\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger""

Transkript

1 \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" { reeksioner over et tvrfagligt samarbejde omkring et barn, der skal d. Ingrid Irgens-Møller Cand. Phil. i musikterapi, ansat som musikterapeut i Region Midt på Børn og Unge Centret, Rehabilitering, Randers afdeling, samt freelance oversætter. Kontakt: Ann Bygballe Cand. Psych., ansat som psykolog i Region Midt på Børn og Unge Centret, Rehabilitering, Randers og Århus afdelinger. Kontakt: Indledning I denne artikel beskrives et samarbejde på tværs af et musikterapeutisk og et psykologisk behandlingsforløb i en familie med et barn med en progredierende neurologisk sygdom. Artiklen omhandler de sidste 3 år af Claras liv, og der er udelukkende fokus på forholdet mellem mor og datter. Clara dør 10 år gammel. I starten arbejdes der parallelt og adskilt med individuel musikterapi til datteren og samtaleterapi til moderen. Som sygdommen udvikler sig, opstår der et behov for at inddrage musikken i samtaleterapien, og resultatet bliver en sang, skrevet af moderen til sin datter. I artiklen reekteres over det virksomme ved anvendelse af en sang som redskab i en sorg- og adskillelsesproces. Derudover beskrives de forskellige terapeutroller, der opstår i det tværfaglige samarbejde. (Pigens navn er opdigtet, og beskrivelsen af forløbet er gengivet med tilladelse fra pigens mor). Baggrund Clara blev henvist 4 år gammel til Børn og Unge Centret, Rehabilitering (BUR) med tilbagevendende uforklarlige epileptiske anfald. BUR er et behandlingscenter for handicappede børn i Region Midtjylland. På centret er der ansat musikterapeuter, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og specialpædagoger, der i samarbejde med børnelæger tilbyder udredning og behandling for børn med handicap og deres familier. Familiens tilknytning til behandlingscentret strakte sig over 6 år med forskellige fagfolk involveret i skiftende perioder. I starten var det hovedsagelig fysio- og ergoterapeutisk behandling i relation til epilepsien og den generelle udvikling. Det viste sig efter nogen tid, at der var tale om en medfødt fremadskridende nervelidelse, en variant af Speilmeyer-Vogt syndrom, hvor barnet gradvist mister kognitive og motoriske færdigheder og dør inden 8-15 års alderen. Moderen modtog psykologsamtaler 1 gang om måneden i de sidste år af Claras liv og musikterapien foregik i hjemmet 1 gang om ugen. Samarbejdet mellem psykolog og musikterapeut danner baggrunden for denne artikel. 6 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)

2 \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" To parallelle forlb Musikterapien: Det individuelle musikterapiforløb varede lidt over 3 år og foregik i hjemmet, hvor musikterapeuten kom en gang om ugen med guitar og nogle få andre instrumenter. Formålet med musikterapien var at give Clara sansemæssige oplevelser og nydelse, og samtidig svare musikalsk på de små reaktioner små lyde, vejrtrækning, blik og på denne måde fastholde hendes kommunikation med omverden. Samtidig blev hendes hukommelse og følelse af identitet støttet ved at musikterapeuten sang sange og lavede musiklege, som Clara kendte. Og ikke mindst var formålet at give omsorg og lindring, og regulere hendes arousal berolige eller vække opmærksomheden. Da Clara påbegyndte musikterapien, havde hun allerede mistet mange af sine færdigheder. Kognitivt var hun som et lille spædbarn. Hun kunne ikke længere gå, stå eller sidde selv, hendes syn var meget svækket, og hun havde kun få lyde. Der var heller ikke meget mimik at se, men de mennesker, der var tæt på hende, kunne se, når hun viste nydelse eller ubehag. Og de var enige om, at hun genkendte og nød lyden af guitaren og sangen. Samtaleterapien: Claras mor modtog psykologsamtaler regelmæssigt med fokus på dels sorg-/ krisebearbejdning, dels mestring af de særlige krav, som sygdommen stillede i hverdagen. At skulle tage afsked blev et væsentligt og meget konkret fokus i samtalerne, i takt med at datteren mistede både kognitive og motoriske færdigheder. Et tilbagevendende tema i samtalerne var at nde en passende balance mellem nærvær og distance i kontakten mellem mor og datter. Ønsket om intenst at være til stede i nuet og samtidig arbejde med at skulle give slip, var en stor udfordring i forløbet. Dette kom bl.a. til udtryk i tilbagevendende belastende episoder, hvor sygdommen krævede fuld tilstedeværelse både konkret og følelsesmæssigt. Her opstod der ofte blokeringer i forhold til at kunne omsætte tanker og ønsker fra samtaleterapien. Brevskrivning som metode, hvor mor skulle formulere tanker, følelser og ønsker til sin datter, blev introduceret. Tanken hermed var, at ord kunne give styrke til at holde fast i budskabet til datteren også i u- rolige perioder, hvor sygdommen krævede moderens fulde tilstedeværelse. Claras mor ønskede at kunne skrive et brev, men det lykkedes ikke rigtig. Hun vendte ere gange tilbage og udtrykte, at det var som om, hun ikke kunne få sine ønsker og hensigter ud af samtalelokalet. Det tvrfaglige opstar I de første år af forløbet, bestod samarbejdet mellem musikterapeut og psykolog i en løbende udveksling af erfaringer og faglige udfordringer i arbejdet. Samarbejdet havde også en støttende funktion i en tidsmæssig langstrakt sag. Som samarbejdet udviklede sig, blev det hurtigt klart, at der ved siden af de to primære terapeutiske relationer (musikterapeut-barn og psykolog-mor), også var indirekte påvirkninger. Set fra musikterapeutens vinkel: Musikterapien så ud til også at have en indvirkning på mor, selv om hun ofte ikke direkte deltog. Hun udtrykte glæde og var bevæget over at se, hvilken virkning musikken havde på datteren. Det virkede tilmed som om, moderen selv k næring, når hun indimellem overværende musikterapien. Da idéen til et tættere tværfagligt samarbejde opstod, var Claras sygdom så fremskreden, at hun ikke længere kunne klare for store stimuli og forandringer. Musikterapien k en mere og mere receptiv funktion, hvor for- Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 7

3 Ingrid Irgens-Mller og Ann Bygballe målet blev at give nydelse og lindring, uden at forvente reaktioner fra Claras side. Set fra psykologens vinkel: I takt med, at Claras tilstand blev svækket, opstod der et behov for en mere rådgivende støtte til moderen med henblik på at nde nye måder at være sammen med datteren. Da mor ofte beskrev musikterapien som noget, der gav nydelse og lindring i hjemmet, tog rådgivningen sit afsæt herfra i mere tekniske detaljer omkring samspil og kommunikation. Bl.a. rådgivning om hhv. overog understimulation og formidling af viden om forskellige kontaktniveauers muligheder (Møller 1995, Kirkebæk, 1996). Dette i et forsøg på at afstemme mor og datters behov for nærvær i krævende og ofte langvarige perioder, hvor mor også havde behov for at økonomisere med sine kræfter, både for sin egen og andre i familiens skyld. Det var ligeledes som om Clara i perioder blev overstimuleret i kontakten med mor. I samtaleterapien trængte der sig samtidig temaer på, om at være til stede i nuet, at kunne tackle følelser af skyld og magtesløshed. Der opstod et behov for at gå nye veje og tiden var knap. Kunne et samarbejde med musikterapien tilføre psykologsamtalerne ny energi og måske åbne nye veje bag om ordene? Tværfaglige spørgsmål rejste sig: - Kunne musikken inddrages i den verbale terapi? - Kunne musikken måske hjælpe mor til at være til stede sammen med datteren, uden at forvente nogen svar fra datteren, også i smertefulde situationer? - Kunne musikken hjælpe på vej i den svære adskillelse fra datteren? - Kunne musikken fungere som en slags vikar for vigtige budskaber mellem mor og datter, således at der både kom noget meningsfyldt mellem dem i krævende situationer, og når de var fysisk adskilt? Herfra tog det tværfaglige samarbejde et nyt afsæt. Vi drøftede forskellige muligheder, lige fra udvælgelse af musik, der havde en særlig betydning for både mor og datter (til at understrege og støtte forskellige stemningstilstande), til afprøvning om musik (kendte sange fra Cd'er eller særlig komponeret musik) måske kunne bruges beroligende i belastende situationer. En anden mulighed var, om musikken kunne hjælpe med at støtte og fastholde moderens budskab til Clara, når magtesløsheden hos moderen tog fat. Det blev besluttet, at musikterapeuten skulle deltage i moderens næste psykologsamtale, og at vi sammen skulle undersøge, om en musisk tilgang evt. ville kunne støtte moderen videre. Et omdrejningspunkt i denne samtale blev temaet at kunne give slip. Kunne musikken hjælpe moderens ord og tanker på vej, så hun var sikker på, at Clara forstod budskabet? Musikterapeuten foreslog, at mor prøvede at skrive brudstykker af disse tanker, og herefter kunne der forsøges at sætte musik til. En sang bliver til Der gik et par måneder før ordene lå på en lap papir. Det var lige så svært for moderen at formulere sætninger til musikken som forsøget med brevskrivningen. Ordene kom faktisk først på papiret, da psykologen foreslog at nedskrive 8 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)

4 \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" nogle af de vendinger, moderen brugte i dagens samtale. Moderen remsede følgende sætninger op få minutter inden samtalens afslutning: jeg respekterer, når du ikke vil mere du skal vide, du er en gave du fylder ikke for meget du har været med til at få det positive frem i én, uanset hvor sorte tingene ser ud du har lært mig, hvad nu betyder: nu' det nu Det var stærke ord, som virkede `færdige' i sig selv. At sætte dem ind i en sangform virkede næsten umuligt. Men ikke desto mindre opstod der, lidt efter lidt, en melodi, nogle få linjer, og i løbet af nogle måneder var der en sang på 3 vers med omkvæd. En enkel melodi, med akkorder der bevægede sig opad, så sangen løftede sig til sidst. Efter en psykologsamtale, mødtes vi alle 3 i musikterapilokalet, hvor jeg præsenterede sangen for moderen. Jeg fortalte, at sangen var ment som et forslag ikke et færdigt produkt, men noget som hun selv skulle være med til at forme, forandre og justere. Teksten, melodien, stilen, alt sammen kunne laves om, hvis ikke hun synes udtrykket var, som det skulle være. Det var tydeligt, at sangen bevægede moderen, og hun gav med det samme udtryk for, at sangen afspejlede hvordan hun havde det. Hun gav umiddelbart udtryk for ejerskab til sangen og havde ikke ønske om, at der skulle laves justeringer. Et halvt år senere kom der et 4. vers til, ud fra temaer i samtaleterapien omkring det at give slip. Sangen k sit eget liv. I starten var det ment som en privat sang, fra mor til Clara, og jeg sang den kun, når moderen var til stede. Jeg optog sangen på bånd, så hun kunne høre den og synge med. Efter kort tid blev sangen fælles eje, plejeteamet satte ind imellem kassettebåndet på og sang med. Der gik yderligt et år, før Clara døde i efteråret Hun blev mere og mere fjern, k nu ekstra ilt, og havde ere tilfælde, hvor hun kæmpede for at trække vejret. Hjælperne kunne dog stadig se, at hun k noget ud af musikken, og der var antydninger af, at hun kunne genkende sangen, når den blev sunget for hende. Dagen før hun døde, var jeg hos hende og sang bl.a. hendes sang sammen med mor og hjælpere. Efter det gled hun ud af bevidsthed og døde senere samme nat. De, der var hos hende, samledes og sang sangen, og den blev også brugt til at `synge hende ud' et par dage senere. Til Claras begravelse blev jeg bedt om at synge sangen igen. Teksten var trykt, og dem der kendte den, sang med. Præsten nævnte i sin tale nu har Clara fået sine vinger. Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 9

5 Ingrid Irgens-Mller og Ann Bygballe 1. Der er så meget som jeg gerne ville sige at du er en gave Selv når dagene er mørkest kan jeg se det lys du bringer frem Og hvis jeg ku' vil jeg give dig Så du ku' yve, yve, 2. Clara, den plads som du fylder i mit liv kan aldrig blive for stor Men du skal vide, at vil du være fri så kan jeg godt forstå Og hvis jeg ku' vil jeg give dig Så du ku' yve, yve, 3.Det er dig, der har lært mig, at livet, det er nu og det er lige nu, det skal leves Mmm Og hvis jeg ku' vil jeg give dig Så du ku' yve, yve, 4. Når tiden kommer, hvor du skal herfra så slipper jeg dig fri For det var friheden du elskede mest Det ku' jeg altid se Og det er nu du har fået Ja, du ka' yve, yve, Jeg er hos dig, hvad der nu end sker 10 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)

6 \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" Sangens funktion Sangen tilføjede en ekstra dimension til sorg/adskillelses processen, som moderen arbejdede med i samtaleterapien. Musikken forstærker det følelsesmæssige budskab. Gennem samtale med psykologen, blev der sat ord på følelser og tanker i forhold til datteren. Ordene var i sig selv stærke, men ved at sætte musik til, var det muligt at udtrykke både det sørgelige og lyset, håbet, som også ligger i moderens ord til sin datter. Musikken bevæger sig, fører processen videre. Det, at melodien bevæger sig gennem tid, bliver en metafor for at tilstande kan forandres. Melodien løfter sig, får vinger som kan føre videre ud af en fastlåst følelsestilstand. Musikken omslutter. Musikken kan skabe en følelse af at blive omsluttet, noget som var tydeligt i arbejdet med Clara, hvor omsorg og lindring var vigtige elementer. I sangen kunne dette også omfatte ere mennesker på en gang. Sangens form giver mulighed for gentagelse og forandring. Det, at det musikalske udtryk var i sangform, gjorde det muligt at gentage budskabet mange gange, stadig meningsfuldt. Sangen kunne tages frem af forskellige mennesker i forskellige situationer, og man kunne forholde sig til det på forskellige niveauer af involvering. At sangen blev deneret som `uafsluttet', gjorde at det var muligt at forandre den, f.eks. skrive ere vers, når situationen forandrede sig. Sangen giver fællesskab. Sangens form gør det muligt for mange at være med, og er en måde at føle samhørighed. For Claras mor var sangen en måde, hvorpå hun kunne dele sin sorg med andre. Det uhåndgribelige bliver lidt mere håndgribeligt. Sangen er med til at give ubærlige følelser en form, der gør dem til at bære. Sangen som overgangsobjekt. I denne sag fungerede sangen også som en slags overgangsobjekt eller `vikar' i adskillelsesprocessen mellem mor og datter. Der var behov for forberedelse til den endelige fysiske adskillelse, men også for pauser i den intense, krævende og til tider udmattende kontakt. Her kunne sangen træde til som et `fælles tredje', der formidlede nærvær og kontakt, også når kræfterne ikke slog til. Sangens vinger Der var ere samtidige relationer, som gjorde sig gældende i denne sag. Der var de primære terapeutiske relationer mellem musikterapeut-barn og psykolog-mor. Samtidigt var der indirekte påvirkninger, f.eks. da moderen blev berørt af musikterapien med sin datter, eller datteren k gavn af moderens indsigt i verbalterapien. Musikterapeuten blev inddraget som en slags musikalsk konsulent i den samtaleterapi, der foregik mellem mor og psykolog. Rollen som konsulent gav en særlig form for frihed, da den primære terapeutiske relation var mellem psykolog og mor. Musikterapeuten havde således frihed til at eksperimentere med forskellige tekstlige og musikalske tolkninger af moderens ord uden at forstyrre den primære terapeutiske relation. Musikterapeuten var betragteren, der kiggede på fra sidelinien, men havde samtidigt et stort indblik i og empati med situationen pga. det nære kendskab til Clara og hendes hjem. Psykologen k med sangen mulighed for, at temaerne fra samtalen kunne afprøves inden for musikkens afgrænsede ramme. Sangen fungerede som katalysator, men skabte samtidig en tryg ramme, hvor både mor, psykolog og musikterapeut kunne eksperimentere med at formidle de svære tan- Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 11

7 Ingrid Irgens-Mller og Ann Bygballe ker, ord og følelser omkring Claras sygdom og død. Sangens `vinger' gjorde det muligt at bevæge sig ud over den snævre individuelle kontekst, berøre både mor, barn, og de mennesker omkring dem, og kombinere to adskilte terapeutiske forløb (lig the ripple eect beskrevet af Pavlicevic og Ansdell, 2004). Konklusion Processen omkring sangskrivningen, hvor fokus og intensitet blev fastholdt inden for musikkens afgrænsning, har været lærerigt for både klient og terapeuter. Det er dig, der har lært mig, at livet det er nu, fremstår som et godt billede på det her-og-nu perspektiv der har kendetegnet hele det terapeutiske forløb og at sangskrivning som metode, blev en måde at kunne være i en stor følelsesmæssig udfordring på over tid. Omkring det tværfaglige er det lykkedes at gå fra at være tilskuer til hinandens arbejde mod aktivt at gøre brug af begges faglige virkemidler samtidig. Musikterapien og den verbale terapi har gensidigt fungeret som, en slags overgang, hvor der opstod et fælles tredje, hvor ordene har kunnet udfolde sig inden for musikkens muligheder og grænser. Forudsætningen for det tværfaglig samarbejde var desuden en åbenhed for at bevæge sig ud over de denerede terapeut-klient roller lige fra rådgiver, formidler til at være konsulent. Sangskrivningen har været et brugbart redskab i adskillelsesprocessen mellem mor og datter. Resultatet blev en sang, der kunne rumme, støtte, forstærke og skubbe på vej i adskillelsesprocessen. Om sangens funktion beskriver moderen i en afsluttende samtale: den har sikret mig, at Clara har forstået mit budskab. Herved har jeg kunnet tage mig af mig selv, så jeg har haft mulighed for at støtte og følge hende helt på vej. Litteratur: Kirkebæk, Birgit (1996) Skrøbelig kontakt for tidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne. København: Dansk psykologisk forlag Møller, Anne Steen (1995) Kontaktniveauer i musikterapi med fysisk/psykisk udviklingshæmmede. Nordic Journal of Music Therapy 4 (2), Pavlicevic, Mercedes og Ansdell, Gary (2004) Community Music Therapy. London: Jessica Kingsley Publishers Winnicot, Donald W (2003) Leg og virkelighed. København: Hans Reitzel. 12 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Community Music Therapy med brugerbands

Community Music Therapy med brugerbands Community Music Therapy med brugerbands Julie Krøier og Kirsten Saurus Mehlsen begge 6. semesters studerende på musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: jukso@hum.aau.dk og saurus@hum.aau.dk

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Skitser fra et fælles-skab.

Skitser fra et fælles-skab. Sangskrivning i socialpsykiatrien Trine Hestbæk, cand. mag. i musikterapi. Ansat ved Marielund Center for Socialpsykiatri, Kolding kommune. Kontakt: trhe@kolding.dk Astrid Faaborg Jacobsen, cand. mag.

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

CV for Ann-Maria Holde Nielsen

CV for Ann-Maria Holde Nielsen CV for Ann-Maria Holde Nielsen 2014 Cand.mag.musikterapeut Gyvelvej 25, 2.MF, 4000 Roskilde Mobil: 28766168 Mail: musikterapeut.ahn@gmail.com Webside: www.musikterapeutiskbehandling.dk Fødselsdato: 04-05-1986

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Pionerserien { Jytte Post

Pionerserien { Jytte Post Ulla Holck ph.d., lektor og studiekoordinator på musikterapiuddannelsen, AAU. Kontakt: holck@hum.aau.dk Introduktion Ethvert ungt fag hviler på en række pionerers arbejde med at bane vejen, udbrede kendskabet,

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2014 ------------------------------------------------------------------------------

NYHEDSBREV MAJ 2014 ------------------------------------------------------------------------------ NYHEDSBREV MAJ 2014 ------------------------------------------------------------------------------ Musikterapien på Svanevig Hospice v/ musikterapeut Marie Falk De fleste af os har oplevet, at musik har

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Fra tilskuer til aktør

Fra tilskuer til aktør Book det interne kursus Fra tilskuer til aktør Kommunikation og Empowerment To dages kursus, der sætter fokus på jeres vigtigste redskab! De giver omstændighederne og omverden skylden for det meste. Måske

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Fysioterapeuten som vejleder og konsulent

Fysioterapeuten som vejleder og konsulent Fysioterapeuten som vejleder og konsulent Klinik for Børnefysioterapi Abildgårdsparken 6a Tlf. 61 10 73 19 3460 Birkerød elna@esfysio.dk Behandling af børn og vejledning til forældre Københavns Amt 87

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009.

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. specialbørnehave for børn med vidtgående handicap Konklusionen dækker perioden 2007/2008 for ergoterapeutstuderende i klinisk

Læs mere

musikterapi Kombinationen af havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse

musikterapi Kombinationen af havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse side 18 fysioterapeuten nr. 13 / september 2011 børn Kombinationen af musikterapi ogcastillo Moral havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse AF: TINA RUDEBECK HOLM OG HANNE HALSKOV INSTITUT

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

De pårørende. den oversete faktor. Konference. VINGSTED Torsdag den 8. november. RINGSTED Torsdag den 1. november

De pårørende. den oversete faktor. Konference. VINGSTED Torsdag den 8. november. RINGSTED Torsdag den 1. november Tilmeldning direkte www.rehabiliteringsforum.dk _ www.marselisborgcentret.dk _ www.vfb.dk es) De pårørende den oversete faktor Om de pårørendes rolle i rehabiliteringsindsatsen for mennesker med et betydeligt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Temadag d. 22. april 2015 cand. mag. i musikterapi og psykologi Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Selvagens Min indflydelse på at det går, som det

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere