Håndbog for SSP samarbejdet i Vejle Kommune

Transkript

1 Håndbog for SSP samarbejdet i Vejle Kommune 1

2 Forord: Formålet med håndbogen er primært: At skabe et arbejds- og styringsredskab til opkvalificering af SSP samarbejdet i Vejle Kommune At skabe en fælles køreplan for SSP samarbejdet, inden for den givne ramme, så alle ved, hvem gør hvad, med hvilke midler, sammen med hvem og hvorfor At bidrage til synliggørelse af SSP samarbejdets rolle i den samlede forebyggende indsats over for de unge, politikere, ledelse, professionelle, samarbejdspartnere og borgere Den primære målgruppe for håndbogen er ansatte i Vejle Kommune, som arbejder med det forebyggende SSP samarbejde, politikere og ledelsen i Vejle Kommune. Den sekundære målgruppe er borgerne i Vejle Kommune. Helle Midskov Brynaa SSP leder Marts 2010 Juni 2010: Bemærk Håndbogens endelige redigering, opsætning og layout med SSPdesignlinjen afventer organisationsanalysen. 2

3 Indholdsfortegnelse: EMNE Forord Indholdsfortegnelse struktur og indhold Formål for SSP samarbejdet/ Lovgivning Lokaludvalgene Metoder Hvem og hvad er SSP kontaktpersoner Hvem er SSP teamet og hvad er opgaven Forebyggelsesstrategi Indsatsområder Forebyggelsesbegrebet Konkrete indsatser Bilag 1 Forretningsorden Side SSP håndbogens struktur og indhold SSP håndbogen består af 5 dele: Formålet med SSP samarbejdet, lovgivning samt forebyggelsesstrategi Lokaludvalgenes opgaver, samt metoder for indsatsen i lokalområderne Beskrivelse af forebyggelsesbegrebet samt en strategisk kriminalpræventiv indsats over for børn og unge SSP teamets formål og opgaver Konkrete indsatser 3

4 Formål for SSP samarbejdet SSP er et tværfagligt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi, som koordineres af SSP-teamet i Vejle Kommune. SSP- samarbejdet retter sig mod børn og unges dagligdag og levevilkår. Målet er at opbygge et lokalt netværk, som kan opfange faresignaler og tendenser, så en tidlig forebyggende indsats mod kriminalitet og misbrug iværksættes. SSP samarbejdet er organiseret som en naturlig konsekvens af, at både skolesystemet, det sociale system og Politiet alle via lovgivningen er forpligtet til at udføre Kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand. I Folkeskoleloven er denne forpligtelse ikke direkte udtrykt, men det nævnes i lovens formålsparagraf, at den enkelte elev skal opnå en alsidig personlig udvikling noget der ikke vil kunne lade sig gøre, hvis den unge kommer ud i misbrug, kriminalitet m.v. Det sociale system er i loven om social service forpligtet til at føre tilsyn med de vilkår, som børn og unge lever under og eventuelt via støtte skabe de bedst mulige opvækstvilkår. Politiets forpligtelser fremgår af Politilovens 1, hvor der står, at Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Lovgivning Særligt om SSP samarbejdet. På SSP området er der særregler, som kan siges at bryde med de beskrevne hovedregler - forvaltningsloven 28, stk 1 om videregivelse af oplysninger om rent private forhold til andre forvaltnings myndigheder. Retsplejelovens 115 b. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til Politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.«4

5 Lokaludvalgene Formål med Lokaludvalg Denne del af SSP arbejdet er den lokalt forankrede del. Der er nedsat elleve lokaludvalg, hvoraf de ti er fordelt på de tre distrikter i kommunen. Lokaludvalgene dækker de forskellige områder i kommunen ind, og har en koordinerende opgave i forhold til det udøvende niveau. Formanden for lokaludvalget står som bindeled mellem Det Koordinerende SSP-udvalg og lokaludvalget, og tager informationer med til og fra disse møder. Lokaludvalg+ arbejder med unge mellem år. Opgaverne i lokaludvalgene er koncentreret omkring den udøvende del af SSP arbejdet. Lokaludvalgene er som gruppe SSP s repræsentant i lokalområdet, og skal have fokus på lokale præventive forhold i det daglige arbejde. Udvalget skal drøfte og handle på konkrete problemstillinger i lokalområdet, både i forhold til grupperinger og individer. Dette skal ske under hensyn til lovgivningen om videregivelse af oplysninger. Udvalget skal dele viden om generelle problematikker og være opmærksomme på trivsels- og livstruende forhold, herunder kriminalitets og misbrugstendenser i lokalområdet. Udvalget skal herudover sikre information og oplysninger til lokalsamfundet om det lokale SSP arbejde. Herunder tage initiativ til lokale tiltag, som er tilpasset de lokale forhold. Deltagerne i lokaludvalgene kan derfor også være forskellige fra område til område. Det er Lokaludvalgets eget ansvar at udpege en formand. Lokaludvalgene mødes med tre måneders mellemrum eller efter behov. På møderne skal det koordineres, hvilke sager der evt. skal bringes op til Det Koordinerende SSP-udvalg. Herudover skal lokaludvalgene udarbejde en årlig rapport, der indeholder en status over lokaludvalgets arbejde og kriminalitetsforebyggende tiltag. Det er lokaludvalgenes ansvar at sikre, at relevante fagpersoner/medlemmer bliver inviteret til møderne, samt løbende at tænke disse personer ind i det arbejde, der laves. Udover de faste medlemmer kan andre inddrages som en fast del eller ad hoc. Lokaludvalget er forpligtet til at holde medlemmer, der inddrages ad hoc orienteret om arbejdet i lokaludvalgene. Opgaveportefølje for SSP lokaludvalget Gennemføre og koordinere det daglige SSP-arbejde i lokalområdet, herunder møder med tre måneders mellemrum eller efter behov Aktørerne i det lokale udvalg skal som gruppe, og som enkelt fagperson, have fokus på lokale præventive opgaver i det daglige ordinære arbejde, og er SSP s repræsentanter i området Udvalget skal drøfte og handle på konkrete problemstillinger i området omkring grupperinger eller enkelt personer under hensyn til lovgivningen om videregivelse af oplysninger Udvalget skal dele viden om generelle problematikker og være opmærksomme på trivsels- og livskvalitetstruende forhold, herunder kriminalitets- og misbrugstendenser i lokalområdet Udvalget skal sikre information og oplysning til lokalsamfundet om det lokale SSP arbejde, og tage initiativ til konkrete tiltag i lokalområdet tilpasset lokale forhold Det er lokaludvalget selv, der indkalder relevante fagpersoner og andre interessenter Koordinere hvilke sager, der evt. skal bringes op til Det Koordinerende SSP-udvalg 5

6 Metoder Formand for lokaludvalget Det er vigtigt, at der vælges en formand fra lokalområdet, da formanden dermed kan være med til sikre, at de tiltag der bliver besluttet på SSP lokalmøderne bliver forankret i det daglige SSP-samarbejde. Formanden er en del af / sidder med i Det Koordinerende SSP-udvalg. Der er en forretningsorden Hvert SSP lokaludvalg udarbejder en forretningsorden for Deres område. Forretningsordnen skal som minimum indeholde: Indkaldelse til møder, dagsorden, referent og opsamling på møderne. Se forslag til forretningsorden (bilag 1). At der bliver handlet Det er vigtigt, at der på møderne bliver lavet en handleplan for, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor, i forhold til indsatser, der bliver behandlet på møderne. Se ligeledes handlevejledning for tidlig tværfaglig indsats; At SSP indsatserne bliver registreret For at indsamle viden om hvilke problemstillinger, der er i lokalområderne, og hvilke indsatser der bliver gjort, samt hvilke indsatser der virker og ikke virker, er det vigtigt at SSP konsulenterne, på møderne anonymt registrerer, hvilken type sager, der har været behandlet. Generelle fokusområder: I den generelle forebyggende indsats skal der endvidere sættes fokus på: Tilbud til unge i ferier og fritid Unge og kriminalpræventiv forebyggelse Unge og alkohol Unge, Chat og elektronisk mobning Unge konflikter trusler og vold Unge og Narko På SSP-hjemmesiden findes relevante link til hjemmesider. Handlevejledning til lokaludvalgsmøderne: Vedhæftet skema skal ses som en hjælp til lokaludvalgene i forhold til at sikre at problemstillinger bliver drøftet, at der bliver lagt en plan for indsatserne i området og klare aftaler i forhold til, hvem gør hvad og hvornår. Derud over vil informationerne give et overblik over behov og indsatser i de forskellige områder i vejle. SSP konsulenten skal sikre, at de ovenstående spørgsmål bliver drøftet på møderne og sikre at indsatserne bliver rapporteret til Det koordinerende SSPudvalg en gang om året. SSP konsulenten tilbyder hjælp til at finde og søge fonde, som kan støtte op om de ønskede aktiviteter. 6

7 Oversigt over risikoområder og bekymrings tendenser i området Skoler/Klub/navn Fokusområder Grupper Enkelt personer Udarbejde indsatser i forhold til bekymringstendenser i området Skoler/Klub/navn Indsatser i forhold til Fokusområder Indsatser i forhold til Grupper Indsats i forhold til Enkelt personer Undersøge hvad der kan være brug for i landområderne, f.eks. aktiviteter, ture og oplevelser m.m. for de unge Skoler/Klub/navn Behov for aktiviteter Formidling til og fra Det Koordinerende SSP-udvalg Orienteringspunkter fra Det Koordinerende SSPudvalg Lokaludvalgets punkter til Det Koordinerende SSP-udvalg 7

8 Hvem og hvad er SSP kontaktpersoner? SSP kontaktlærere og - pædagoger er en ordning, hvor en medarbejder fra alle kommunens skoler og ungdoms- såvel som fritidsklubber afsætter ressourcer til SSP samarbejdet i og omkring den enkelte skole eller fritidsinstitution. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med SSP teamet. Inden for tidsrammen skal SSP kontaktlærerne - og pædagogerne varetage en vejledende, formidlende og koordinerende funktion vedrørende kriminalitetsforebyggelse på skolerne og i fritidsinstitutionerne, samt fungere som bindeled mellem skolen/fritidsinstitutionen og SSP organisationen generelt. SSP kontaktlærerne og - pædagogerne beskæftiger sig med det generelle kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde på folkeskolerne og i fritids- og ungdomsklubberne. Ordningen med kontaktpersonerne retter sig således mod den brede gruppe af unge. Formålet er at sikre, at alle i målgruppen tilegner sig en almen viden om de forskellige rus- og nydelsesmidler samt kriminalitetsområdet, herunder socialisering, normer og regler samt kultur og livsstil. Du er altid velkommen til at kontakte SSP kontaktpersonen på dit barns skole, klub eller fritidshjem. På SSP-hjemmesiden findes navne på kontaktpersoner, der er tilknyttet de 11 lokaludvalg. SSP teamet SSP-teamet i Vejle har ansat 1 leder, 3 konsulenter og 5 opsøgende medarbejdere, hvis hovedopgave er at rådgive og støtte kommunens børn og unge samt deres forældre. Målet er naturligvis at sikre, at de unges ressourcer bliver anvendt positivt med henblik på at undgå negativ og destruktiv adfærd blandt de unge i form af f.eks. misbrug og kriminalitet. Derfor er det en vigtig opgave for SSP teammedarbejdere at være med til at etablere 8

9 og vedligeholde samarbejdet mellem skolerne, klubberne og kommunens øvrige fritidstilbud på en måde, så de unge har de bedste muligheder for at bruge deres fritid på fornuftige aktiviteter. SSP teammedarbejdere deltager ligeledes i forældremøder på skolerne, i klubberne og i de frivillige foreninger for derigennem at inddrage ikke blot de unge, men også de unges forældre i den kriminalitetsforebyggende indsats i kommunen. SSP teammedarbejderne dækker hvert sit område i kommunen, men refererer alle til SSP teamlederen. Alle børn og unge i målgruppen samt deres forældre kan henvende sig direkte til SSP medarbejdernes mobiltelefoner eller sende en oplysningerne findes på Formålet med SSP- teamets indsats: Kendskab til alle børn og unge, der registreres i kriminalitet via tæt samarbejde med Politiet. Fast procedure sættes i gang ved registrering af kriminalitet Generelt fokus på tidlig indsats og tværgående samarbejde med fritid, skole og Politi. F.eks. at deltage i forældremøder, temamøder, skole-hjem samarbejde Fokus på arbejdet med grupper, da hovedparten af kriminaliteten bliver begået i grupper Tæt forældresamarbejde i den kriminalpræventive indsats møder med forældregrupper, hjemmebesøg og kontrakter Aktuelt, skal SSP-teamet i gang med at kortlægge hvilke grupperinger vi kender, hvilke unge der er i grupperne. Herunder også fokus på mindre søskende. Kortlægning skal danne afsæt for koordineret indsats i SSP lokaludvalgene. SSP leder Personaleleder for SSP- konsulenter og opsøgende medarbejdere, herunder skabelse af et stærkt arbejdende team indadtil og udadtil, prioritering af personaleressourcer efter givne behov, medarbejderudviklingssamtaler, gennemførelse af personalemøder, ansættelser, afskedigelser mm. Økonomisk ansvarlig i forhold til budgetlægning og budgetoverholdelse på SSPområdet, herunder prioritering af ressourcer, økonomiske beregninger i forbindelse med ansøgninger, regnskabsaflæggelse ved eksterne midler mm. Udviklingsorienteret i forhold til de udfordringer SSP har i dag, men også på længere sigt, så kompetencer, organisation, midler og indsatser hele tiden tilpasses. 9

10 Tage selvstændige initiativer til forebyggende foranstaltninger, kampagner, projekter etc. overfor børn, unge, forældre m.fl., som projektansvarlig, fundraiser og evaluator. Koordinere SSP arbejdet i Vejle Kommune, herunder deltage i Det koordinerende SSP- udvalgs møder og i samarbejde med formanden og sekretæren at påtage sig de praktiske opgaver i forbindelse hermed. Informerer offentligheden via medier, kampagner etc. Vedligeholde Strategi (virksomhedsplan) for SSP arbejdet i Vejle Kommune. Udsende Nyhedsbreve til alle involverede i SSP, samt andre samarbejdsparter. Arrangerer en årlig temadag for alle i SSP Vejle. Planlægge forebyggende foranstaltninger og sørge for, at der bliver udarbejdet analyser vedrørende grupper af unge eller lokalområder, hvor der måtte være problemer, herunder indgå i arbejdet med udvikling af metoder for systematisk informationsopsamling. Deltage i 2-3 lokale SSP- udvalg efter aftale med de øvrige SSP- konsulenter. Deltage i lokal, regional, national, samt international mødevirksomhed. I mindre omfang og i samarbejde med SSP- konsulenter, at afholde kriminalpræventiv og misbrugsforebyggende samtaler i skoler, klubber, foreninger og andre steder. I samarbejde med SSP s øvrige medarbejdere at sørge for udvikling og koordination af oplysningsvirksomhed til børn, unge og forældre SSP konsulenter Planlægge, udvikle, gennemføre og støtte kriminalpræventiv undervisning i skolerne Være debatholder i skoler, klubber, foreninger, herunder deltage i forældremøder Udvikle og deltage i kriminalpræventive og misbrugsforebyggende projekter Gennemføre og koordinere oplysnings- og informationsvirksomhed til unge og forældre Deltage i de lokale SSP- udvalg, støtte og koordinere den lokale forebyggelse heri Planlægge kurser og temadage for de lokale SSP-aktører Indsamle viden om risikoområder og bekymringstendenser i eget ansvarsområde Tovholder og koordinator i relation til lokale tiltag og indsatser Deltage efter behov i de store events i kommunen, hvor unge er tilstede Være Vejle Kommunes SSP- repræsentant i deltagende projekter og netværk 10

11 Kontakt til skoler, klubber, familieafdelingen, PPR, UU og sundhedsplejerske efter behov og indsats Kontakt til SSP - kontaktpersoner i distriktet Dokumentere deres indsatser Det opsøgende SSP arbejde De opsøgende medarbejdere udgør ét team og dækker hele kommunen efter behov Gennemføre socialpædagogisk opsøgende metode primært i lokalområdet, sekundært i hele kommunen Skal opbygge, vedligeholde og udvikle kontakten og tilliden til lokalområdets børn, unge og forældre Sikre at de unge har eller får et positivt tilhørsforhold til sit lokalområde og evt. bliver engageret i fritidsliv, foreningsliv, klubliv og andre aktiviteter Skal gennem de lokale relationer udbrede kendskabet blandt unge og forældre til teamet, og skabe de relationer, der virker præventive, integrerende, konfliktløsende og vejledende Tage specifik kontakt til børn og unge med problemer og uhensigtsmæssig adfærd og være kontaktperson og vejleder for en person efter samråd med familierådgivningen Deltage i specielle events, f.eks. sidste skoledag, halballer, Jelling Musikfestival, Vejle By Night, Kræmmermarkedet, byfesterne og Tryg Sommer Lave lokale forebyggelsesprojekter med unge som specifik forebyggelse Holde vedholdende kontakt til og rådgive skoler, klubber, politiets kriminalpræventive afdeling, familieafdelingen og andre primære samarbejdspartnere i forebyggelsesarbejdet Deltage i tværgående forebyggelsesprojekter og i de lokale SSP-udvalg Kontakt til SSP - kontaktpersoner i distriktet Dokumentere deres indsatser 11

12 Forebyggelsesstrategi "Relation, engagement og læring" Grundlæggende retter SSP samarbejdet fokus mod alle unge i forventning om, at det bedste forebyggende arbejde sker i medvind. Et af vore mål er at få skabt en ansvarlig og bevidst ungdomskultur, hvor der vises respekt for andre, man drager omsorg for hinanden, og man udviser tolerance. SSP samarbejdet tager udgangspunkt i kommunens sammenhængende Børne og Unge politik. Link: De unge skal møde SSP på en sådan måde, så der etableres en positiv relation. Dette betyder, at det er lettere at holde dialogen, også når det drejer sig om andre og mere alvorlige aspekter af det at være ung. Kampagner har vist sig i flere sammenhænge ikke at have en positiv effekt. Oplysninger om eksempelvis alkohol og vold har vist sig at være betydningsløse eller har haft den modsatte effekt, ifølge Ringsted forsøget, Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Udgivet 2005 af Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne Stina Sørensen. Ringstedprojektet viste, at der er to væsentlige aspekter i det forebyggende arbejde: "social pejling" "flertalsmisforståelsen" Social pejling betyder, at vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os. Flertalsmisforståelsen kan opfattes som fiktivt gruppepres. Flertalsmisforståelse i forbindelse med rusmiddelbrug og alkohol kan få nogle unge til at eksperimentere og bruge mere end de egentlig har lyst til, fordi de prøver at leve op til fejlagtige forestillinger om kammeraternes forbrug. Vi er derfor i forebyggende indsats nødt til: At fokusere på at størstedelen af alle unge aldrig prøver stoffer, vi skal derfor i den forebyggende indsats fokusere på de unge som ikke tager stoffer, hvad er det de kan, gør, hvorfor og hvordan At være nærværende og tydeligt voksne At fokusere på de unges muligheder - frem for begrænsninger Vi tror på at alle børn og unge har nogle fantastiske evner og ressourcer. Ved at give anerkendende støtte, omsorg og inddrage deres forældre og netværk vil vi hjælpe med at synliggøre dette At koordinere en mangesidet og vidensbaseret indsats 12

13 Indsatsområder SSP samarbejdet har tre hovedindsatsområder: Den generelle forebyggende indsats Den specifikke indsats Den individorienterede indsats Den generelle indsats er rettet mod alle. Eksempler på generel forebyggende indsats kan være en obligatorisk undervisning i skolerne om narkotika og alkohol samt undervisningsforløb om mobning, vold, graffiti og butikstyveri. Den specifikke indsats retter sig mod børn og unge hvis adfærds normer er ved at udvikle sig i uheldig retning. Indsatsens formål kan være at splitte grupper eller at påvirke gruppers normer i en mere positiv retning. Arbejdet vil ofte forme sig om aktiviteter, der er egnede til at udvikle den enkelte deltagers personlighed/ identitet og socialisering. Den Individorienterede indsats retter sig mod enkeltpersoner, der har udvist kriminel eller anden uhensigtsmæssig adfærd. En individorienteret indsats vil som regel få karakter af egentlig behandling, og derfor vil ansvaret ofte være placeret i Familieafdelingen. SSPsamarbejdet kan her være med til at lette arbejdet for den fagperson, der har en begrundet formodning om at en indsats er påkrævet. Arbejdet i den individorienterede indsats er karakteriseret ved, at den er målrettet en bestem ung og indsatsen er målrettet den unge, hvilket kan betyde at den unge bliver stemplet og stigmatiseret. 13

14 Forebyggelsesbegrebet Begrebet forebyggelse bruges af mange og i mange sammenhænge. Inden for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats over for unge tages udgangspunkt i nedenstående definitioner. Generel indsats Specifik indsats Individuel indsats Forebyggelse: 100 % af alle unge år. Sjældent eller aldrig kriminalitet eller misbrug Foregribe "Risikogruppen" % Førstegangskriminalitet Ingen eller lidt kontakt til relevante voksne Indgriben: Kriminalitet er en del af hverdagen 3-5 % står for over 75 % af al kriminalitet "Verden er imod mig!" Centrale begreber: Generel indsats over for alle unge Undervisning i skolerne Forældremøder Social pejling Flertalsmisforståelse Centrale begreber: Adfærdskorrigerende samtaler Forældrenetværk Relationsarbejde SSP-Opsøgende arbejde Centrale begreber: Socialrådgiver involveret Støtte/kontaktperson eller andre foranstaltninger Personlig relation til relevant voksen 14

15 Specifik indsats Når et nyt fænomen eller et nyt problem opstår hos en specifik gruppe unge, og det kræver en særlig indsats, skal der være et beredskab, så en negativ udvikling kan vendes - eller forhindre et problem i at udvikle sig, eskalere, afstedkomme markante reaktioner fra lokale borgere eller give negativ pressedækning. Tidsfaktoren er her af stor betydning - en tidshorisont på et halvt år eller mere er for unge uoverskueligt. Her er det, som ved al forebyggende arbejde vigtigt, at det er en aftalt, koordineret og fælles indsats, der gøres. Et problem, der har sit udspring enten hjemme, i skolen eller i en klub, må løses i et forpligtende samarbejde. Indsats For at målrette den specifikke indsats mest muligt og for at sikre at alle interessenter samarbejder mod det fælles mål, er projektarbejdsformen ideel. SSP-teamet er "tovholder" i sådanne projekter. Nedenstående skabelon bruges: 1. Opklaring og definering af problem Sammenfatning af henvendelser og bekymringer Skabe overblik over problemets omfang samt aktørers tidligere kontakt og indsats 2. Forældrekontakt og deltagelse SSP-kontakt og deltagelse Inddragelse af unge og forældre Ansvarliggøren - følelse af medejerskab 3. Involvering af andre interessenter 4. Handleplan Udfærdigelse af Handleplan Koordinering med ledelse Fremsendelse af projekt til relevante beslutningstagere 5. Hvem gør hvad, hvornår, hvordan og hvorfor 6. Udførelse 7. Evaluering 15

16 Individuel indsats Det er oftest en helt lille gruppe unge, som står bag langt den meste kriminalitet i et område. En lidt større gruppe befinder sig i periferien heraf - de udviser alle, hvad man kan kalde "risikoadfærd". Den gruppe, vi definerer som "risikogruppen" eller "15 % -gruppen", kan oftest nås med en hurtig individuel eller specifik indsats, sværere forholder det sig dog med de sidste 3-5 %. Nedenstående skal ses som en råskitse til håndtering af enkeltsager i SSP-regi, og der er endvidere bud på typer af risikoadfærd/kriminalitet under de enkelte niveauer. Den niveaudelte tilgang kan tjene som rettesnor i håndtering af individuelle sager. Alle, der arbejder med børn og unge, har en skærpet underretningspligt - derfor bør der i disse sager skrives en underretning til Familieafdelingen. SSP-teamet orienteres i alle tilfælde. Det er vigtigt, at SSP-teamet får relevante oplysninger, så der er et samlet overblik over udviklingen og tendenser i kommunen. Det er endvidere af stor betydning, at al handling foregår koordineret. Indsats Niveaudelt tilgang 1. Niveau: Bekymrende adfærd Eksempler: Handling: Parternes forpligtigelse: Den unge observeres hænge ud på gaden sent om aftenen Den unge ses i periferien af bekymrende ungegrupperinger Udeblivelse fra skole, uro- og konfliktskabende adfærd eller manglende deltagelse generelt Færden omkring hashmiljøer, hashrygning og tidlig alkoholdebut Kontakt til den unge Kontakt til forældrene - telefonisk eller med et "bekymringsbrev", evt. fulgt op med et hjemmebesøg Den enkelte medarbejder vurderer, om der skal skrives en underretning Parternes forpligtelse Aftale hvem der foretager handling SSP-teamet orienteres Aftale hvem der foretager handling, f.eks. Skole, Ungdomsklub, Familieafdelingen, UUvejleder, Ungdomsskolen eller SSP SSP-teamet orienteres 16

17 2. Niveau: Førstegangskriminalitet Eksempler: Handling: Parternes forpligtelse: Tyveri - simpel, butiks- og brugstyveri Hærværk Besiddelse af hash - loven om euforiserende stoffer Overtrædelse af våbenloven - typisk besiddelse af kniv Det aftales på mandagsmødet med Politiet, Familieafdelingen og SSP teamet, hvem der tager sagen Der tages kontakt til hjemmet Der skrives en underretning i det omfang, det skønnes nødvendigt. Familieafdelingen vurderer, om der skal foretages en 50 undersøgelse Relevante samarbejdspartnere involveres Hjemmet kontaktes altid. Kontakten til hjemmet koordineres af de involverede SSP-Teamet orienteres 3. niveau: Gentagen alvorlig kriminalitet Eksempler Handling: Parternes forpligtelse: Indbrud - beboelse, virksomheder, butikker Groft hærværk Salg af stoffer - lov om euforiserende stoffer Trusler om vold Deltagelse i tæskehold Hjemmet kontaktes Handleplan udarbejdes på baggrund af 50 udredning Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt Relevante samarbejdspartnere involveres Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skoleafdeling og Dagtilbud er ansvarlige for relevant skoleog fritidstilbud Løbende kontakt med hjemmet varetages af Familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan SSP-teamet orienteres 17

18 4. Niveau: Personfarlig kriminalitet Eksempler Handling: Parternes forpligtelse: Vold Røveri Overfald Anvendelse af våben Hjemmet kontaktes Handleplan udarbejdes på baggrund af 50 udredning Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skoleafdeling og Dagtilbud er ansvarlige for relevant skoleog fritidstilbud Løbende kontakt med hjemmet varetages af Familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan SSP-teamet orienteres 18

19 Konkrete indsatser Mandagsmøder Indsats Hver mandag mødes Politi, krimrådgiver, ungekonsulent og SSP-teamet, for at gennemgå Politiets liste over de unge, der har været i kontakt med politiet inden for den sidste uge. Efter gennemgangen af listerne lægges en plan for, hvem der gør hvad. SSP -team Metode Effekt og procesmål Ansvars og rollefordeling tidsperspektiv Økonomi Familierådgiver Politi Ungekonsulenter Målgruppe Mål og baggrund Alle unge, der har været i kontakt med Politiet inden for den sidste uge, i Vejle Kommune. Formål med mandagsmøder: Gennemgang af indsatslister over børn og unge som har begået kriminalitet eller er i risikogruppe for at begå kriminalitet. Aftaler og konkrete handleplaner i forhold til de unge der er drøftet på mødet, samt involvering af samarbejdspartner. Beredskabsplan/ vidensdeling i forhold til forebyggelse og håndtering af udsatte unge, grupperinger, salg af stoffer, vold m.m. Gennemgang af listen, fordeling af opgaver imellem Familieafdelingen, SSP teamet og Politiet. At sikre en hurtig forebyggende indsats over for førstegangs kriminelle unge i Vejle. Politiet gennemgår lister, herefter aftales hvem gør hvad, hvem skal informeres m.m. Mødes hver uge. Ingen. 19

20 Konkrete indsatser Bekymringsbreve Indsats Målgruppe Mål og baggrund Metode Effekt og procesmål Ansvars og rollefordeling Tidsperspektiv I et tæt samarbejde med SSP- teamet, Familieafdelingen og Politiet, udsendes bekymringsbreve til forældre til unge, som Politiet eller SSP skønner, er på vej ud på et skråplan. Forældrene til de unge som Politiet, har været i kontakt med og som udviser tegn på en uhensigtsmæssig udvikling. Bekymringsbrevene er en målrettet indsats for at få de unge, som enten Politi, skole eller andre er bekymret for, tilbage på rette vej igen. Hensigten med bekymringsbrevene er at gribe ind så tidligt som muligt, for at forebygge og modvirke, at de unge udvikler en kriminel adfærd. Målet er endvidere at få de unges forældre inddraget i forebyggelsesarbejdet så tidligt som muligt, så en uhensigtsmæssig udvikling hos den unge hindres, og forældrene selv kan skride ind og tage ansvar. SSP teamet eller Politiet sender et bekymringsbrev i løbet af den første uge. I brevet fremgår tydeligt, at der er tale om en bekymring for den unge, og at en SSP medarbejder vil komme på et hjemmebesøg for at tale med familien og den unge. At forældre inddrages i den tidlige indsats. At målgruppen samt SSP`s samarbejdspartner inddrages så tidligt som muligt. SSP teamet eller Politiet har ansvaret for at udsende bekymringsbrevene og følge op på hjemmebesøg. Det aftales på Mandagsmøderne hvem der skal have et bekymringsbrev og hjemmebesøg. 20

21 Konkrete indsatser Forebyggende undervisning Indsats 6 klasse: unges brug af medier og mobning Eleverne: Undervisning/ dialog omkring regler og etik i forhold til brug af, sms, chat. Afklaring af klassens trivsel samt dialog omkring mobning og konflikthåndtering. Forældrene: Oplæg og debat om forældrenes rolle i forhold til de unges brug chat og sms, herunder risikosituationer som trusler, mobning og krænkelser. 7 klasse: unge, alkohol og fester Eleverne: Undervisning/dialog omkring emnet alkohol, skal man drikke, hvordan passer man på hinanden m.m. Forældrene: Oplæg/debat om unges alkoholkultur, overgangen fra barn til teenager, risikosituationer, klassens erfaringer med alkohol, samt evt. udarbejdelse af forældreaftaler. Målgruppe Mål og baggrund Metode 8 klasse: unge og euforiserende rusmidler Eleverne: Undervisning/dialog om emnet rusmidler, herunder fakta om unges erfaringer, samt rusmidlers virkning og bivirkninger Forældrene: Oplæg/debat om unges brug af rusmidler, herunder fakta om rusmidler, tegn på brug af rusmidler samt debat om hvad forældrene kan gøre for at forebygge unges brug af rusmidler. Elever og forældre i 6, 7 og 8. årgang i skolerne i Vejle kommune. Mål for undervisning. At give de unge, forældre og lærere et indgående kendskab til hvordan fakta er i forhold til de unges alkohol vaner, kendskab til stoffer, ungdomskultur m.m. samt at denne viden danner grobund for reflekterende drøftelser og dialog om emnerne, de unge og forældrene imellem. Flertalsmisforståelser. Vores undervisning bygger på en teori der kaldes for flertalsmisforståelser. Formålet er at give de unge et realistisk billede af, hvordan verden ser ud og derigennem at mindske sociale overdrivelser og risiko adfærd. Metoden bygger på følgende antagelser: Unge vil gerne være som andre unge Unge forsøger at leve op til andre unges forvent- 21

22 ninger og deres adfærd påvirkes af ønske om at opnå status, anerkendelse & accept. Der er ofte uoverensstemmelse mellem de unges forestillinger og virkeligheden! Ved at de unge bliver mere realistiske i deres forestillinger om andre unge, er tanken at presset på dem selv vil blive mindre for at komme ud i risiko adfærd. Undervisning med klikkere. I undervisningen til eleverne bruger vi et it baseret klikker system, hvor alle elever får en fjernbetjening til at besvare spørgsmål. Dette giver følgende fordele: Anonymitet Dialog med hele klassen Alles meninger kommer frem Eleverne kan ikke præge hinandens svar. Effekt og procesmål At den forebyggende undervisning er med til at mindske førstegangskriminalitet, misbrug og mobning. Ansvars og rollefordeling enkelte skole, og afvikler undervisningsforløb med elever SSP-konsulenterne, aftaler undervisningsforløb med den og forældre. tidsperspektiv Udgangspunktet er at alle elever samt forældre, som minimum skal have et besøg af SSP konsulenter i 7.kl. Dato og indhold aftales med SSP konsulenten i området. 22

23 Konkrete indsatser Tryg sommer Indsats At bevæge sig rundt i Vejle fra uge i byen, på de steder hvor de unge er de kommunale skovhytter, som er beskrevet i logbogen, og andre steder i Vejle by og omegn. At hjælpe unge efter behov, det kan være unge, som er meget fulde, unge som har været udsat for mobning, trusler, røveri, vold, afpresning (dummebøder) etc., enten ved at køre eller følge den unge hjem, tage kontakt til forældre eller politi, eller blot ved at tale med den unge. Målgruppe Mål og baggrund Metode Alle unge i Vejle som færdes i de udvalgte fokusområder i Vejle. At virke forebyggende overfor unges kriminalitet særlig i Vejle by i sommerferien 2009, at skabe trygge rammer for de unge, hvor de samles igennem sommeren. Vi kører i klubbusser, se vagtplan fra de forskellige klubber. Ved at være synlige, hvor de unge mødes, henvende sig til de unge, tale med dem og vise flaget. Vi er ikke et vagtkorps. Til gengæld er vi voksne, der ved vores blotte tilstedeværelse, kan lægge en dæmper på eventuel uro, slagsmål, handel etc. Det betyder, at vi tilkalder Politiet, såfremt vi ikke kan stoppe uroen verbalt. Vi er voksne, der er der for de unge!!! Vagtplan: Vagtplan findes også på hjemmesiden. Mappen: I mappen findes forskellige kort over byen og skovhytter, skrivelser, telefonnumre, arbejdsplan mm. Kassen: Logbog, mappe, førstehjælpskasse, lommelygte, telefonbog, præservativer m.v. HUSK at sætte tryg sommer streamer på bussen, og få nogle plast bolde med i bussen, der udleveres i NFC sammen med logbog + kasse. Det afhentes i NFC inden start torsdag aften. Der skal laves logbog for hver enkelt aften. Der vælges en person, som har ansvaret for at logbo- 23

24 gen mm. bliver afleveret senest tirsdag efter vagten til NFC. Det er et krav fra ledelsen, at der skal laves logbog, som skal bruges som dokumentation for det udgående og opsøgende arbejde. Effekt og procesmål At mindske førstegangskriminalitet og misbrug blandt unge i Vejle. Ansvars og rollefordeling en vagtplan for perioden. Klubber, ungdomsskolen og SSP udarbejder i fællesskab tidsperspektiv Juni til september. 24

25 Konkrete indsatser Sidste skoledag Indsats Målgruppe Mål og baggrund SSP, Politi, Cityforeningen, kultur og folkeskolerne samarbejder om at sætte fokus på afgangseleverne op til sidste skoledag. Afgangseleverne på folkeskolerne i Vejle Kommune. Sidste skoledag er en begivenhed, som afgangseleverne i folkeskolen ser frem til. Det er en festdag, og der er mange traditioner forbundet med dagen. Blandt andet spiller alkohol ofte en stor rolle denne dag, og de festlige begivenheder kan tage overhånd som resultat af dette. SSP ønsker med indsatsen at mindske eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af de unges alkoholindtag. Målet er at Klubber, Ungdomsskolen, Politi og SSP teamet er opsøgende i området omkring Vejle midtby og specielt Vejle å. Opsætter toiletforhold til de unge og er til rådighed ved arrangementet. Metode SSP- teamet, klubber, cityforeningen, kultur, folkeskolen, samt Politi, mødes og forbereder sidste skoledag. Herunder vagtplaner, briefing møder, fordeling af mobil nr. På selve dagen fordeler personalet sig i og omkring Vejle midtby i det tidsrum, hvor de unge fester. Personalet er opsøgende i forhold til, hvor de unge mødes og fester om aftenen. Effekt og procesmål Sikre en god afvikling af sidste skoledag. Hindre uro, ballade i midtbyen hvor andre borgere også færdes. Ansvars og rollefordeling Hindre uro og hærværk i al almindelighed. SSP- teamet, klubber, Cityforeningen, kultur, folkeskolen, samt Politi, mødes og forbereder sidste skoledag og udarbejder i fælleskab en vagtplan. tidsperspektiv Sidste skoledag. 25

26 Konkrete indsatser Jelling Musikfestival Indsats SSP-teamet, klubber, Ungdomsskolen og natteravne har en campingvogn ved Jelling Musikfestival, hvor de unge kan få hjælp og kontakt efter behov i tidsrummet fra kl Der er medarbejdere og natteravne i hele festivalområdet i samme tidsperiode. Målgruppe Alle unge og forældre der deltager på festivalen. Mål og baggrund Jelling Musikfestival bliver besøgt af rigtig mange unge fra bla. Vejle og oplandsbyer for at feste og drikke. Der er mange mennesker samlet ved festivalen, og opgaven er primært at være til rådighed for deltagerne på festivalen, for at skabe en god og tryg atmosfærde. Derud over hjælpe unge, der af en eller anden årsag har brug for hjælp. Metode Der opsættes en campingvogn ved indgangen til festival pladsen, med tydelig information om, at her hører SSP og natteravnene til. Campingvognen er bemandet i tidsrummet fra kl Medarbejderne og natteravnene går i tøj med SSP logo eller natteravne logo, så de kan kendes af alle. Effekt og procesmål Skabe gode og trygge rammer for festivalens deltager. Ansvars og rollefordelinvagtplan og opgaver. SSP-teamet, klubber, ungdomsskolen og natteravne udarbejder fælles- Tidsperspektiv Sidste weekend i maj. 26

27 Konkrete indsatser Halbal Domus Indsats Målgruppe Mål og baggrund Metode Effekt og procesmål Ansvars og rollefordeling tidsperspektiv Alkoholfri halbal for unge i Vejle Kommune. Festerne holdes på Domus 4 gange om året. Unge i alderen år Målet er at afholde alkoholfrie ungdomsfester for de unge i kommunen, hvor de får en positiv oplevelse og hygger sig uden påvirkning af alkohol. De alkoholfrie fester skal således skabe modkultur til den dominerende alkoholkultur, der eksistere blandt de unge. På den baggrund er et mål, også at gøre de unges forældre trygge ved, at de unge deltager i fester. Klubber, Ungdomsskolen og SSP ønsker med halballet at skabe en fest, hvor de unge kan føle sig trygge. Festen arrangeres af Ungdomsskolen og klubberne, og SSP teamet støtter op om festen ved at være til stede ved afholdelse af festen. At de unge får en positiv oplevelse. At der til hver fest er klub, ungdomsskole og SSP medarbejder tilstede. At der ved festerne deltager fra unge. Klub og Ungdomsskole planlægger og afholder festen. SSP-teamet støtter op om festen ved at være til stede ved festen. 4 gange årligt. 27

28 Konkrete indsatser Vejle by night Indsats Målgruppe Mål og baggrund SSP-teamet, Klubber, Ungdomsskolen, Cityforeningen og Politiet samarbejder og sætter fokus på de unge ved Vejle by night. Alle unge som deltager i Vejle by night. Formålet er at være synlige i bymiljøet, da synligheden har en præventiv virkning på de unge og er med til at skabe et tryk og forebyggende miljø ved arrangementet. At tilbyde en aktivitet ved Vejle by night, som aktiverer de unge, så deres fokus rettes på aktiviteten og kontakten skabes til medarbejderne. Metode SSP-teamet, Klubber, Ungdomsskolen, Cityforeningen og Politiet samarbejder og planlægger aktiviteter, og vagtplaner for arrangementet. Medarbejderne er synlige i gademiljøet og hjælper ved evt. problemstillinger i forhold til de unge og deres opførsel. Effekt og procesmål At skabe en god og tryg Vejle by night. Ansvars og rollefordeling Politiet planlægger og fordeler opgaverne i fællesskab. SSP-teamet, Klubber, Ungdomsskolen, Cityforeningen og Tidsperspektiv En dag i juni, august og november 28

29 Konkrete indsatser Kriminalpræventive samtaler Indsats I tæt samarbejde med Politiet og Familieafdelingen tager SSP-teamet ud til kriminalpræventive samtaler og besøg hos de unge og deres forældre, hvis SSP skønner at en ung er på vej ud på et skråplan. Målgruppe Unge, som SSP skønner, er på vej ud på et skråplan. Mål og baggrund Det er afgørende, at nogen tager et initiativ, når et barn eller en ung er på vej ud på et skråplan. SSP ønsker at være med til at sikre en hurtig indgriben, inden problemerne udvikler sig. De kriminalpræventive samtaler og besøg er en meget målrettet og konsekvent indsats og en god samtale kan ofte være et vendepunkt for en ung, som er i fare for at blive kriminel. Metode Når SSP får en konkret henvendelse, undersøger SSPteamet sagen og tager stilling til om det kræver et besøg. Effekt og procesmål At forældre og den unge inddrages i løsningen af problemerne. At SSP teamet reagerer hurtigt på diverse henvendelser. Ansvars og rollefordeling indkalde andre aktører efter behov. SSP teamet har ansvaret for at deltage i samtalen og Tidsperspektiv De kriminalpræventive samtaler foregår løbende. 29

30 Konkrete indsatser Jelling halbal Indsats SSP-teamet, Klubber, Ungdomsskolen, og Politiet deltager ved Jelling halbal 4 gange årligt. Målgruppe Alle unge der kommer til halbal. Mål og baggrund Formålet er at være med til at skabe en tryg fest for de unge, og hjælpe med konfliktløsning efter behov. Metode Deltage ved festen iført SSP tøj med synligt logo, så de unge ved, at vi er der. Hilse på de unge, være synlige og hjælpe de unge efter behov. Effekt og procesmål At de unge oplever en god og tryg fest. At de unge får mulighed for hjælp, når der er behov. Ansvars og rollefordeling Klubber, ungdomsskoler og SSP teamet deltager. Jelling halbal arrangørerne står for festen. Tidsperspektiv 4 gange årligt. 30

31 Konkrete indsatser Samarbejde med UU-vejleder Indsats Denne samarbejdsaftale skal danne grundlag for et samarbejde mellem SSP-Vejle og UU-Vejle i forhold til at få udarbejdet fælles redskaber til, hvordan vi arbejder målrettet sammen. Målgruppe Børn og unge i den skolepligtige alder samt unge fra 16- Mål og baggrund 18 år med bopæl i Vejle Kommune. Unge over 18 år, som SSP er i kontakt med. Unge med særlig behov for støtte og vejledning på henholdsvis den sociale og uddannelsesmæssige side. Denne samarbejdsaftale skal danne grundlag for et samarbejde mellem SSP-Vejle og UU-Vejle i forhold til at få udarbejdet fælles redskaber til, hvordan vi arbejder målrettet hen imod følgende 3 punkter: Regeringens målsætning om, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse Vejle Kommunes projekt UTA Ungdomsuddannelse Til Alle Samarbejde omkring kriminalitetstruede unge. Metode Samarbejde mellem SSP og UU: Deltage i lokaludvalgsmøder og i temadage, som måtte være af relevans. Tæt kontakt mellem de opsøgende medarbejdere og UUvejlederne om fælles unge. Nye medarbejdere i henholdsvis SSP- og UU-Vejle introduceres til relevante medarbejdere og et samarbejde. Ansvars og rollefordeling Effekt og procesmål At sikre at 95 % af de unge kommer i videregående uddannelser. Aftalen evalueres omkring følgende punkter: Kontakten mellem de enkelte medarbejdere Deltagelse i lokaludvalgene 31

32 Samarbejdet omkring den enkelte unge. Er der en tilpas afklaring af, hvem der gør hvad. Giver samarbejdet mening er det til gavn for den unge? tidsperspektiv Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. december 2008 og evalueres igen 1. december

33 Konkrete indsatser Forebyggelse af ulovligt fravær fra skolen Indsats Konsulent fra Skoleafdelingen, Leder af Familieafdelingen, sekretær fra Skoleafdelingen, PPR, SSP-teamet, mødes 4 gange årligt, med fokus på børns ulovlige fravær fra skolen. Målgruppe Alle børn og unge som har ulovligt fravær fra skolen. Mål og baggrund At mindske antallet af børn og unge som har ulovligt fravær fra skolen. Ulovligt fravær fra skolen har ofte en begrundelse i at et barn/ ung mistrives, det er derfor af stor betydning, at vi opfanger alle unge, som har ulovligt fraværd fra skolen og tværfagligt griber ind og får lavet en indsats for den enkelte unge. Metode Skoleafdelingen har et elektronisk indberetningssystem (Thea) hvor skolerne indberetter elevers fravær. Konsulent fra Skoleafdelingen, Leder af Familieafdelingen, sekretær fra Skoleafdelingen, PPR, SSP-teamet, mødes 4 gange årligt, med fokus på børns ulovlige fravær fra skolen. Effekt og procesmål At mindske antallet af unge der har ulovligt fravær fra Ansvars og rollefordeling Tidsperspektiv skolen. Det aftales på hvert møde, hvem der gør hvad i forhold til den enkelte sag. Mødes 4. gange årligt. 33

34 Bilag 1 Forretningsorden: Forretningsordenen er Lokaludvalgets egne spilleregler og kan ændres af lokaludvalget. Konstituering: Lokaludvalget konstituerer sig på første lokaludvalgsmøde efter sommerferien. I ulige år vælges eller genvælges en formand, næstformand og sekretær. Møder: Der afholdes mindst 4 lokaludvalgsmøder om året. Der føres beslutningsreferat over lokaludvalgsmøderne. Referatet udsendes til lokaludvalgsmedlemmerne samt lederen af SSP-teamet, senest 2 uger efter mødet. Indkaldelse: Formanden indkalder til lokaludvalgsmøderne. Hvis formanden er forhindret kan næstformanden indkalde. Møderne indkaldes med udsendelse af dagsorden mindst 8 dage før afholdelsen. Ledelse: Formanden leder møderne. Hvis formanden er forhindret, leder næstformanden møderne. Afstemninger: Afstemninger afgøres ved almindeligt flertal. Personvalg dog med flest stemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der kan normalt kun træffes beslutning om sager, der er optaget på dagsordenen. 34