Der var en kort introduktion af Peter Hostrup Rasmussen, der har overtaget pladsen i udvalget fra Michael Bindseil.

Transkript

1 Til: Infrastrukturudvalget - Peter Aarkrog, Rambøll A/S (Formand) - Anders Borregaard, EKJ A/S - Carsten Heine Lund, NIRAS A/S - David Meyer, FRI - Jørgen Thomsen, Sweco A/S - Kim Schwartzlose, MOE A/S - Jes Hansen, WSP A/S - Johan Stranddorf, Atkins Danmark A/S - Peter Hostrup Rasmussen, COWI A/S - Rune Petersen, MOE A/S - Ulrik Ryssel Albertsen, FRI Ref.: DM/dm dm@frinet.dk 27. november 2018 Eksterne gæster: Gitte Lillelund Bech, Advice Anders Høgdal Larsen, Sweco Referat for: Møde: FRI s infrastrukturudvalg Dato og tid: Mandag den 9. oktober 2017 klokken Sted: Industriens Hus, Ambition 1 Afbud: Ulrik Ryssel Albertsen, FRI, Rune Petersen, MOE 1. Velkomst og introduktion Der var en kort introduktion af Peter Hostrup Rasmussen, der har overtaget pladsen i udvalget fra Michael Bindseil. 2. Godkendelse af referat og dagsorden Referatet fra udvalgsmødet den 21. juni 2017 og dagens dagsorden blev godkendt uden kommentarer. 3. Markedsudvikling Der blev afholdt en bordrunde, hvor udvalgets medlemmer kom med deres syn på markedssituationen og fremtidsudsigterne. Virksomhederne oplever, at der er relativt travlt på nuværende tidspunkt og forventeligt også for første del af det kommende år. Der er ikke så mange store langsigtede projekter, men mange mindre opgaver. I tiden efter 2019 ser pipeline relativt svag ud, hvilket giver virksomhederne udfordringer i forhold til at planlægge deres organisation efter. Der er dog godt gang i det øvrige skandinaviske

2 Side 2 af 6 marked og i særdeleshed Norge. Man oplever også, at Norge og Sverige trækker på danske erfaringer om at arbejde som rådgiver i en totalentreprise. Det blev også kommenteret, at man på det seneste har oplevet at Vejdirektoratet har konkurreret med rådgivere inden for drift og vedligehold på af kommunale veje. Denne problemstilling vil FRI rejse på et kommende møde med Vejdirektøren Jens Holmboe den 6. oktober. Update: Jens Holmboe kunne på mødet berette, at Vejdirektoratet ikke længere vil indgå i konkurrence med rådgiverne på dette område, da man var ved at trække sig fra denne type opgaver. Man var stadig forpligtet af visse aftaler, som endnu ikke var udløbet, men der ville blive indgået nye aftaler med kommunerne. 4. National transportplan ( ) Gitte Lillelund Bech fra Advice deltog i denne diskussion. Hun var blevet bedt om at komme med et bud på hvordan opgaven kunne gribes an og med hvilke virkemidler. Gitte startede med at fraråde, at man lavede en detaljeret plan med konkrete infrastrukturprojekter. Der skal være plads til en grad af sognerådspolitik i en transportplan, da infrastruktur ofte bruges som forhandlingsobjekt i politiske kredse. Hvis politikerne ikke har noget at handle med, vil de aldrig kunne gå med til det. Man kunne derfor se på den norske model, hvor planen behandles politisk i Stortinget, da en sådan fremgangsmåde vil være mest gangbar herhjemme. Så kan politikerne sætte deres løbende aftryk uden at være bundet af en detaljeret plan de næste mange år. Gitte blev spurgt hvorvidt en ramme, der udvalgte projekter i en langsigtet plan, men lod politikere prioritere undervejs kunne være en løsning? Hun mente, at politikerne vil nok ikke nøjes med at beslutte hvilke områder, der skal prioriteres. De vil gerne udvælge specifikke projekter. Det blev foreslået, at man i stedet for en detaljeret plan kunne arbejde med nogle grundlæggende principper, som en eventuel transportplan burde indeholde. Følgende principper blev foreslået under diskussion med udvalget: Man skal bruge en vis procentdel af BNP på investeringer i infrastruktur. Man skal undgå sognerådspolitik for de store projekter, der binder landet sammen (de små projekter ude kommunerne stadig kan bruges til at forhandle med). Der bør være en form for fordelingsnøgle mellem investeringer i privat og kollektiv infrastruktur, eller nogle principper for hvor de enkelte løsninger er mest optimale (f.eks. kollektiv i tæt bebyggelse og veje i landdistrikter). Det skal ikke være politisk bias, der afgør investeringer, men derimod samfundsøkonomi. Kommunal medfinansiering til lokale projekter (Transportpolitikerne er glade for princippet om at kommunerne har en medfinansiering i de lokale projekter, f.eks. motorvejsafkørsler mv.). Man diskuterede også hvad andre omkringliggende lande gjorde og hvorvidt teknologien kunne blive en stopklods for en langsigtet plan, da man kunne frygte, at politikerne vil

3 Side 3 af 6 være tilbageholdne med at lave større investeringer, der kan blive overflødiggjort af den teknologiske udvikling. Udvalget drøftede også Gittes forslag med oprettelsen af en slags Energinet.dk for transportinfrastruktur, der ville have til formål at udvikle infrastrukturen efter samfundets behov og uden for meget politisk hensyntagen. Ud over en drøftelse af forslag til en transportplan, diskuterede man også hvordan et budskab kunne få størst mulig gennemslagskraft. Gitte mente ikke, at der var nogle smutveje og at dette ville være et langt sejt træk. Hun påpegede også, at man skal passe på med at have for mange budskaber. Hellere en simpel succes end ingen succes. Der er dog en række forskellige virkemidler, som kan styrke budskabet: Infrastruktur trækker vækst jysk dagsorden Brændende platform med trængsel storby dagsorden Gennemberegnede tal til grundlag for budskaberne Hvorfor ønsker vi en national transportplan? Man skal være ærlig om hvad det ville give af værdi for rådgiverne, men samtidigt fokusere på hvordan en plan ville gavne samfundet Mindst lige så vigtigt som at have et klart budskab er det, at have nogle som vil tale sagen for os. Man diskuterede forskellige interessenter, som kunne forventes at støtte op om behovet for en transportplan. Gitte foreslog også, at man tænkte ud af boksen i forhold til at finde alliancer. Følgende interessenter blev nævnt: DI og gerne store medlemsvirksomheder KL FDM Pendlerforeninger Fagforeninger (work-life balance vinkel) Danske Rederier Danske Havne DSV, Danske Fragtmænd, DB Cargo mv. Derudover ville opbakning fra partiernes transportordførere og borgmestre være afgørende. Når man havde et produkt klar, ville det ifølge Gitte være en god ide, at teste det af på Kristian Pihl Lorentzen (V) og Rasmus Prehn (S), inden man involverede medier og øvrige interessenter. Det blev det besluttet at Anders Borregaard skulle indkalde Peter Aarkrog, Kim Schwartzlose, David Meyer og Ulrik Ryssel Albertsen til et opsamlingsmøde, hvor man vil samle trådene og komme med et forslag til hvordan man kommer videre med opgaven. 5. Præsentation af BIM strategi for Det Digitale Anlæg ( ) Anders Høgdal Larsen fra Sweco præsenterede det udarbejdede strategioplæg. Udvalget havde tidligere udtrykt ønske om, at følgende tre punkter blev afklaret i forhold til det fremtidige samarbejde i DDA:

4 Side 4 af 6 Hvordan sikrer vi commitment fra bygherrer? Hvad skal der ske i DDA i de kommende år? Hvordan vil man sikre sig, at der trækkes på udenlandske erfaringer? Det mente udvalget, at strategien havde besvaret tilstrækkeligt. Der var dog en række punkter, som strategien ikke nødvendigvis havde svar på. Det blev bl.a. påpeget, at hvis man ikke har leverandører med i forhold til objektdatabaser, så kan det give nogle udfordringer. Det er ikke nødvendigvis nok bare at stille krav til leverandørerne. Derudover blev der ytret bekymring for, at rådgiverne kunne komme til at stå på sidesporet, hvis BIM udviklingen endte med et tæt parløb mellem de store bygherrer og softwareleverandørerne. Anders fortalte, at Vejdirektoratet og Banedanmark ser pt på, hvordan de kan løfte finansieringsbyrden, da strategien har lagt op til, at de skal stå for den fremtidige finansiering og at det forventes at koste mellem 50 og 75 mio. kr. At bygherrerne overtager finansiering vil samtidigt betyde, at organiseringen i Det Digitale Anlæg vil skulle gentænkes. Det kunne tænkes, at DDA ville gå fra at være et styrende organ til at blive rådgivende, når bygherrerne bliver den drivende kraft. Rådgiverne vil dog få nogle interne udgifter i de enkelte virksomheder i forhold til at opbygge kompetencer til at kunne imødekomme nye BIM-krav. Man diskuterede hvorvidt FRI forsat engagere sig og hvad vores interesse i det ville være. Her konkluderede udvalget, at det var vigtigt forsat at påvirke udviklingen således, at rådgiverne ikke endte med skulle arbejde ind i bygherrernes database. Det er afgørende, at der arbejdes i frit tilgængelige modeller, hvor alle aktører har adgang og rådgiverne kan bruge data efterfølgende i andre arbejdsprocesser også for andre bygherrer. Derudover ønsker man også, at bygherrerne får koordineret deres BIM krav, således at rådgiverne kan målrette deres kompetencer og interne udvikling. Anders fortalte, at Vejdirektoratet og Banedanmark i den kommende tid givetvis vil udpege eksperter i virksomhederne til at hjælpe med den fremtidige udvikling mod betaling. Udvalget mente, at FRI burde holde styr på hvilke personer, der blev udpeget til dette arbejde. Det blev aftalt, at virksomhederne hver især skulle undersøge, hvem i deres organisation som Vejdirektoratet og Banedanmark kontaktede med henblik på dette arbejde. Der skulle gøres status på kommende udvalgsmøde, hvis der havde været nogle henvendelser. Udvalget støttede op om strategioplægget, men kunne godt ønske sig, at ambitionerne rakte endnu længere. På nuværende tidspunkt afventer man et udspil fra bygherrerne i forhold til fremtidig finansiering og organisering af samarbejdet. 6. Møde med Banedanmark FRI (repræsenteret af Peter Aarkrog, Henrik Garver og David Meyer) afholder halvårlige møder med Banedanmarks anlægsdivision (repræsenteret af Steen Neuchs, Lars Michael Meng og Anna Grethe Hansen). Mødet blev afholdt den og her skulle bl.a. drøftes ressourcemangel inden for validering af sikringsanlæg samt strategioplægget til Det Digitale Anlæg. Udvalget blev bedt om at komme med deres input forud for mødet.

5 I forhold til udfordringen med for få ressourcer til validering af sikringsanlæg, mente udvalget ikke at der var nogle hurtige løsninger. Virksomhederne havde på baggrund af Banedanmarks udmeldinger forventet, at man ville have ibrugtaget et nyt signalprogram nu. Det er ikke et marked mange har ønsket at begive sig ind på, da det har en meget kortsigtet horisont. Virksomhederne har derfor ikke ønsket at bruge for mange ressourcer på at uddanne personale til et snart forældet system. Udvalget mente også, at der har været udfordringer med manglende retningslinjer for validering. Dette har været med til at gøre arbejdet mere tidskrævende. Da emnet primært berører de tre virksomheder, som arbejder med området, mente udvalget, at det var bedre at de i direkte dialog med Banedanmark forsøgte at finde nogle løsninger. Det blev også foreslået, at FRI tog en principiel snak med Banedanmark omkring hvordan de ønsker at interagere med FRI og medlemsvirksomhederne, da der er mange branchemøder i forskellige fora. Side 5 af 6 7. Drøftelse af emner for udvalgets arbejde i 2018 David forklarede, at der er ved at blive udarbejdet et 2018 budget for FRI og at hvis udvalget forventer udgifter, der overskrider driftsbudgettet på kr., ville det være en god ide at der blev taget højde for dette i budgetoplægget. Man havde endnu ikke overblik over alle arbejdsemner for 2018, men det forventes at arbejdet med en national transportplan ville forsætte. Udvalget mente også, at der kunne blive behov for at udlicitere noget af denne opgave, hvis der skulle skabes mere fremdrift. Det blev nævnt, at Danske Anlægsentreprenører havde fået en ny formand og udvalget ville gerne fastholde det gode samarbejde med Danske Anlægsentreprenører. Man har bl.a. tidligere i fællesskab afholdt en konference. Et lignende initiativ kunne tænkes at kræve yderligere ressourcer. David nævnte også FRI s arbejde med scenarier for forsyningssektoren 2035, der netop var færdigt samt det kommende arbejde med scenarier for byggeriet Hvis man ønskede, at lave noget lignende for infrastruktur, ville det kræve ekstra ressourcer. Det blev aftalt, at David skulle sende rapporten om forsyningsscenarier til udvalget. 8. Orientering om kystsikring FRI og Danske Anlægsentreprenører har på baggrund af et fællesmøde sendt en skrivelse til Kystdirektoratet, hvor FRI og Danske Anlægsentreprenører har tilbudt at komme med input i udarbejdelsen af den kommende vejledning om kystbeskyttelsesmetoder. Udvalget mente, at det var en god ide og havde ingen yderligere bemærkninger. Update: Den modtog FRI og Danske Anlægsentreprenører en invitation af Kystdirektoratet til at mødes og drøfte faglige input om projektforhold og om praktiske udførelsesmæssige forhold.

6 Side 6 af 6 9. Orientering om Forum for Mobilitet og Samfund David fulgte op på status for Forum for Mobilitet og Samfund, som FRI tidligere på året var blevet inviteret til at deltage i. Udvalget besluttede i foråret, at man ville stå over i første omgang, da man ikke vurderede at have økonomi til at deltage, samt at forummets oprettelse ikke var betinget af FRI s deltagelse. Det blev berettet, at initiativtageren Niels Buus Kristensen har nu meddelt, at der vil blive holdt et opstartsmøde for alle de deltagende interessenter den 3. november Herefter vil der blive afholdt en stiftende generalforsamling i december. Udvalget bad FRI om at følge udviklingen. 10. Eventuelt Sweco har lavet reorganisering så Jørgen Thomsen kommer til at være ansvarlig for deres byggeridivision. Claus Andersen bliver ny direktør for Transportation & Mobility. Det forventes, at Claus vil kunne deltage i udvalget fra 4. december. Jørgen vil forsat være udvalgets repræsentant i FRI s bestyrelse frem til FRI s generalforsamling i marts 2018.