Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Transkript

1 Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand ATV den 18. juni Risikovurdering

2 Vi skal sikre det nødvendige miljøhensyn med love, bekendtgørelser og vejledninger ATV den 18. juni Risikovurdering

3 F.eks. med dokumentationskrav, kvalitetskriterier, principper for risikovurdering ATV den 18. juni Risikovurdering

4 Udvidelse af den offentlige indsats SIDE 4

5 Identifikation af overfladevandstruende jordforureninger Inddrages i den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats Regionrådenes indsats er i overensstemmelse med vandplanerne og naturplanerne

6 Den store plan Forbedre hele Danmarks vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand, så vandet kan flyde rent og naturligt igennem danske landskaber SIDE 6

7 Mediedebatten sidste sommer/efterår Workshop om identifikation af overfladevandstruende jordforureninger - 7. maj 2013 SIDE 7

8 Vandplanerne første fase Første fase ( ): Ca tons kvælstof reduktion, km vandløb skal have ændret vedligeholdelse eller restaureres, ejendomme skal have renset deres spildevand, etablering af ha vådområder, udlægges ha randzoner Indsatsprogram overordnede indsats Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug m.v. Vandindvinding påvirkning af overfladevand Fysisk påvirkning af vandløb, søer, og marine områder Påvirkning fra punktkilder Akvakultur SIDE 8

9 Redegørelsen Andre påvirkninger Kort beskrivelse af regionernes kortlægnings- og oprydningsindsatsen Indsatsområder og kort status De store forureningssager Redegørelsen Miljømål og indsatsbehov Enkelte af de store forureninger er beskrevet yderligere ift. inddeling af vandområderne i indsatskategorier og indsatsbehov fx: Pga. af udsivninger fra Kærgård Plantage er vandområdet Vesterhavet 1 sømil placeret i indsatskategori 2 vandområder under observation Vandplan 1.10 Vadehavet SIDE 9

10 Mission (2020) Gennemgå alle kendte forureninger, så de der udgør en risiko for overfladevand og natur identificeres Screeningsværktø Vurdere omkostninger til at afværge de overfladevandstruende forureninger Findes der forureninger der ikke kan afvente, men skal håndteres med det samme, vil de også kunne rummes indenfor rammerne af lovforslaget Arbejdet er tilgængeligt for basisanalysen (vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler) ATV 18. juni Risikovurdering SIDE 10

11 V1 og V2 kortlagte Formål Fælles tilgang i regionerne Gøre problemstillingen overskuelig inden for den aftalte ramme (5 år, 50. mio. kr.) Automatisk Rette opmærksomheden mod de rigtige Overholde forpligtigelsen til vand- og naturplanerne ved at gøre data tilgængelige Manuel potentielle trusler ATV 18. juni Risikovurdering SIDE 11

12 Hvordan påvirker jordforureninger overfladevand og natur Forureningsflux Kvalitetskriterie opfy jf. Bek Blandingszone Overskridelse tillades inden for zonen

13 Identifikation af de overfladevandstruende jordforureninger ud fra kriterier og fortyndingsbetragtninger = risikoscreening Delprojekt 1. Udpegning af problemstoffer og brancher, der vurderes at udgøre en trussel for overfladevand (Niras) Delprojekt 4. Fortynding i vandløb (DTU) Delprojekt 5. Fortynding i søer og fjorde (DHI) Jordforurening Delprojekt 3. Worstcase konc. og fluxe (Orbicon) Delprojekt 2. Afstandskriterier (Cowi) Overfladevand C stof < MKK Delprojekt 6. Dataintegrering (Orbicon) C stof > MKK Ingen inddragelse af transport i grundvandet (fortynding, sorption, nedbrydning) Ingen inddragelse af sorption eller nedbrydning i vandområdet ATV 18. juni Risikovurdering SIDE 13

14 Delprojekt 1: Udpegning af problemstoffer og brancher, der vurderes at udgøre en trussel for overfladevand (Niras) Stoflister Bruttostofliste > Nettostofliste > Modelstoffer Branchelister Bruttobrancheliste > Nettobrancheliste Aktivitetslister Bruttoaktivitetsliste > Nettoaktivitetsliste

15 Delprojekt 2. Afstandskriterier (Cowi) Stofspecifikke Datakilder Litteraturstudie Spørgeskemaundersøgelse Fanelængde/afstandskriterium Detektionsgrænse/kvalitetskriterium Mest kendskab til store forureninger Fysisk kemiske egenskaber

16 Delprojekt 3. Worstcase konc. og fluxe (Orbicon) Stofspecifikke Datakilder Litteraturstudie Spørgeskemaundersøgelse GeoGIS data Benzen Koncentrationer antallet af sager/analyser respondenternes kendskab overensstemmelse mellem data Fluxe Nettonedbør (fra JAGG) Kildeareal (afhænger af branche)

17 Delprojekt 4. Fortyndinger i vandløb (DTU) Hvilken inputfunktion for forureningskilden skal der bruges? Hvor siver forureningen ind i et vandløb? Grundlæggende forudsætning: Vandføringen, Q er konstant: ingen vandtilførsel med fluxen Konservativ vurdering: ingen fordampning, sorption og nedbrydning i vandløbet To modeller Simpel få data Avanceret flere data

18 Delprojekt 5. Fortyndinger i søer og fjorde (DHI) Specifikke modeller for: 78 fjorde Ca. 140 søer Alle kyster (fra andet projekt) Generelle tal for: Resten af søer i Vandplaner (925) Model: MIKE Punktudledning Oplandsafstrømning Vindgeneret opblanding Ophobning i søer Resultat Et helt år modelleres 5% fraktil Resultat ved blandingszonens ophør Skalering i forhold til aktuel vandflux

19 Delprojekt 6 (Orbicon): Integrering af resultaterne fra delprojekt 1 5 Datakilder DK Jord Miljøportalen FOT2007 Vandplan11 Naturstyrelsen

20 Første automatiske screening udkast Ca. 13 % Ca. 91 % Ca. 47 % Ca. 4 %

21 Fordeling af lokaliteter, der overskrider miljøkvalitetskravene efter opblanding i vandløb, søer, fjorde og kyster

22 Det videre forløb - overfladevand o Screeningsværktøjet - Tilretning og revurdering (okt. 2013) Følsomhedsanalyse på en række parametre o Udarbejdelse af et webbaseret værktøj med inddragelse af regioner (primo jan. 2013) o Udarbejdelse af bekendtgørelse o Udarbejdelse af vejledning Øvrige projekter o Risikovurdering af overfladevandstruende jordforureninger (DTU Miljø, Region Syddanmark, Orbicon) o Lossepladsers påvirkning af overfladevand (DTU Miljø, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Orbicon)

23 Miljøstyrelsens tanker om prioritering af grundvand

24 Pejlepunkter grundvandsindsats Den politiske dagsorden øjebliksbillede Klimatilpasning Ressourcer Grundvand Vand og natur en økonomiske ramme Ca. 420 mio. ndplanerne to spor videlse af indsatsområder rdforureninger under redegørelsen d tilstand for grundvandsforekomster rskelværdier) gen indsatsbehov (varetages af generelle uleringer og kommunale indsatsplaner) DK Model GEUS Grundvandsressourcers mængder og Jordforureningsloven Opgaven er stadig stor Vigtig med en stram prioritering Regioner skaber overblikket og prioriterer Alle problemer kan ikke løses nu og her Oprydningsvejledningen 1998 Gl. datagrundlag Prioriterer den offentlige indsats Krav om stop og startkriterier Praksis Håndterer de værste først Vurdering af miljøeffekter I højere grad inddragelse af andre påvirkninger indsatsplaner Oprydningsvejl. fraviges Grundvandskortlægning Beskyttelse af drikkevandsinteresser Viden om grundvandsområdernes sårbarhed

25 Et måske for friskt udsagn (ny grundvandsindsats) Lad os sammen inden for de næste år forbedre indsatsen mod de grundvandstruende jordforureninger, så vi bliver tydeligere i vores risikovurderinger og prioriterer og redder grundvandet bedre for de samme penge. Arbejdet vil give liv til en vejledning for grundvandstruende forureninger, der indeholder målrettet risikovurderingsprincipper og fremgangsmåder for prioritering af de forureninger, der skader vores drikkevandsområder. SIDE 25

26 Initiativer TUP Muligheder for synergi mellem grundvandskortlægningen og indsatsen mod grundvandstruende jordforureninger Jordforureningers påvirkning af overfladevand og natur, herunder udvikling af et webbaseret screeningsværktøj til identifikation af de overfladevandstruende jordforureninger Pesticidpunktkilder 2.Udvalg, der skal evaluere på grundvandskortlægningen ift. vedligeholdelse (mere kortlægning), datatilgængelighed og anvendelse 3.Marathon møde med regionerne (fælles forståelse, behov og ideer) Forslag til initiativer brainstorm 1.Muligheder for at rangordne/risikokategorisere grundvandsmagasiner overordnet prioritering 2.Skal oplandsskalabetragtningen bringes mere i spil? 3.Mulighed for at regne med stoffluxe eller tålefluxe 4.Hvad med de små til mellemstore forureninger (LCA) prioriteringslisten nuanceres 5. SIDE 26

27 Spørgsmål: Kan vi forbedre grundvandsindsatsen? Hvad siger I? Tak for opmærksomheden!