2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg

Transkript

1 2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Semester og år Forår 2012, 2. semester ECTS omfang 20 ECTS Indhold 2. semesters projektarbejde introducerer til projektarbejdsformen og problembaseret projektarbejde, herunder vidensproduktion og skriftlig formidling. Som afsæt for projektet udbydes der på dette semester en række temakurser, der tager udgangspunkt i 1. semesters tre moduler. Temakurserne giver mulighed for at tone uddannelsen i forskellige retninger. I de enkelte temakurser indgår teoretiske og metodiske kursuselementer af relevans for temaet. Projektarbejdet har på dette semester til formål, at den studerende arbejder med en selvstændigt valgt og relevant problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling med udgangspunkt i et af de udbudte temakurser. Den studerende skal i arbejdet med den valgte problemstilling tilegne sig såvel faglige kompetencer som kompetencer, der fremmer den studerendes evne til, alene eller i samarbejde med andre, at arbejde selvstændigt, kritisk og selvkritisk. Målet er endvidere at fremme den studerendes evne til selvstændigt at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og formidle et projekt. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden have viden om og kunne forstå anvendte teorier og metoder Færdigheder kunne identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor emnet af projektsemestrets temakursus kunne identificere samt anvende og diskutere relevante teorier og metoder til dataindsamling og analyse Kompetencer kunne planlægge et projektarbejde samt styre, afslutte, evaluere og formidle dette kunne indgå i samarbejdsrelationer og processer

2 Undervisnings og arbejdsformer Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning og oplægsseminarer. Temakurset introducerer endvidere til projektarbejde, idet den studerende i løbet af modulet trænes i den videnskabelige arbejdsform og skriveprocessen: problembeskrivelse og formulering, metodevalg og anvendelse, analyse og refleksion samt skriftlig formidling. De forskellige projektelementer trænes trinvis ved f.eks. øvelsesopgaver, workshops eller lignende støttepunkter. Kursets undervisning understøtter også etableringen af gruppearbejder. Litteratur Litteraturgrundlaget for projektarbejdet på 2. semester omfatter dels projektlitteratur, dels tekster og materiale der relaterer sig til det valgte temakursus samt selvvalgt litteratur i forbindelse med det konkrete projektarbejde. Omfanget af litteraturen opgives i antal sider (ca. 100 sider pr. ECTS). Litteraturgrundlaget er på ca sider i alt, fordelt med ca sider litteratur om projektarbejde, akademisk opgaveskrivning og metode, ca sider litteratur opgivet på temakurserne samt sider litteratur i relation til de selvvalgte projekter (valgt af de studerende i samråd med vejleder). Prøveform Modulet bedømmes ved en ekstern prøve. Prøven har form af en projektopgave med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7 trins skalaen. Bedømmelseskriterier Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Karakteren 12: Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende kan selvstændigt formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan selvstændigt redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan gennemføre, evaluere og formidle et projekt Karakteren 7: God præstation, der demonstrerer opfyldelse af modulets mål med en del mangler. Den studerende kan med en vis sikkerhed formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt med visse begrænsninger begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan med visse begrænsninger dels redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt dels diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan med visse begrænsninger gennemføre, evaluere og formidle et projekt

3 Karakteren 2: Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål. Den studerende kan med store begrænsninger formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan med store begrænsninger redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan i et begrænset omfang gennemføre, evaluere og formidle et projekt...

4 TEMAKURSUS Computerspil analyse Undervisere: Lars Konzack Undervisningssprog Dansk Appetizer Hvordan forstår vi computerspil? Kurset sigter på at forstå, hvordan computerspil fungerer som kulturprodukt. Målet er at give de rette kompetencer til at tolke og forstå computerspil. Ved at begribe computerspil som medie, vil vi undersøge spilgenrer og de æstetiske virkemidler. Ved at begribe computerspil som spil og leg, vil vi undersøge spilmekanik og legekultur. Og ved at begribe computerspil som kulturformidling, vil undersøge computerspillenes kulturhistorie og læringspotentialer. Indhold Kurset i computerspil analyse gør de studerende i stand til at analysere computerspil med forskellige tilgange: Analysemodeller Ludologisk (legeteoretisk) Spilgenrer Leg og læring Spilverden/ univers Æstetik og kunstnerisk udtryksform Spilfortællinger Undervisningsformer Oplæg, (gruppe )diskussion og eksempelfremvisning og afprøvning. Toningsprofiler Vidensmedier Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Perron, Bernard et. Al (2003): The Video Game Theory Reader. New York & London: Routledge. Perron, Bernard et. Al (2009): The Video Game Theory Reader 2. New York & London: Routledge. Yderligere litteratur vil blive inddraget...

5 TEMAKURSUS Det 21. århundredes informations og kulturformidlere Undervisere: Jan Graulund, ( Hans Jørn Nielsen, ( Undervisningssprog Dansk. Appetizer Kurset vil beskæftige sig med kulturformidling i videns og oplevelsessamfundets ABM sektor (Arkiv, Bibliotek, Museum).Ved begyndelsen af det 21. århundrede stilles der ofte modstridende krav til formidlingen af kultur og viden. Med baggrund i en århundredlang oplysnings og dannelsestradition stilles stadig krav til kulturinstitutionerne om primært at stille samlinger af kvalitetsmaterialer til rådighed. Samtidig er der stigende forventninger fra brugerne om imødekommelse af efterspørgslen efter oplevelse,events, indflydelse og udfoldelsesrum. Endelig har de nye digitale netværks medier skabt radikalt nye vidensformer og nye måder at producere, bevare, formidle og tilegne sig viden på. Temakurset lægger op til at arbejde med kulturteorier, kulturpolitik og cases med kulturformidling i institutioner og byens rum. Indhold Kurset vil beskæftige sig med kulturformidling i videns og oplevelsessamfundets ABM sektor (Arkiv, Bibliotek, Museum). Ved begyndelsen af det 21. århundrede stilles der ofte modstridende krav til formidlingen af kultur og viden. Med baggrund i en århundredlang oplysnings og dannelsestradition stilles stadig krav til kulturinstitutionerne om primært at stille samlinger af kvalitetsmaterialer til rådighed. Samtidig er der stigende forventninger fra brugerne om imødekommelse af efterspørgslen efter oplevelse, events, indflydelse og udfoldelsesrum. Endelig har de nye digitale netværks medier skabt radikalt nye vidensformer og nye måder at producere, bevare, formidle og tilegne sig viden på. Der vil være et særligt fokus på biblioteket i et paradigmatisk spændingsfelt, der kræver refleksioner og nye måder at forholde sig på i forhold til bibliotekets hele virkefelt fra selektion af medier, bibliotekets form som virtuel og fysisk rum, formidlingsformer og strategier, nye partnerskaber m.m. Hvordan skal bibliotekaren og andre kultur og informationsformidlere agere i dette felt? Hvilke konkrete formidlingsstrategier kan udvikles under disse betingelser? Hvordan undgår bibliotekerne at blive hægtet af, stillet over for de nye mediers mange former for brugerdreven vidensproduktion og videndeling? Eller kan biblioteker og andre institutioner tværtimod blive frontløberne i udviklingen af nye former for informations og kulturformidling. Indholdselementer Hvordan kulturteoretiske og socialvidenskabelige forståelsesmåder begriber et videns og oplevelsessamfund Hvordan biblioteksudvikling og udviklingen i kulturformidlingsstrategierne samspiller med nye politisk, økonomiske rammer i kommunerne

6 Hvordan formidlingsstrategier kan opbygges på baggrund af en aktuel samfunds og kulturanalyse og på baggrund af udviklingen i biblioteks og kultursektoren Hvordan ny medieteori beskriver og forstår de nye digitale netværksmedier og deres betydning for informations og kulturformidling Hvordan eventkultur og oplevelsesøkonomi sætter betingelser for kulturformidling Hvordan den boglige kultur som f.eks. skønlitteraturen kan formidles i både et fysisk rum og i de digitale netværksmedier Undervisningsformer Forelæsninger, holdundervisning og workshops, der gennem forløbet tager hånd om de studerende projektvalg og projektarbejde Toningsprofiler Tager afsæt i Vidensformer og Vidensmedier Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Andersen, J., Jochumsen, H., Hvenegaard Rasmussen, C. (2008): At forstå biblioteket: en introduktion til teoretiske perspektiver, Kbh.: Danmarks Biblioteksforening Forlag Marling, G., Kiib, H. og Jensen, O.B. (2009): Experience City.dk, Aalborg: Aalborg Universitets Forlag Scott Sørensen, A. et.al. (2008): Nye kulturstudier, Oslo: Scandinavian Academic Press Teilmann Christensen, P. (2010): Kulturliv institutioner, praksis og formidling. Frederiksberg: Samfundslitteratur...

7 TEMAKURSUS Formidling af faglig viden om at forstå og formidle faglige tekster Titel Formidling af faglig viden om at forstå og formidle tekster Undervisere: Martin Thellefsen, ( Bo Gerner Nielsen, ( Undervisningssprog Dansk Appetizer Vi lever i en verden, hvor brug af medier og tekster har stor betydning for hvordan vi tilegner os viden. Dette har konsekvenser for, hvordan vi bruger og kommunikerer denne viden, såvel i arbejdslivet, som i uddannelsessammenhænge og i fritiden. Medier og tekster antager forskellige udtryksformer som hver for sig har individuelle karakteristika, og som traditionelt følger bestemte genrekonventioner. Men disse genrekonventioner brydes også og antager nye udtryksformer især på grund af den teknologiske udvikling f.eks. forskerblogs, wikis og information fra det offentlige via Internettet. Disse kommunikationsformer stiller brugere overfor nye udfordringer i forhold til vurderingen af disse teksters struktur, indhold og kvalitet. Indhold Vi lever i en verden, hvor brug af medier og tekster har stor betydning for hvordan vi tilegner os viden. Dette har konsekvenser for, hvordan vi bruger og kommunikerer denne viden, såvel i arbejdslivet, som i uddannelsessammenhænge og i fritiden. Medier og tekster antager forskellige udtryksformer som hver for sig har individuelle karakteristika, og som traditionelt følger bestemte genrekonventioner. Men disse genrekonventioner brydes også og antager nye udtryksformer især på grund af den teknologiske udvikling f.eks. forskerblogs, wikis og information fra det offentlige via Internettet. Disse kommunikationsformer stiller brugere overfor nye udfordringer i forhold til vurderingen af disse teksters struktur, indhold og kvalitet. Forståelse og formidling af faglige tekster herunder forskellige tekstgenrer f.eks.: Videnskabelig Journalistisk Institutionel information Kildekritik Tjeklistemetode Komparativ kildeanalyse Kildekritik i tværfaglig belysning Kurset vil endelig præsentere projektarbejdets form og belyse mulighederne for at arbejde med kursets indholdselementer i et problemorienteret undersøgelsesdesign. Dette vil ske løbende, således at projektarbejdet integreres fra starten.

8 Undervisningsformer Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning, oplægsseminarer og diskussioner om projektarbejdsformen. Kursets undervisning understøtter dannelsen af gruppearbejde. Toningsprofiler Valgkurset ligger i forlængelse af 1. semesters kurser i IAS og Vidensformer og tones således inden for rammerne af informationsvidenskab. Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Ankersborg, V. (2007). Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Becker Jensen, L. (2007). Den sproglige dåseåbner. Om at formidle faglig viden forståeligt: Roskilde Universitetsforlag. Chesney, T. (2006). An empirical examination of Wikipedia s credibility. First Monday, 11(11). [Web site: ]...