En pædagogisk udfordring?

Transkript

1 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL - SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN En pædagogisk udfordring? En kvalitativ undersøgelse af sygeplejerskens oplevelser af at undervise i et ambulatorium A pedagogical challenge? - A qualitative study of nurses experiences with teaching in an outpatient clinic. Camilla Bang Bæk, , F2009E Pernille Orloff Donsel, , F2009E Vejleder: Hanne Mette Sørensen Antal anslag inklusiv mellemrum: Afleveringsdato: d Opgaven må anvendes internt i uddannelsen med forfatterens tilladelse. I henhold til Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. paragraf 19, stk. 1 og 2; Camilla Bang Bæk Pernille Orloff Donsel

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 INDLEDNING AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING METODE Litteratursøgning Første litteratursøgning Anden litteratursøgning Overvejelser om evidensgrad ved litteratursøgning Videnskabsteoretiske valg Fænomenologi Hermeneutik Metodevalg til interview Tematisering Design Interview Transskription Analyse Verifikation Rapportering Valg af analysemetode Valg af teori og teorianalyse TEORI Didaktik tilrettelæggelse af undervisning Deltagerforudsætninger Relationen Praktiske forhold Adaptionsteorien Fra novice til ekspert ANALYSE Identificering af PIPB Sygeplejerskens måde at identificere PIPB Opfyldning af PIPB Læringsmiljøets indflydelse Side 2 af 42

3 6.2.2 Sygeplejerskens undervisningsmetode DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE: Bøger: Redigerede bøger: Internetsider: Artikler: BILAG Bilag 1 Søgeprotokol til første litteratursøgning Bilag 2 Søgeprotokol til anden litteratursøgning Bilag 3 Samtykke erklæring Bilag 4 Interviewguide Side 3 af 42

4 1.0 Indledning Sammen Kronisk sygdom og egenomsorg Ifølge rapporten Innovative Care for Chronic Conditions er patienter med kroniske sygdomme den patientgruppe, der er mest dominerende i de udviklede lande (Sundhedsstyrelsen 2005). I Danmark lider 1,7 millioner mennesker af en eller flere kroniske sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2012a). Kronisk sygdom kan defineres som sygdom, der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende (ibid). Det at få en kronisk sygdom kræver en omstillingsproces, både hvad angår de fysiske, psykiske og sociale områder. Hvordan denne omstillingsproces forløber, afhænger af den enkeltes ressourcer og sundhedsvæsenets indsats. De kronisk syge patienters evne til at håndtere sin helbredssituation, har afgørende betydning for sygdomsforløbet. Den kroniske sygdom stiller således krav til den enkelte om at handle aktivt, mens det yderligere stiller krav til sundhedsvæsenet om at understøtte patientens aktive rolle og egenomsorg (Sundhedsstyrelsen 2005). Egenomsorg kan defineres som individets evne til at håndtere symptomer, behandling, fysiske og sociale konsekvenser og adfærdsforandringer som følger med det at leve med en kronisk sygdom (ibid). Egenomsorg kan være med til at forbedre livskvaliteten hos den enkelte (ibid). Livskvalitet defineres ud fra Birkler, som en personlig og subjektiv oplevelse af noget godt og værdifuldt (Birkler 2007a). Ydermere kan egenomsorg hos kronisk syge patienter nedsætte afhængigheden af ydelser fra sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2012a). Kronisk syge i et samfundsøkonomisk perspektiv De offentlige udgifter til kronisk syge patienter udgør årligt 145 mia. kroner, hvilket svarer til 80 % af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet (Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering 2012). Antallet af patienter med en kronisk sygdom er størst blandt den ældre del af befolkningen, hvor 71 % over 67 år lider af mindst en kronisk sygdom. Da behandlingsmulighederne bliver bedre og den ældre del af befolkningen er stigende, er forekomsten af kronisk syge patienter ligeledes stigende (Sundhedsstyrelsen 2012b). Men hvilken betydning har det for sundhedsvæsenet, at antallet af kronisk syge patienter allerede udgør størstedelen af sygdomstilfældene samtidig med, at det er en voksende patientgruppe? Side 4 af 42

5 Det stigende antal kronisk syge patienter medfører et stigende ressourcebehov, hvorfor det er nødvendigt at udnytte personaleressourcerne bedst muligt (Danske Regioner 2007a). I nyere tid er ambulatorierne vokset i sundhedsvæsenet. En af grundende til dette er, at ambulant behandling er samfundsøkonomisk billigere. Ved ambulant behandling, kommer patienten regelmæssig til konsultation samtidig med, at han udfører egenomsorg i hjemmet. Herved udnyttes patientens egne ressourcer, og derigennem spares der på de sundhedsfaglige ydelser (ibid). Ambulant behandling defineres som behandling, der finder sted uden indlæggelse. Enten fordi behandlingen er kortvarig og derfor ikke kræver en seng, eller fordi patienten udskrives samme dag, som behandlingen er fundet sted (Danske Regioner 2007b). I fremtiden skal så meget behandling som muligt omlægges til ambulant regi samtidig med, at de ambulante tilbud gøres bedre. Patienter bør som udgangspunkt behandles ambulant, og indlæggelse kun ske, såfremt der ikke er andre muligheder (Danske Regioner 2007a). Et af målene med ambulant behandling er, at patienterne får en mindre indgribende og mere sammenhængende behandling. Undersøgelser har vist, at patienter med en kronisk sygdom opnår bedst mulig livskvalitet, når indsatsen sker i patientens eget miljø. Det nye tiltag er altså både ressourcemæssigt favorabelt og ligeledes til fordel for patienten (Danske Regioner 2007b). Men hvorledes er arbejdsgangen i ambulatoriet organiseret og hvordan fungerer det nye tiltag i praksis? Ambulatorier i praksis hvordan forsøges sikring af kvalitet? Arbejdsgangen i et ambulatorium følger en på forhånd stramt tilrettelagt tidsplan. Mængden af daglige patienter er høj, hvorfor det er nødvendigt at afsætte et bestemt tidsrum til hver enkelt patient, for at tidsplanen kan gå op (Sundhedsstyrelsen 2005). Sygdomsbilledet hos patienterne varierer bredt og patienterne har ofte vidt forskellige behov. For at sundhedspersonalet kender til patientens sygdomsstatus er det vigtigt, der sættes tid af, inden han kommer, til at læse journalen, de sidste nye notater og prøvesvar. Ligeledes er det vigtigt, at der efter konsultationen dokumenteres, hvad der er sket og der tilrettelægges en individuel plan for patienten. Dette kan være med til at sikre kontinuitet og højne kvaliteten (ibid). Et andet tiltag, der er blevet vedtaget, for at sikre kontinuitet og højne kvalitet, er kontaktpersonsordningen. I 2009 blev hospitalerne ifølge Sundhedsloven forpligtet til at Side 5 af 42

6 tilbyde en fast kontaktperson i hele patientens behandlingsforløb i tilfælde af, at behandlingen strækker sig over to døgn. Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage (Retsinformation 2010, Sundhedsloven kapitel 23a, 90a). Vi har, i vores sidste klinik, begge været på afdelinger med ambulatorier, henholdsvis Dermatologisk og Lungekræft ambulatorium. På Dermatologisk afdeling er der udarbejdet en standard omhandlende kontaktpersoner i afdeling K (VIP.portalen 2011). Standardens formål er at sikre kontinuitet og koordination af det ambulante besøg (ibid s. 1). Denne kontinuitet ønskes opnået ved, at patienten tilknyttes en kontaktsygeplejerske og læge. En undersøgelse fra Sygeplejersken, som ønsker at belyse kontaktsygeplejerskens indflydelse på kvaliteten af sygeplejen viser, at kontaktpersonsordning medfører en højere kvalitet af sygeplejen (Overgaard et. al. 2010). Vi oplevede begge, at patienterne hver fik tildelt en kontaktsygeplejerske som Sundhedsloven foreskriver. Yderligere oplevede vi, at det var svært at udføre i praksis, hvorfor patienterne ofte havde en ny sygeplejerske hver gang, de kom til behandling. Men hvilken betydning kan det have for patientens behandling i ambulatoriet, at kontaktpersonsordningen ikke altid bliver overholdt? Undervisning i ambulatoriet I ambulatoriet består en stor del af arbejdet i at formidle viden til patienterne (Sundhedsstyrelsen 2005). Ifølge Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje 1 stk. 2.1 hører det at formidle til en af sygeplejerskens fire virksomhedsområder (Retsinformation 2008). Det er derfor en af sygeplejerskens ansvarsområder at undervise patienterne (De Sygeplejeetiske Retningslinjer 2011). Undervisning kan udføres ud fra forskellige pædagogiske metoder. For at der kan opnås brugbar læring, er det vigtigt, at metoden tilpasses den enkelte patients individuelle pædagogiske behov 1 (Vedtofte og Christiansen 2009). Dette fordi mennesker er forskellige, har forskellig baggrund og forskellige erfaringer, hvilket er helt essentielt for deres læring. Undervisning i sundhedsvæsenet er ofte med henblik på, at patienterne lærer at udføre egenomsorg, hvorfor undervisningen både indeholder teori og praksis. Hvordan teori og praksis bliver præsenteret, mængden af teori/praksis, rækkefølgen og ligeledes hvordan den enkelte tænker og reflekterer (konkret, praktisk eller abstrakt), er afgørende for, om den enkelte er i stand til at tilegne sig nødvendig viden og færdigheder. Det er derfor vigtigt at 1 I resten af projektet vil Patientens Individuelle Pædagogiske Behov være forkortet til PIPB Side 6 af 42

7 tilrettelægge undervisningen efter PIPB for, at patienten er i stand til at opnå læring (Vedtofte og Christiansen). At tilpasse den enkelte PIPB kræver, at sygeplejersken kender til disse behov. Som tidligere nævnt oplevede vi ofte, at patienterne havde en ny sygeplejerske hver gang, de kom til behandling. En sygeplejerske og patient vil altid indgå i en relation med hinanden (Madsen og Winther 2008), men vi undrer os over, hvorledes det er muligt for sygeplejersken at identificere PIPB ved den nyetablerede relation? I det ovenstående har vi stillet spørgsmål til, hvorledes det er muligt for sygeplejersken at identificere PIPB i en nyetableret relation. Et er at identificere PIPB noget andet er, hvorvidt det er muligt for sygeplejersken at opfylde disse. Forskellige faktorer så som omgivelser, udstyr og tid har indflydelse på undervisningens udfald (Vedtofte 2009b). Rammerne i ambulatoriet er anderledes end rammerne på en sengeafdeling på flere måder. Som tidligere nævnt skiller ambulatorierne sig blandt andet ud ved, at der, i modsætning til sengeafdelingerne, er afsat et fast tidsrum til hver patient (Sundhedsstyrelsen 2005). På henholdsvis dermatologisk- og lungekræft ambulatoriet oplevede vi, at patientgennemstrømningen er høj og tidspresset stort. Yderligere oplevede vi, at tidspresset til tider havde indflydelse på sygeplejen. Vi undrer os derfor over, om tidspresset påvirker sygeplejerskens mulighed for at opfylde PIPB? Vælger sygeplejersken den pædagogiske metode, der er hurtigst, for at imødekomme tidspresset og i så fald, hvilke konsekvenser har det for patienten? Som nævnt ovenfor har vi udledt to problemstillinger omhandlende sygeplejerskens mulighed for at identificere PIPB i den nyetablerede relation og hvorvidt tidsrammen influerer på hendes mulighed for at opfylde disse behov i ambulatoriet. Hvis PIPB ikke bliver opfyldt, kan dette som sagt påvirke læringen (Vedtofte og Christiansen 2009). For at patienten er i stand til at udføre egenomsorg, er det vigtigt, at han har opnået læring om sin sygdom og korrekt behandling af denne. Det viser sig, at halvdelen af ambulante patienter ikke følger behandlingen korrekt (Olsen 2008). Dette kan influere på kvaliteten af behandlingen. Konsekvensen af dette er, at sygdomsforløbet ofte får et alvorligere forløb, hvor der kan indtræde komplikationer. Dette kan føre til indlæggelser og ressourcekrævende behandlinger (Sundhedsstyrelsen 2012a). Formålet med ambulant behandling er at højne kvaliteten og nedsætte ydelserne. Men hvis patienten ikke har opnået tilstrækkelig læring om behandling af egen sygdom og dermed ikke er i stand til at udføre egenomsorg, er det ikke længere hverken samfundsøkonomisk en fordel eller hensigtsmæssigt for patienten (Sundhedsstyrelsen 2005). Side 7 af 42

8 Litteratursøgning til problemstilling første litteratursøgning For at finde ud af, hvilken betydning det har for problemstillingen, omhandlende sygeplejerskens undervisning af patienter under de ambulante tidsrammer, og i hvilken kontekst emnet er belyst før, vælger vi at søge på databaserne Cinahl, PubMed og Cochcrane. Vi finder følgende to artikler: Den første artikel The Mega Issues of Ambulatory Care Nursing har til formål at identificere de mest fremtrædende problemstillinger i ambulatoriet. Artiklen argumenterer for, at fremtiden er ambulatorier frem for sengeafdelinger, og plejen til patienterne derfor vil ændre sig i en retning, hvor patienterne skal deltage mere aktivt i egen pleje. Dette giver den nuværende viden og færdigheder, som sygeplejerskerne besidder, udfordringer og den nye pleje kræver således nye systemer, viden og færdigheder, hvorfor der stilles nye krav til sygeplejersken (Futch og Phillips 2003). Den anden artikel Demonstrating the Value of the RN in Ambulatory Care er et litteraturstudie bygget på kvalitative undersøgelser. Artiklens formål er at give et overblik over arbejdsopgaverne for en Registered Nurse i ambulatoriet og belyse den økonomiske gevinst hendes kompetencer giver. Artiklen beskriver sygeplejerskens arbejdsområder i ambulatoriet, hvori en stor del af arbejdet i ambulatoriet består i at undervise patienterne (Swan, Conwai-Phillipis og Griffin 2006). Vi finder i de to artikler, at det kan formodes, at ambulatorierne er fremtiden og dette ligeledes kræver nye systemer, viden og færdigheder. Yderligere finder vi, at en stor del af sygeplejerskens opgave i ambulatoriet er at undervise patienterne. En kronisk sygdom - psoriasis Vi har tidligere i vores litteratursøgning søgt bredt på alle kroniske syge patientgrupper. Vi indsnævrer nu dette til en specifik patientgruppe, da vores undersøgelse ellers bliver for omfattende. På baggrund af de erfaringer, der er gjort på Dermatologisk ambulatorium indsnævrer vi patientgruppen til psoriasispatienter 2. Dette grundet, at psoriasis er en kronisk sygdom, der ofte kræver kompliceret behandling samt omfattende egenomsorg (Karlsmark 2007). Psoriasis er en kronisk inflammatorisk hudlidelse, der findes hos 2-3 % af befolkningen. Behandlingen af psoriasis varierer bredt lige fra lokal behandling med 2 I resten af projektet vil PIPB omfatte Psoriasispatientens Individuelle Pædagogiske Behov. Ligeledes vil alle patienter/patientgrupper, der omtales, være psoriasispatienter. Side 8 af 42

9 steroider, D-vitamin-analoger, tjære og lysbehandling til systemisk behandling med methotrexat, ciclosporin og A-vitamin. Hvilken behandling, der gives, afhænger af sværhedsgraden af sygdommen. Psoriasis vil sædvanligvis respondere godt på behandling og i de fleste tilfælde vil det være muligt at holde patientens udbrud nede eller endda helt til at svinde i måneder og år, hvorfor det er af stor vigtighed, behandlingen følges nøje (ibid). Undervisningen til denne patientgruppe er derfor afgørende for, at patienten er i stand til at udføre egenomsorg og derved følge behandlingen (ibid). Litteratursøgning til problemstilling anden litteratursøgning Vi ønsker nu at lave endnu en litteratursøgning og undersøge hvorvidt psoriasispatienter er i stand til at udføre egenomsorg og hvilke faktorer, der har indflydelse på, om de er i stand til dette. Vi søger igen på databaserne Cinahl, PubMed og Cochcrane og finder følgende artikel The Need for Health Education Among Patients with Psoriasis. The Need for Health Education Among Patients with Psoriasis er en kvantitativ undersøgelse. Artiklens formål er at beskrive, hvorledes det er en nødvendighed, at psoriasispatienter har en bred viden om deres sygdom og metoder til at udføre egenomsorg. I artiklen belyses det, at psoriasispatienter er en bred patientgruppe med forskellige baggrunde og forskellige forudsætninger for at tilegne sig viden og færdigheder om egen sygdom. De forskellige forudsætninger og viden om egen sygdom har indflydelse på, hvorvidt psoriasispatienten er i stand til at udføre egenomsorg. Artiklen pointerer vigtigheden af at hjælpe patienterne med at tilegne sig denne viden, som primært skal ske gennem sygeplejerskens undervisning. Sygeplejersken skal, ifølge artiklen, være i stand til at undervise psoriasispatienter ud fra forskellige forudsætninger og forskellige behov for at kunne hjælpe til, at patienten opnår nødvendig viden om egen sygdom og derved er i stand til at udføre egenomsorg (Jankowiak et. al. 2004). 2.0 Afgrænsning Sammen I det ovenstående har vi reflekteret over og stillet spørgsmål til en mulig sygeplejefaglig problemstilling som omhandler sygeplejerskens mulighed for at identificere og opfylde PIPB i forhold til undervisning i egenomsorg 3 under de ambulante tidsrammer. 3 I resten af projektet vil undervisning i egenomsorg blot nævnes som undervisning. Egenomsorg vil i ordet undervisning være indforstået Side 9 af 42

10 Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer stk. 2.2 står der, at: Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. (De Sygeplejeetiske Retningslinjer 2004). Denne retningslinje viser, at det er sygeplejerskens ansvar at tilrettelægge og tilpasse information til den enkelte patient. Vi ønsker på baggrund af dette at afgrænse problemstillingen og anlægge et pædagogisk perspektiv på projektet. Ud fra denne afgrænsning har vi udledt følgende problemformulering: 3.0 Problemformulering Sammen Hvordan oplever sygeplejersken, at det er muligt at identificere og opfylde psoriasispatienters individuelle pædagogiske behov, i undervisningen i egenomsorg, under de ambulante tidsrammer? Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken oplever, at arbejdsgangen i ambulatoriet influerer på hendes muligheder for at undervise psoriasispatienten i egenomsorg ud fra dennes individuelle pædagogiske behov. 4.0 Metode Sammen I dette afsnit præsenteres vores litteratursøgning, den valgte videnskabsteori herunder fænomenologi og hermeneutik, interviewprocessen med udgangspunkt i Steinar Kvales syv faser, analysemetoden samt valget af teori og teorianalyse. 4.1 Litteratursøgning Første litteratursøgning Camilla Vi søger på databaserne PubMed og Cochcrane 4 hvor der fremkommer talrige resultater, men dog ingen artikler med relevans for vores problemstilling. Vi søger herefter på databasen Cinahl, hvor vi finder flere sygeplejefaglige relevante resultater for vores problemstilling. Vi udvælger søgeordene Nursing, Compliance 5, Ambulatory, Patients og Teaching, hvorefter vi afgrænser ved at begrænse tidsrammen til Da vi er 4 Se 11.1 Bilag 1 Søgeprotokol til første litteratursøgning 5 Egenomsorg er oversat til compliance Side 10 af 42

11 interesserede i at vide mere om undervisningen af patienten under de ambulante rammer, afgrænser vi yderligere søgningen ved at vælge Major headings. Derefter vælger vi Ambulatory care nursing, Medication compliance og Patient education blandt de mulige hovedemner. For at indsnævre søgningen yderligere finder vi det nødvendigt at læse overskrift og/eller abstract på de fundne artikler. På nuværende tidspunkt ønsker vi at lave en bred søgning, der omhandler arbejdet i ambulatoriet generelt. Vi indsnævrer derfor ikke til en patientgruppen og fravælger derfor alle artikler, der omhandler en specifik patientgruppe. Efter gennemlæsning finder vi, at to artikler er af relevans for vores emne, som er nævnt i indledningen Anden litteratursøgning Pernille Vi søger igen på databaserne PubMed og Cochcrane 6, men finder ingen artikler med relevans for vores problemstilling. Vi søger herefter på databasen Cinahl med søgeordene Psoriasis patients, Treatment og Self care, hvorefter vi afgrænser ved at begrænse tidsrammen til Da vi er interesserede i at vide, hvorledes egenomsorgen hos psoriasispatienter er, afgrænser vi søgningen ved at vælge Major headings og derefter vælge Self care, Psoriasis og Patient education blandt de mulige hovedemner. Vi indsnævrer søgningen ved at læse overskrift og/eller abstract på de fundne artikler, hvor vi finder en relevant artikel Overvejelser om evidensgrad ved litteratursøgning Camilla Ved gennemlæsningen af de fundne artikler, har vi gjort os overvejelser om graden af evidens og validitet. En stor del af sygeplejeforskning bygger på subjektive oplevelser og er derfor ofte kvalitative undersøgelser. Subjektive oplevelser er ikke sammenlignelige og generaliserbare, som mange kvantitative studier, hvorfor sygeplejeforskning ofte havner på det nederste trin i evidenshierarkiet. Dette kan dog være misvisende, da det ikke kan siges, at kvantitativ forskning er bedre end kvalitativt. Ud over en undersøgelses evidensniveau, bør der gøres overvejelser om artiklens alder, hvem den er skrevet af, publiceringssted, hvorvidt den har en rød tråd, klart formål, etiske overvejelser og yderligere om relevante komiteer er kontaktet (Egerod 2007). Det er med disse parametre in mente, vi har udvalgt vores artikler. 6 Se 11.2 Bilag 2 Søgeprotokol til anden litteratursøgning Side 11 af 42

12 4.2 Videnskabsteoretiske valg Sammen Vi vil i dette afsnit præsentere de videnskabsteoretiske valg, som undersøgelsen bygger på. Vi ønsker at undersøge sygeplejerskens oplevede verden, hvorfor vi har en fænomenologisk tilgang. Fænomenologiens centrale begreber og hvorledes vi bruger fænomenologien vil derfor blive præsenteret i afsnit Fænomenologi. I vores analyse ønsker vi at fortolke og derigennem søge forståelse for sygeplejerskens oplevede verden. Vi har derfor en fænomenologisk/hermeneutisk analyse og vil i afsnit Hermeneutikken ligeledes redegøre for de centrale begreber og brugen af den hermeneutiske videnskabsteori Fænomenologi Pernille Den tyske filosof Edmund Husserl er grundlæggeren til den fænomenologiske tankegang. Fænomenologien tager udgangspunkt i at forstå menneskets livsverden, altså den verden mennesket erfarer i et førstepersons perspektiv (Birkler 2007b). Målet med fænomenologien er at beskrive verden, som den opleves af den enkelte og få en forståelse for, hvordan den enkelte oplever et fænomen. Man søger derfor hverken resultater, årsager eller fortolkninger, men derimod forståelse (Jacobsen, Tanggaard og Brinkmann 2010). Indenfor fænomenologien findes der to centrale hovedbegreber: Epoché og Eidetisk variation/eidetisk reduktion (Birkler 2007b). Disse begreber vil der i det følende blive redegjort for. Epoché I fænomenologien er det vigtigt at sætte sin forforståelse i parentes for at skabe forståelse. Husserl anvender begrebet epoché om denne tilgang. Meningen med at sætte sin forforståelse i parentes er at give en neutral beskrivelse af sagen selv uden tillagte teorier og forudindtaget kategorier. Dette er ifølge fænomenologien en nødvendighed for at kunne give en teorifri beskrivelse af den enkeltes livsverden (ibid). I vores interview, både ved udarbejdelsen af vores interviewspørgsmål og yderligere under interviewet, vil vi prøve at sætte vores forforståelse i parentes. Vi vil derfor være bevidste om ikke at stille ledende spørgsmål, men i stedet stille åbne spørgsmål, så sygeplejersken selv kan vælge, hvad der for hende er vigtigt at fortælle. Side 12 af 42

13 Eidetisk variation/eidetisk reduktion I fænomenologien ønskes der at søge forståelse for en livsverden. Dette kan gøres ved at lade en person variere beskrivelsen af en oplevelse, således at oplevelsens essens bliver synlig. Denne varierede beskrivelse af den levende verden, kan føre til klynger af ligheder. Det er vigtigt, at dette sker uden nogen form for analyse, hvilket kan tilsløre de oplevede fænomener. Det skal således være fri for teoretisk kategoriseringer (ibid). Derefter er det muligt at reducere de mange oplevelser, så essensen træder frem. Ud fra oplevelsens essens vil der kunne trækkes mønstre og strukturer i oplevelserne hos vedkommende. Disse kan bruges til at skabe en analyse, der kan være med til at forstå det undersøgte fænomen, som det opleves af den enkelte (ibid). I dette fænomenologiske begreb ligger grundtanken bag meningskondensering, som vi ønsker at bruge i bearbejdelse af vores interview. Meningskondensering vil blive uddybet i afsnit 4.4 Valg af analysemetode Hermeneutik Camilla Hermeneutikken udspringer af fænomenologien og betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Hermeneutikken handler altså om at fortolke (Birkler 2002a). Hermeneutikken har i det 20. århundrede to mænd bag sig, Martin Heidegger (oprindelig fænomenolog) og Hans- Georg Gadamer, som havde stor betydning for denne videnskabsteori. Hermeneutikken har tre centrale begreber: For-forståelse, Hermeneutisk cirkel og Horisontsammensmeltning (Birkler 2007b). Disse tre begreber vil blive redegjort nedenfor. For-forståelse Hvor der i fænomenologien er stor fokus på at sætte sin forforståelse i parentes, bliver der i hermeneutikken lagt vægt på at være bevidst om sin forforståelse og sætte den i spil. Ifølge hermeneutikken vil der altid være en forforståelse og det er gennem denne forforståelse, vi fortolker verden. Vi vil ikke altid være bevidst om denne forforståelse, men den vil være der til en hver tid og vi vil bruge den til at skabe forståelse (ibid). Vi vil igennem hele vores projekt være bevidste om, at vi har en forforståelse. Denne forforståelse vil vi forsøge at sætte i spil ved at italesætte den og sætte spørgsmålstegn ved den. Side 13 af 42

14 Hermeneutisk cirkel og horisontsammensmeltning Alle vores forforståelser skaber samlet en horisont, for hver enkelt, og det er ud fra denne horisont alt vil blive fortolket ud fra. For at kunne forstå noget, vil vi altid først begynde med den forståelseshorisont, hvorudfra vi anskuer verden (ibid). Det, der forstås, kan kun forstås på baggrund af det, der allerede forstås. Grundtanken er altså, at der består et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. Det er en cirkulær proces, hvor en delforståelse kan føre til en ny helhedsforståelse, som igen kan føre til ny delforståelse etc. Når to horisonter mødes med hver sin delforståelse, kan de sammen få en ny delforståelse, som kan revidere deres helhedsforståelse. Når dette sker, er der ifølge Gadamer tale om en horisontsammensmeltning (ibid). Gennem projektet vil vi løbende få nye delforståelser, som vil være med til at ændre vores helforståelse, som igen kan føre til en ny delforståelse. Vi vil derfor i vores arbejde med projektet få rykket vores forståelse og opnå ny viden projektet igennem. 4.3 Metodevalg til interview Pernille Vi ønsker at undersøge vores problemformulering ved at udføre kvalitative interview. Kvalitative interview forsøger at forstå verdenen ud fra interviewpersonernes synspunkter. De søger at udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser og at afdække deres livsverden. Interviewene vil blive tilrettelagt som semistrukturerede interview. Semistrukturerede interview foregår således, at der på forhånd er udarbejdet visse spørgsmål, der ønskes besvaret i interviewet. I hvilken rækkefølge dette foregår, er ikke af vigtighed, hvilket gør interviewet mere frit. Denne interviewform giver sygeplejersken mulighed for at fortælle om sine oplevelser og selv bestemme, hvad hun ønsker at lægge vægt på, hvilket kan øge den interne validitet (Kvale og Brinkmann 2009). Det forberedende, praktiske og efterfølgende arbejde med interviewene er udarbejdet med inspiration fra den norske psykolog Steinar Kvales beskrivelse af interviewundersøgelsens syv faser; Tematisering, Design, Interview, Transskription, Analyse, Verifikation og Rapportering (ibid). I det følgende ønsker vi at redegøre for de syv faser i henhold til projektet Tematisering Camilla Tematisering hentyder til formuleringen af undersøgelsesspørgsmål og er en afklaring af det undersøgte tema, som udgør projektets hidtidige afsnit foruden afsnit 4.0 Metode. Ud fra Side 14 af 42

15 velovervejede beslutninger om hvilke strategier, vi vil bruge for at nå vores mål, er vi kommet frem til følgende fire undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke tanker gør sygeplejersken sig om at undervise under de ambulante tidsrammer? 2. Hvordan oplever sygeplejersken, det er at undervise en patient i en nyetableret relation? Oplever hun, at hun er i stand til at identificere PIPB? 3. Hvordan oplever sygeplejersken, at hun er i stand til at opfylde PIPB under de ambulante tidsrammer? 4. Oplever sygeplejersken, at hun af og til sidder med en følelse af, at den enkelte patient ikke har opnået tilstrækkelig viden/læring til at udføre egenomsorg? Design Sammen For at planlægge interviewundersøgelsens design gør vi os overvejelser om, hvor mange og hvilke informanter vi ønsker deltager, for at opnå den tilsigtede viden om emnet. Vi må ligeledes gøre os etiske overvejelser, da etiske problemer især opstår, når man søger at udforske menneskers private livsverden og lægger disse offentligt frem (ibid). Vi vælger i dette projekt pga. tidsperspektivet at interviewe tre sygeplejersker, selvom dette antal muligvis ikke giver os datamæthed (ibid). Desuden beslutter vi på forhånd, at interviewene højst må vare 20 minutter, da omfanget af den indhentede empiri ellers bliver for omfattende i forhold til den efterfølgende bearbejdning under det givende tidsperspektiv. De tre sygeplejersker vil blive valgt ud fra følgende kriterier. Inklusionskriterier Mandlige og kvindelige sygeplejersker i alle aldre fra hele landet Sygeplejersker med minimum 6 måneders erfaring i ambulatorium Sygeplejersker der på pågældende tidspunkt, hvor empiriindsamlingen finder sted, arbejder i et ambulatorium. Eksklusionskriterier Sygeplejersker der arbejder med hospitalsøkonomi Side 15 af 42

16 Vi ønsker, at ekskluderer alle sygeplejersker, der har med hospitalets økonomi at gøre, da vi mener, at dette kan influere på undersøgelsens besvarelser og derigennem være en bias. Etiske overvejelser Ved kvalitative interview er man tæt inde på menneskers livsverden. Der er ved disse interview ikke nogen standardregler og metodologiske konventioner, på samme måde som man finder i de kvantitative. Det er derfor vigtigt, at man gør sig etiske overvejelser inden interviewprocessen starter (ibid). Vi udarbejder informationsmateriale til informanterne, så de er informerede omkring undersøgelsens formål og hvorledes undersøgelsen ønskes udført (Tjørnhøj-Thomsen og Whyte 2007). I henhold til Helsinki deklarationen vil vi gøre dem opmærksom på, at de er sikret anonymitet og skal give deres skriftlige samtykke for at deltage. Informanterne får yderligere at vide, at de til en hver tid kan trække sig fra undersøgelsen og deres undersøgelsesmateriale bliver slettet umiddelbart efter og ikke indgår i undersøgelsen (World Medical Association 2008) 7. Vi beslutter, at informanterne får lov til at læse transskriberingen igennem inden materialet anvendes, hvis dette ønskes. Gennem det informerede samtykke gør vi dem opmærksomme på, at deres materiale vil blive destrueret 3 uger efter undersøgelsen er endt og at alle resultaterne opbevares bag dobbelt lås (Christensen, Nielsen og Schmidt 2007). Den 1. juli 2000 trådte Persondataloven i kraft. Vores undersøgelse bygger på interview med sygeplejersker og kan derfor jf. de juridiske retningslinjer punkt 3.1 undlades at anmeldes til Datatilsynet, da oplysningerne ikke er direkte personfølsomme (Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 2012) Interview Pernille Ud fra vores undersøgelsesspørgsmål udarbejdes en interviewguide 8, som skal danne grundlag for interviewene. Gennem de tidligere bearbejdede undersøgelsesspørgsmål kan vi sikre, at spørgsmålene i vores interviewguide bliver så præcise som muligt i forhold til at kunne besvare vores problemformulering. Vi vælger at optage vores interview med diktafon, velvidende at denne ikke registrerer det non-verbale sprog (Kvale og Brinkmann 2009). 7 Se 11.3 Bilag 3 Informeret samtykke 8 Se 11.4 Bilag 4 - Interviewguide Side 16 af 42

17 4.3.4 Transskription Pernille Efter interviewene vil vi omdanne den levende samtale til skriftsprog. Når en samtale mellem to mennesker transskriberes vil vigtige elementer så som stemmeleje, intonationer og åndedræt gå tabt (ibid). For at minimere risikoen for meningstab transskriberes ordret fra lydsporet, med bibeholdelse af gentagelser og lydord. Ligeledes transskriberes stemningsangivende dimensioner så som suk, pauser, grin osv. (ibid) Analyse Pernille Når et interview skal analyseres, er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvilken metode der vælges. Ifølge Kvale er der tre overordnede former for interviewanalyse; Analyser med fokus på mening, Analyser med fokus på sprog og Generelle analyser (ibid). Da vi er bevidste om, at undersøgelsens indhold, formål og interviewmaterialets karakter vælger analysemetoden, vælger vi Analyser med fokus på mening som uddybes i afsnit 4.4 valg af analyse metode Verifikation Pernille Under hele processen gør vi os overvejelser om graden af Reliabilitet, hvorvidt det er muligt at genskabe resultaterne, Validitet, sandhedsgraden, og Generaliserbarhed, kan resultaterne bruges hos andre i andre tilfælde, af vores interview (ibid) Rapportering Camilla Rapporteringen vil i dette tilfælde være vores endelige projekt. Vi medtænker overvejelser omkring fremstilling af vores resultater i forhold til etiske overvejelser (ibid). 4.4 Valg af analysemetode Sammen Som tidligere nævnt har vi valgt Analyse med fokus på mening. Ved denne form for interviewanalyse er det muligt at vælge mellem Meningskodning, Meningskondensering og Meningsfortolkning (ibid). Da vi ønsker at udlede sygeplejerskens oplevelser i de tre interview vælger vi at meningskondensere. Ved meningskondensering bliver de meninger, interviewpersonerne udtrykker, tildelt en kortere formulering. Lange udsagn omformuleres, hvor hovedformuleringen af det der er sagt, omformuleres til få ord med det formål at systematisere data (ibid). At analysere data efter meningskondensering omfatter fem trin. Første trin kræver gentagende gennemlæsninger for at fornemme helheden, hvorefter der på andet trin kan dannes Side 17 af 42

18 naturlige meningsenheder, som de udtrykkes af informanten. Tredje trin omfatter en omdannelse af det tema, der dominerer den naturlige meningsenhed, sådan som forskeren opfatter det, hvorefter der på fjerde trin stilles spørgsmål til meningsenhederne ud fra projektets specifikke formål. På det femte og sidste trin bliver de væsentlige temaer i interviewet som helhed knyttet sammen i et deskriptivt udsagn (ibid). Vi har fulgt Kvales fem trin ved meningskondensering og er kommet frem til følgende tre meningsenheder med tilhørende dominerende temaer. 1. Sygeplejerskens måde at identificere PIPB Dominerende temaer: Patienttyper og sygeplejerskens forforståelse 2. Læringsmiljøets indflydelse Dominerende temaer: Relation, fysiske rammer og tidsrammen 3. Sygeplejerskens undervisningsmetode Dominerende temaer: Sygeplejerskens kompetencer, patientens deltagerforudsætninger og sygeplejerskens undervisningsmetode Ud fra disse meningsenheder analyserer vi vores data med teori, for at komme til en ny forståelse af det sagte i henhold til den hermeneutiske tilgang. Analysen opdeles efterfølgende, så de meningsenheder der er fremkommet, enkeltvis analyseres i forhold til de udvalgte teoriers begreber. Dette vil altså sige, at vi ud fra de fundne meningsenheder vælger vores teori, som vil blive uddybet i afsnit 4.5 Valg af teori. Dertil benytter vi den hermeneutiske videnskabsteori som teori på et af udsagnene. Vi vil ikke redegøre for teorien i teoriafsnittet, men hente denne fra vores videnskabsteoretiske afsnit. Gennem de valgte teorier, fortolkes vores empiri og derved opnås ny forståelse. 4.5 Valg af teori og teorianalyse Sammen For at følge det pædagogiske perspektiv, vi har lagt på opgaven, har vi valgt følgende teorier, som præsenteres i nedenstående afsnit. Vi vælger at bruge en didaktisk teori, da den beskriver overvejelser sygeplejersken kan gøre sig før, under og efter en undervisningssituation. Der findes forskellige didaktiske modeller, hvoraf vi vælger den klassiske brede didaktik. Denne er bygget op omkring otte forskellige Side 18 af 42

19 overvejelser som underviseren kan tage udgangspunkt i. Disse er Formål, Mål, Deltagerforudsætninger, Relation, Indhold, Undervisningens metode eller undervisningsform, Praktiske forhold og Evaluering. Denne model benyttes, da den, i modsætning til den klassiske didaktik, indeholder overvejelser omkring relation og praktiske forhold, hvilket vi finder relevant i forhold til at besvare vores problemformulering. På baggrund af de udledte meningsenheder og de tilhørende dominerende temaer, ønsker vi at indsnævre redegørelsen til Deltagerforudsætninger, Relation og Praktiske forhold. Denne redegørelse vil finde sted i teoriafsnittet 5.1 Didaktik tilrettelæggelse af undervisning hvor bogen Pædagogik - for sundhedsprofessionelle (2009) kapitel seks og syv bruges. Endvidere vil vi benytte den schweiziske biolog og filosof Jean Piagets Adaptionsteori, der beskriver læring som en vekselvirkning mellem tilføjende og ændrende læring, kaldet assimilativ og akkomodativ læring. Denne teori giver et indblik i, hvilke forudsætninger der skal være til stede hos patienten, for at sygeplejersken kan gennemføre sin undervisning, så læring kan opnås. Teorien, samt vores indhentede empiri, vil vi bruge til at analysere, hvordan sygeplejersken oplever dette i praksis. Adaptionsteorien udledes i afsnit 5.2 Adaptionsteorien med udgangspunkt i bogen Pædagogik - for sundhedsprofessionelle (2009) kapitel otte. Dertil bruger vi den amerikanske sygeplejerske Patricia Benners teori om Tilegnelser af færdigheder tilrettet sygeplejen. Benners teori beskriver fem færdighedsniveauer, sygeplejersken gennemgår; Novice, Avanceret nybegynder, Kompetent, Kyndig og Ekspert. Denne teori belyser, hvilken betydning sygeplejerskens færdighedsniveau har for hendes udførte sygepleje, herunder undervisning. Der redegøres for de to færdighedsniveauer Novice og Ekspert, da det er disse, vi oplever forekommende i vores indhentede empiri. De to færdighedsniveauer vil blive redegjort for i afsnit 5.3 Fra novice til ekspert ud fra bogen Fra novice til ekspert mesterlighed og styrke i kliniske sygeplejepraksis (2004). 5.0 Teori 5.1 Didaktik tilrettelæggelse af undervisning Sammen Didaktik betyder oprindeligt at belære eller formidle, men i dag bruges didaktik som et begreb for, hvordan tilrettelæggelsen af undervisningen kan foregå. Planlægningen foregår optimalt både før, under og efter undervisningen og planlægningen kræver konkret faglig viden og et godt kendskab til den lærende. Det bør tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges Side 19 af 42

20 individuelt, så det, der undervises i, giver mening for den lærende. Det er vigtigt, at undervisningen skræddersyes til den enkelte, hvis det skal have betydning for ham (Vedtofte 2009b). De didaktiske overvejelser danner grundlag for en undervisning, der er planlagt og overvejet, men som kan justeres i den konkrete situation. De didaktiske modeller er derfor med til at skabe overblik og være retningsgivende for underviseren. Jo mere erfaring underviseren har, des nemmere er det for denne at tilpasse den lærendes behov undervejs og ikke være nødsaget til at følge de didaktiske modeller slavisk Deltagerforudsætninger Sammen Deltagerforudsætninger er alle de forudsætninger, som den lærende besidder og omhandler alt, hvad den enkelte har i sin personlige, faglige, emotionelle, sociale og mentale bagage. Deltagerforudsætningerne kan ikke siges at være gode eller dårlige, men derimod vidt forskellige hos alle. Hensigten med at afdække deltagerforudsætninger er at tilrettelægge undervisningen mere konkret og præcist i forhold til den enkelte. Derudover kan en kortlægning af deltagerforudsætningerne være med til at give underviseren et overblik over, hvilken viden og færdigheder den lærende besidder og hvad dennes behov er i den givende situation (ibid). Deltagerforudsætninger kan deles op i to områder; De generelle forudsætninger og De specifikke forudsætninger. De generelle forudsætninger omhandler de fælles forudsætninger, som en gruppe kan forventes at have. De specifikke forudsætninger er de mange og vidt forskellige individuelle forudsætninger, den enkelte har. De specifikke forudsætninger kan groft inddeles i tre områder: Faktaforhold der drejer sig om køn, alder, udviklingsniveau, intellektuelt niveau, erhverv, social og kulturel baggrund, sprog, fysisk tilstand, ydre ressourcer og netværk, tidligere viden og kundskaber. Følelsesmæssige forhold drejer sig om den psykiske tilstand generelt, hvor krise og stress er vigtige faktorer at afdække. Ligeledes har den lærendes indre ressourcer, åndelige værdier, identitetsopfattelse og mestringsstrategier også betydning. De motivationelle forhold drejer sig om vilje, motivation og engagement til at skulle lære samt eventuelle barrierer mod læring. Det drejer sig også om den grad af nytte, relevans og mening, den lærende oplever i forhold til det, der undervises i. Ydermere er erfaringer og hvordan disse bruges også en del af deltagerforudsætningerne. Erfaringer er essentielle og helt afgørende for voksnes læring. Det er vigtigt at få Side 20 af 42

21 afdækket, hvordan der reflekteres, f.eks. om den lærende tænker helt konkret og praktisk eller mere abstrakt (ibid). Til sidst er det vigtigt at medtænke den enkeltes læringsstil, som omhandler hvorvidt den enkelte lærer praktisk eller teoretisk. Dette for at få indblik i, hvordan denne lærer bedst i forhold til viden og færdigheder. Det er især vigtigt at afdække, når den lærende har brug for at tilegne sig viden for senere at kunne anvende denne i praksis (ibid). Patienttyper Camilla Jørgen Duus Hansen har fundet, at patienter kan inddeles i forskellige sociale grupper og at disse har forskelligt behov for information (Vedtofte 2009c). Patientgrupperne inddeles på baggrund af patienternes uddannelses og arbejdsbaggrund og således deres behov for information. Patienttyperne inddeles i fire grupper, hvor to af grupperne er patienter, der er veluddannet og to af grupperne er mindre veluddannet. Som overordnet for de to grupper, der er veluddannet, er tilliden til sundhedspersonalet stort og deres behov og interesse for information ligeså. De er ofte velinformeret, har selv søgt viden og ønsker selv at have en del af kontrollen i deres sygdomsforløb. Dette ønske om kontrol i eget sygdomsforløb, kan have indflydelse på handlekompetencen og være med til at styrke denne, hvorfor de to patientgrupper, som er veluddannet, ofte kan være en stærk patienttype (ibid). De to patientgrupper, som er mindre veluddannet, vil ofte have en begrænset tillid overfor sundhedspersonalet og vil grundlæggende være mistroisk overfor sundhedsvæsenet i al almindelighed og ydermere overfor information fra sundhedspersonalet. Patienterne i de to grupper vil ofte have en anden sprogstil end den, som repræsenteres af sundhedspersonalet, hvilket kan gøre det svært for dem at formulere sig overfor det sprogligt stærke sundhedspersonale. De vil have tendens til at fralægge sig indflydelse på sygdomsforløbet og overlade beslutningerne til de sundhedsprofessionelle (ibid). De ønsker ikke samme kontrol over eget sygdomsforløb som de to grupper, der er veluddannede. Der kan derfor ved de to grupper, der er mindre veluddannet, være behov for en langt højere grad af struktur, da de kan have tendens til at være passive og have svært ved at tage initiativ på egen hånd. Hvilken patienttype man har med at gøre, kan altså have betydning for, hvorledes undervisningen skal tilrettelægges og yderligere hvilket behov, der er for information (ibid). Side 21 af 42

22 5.1.2 Relationen Pernille Undervisning er en relation mellem to parter, hvori der forekommer en formaliseret pædagogisk aktivitet (Vedtofte 2009b). Det er derfor af stor betydning at medtænke relationen mellem den lærende og underviseren. Den pædagogiske intervention handler både om faglighed og fortrolighed og kvaliteten af undervisningen afhænger bl.a. af den sensitivitet, der er mellem parterne. Nogle vil mene, at relationen er vigtigere for læringen end selve indholdet og den pædagogiske metode, hvorfor opmærksomheden på relationen i forbindelse med de didaktiske overvejelser anses som central. En god relation kan bidrage til en tillidsfuld og tryg stemning i undervisningen, der kan medvirke til, at der sker læring (ibid) Praktiske forhold Pernille En anden væsentlig didaktisk overvejelse, underviseren bør gøre sig inden en undervisningssituation, handler om den praktiske gennemførelse. Overvejelser omkring, hvor undervisningen skal finde sted, om det ønskede udstyr er til rådighed og hvad den tidsmæssige ramme er, bør underviseren inkludere i sine overvejelser inden undervisningen påbegyndes. I forhold til tidsrammen er en vigtig faktor bl.a. hvordan undervisningen prioriteres og hvilke kulturelle normer, der ligger til grund for en prioritering af undervisning (ibid). 5.2 Adaptionsteorien Camilla Undervisning kan defineres som en pædagogisk fastlagt fælles aktivitet, der er målrettet, planlagt og gennemført. Målet med undervisning er, at der skal ske læring hos den underviste. Læring er en aktiv proces, der finder sted i den enkelte. Det er således ikke muligt at opnå læring, hvis ikke der arbejdes aktivt med det hos den lærende selv (Vedtofte og Christiansen 2009). Læreprocessen er ifølge Piaget en ligevægt mellem tilegnelse af ny viden og rekonstruktion af gammel viden. Disse to former for læring kalder han assimilativ og akkomodativ læring. Assimilativ læring er en opretholdelse af en tidligere læring, som blot bliver tilbygget og derved bliver større. Den lærende forstår noget nyt på grundlag af en tidligere forståelse, hvorfor denne form for læring er en forholdsvis nem læring. Dette modsat akkomodativ læring, hvor gammel viden må delvis nedbrydes, rekonstrueres eller omstruktureres for at der kan ske læring. Den nye viden strider mod det, den lærende ved i forvejen og er derfor en overskridende læring (ibid). For at der kan ske akkomodativ læring, er der to forudsætninger, der skal være opfyldt. For det første skal den lærende se mening i den nye Side 22 af 42

23 viden og være klar til at give slip på tidligere viden. For det anden skal den lærende være motiveret og indstillet på at tilegne sig ny viden. Den akkomodative læring må derfor siges at være den mest krævende læring i den vekselvirkende læringsproces, men kan dertil også opleves værdifuldt og tilfredsstillende, når den lykkes (ibid). 5.3 Fra novice til ekspert Pernille Novicen har ingen erfaring med de situationer, hun forventes at yde en indsats i. For at vise novicen på vej og for at muliggøre, at hun tilegner sig erfaring, må hun undervises i praksis. Novicen udviser typisk en lærebogsstyret adfærd, hvilket gør sygeplejen begrænset og usmidig. Problemet ligger i, at hun mangler erfaring i den situation, hun bliver stillet overfor, og hun har derfor brug for regler at handle ud fra. At følge regler, begrænser muligheden for dygtig indsats, da regler ikke kan sige noget om, hvilke opgaver der i den givne situation er vigtigst at udføre (Benner 2004). Eksperten har ikke længere brug for at arbejde efter regler for at omsætte sin forståelse til meningsfuld handling. Ekspertsygeplejersken har med sin enorme erfaringsbaggrund fået et intuitivt greb om hver situation, og er i stand til at udse nøjagtig den problemstilling, der rører sig hos den pågældende patient. Eksperten handler ud fra en dyb forståelse af totalsituationen (ibid). 6.0 Analyse Sammen Som beskrevet i metode afsnittet vil vi i følgende analysere de fundne meningsenheder ud fra det valgte teori. Analysen vil være opdelt i 2 dele, 6.1 Identificering af PIPB og 6.2 Opfyldning af PIPB, som er inspireret af vores problemformulering. I følgende to afsnit vil vi gøre af brug af citater fra vores indhentede empiri. Disse citater vil være markeret i citationstegn, med kursiv og i tilfælde af, at citatet er taget ud af en sammenhæng vil dette være forkortet med tre prikker. Fyldord, gentagelser og overflødige lydord er fjernet der, hvor det ikke skønnes at have mening for den samlede betydning. Dette er gjort for at øge læsevenligheden. Begreberne information, vejledning og undervisning bruges ofte i flæng (Vedtofte 2009a). Dette oplevede vi ved indhentning af empiri, hvor sygeplejerskerne brugte de tre begreber tilfældigt. Vi vil i det følgende ikke skelne mellem de tre begreber, men i stedet tolke alle tre begreber i interviewene som undervisning. Side 23 af 42

24 6.1 Identificering af PIPB Sammen I det følgende ønsker vi at analysere, hvorledes sygeplejerskerne identificerer PIPB og dertil hvor i mødet med patienten, sygeplejerskerne begynder at identificere disse Sygeplejerskens måde at identificere PIPB Som nævnt i indledningen er psoriasispatienter en bred patientgruppe med forskellige baggrunde og forskellige forudsætninger for at tilegne sig viden og færdigheder om egen sygdom. I teoriafsnittet redegør vi for hvorledes forskellige patienttyper har behov for forskellig information. Om dette siger S1 9 følgende: Det er jo mange forskellige samfundsgrupper som det (psoriasis) rammer. Så det vil jo være individuelt ud fra patienten, hvilken måde han har brug for tingene bliver sagt på. Nogle kan godt klare flere informationer og klare det på et højere plan, hvor der er andre, hvor man må gøre det så simpelt som overhoved muligt Du vil selvfølgelig tænke over, hvad det er for nogle ord, du bruger. Du vil jo ikke sætte det op på et højt niveau, hvis du kan mærke, det ikke er der, patienten er. Du vil prøve at gøre det så let forståeligt som muligt, så de kan forstå det, du siger til dem Begge citater viser, at sygeplejersken gør sig overvejelser om, hvilken patienttype hun skal til at undervise. Jørgen Duus Hansen beskriver, som nævnt i teoriafsnittet, at den mindre veluddannede patienttype ofte vil have en anden sprogstil end den der repræsenteres af sundhedspersonalet. Sygeplejersken udtaler, at hun tænker over ord- og niveauvalg, hvilket viser, at hun forsøger at identificerer, hvilken patienttype hun skal undervise. Sygeplejersken bruger altså sin vurdering af, hvilken patienttype hun sidder med til at identificere dele af PIPB. Jørgen Duus Hansen beskriver yderligere, at de forskellige patienttyper har forskellige handlekompetencer, hvilket påvirker graden af egenomsorg. Han beskriver, at den mere veluddannede patienttype ofte er godt informeret og ønsker kontrol i eget sygdomsforløb, i modsætning til den mindre veluddannede patienttype, som har tendens til at være passiv i egenomsorgen. Om dette siger S2 10 : Når de er inde hos lægen, prøver man at lure patienten lidt af. Om det er et menneske, der har meget godt styr på sygdommen og er meget aktiv med at behandle sig selv derhjemme eller om det virker som en patient, der har brug for hjælp. Det er sådan lidt at finde ud af, hvilke kompetencer patienten har, det prøver man jo at lure af 9 Sygeplejerske nummer 1 10 Sygeplejerske nummer 2 Side 24 af 42