Dagsorden for 25. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd

Transkript

1 Dagsorden for 25. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet afholdes den 28. februar 2018 kl i lokale 1-02 i KL- Huset,,. Side 1 af 26 'Rammearkitekturen er fundamentet for, at kommunerne anskaffer effektive digitale løsninger, der styrker den kommunale opgaveløsning og skaber sammenhæng på tværs. Det sker med borgeren i centrum og på et åbent marked.' Vision for den fælleskommunale rammearkitektur, vedtaget af Kommunernes It-Arkitekturråd februar 2017.

2 Indhold 1. Velkommen og siden sidst Orientering om status vedr. arbejdet med initiativ 8.1: 'Gode data og effektiv datadeling' Aftale om digitaliseringsklar lovgivning Udbud af ny telemedicinsk infrastruktur og telemedicinske løsninger Rammearkitektur ift. ny version af SKI rammeaftale Side 2 af KOMBIT strategi Referencearkitektur for selvbetjening Pilotprojekter for fælles selvbetjeningskomponenter Adgang til egne data Projektet 'Fælles Faglige Begreber' Status fra SAGERA-programmet Status fra KDI... 26

3 1. Velkommen og siden sidst Side 3 af 26

4 2. Orientering om status vedr. arbejdet med initiativ 8.1: 'Gode data og effektiv datadeling' v. Jens Krieger Røyen og Michael Bang Kjeldgaard, Digitaliseringsstyrelsen Baggrund Initiativ 8.1 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: 'Gode data og effektiv datadeling' har igangsat en række indsatser, der spænder over en række projekter og leverancer. Den næste leverancebølge er endnu ikke fastsat, og prioriteringer vedr. valg af fremtidige indsatser kvalificeres pt. med parterne. Side 4 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Der vil blive givet en mundtlig orientering med særligt fokus på den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur ift. følgende punkter: Udvidelse af gyldigheden af Fællesoffentlig Digital Arkitektur Betydning af aftalen vedr. digitaliseringsklar lovgivning Aktivitetsplan 2018 for Initiativ 8.1: Gode data og effektiv datadeling

5 3. Aftale om digitaliseringsklar lovgivning v. Charlotte Fjeldberg, Digitalisering og Borgerbetjening, KL og Peter Thrane, Arbejdsgange og It-arkitektur, KL Baggrund Regeringens udspil "Enkle regler, mindre bureaukrati lovgivning i en digital tidsalder" fra efteråret 2017 har i januar 2018 ført til en bred politisk aftale om at gøre op med unødvendige og komplekse regler og fremadrettet medvirke til, at lovgivning kan administreres effektivt i en digital virkelighed. Side 5 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: - tager orientering om aftale om digitaliseringsklar lovgivning til efterretning - give input til styrkelse af KL's interessevaretagelse, når arbejdet med aftalen bliver konkret og operationelt Sagsfremstilling Aftalen set med it-arkitektur-briller Regeringen indgik medio januar 2018 en bred politisk aftale om at gøre ny lovgivning digitaliseringsklar. Der er tale om syv principper for regelforenkling, som skal øge offentlige myndigheders muligheder for digital kommunikation og automatisk sagsbehandling, skal øge anvendelsen af eksisterende offentlig infrastruktur samt skabe bedre rammer for datadeling og databeskyttelse. Aftalen er indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF. Efter 1. juli 2018 skal ny lovgivning, så vidt muligt, være klar til helt eller delvist at kunne administreres digitalt. Intentionen med aftalen er, at de syv principper skal følges ved ny lovgivning og ved indgåelse af politiske aftaler. Der lægges i aftalen vægt på, at lovgivningen skal understøtte brug af eksisterende offentlige datakilder samt standardiserede processer. Og princippet om "sammenhæng på tværs" ved ensartede begreber og genbrug af data på tværs samt tryg og sikker datahåndering er fremhævet sammen

6 med vægten på sikring af anvendelse af eksisterende offentlig digital infrastruktur. Netop i forlængelse af vægten på disse principper bliver fokus på it-arkitektur centralt og særligt det fællesoffentlige arbejde med it-arkitektur. Det bliver gjort obligatorisk at vurdere og beskrive implementeringskonsekvenser i kommende lovforslag, som også vil fremgå af Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning. Med henblik på at institutionalisere principperne bliver der nedsat en statslig screeningsenhed for digitaliseringsklar lovgivning, som skal følge op på, om implementeringskonsekvenserne bliver tilstrækkeligt belyst, og om lovgivningen bliver digitaliseringsklar. Enheden har til opgave at foretage screening af lovudkast og vejlede ministerierne samt i fornødent omfang inddrage eksterne eksperter. Enheden vil blive placeret i Digitaliseringsstyrelsen. Side 6 af 26 For at følge op på aftalen har partierne indgået aftale om, at de i 2020 vil se nærmere på digitaliseringsklarheden af lovgivningen og samtidigt drøfte behovet for yderligere initiativer. Kort om regeringsudspillet, der har ligget til grund for aftalen og KL's holdning Aftalen afspejler de ambitioner, som regeringen havde i sit udspil. Det skal bemærkes, at KL's bestyrelse alene har forholdt sig til indholdet af udspillet og ikke aftalen på bestyrelsesmødet den 18. januar 2018, idet dagsordenen med sagen om regeringens udspil var sendt ud til bestyrelsens beslutning, inden aftalen om digitaliseringsklar lovgivning faldt på plads. I regeringsudspillet er der ikke lagt særligt vægt på, hvordan teknologi og digitalisering kan styrke borgernes retssikkerhed. Det er noget af det, KL har defineret politik på i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og i forbindelse med arbejdet med strategi for sundhedsdata m.v. KL har bl.a. lagt vægt på, at borgere skal kunne tilgå egne sager og data, og de skal kunne se, hvem der har haft adgang til disse. Det er dog ikke noget, der kan realiseres på helt kort sigt, men det er et afgørende pejlemærke, hvis borgere skal føle sig trygge ved den hastige digitale udvikling i den offentlige forvaltning. KL har bakket op om regeringens udspil. Opsummeret kan KL's holdning til udspillet udtrykkes, som at KL: finder det fornuftigt med en screeningsenhed, men at digitale hensyn også skal medtages fra de første overvejelser om lovændringer for at udnytte de digitale og teknologiske muligheder, og ikke alene tænkes ind efterfølgende rejser bekymring ift. udspillets fokus på afskaffelse af skøn og særhensyn til fordel for objektive kriterier, der kan automatisere sagsbehandling

7 finder, at det ikke er nok med tidssvarende og administrerbare regler reglerne skal tilpasses fremtidige behov finder, at der er brug for i højere grad at adressere behov for bedre rammer for datadeling og bedre koordinering af ny lovgivning på tværs af de statslige ressortområder, herunder også hensynet til digitalt at sikre borgeres retssikkerhed foreslår, at initiativer i sammenhængsreform og udspil om digitaliseringsklar lovgivning tænkes sammen for at sikre bedre mulighed for netop at opnå resultater på tværs af ministerområder foreslår, at forenklingsopgaven med en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan være pilotforsøg for digitaliseringsklar lovgivning påpeger, at der fuldstændigt mangler fokus på, at der skal etableres lettere veje for at gennemføre lovændringer som følge af kommunernes (og andre myndigheders) forenklings- og digitaliseringsbehov. Side 7 af 26 Bilag Bilag 1 Aftale om digitaliseringsklar lovgivning:

8 4. Udbud af ny telemedicinsk infrastruktur og telemedicinske løsninger v. Mette Harbo, Københavns Kommune, kommunal formand for det nationale udbud af telemedicinske løsninger (FUT) Baggrund Kommuner og regioner er i forlængelse af Økonomiaftalerne 2016 og 2018 gået sammen om et fælles udbud af telemedicinske løsninger. Side 8 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: tager orienteringen om status for udbuddet til efterretning giver input til projektets kommunikation og udbredelse i kommunerne Sagsfremstilling Fælles Udbud af Telemedicin (FUT) er den organisation, der har ansvar for at gennemføre de fælles udbud af telemedicinske løsninger på vegne af landets 98 kommuner og 5 regioner. Regeringen, KL og Danske Regioner blev i Økonomiaftalen 2016 enige om, at udbredelse af telemedicin til borgere med KOL er væsentligt for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og ved Økonomiaftalen 2018 blev den tilhørende økonomi aftalt. Parterne er derfor enige om at prioritere indsatsen højt og sikre en landsdækkende udbredelse inden udgangen af Parterne er desuden enige om, at landsdelsprogrammerne anskaffer en fælles, generisk og fleksibel telemedicinsk løsning, der bygger på den nationale infrastruktur, og som også kan anvendes til andre patientgrupper. I regi af FUT gennemføres der to udbud: et udbud af en fælles telemedicinsk infrastruktur og et samlet udbud af telemedicinske løsninger for henholdsvis medarbejdere og borgere. Udbuddene resulterer i en række rammeaftaler for henholdsvis telemedicinsk infrastruktur og medarbejder- og borgerløsninger, som kommuner og regioner kan benytte. Bilag Bilag 2: Informationsside om FUT:

9 5. Rammearkitektur ift. ny version af SKI rammeaftale v. Udbudskonsulent Henrik Thøger Nielsen og IT-forretningsudvikler Leon Johansen, SKI Baggrund Som en stor udbyder af rammeaftaler på it-systemer (fagsystemer), til de danske kommuner, arbejder SKI med at udvikle rammeaftaler, som understøtter kommunernes behov, både i forhold til effektivt indkøb og størst mulig opfyldelsesgrad af krav - herunder rammearkitektur. Side 9 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: tager orientering om SKI s arbejde med den nye rammeaftale til efterretning drøfter om SKI s arbejde med at sikre rammearkitekturkrav i SKI s rammeaftaler kan forbedres eller styrkes Sagsfremstilling Alle danske kommuner benytter i dag SKI rammeaftalen til at indkøbe en stor del af deres it-systemer/fagsystemer. It-arkitekturkrav er i den eksisterende sikret via KOMBITs snitfladekatalog. Den nuværende ASP/Cloud udløber 16. december SKI er i gang med udbudsforberedelse til en ny rammeaftale, som forventes klar til december På mødet vil SKI give en gennemgang af arbejdet med den kommende rammeaftale: proces, indhold, praktisk brug og produkter. Desuden gives en gennemgang af, hvordan SKI ser, at rammearkitekturen og dens anvendelse kan sikres gennem brugen af rammeaftalen.

10 6. KOMBIT strategi 2018 v. Karin Markmann Bentsen, KOMBIT Baggrund KOMBITs bestyrelse har besluttet en ny strategi, der sætter retningen for KOMBIT fra 2018 og frem. Strategien har tre fokusområder, og en mission om at give kommunerne frihed og muligheder i en digital fremtid. KOMBIT er kommunernes fælles, operationelle muskel på digitaliseringsområdet, og en vigtig præmis for den nye strategi er derfor den fortsatte understøttelse af KL s interessevaretagelse, herunder bl.a. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og handlingsplan , hvor KOMBIT bidrager med it-løsninger og ekspertviden. Side 10 af 26 KOMBIT er gået i gang med implementering af strategien og har bl.a. arbejdet på en model for at skabe et fælleskommunalt innovationssamarbejde. Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: tager orienteringen om den nye strategi til efterretning drøfter hvordan strategiens fokus på stærkere fælleskommunal sammenhæng spiller sammen med øvrige kommunale initiativer drøfter strategiens og innovationsmodellens betydning for rammearkitekturen Sagsfremstilling Strategien blev godkendt af KOMBITs bestyrelse i efteråret 2017 og blev inden da drøftet i KL s bestyrelse. Den er udtryk for en ambition om, at kommunerne bør optimere værdien af den voldsomme digitalisering, som sker i disse år, og en tro på, at KOMBIT kan og skal understøtte dette. Strategien opdaterer KOMBITs mission og slår fast, at KOMBIT er kommunernes it-fællesskab. KOMBITs mission er at skabe et fundament for fremtidens kommune gennem sikker, sammenhængende og innovativ digitalisering. Centralt i strategien står en fortsat optimering af KOMBITs arbejde med at indkøbe og forvalte store, fælleskommunale it-løsninger, herunder gennemføre det igangværende monopolbrud. Hertil kommer to delvist nye aktivitetsområder, som udbygges i takt med kommunernes efterspørgsel.

11 Strategien har således tre fokusområder for KOMBITs virke i de kommende år: 1. Fælleskommunal infrastruktur og løsninger: Fortsat udbud, udvikling og forvaltning af en sikker og effektiv fælleskommunal, digital infrastruktur og fagløsninger baseret på moderne teknologi, herunder gennemførslen af det igangværende monopolbrud på det kommunale it-område. 2. Fælleskommunal it-sammenhæng: Indhente og gennemføre ideer til forbedret digital sammenhæng på tværs af infrastruktur, fagløsninger og faglige områder. Udbyttet af den digitale infrastruktur skal optimeres, og der skal skabes merværdi på baggrund af kommunernes eksisterende investeringer. 3. Fælleskommunal innovation og ny teknologi: Facilitere fælleskommunal innovation, herunder afprøvning og modning af nye teknologier i samarbejde med udvalgte kommuner og leverandører med efterfølgende videndeling til det samlede kommunale fællesskab. Side 11 af 26 Fokusområderne vil blive uddybet på mødet. Bilag Bilag 3: KOMBITs Strategi:

12 7. Referencearkitektur for selvbetjening v. Flemming Engstrøm, Digitalisering og Borgerbetjening, KL LUKKET PUNKT Side 12 af 26

13 8. Pilotprojekter for fælles selvbetjeningskomponenter v. Tobias Østergaard Kirstein, Digitalisering og Borgerbetjening, KL LUKKET PUNKT Side 13 af 26

14 9. Adgang til egne data v. Marie Madsen, Digitalisering og Borgerbetjening, KL Baggrund I KL's projekt 1.2. "Borgerens adgang til egne data" er der udvalgt 5 pilotkommuner og igangsat udvikling af en prototype til udstilling af borgernes data. I processen for at udvikle en prototype, er der sket en afdækning af borgernes præferencer, samt udarbejdet en prototype på baggrund af de data der er tilgængelige via den fælleskommunale infrastruktur. Prototypen danner grundlag for det videre arbejde med et mere endeligt løsningskoncept. Side 14 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: drøfter udkast til prototypen samt opmærksomhedspunkter til den videre udvikling af pilotløsningen. Sagsfremstilling Som del af projektet er der udvalgt fem pilotkommuner, som vil være de første kommuner til at afprøve en pilotløsning til visning af borgernes egne data. De fem kommuner er Esbjerg, Favrskov, Faaborg-Midtfyn, Vejle og Aarhus. Formålet med pilotløsningen er at afprøve en option i SAPA, Sagsoverblik via borger.dk, for at kunne udstille data til borgerne i pilotkommunerne. Optionen indeholder muligheden for, at alle 98 kommuner kan udstille sags-, dokument- og ydelsesoplysninger til deres borgere via fx borger.dk. Data (primært metadata) om sager, dokumenter og ydelser hentes fra de fælleskommunale støttesystemer. Udstilling af borgernes egne data er et væsentligt indsatsområde i såvel den fælleskommunale som den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. I regi af sidstnævnte har regeringen og KL indgået aftale om, at offentlige parter skal udstille ydelser og sager (i nærmere aftalt omfang). Inden pilotløsningen meningsfuldt kan udvikles, har der været behov for at afklare borgernes præferencer for overblik over egne data, således at disse bliver retningsgivende for udviklingen af løsningen. Det sker gennem test og udvikling af en klikbar prototype. Som del af prototypeudviklingen afklares det, i hvilket omfang metadata fra indekserne i den fælleskommunale infrastruktur imødekommer borgernes præferencer.

15 Prototypen udvikles af det digitale bureau Peytz & Co., der som metode har sikret en høj grad af brugerinddragelse i behovsafdækning samt i test af den klikbare prototype. Med afsæt i prototypen udvikles et løsningskoncept i regi af KOMBIT, med inddragelse af de fem pilotkommuner og KL. Løsningskonceptet skal fastlægge det overordnet koncept for løsningen, herunder konkretisere struktur og navigation særligt for sammenhængen med eksisterende løsninger samt initiativer i fællesoffentligt regi. Behovene fra brugerafdækning danne, sammen med løsningskonceptet, baggrunden for udviklingen af en endelig pilotløsning. KL har også igangsat en spørgeskemaundersøgelse af kommunernes erfaringer og forventninger til arbejdet med at udstille borgernes egne data. Resultaterne fra undersøgelsen bruges som input til udviklingen af pilotløsningen. Derudover kommunikeres der også løbende ud, bl.a. via nyhedsbreve og artikler om udviklingen i projektet. Side 15 af 26

16 10. Projektet 'Fælles Faglige Begreber' v. Gitte Duelund, Social og Sundhed, KL Baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering af de faglige metoder på området. Udviklingen har også været med til at forberede området til at tage de næste skridt i det faglige arbejde og mod en mere struktureret dokumentationspraksis. På dette grundlag er projektet Fælles Faglige Begreber (FFB) igangsat primo 2017, som en del af handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Side 16 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: drøfter fordele og ulemper ved en certificering af it-systemerne på baggrund af uddata, dvs. dataudtræk (ledelsesinformation) og system-til-system kommunikation (kommunikation mellem myndighed og leverandører af sociale ydelser) drøfter, om der er andre forhold omkring samarbejdet med it-leverandørerne som rådet vil gøre projektet opmærksom på Sagsfremstilling Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering af de faglige metoder på området. Det gælder særligt voksenudredningsmetoden (VUM) og den digitale understøttelse af denne (DHUV). En række kommuner er desuden, med afsæt i VUM, kommet langt med at dokumentere effekterne af indsatserne, så de kan følge borgernes løbende progression. Kommunernes arbejde har bl.a. bidraget til at skabe større systematik i sagsbehandlingen, bedre udredninger af borgerne og indsatser med borgeren i centrum. Men udviklingen har også været med til at forberede området til at tage de næste skridt i det faglige arbejde og dokumentationspraksissen og dermed imødegå en række af de udfordringer, kommunerne forsat oplever. Det drejer sig i overvejende grad om, at flere borgere efterspørger hjælp og støtte fra kommunen i forbindelse med et handicap og/eller et socialt problem. Virkeligheden for kommunerne er samtidig, at det er nødvendigt

17 med en stram økonomistyring. Det giver en udfordring for kommunerne at håndtere en større efterspørgsel inden for samme økonomiske ramme. Samtidig ses en udvikling på socialområdet, hvor fokus på rehabilitering og borgernes egne ressourcer er stadigt stærkere. Kommunerne har øget fokus på dels mulighederne for at løfte borgerne fri af behovet for kommunal hjælp og dels på, om de ydelser og tilbud, som borgerne modtager, har den ønskede effekt fx at gøre borgerne mere selvhjulpne. Et centralt redskab for det rehabiliterende arbejde er mål og opfølgning. Således er kommunerne i dag enige om generelt at sætte mål for indsatsen over for den enkelte borger. Mål og opfølgning på mål er samtidig et bærende element i samarbejdet og kommunikationen om indsats og borgerens udvikling mellem myndighed og udfører. Side 17 af 26 På dette grundlag er handlingsplanprojektet Fælles Faglige Begreber (FFB) igangsat primo Projektet skal identificere og udvikle elementer, som skal forbedre kommunernes forudsætninger for at opnå øget viden om de socialfaglige ydelsers effekter gennem en fælles og generisk dokumentationspraksis baseret på klassificerede begreber og en mere struktureret opfølgning mellem myndighed og socialfaglig leverandør. På nuværende tidspunkt har projektet identificeret følgende FFB elementer: A. Fælles kommunale klassifikationer 1. Klassificerede funktionsevnetilstande, baseret på VUM, FSIII og andre faglige metoder (borgerens fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer, samt de afledte effekter heraf) 2. Fælles indsatskatalog med klassificerede indsatser/ydelser på et 'overordnet niveau' B. Fælles begreber, som tager udgangspunkt i Socialebegreber.dk C. Generisk model for dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører, herunder: 1. Metode til ensartet effektdokumentation som skaber sammenhæng på tværs af myndighed og udfører En vigtig forudsætning for at projektets gevinster kan opnås i kommunerne er, at FFB-elementerne implementeres meningsfuldt i de it-fagsystemer, som sagsbehandlere og medarbejdere på sociale tilbud anvender. Igennem mange år er der sket en udvikling af de mange forskellige it-fagsystemer på socialområdet. Specielt har der været mange små 'nicheprodukter', som man har anvendt til en specialiseret opgaveløsning fx en digital dagbog, et system til effektdokumentation eller et system til at understøtte en bestemt pædagogisk tilgang. Men inden for de sidste 5 år er tendensen i kommunerne, at man foretrækker at indkøbe større it-løsninger fra den samme leverandør, som kan anvendes til mange forskellige opga-

18 veløsninger. FFB-projektets undersøgelse af hvilke it-systemer, kommunerne anvender på området bekræftede, at der er sket en konsolidering af markedet. På den baggrund besluttede projektets styregruppe, at FFB-projektet skal være i dialog med følgende it-leverandører: KMD, DXC, EG og Systematic. FFB projektet har afholdt separate dialogmøder med de fire it-leverandører. Overordnet set er alle fire leverandører meget motiverede til at samarbejde med FFB-projektet og vil gerne inddrages i processen helt fra FFB s ide- og udviklingsfase. De tre af leverandørerne (KMD, DXC og Systematic), har tillige udviklet en it-understøttelse af FSIII. Side 18 af 26 FFB projektet arbejder fortsat på at konkretisere samarbejdet med it-leverandørerne, hvor hensynet til, at FFB-elementerne implementeres meningsfuldt i de it-fagsystemer, som den kommunale ledelse, sagsbehandlere og medarbejdere på sociale tilbud anvender, vægtes højt, samtidig med at Handlingsplanens pejlemærke 4 "Øget anvendelse af den fælleskommunale rammearkitektur skaber sammenhæng og styrker konkurrencen på leverandørmarkedet" vægtes. Projektet søger i denne forbindelse It-Arkitekturrådets rådgivning i forhold til: 1. Fordele og ulemper ved en certificering af it-systemerne på baggrund af uddata, dvs. dataudtræk (ledelsesinformation) og systemtil-system kommunikation (kommunikation mellem myndighed og leverandører af sociale ydelser) 2. Er der andre forhold omkring samarbejdet med it-leverandørerne som rådet vil gøre projektet opmærksom på? Bilag Bilag 6 Projektstatus og projektbeskrivelse:

19 11. Status fra SAGERA-programmet 11.1 Programstatus v. Jan Struwe Poulsen, Arbejdsgange og It-arkitektur, KL Baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan Programmet består af 5 projekter, og It-Arkitekturrådet er ekstern styregruppe for programmet. Side 19 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: tager den overordnede programstatus til efterretning. Sagsfremstilling Programmet har i 2018 et klart fokus på at skabe indhold i rammearkitekturen. Der er i projektet "Governance, mål og indhold for rammearkitekturen" udarbejdet en plan for, hvordan ressourcerne prioriteres i forhold til at skabe indhold i rammearkitekturen, jf. punkt Arbejdet med produktion af de 3 byggeblokke Aktivitet, Indsats og Tilstand følger planen, og vil være tilendebragt ultimo marts. Arbejdet udføres i dialog med to kommuner, som arbejder med disse byggeblokke i lokal rammearkitektursammenhæng. I arbejdet med forretningsdomænemodellen er model for struktur på niveau 2 nu fastlagt, og der er fokus på at udfylde de første domæner på teknik- og miljøområdet og på folkeskoleområdet. De fælleskommunale arkitekturmål har gennemgået en revisionsproces med kommunal involvering, og resultatet foreligger til godkendelse under punkt KL, KOMBIT og KITA udbyder igen i 2018 Kommunernes It-arkitekturnetværk. Netværkets formål er at styrke kommunernes arbejde med it-arkitekturstyring gennem udveksling af konkrete erfaringer og viden om arbejdet med den fælleskommunale rammearkitektur. Der udbydes netværksmøder i Midt/Nord og Syddanmark som i 2017, mens netværkene i København og Sjælland slås sammen til ét netværk efter ønske fra netværksdeltagerne. I 2018 afholdes der 3 netværksmøder i hvert netværk samt en fælles netværkskonference.

20 Der er som tidligere annonceret udbudt en arkitekturuddannelse i samarbejde med Klaus Østergaard fra ITU. Uddannelsen udbydes i første halvår 2018 i både København og Kolding med plads til 25 deltagere på hvert hold. Alle pladser er besat. Der er derfor også udbudt et lignende uddannelsesforløb i efteråret 2018 i både København og Kolding. De første tilmeldinger er kommet til uddannelsen i efteråret. KL udmeldte en rate på kroner fra Rammearkitekturpuljen til udmøntning i Ved ansøgningsfristens udløb var der indkommet seks ansøgninger på samlet kr., dvs mere end de midler, der var til rådighed i Viden om de enkelte projekter vil blive udbredt gennem artikler på kl.dk, og ved at projekterne deltager med oplæg på relevante konferencer med videre. Side 20 af 26 En oversigt over de fem projekter, som fik tildelt midler, findes i bilag 7. Der gennemføres pt. høringer om: de danske profileringer af de internationale standarder for modellering af offentlige organisationer, modellering af klassifikationer, specifikation af http-urier samt anvendelse af databeskrivelsesrammen RDF vejledning for brug af webservices opdatering af OIO-standarderne for sag og dokument. Kommunerne har mulighed for at afgive høringssvar senest 15. marts. Projektet om effektmåling gennemførte i december 2017 den planlagte 2017-måling. Målingen blev forlænget til medio januar 2018 for at sikre en højere svarprocent. Resultatet af effektmålingen foreligger nu og præsenteres under punkt Bilag Bilag 7: Oversigt over uddeling af Rammearkitekturpuljens midler 2018

21 11.2 Resultat af basismåling blandt kommuner, leverandører og konsulenthuse Baggrund Basismåling af rammearkitekturens effekt er gennemført i perioden 6. december 2017 til 18. januar Målingen består af en række målepunkter, der fungerer som en basis-/startmåling af rammearkitekturen og dens effekt. Samtidig fungerer den som et værktøj til at understøtte prioritering af programmets fremadrettede indsatser. Side 21 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: tager orientering om proces og resultater af effektmålingen til efterretning drøfter og giver input til den videre proces. Sagsfremstilling Projektet udviklede i 2017 i samarbejde med PWC en målemetode for rammearkitekturens effekter. Metoden blev afprøvet i oktober 2017 gennem en mindre pilotafprøvning, der medførte en bedre strukturering af spørgeskemaundersøgelsen. I december 2017 gennemførte projektet den planlagte 2017 måling. Målingen blev forlænget til januar 2018 for at sikre en højere svarprocent. To respondentgrupper er blevet tilsendt spørgeskemaundersøgelsen: Leverandører og konsulenthuse (identificeret gennem Dialogforums mailingliste) It-chefer i kommuner (identificeret gennem KITA s mailingliste) Svarprocenterne fra leverandører og konsulenthuse var meget lav 4.3% og er derfor ikke repræsentativ. Der bliver fulgt op med interviews med udvalgte leverandører og konsulenthuse, for at identificere krævede forandringer for at sikre en højere svarprocent i fremtiden. Tilbagemeldinger indikerer at spørgeskemaundersøgelsen er for omfattende og tidkrævende (30 minutter). Svarprocenterne fra kommunerne er at 28% har fuldført besvarelsen og 10% har delvist fuldført besvarelsen. Svarprocenterne vurderes lave men acceptable, givet at det er første måling, samt at det for nogle kommuner er et emne der ikke ligger tæt på deres daglige it-arbejde.

22 Der bliver fulgt op med udvalgte kommuner, for at identificere krævede forandringer til at sikre en højere svarprocent i fremtiden. Hovedtendenser Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen fremgår af bilag 8 og 9. Udvalgte observationer fra effektmålingen: Overordnet er mere end halvdelen af respondenterne fra kommunerne enige eller meget enige i, at rammearkitekturen har en positiv effekt, bl.a. ved bedre betingelser for datadeling, stimulering af innovation og nytænkning og åbning af konkurrencen på det kommunale it-marked og på it-integrationer. Mange besvarelser baseres på en forventning til fremtiden. Side 22 af 26 Overordnet kender mere end halvdelen af respondenterne fra kommunerne til indholdet i rammearkitekturen. Der er mange ønsker til forbedring af indholdet, herunder at det færdiggøres og gøres mindre nørdet. Der er meget lidt kritik af wikien som værktøj konkret et ønske om at ændre navngivning, samt et andet generelt ønske om en forbedring. Overordnet indikerer undersøgelsen, at der mangler kendskab til, hvordan indholdet af rammearkitekturen styres og samstemmes med den fællesoffentlige arkitektur. Bilag Bilag 8: Resultat af kvalitativ effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur blandt CIO's, januar Bilag 9: Resultat af kvalitativ effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur blandt leverandører, januar 2018

23 11.3 Forslag til reviderede fælleskommunale arkitekturmål Baggrund I rammearkitekturprogrammet indgår en revision af de fælleskommunale arkitekturmål og principper, som er fra henholdsvis 2012 og Disse arkitekturmål og principper er koblet til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , og arkitekturprincipperne er en del af kommissorium for It-Arkitekturrådet, indgår i governanceprocessen for rammearkitekturen, og er desuden udgangspunktet for Arkitekturrapporten. Side 23 af 26 Revisionsprocessen vedrørende arkitekturprincipper og regler blev afsluttet med godkendelse i SAGERA-styregruppen i november og i It-Arkitekturrådet i december 2017, og det samlede materiale (reviderede arkitekturmål og principper) kommer i kommunal høring efter It-Arkitekturrådets møde 28. februar og inden publicering. I den revisionsproces der er gennemført vedrørende arkitekturprincipper er revisionsbehov vedrørende de 5 fælleskommunale arkitekturmål ligeledes blevet behandlet. I processen har it-arkitekter fra kommuner, KL og KOM- BIT deltaget (i alt 12). Nu foreligger forslag til reviderede arkitekturmål. Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: drøfter og godkender forslag til reviderede fælleskommunale arkitekturmål Sagsfremstilling De fem overordnede arkitekturmål skal understøtte den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 's målsætning om en digital, nær og tilgængelig, effektiv og sammenhængende kommunal sektor og sætte retning for kommunernes fælles digitaliserings- og arkitekturarbejde. De reviderede arkitekturmål lyder: Sammenhængende it (revideret mål) Kommunens borgere og medarbejdere mødes af et sammenhængende itlandskab på tværs af den offentlige sektor, og behøver derfor ikke genindtaste informationer, som allerede er kendte af andre it-løsninger. Kommunale it-løsninger indgår i en sammenhængende infrastruktur på tværs af leverandører og sektorer. It-løsninger reagerer umiddelbart og afspejler den faktiske situation.

24 Byg til genbrug og forandring (revideret mål) En kommune betaler ikke for den samme funktionalitet flere gange, da itløsninger benytter og genbruger funktioner eller data i andre it-løsninger. Kommunale it-løsninger er så vidt muligt modulopbygget af fælleskomponenter eller standardkomponenter som er kompatible. It-løsninger er lette at tilpasse i forbindelse med lovændringer eller forandringer i opgaveløsningen, så it-kompleksitet ikke er en bremse for forandring. Flere leverandører (revideret mål) På et innovativt og konkurrencedrevet flerleverandørmarked kan kommunerne skifte leverandører uden tekniske barrierer, fordi kommunens løsninger er baseret på åbne standarder og udskiftelige komponenter. Side 24 af 26 Data som værdiskabende ressource (nyt mål) Data er en afgørende, værdiskabende ressource i forhold til kommunens opgaveløsning, og er derfor inden for lovens rammer tilgængelige for anvendelse og genbrug for offentlige og private aktører. Data og datadefinitioner har en kvalitet, som muliggør anvendelse på tværs af sektorer og itløsninger. Tillid og sikkerhed (nyt mål) Kommunale it-løsninger bygges således, at borgere og virksomheder har tillid til, at deres data er korrekte, og at de behandles og opbevares, så de er sikret mod misbrug og utilsigtet adgang eller anvendelse. Data beskyttes ensartet på tværs af it-systemer. I forbindelse med revisionen er målene vedrørende data og sikkerhed tilføjet, og et tidligere mål om driftsstabilitet er udgået. Argumentationen er, at der i 2018 ikke længere er behov for at fremhæve driftsstabilitet som et særligt fokusområde. Derimod har kommunerne påpeget, at sikkerhed står så centralt i den digitale opgaveløsning, at det bør medtages i målene. Det samme gælder data, idet data i dag opfattes som en væsentlig ressource med betydelige potentialer. Særligt datas tilgængelighed og kvalitet fremhæves som vigtige aspekter, og ift. kvalitet er det både den egentlige datakvalitet og definitionen og den fælles forståelse af data, som er en del af målet. Koblingen fra de 26 arkitekturprincipper og regler til de 5 fælleskommunale arkitekturmål fremgår af bilag 10. De reviderede fælleskommunale arkitekturmål 2018 forelægges It-Arkitekturrådet til godkendelse den 28. februar 2018, og derefter sendes arkitekturmålene samt de reviderede fælleskommunale arkitekturprincipper og regler i kommunal høring. Bilag Bilag 10: Oversigt over kobling mellem de fælleskommunale arkitekturprincipper og regler og de fem fælleskommunale arkitekturmål.

25 11.4 Plan for nyt indhold i rammearkitekturen Baggrund Meldinger fra kommunerne, KOMBIT og It-Arkitekturrådet har entydigt peget på, at der i 2018 skal sættes fokus på at skabe indhold til rammearkitekturen. Side 25 af 26 Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: tager plan for tilvejebringelse af nyt indhold i rammearkitekturen til efterretning. Sagsfremstilling I SAGERA-programmet er der i perioden allokeret ca. et arkitektårsværk pr. år til produktion af indhold i rammearkitekturen. I januar 2018 har arkitekterne i KL identificeret og listet en række forslag til indsatser, der skal skabe indhold i rammearkitekturen. Der er identificeret i alt 24 forslag til indsatser, som efterfølgende er blevet kategoriseret, og koblinger og afhængigheder mellem indsatserne er blevet kortlagt. I gennemførelsen af indsatserne vil projektet tage højde for, at et antal indsatser vedrørende fundamentet for rammearkitekturen og vedrørende kerneindhold i rammearkitekturen er væsentlige forudsætninger for produktion af andre indholdstyper, og disse to kategorier af indsatser igangsættes derfor som de første i Q1/2018. Alle indsatser med koblinger, afhængigheder og ressourceestimater er gengivet i bilag 11 og vil blive gennemgået på mødet. Bemærk, at ressourcebehov er groft estimeret, bl.a. på grund af afhængighederne. Bilag Bilag 11: Plan for tilvejebringelse af nyt indhold i rammearkitekturen LUKKET BILAG

26 12. Status fra KDI Indstilling På mødet giver projektleder Kenneth Møller Johansen en mundtlig status for: Støttesystemerne Serviceplatformen Kommunernes Datafællesskab Side 26 af 26