DBI BRAND &SIKRING. Vandtågen driver i land Tema om slukning med vandtåge. Trætrapper kan bevares med sprinkling Uvarslede inspektioner på hoteller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DBI BRAND &SIKRING. Vandtågen driver i land Tema om slukning med vandtåge. Trætrapper kan bevares med sprinkling Uvarslede inspektioner på hoteller"

Transkript

1 Nr. 3 September 2003 DBI Trætrapper kan bevares med sprinkling Uvarslede inspektioner på hoteller Europæiske fabrikker valgte DBI Christiania skal brandsikres Færre omkom i boligbrande Vandtågen driver i land Tema om slukning med vandtåge

2 BI 25 år med skovl og skruetrækker DBI har undersøgt brande i et kvart århundrede Bjarne Olesen, Den 1. oktober 2003 er det 25 år siden, DBI oprettede en særlig undersøgelsesafdeling. Siden er det blevet til flere end undersøgelsessager, hvor det først og fremmest er mulige elektriske brandårsager, som er blevet undersøgt for politiet. Sådan var det i 1978, og sådan er det i dag, selv om der er sket en udvikling af afdelingens opgaver. Om det fortæller lederen af undersøgelsesafdelingen Bjarne Olesen: Foto: Roland Petersen "Vores erfaring og kompetencer er løbende blevet udviklet, så vi i dag kan tilbyde tekniske undersøgelser inden for en bred vifte af skadeområder. Vi får blandt andet et stigende antal opgaver fra forsikringsselskaber, som for eksempel ønsker bestemte produkter undersøgt som led i afklaring af et eventuelt produktansvar. Vi undersøger også et stigende antal brændte biler, hvor forsikringsselskabet ønsker brandårsagen nærmere belyst. Brandundersøgelse som forebyggelse Erhvervsvirksomheder er også begyndt at trække på vores viden. En større vognmandsvirksomhed bad os for nylig undersøge en bus, der var brændt. Virksomheden ønskede at få afklaret, hvad der førte til brandudviklingen med henblik på at forebygge lignende brande i den øvrige vognpark." Undersøgelsesafdelingen beskæftiger 6 tekniske undersøgere og en halvdags sekretær. Undersøgerne bor geografisk spredt over hele landet, og er klar til udrykning med kort varsel - hver dag, året rundt. I bilen medbringer de specialværktøj og elektrisk måleudstyr til brug for deres arbejde - men simple redskaber som skovl og skruetrækker hører også til det faste udstyr, lige som skævbider, spidstang og murerske. Og så er der naturligvis luppen - standard for enhver detektiv. Saunaen blev for varm En af dem, som dagligt bruger dette udstyr, er Søren B. Mortensen. Han er knyttet til DBI's kontor i Fredericia og fortæller om en typisk brandundersøgelse: Rapport kan optimere forsikringsvilkår Kontaktperson: Karsten Radant, Risikobeskrivelse giver parterne bedre kort på hånden, når forsikringspræmien skal beregnes Brand- og Sikringsteknisk Risikobeskrivelse eller blot BSR - er navnet på en nyskabelse, som Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har lanceret inden for det seneste år. BSR kan især benyttes, når der skal beregnes forsikringspræmie i forbindelse med ændring eller nytegning af skadesforsikringer. Med BSR-rapporten som dokumentation kan forsikringsmægleren opstille troværdige udbudsbetingelser til forsikringsselskabernes underwritere. Som uvildig tredjepart står DBI som garant for beskrivelsens validitet. Til brug for udarbejdelse af rapporten foretager DBI en detaljeret gennemgang af virksomhedens bygninger og produktionsanlæg. På den baggrund beskrives alle væsentlige risikoforhold i forbindelse med brand, driftstab, tyveri, maskinskade og lignende. Alle virksomheder kan få udført en Brand- og Sikringsteknisk Risikobeskrivelse. Virksomheder, der er under DBI's regelmæssige brandværnsinspektion, kan få foretaget beskrivelsen som "tillægsydelse" til den brandtekniske beskrivelse, som i forvejen bliver udført. På en halvdagskonference i Odense den 8. oktober vil der blive orienteret nærmere om, hvordan virksomheder kan forbedre deres forsikringsvilkår - blandt andet ved hjælp af BSR. Konferencen finder sted i Odense Congres Center i forbindelsen med messen Sikring & Sikkerhed. (Se også omtalen side 13) Hvis man er interesseret i at høre nærmere om den nye ordning, kan man kontakte DBI s markedsafdeling på telefon

3 Inspektør Gert Jakobsen, DBI, i gang med at frigrave elinstallation på nedbrændt landejendom. DBI "Jeg blev kaldt til Fanø, hvor en brand havde anrettet store skader på et af øens store badehoteller. Der var ingen tvivl om, at branden var startet i saunaen i kælderen under hovedbygningen. Jeg undersøgte de elektriske installationer og konstaterede her, at der havde været en defekt i saunatermostaten, selv om saunaen var helt ny. Defekten betød, at varmen i saunaen var fortsat med at stige, indtil træværket brød i brand." Søren B. Mortensen fortæller, at han i den senere tid har været ude til en del brande, som er startet i frysere eller køleskabe. Årsagen til de fleste af disse brande har været fejl i kompressorens starter. Herfra har brandene som regel bredt sig via frysernes og køleskabenes skumisolering, som udvikler en kraftig røg og derfor medfører store sodskader. Af hensyn til forebyggelse af tilsvarende brande sender DBI automatisk rapporter om de elektrisk forårsagede brande videre til Elektricitetsrådets markedskontrol. Her vurderer man så, om der er behov for indgreb eller nærmere undersøgelser af produkter og udstyr. Som nævnt viser forsikringsbranchen stigende interesse for Brand i fryser, som startede ved kompressoren Foto: DBI DBI's undersøgelser. For nylig blev Søren B. Mortensen bedt om at undersøge omstændighederne ved en brand på en møbelfabrik. "Der var mistanke om, at en lille plasticlampe var synderen, og spørgsmålet var nu, om der kunne blive tale om produktansvar", fortæller DBI-undersøgeren og fortsætter: "De nærmere undersøgelser afslørede, at lampen var brudt i brand. Men det skyldtes ydre omstændigheder og var ikke denne lampes fejl. Der var opstået en lysbue i en anden lampe - en halogenlampe -, som var monteret oven over plasticlampen. Varmen fra lysbuen havde sendt dråber af smeltet plast fra halogenlampens armatur ned på den undersiddende lampe, hvorefter branden udviklede sig". Markering af jubilæet Fra undersøgelsesaktiviteterres start i 1978 var det Ole Falkengaard, som stod i spidsen for arbejdet. Han gik på pension for et par år siden, men vil givetvis være med, når 25-års jubilæet markeres den 1. oktober hos DBI. Det vil Johan Rafelsen også. Han blev ansat som brandundersøger samtidig med afdelingens oprettelse og kan derfor fejre 25-års jubilæum sammen med afdelingen. Til daglig opererer Johan Rafaelsen, som bor i Skørping, fortrinsvis i den nordlige del af landet.. Reception: onsdag den 1. oktober 2003 kl , Jernholmen 12, 2650 Hvidovre, Foto: Roland Petersen Søren B. Mortensen Johan Rafaelsen 3

4 BI TEMA: SLUKNING MED VANDTÅGE Udviklingen inden for vandtågeteknikken har gjort store fremskridt i de senere år. Foto: Peter Præstrud Vandtågen driver i land Automatisk slukning med mikroskopiske vanddråber vinder frem Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, Vandtågesystem installeret i arkivrum. Siden det blev besluttet at forbyde slukningsudstyr med halon, har vandtåge været et af de nye slukningsmidler, som stod på den brandtekniske dagsorden. Teknikken har hidtil især vundet indpas på det maritime område, mens det er begrænset, hvor mange landbaserede anlæg, der Foto: Danfoss er etableret. Mange mener da også, at teknikken, indtil nu, har været overset inden for byggeriet. "Udviklingen af dyser og systemer til vandtågeslukning har gjort store fremskridt i de senere år, og jeg mener, at teknikken med fordel kan anvendes i langt større udstrækning, end vi hidtil har set - ikke mindst til sikring af særlige rum og objekter i vore bygninger. Det siger Marie-Louise Bjerg, afdelingschef i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Vore erfaringer viser, at vandtågeteknikken er en effektiv og skånsom slukningsmetode, som har en række fordele i forhold til andre rumslukningssystemer. Blandt andet er slukningsmidlet både billigt og ret uskadeligt. Med sin kølende effekt kan det tilmed bedre sikre, at der ikke sker genantændelse. Derfor vil vi komme til at se et stærkt stigende antal vandtågeslukningsanlæg i vore bygninger i de kommende år, forudser Marie-Louise Bjerg. Alternativ til sprinkling? "Ud over til objekt- og rumslukning ser jeg i visse tilfælde også vandtåge som et alternativ til sprinkling. Lagerrum, for eksempel, vil i mange tilfælde kunne sikres med vandtågesystemer. Den indlysende fordel er her et markant mindre vandforbrug. Og alle ved jo, at er der noget - ud over brand som kan skade en bygning, er det store mængder vand". Marie-Louise Bjerg gør dog opmærksom på, at vandtåge i dag ikke kan erstatte sprinkling i de tilfælde, hvor et sprinkleranlæg er lovkrævet. Men hun håber, at det kommende kapitel 6 i Bygningsreglementet, med funktionsbaserede brandkrav, vil give bedre muligheder for at udnytte potentialet i vandtågeteknikken. 4

5 TEMA: SLUKNING MED VANDTÅGE DBI Dansk producent i front Hos Danfoss i Nordborg ser man også lyst på fremtiden for vandtågeslukning. Virksomheden, som blandt meget andet producerer dyser og andet udstyr til industriel vandkøling og højtryksspuling, bevægede sig for små ti år siden ind på brandslukningsområdet. Vi opererer udelukkende som underleverandør og producerer først og fremmest pumper og ventiler til højtryksanlæg, men vi leverer også mikrodyser til dysehovederne, der anvendes i systemerne. Hidtil har der især været tale om udstyr til det maritime område, men vi mærker, at interessen på landområdet er stigende. Samlet set skønner vi, at markedet for tiden vokser med procent om året. Det fortæller Jens Bjerregaard, som med titel af segment manager, er global forretningschef for brandslukningsudstyr i Danfossvirksomheden Nessie Vandhydraulik. Selv om denne del af Nordborgkoncernen har taget navn efter den sagnomspundne skotske søslange, er der ikke tvivl om Danfoss-udstyrets eksistens og position, og koncernen er da heller ikke bleg for at tage sin egen medicin. På verdensplan er vi blandt de største og førende producenter af komponenter til vandtågeanlæg, der som tidligere nævnt er et marked i udvikling. Vi ser potentielle muligheder inden for nye anvendelsesområder og tror blandt andet på, at kontorbyggeri vil komme med. Vi har selv fået installeret et anlæg på afdelingens kontor i Nordborg, og dele af koncernens nye administrationsbygning vil også blive dækket med automatisk vandtågeslukning, oplyser Jens Bjerregaard. Interesse fra forsikring Han er enig med Marie-Louise Bjerg i, at vandtågeslukning også i mange tilfælde vil kunne erstatte sprinkling selv om den nuværende lovgivning ikke tager højde for teknikken. Isoleret set vil et vandtågeanlæg ofte være dyrere end et sprinklersystem, men man skal huske, at man sparer store udgifter til vandforsyning og etablering af vandreservoir mv. Hertil kommer, at vandtåge på mange områder er mere effektiv, og at der kan undgås de store vandskader i forbindelse med udløsning. Disse forhold er noget især forsikringsselskaberne er begyndt at interessere sig for, fastslår Jens Bjerregaard. Demonstrationsrum Hos DBI har man taget flere initiativer for at sikre rumslukningsteknologiens udnyttelse i Danmark. I samarbejde med Lunds Universitet i Sverige har DBI oprettet en stilling som erhvervsforsker på vandtågeområdet. Derudover har instituttet indrettet et demonstrationsrum med forskellige rumslukningssystemer. Rummet er blandt andet forsynet med et GW-lavtrykssystem til vandtågeslukning. Demonstrationsrummet bruges løbende i forbindelse med DBI's kurser og kan desuden benyttes af bygherrer og rådgivere, som vil se og sammenligne forskellige slukningssystemer i forbindelse med konkrete byggeprojekter.. Foto: Danfoss Pumpe til vandtågeanlæg DBI s demonstrationsrum til vandtågeslukning. Som erhvervsforsker åbner Bjarne P. Husted nye døre i udviklingen af vandtågeteknologien. Foto: Peter Præstrud 5

6 BI TEMA: SLUKNING MED VANDTÅGE Sådan fungerer slukning med vandtåge En række mekanismer arbejder sammen, når vandtåge slukker brand Rumslukning med vandtåge kan være effektivt - men det kræver optimal dråbefordeling. Kontaktperson: Bjarne P. Husted, Alle kender til sprinklerslukning, og mange ved hvordan princippet virker, og hvad sprinklersystemer kan. Men hvad er vandtågeslukning - hvordan fungerer det - og hvad kan man bruge denne metode til nu og fremover? Civilingeniør Bjarne P. Husted er ansat som erhvervsforsker i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og er tilknyttet Lunds Universitet. Han forsker i vandtåge, og vi har bedt ham forklare om tågens mysterier: "Slukningen med traditionelle sprinkleranlæg sker ved afkøling af overfladen. Derved falder den såkaldte pyrolyse-hastighed, hvilket vil sige, at der frigives mindre brændbart gas fra den brændende overflade. Hvis mængden af pyrolysegas kommer under en Foto: Peter Præstrud kritisk værdi, er der ikke tilstrækkeligt brændstof til at opretholde flammen, som derfor slukkes. Slukker i gasfasen Ved vandtåge når dråberne ikke ned til den brændende overflade. Enten fordamper de, før de når overfladen, eller de bliver ført bort med de varme brandgasser. Vandtågeslukning sker i gasfasen, og det skyldes forskellige mekanismer. Dels ved at temperaturen sænkes, når vandet optager varme ved opvarmning og fordampning, dels ved at ilten fortrænges, når noget af vandet omdannes til damp. Endvidere kan vandet optage en del af strålingen fra flammerne, hvilket kan begrænse strålingsindfaldet til brandens overflade. Dette kan videre medføre en nedsat mængde pyrolysegasser og dermed en reduceret brand. Når vandtågeanlæget udløser, sker der ikke en øjeblikkelig slukning. Slukningen kan tage adskillige minutter. Udløsningen medfører en omrøring i rummet, hvor det varme røggaslag blandes med det underliggende, kolde, rene lag. Det betyder, at den luft, som tilføres flammen vil bestå af en kombination af vanddamp, vanddråber og forbrændingsprodukter, der alle kan hjælpe til slukningen på grund af varmeoptagelse. For at opnå en fordampning af vanddråberne kræves, at temperaturen er over vandets kogepunkt. Forsøg med lavtryksanlæg hos DBI har vist, at temperaturen skal være over 130 C i røggaslaget for at vandtåge - fra en loftmonteret dyse - kan slukke et brændende kar med dieselolie, som er placeret på gulvet", fortæller Bjarne Husted. Specielt til objektbeskyttelse "Vandtåge egner sig specielt til objektbeskyttelse, hvor man typisk kender det sandsynlige brandsted. Dermed kan dyserne til vandtåge placeres optimalt i forhold til det beskyttede objekt", forklarer han og fortsætter: "Rumbeskyttelse kræver, at der kan opnås en optimal dråbefordeling i hele rummet, hvilket bliver vanskeligere, jo større rummet er. Begge former for beskyttelse kræver dog indtil videre, at vandtågeanlæggets funktion dokumenteres ved prøvning. Foreløbig findes der ikke metoder til at dimensionere vandtågeanlæg alene ud fra normer eller beregninger". Bjarne Husted oplyser, at han i sit forskningsarbejde hos DBI er i gang med at udvikle en model, som kan forudsige virkningsgraden af et vandtågeanlæg. Desuden arbejder han mere grundlæggende med at udvikle en slukningsmodel og med de enkelte fænomener, som har betydning i et vandtågeanlæg; det drejer sig om forhold som dråbefordeling og spredning fra dyserne samt transporten af vanddråberne i rummet.. DBI er blevet medlem af den internationale vandtågeorganisation IMWA (international Water Mist Association), som arbejder for at fremme udvikling og anvendelse af vandtågesystemer. I dagene september afholder IWMA den 3. internationale vandtågekonference i Madrid, Spanien. Nærmere oplysninger om program og tilmelding kan ses på 6

7 TEMA: SLUKNING MED VANDTÅGE DBI Uvildig inspektion af vandtågeanlæg Fejl og mangler på specialanlæg til automatisk brandsikring opdages ved inspektioner Sikkerhed for sikring. Det er filosofien bag de forskellige inspektionsordninger, som DBI tilbyder. Med andre ord: Man skal kunne stole på, at et brandsikringsanlæg virker, når der er brug for det - og det skal helst virke optimalt. Modsat skal det undgås, at anlæg udløser i utide - med de omkostninger og forstyrrelser det kan medføre. Derfor har DBI nu også etableret en ordning for uvildig inspektion af vandtågeanlæg, fortæller afdelingschef Finn Massesson, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Selv om ordningen kun har eksisteret i kort tid, har den allerede vist sin berettigelse, siger han og uddyber: "På næsten alle de anlæg, som vi hidtil har gennemgået, har vi registreret uhensigtsmæssige forhold. I flere tilfælde har det været nødvendigt at ombygge installationen efter den særligt grundige førsteinspektion." Da der ikke findes noget generelt regelsæt for inspektion af vandtågeanlæg, tilrettelægger DBI de enkelte inspektioner individuelt, med udgangspunkt i DBI's gennemprøvede principper for inspektion. Overordnet skal inspektionerne verificere, om anlægget lever op specifikationerne, og om det er funktionsdygtigt. Inspektionerne omfatter dels det elektriske, som vedrører styringen mv., dels det mekaniske, som har med selve slukningsfunktionen at gøre. Rent praktisk bliver det styringsmæssige typisk gennemgået på grundlag af forskriften for automatiske rumslukningsanlæg, mens det slukningsmekaniske gennemgås i henhold til leverandørens anlægsbeskrivelse og anvisninger. Inspektion af vandtågeanlæg udføres som ikke-akkrediteret inspektion. Det samme gælder for brandventilationsanlæg og andre specialanlæg til automatisk brandsikring, hvor DBI også tilbyder at udføre uvildige tredjepartsinspektioner, oplyser Finn Massesson.. Kontaktperson: Finn Massesson Nu kommer de funktionsbaserede brandkrav Vandtågestandard på vej De har været på vej længe - men nu skulle det være så godt som sikkert. Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at man planlægger at lade de nye funktionsbaserede brandkrav træde i kraft den 1. januar Styrelsen udsendte i juli 2002 sit forslag til de nye brandkrav til høring, og de gode og konstruktive forslag, som styrelsen modtog inden fristen udløb sidste år, har man bestræbt sig på at indarbejde i et nyt forslag. For at give interesserede lejlighed til at se og vurdere de ændringer, der er foretaget, har Erhvervs- og Boligstyrelsen sendt det omarbejdede forslag ud til en sidste hurtig høring. Det samlede forslag omfatter stadig: Nyt kapitel 6 i Bygningsreglement 1995 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering Erhvervs- og Boligstyrelsen fremhæver, at man - også i det nye forslag - har fastholdt det sikkerhedsniveau, der hidtil har været gældende for de enkelte bygningstyper. Samtidig gør styrelsen opmærksom på, at brandkravene til landbrugets avls- og driftsbygninger er taget ud af kapitel 6 og overført til kapitel 13 i Bygningsreglement Det reviderede forslag kan ses på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside I den europæiske standardiseringsorganisation CEN arbejdes med at udforme en fælles europæisk standard for design og installation af vandtågesystemer. DBI deltager i arbejdet, som foregår i en arbejdsgruppe under teknisk komité nr. 191 (TC 191). Den kommende standard skal informere om klassifikation af vandtågesystemer med hensyn til systemernes forventede beskyttelsesevne. Desuden skal standarden angive retningslinier for prøvning af systemerne under installationsmæssige forhold. Arbejdet har foreløbig resulteret i, at der er udarbejdet et endeligt udkast. Efter en korrekturfase sendes udkastet ud i en første runde for indhentling af tekniske kommentarer fra de enkelte EU-lande. Dette arbejde forventes afsluttet inden for ca. et år. Brand & Sikring vil informere nærmere om standardens implementering på et senere tidspunkt. Kontaktperson: Sune Bille Jepsen, 7

8 BI Gamle trætrapper kan bevares med sprinkling Indførelse af ny forskrift kan betyde billigere byfornyelse Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, Byfornyelse og renovering af ældre beboelsesejendomme medfører ofte, at køkkentrappen nedlægges og inddrages til badeværelse. Det betyder, at hovedtrappen skal brandsikres, så den opfylder gældende krav til flugtveje. På den konto har mange ejendomme gennem årene måtte sige farvel til solidt snedkerhåndværk med tidstypiske træpaneler og svungne gelændere. I stedet har de sagt goddag til mindre charmerende løsninger i stål, beton eller gipsplader. Sådan behøver det dog ikke at blive i fremtiden. Et enestående forsøgsprojekt har dokumenteret, at trætrapperne kan sikres med et særligt sprinklersystem. Projektet, som støttes økonomisk af Erhvervs- og Boligministeriet, er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Nova 5 arkitekter a/s, Byfornyelse i Danmark og Dominia A/S. Fuldskalaforsøg Som led i projektet opbyggede DBI et 7,5 meter højt trappetårn i en af sine forsøgshaller. Trappetårnet indeholdt et trappeforløb i træ, og væggene var med klasse 1- beklædning. I denne opstilling installeredes et sprinklersystem med ét sprinklerhoved pr. hovedrepos. Herefter gennemførtes en række brandforsøg, hvor forskellige brandbelastninger blev antændt under varierende ventilationsforhold. Forsøgene dokumenterede, at en brand i trapperummet kan kontrolleres, så den ikke breder sig til eller via trappen. På den baggrund er der nu udarbejdet et forslag til tillæg til Forskrift 251 Automatiske sprinkleranlæg. Tillægget, der supplerer forskriften med bestemmelser om sprinkling af trapperum i byfornyede bygninger, er sendt i høring og kan ses på DBI s hjemmeside Tillægget forventes at træde i kraft i oktober Billigere løsning Sprinklerløsningen betyder ikke kun, at arkitektoniske værdier kan bevares, men også at brandsikringen kan gøres billigere end med de traditionelle metoder. Det skyldes blandt andet, at det er muligt at udnytte de ret enkle principper, som gælder for boligsprinkling. Desuden kræver systemet kun et begrænset antal sprinklerhoveder.. Rapporten Brandsikring af trætrapper i byfornyelsen samt prøvningsrapporten kan downloades på Brandforsøg dokumenterede, at trætrapper kan sikres med sprinkling Sprinklerhoved til trappesprinkling Foto: Peter Præstrud Foto: Peter Præstrud 8

9 Foto: Scandic Scandic Hotel Sydhavn i København. Hilton/Scandic-kædens nyeste hotel i Danmark. Uvarslede inspektioner øger brandsikkerhed på hoteller Stor hotelkæde indgår samarbejde med DBI for at skabe større tryghed for gæster og personale De danske hoteller i Hilton/Scandic-kæden gør noget ved brandsikkerheden. Løbende intern kontrol og kurser for medarbejderne er selvfølgeligheder på hotellerne, som nu tager skridt til at forbedre den i forvejen høje sikkerhedsstandard. "Vi har indført en række interne standarder ("Scandic Standards"), som koncernens hoteller i hele verden skal leve op til. Det gælder blandt andet på brand- og sikkerhedsområdet, hvor vore standarder generelt ligger over, hvad der kræves af myndighederne. Ved hjælp af checklistekontrol og halvårlige inberetninger sikrer vi, at standarderne overholdes på de enkelte hoteller". Det fortæller technical manager P. H. Jørgensen, Hilton International Scandic Hotel A/S, som har det overordnede ansvar for sikkerheden på kædens 21 hoteller i Danmark. Uvarslet besøg "Her i landet har vi bedt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut om at hjælpe os med at leve op til disse standarder. Samtidig er vi gået et skridt videre, idet vi nu udbygger og forbedrer systemet i samarbejde med DBI. Som noget helt nyt indfører vi en ekstern kontrol- og inspektionsordning, hvor DBI's inspektører to gange om året, helt uvarslet, vil dukke op og kontrollere brandsikkerheden på alle vore hoteller. Vi gør det ikke, fordi vi har mistillid til vore medarbejdere, men først og fremmest fordi vore hotelgæster - og de ansatte selv - skal kunne føle sig trygge. Inspektionsordningen, der fungerer som en kontrol af egenkontrol, indebærer, at vi hele tiden holder de sikkerhedsansvarlige til ilden - for nu at sige det populært. I den forbindelse er det også af betydning, at vi har DBI til at stå som uvildig sikkerhedsfaglig garant", forklarer P. H. Jørgensen. Årlig tilstandsrapport Birger Kjærbye, markedskonsulent hos DBI, supplerer: "Vore inspektører kontrollerer ikke kun, at checklistepunkterne overholdes - de giver også gode råd og forslag til forbedringer af brandsikkerheden, hvor de finder det påkrævet. Endelig samler vi alle resultaterne i en tilstandsrapport, som vi fremlægger for Hilton/Scandic en gang om året." Forbedringen af hotelsikkerheden hos Hilton/Scandic stopper ikke her. P. H. Jørgensen oplyser, at der netop nu er ved at blive installeret godkendte automatiske brandalarmanlæg på 11 af kædens hoteller i Danmark. Når det er sket, vil alle 21 hoteller være fuldt sikrede med automatisk brandalarmering. For også at sikre, at disse anlæg fungerer tilfredsstillende, er der indgået aftale med DBI om løbende inspektion af anlæggene samt om gennemførelse af et introduktionskursus for hotellernes alarmansvarlige.. Kontaktperson: Birger C. Kjærbye, 9

10 BI Kontaktperson: Dan Bluhme Europæiske isoleringsfabrikker valgte DBI Stram tidsplan blev overholdt i forbindelse med omfattende prøvningsprogram for varmeisoleringsprodukter Danmark er med helt fremme, når det gælder prøvning og klassifikation efter det nye europæiske system for brandklassifikation af byggevarer. Det fremgik af sidste nummer af Brand & Sikring, hvor der blev gjort status for indførelsen af det nye klassifikationssystem. Med det nye system kan producenterne nu nøjes med én prøvning og klassifikation af en byggevare hos ét notificeret brandlaboratorium. Derefter skal alle andre EU-lande anerkende denne klassifikation for CE-mærkede byggevarer. Det er naturligvis en regel, som kan spare producenten for store omkostninger til prøvning og godkendelse. Men de betyder samtidig, at de europæiske brandlaboratorier kommer ud i konkurrence om prøvnings- og klassificeringsarbejdet. ringsprodukter, som udløb i foråret 2003, ekstra travlhed hos DBI. Flere af isoleringskoncernen Saint-Gobain Isovers store europæiske fabrikker fik udført prøvning og klassifikation af varmeisoleringsprodukter på brandlaboratoriet i Hvidovre. Det gjaldt fabrikkerne i Danmark, Polen og Italien, som fik udført prøvningerne, der er af typen reaktion på brand, et af de tre hovedområder inden for det europæiske klassifikationssystem. Foto: DBI Kompliceret proces Civilingeniør Michael Petersen fra den danske del af koncernen, Saint-Gobain Isover A/S, fortæller om, hvordan man der greb sagen an: "Vi benyttede BVQI Denmark A/S (Bureau Veritas) som notificeret certificeringsorgan i forbindelse med vores produktcertificering. Det var en stor opgave, hvor BVQI stod for prøveudtagning blandt vore produkter, som vi havde delt op i en række produktgrupper. DBI blev valgt som notificeret brandlaboratorium til at gennemføre prøvnings- og klassifikationsprogrammet, og det er blevet udført til vores fulde tilfredshed. Efter en forberedelse på et halvt år kunne prøvningerne starte i efteråret 2002, Det var en noget kompliceret og presset proces, som ikke blev mindre af nogle uafklarede problemer på det tyske marked, hvortil vores fabrik i Vamdrup leverer produkter. Men trods et par måneders forsinkelse nåede vi at blive færdige inden fristen udløb i marts DBI har udført et omfattende prøvningsprogram, som førte til en række produktklassifikationer inden for hovedklasserne A1, A2 og B. DBI er med Hidtil tegner det til, at Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut står sig godt i den nye markedssituation. Således gav overgangsperioden for den første serie af produktstandarder for varmeisole- Fig. 1 Isoleringsprodukt monteret og klar til prøvning i SBI-prøvningsstanden. Fig. 2 Isoleringsmaterialet efter prøvningen. Produktet opnåede en klassifikation som A2-s1,d0. Foto: DBI 10

11 DBI Hurtig reaktion Poul Flensborg, BVQI Denmark A/S, beretter følgende om forløbet: "Isover-selskaberne i de enkelte lande kan i samråd med certificeringsorganet vælge, hvilket notificeret laboratorium de ønsker at bruge til brandklassifikationsprøvningerne. I Danmark havde man valgt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, som pris- og leveringsmæssigt kunne tilbyde de bedste vilkår. Da der siden skulle udføres klassificeringsarbejde for de italienske og polske Saint- Gobain Isover-virksomheder faldt valget af samme årsager på DBI. DBI kunne tilmed tilbyde en hurtig og fleksibel arbejdsproces - og det fik vi særlig brug for i forbindelse med den italienske sag, som tidsmæssigt var stærkt presset. Det var således helt afgørende for forløbet, at DBI med meget kort varsel kunne stille op, og at vi lynhurtigt kunne indgå en aftale om en arbejdsgang, der kunne holde." "Jeg kan kun sige, at samarbejdet med DBI har fungeret til vores fulde tilfredshed", fastslår Poul Flensborg. 100 prøvninger Opgaven for det italienske selskab har også udmøntet sig i brandklassifikationer af fire produktgrupper, og i forbindelse med den polske sag, hvor der er en længere tidsfrist, er resultatet foreløbig to klassifikationer. Som led i klassifikationsarbejdet har DBI udført ubrændbarhedsprøvninger, prøvninger af brændværdi samt de såkaldte SBI-prøvninger (Single Burning Item Tests). Samlet er der gennemført omkring 100 brandprøvninger hos DBI i forbindelse med Isover-produkterne.. Hjælp til at finde brandklassificerede byggevarer Nem online-adgang til register over byggeprodukter, som er prøvet og klassificeret af europæiske brandlaboratorier Hvilke byggevarer er brandklassificeret - og hvordan? Med indførelsen af det europæiske brandklassifikationssystem, er det et spørgsmål, som i stigende grad vil blive stillet i byggebranchen. Arkitekter, rådgivere, producenter og bygherrer m.fl. har alle en interesse i en let tilgængelig oversigt over de klassificerede produkter. Derfor vil det blive en hjælp for mange, at der nu etableres et samlet produktregister med oplysninger om brandklassifikationer i hele Europa. Det sker i form af en ny database, som gør det nemmere at finde det rette byggeprodukt. Det oplyser civilingeniør Martin Pauner, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Databasen vil indeholde oplysninger om produkter, som er klassificeret inden for de europæiske brandklassifikationsområder: reaktion på brand, brandmodstandsevne og udvendig brandpåvirkning af tage. Det er den europæiske sammenslutning af officielle brandlaboratorier, EGOLF, som står bag databasen. I praksis er det de enkelte medlemslaboratorier, som får ansvaret for at forsyne registeret med oplysninger om de klassifikationer, laboratoriet har stået for. Således sørger DBI for, at de byggevarer, som DBI har testet og klassificeret, bliver lagt på databasen. Det er naturligvis producenterne, som selv bestemmer, om de vil have deres produkter lagt ind på databasen. Men Martin Pauner forventer, at producenterne vil bakke op om EGOLF-databasen, da den vil fungere som et udstillingsvindue for deres produkter. Indtil videre tilbyder DBI i øvrigt at lægge oplysningerne ind i registeret uden beregning. EGOLF-databasen kan findes på adressen men der vil også være et direkte link fra DBI's hjemmeside EGOLF står for European Group of Official Laboratories for Fire Testing.. Kontaktperson: Martin Pauner EGOLF s hjemmeside, hvor man kan finde databasen med brandklassificerede byggevarer. 11

12 BI Mere forebyggelse øger behov for samarbejde Ændringer er et naturligt led i udviklingen, men det tætte samarbejde mellem beredskabscheferne og DBI fortsætter Hvordan ser det ud med samarbejdet mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)? Spørgsmålet er relevant i lyset af, at de to organisationer har stoppet samarbejdet omkring det fælles tidsskrift Brandværn, samtidig med at konkurrencen på inspektionsområdet er blevet skærpet, efter at en anden virksomhed er blevet akkrediteret til inspektion på brandområdet. Brand & Sikring har stillet spørgsmålet til FKB's formand, Henning Holm Johansen, og DBI's administrerende direktør, Peter Johansen. Henning Holm Johansen: Forebyggelse og nye brandkrav giver basis for øget samarbejde. Foto: Svend Erik Brodersen DBI er andet end inspektion "DBI og FKB har altid haft et godt samarbejde - og det fortsætter. At der sker ændringer i markedet er et naturligt led i udviklingen, og det skal bare behandles rent professionelt af de enkelte kommuner og beredskaber, fastslår Henning Holm Johansen." Han uddyber: "For os er DBI jo andet end "blot" inspektion. I og med, at vi i beredskaberne fremover vil satse mere på forebyggelse, er der basis for et øget samarbejde. Her kan jeg blandt andet pege på de samarbejdsflader, vi har i forbindelse med de mange udvalg og arbejdsgrupper, hvor samarbejdet fungerer fortræffeligt. Noget, der får betydning fremover, er de funktionsbaserede brandkrav. Her ser jeg DBI som en vigtig samarbejdspartner - ikke mindst for de små og mellemstore kommuner, som jeg tror får brug for at trække på DBI's ekspertise." Peter Johansen er enig: "DBI's samarbejde med FKB har altid haft høj prioritet, og det er ikke ændret siden Københavns brandchef var primus motor i dannelsen af DBI's forgænger Dansk Brandværns-Komité i Han blev formand for komitéen, og FKB har været repræsenteret i DBI's styrende organer lige siden." "Uden et tæt samarbejde med FKB vil DBI ikke være i stand til at løse opgaverne med blandt andet forskrifter og vejledninger. FKBmedlemmers bidrag til arbejdet i faglige udvalg og råd er essentielt, og de input, vi får, har ikke mindst stor betydning for valg af forsknings- og udviklingsaktiviteter," siger Peter Johansen. Henning Holm Johansen samtykker: "Vi sætter også stor pris på forsknings- og udviklingsindsatsen, som kan gavne os alle. Her er det af betydning, at DBI har sine rødder i det faglige miljø, for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af forskrifter og vejledninger. Man kunne måske argumentere for, at denne opgave burde ligge inden for det offentlige - DBI skal jo trods alt tjene pengene ind på disse udgivelser. Men, som jeg sagde, har DBI sin force med sin forankring direkte i det faglige miljø, og så længe, der ikke eksisterer noget bedre, må det for min skyld gerne fortsætte på den måde. Systemet fungerer upåklageligt." Vigtig forskning og udvikling "DBI prioriterer udviklings- og serviceindsatsen, og den affødte videnopbygning, højt", siger Peter Johansen og tilføjer: "Gennem årene har DBI anvendt mange midler på dette område, og alene i 2002 har vi udført samfundsrelevant forskning og udvikling samt serviceopgaver for over 10 millioner kroner. Dette gør DBI til den absolut største aktør på området." "Der er dog en risiko for, at en kraftigere konkurrence vil medføre en reduktion af DBI's egenfinansierede del. I forvejen er den samlede danske forsknings- og udviklingsindsats på det brand- og sikringstekniske område beskeden - og det kan næppe forventes, at kommercielle aktører vil yde noget bidrag på det område", beklager Peter Johansen. Han slår dog samtidig fast, at den skærpede konkurrencesituation har medvirket til, at DBI har 12

13 DBI forbedret sin i forvejen gode kundeservice og effektiviseret forretningen til gavn for såvel kunder som DBI selv. Nye fagblade Om udviklingen på bladområdet siger Henning Holm Johansen: "FKB havde slet ikke noget ønske om at stoppe samarbejdet. Men der indtraf nogle ydre omstændigheder, som førte til, at vi blev enige om at nedlægge Brandværn. Efter det besvær, der naturligt følger med opstarten af noget nyt, synes jeg det tegner godt for vores nye blad, Brandvæsen. Vores blad fokuserer primært på brand og beredskab, og jeg synes det bliver suppleret godt af DBI's kvartalsblad Brand & Sikring, som overvejende dækker det forebyggende område samt forskning og udvikling. Og som jeg allerede har fremhævet, er det nogle emneområder, som vi prioriterer højt og sætter pris på blandt de kommunale beredskabschefer", slutter FKB's Johansen. "DBI havde heller ikke noget ønske om at afbryde samarbejdet omkring Brandværn. Det mere end 25 år lange bladsamarbejde har været frugtbart, og vi skabte sammen Danmarks førende brandtidsskrift. Men en klage til Konkurrencestyrelsen omkring bladets annoncepolitik medførte, at det for begge parter var mest hensigtsmæssigt at stoppe samarbejdet. Til gengæld har vi fået to fagblade og en endnu bedre dækning af brand- og sikringsområdet. Selv om vi ikke længere har fælles blad, er det magtpåliggende for os, at vi kan fortsætte og udbygge samarbejdet. Og det skader vel ikke, at vi skal "konkurrere" om at have Danmarks bedste fagtidsskrift, slutter DBI's Johansen.. Peter Johansen: FKB-medlemmers bidrag til arbejdet i faglige udvalg er essentielt. Foto: Lennart Søgaard DBI-nyheder på udstilling Nye produkter præsenteres på sikringsog sikkerhedsmesse Eftersommer og efterår er messeog udstillingstid for brand- og sikringsbranchen. DBI lagde ud i slutningen af august på udstillingen ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde i Århus. Den oktober 2003 gælder det messen Sikring & Sikkerhed 2003 i Odense Congres Center. Ud over forskellige kendte ydelser vil der bliver præsenteret flere nye tiltag på DBI's stand. Det gælder blandt: et nyt koncept for beredskabsplaner, rådgivning om eksplosionsfarlige områder (ATEX direktivet), brand- og evakueringsøvelser samt nye kurser. På en messekonference den 8. oktober vil der desuden blive orienteret om, hvordan virksomheden kan forbedre sine forsikringsvilkår - blandt andet ved hjælp af risikobeskrivelser. (Se også omtalen side 2) Messens varmeste nyhed bliver en ny metode til styring af virksomhedens brand- og sikkerhedsmæssige indsats. Der er tale om et let håndterligt ledelsesværktøj, bygget op omkring en metodebeskrivelse med tilhørende edbsoftware og kurser, Værktøjet sætter virksomheden i stand til at etablere og vedligeholde en systematisk og effektiv håndtering af brandforebyggelse og anden sikringsindsats. Mød DBI i Odense på stand nr. C Billetter til messen kan bestilles hos DBI på telefon eller på adressen Foto: DBI DBI var med på udstillingen i forbindelse med Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde 2003 i Århus. 13

14 BI Stråtag, brandisoleret med glasvæv. Situation fra et af brandforsøgene. Billedet er taget 22 minutter efter antændelse og viser en begrænset brand, som forløber stille og roligt. Foto: DBI Foto: DBI Ny metode til brandsikring af stråtage DBI anerkender brandsikring med glasvævsprodukt Kontaktperson: Søren Tofte, Det danske landmiljø er fortsat karakteriseret af relativt mange stråtagsbygninger. Det årtusindgamle tagmateriale er en vigtig del af landets bygningsmæssige kulturarv, men desværre forsvinder flere og flere af disse tage og bygninger. Ofte opgives tagene af økonomiske grunde - men ødelæggelser, som skyldes brand eller rådudvikling, er også en betydelig trussel mod bygninger med den idylliske tagbelægning. Frygter skader Brandskader kan begrænses ved hjælp af korrekt udført brandisolering. Men dels er det dyrt at brandisolere, dels frygter nogle stråtagsejere, at den kompakte isolering vil hindre ventilation af tagrørene og dermed fremme tagets nedbrydning. Bekymringen skyldes formentlig, at man i de senere år har set et stigende antal nyere stråtage, som er blevet nedbrudt af råd og svamp. En helt ny metode, med glasvæv som det primære brandisole ringsmateriale, ser nu ud til at kunne løse nogle af problemerne. Det fortæller ingeniør Søren Tofte, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Der benyttes en glasvævsdug af typen Sepatec, som monteres mellem lægter og stråtag. På udsatte steder suppleres med stenuldsmåtter - for eksempel ved tagfod, vindskeder og under kippen. Den nye brandisoleringsmetode er billigere end de hidtil kendte metoder. Samtidig tillader det luftgennemtrængelige materiale en større naturlig ventilation til stråtaget. Fuldskalaforsøg Søren Tofte oplyser, at DBI har anerkendt metoden på lige fod med de tre metoder, som er beskrevet i Brandteknisk information nr. 29. Det er sket efter gennemførelse af kontrollerede forsøg, som dokumenterer, at brandsikring af stråtage med Sepatec glasvæv opfylder kravene til reduktion af flyvebrand, stråling og gennembrænding. Metoden vil blive beskrevet i Brandteknisk Information nr. 29 ved førstkommende revision. Indtil da gælder det, at brandisoleringsarbejdet skal udføres efter fabrikantens produktanvisning. Se også en uddybende artikel på DBI's hjemmeside Søren Tofte oplyser endvidere, at DBI har taget initiativ til en nærmere undersøgelse af, hvorfor nogle stråtage nedbrydes hurtigere end andre. Herunder skal det undersøges, om brandisoleringen spiller ind - eller om problemerne for eksempel skyldes tagrørenes kvalitet eller deres håndtering. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse, som blandt andet omfatter gennemgang af 200 stråtage. Projektets gennemførelse afhænger af, om der kan skaffes den nødvendige fonds- eller sponsorstøtte. En uddybende artikel om dette projekt kan også ses på DBI's hjemmeside.. 14

15 Christiania skal brandsikres Forsvarsministeriet vil havde brandsikkerheden bragt i orden på den tidligere kaserne DBI Brandsikkerheden på Christiania i København lever langt fra op til de standarder og regler, som gælder i resten af samfundet. Det er naturligvis først og fremmest et problem for områdets beboere og for besøgende i "fristadens" forskellige forsamlingslokaler. Hertil skal lægges, at brandvæsenet har sine betænkeligheder over for de herskende tilstande. Men der står også kulturhistoriske interesser på spil, idet der ligger omkring 40 bevaringsværdige bygninger på området, som støder op til byens gamle voldterræn. Nu skal der imidlertid gøres noget ved problemet. Den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne er fortsat Forsvarsministeriets ansvarsområde, og ministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) har sat en proces i gang, som skal forbedre forholdene. 140 bygninger "FNS har bedt os se på ca. 140 bygninger, og det er en omfattende opgave, som det kan tage flere år at løse". Det fortæller arkitekt Flemming Andersen fra Christianias Byggekontor, som står for gennemgangen af de mange bygninger. "For at sikre brandteknisk forsvarlige løsninger har vi aftalt med FNS, at vi benytter Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) som rådgiver på opgaven. Rent praktisk sker der nu det, at vi, sammen med DBI, gennemgår bygningerne én for én. Det sker i en løbende proces, hvor DBI udarbejder forslag til, hvad der bør gøres for at bringe de enkelte bygninger op på en acceptabel brandmæssig standard. På baggrund af DBI's rapporter udarbejder vi selv de detaljerede projektbeskrivelser, mens ansvaret for arbejdets endelige gennemførelse er udlagt til de mennesker, som benytter de pågældende bygninger", forklarer Flemming Andersen. En udfordring "Det er i og for sig en traditionel opgave, selv om den foregår i et noget anderledes miljø end det, Foto: Peter Præstrud vi plejer at arbejde i", fortæller ingeniør Søren Tofte, DBI. "Det jeg har set indtil nu viser, at der er et stort og akut behov for at få gjort noget ved brandsikkerheden på Christiania. Bygningerne er gennemgående sunde og solide, men det har knebet gevaldigt for brugere og beboere at etablere og opretholde den nødvendige brandsikkerhedsmæssige standard. Vi skal nok ikke forvente, at forholdene i de mange ældre bygninger nu bringes til at overholde bestemmelserne i det nyeste bygningsreglement (BR 95) til punkt og prikke. Men det er vores ambition at fremlægge nogle hensigtsmæssige løsningsforslag, som i praksis bringer bygningerne tæt på BR 95-niveau. Samtidig skal det være løsninger, som både myndighederne og Christianias brugere kan acceptere. Og det er en interessant udfordring," fastslår Søren Tofte. Brand & Sikring vil følge op på projektet senere.. Det har knebet med forståelsen for brandsikkerhed. Kontaktperson: Søren Tofte, Foto: Peter Præstrud Søren Tofte (t.v.) og Flemming Andersen foran "Operaen" ved Pusher Street i Christiania. Den bevaringsværdige 1700-talsbygning er blandt de bygninger, som skal brandsikres. 15

16 BI Dødsbrande i Danmark 2002 Omkomne mænd Alder Konstaterede og formodede brandårsager Under 15 år år år år år år 5 90 år og derover 2 Uoplyst 2 I ALT 41 Omkomne kvinder Alder Under 15 år år år år år år 6 90 år og derover 3 Uoplyst 4 I ALT 35 Omkomne Brande Tobaksrygning diverse Sengerygning Rygning i alt Fejl i elinstalation 2 2 Defekt fjernsyn 3 3 Defekt elkedel/kaffemaskine 2 2 Kortslutning (Varmepude) 1 1 Elektricitet i alt 8 8 Påsat 7 2 Bilbrand 10 6 Stearinlys 3 3 Brandøvelse 3 1 Uforsigtighed i forb. med madlavning 4 4 Ild i juletræ/dekoration 3 2 Anden uforsigtighed 5 5 Ukendt 9 9 I ALT Omkomne måned for måned Januar 17 Februar 3 Marts 7 April 5 Maj 1 Juni 3 Juli 6 August 3 September 12 Oktober 5 November 7 December 7 I ALT 76 Brandstedernes fordeling Omkomne Brande Lejligheder Plejehjem, beskyttede boliger mv. 9 9 Boliger med type uoplyst 4 4 Villaer Kollegium 6 1 Boliger i alt Landbrug Campingvogn, Telt 2 2 Biler 10 6 Udendørs 4 2 Ukendt 1 1 I ALT Statistik: Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 16

17 DBI Færre omkom i boligbrande DBI og Beredskabsstyrelsen udsender fælles statistik over dødsbrande 76 personer omkom sidste år som følge af brand i Danmark. Det viser en opgørelse over dødsbrande i 2002, udarbejdet af Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Dermed omkom der to personer flere end i Men antallet af brande i 2002 var færre, og fordelingen på brandsteder adskiller sig noget fra Mens boligbrande var årsag til 67 omkomne i 2001, faldt dette tal til 59 i det laveste antal som er registreret i de sidste 12 år. Hver sjette boligbrand fandt sted i en plejebolig, beskyttet bolig eller lignende. Endvidere omkom alene seks af de 59 ved en enkelt brand i Randers i et tidligere hotel, der var indrettet i kollegieform med privat værelsesudlejning. Foto: DBI tivt høje dødelighed, som falder i øjnene. Kvindernes risiko for at omkomme på grund af brand stiger derimod mere "naturligt" med alderen. Sengerygning vendt tilbage Tobaksrygning er er den hyppigste årsag til dødsbrande. Antallet af branddødsfald, som skyldes tobaksrygning, har ligget nogenlunde konstant op gennem 1980'erne og 1990'erne, men de to årtier bød på en markant ændring i fordelingen af disse ulykker. Mens sengerygning stadig var den hyppigste dødsbrandårsag i 80'erne, skiftede billedet i 90'erne, hvor "anden rygning" (dvs. sofarygning mv.) blev den mest almindelige brandårsag. Den udvikling stoppede brat i 2001, da sengerygning igen blev den hyppigste årsag til dødsbrande. Og det var åbenbart ikke en enlig svale, idet sengerygning i 2002 atter topper listen over årsager til, at folk dør ved brand. Med syv omkomne på samvittigheden ligger påsat brand noget højere på listen over brandårsager end normalt. Det skyldes den tidligere omtalte brand i Randers, som kostede seks personer livet. Nordisk sammenligning Der dør ikke flere på grund af brand i Danmark, end der gør i de øvrige nordiske lande. Faktisk ligger Danmark, sammen med Norge, lavest med ca. 1,4 omkomne pr indbyggere. Det oplyser Steen H. Nonnemann, Beredskabsstyrelsen, som har sammenlignet den danske opgørelse med tallene fra Finland, Norge og Sverige. Det kan man læse mere om i Beredskabsstyrelsens statistiske beretning for Beretningen kan ses på Opgørelsen over dødsbrande i 2002 er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen og Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI). Tallene er opgjort på grundlag af registrede medieomtaler ("avisudklip") samt oplysninger fra DBI's udersøgelsesafdeling og Rigshospitalets Klinik for Brandsår og Plastikkirurgi.. Kontaktperson: Ole B. Kristensen Brande i biler Blandt de dødsbrande, som ikke fandt sted i boliger, var den tragiske ulykke, som kostede tre brandmænd livet i Frederikshavn. Desuden er der registreret seks trafikulykker med bilbrande, som kostede i alt ti personer livet i Det tilsvarende tal lå i 2001 på blot to. Fordelingen af de omkomne på køn og alder adskiller sig ikke væsentligt fra tidligere år. Blandt mændene, som oftere rammes af brand end kvinder, er det de yngre og midaldrende gruppers rela- Sengerygning er igen blevet den hyppigste årsag til dødsbrande. (Modelfoto). Foto: DBI 17

18 BI Teknologiportalen kan findes på Teknologi på nettet Ny internetportal samler teknologisk viden Fremover bliver det nemmere at finde frem til den teknologiske viden, som findes i Danmark. Landets 10 godkendte teknologiske serviceinstitutter - GTS-virksomhederne - etablerer nu en fælles internetportal, hvor virksomhedernes viden vil blive præsenteret. Det betyder, at man fremover blot behøver at klikke ind på én internetadresse, når man går på jagt efter viden eller samarbejdspartnere på teknologiområdet. På internetadressen, som er kan man få adgang til information om så forskellige teknologiområder som brandsikring, bioteknologi, miljø, metrologi, elektronik, ledelse og erhvervsudvikling - og meget meget mere. Teknologiportalen henvender sig til GTS-virksomhedernes eksisterende og potentielle kunder. Men den henvender sig også til samarbejdspartnere som myndigheder, organisationer, læreanstalter og studerende. "Det er vores mål, at Teknologiportalen skal være danskernes foretrukne indgang til viden om teknologi", fortæller direktør Henrik Morgen, som står i spidsen for GTS-virksomhedernes sekretariat. "Men ud over, at vi gerne vil lette samfundets adgang til teknologisk viden og service, skal portalen bidrage til at skabe netværk og finde samarbejdspartnere på tværs af GTS-nettet", forklarer Henrik Morgen. Når man går ind på Teknologportalen, får man en række tilbud. Fra portalens forside har man adgang til blandt andet en søgefunktion og et "udstillingsvindue" med nyheder fra GTS-virksomhederne. Via menubjælken kan man hente konkret viden inden for forskellige emner, ligesom der er adgang til oplysninger om de mange ydelser, virksomhederne kan tilbyde. Hertil kommer kurser, jobtilbud, presseinformation og et to-vejs-forum, hvor virksomheder og studerende kan "finde hinanden" i forbindelse med løsning af konkrete projektopgaver. "Teknologiportalen kommer til at udvikle sig over de kommende år. Den vil aldrig være det komplette, altdækkende opslagsværk, men er allerede nu et stort fremskridt for virksomheder, myndigheder og andre, som søger hjælp til løsning af teknologiske problemer", fastslår Henrik Morgen. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) repræsenterer den brand- og sikringstekniske viden på den nye portal, mens de øvrige deltagere er: Bioteknologisk Institut, Dansk Standard, Dansk Toksikologi Center, DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik, DFM Dansk Fundamental Metrologi, DHI - Institut for Vand og Miljø, dk-teknik ENERGI OG MILJØ, FORCE Technology og Teknologisk Institut.. Henrik Morgen 18

19 DBI Forbudt slukningsmiddel gavner brandsikkerhed Nedlagt halonbank sluttede med pænt overskud Efter at have fungeret i 10 år har Dansk Halonbank ApS fuldført sin mission. Banken har ekspederet det sidste kilo halon, regnskabet er gjort op, og overskuddet fordelt i god ro og orden. Indtil for 10 år siden var halon langt det mest anvendte rumslukningsmiddel, ligesom der var opsat tusindvis af håndildslukkere med halon rundt om på landets virksomheder. Halon var især velegnet til slukning af brand i elektronisk udstyr. Men halonen er nu bortskaffet og udstyret pillet ned. Det effektive brandslukningsmiddel havde den ulempe, at det nedbrød jordens ozonlag, når det slap ud af beholderne. På baggrund af den internationalt vedtagne Montrealprotokol blev stoffet forbudt i det meste af verden - med en udfasningsperiode, som i Danmark for længst er udløbet. Herefter må halon kun bruges inden for luftfarten og til andre særlige, livsvigtige formål. Første i verden I slutningen af 1992 etablerede Danmark, som det første land i verden, en såkaldt halonbank. Det var i slutningen af 1992, og den skulle medvirke til, at halonen blev indsamlet og behandlet forsvarligt, når anlæggen blev pillet ned. Sagt med andre ord skulle det undgås, at den tiloversblevne halon blev sendt direkte op i den blå luft. Det var Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Miljøstyrelsen, som tog initiativ til banken, der blev etableret i samarbejde med Forsikring & Pension, Dansk Brandsikringsforening samt virksomheder i halonbranchen og andre private interessenter. I første omgang sørgede banken for, at overskudshalonen blev anvendt i tilbageværende anlæg. Derved sparede man produktion og import af ny halon. Efterhånden som virksomhedernes slukningsanlæg forsvandt, blev halonen opmagasineret i banken og videresolgt til de særlige anvendelser, inden for blandt andet luftfart og militær, hvor det fortsat var lovligt at bruge slukningsmidlet. Miljøvenlig og velgørende Da Halonbanken på den måde havde fulgt sit sidste kilo halon til dørs, blev der lukket og slukket i banken. Tilbage stod fordelingen af bankens værdier, som nu ikke var en halonbeholdning, men en pengebeholdning. Der var nemlig en pæn sum tilbage, selv om Halonbanken i årenes løb havde tilgodeset en række velgørende formål økonomisk. Efter at anpartshavernes indskudte kapital var tilbagebetalt, stod der endnu knap to millioner kroner på bankkontoen. Disse midler har den likviderede bank doneret til følgende almennyttige formål inden for brandsikkerhed mv.: Rigshospitalets brandsårsafdeling: kr. til anskaffelse af behandlingsudstyr og afholdelse af sommerlejre for brandsårsbørn. Dansk Brandsikringsforening: ca kr. til støtte for arbejdet med international standardisering. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: ca kr. til delvis dækning af udgifter i forbindelse med opbygning af demonstrationsrum for nye rumsluknings metoder og branddetektering. Forsikring & Pension: ca kr. til skadeforebyggende arbejde på brandområdet. Dermed har Dansk Halonbank ApS ikke kun sikret en miljømæssigt forsvarlig afvikling af halon, men også bidraget til bedre brandsikring og behandling af brandskader. Et flot punktum for udfasningen af dansk halon.. Foto: DBI Forhenværende bankformand. DBI's administrerende direktør, Peter Johansen, var formand for Halonbankens bestyrelse. Halonbankens nu afviklede halonlager. 19

20 BI Vi er blevet meget klogere Brandteknisk diplomuddannelse fik alarmklokkerne til at ringe. Deltagere føler sig bedre klædt på efter CFPA-kursus. Kontaktperson: Helle L. Mikkelsen, Efteruddannelsen i Danmark inden for det brandforebyggende område har i mange år været præget af enkeltstående korte kurser om specifikke emner. Det har betydet, at den uddannelsesmæssige baggrund for mange sikkerhedsansvarlige har haft et lidt tilfældigt præg. I takt med stigende krav til sikkerhedsarbejdet i danske virksomheder er der opstået et behov for et kursusforløb, som sikrer en samlet, dokumenteret - og mere helhedspræget - uddannelse på brandområdet. Dette behov er blevet tilgodeset med etableringen af den brandtekniske diplomuddannelse - CFPA-uddannelsen et samlet efteruddannelsesforløb for sikkerhedsanvarlige. Uddannelsen bygger på en model, opstillet af den europæiske brand- og sikkerhedsorganisation CFPA, som er overordnet ansvarlig for uddannelsen i alle de europæiske medlemslande. Der mangler brandekspertise I løbet af de senere år er diplomuddannelsen for alvor slået an i Danmark, hvor antallet af udstedte diplomer er steget år for år. Men hvem er det, der gennemfører CFPA-uddannelsen, og hvad kan de bruge den til? Brand & Sikring har talt med nogle af dimittenderne fra det hold, som afsluttede uddannelsesforløbet i første halvår Tomm Giiff, el-ingeniør, TNG Engineering ApS: "Som rådgivende elingeniør har jeg blandt andet på byggemøder som projektkoordinator bemærket, at der mangler ekspertise på brandområdet. Mit firma arbejder inden for el-området, hvor vi blandt andet har specialviden på eksplosionsområdet, men vi har også brug for den bredere brandtekniske baggrund. Konkret løber vi ofte ind i brandtekniske spørgsmål i forbindelse med elektriske installationer og implementering af maskinanlæg. Det var baggrunden for, at jeg meldte mig til CFPA-kurset, som har opfyldt mine forventninger, idet jeg fremover vil være langt bedre klædt på i mit daglige arbejde. Jeg har lært noget på alle områder - måske bortset fra eksplosionsområdet, hvor jeg i forvejen var specialist." Tomm Giiff er indehaver af TNG Engineering ApS i Vemmelev ved Slagelse. Virksomheden, der har 6 medarbejdere, har for nylig bl.a. arbejdet med sikkerhedsspørgsmål og SAT-test i den københavnske Metro. Kanongodt Martin Bagge, kemiingeniør, Rockwool International A/S: Det har været en kanongodt kursus. Som kvalitetsleder i vores brand- og varmelaboratorium (EFiC-laboratoriet) havde jeg behov for at få et samlet overblik over den brandtekniske viden. Det har jeg nu fået. Mit brandtekniske kendskab har hidtil overvejende været koncentreret omkring de materialemæssige forhold, men nu har jeg også fået en forståelse for de anvendelsesmæssige faktorer. Dermed er jeg blevet bedre i stand til at overskue brand- og bygningsområdet." Martin Bagge kan også bruge sin nyerhvervede viden uden for laboratoriet. Som medlem af sektorgruppe Brand og sektorgruppe Isoleringsmaterialer deltager han i det europæiske standardiseringsarbejde under Byggevaredirektivet. Desuden sidder han i bestyrelsen for Brandteknisk Selskab. Martin Bagge Tomm Giiff 20

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandundersøgelser giver svar Når en brand er slukket, er der behov for hurtig identifikation af årsag

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Lars Vædeled Roed Dias 1 / 2007-10-30 / Lars Vædeled Roed / ATEX ATEX Eksplosionsfarlige områder Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Dias 2 / 2007-10-30 / Lars

Læs mere

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg Introduktion Brian Eriksson Brandinspektør / indsatsleder Forebyggende afdeling Kampagner Beredskabsplaner, eksternt Baggrund Hvert år omkommer

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Værd at vide om brandslukning i edb-rum

Værd at vide om brandslukning i edb-rum Værd at vide om brandslukning i edb-rum Building Technologies Værd at vide om brandslukning Brandsikring skaber tryghed og beskytter mennesker og værdier. En brand kan være en af de mest uoverskuelige

Læs mere

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Teltdug, brandmæssig egnet

Teltdug, brandmæssig egnet MK 6.00/016 8. udgave Januar 2014 Teltdug, brandmæssig egnet MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19 3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Eksplosionsfarlige områder Brandteknisk Vejledning 19 Indholdsfortegnelse Forord.......................................... 2 Teknisk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD Værd at vide om Byggevareforordningen og den nye standard for brandklassificering af kabler En ny standard for kabler I 2015 blev der publiceret en ny europæisk standard

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

SIKRE KABLER ER EN PLIGT DET VED EKSPERTERNE

SIKRE KABLER ER EN PLIGT DET VED EKSPERTERNE SIKRE KABLER ER EN PLIGT DET VED EKSPERTERNE TAG IKKE CHANCER. OVERHOLD CPR BRANDSIKKERHED. FAKTA & NØGLETAL BRAND ER FORTSAT SKYLD I STOR MENNESKELIG DØDELIGHED 44% af dødsfald skyldes gas/røg 4.000 1

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Statistisk analyse af ABA- og AVS-anlæg inspiceret af DBI i 2015 og 2016 Dato : 16. januar 2017 Version:

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte Medlemsmøde d. 14.oktober 2010. Velkommen til Medlemsmøde i om Teknisk bytte 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Teknisk bytte Vi sætter fokus på funktionsbaseret brandsikring: Hvad kan der handles om

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice Indledning Københavns Kommunes forsikringer er pt. udbudt via EU udbud, og kommunen skal pr. 1. januar 2009 indgå en ny forsikringsaftale med forsikringsselskaberne

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Universal Rørskål og Lamelmåtte. Danmarks hurtigste. Vi er Danmarks bedste makkerpar... -og de hurtigste! makkerpar!

Universal Rørskål og Lamelmåtte. Danmarks hurtigste. Vi er Danmarks bedste makkerpar... -og de hurtigste! makkerpar! Universal Rørskål og Lamelmåtte Danmarks hurtigste Vi er Danmarks bedste makkerpar... og de hurtigste! makkerpar! R Isoleringens hurtigste makkerpar er din stærke partner... Universal Rørskål og Lamelmåtte

Læs mere

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien DMJX 14-12- 2011 Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien Der er millioner at spare ved at arbejde med risikostyring, men langt fra alle kommuner følger med udviklingen Tekst og foto: Kristoffer

Læs mere

Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i

Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus Velkommen til Medlemsmøde i 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program 19. marts 2013 14:45 Velkomst Velkomst og Resume fra Arbejdsplan for Passiv Brandsikring

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

FIRET ENERGY BANDBESKYTTELSE TIL PRIVAT OG ERHVERVSMÆSSIG BRUG

FIRET ENERGY BANDBESKYTTELSE TIL PRIVAT OG ERHVERVSMÆSSIG BRUG FIRET ENERGY BANDBESKYTTELSE TIL PRIVAT OG ERHVERVSMÆSSIG BRUG NU KAN BRANDSKADER UNDGÅS TAKKET VÆRE FIRET ENERGY Med Firet Energy er pludseligt opståede ildebrande hurtigt under kontrol. Firet Energy

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) DBI Report 2009:02 1. april 2009 Statistisk analyse af AVS-anlæg inspiceret 2008 Rolf Knudsen Henrik Bygbjerg 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Nye moderne TCS hustelefoner til sikker adgang

Nye moderne TCS hustelefoner til sikker adgang Nye moderne TCS hustelefoner til sikker adgang Stilrent design og regulerbar lydstyrke Med digital lyd, bortfiltrering af uvedkommende støj og enkel regulering af lydstyrken har den nyeste teknologi placeret

Læs mere

Nyhedsbrev om almene boliger og ledelse nr. 15, april 2013

Nyhedsbrev om almene boliger og ledelse nr. 15, april 2013 Nyhedsbrev om almene boliger og ledelse I dette nyhedsbrev: Fortsat stort behov for at sætte fokus på en stærkere omkostningsstyring af de almene boligafdelinger, ikke mindst på de områder hvor beboere

Læs mere

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg 2009-09-15 Rev.: 2013-03-20 Dok.nr. N0006 Sag: FURA022 Init.: JAN/- E-mail: JAN@dbi-net.dk Dir.tlf. 20109037 Stående Teknisk udvalg for danske sprinklerretningslinier Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie

Læs mere

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren:

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren: FORSØG MED SKÆRESLUKKER I PERIODEN APRIL - JUNI 2007 RAPPORT V. 1.3 TIL OFFENTLIGGØRELSE KØBENHAVNS BRANDVÆSEN BRAND- & REDNINGSAFDELINGEN H. C. ANDERSENS BOULEVARD 23 1553 KØBENHAVN V Side 1 af 9 /HET

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013

ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

Brandskader. - vi gør skaden go igen..

Brandskader. - vi gør skaden go igen.. Brandskader Brandskader Beredskab NERIS har gennem årene opbygget en stor erfaring i brandskader. Vi har et tæt samarbejde med de lokale brandvæsener og -beredskaber, bl.a. på uddannelsesområdet. Totalløsning

Læs mere

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt T A L E Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del,

Læs mere

PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014

PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014 PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014 FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN Brancheforeningen består p.t. af 9 virksomheder, der importerer nytårsfyrværkeri og 7 virksomheder,

Læs mere

Comfort og design. Om Lindab. Comfort og design. Produktoversigt / symboler. Teori. Loftarmaturer. Loftarmaturer - synlige. Trykfordelingsbokse

Comfort og design. Om Lindab. Comfort og design. Produktoversigt / symboler. Teori. Loftarmaturer. Loftarmaturer - synlige. Trykfordelingsbokse Comfort og design Om Lindab Comfort og design Produktoversigt / symboler Teori Loftarmaturer Loftarmaturer - synlige Trykfordelingsbokse Vægarmaturer Dyser Dysekanaler Riste Fortrængningsarmaturer VAV

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på teknisk bistand vedr. forbedret brandregulering

Invitation til at afgive tilbud på teknisk bistand vedr. forbedret brandregulering Invitation til at afgive tilbud på teknisk bistand vedr. forbedret brandregulering Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk Notat 1. Formål Trafik- og Byggestyrelsen

Læs mere

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur Pilkington Pyrodur BRANDBESKYTTENDE GLAS og Pilkington Pyrodur En effektiv barriere mod røggasser, flammer og varmestråling Brandbeskyttende glas: Personlig og materiel sikkerhed Brandbeskyttende Glas

Læs mere

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be Vi forbedrer dækningen - vil du hjælpe? It s good to be It s good to be Vi har brug for din hjælp. 3 er på jagt efter nye placeringer til antenner, og vi håber, at du og den forening, du repræsenterer,

Læs mere

Retningslinie 254-2 Vandtågesystemer i bygninger Klassifikationstest Høringsudgave

Retningslinie 254-2 Vandtågesystemer i bygninger Klassifikationstest Høringsudgave Dato: 2011-06-15 Dok.: N0042 Sag: FU13216 Init.: FM/- Retningslinie 254-2 Vandtågesystemer i bygninger Klassifikationstest Høringsudgave 1 Forord Vandtågesystemer i bygninger installeres ofte i stedet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

National forebyggelsesstrategi. Nordisk CTIF møde Helsinki januar 2014

National forebyggelsesstrategi. Nordisk CTIF møde Helsinki januar 2014 National forebyggelsesstrategi Nordisk CTIF møde Helsinki 9.-10. januar 2014 Politisk aftale om redningsberedskabet 2013-2014 27. september 2012: Høring om brandsikkerhed: Anbefaling af at opsætte nationale

Læs mere