2-årig klinisk specialistuddannelse i eksistentiel ericksoniansk psykoterapi

Transkript

1 2-årig klinisk specialistuddannelse i eksistentiel ericksoniansk psykoterapi August 2014 Maj 2006 Specialistuddannelse for psykologer, læger, psykiatere og andre akademikere, der arbejder med samtaler og/eller terapi. Uddannelsen kombinerer: 1. Det fænomenologisk eksistentielle, der er rammen omkring hele uddannelsen, 2. Narrative arbejdsmetoder 3. Samt Milton H. Ericksons fænomenologiske metode med brug af storytelling og trancearbejde. Undervisere: Lotte Lykke Frederiksen, specialist i psykoterapi * (*der er indgivet ansøgning) Lotte Lykke Frederiksen er uddannet psykolog og tidligere cand.mag. fra Københavns Universitet i 1985, og har 25 års undervisningserfaring, senest som underviser og foredragsholder på uddannelser og i psykologiske selskaber. Lotte Lykke Frederiksen har arbejdet fænomenologisk og eksistentielt siden 2003, hvor hun startede sin eksistentielle terapeutiske praksis i Kræftens Bekæmpelse i Hillerød. Siden har den fænomenologiske holdning og den eksistentielle tænkning holdt ved, mens storytelling og trancearbejde har holdt sit indtog. Som selvstændig praktiserende psykolog har Lotte Lykke Frederiksen i 7 år arbejdet intensivt med storytelling overfor klienter med angst, depression, stress og traumer. Samtidigt har hun taget en narrativ efteruddannelse som specialist i psykoterapi, og udvælger herfra de metoder, der er i overensstemmelse med det fænomenologiske og eksistentielle og tilpasser det til en kreativ og legende terapi med stor inspiration fra Milton H. Erickson. Lotte Lykke Frederiksen har fokus på klientens sprog, kroppens betydning, metaforer og anvendelse af historier. Hun anvender klassiske historier, som fx Grimms eventyr, selvbiografiske historier, anekdoter og ikke mindst egne historier, der skræddersyes til klienterne. Lotte Lykke Frederiksen har skrevet bogen Helende Historier(2013) Forlaget Frydenlund. Bogen giver et indblik i fænomenologiske og eksistentielle metoder i terapi via en række cases. Grethe Bruun, specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi Grethe Bruun er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet i Senere specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi. Hun arbejder i Psykologgruppen-Næstved, hvor hendes hovedopgaver er supervision, storytelling og ericksoniansk hypnose. Grethe Bruun arbejder desuden med terapi og med coaching af ledere og underviser på Dansk Selskab for Hypnoses et årige

2 efteruddannelse, bliver også brugt som underviser i Selskab for supervision og Selskab for hypnose. Hun underviser desuden i DP s efteruddannelse med det årlige kursus: Supervisortræning træd i karakter som supervisor. Desuden arrangerer Grethe Bruun selv kurser for psykologer i terapi og i supervision. Hun har flere fortløbende efteruddannelses grupper i supervision- storytelling og hypnose, hvor der også udvikles arbejdsmetoder, som har dannet grundlag for supervisionskapitlerne i de to bøger Storytelling i terapi og i supervision (2009) Dansk psykologisk Forlag og sammen med Per Nilsson Hypnose i terapi og i supervision(2012) Dansk Psykologisk Forlag. Grethe arbejder ud fra en fænomenologisk tilgang med terapi og supervision med mange inspirationskilder. Indhold I specialistuddannelsen i eksistentiel ericksoniansk psykoterapi vil der blive arbejdet intensivt med den eksistentielle terapis grundbegreber og metoder med udgangspunkt i den eksistentielle filosofi og fænomenologi. Uddannelsen vil endvidere fokusere på træning i at praktisere eksistentiel ericksoniansk terapi med inddragelse af narrative metoder, somatiske metoder, storytelling og trancearbejde. De forskellige teoretiske og metodiske aspekter vil blive sat i relation klientarbejde med enkeltpersoner, med grupper og med supervision. Alle deltagere vil arbejde foran de øvrige deltagere og modtage livesupervision. 1. år 1.året introducerer vi den eksistentielle tænkning og den ericksonianske metode, som knytter godt an til et eksistentielt fokus i terapien. Der vil være fokus på at træne og udvikle deltagernes psykoterapeutiske færdigheder gennem teorigennemgang, øvelser, demonstrationer og supervision med inddragelse af live klientarbejde. Der vil blive arbejdet med det eksistentielle møde med klienten, med sprogets betydning i terapien og på anvendelsen af fortællinger i terapi. I træningen vil indgå et løbende fokus på den eksistentielle terapeuts etik og forvaltningen af den relationelle magt i terapien. 2. år 2. året bidrager til en fordybelse i de eksistentielle temaer og forståelser af selvet og et udvidet fokus på den enkeltes professionelle og personlige udvikling. I forbindelse med diskussionerne af de eksistentielle temaer vil der blive lagt op til selv-refleksion over eget eksistentielt ståsted både som terapeut og som menneske. Året vil indeholde live-klientsamtaler og/eller fremvisning af DVD, og der vil være fokus op arbejde med gruppeterapi og med supervision, desuden på supervision af supervision. Endvidere vil vi beskæftige os med skriftlighed og professionel praksis.

3 Semesterplan 1. semester - efterår 2014 Introduktion til eksistentiel ericksoniansk psykoterapi Første semester har fokus på mødet med klienten. Både det eksistentielle møde, de særlige øjeblikke og terapeutens øre for klientens sprog, metaforer og fortællinger. Den eksistentielle tilgang og ericksoniansk terapi introduceres gennem vores møde med hinanden med inddragelse af små historier, arbejde med ydre og indre billeder og det som i øvrigt opstår i mødet. 1.1 Introduktion til eksistentiel ericksoniansk terapi Dato: august 2014 kl og dato Sted: Danhostel Århus, Marienlundvej 10, 8240 Risskov Undervisere: Grethe Bruun og Lotte Lykke Frederiksen Denne første mødegang vil vi fokusere på det eksistentielle møde. Vi vil introducere den eksistentielle terapeuts arbejdsmåde med fokus på ligeværdig dialog, empati og accept. Vi vil kort præsentere de store tilværelsesspørgsmål og eksistentielle vilkår, der er fælles for alle mennesker og samtidig dynamiske størrelser i individet. Vi vil introducere den ericksonianske terapi på en legende og kreativ måde med brug af metaforer, billeder og historier. Endelig vil vi sammen reflektere over det eksistentielle møde mellem deltagerne, og mellem underviserne og deltagerne. Bruun, Grethe (2009):Storytelling I terapi og supervision, Dansk Psykologisk Forlag, Kapitel 2 Mødet i samtalen, s (12 sider), Kapitel 4 Inspiration fra Milton H. Erickson til Storytelling, s (9 sider) Jacobsen, Bo (2009): Livets dilemmaer en bog om eksistentiel psykologi, Hans Reitzel, kapitel 1. Hvad er eksistentiel psykologi? s (29 sider) John Smidt Thomsen, Indledning til den danske udgave af Emmy van Deurzen- Smith(2010):Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzel, s. 7-25(19 sider) Short, D; Erickson, BA; Erickson-Klein, R.(2005): Hope & Resiliency. Understanding the Psychotherapeutic Strategies of Milton H. Erickson, Crown House Publishing, Part I: Foundation of Healing and Health, s (32 sider). Freedman, Jill & Combs, Gene (1996) Narrative Therapy. The Social Construction of Preferred Realities W.W. Norton & Company: New York, kapitel 1 Shifting Paradigms: From systems to stories, s. 1-18(18 sider) Ialt 119 sider 1.2 Den fænomenologiske holdning og den eksistentielle terapeuts etik Dato: september 2014 kl og dato Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Underviser: Lotte Lykke Frederiksen Denne anden mødegang beskæftiger sig med den fænomenologiske holdning i terapien. Vi arbejder med egne fænomenologiske oplevelser og erfaringer, og undersøger sammen, hvad der karakteriserer det fænomenologiske møde. Den fænomenologiske holdning i det terapeutiske arbejde trænes gennem teori og praktiske øvelser. Der fokuseres på den eksistentielle terapeuts etik, herunder forvaltningen af den relationelle magt, som altid er til stede og i bevægelse i det terapeutiske rum. Vi beskæftiger os med terapeutiske

4 kompetencer, såsom at møde klienten i øjenhøjde og skabe et genuint møde, samt skærpe terapeutens bevidsthed om den eksistentielle etiske fordring i forhold til at positionere sig i det terapeutiske rum. Vi vil skabe en øget bevidsthed om fænomenologisk eksistentiel metode gennem træning af Spinellis grundregler for, hvordan man kan udforske en klients livsverden. Det drejer sig om parentesreglen(sæt din egen forventning og forståelse i parentes), beskrivelsesreglen (bed om jordnære beskrivelser frem for forklaringer) og ligeværdighedsreglen(lad forskellige elementer i klientens historie få ligeværdig vægt indtil der tegner sig et mønster af sig selv). Cooper, Mick(2011): Eksistentielle terapier, Dansk Psykologisk Forlag, kapitel 1 De eksistentielle terapiformers frodige collage, s (7 sider) Frederiksen, Lotte Lykke (2013): Helende Historier, Frydenlund, kapitel 1 Det fænomenologiske møde, s (24 sider) van Deurzen-Smith, Emmy (2010):Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzel, kapitel 1 Mål og rammer, s (40 sider) Spinelli, E. (2008): Eksistentiel psykoterapi i praksis, Hans Reitzel, Fase 1: Fælles skabelse af terapi verdenen, s (69 sider) I alt 140 sider 1.3 Særlige øjeblikke og eksternaliserende samtaler Dato: oktober 2014 kl og dato Sted: Danhostel Århus, Marienlundvej 10, 8240 Risskov Underviser: Grethe Bruun Terapeuten har et særligt fokus på afgørende øjeblikke i terapisamtalen og i livet. Øjeblikke hvor der lægges op til nye valg. Øjeblikke hvor der tages en beslutning, som ofte holder et helt liv. Vi vil træne i at mærke og fordybe de afgørende øjeblikke, hvor tingene falder på plads, eller hvor der er en uventet åbning, måske en start på en ny livsfortælling, en ny storyline. Vi vil træne i at fordybe via nærværende opmærksomhed, at være med den anden og have modet til at stoppe op. Terapi handler bl.a. om at udfordre fastlåste forestillinger, udfordre sprækker, så muligheden for nye spørgsmål kan opstå, som kan hjælpe klienten med at genopdage og genforbinde sig med gemte og glemte resurser og færdigheder. Vi vil endvidere fokusere på begrebet og arbejdsmetoden eksternalisering, som placerer problemet udenfor klienten. Eksternalisering sætter fokus på klientens relation til problemet, hvilket giver mulighed, for at opdage valgmuligheder i forhold til problemet. Hansen, Karsten Borg (2011): Den ligeværdige dialog psykoterapi på eksistensfilosofisk grundlag, Dansk Psykologisk Forlag, kapitel 7, Den terapeutiske udveksling og dialog (17s.) og Den eksistentielle terapeuts særlige kompetencer(11s,), (28 sider) Morgan, Alice.(2005):Narrative samtaler, Gyldendal Akademisk, kapitel 3 Eksternaliserende samtaler: Navngivning af problemet, s (18 sider) Toustrup, Jørn (2006): Autentisk nærvær i psykoterapi og i livet, Dansk psykologisk forlag kap. 5 Tilstandsdifferentieret psykoterapi (30 sider) White, Michael (2007): Kort over narrative landskaber, Hans Reitzel, kapitel 1 Eksternaliserende samtaler, 29-76(48 sider), kapitel 5 Samtaler der fokuserer på unikke hændelser, s (38 sider) I alt 127 sider

5 1.4 Sprogets betydning i terapi at blive set og hørt på egne præmisser Dato: november 2014 kl og dato Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Underviser: Lotte Lykke Frederiksen Denne fjerde mødegang vil have fokus på klientens og terapeutens sprogbrug.vi vil træne den terapeutiske evne til med hele nervesystemet at lytte til og fange klientens særlige sprogblomster, metaforer og i det hele taget klientens måde at præsentere sin fortælling på. Gennem øvelser vil der blive trænet i at lægge mærke til betydningsfulde formuleringer og arbejde med de forskellige måder terapeuten kan give klienten hans eller hendes formuleringer tilbage på. Relevante ericksonianske og narrative metoder introduceres, med særligt fokus på den narrative metode bevidning, som handler om at blive set og hørt på sine egne præmisser. Bevidning kan støtte og berige samtaler og også fungere som alternativ meningsdannelse og medskaber af klientens fortællinger. Saxtorph, Anne (2010): Bevidning i anvendelse hvordan praktisere og styre et bevidnende team Fokus på familien, s , Universitetsforlaget ( 21 sider) van Deurzen-Smith, Emmy (2010):Eksistentiel samtale og terapi Hans Reitzel, kapitel 4 At tage bestik, s (42 sider) I alt 63 sider 2. semester. forår 2015 At anvende fortællinger og historier i terapi I andet semester fokuser vi på anvendelsen af fortællinger og historier i terapi. Vi beskæftiger os både med klientens egne fortællinger, narrativer og med brugen af historier og metaforer som det fælles tredje i terapi. Vi samler råmateriale til at finde eller skabe historier gennem interview med klienten og ser på samspillet mellem klientens egen selvfortælling og den historie, som terapeuten eller teamet i en gruppe kan levere. 2.1 Livshistoriske fortællinger som en eksistentiel mulighed Dato: januar 2015 kl og dato Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Underviser: Grethe Bruun og Lotte Lykke Frederiksen Denne mødegang inviterer klientens livshistoriske fortællinger frem, finder øjeblikke, vendepunkter og nye mulighedsrum. At fortælle sig er et eksistentielt udtryk for vigtigheden af, at livshistoriske fortællinger kommer indefra, og at klienten får en hjælp til at være med det, som er på hjerte, som er meningsfuldt for den enkelte. At fortælle i en relation med en nærværende anden, her terapeuten, har ofte en helende virkning. Desuden hører klienten sin egen, måske mere sammenhængende beretning, og det producerer ofte nye forbindelser, eller ansatser til nye fortællinger. Bro, Vigga (1996): Orkanens øje en bog om folkelig historiefortælling og dens sceniske fremstilling, Forlaget Drama. Fortællerens univers (22 sider)

6 Bruun, Grethe & Nilsson, Per (2012): Hypnose i terapi og supervision, Dansk Psykologisk Forlag, kapitel 3, Det indre kors mange stemmer, s (11sider) Gústafsson, Jónas (2003): Kap. 4. Hvad er en livshistorie, og hvordan virker den i forskellige sammenhænge(s ) i Gústafsson, Jónas & Ramian, Knud: Livshistorien en vej til det menneskelige. Metodeudvikling, Systime Academic ( I alt 58 sider 2.2 Historier som det fælles tredje i terapi Dato: 5-6.marts 2015 kl og dato Sted: Danhostel Århus, Marienlundvej 10, 8240 Risskov Underviser: Grethe Bruun Denne mødegang vil vi introducere historiefortælling som et supplement til terapiens dialog. I eksistentiel ericksoniansk terapi kan vi hjælpe klienten med at kaste lys over værdier og idealer gennem historier som det fælles tredje. Vi ser på, hvordan terapeut og klient med historierne som det fælles tredje kan adressere andre valgmuligheder og hjælpe klienten med at afdække, hvad der er værdifuldt og meningsfuldt for vedkommende. Historiefortælling er en særegen menneskelig udtryksform. I historier samler og formidler vi viden videre. Historier anvendt i terapi kan være analogier til klientens situation eller indirekte ideer om andre valg og muligheder. Vi træner i at finde, skabe og fortælle skræddersyede historier. Bruner, Jerome (2004): At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet Alinea, kapitel 4 Hvorfor fortællinger, s (28 sider) Bruun, Grethe (2009): Storytelling i terapi og i supervision, Dansk Psykologisk Forlag, kapitel 9 Eksternalisering som det fælles tredje i terapi og supervision, s (12 sider) Frederiksen, Lotte Lykke (2013): Helende historier, Frydenlund, kap. 4. Historier som en hjælpende hånd (12sider) I alt 52 sider 2.3 Kroppens fortælling i terapi Dato: april 2015 kl og dato Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Underviser: Lotte Lykke Frederiksen Vi vil på denne mødegang have fokus på kroppens fortælling med udgangspunkt i Emmy Van Deurzen-Smiths beskrivelse af den personlige livsverden, i særlig grad begrebet ''naturverden'(umwelt), der refererer til klientens fysiske sanseoplevelser og oplevelser af eget kropsbillede, der kan bruges dynamisk i terapien. Som en optakt til arbejdet med traumer vil vi introducere metoder til at bearbejde de sanseindtryk, som ofte har brændt sig fast i hukommelsen i forbindelse med traumatiske hændelse. Vi vil introducere Peter Levines metode Somatic Experience (SE). SE er en terapeutisk metode, der fokuserer på at afhjælpe og opløse symptomer på PTSD eller andre stress- eller traumetilstande ved at arbejde detaljeret med klientens somatiske oplevelser. van Deurzen-Smith, Emmy (2010):Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzel, kapitel 3 Klarlæggelse af den personlige livsverden, s (39 sider)

7 McNeilly, Rob (1998): Formal Hypnosis Listening for a Resource Theme and Integrating it in an Ericksonian Hypnosis Session Uddelt på et kursus (16 sider) Levine, P.(2001): Væk tigeren, København: Borgen, del 1, Kroppen som helbreder, s (41 sider) og kapitel 13 Gentagelsens skema og 14 Forvandling, (41 sider) I alt 96 sider 2.4 Traumefortællinger og ny identitetsdannelse - dannelse af ny livskraft Dato: maj 2015 kl Gæstelærer: Lars J. Sørensen Sted: Danhostel Århus, Marienlundvej 10, 8240 Risskov Kursusledere: Grethe Bruun og Lotte Lykke Frederiksen Dato Underviser: Grethe Bruun Lars J. Sørensen vil på denne mødegang fortælle om sit arbejde med traumer på et eksistentielt fænomenologisk grundlag ud fra sin bog Smertegrænsen (2005). Gæsteunderviser, Lars J. Sørensen, skriver: Vi bliver ikke psykisk syge, fordi vi får en psykisk sygdom. Vi bliver psykisk syge, fordi vi lider psykisk, når noget voldsomt og tilsyneladende meningsløst overgår os. Når vold, misbrug og terror bliver umenneskelige betingelser for tilværelsen, må vi reagere på det. Hvis ressourcerne til at reagere ikke er til stede i personen selv eller i vedkommendes netværk, bliver traumatiseringen en kendsgerning. Samtidig gør det ondt at se sammenhængen mellem traume og psykisk sygdom, så både de, der lider, og de, der forsøger at afhjælpe lidelsen, kan meget let komme til at indgå en tavs sammensværgelse om ikke yderligere at bidrage til lidelsen ved at fortælle om den. Det er ingen skam at have en psykisk sygdom, men det er skamfuldt at blive sygeliggjort, og skammeligt, hvis man kun ser sygdommen for at undgå at se den egentlige smerte. På andendagen vil vi introducere traumefortællingens omdannelse til nye fortællinger og ny identitetsdannelse, og arbejdet med traumebearbejdning og traumereparation. Sørensen, L (2005): Smertegrænsen, Dansk Psykologisk forlag, kap. 3 Chokket s (39 sider) kap. 4. Traumet s (25sider) White, Michael (2008): At arbejde med mennesker, om lider under konsekvenserne af multiple traumer, kap. 2 i Denborough, David Traumer narrativ behandling af traumatiske oplevelser s (54 sider) I alt 118 sider 3. semester efterår 2015 Eksistentielle grundtemaer i psykoterapi I tredje semester tager vi fat på eksistentielle grundtemaer. Forskellige eksistentielle tænkere lægger vægt på forskellige grundtemaer, men angst og meningsløshed går igen hos mange. Vi introducerer Victor Frankls logoterapi, der tillægger mening stor betydning, ligesom vi vil introducere den danske filosof Søren Kierkegaard og den amerikanske terapeut Irvin Yalom, der begge på hver deres måde lægger vægt på angsten som katalysator for forandring. Traumatiserede mennesker kan opleve stor skam. I dette semester vil der også være fokus på behandling af skam i et eksistentielt perspektiv, ligesom selvdannelse ved hjælp af temaer som valg og ansvar, vil komme i fokus.

8 3.1 Mening som drivkraft Dato: august 2015 kl og dato Sted: Danhostel Århus, Marienlundvej 10, 8240 Risskov Undervisere: Grethe Bruun og Lotte Lykke Frederiksen Vi vil på denne mødegang have fokus på hvordan frustrationer, tomhedsfølelser og depressive tilstande kan ses som et udtryk for manglende mening med livet. Victor Frankls logoterapi gennemgås med øvelser og demonstration af teknikker som 'paradoksal intervention', der er en opfordring til at nærme sig det, man er allermest bange for og 'dereflektion', hvor terapeuten hjælper klienten til at rette sit fokus mindre på sig selv og sin egen oplevede utilstrækkelighed og mere ud i verden. Vi vil endvidere inddrage sprogforskeren og socialkonstruktivisten Jerome Bruner, fordi han ser sproget som et redskab til at forhandle mening, både på individ, gruppe og kulturniveau. Frankl, Viktor(1993) Psykologi og eksistens, Gyldendal, anden del, s (38 sider) Bruner, Jerome (1999) Mening i Handling, Forlaget Klim, kapitel 3 Ind i meningen, s (25 sider) Bruner, Jerome (2004): At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet, Alinea, kapitel 3, Den narrative dannelse af selvet, s (29 sider) I alt 92 sider 3.2 Skam- den skjulte smerte Dato: september 2015 kl og dato Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Gæsteunderviser: Lars J. Sørensen Underviser: Grethe Bruun Gæsteunderviser, Lars J. Sørensen, skriver: Skam er knyttet til selvet og vedrører den enkeltes selvforståelse, som er opstået som ens egen, yderst personlige udgave af en subtil neuroaffektiv interaktion, skabt af kærligheden til livet og samspillet med forældrene. Vi har alle en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed. Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse. Bliver der taget ordentligt vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed. Skam handler ikke om det, man har gjort, men om den man er. Skam opstår, når man ikke bliver set, som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. At føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse er en kærlighedsbekræftelse. Alene berørtheden ved at føle sig set bringer kærlighed ind i det fælles rum, og for mange vil det tillige føles som en bekræftelse på kærlighedens eksistens. Forkrøbles vores selvforståelse, er det et sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb og i værste fald til mord eller selvmord. På andendagen vil vi arbejde med at italesætte skammen og møde den med nærværende opmærksomhed og bevidning. Kjellkvist, Else-Britt (1996): Rødt og hvidt om skam og skamløshed, Gyldendal, kap 1 Skammen over ikke at have været elsket, s (33 s) Sørensen, Lars (2013): Skam Sjælemord, Hans Reitzel, s (65 s) I alt 98 sider

9 3.3 Angst et livsvilkår Dato: oktober 2015 kl og dato Sted: Danhostel Århus, Marienlundvej 10, 8240 Risskov Underviser: Lotte Lykke Frederiksen Vi vil på denne mødegang have fokus på den sindsstemning, der har den nok mest centrale placering i den eksistentialistiske filosofi, nemlig angsten. Søren Kierkegaard pegede allerede i 1844 i sin bog med titlen "Begrebet Angest" på, hvordan et menneskes bevidsthed om at have frihed til at vælge, fører til angst. Vi vil med Emmy Van Deurzen diskutere angst som en kraft, man kan konfrontere sig med og nyttiggøre. Som terapeut kan man hjælpe klienterne til konstruktivt at forlige sig med angsten. Vi vil også inddrage Irvin D. Yalom, der pointerer betydningen af at arbejde med bevidstheden om døden og bruge den som en katalysator for ændring. Cooper, Mick (2003): Eksistentielle terapier, kap. 5 Den amerikanske eksistentielle humanistiske tilgang s (41 sider) Dansk Psykologisk Forlag Jacobsen, Bo (2009): Livets dilemmaer en bog om eksistentiel psykologi, Hans Reitzel, kapitel 5 Dødsangst og livsengagement, s (28 sider) Yalom, Irvin D. (2001):Eksistentiel Psykoterapi, Hans Reitzel, kapitel 2.Liv, død og angst, s (48 sider) I alt 117 sider 3.4 Valg og ansvar for egen udvikling Dato: november 2015 kl og dato Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Underviser: Lotte Lykke Frederiksen Denne mødegang vil have fokus på eksistentielle og narrative selvteorier. En klassisk eksistentiel forståelse af selvet er, at selvet opstår som følge af de valg og beslutninger man træffer. Som Bo Jakobsen formulerer det: "Selvet foreligger ikke færdigt på et tidligt tidspunkt af udviklingen. Hvad der foreligger, er et felt af muligheder."(2009, s.168). Vi vil opridse forskellige eksistentielle tilgange til valg og frihed og skabe mulighed for træning i, hvordan man som terapeut kan hjælpe et menneske til i højere grad at blive herre over sit eget liv. Gennem samtale, billeder, fortællinger og visualiseringer er det muligt at gøre forskelligartede erindringer tilgængelige, herunder barndomserindringer, som klienten måske ikke har tillagt så stor vægt. Som terapeut kan man invitere flere erindringer frem og dermed hjælpe klienten til at udvikle og udvide sin selvopfattelse. Jacobsen, Bo (2009): Livets dilemmaer en bog om eksistentiel psykologi, Hans Reitzel, kapitel 5 Valgfrihed og livsforpligtelser, s (33 sider) van Deurzen-Smith, Emmy (2010):Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzel, kapitel 4 At komme til rette med tilværelse, s (58 sider) Yalom, I. D. (2001): Eksistentiel Psykoterapi, Hans Reitzel, en del af kapitel 7, Beslutning valg mm., s (35 sider) I alt 126 sider

10 4. semester. foråret 2016 Supervision, skriftlighed og afslutninger Fjerde semester beskæftiger sig med supervision eksistentiel og ericksoniansk supervision såvel individuel supervision som gruppesupervision. Vi vil arbejde med etablering af supervisionsrummet organisatorisk, relationelt og eksistentielt. Skriftlighed vil komme i fokus, da mange psykologer som en del af deres arbejde skal lave udtalelser, vurderinger og undersøgelser.. Desuden vil vi have fokus på afskedens eksistentielle betydning, og på afslutningers åbning af nye veje, valg og muligheder. 4.1 Eksistentiel ericksoniansk supervision Dato: januar 2016 kl og dato Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Underviser: Grethe Bruun og Lotte Lykke Frederiksen I supervisionsrummet undersøger supervisanden og supervisor de fortællinger, som supervisanden bringer frem, og leder efter de øjeblikke, som giver mening for supervisanden. Supervisionsrummet er et særligt samtalerum, hvor supervisanden drøfter faglige problemstillinger fra sit arbejde med klienter eller supervisander med supervisor. Supervisanden kan også vælge at tale om sine egne reaktioner i arbejdet. Fokus i supervisionsrummet er på supervisionsmaterialet, nemlig processen med klienterne eller supervisanderne, såvel som på supervisandens faglige og personlige udvikling i arbejdet, professionsidentiteten. Vi vil træne i, hvordan man som supervisor kan udvise en fænomenologisk holdning, hvor man sætter sin egen forståelse i parentes og lader de mange lag i supervisandens fortælling få vægt. Eide, Solveig Botnen m.fl. (2009): Til den andens bedste - om vejledningens etik, Dansk Psykologisk Forlag, kap. 5 Mellem engagement og varsomhed om vejledningens grænseproblematik, s (24s.) Bruun, Grethe: Hand outs og modeller fra GB s undervisning i Dansk Psykologforening fra Supervisoruddannelsen Træd i karakter som supervisor (15 s). Strøier, Vibe (2008) Supervision og eksistentiel psykologi i Jakob Hassig Pedersen: Perspektiver på supervision Dansk psykologisk forlag s (30 sider) Van Deurzen, Emmy & Sarah Young (2011): Eksistentielle perspektiver på supervision, Dansk Psykologisk Forlag, Kap. 1 Scenen sættes: den eksistentielle supervisions filosofiske parametre (24s.), Kap. 7 Den eksistentielle supervisions mål: sandheden som vej viser, (22s.) I alt sider 115 sider

11 4.2 Eksistentialistisk og ericksoniansk gruppesupervsion Dato: marts 2016 kl og dato Sted: Danhostel Århus, Marienlundvej 10, 8240 Risskov Underviser: Grethe Bruun Gruppesupervision med særlig vægt på gruppens resonans i forhold til supervisandens fortælling. Vi arbejder med forskellig brug af teamet i supervision, fx ekkodalen, som er en tekstnær resonans fra teammedlemmerne. Eksistentiel bevidning med fokus på sharing, hvor teammedlemmerne deler deres egne personligt, faglige oplevelser og eksistentielle dilemmaer. Gruppesupervision med brug af storytelling fra teamet. Bruun, Grethe (2009): Storytelling i terapi og i supervision Dansk Psykologisk Forlag kap om supervision, s (59s.) Bruun, Grethe og Nilsson, Per (2013): Hypnose i terapi og supervision, Dansk Psykologisk Forlag - kap om supervision, s (58s.) Wengel, Henrik (2005): Supervision i grupper rejsen til og fra problemet, Dansk Psykologisk forlag, kap. 6 s , (12s.) I alt 129 sider 4.3 Skriftlige og mundtlige dilemmaer at skabe en professionel eksistentiel praksis Dato: april 2016 kl og dato Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Underviser: Grethe Bruun og Lotte Frederiksen Der kan være flere dilemmaer omkring udarbejdelsen af udredninger til fx myndigheder og forsikringsselskaber, idet der kan opstå en række interessekonflikter mellem klientens interesser og modtagerens interesser. Der er endvidere det dilemma, at man som psykolog kan føle at en særlig form for diskurs giver størst troværdighed, men at denne måske ikke opleves som værende i tråd med en eksistentiel respektfuld og fremstilling af klienten. Der vil også være fokus på skriftlighed og terapi, og hvordan fremstillingen af klienten i fx ansøgningen om flere timer spiller ind i den videre terapi. Sammen vil vi reflektere over, hvordan disse dilemmaer kan imødegås af psykologen samtidigt med at denne bestrider en professionel praksis på området. Hertz, Søren (2010): There is a Crack in everything, that is how the Light get in (dansk) i Brinkmann, Svend (red.): Det diagnosticerede liv Klim s (20 sider) Kaaber, Anne og Westmark, Thilde: Narrative perspektiver på skriftlige dokumenter, i A. Holmgren (red.) Fra terapi til pædagogik, Hans Reitzel, kapitel 9, s (23 sider) Rasmussen, Svend Aage (2003): Det fjendtlige sprog. Refleksioner over udviklinger i psykiatrien. Fokus på familien, 31,4, s (17 sider) Ia lt 60 sider 4.4 Afslutning

12 Dato: maj 2016 kl og dato Sted: Danhostel, Marienlundvej 10, 8240 Risskov Undervisere: Lotte Lykke Frederiksen og Grethe Bruun Vi vil på denne afsluttende mødegang have fokus på afskedens eksistentielle betydning, og for afslutningers åbning af nye veje, valg og muligheder. Fokus også på afslutning af terapi og supervisionsprocesser, herunder afskedsritualer. Opsamling og afrunding af hele forløbet.

13 Generel litteratur til uddannelsen: Bro, Vigga (1996): Orkanens øje en bog om folkelig historiefortælling og dens sceniske fremstilling Forlaget Drama Bruner, Jerome (2004): At fortælle historier i juraen, i litteraturen, og i live, Alinea Bruner, Jerome (1999): Mening i Handling, Forlaget Klim Bruun, Grethe (2009): Storytelling i terapi og supervision, Dansk Psykologisk Forlag Bruun, Grethe og Nilsson, Per (2012) Hypnose i terapi og supervision, Dansk Psykologisk Forlag Cooper, Mick (2011): Eksistentielle terapier, Dansk Psykologisk Forlag Eide, Solveig Botnen & andre (2009): Til den andens bedste om vejledningens etik, Dansk psykologisk forlag Frankl, Viktor (1973 (1947)): Psykologi og eksistens, Gyldendal Frederiksen, Lotte Lykke (2013): Helende historier, Frydenlund Freedman, Jill & Combs, Gene (1996): Narrative Therapy. The Social Construction of Preferred Realities, W.W. Norton & Company: New York Gústafsson, Jónas og Ramian, Knud (2003): Livshistorien en vej til det menneskelige. Metodeudvikling Systime Academic Hansen, Karsten Borg (2009): Den ligeværdige dialog psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag, Dansk Psykologisk Forlag Hansen, Karsten Borg (2011): Rogers kernebetingelser set i et eksistentielt, fænomenologisk perspektiv i Lisbeth Sommerbech & Allan B. Larsen (red.): Accept, empati og ægthed i psykoterapeutisk praksis, Dansk Psykologisk Forlag Hertz, Søren (2010): There is a Crack in everything, that is how the Light gets in, (dansk) i Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede liv, Klim Jacobsen, Bo (2000): Eksistensens psykologi en introduktion, Hans Reitzel Jacobsen, Bo (2009 (2007): Livets dilemmaer en bog om eksistentiel psykologi, Hans Reitzel Kaaber, Anne & Thilde Westmark, Thilde: Narrative perspektiver på skriftlige dokumenter, i A. Holmgreb (red.) Fra terapi til pædagogik, Hans Reitzel Kierkegaard, S. (1963): Begrebet Angest, Gyldendal (originaludgave 1844) Kierkegaard, S. (1963):Sygdommen til Døden, Gyldendal (originaludgave 1849) Kjellkvist, Else-Britt (1996): Rødt og hvidt om skam og skamløshed, Gyldendal

14 Levine, P.(2001): Væk tigeren, Borgen Lundby, Geir (2000): Narrativ terapi, Socialpædagogisk Bibliotek Lundby, Geir red. (2009): Terapi som samarbeid; om narrativ praksis, Pax, Oslo McNeilly, Rob (1998): Formal Hypnosis Listening for a Resource Theme and Integrating it in an Ericksonian Hypnosis Session, Uddelt på et kursus Morgan, Alice (2005): Narrative samtaler, Gyldendal Akademisk Rasmussen, Svend Aage (2003): Det fjendtlige sprog, Refleksioner over udviklinger i psykiatrien, Fokus på familien, 31, 4, s Røine, Eva (1992): At spille huvedrollen i eget liv, Artemis Forlag, Oslo Saxtorph, Anne (2010): Bevidning i anvendelse hvordan praktisere og styre et bevidnende team Fokus på Familien , s Spinelli, E. (2008): Eksistentiel psykoterapi i praksis Hans Reitzel Strøier, Vibe: Supervision og eksistentiel psykologi i Jakob Hassing Pedersen(red.) Perspektiver på supervision, Dansk Psykologisk Forlag, 2008 Short, D; Erickson, BA; Erickson-Klein, R.(2005): Hope & Resiliency. Understanding the Psychotherapeutic Strategies of Milton H. Erickson, Crown House Publishing Sørensen, Lars J. (2005): Smertegrænsen, Dansk Psykologisk forlag Sørensen, Lars J. (2013): Skam - medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord, Hans Reitzel Toustrup, Jørn (2006): Autentisk nærvær i psykoterapi og i livet, Dansk Psykologisk Forlag Van Deurzen, Emmy & Young, Sarah (2011): Eksistentielle perspektiver på supervision, Dansk Psykologisk Forlag Van Deurzen -Smith, Emmy(2010): Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzels Forlag Wengel, Henrik (2005): Supervision i grupper rejsen til og fra problemet, Dansk Psykologisk Forlag White, Michael (2007): Kort over narrative landskaber, Hans Reitzel White, Michael: At arbejde med mennesker, som lider under konsekvenserne af multiple traumer i Denborough, David red.(2008):traumer Narrativ behandling af traumatiske oplevelser, Dansk Psykologisk forlag Yalom, Irwin D. (2001) Eksistentiel Psykoterapi, Hans Reitzel Yalom, Irwin D. (2005): The Schopenhauer Cure, Harper Collins Publishers, N.Y.

15 Generelt om uddannelsen Vi har med denne uddannelse fokuseret på at lave en specialistuddannelse med inddragelse af den højt kvalificerede danske gæstelærer, chefpsykolog Lars J. Sørensen. Selvom litteraturlisten selvfølgelig også omfatter udenlandsk litteratur, har vi fortrinsvis valgt dansksproget litteratur, hvor det ikke betød, at vi skulle gå på kompromis med kvaliteten. Uddannelsen kombinerer metoder fra den narrative terapi med storytelling og visualiseringsmetoder og relaterer det til eksistentielle grundtemaer som angst, ensomhed, meningsløshed, valg og ansvar. Alt sammen temaer, som er aktuelle, når man arbejder med psykoterapi. Menneskets forhold til sig selv og menneskets forhold til sin næste er af fundamental vigtighed, når man bedriver terapi og et eksistentielt fundament er derfor oplagt for en specialistuddannelse i psykoterapi. Vi er inspireret af den amerikanske psykiater og psykolog Milton H. Ericksons fænomenologiske spørge- og fortælleteknik, hvilket er begrundelsen for betegnelsen ericksoniansk i navnet på denne specialistuddannelse. Milton H. Ericksons psykoterapeutiske metode er i sit udgangspunkt fænomenologisk eksistentiel, idet målet med en ericksoniansk terapi er at forholde sig til det, der umiddelbart viser sig og fra en lige så umiddelbar position. Vi mener det er oplagt at tænke den ericksonianske metode som en grundlæggende eksistentiel terapiform, idet han i sin psykoterapi udviste en bemærkelsesværdig respekt for mangfoldighed, hvilket er centralt for den eksistentielle og fænomenologiske tilgang. Koblingen mellem det narrative og storytelling traditionen under en eksistentiel referenceramme ser vi som et teoretisk nybrud, der kan tjene som et genuint og kongruent metodisk fundament for en moderne psykoterapi. Overordnet teoretisk referenceramme Vores specialistuddannelse tager afsæt i den eksistentialistiske filosofi og det humanistiske livssyn, der sætter respekten for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og moralsk ansvarlighed i højsædet. Ericksoniansk psykoterapi er helt i tråd med humanismens medmenneskelige holdning om respekt for det enkelte medmenneske og opfattelsen af, at terapien skal skræddersys til den enkelte klient. Eksistentialisme er en filosofisk retning, der blandt andet bygger på den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard og den tyske filosof Friedrich Nietzsche, men som først slog igennem som egentlig filosofisk retning med franskmanden Jean Paul Sartre. Eksistentialisterne gjorde op med ideen om, at et menneskes handlinger er bestemt af biologiske egenskaber, miljø og arv, ligesom de gjorde op med ideen om en objektiv sandhed. I stedet bygger eksistentialismen på en tro på, at mennesket skaber sin egen eksistens (deraf navnet)og identitet, igennem valg og handling. Eksistentialisme sætter mennesket i centrum, men det andet menneske næsten er også centralt i eksistentialismen. For Kierkegaard er det eksistentialistiske valg både en indadvendt proces og en udadvendt og handlende bevægelse. Kierkegaard skriver i Kjerlighedens Gjerninger (1847)om næstekærlighed at denne ikke handler om et elske et andet menneske for at kunne spejle sig i det om

16 et objekt, men om at se dette individ som et menneske i sig selv - et subjekt. Næsten er, som Kierkegaard siger, ikke det andet jeg, men det første du. Kierkegaard og Nietzsche påpegede, hvordan man som menneske kan fortrænge tilværelsens meningsløshed, mens de samtidigt pointerede individets evne til at ændre sine værdier og holdninger, og dermed ændre sin identitet. Den østrigske psykiater Victor Frankl, som udviklede logoterapien, påpeger individets evne til at skabe mening under de mest meningsløse livsomstændigheder. Den amerikanske professor, psykologen Jerome Bruners påstand om, at menneskets livsfortællinger hjælper det med at skabe mening og kunne navigere i sit liv, ligger på dette område fint i tråd med den eksistentielle filosofi. Metodiske perspektiver Eksistentiel terapi er udviklet med udgangspunkt i den eksistentialistiske filosofiske tradition. Vi har kombineret principperne for den eksistentielle terapi med narrative metoder og storytelling med særlig inspiration fra Milton H. Ericksons arbejde. Specialistuddannelsen bygger først og fremmest på metodiske principper og færdigheder udviklet indenfor den eksistentielle terapi, og i særlig grad med vægtning på de danske eksistentielle tænkere. I forhold til den eksistentielle ericksonianske psykoterapi trækker vi i særlig grad på teoretiske fremstillinger fra nulevende terapeuter. Metoderne tager udgangspunkt i en terapeutisk praksis med inspiration fra Milton Ericksons fænomenologiske spørge- og fortællemåde og en terapitradition med brug af metaforer og historier. Uddannelsen fokuserer særligt på eksistentielle grundtemaer som angst, meningsløshed og valg, og disse temaer kobles med narrative metoder som eksternalisering og bevidning, samt med Somatic Experience metoder. Med udgangspunkt i disse metoder, inddrager vi i uddannelsen alle centrale perspektiver i den psykoterapeutiske praksis; herunder den terapeutiske relation; det terapeutiske sprog; etik i terapi, samt etableringen af det terapeutiske rum og magtforholdene omkring terapi. Desuden terapeutens professionsudvikling. Herudover inddrager vi som gæstelærer chefpsykolog, Lars J. Sørensen, der tager et eksistentielt og fænomenologisk afsæt til sit terapiarbejde med psykisk syge. Lars J. Sørensen vil i to forskellige semestre bidrage til undervisningen med sin eksistentielle tilgang til traumer og skam. Formål Formålet med uddannelsen er at give deltagerne en teoretisk og praktisk indføring og træning i eksistentiel psykoterapi med inddragelse af storytelling, narrative metoder og i mindre omfang trancearbejde. Vi vil demonstrere forskellige måder, hvorpå man kan praktisere eksistentiel terapi samt løbende inddrage kursusdeltagernes egne professionelle og personlige erfaringer. Det er intentionen, at kursusdeltagerne gennem uddannelsen får tilegnet sig den eksistentielle terapi og de tilknyttede metoder på en måde, der gør det muligt at videreudvikle og raffinere dem i overensstemmelse med deres egen personlige og professionelle stil.

17 Uddannelsen vil give kursisterne en omfattende indsigt i det eksistentielle felt, samt en fortrolighed med at praktisere eksistentiel ericksoniansk terapi med inddragelse af narrative metoder, somatiske metoder, storytelling og trancearbejde. Uddannelsen træner kursusdeltagerne i at forholde sig til de forskellige eksistentielle ideer og praksisser, og løbende relatere dem til deres eget terapeutiske arbejde. Omfang 32 mødedage fordelt over 4 semestre med hver 4 mødegange. Hver undervisningsgang vil bestå af teoretiske oplæg ved underviserne, metodetræning, opsamling ved underviserne, samt terapi og supervision i gruppe. 90 timers teoriundervisning 80 timers supervision 46 timers personligt udviklingsarbejde/terapi (216 timer) Det 2-årige forløb omfatter i alt 32 dages undervisning på hverdage fordelt over to år (8 mødegange pr. år af 2 dages varighed). Der undervises fra kl på 1. mødedage og på alle 2.mødedage. Hver mødedag er på 7 ¾ timer. Det vil sige 6 ¾ undervisningstimer pr dag. Klientarbejde og supervision Supervision foregår i grupper af maks. 8 deltagere. Klientarbejdet og supervision vedrører klienter fra eget arbejde. Deltageren medbringer selv klienter til samtaler, hvor der gives direkte supervision, eller deltageren medbringer DVD med optagelser af eget terapeutisk arbejde til supervision eller case-materiale til supervision. Optagelseskriterier For at blive optaget på specialistuddannelsen skal ansøgeren beskæftige sig med psykoterapi i praksis og have en uddannelse som: 1. cand.psych., 2. cand.pæd.psych. 3. mag.art. i psykologi, 4. psykiater 5. læge med erfaring for psykoterapi 6. almen praktiserende læge, 7. præst, filosof 8. have anden relevant akademisk baggrund, samt 9. have en for uddannelsesforløbet relevant beskæftigelse

18 Højst 25 % af deltagerne må være ikke-akademikere. Hvis psykologer, der deltager, ikke har autorisation kan dele af forløbet tælle som kvalifikation med henblik på opnåelse af autorisation lige så vel som forløbet kan tælle for nyuddannede læger, der er i gang med deres grunduddannelse. Specialistuddannelsens første to år kan også ses som et supplement til anden terapeutisk efter- eller videreuddannelse afhængigt af, hvordan den enkelte uddannelseskandidat sammensætter sin professionelle efter- og videreuddannelse samt vedligeholdelse af sin uddannelse og efteruddannelse. Krav til godkendelse For at have gennemført efteruddannelsens specialist-del og modtage uddannelsesbevis skal uddannelseskandidaten opfylde følgende krav: Have deltaget i undervisningen i mindst 29 af de 32 skemalagte dage (eller eventuelt i anden af underviserne godkendt relevant supplerende efter-uddannelsesaktivitet) Udlevering af kursusbevis forudsætter at kursisten som udgangspunkt deltager i hele kurset. Der kan dog godkendes et fravær på 10%. Have udført mindst en live-klientsamtale eller fremlagt DVD optagelse fra egen praksis Have modtaget supervision på eget terapeutisk arbejde Have deltaget i øvelser og teamarbejde på holdet

19 Praktiske oplysninger Undervisere: Datoer: Sted: Deltagerantal: Specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi, Grethe Bruun, og Specialist i psykoterapi, Lotte Lykke Frederiksen. August maj 2016 (se detaljeret beskrivelse af semestrene) Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Danhostel Århus, Marienlundsvej 10, 8240 Risskov Skiftevis Min maks. 16 deltagere Pris: kr pr. år Prisen inkluderer forplejning på kurserne i form af kaffe/te, isvand, god frokostbuffet og eftermiddagskaffe med kage på alle kursusdage. Der er ingen overnatning inkluderet, men vi vil gerne være behjælpelige med forslag til overnatning. Undervisningen foregår i henhold til kursusbeskrivelsen. Der forbeholdes ret til ændringer i kursusprogrammet og sammensætningen af undervisere. Det er en god ide at anskaffe sig bøger i god tid. De bøger, der indgår i pensum, fremgår af semesterplanen. Herudover er der enkelte andre bøger på litteraturlisten til almindelig inspiration. Bøger og artikler anskaffes af kursisten. Tilmeldingsfrist: Den 15. juni 2014 Uddannelsens hjemmeside: Yderligere info: Lotte Lykke Frederiksen psykhus@venoe.dk tlf Grethe Bruun grethe@psykologgruppen-naestved.dk tlf

20 Tilmelding og betaling Tilmelding: Tilmelding sker ved henvendelse på og med indbetaling af depositum på 5000 kr. Det fulde beløb opkræves primo Tilmeldingen er bindende efter betalingsfristen d. 1. marts Du kan melde dig fra kurset indtil denne dato og få din indbetaling returneret. Herefter er betalingen endelig. Betaling: Ved bankoverførsel til: Reg.nr konto Husk at skrive dit fulde navn og mail-adresse ved overførslen. Via EAN-nummer: - r betalingen er modtaget. Der fremsendes en bekræftelse på modtaget betaling. Kontakt: Lotte Lykke Frederiksen, psykhus@venoe.dk, Betingelser ved afmelding: Afmelding sker i henhold til følgende betingelser: Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0% Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist og inden uddannelsesstart opkræves 50% Ved afmelding efter uddannelsesstart opkræves 100% Ved flerårige efteruddannelsesforløb, hæfter man kun økonomisk for et år ad gangen. Et eventuelt afbud til fortsættelse på en efteruddannelse, skal være Tre E - psykologerne i hænde senest 4 mdr. inden 2.årets opstart. Sen tilmelding: NB. Man har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter betalingsfristen d. 1. marts 2014 eller sidste tilmelding d. 1. juni 2014.