FRA PROJEKTIDÉ TIL REALISERING - via ekstern finansiering

Transkript

1 FRA PROJEKTIDÉ TIL REALISERING - via ekstern finansiering Projektkonferencen 19. maj 2011, Falconer Centret København Dennis Hørmann, FUNDRAISEREN.DK

2 VORES SAMARBEJDSMODEL Fundraising og projektudvikling med en eller flere parter. Skabelse af netværk mellem kunde og leverandør med fælles interesse i samarbejde i fundraising øjemed. Fundr. Leverandør Fokus på samarbejder mellem det offentlige og det private erhvervsliv fra idéudvikling til projektgennemførelse. Kunde

3 INDHOLD 1. Fra projektidé til realisering - indblik i fundraising 2. Udviklingen i fundraising 3. Skab gode resultater i kunde- og leverandørforholdet 4. Ekstern finansiering som løsningsmodel 5. De 10 gode fundraising råd 3

4 FRA PROJEKTIDÉ TIL REALISERING - INDBLIK I FUNDRAISING 4

5 FUNDRAISING 5

6 DEFINITION At skaffe et økonomisk grundlag for at nå det formål en organisation har med sit virke (Wikipedia) Pengeskaffer (Sproglaboratoriet, P1) Mangfoldig betydning Fonde og puljer Sponsorater Indsamlinger (NGO) Lokale arrangementer (markedsdage, lotterier, løb, etc.) 6

7 FUNDRAISING PROCESSEN

8 TYPISKE FUNDRAISING OPGAVER Idéudvikling Planlægning Ansøgning Projektafvikling Den gode idé Dokumenter Lobby og appearance Gennemførelse Projektvurdering Projektbeskrivelse Dialog med fonde Projektafslutning Støttemuligheder Økonomi og budget Projektansøgning Afrapportering Benchmarking Fundraising strategi Projektdesign Evaluering KUNDE- OG LEVERANDØRFORHOLD

9 UDVIKLINGEN I FUNDRAISING 9

10 MANGLENDE AMBITIONER? Arbejder I systematisk med fundraising? Har I formuleret en politik for fundraising? Hvordan bliver jeres fremtidige indsats på området? 13 % 17 % 55 % 45 % 87 % 83 % Ja Nej Ja Nej Skærpet Uændret Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, nr. 1, Januar 2011, Kommuner overser lavthængende frugter, side

11 KOMMUNAL FUNDRAISING Kilde: Ugebrevet A

12 KOMMUNAL FUNDRAISING

13 PULJETYRANNI? I øjeblikket styrer man det offentlige ved, at staten opretter puljer, hvor man prøver at få udviklet særlige områder eller metoder. Hvis jeg skal være lidt grov, er det et brud med det bærende princip for det kommunale selvstyre om, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Somme tider understøtter puljerne noget andet end det, man vil lokalt i den enkelte kommune. Malene Kjær Jepsen, formand for FFUK (Ugebrevet A4, nr , Nød får kommuner til at slå sig på støtten Projekt Pulje / Fond Pulje / Fond Projekt 13

14 HVAD SIGER KOMMUNERNE? Når vi har valgt at oprette en stilling som fundraiser, er det i erkendelse af de offentlige midler i stigende grad lægges ud i puljer, som kommunerne kan søge. Hvis vi vil udvikle vores kommune med nogle af de her midler, er vi nødt til at have kvalificerede medarbejdere, der kan søge de her puljer Søren Kjærsgaard, Borgmester i Holbæk Kommune Kommunerne har en stor udfordring lige nu, hvor vi skal gennemføre udvikling på et stærkt økonomisk reduceret grundlag. Vi ser en klar tendens til, at kommunerne opgraderer fundraising-indsatsen, og det sker primært af nød. Malene Kjær Jepsen, Formand for FFUK Der er ingen tvivl om, at det er gode bidrag der kan hentes ved en systematisk fundraising. Og derfor er det også et felt, vi vil fortsætte med at dyrke, når vi 2010 skal fortsætte med nogle af de mange forskellige projekter, der er gang i rundt om i kommunen. Tim Jeppesen, direktør for kultur, plan og erhverv i Svendborg Kommune

15 HVAD SIGER KOMMUNERNE? Igennem de senere år har vi set en udvikling, hvor så snart der opstår et problem, er det politiske svar på Christiansborg at nedsætte den ene eller den anden pulje. Det er sådan et politisk behov for at sætte fingeraftryk, når man for eksempel forhandler finanslov. Men mange gange er det et alibi. I stedet for at løse opgaven og betale hvad, det koster, så laver man en pulje. Jan Trøjborg, Formand KL Mine forventninger er, at vi her i kommunen allerede i 2010 henter 25 mio. kr. og året efter 40 mio. kr. Den daglige drift kan vi fint klare via budgettet, men meget af det sjove flødeskummet vil fremover i stigende grad skulle hentes via ekstern finansiering. Det bliver en kamp om milliarder. Jørgen Nielsen, Udviklingschef i Varde Kommune Samfundsøkonomisk er det måske ikke den mest produktive udnyttelse af vores alle sammens tid og ressourcer. Det er klart, at når man konkurrerer om begrænsede puljer, er der risiko for, at man samlet set får større administrative omkostninger ved, at alle løber efter det samme. Karsten Vrangbæk, Forskningsleder i AKF

16 SÅ MEGET HENTER KOMMUNERNE Kommunerne hentede i 2009 under DKK 2 mia. hjem, hvilket skal sættes i forhold til, at der gennem private fonde og offentlige puljer er op mod 50 gange så mange midler til rådighed. Hvis vi ser bort fra landets 4 største kommuner, formåede de førende kommuner inden for fundraising at hive ca. DKK 50 mio. hjem i ekstern finansiering, heraf går størstedelen til betaling af private leverandører. Realdania TrygFonden A.P. Møllers Fond ABT Fonden Forebyggelsesfonden Ca. DKK 10 mia. uddelt siden 2000 Ca. DKK 450 mio. uddelt i DKK 2 mia. uddelt i perioden Ca. DKK 3 mia. over 5 år Ca. DKK 410 mio. uddelt i 2010 Fornyelsesfonden Novo Nordisk Fonden Augustinusfonden Højteknologifonden AAL Joint Programmes Ca. DKK 780 mio. over 3 år Ca. DKK 185 mio. uddelt i 2010 DKK 6,4 mia. i egenkapital i 2005 Ca. DKK 520 mio. i 2010 Ca. DKK 5,25 mia. over 5 år 16

17 EKSPLOSIV VÆKST I PRIVATE FONDE Almennyttige fondes formuer rummer nu op mod 500 milliarder kroner! 17

18 SKAB DE GODE RESULTATER I KUNDE- OG LEVERANDØRFORHOLDET 18

19 SAMFUNDSØKONOMISK ASPEKT

20 UDVIKLINGEN I PARTNERSKABET Samarbejde Partnerskaber Tilpassede ydelser og produkter - INNOVATION

21 HVAD ER ET PARTNERSKAB? Partnerskab officiel definition Partnerskab er en samarbejdsmodel mellem det offentlige og private virksomheder, hvor partnerne vælger hinanden på baggrund af komplementære innovations- og samarbejdskompetencer. Formålet er at varetage serviceopgaver og udvikle ydelser og processer med afsæt i fælles målsætninger og ved brug af økonomiske incitamenter. Partnerskab bygger på et udbud og indgåelse af en kontrakt på grundlag af en åben kravspecifikation, som fastlægger de overordnede krav til ydelser og resultater. (kilde: Viden om, 2010)

22 PARTNERSKABER OG FUNDRAISING Når offentlige og private virksomheder arbejder sammen, opnås oftest en optimeret og totaløkonomisk optimal løsning en kvalitetssikring af den gode ansøgning. En bred udveksling af idéer og løsninger, sikrer en innovativ projektbeskrivelse og udvikling. KL undersøgelse: Der opnås økonomiske besparelser gennem effektiviseringer og udviklingsinitiativer. Og der opnås en stigende brugertilfredshed. Effektivisering og øget konkurrenceevne Relevante projekter, som gør en forskel for målgruppen

23 PARTNERSKABER OG FUNDRAISING Bedre opgaveløsning PARTNER- SKABER Stærkere udvikling Bedre økonomi

24 HVAD SIGER LEVERANDØRERNE? Jo, vi skal blande os! Alle kommuner står nu midt i et massivt pres fra alle sider om mere effektivisering især bedre pleje og borgerservice og lavere omkostninger. Generel åbenhed, da bl.a. kommunerne har fået ansvar for egen udvikling (mindre bloktilskud og flere udmøntede puljer mv.) Der er værdi i partnerskaber! Gode partnerskaber giver udbytte for begge parter Vi oplever videnstilvækst, når vi deler viden med vores kunder Videregivelse af viden og erfaringer til andre Bedre produktudvikling Vi opnår Customer Lock on i projektperioden Leverandøren binder kunden til sig med længerevarende kontrakter Mulighed for enestående indsigt i produktbehov, forbrugsmønstre og organisation, udviklingsmuligheder Indsigt er penge værd for begge parter

25 HVAD SIGER KUNDERNE? Vi har ønsker om mere innovation og effektivisering Partnerskaber stimulerer nytænkning og løbende udvikling i opgaveløsningen og produktudviklingen Vi kunne ikke selv skaffe den viden vi har fået! Gode partnerskaber giver udbytte for begge parter Der er behov for nytænkning og omfordeling af ressourcer Det er både krævende og nødvendigt at omstille sig Arbejdsdagene kan være stressede og der er kun tid til drift Både kunde og leverandør skal deltage aktivt for at løfte udviklings- /omstillingsprocessen Der skal være styrke til at spille med og yde modstand Der skal være vilje til at lære Der skal være evne til at kunne se nye muligheder

26 KONKLUSION Partnerskaber skaber nye løsninger og giver innovative og nytænkende fondsansøgninger. Partnerskaber skaber bedre og billigere løsninger. Private virksomheder er bedre og mere effektive til at løse opgaver end det offentlige. Kunderne udfordres og udvikles fagligt og menneskeligt. Partnerskaber skaber tæt dialog om strategi, produktudvikling og daglig løsning af opgaverne. Partnerskaber identificerer komplementære kompetencer.

27 EKSTERN FINANSIERING SOM LØSNINGSMODEL 27

28 BETYDNINGSFULDE BUZZWORDS Grøn vækst og reduktion af CO2 Intelligente løsninger og velfærdsteknologi Trivsel og sundhedsfremme Byudvikling og ghettoisering Bedre (livslang) uddannelse til alle Aktivering af frivillige ressourcer Landsdistriktsudvikling Kultur, Turisme og oplevelsesøkonomi Brugerdreven innovation Internationalisering og EU samarbejde Flere i arbejde og Integration Iværksætteri og styrket konkurrenceevne 28

29 VELFÆRDSTEKNOLOGI

30 DE VIGTIGSTE PULJER Fornyelsesfonden ABT-Fonden Forebyggelsesfonden Tipsmidler Regionalfonden Socialfonden Kulturministeriets puljer Undervisningsministeriets puljer Socialministeriets puljer Friluftsrådet Arbejdsmarkedets Feriefond EU FP7 30

31 DE VIGTIGSTE FONDE A. P. Møllers Fond Augustinus Fonden BG Fonden Carlsbergfondet Rockwool Fonden Egmont Fonden Knud Højgaards Fond Lokale- og Anlægsfonden Nordea-fonden Realdania Oticon Fonden VKR Fondene Trygfonden Det Obelske Familiefond Tuborgfondet 31

32 FORBEREDELSE TIL LEVERANDØRER Fokusområder Brandingværdi Historik Regionaludvikling Hvad er kundens strategi? Hvad er på den politiske dagsorden? Hvad vil kunden være kendt for? Hvad er deres gode historie? Hvilke projekter har kunden gennemført? Hvilke projekter har kunden fået støtte til? Hvad er den regionale udviklingsplan? Generelle udviklingstendenser 32

33 HVAD ER VIGTIGST? Ved projektstart Penge fra støtteyder Resultater Netværk Ved projektafslutning

34 DE 10 GODE FUNDRAISING RÅD 34

35 10 GODE FUNDRAISING RÅD 1. Gør det ikke for pengenes skyld 2. Tag del i medfinansieringen 3. Tænk langsigtet 4. Vær nytænkende 5. Bidrag til samfundsudviklingen

36 10 GODE FUNDRAISING RÅD 6. Søg flere steder 7. Læs vejledningerne grundigt igennem 8. Overhold formalia og deadlines 9. Hold orden i papirer og dokumentation 10.Hav tålmodighed

37 OG HVIS KUNDERNE SPØRGER PENGENE HÆNGER IKKE PÅ TRÆERNE DE LIGGER I FONDE OG PULJER! 37

38 TAK FOR I DAG 38