Øvrige deltagere: Ulrik Ryssel Albertsen, FRI Majbritt Juul, FRI Nils Høgsted, Danmarks Miljøportal Referat for:

Transkript

1 Ref.: URA/ura november 2018 Miljø- og Klimaudvalget Jens Brandt Bering, NIRAS A/S (Formand) Henrik Søgaard, Rambøll Danmark A/S Flemming Davidsen, Flemming Davidsen Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Jacob P. Larsen, Orbicon (Bestyrelsesrepræsentant) Claus Nickelsen, COWI A/S Johanne Wibroe, Sweco Danmark A/S Lene Bisballe, MOE A/S Katrine Staal-Thomsen, Archiland A/S (rep. FRI - Young Professionals) Øvrige deltagere: Ulrik Ryssel Albertsen, FRI Majbritt Juul, FRI Nils Høgsted, Danmarks Miljøportal Referat for: Møde: Miljø- og Klimaudvalget Dato og tid: , kl Sted: Afbud fra: DI mødecenter, Industriens Hus Claus Nickelsen 1. Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat Dagsorden og referat godkendt 2. Orienteringer og status på sager, møder actions mm Ulrik og Jens gav en kort orientering på følgende emner: a. Orientering om status på medfinansieringsordningen for kommunale klimaprojekter samt status på investerings- og forsyningssikkerhedsanalysen Ulrik forklarede, at ændring af medfinansieringsordningen afventede resultatet investeringsanalysen, som analyserer om reguleringen i vandsektoren understøtter effektive investeringer. Investeringsanalysen blev offentliggjort 12 juni, men har endnu ikke ledt til politisk indsat ift. medfinansieringsordningen. Dog er der en forventning om at der sker noget inden årsskiftet.

2 Side 2 af 6 b. Orientering om møde med SamAqua vedr. udbud af rammeaftale Jens orienterede om møde med SamAuqua, hvor FRI gav input til udbud af rammeaftale. FRI s input var bl.a. et ønske om at anvende kvalifikationsordning samt at udnytte fleksibiliteten i udbudsformerne. Foruden Jens, deltog også Majbritt Juul og Ulla Sassarsson, FRI. c. Orientering om hensigtserklæring for samarbejde mellem FRI og Vand i Byer Ulrik og Jens orienterede om, at FRI har underskrevet hensigtserklæring for samarbejde mellem FRI og Vand i Byer for årene Jens er FRI s repræsentant i styregruppen. Udvalget har forud for underskrivelsen haft mulighed for at kommentere på samarbejdet. d. Orientering om FRI deltagelse i Advisory Board for klimatilpasningslaboratoriet på Teknologisk Institut Jens orienterede om, at han på vegne af FRI (og NIRAS) er indtrådt i klimatilpasningslaboratoriets Advisory Board. Advisory Board skal bidrage med sparring, så Klimatilpasningslaboratoriet skaber mest mulig værdi for kunderne. e. VANDWEB: kommercielle, konkurrerende aktiviteter i konkurrence med rådgivere Jens orienterede om GEUS Vandweb. Vandweb er finansieret via finansloven, men byder på opgaver i konkurrence med private aktører. Udvalget var enige i at det ikke er rimeligt at vandweb, med offentlige kroner i ryggen, konkurrerer med private aktører. Udvalget besluttede at overvåge udviklingen. Ulrik tager en snak med DI Rådgiverne, som har en målrettet indsat mod offentlige/ offentligt støttede virksomheder, der konkurrerer med private. 3. Møde og drøftelse med Danmarks Miljøportal om samarbejdet med rådgiverne Nils Høgsted, Sekretariatsleder, Danmarks Miljøportal, forklarede at Danmarks Miljøportal ønsker at være indgang til Miljødata i Danmark mhp at bringe data i spil, så de skaber mest mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark. Ifølge Nils Høgsted vil avanceret dataanalyse udgøre grundlaget for rådgivning fremadrettet, og arbejder målrettet på at reducere tid der bruges på at sammenstille data fra 80% 60%. Udvalget mente, at sikring af datakvalitet var en forudsætning Machine Learning ligesom der er behov for en standardisering af de processer og dataformater, som systemer skal bygges op omkring. På mødet blev også drøftet, hvordan rådgiverne bedst muligt kan indberette tvivlsom / forkerte data til Miljøportalen. Desuden blev også adgang til data drøftet.

3 Side 3 af 6 4. Drøftelse af potentielle udvalgsmærkesager, emner til holdningsafklaring samt udfordringer relateret til kontrakt og udbudsforhold Ulrik havde i løbet af maj-juni afholdte møde med hovedparten af udvalgets medlemmer, hvor potentielle mærkesager blev drøftet. På baggrund af drøftelserne blev der udarbejdet et notat, hvor mulige mærkesager var prioriteret under de respektive forretningsområder inden for udvalgets ressort. På baggrund af notatet drøftede udvalget prioritering af mærkesagerne. Det resulterede i at i alt seks mærkesager / forretningsområder blev prioriteret, hvortil der skal udarbejdes positionspapirer, beskriver FRI s holdning til de respektive emner. Udkast til positionspapirerne skrives af virksomhederne mhp. en drøftelse heraf på det førstkommende udvalgsmøde. Udvalget var desuden enige om, at der på sigt udpeges én ansvarlig pr. forretningsområde samt tilhørende 2-3 ressourcepersoner, som tilsammen udgør udvalgets arbejdsgruppe for det pågældende forretningsområde. Udvalget prioriterede følgende forretningsområder: Overfladevand (vandløb, søer, vådområder mv.) -2 Rambøll Ny vandløbslov undervejs Hvilken holdning og hvilke prioriter skal FRI have til en ny vandløbslov? Udbud af statslige og kommunale vådområde- og naturgenopretningsprojekter Manglende kvalitet i udbudsmateriale og tildeling efter laveste pris Grundvand (kortlægning, beskyttelse, forurening, pesticider mv.) Rambøll Grundvandskortlægningen bruges ikke tilstrækkeligt Hvordan kan Danmark få mere ud af milliardinvesteringen i kortlægning af grundvandet? Konsekvens af stigende grundvandsspejl og havvandsstigninger FRI bør italesætte behovet for en undersøgelse af, hvorvidt det stigende grundvandsspejl og havvandsstigninger vil få indflydelse på vandkvalitet og dermed også på fremtidig indflydelse på indvindingsstrategi Vandforsyning (drikkevand, vandbehandling, kildepladser mv.) NIRAS

4 Side 4 af 6 Mere proportion i debatten om grænseværdier Er grænseværdierne sat rigtigt ift. risiko eller er der basis for at justere dem, så ramte boringer kan fastholdes? Forsyningsstrukturen Der er for mange små forsyninger i Danmark til at sikre effektiv drift. Konsolidering af sektoren bør accelereres Behandling/rensning af drikkevand. Der mangler en debat om temaet. Der er en risiko for at det er lokale folk der træffer beslutninger om det. Hvordan skal/kan FRI blande sig i debatten. Kan vi finde en balance, hvor FRI argumenterer for en strammere kemikalielovgivning og grundvandsbeskyttelse, samtidig med at vi argumenter for at rense vand fra kontaminerede boringer? Opkøb af sårbare drikkevandsområder Forsyningerne skal have mulighed for at lave natur i sårbare drikkevandsområder ved fx at købe landmandens jord og omdanne det til skov/natur. Vil også understøtte dk strategi om mere skov. Manglende kommunal styring af forsyningerne - halen logrer med hunden Stærkere ejerstrategier og stærkere kommuner. Mere kommunal styring med forsyningsselskaberne, så de bliver et aktivt redskab for kommunerne til skabe byudvikling Utætte undersøgelsesboringer Bør FRI argumentere for at der indføres kvalitetskrav til undersøgelsesboringer for drikkevand, så utætte boringer undgås? Helhedsorienteret vandplanlægning og administration De bedste og billigste løsninger kræver meget ofte, at der tænkes i vandoplande som ikke følger administrative grænser samt at overfladevand, grundvand, spildevand, sekundavand, havvand mv. samtænkes. Stigende tendens med rammeudbud, hvor forsyninger går sammen. Udbud af store rammeaftaler håndteres af indkøbsafdelinger, som har vanskeligt ved at differentiere rådgivernes kvalitet. De fokuserer udelukkende på pris. Dekoblingen ml indkøb og faglighed resulterer i dårligere projekter for forsyningsselskaberne. Løsning: italesætte overfor DANVA og fremvise generiske eksempler på kvalitetsforringelse. Klimatilpasning (stormflod og kystsikring, skybrud, LAR, medfinansiering mv.) ORBICON og MOE Mangelfuld opfølgning på klimatilpasningsprojekter.

5 Side 5 af 6 Virker det, er det dimensioneret rigtig og hvordan er vandkvaliteten ved nedsivning? Stormflods- og kystsikring Uklart hvordan stormflods- og kystsikring finansieres og organiseres Det kan være svært at vide hvilke myndigheder, der skal inddrages og hvem skal finansiere projekter - stat, kommune, lodsejer? Medfinansieringsordningen Mulighed for 100 procent takstfinansiering af grønne klimatilpasningsprojekter skal reetableres Jordforurening (v1, v2, megasites, jordhåndtering mv.) ARCHILAND og MOE Regionernes jordforureningskortlægning. Mange forureninger og ingen penge. Kan man det gentænkes, hvordan man tænker jordforureningskortlægning, så vi får mere for midlerne, og kan vi hjælpe regionerne med det? Transaktionsomkostninger på jordforureningsområdet Affald (traditionel affaldsplanlægning, cirkulær økonomi mv.) -2 SWECO FRI s holdning til liberalisering af affaldsområdet DI har arbejdet for liberalisering af affaldsområdet de sidste år. Men hvad er FRI s holdning til en liberalisering? Byggeaffald og cirkulær økonomi. Hvad er FRI s holdning? Kortlægning af genanvendelse af affald Der er behov for en kortlægning af potentialet for genanvendelse af affaldet i Danmark Forurenede byggematerialer Behov for fælles retningslinjer og regler for håndtering af forurenede byggematerialer. Miljøstyrelsen bør udarbejde retningslinjer for hvordan parterne håndterer nedrivningsprojekter, fx ift. hvad skal der tages prøver af, og hvor mange prøver skal der tages, etc. Forskning og udvikling (generelt) -2 Ulrik/Sekretariatet

6 Side 6 af 6 Flere midler til EUDP og MUDP Næste møde: tirsdag d. 28.september (aflyst), kl , Industrien Hus