivning(er) Serviceloven 52, stk. 3, 5 Beskrivelse af forslag Hjemmeaflastning, der tilgodeser at forældre/familien har mulighed for, med kort eller dags varsel, at deltage i oplevelser udenfor hjemmet, mens det handicappede barn/unge passes i hjemmet af fagpersoner. Aflastning der også kan tilgodese at barnet/den unge kan passes hjemme ved sygdom af mindre alvorlig art. Handicappede børn har ofte sygedage, grundet lavere modstandskraft, hvor de ikke kan modtages i dagforanstaltninger og traditionel aflastning. Tilbuddet etableres med tilknytning til Lunden/Børnehusene således at hjemmeaflastningspersonalet får faglig sparring. Hvilke foranstaltninger erstatter Forslaget erstatter aflastning på institution. Et mere fleksibelt aflastningssystem for forældrene, vil give mulighed for, at de kan have børnene længere i eget hjem og dermed udskyde en permanent anbringelse. Dermed understøtter forslaget målet for Svendborgs Børn og Unge politik: at færrest muligt har brug for specialiserede tilbud. Der vil ikke være udgifter til transport af barnet forbundet med aflastningen (men i stedet af medarbejderen) Forslaget vil betyde øget sundhed og livskvalitet for forældrene. Forældre til handicappede børn vil have mulighed for at være tilknyttet arbejdsmarkedet på mere lige vilkår. Pt. kan de få tabt arbejdsfortjeneste, hvis fravær skyldes barnets handicap, men den for mange belastende følelse af at være den medarbejder, der ofte skal have fri fra arbejde, kan reduceres. Det præciseres, at forslaget indeholder aflastning og ikke barnepasning. Der således tale om en variant af det tilbud, der i dag ydes af Lunden. I hvilket forhold reduceres andre Forslaget om matrikelløs aflastning. forslag?

25 Hvilke foranstaltninger supplerer Mulighed for at familier med handikappede børn/unge får større handlefrihed, også i for hold til andre hjemmeboende søskende. Supplerer de nuværende aflastningstilbud. For at gøre forslaget økonomisk bæredygtigt foreslås det: a) At tilbud om hjemmeaflastning gives til forældrene som et alternativt tilbud til det eksisterende aflastningstilbud. Forstået således: Vælger forældrene hjemmeaflastning bliver aflastningsperioden kortere, da der vil være tale om 1-1 dækning. Der skal regnes på, hvad en hjemmeaflastning vil koste hvor meget det vil reducere i en almindelig aflastning. Der foreslås en klippekortmodel: At der ved bevilling af aflastning afsættes en pulje til dækning ved barnets sygdom. Lunden holder regnskab med puljen. Tilbuddet gives også til familier, der ikke i forvejen benytter aflastning. Konsekvenser for børn og unge Pasning ved fagpersoner i kendte omgivelser. Faglige konsekvenser Kræver opkvalificering af faglig kompetence i forhold til sygdomme. Organisatoriske konsekvenser Evt. udbygning af nuværende aflastningstilbud, Lunden. Øvrige bemærkninger vedr. Det er en forudsætning for aflastning i hjemmet, at der i hjemmet forslaget findes de relevante hjælpemidler