\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger""

Transkript

1 \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" { reeksioner over et tvrfagligt samarbejde omkring et barn, der skal d. Ingrid Irgens-Møller Cand. Phil. i musikterapi, ansat som musikterapeut i Region Midt på Børn og Unge Centret, Rehabilitering, Randers afdeling, samt freelance oversætter. Kontakt: Ann Bygballe Cand. Psych., ansat som psykolog i Region Midt på Børn og Unge Centret, Rehabilitering, Randers og Århus afdelinger. Kontakt: Indledning I denne artikel beskrives et samarbejde på tværs af et musikterapeutisk og et psykologisk behandlingsforløb i en familie med et barn med en progredierende neurologisk sygdom. Artiklen omhandler de sidste 3 år af Claras liv, og der er udelukkende fokus på forholdet mellem mor og datter. Clara dør 10 år gammel. I starten arbejdes der parallelt og adskilt med individuel musikterapi til datteren og samtaleterapi til moderen. Som sygdommen udvikler sig, opstår der et behov for at inddrage musikken i samtaleterapien, og resultatet bliver en sang, skrevet af moderen til sin datter. I artiklen reekteres over det virksomme ved anvendelse af en sang som redskab i en sorg- og adskillelsesproces. Derudover beskrives de forskellige terapeutroller, der opstår i det tværfaglige samarbejde. (Pigens navn er opdigtet, og beskrivelsen af forløbet er gengivet med tilladelse fra pigens mor). Baggrund Clara blev henvist 4 år gammel til Børn og Unge Centret, Rehabilitering (BUR) med tilbagevendende uforklarlige epileptiske anfald. BUR er et behandlingscenter for handicappede børn i Region Midtjylland. På centret er der ansat musikterapeuter, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og specialpædagoger, der i samarbejde med børnelæger tilbyder udredning og behandling for børn med handicap og deres familier. Familiens tilknytning til behandlingscentret strakte sig over 6 år med forskellige fagfolk involveret i skiftende perioder. I starten var det hovedsagelig fysio- og ergoterapeutisk behandling i relation til epilepsien og den generelle udvikling. Det viste sig efter nogen tid, at der var tale om en medfødt fremadskridende nervelidelse, en variant af Speilmeyer-Vogt syndrom, hvor barnet gradvist mister kognitive og motoriske færdigheder og dør inden 8-15 års alderen. Moderen modtog psykologsamtaler 1 gang om måneden i de sidste år af Claras liv og musikterapien foregik i hjemmet 1 gang om ugen. Samarbejdet mellem psykolog og musikterapeut danner baggrunden for denne artikel. 6 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)

2 \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" To parallelle forlb Musikterapien: Det individuelle musikterapiforløb varede lidt over 3 år og foregik i hjemmet, hvor musikterapeuten kom en gang om ugen med guitar og nogle få andre instrumenter. Formålet med musikterapien var at give Clara sansemæssige oplevelser og nydelse, og samtidig svare musikalsk på de små reaktioner små lyde, vejrtrækning, blik og på denne måde fastholde hendes kommunikation med omverden. Samtidig blev hendes hukommelse og følelse af identitet støttet ved at musikterapeuten sang sange og lavede musiklege, som Clara kendte. Og ikke mindst var formålet at give omsorg og lindring, og regulere hendes arousal berolige eller vække opmærksomheden. Da Clara påbegyndte musikterapien, havde hun allerede mistet mange af sine færdigheder. Kognitivt var hun som et lille spædbarn. Hun kunne ikke længere gå, stå eller sidde selv, hendes syn var meget svækket, og hun havde kun få lyde. Der var heller ikke meget mimik at se, men de mennesker, der var tæt på hende, kunne se, når hun viste nydelse eller ubehag. Og de var enige om, at hun genkendte og nød lyden af guitaren og sangen. Samtaleterapien: Claras mor modtog psykologsamtaler regelmæssigt med fokus på dels sorg-/ krisebearbejdning, dels mestring af de særlige krav, som sygdommen stillede i hverdagen. At skulle tage afsked blev et væsentligt og meget konkret fokus i samtalerne, i takt med at datteren mistede både kognitive og motoriske færdigheder. Et tilbagevendende tema i samtalerne var at nde en passende balance mellem nærvær og distance i kontakten mellem mor og datter. Ønsket om intenst at være til stede i nuet og samtidig arbejde med at skulle give slip, var en stor udfordring i forløbet. Dette kom bl.a. til udtryk i tilbagevendende belastende episoder, hvor sygdommen krævede fuld tilstedeværelse både konkret og følelsesmæssigt. Her opstod der ofte blokeringer i forhold til at kunne omsætte tanker og ønsker fra samtaleterapien. Brevskrivning som metode, hvor mor skulle formulere tanker, følelser og ønsker til sin datter, blev introduceret. Tanken hermed var, at ord kunne give styrke til at holde fast i budskabet til datteren også i u- rolige perioder, hvor sygdommen krævede moderens fulde tilstedeværelse. Claras mor ønskede at kunne skrive et brev, men det lykkedes ikke rigtig. Hun vendte ere gange tilbage og udtrykte, at det var som om, hun ikke kunne få sine ønsker og hensigter ud af samtalelokalet. Det tvrfaglige opstar I de første år af forløbet, bestod samarbejdet mellem musikterapeut og psykolog i en løbende udveksling af erfaringer og faglige udfordringer i arbejdet. Samarbejdet havde også en støttende funktion i en tidsmæssig langstrakt sag. Som samarbejdet udviklede sig, blev det hurtigt klart, at der ved siden af de to primære terapeutiske relationer (musikterapeut-barn og psykolog-mor), også var indirekte påvirkninger. Set fra musikterapeutens vinkel: Musikterapien så ud til også at have en indvirkning på mor, selv om hun ofte ikke direkte deltog. Hun udtrykte glæde og var bevæget over at se, hvilken virkning musikken havde på datteren. Det virkede tilmed som om, moderen selv k næring, når hun indimellem overværende musikterapien. Da idéen til et tættere tværfagligt samarbejde opstod, var Claras sygdom så fremskreden, at hun ikke længere kunne klare for store stimuli og forandringer. Musikterapien k en mere og mere receptiv funktion, hvor for- Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 7

3 Ingrid Irgens-Mller og Ann Bygballe målet blev at give nydelse og lindring, uden at forvente reaktioner fra Claras side. Set fra psykologens vinkel: I takt med, at Claras tilstand blev svækket, opstod der et behov for en mere rådgivende støtte til moderen med henblik på at nde nye måder at være sammen med datteren. Da mor ofte beskrev musikterapien som noget, der gav nydelse og lindring i hjemmet, tog rådgivningen sit afsæt herfra i mere tekniske detaljer omkring samspil og kommunikation. Bl.a. rådgivning om hhv. overog understimulation og formidling af viden om forskellige kontaktniveauers muligheder (Møller 1995, Kirkebæk, 1996). Dette i et forsøg på at afstemme mor og datters behov for nærvær i krævende og ofte langvarige perioder, hvor mor også havde behov for at økonomisere med sine kræfter, både for sin egen og andre i familiens skyld. Det var ligeledes som om Clara i perioder blev overstimuleret i kontakten med mor. I samtaleterapien trængte der sig samtidig temaer på, om at være til stede i nuet, at kunne tackle følelser af skyld og magtesløshed. Der opstod et behov for at gå nye veje og tiden var knap. Kunne et samarbejde med musikterapien tilføre psykologsamtalerne ny energi og måske åbne nye veje bag om ordene? Tværfaglige spørgsmål rejste sig: - Kunne musikken inddrages i den verbale terapi? - Kunne musikken måske hjælpe mor til at være til stede sammen med datteren, uden at forvente nogen svar fra datteren, også i smertefulde situationer? - Kunne musikken hjælpe på vej i den svære adskillelse fra datteren? - Kunne musikken fungere som en slags vikar for vigtige budskaber mellem mor og datter, således at der både kom noget meningsfyldt mellem dem i krævende situationer, og når de var fysisk adskilt? Herfra tog det tværfaglige samarbejde et nyt afsæt. Vi drøftede forskellige muligheder, lige fra udvælgelse af musik, der havde en særlig betydning for både mor og datter (til at understrege og støtte forskellige stemningstilstande), til afprøvning om musik (kendte sange fra Cd'er eller særlig komponeret musik) måske kunne bruges beroligende i belastende situationer. En anden mulighed var, om musikken kunne hjælpe med at støtte og fastholde moderens budskab til Clara, når magtesløsheden hos moderen tog fat. Det blev besluttet, at musikterapeuten skulle deltage i moderens næste psykologsamtale, og at vi sammen skulle undersøge, om en musisk tilgang evt. ville kunne støtte moderen videre. Et omdrejningspunkt i denne samtale blev temaet at kunne give slip. Kunne musikken hjælpe moderens ord og tanker på vej, så hun var sikker på, at Clara forstod budskabet? Musikterapeuten foreslog, at mor prøvede at skrive brudstykker af disse tanker, og herefter kunne der forsøges at sætte musik til. En sang bliver til Der gik et par måneder før ordene lå på en lap papir. Det var lige så svært for moderen at formulere sætninger til musikken som forsøget med brevskrivningen. Ordene kom faktisk først på papiret, da psykologen foreslog at nedskrive 8 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)

4 \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" nogle af de vendinger, moderen brugte i dagens samtale. Moderen remsede følgende sætninger op få minutter inden samtalens afslutning: jeg respekterer, når du ikke vil mere du skal vide, du er en gave du fylder ikke for meget du har været med til at få det positive frem i én, uanset hvor sorte tingene ser ud du har lært mig, hvad nu betyder: nu' det nu Det var stærke ord, som virkede `færdige' i sig selv. At sætte dem ind i en sangform virkede næsten umuligt. Men ikke desto mindre opstod der, lidt efter lidt, en melodi, nogle få linjer, og i løbet af nogle måneder var der en sang på 3 vers med omkvæd. En enkel melodi, med akkorder der bevægede sig opad, så sangen løftede sig til sidst. Efter en psykologsamtale, mødtes vi alle 3 i musikterapilokalet, hvor jeg præsenterede sangen for moderen. Jeg fortalte, at sangen var ment som et forslag ikke et færdigt produkt, men noget som hun selv skulle være med til at forme, forandre og justere. Teksten, melodien, stilen, alt sammen kunne laves om, hvis ikke hun synes udtrykket var, som det skulle være. Det var tydeligt, at sangen bevægede moderen, og hun gav med det samme udtryk for, at sangen afspejlede hvordan hun havde det. Hun gav umiddelbart udtryk for ejerskab til sangen og havde ikke ønske om, at der skulle laves justeringer. Et halvt år senere kom der et 4. vers til, ud fra temaer i samtaleterapien omkring det at give slip. Sangen k sit eget liv. I starten var det ment som en privat sang, fra mor til Clara, og jeg sang den kun, når moderen var til stede. Jeg optog sangen på bånd, så hun kunne høre den og synge med. Efter kort tid blev sangen fælles eje, plejeteamet satte ind imellem kassettebåndet på og sang med. Der gik yderligt et år, før Clara døde i efteråret Hun blev mere og mere fjern, k nu ekstra ilt, og havde ere tilfælde, hvor hun kæmpede for at trække vejret. Hjælperne kunne dog stadig se, at hun k noget ud af musikken, og der var antydninger af, at hun kunne genkende sangen, når den blev sunget for hende. Dagen før hun døde, var jeg hos hende og sang bl.a. hendes sang sammen med mor og hjælpere. Efter det gled hun ud af bevidsthed og døde senere samme nat. De, der var hos hende, samledes og sang sangen, og den blev også brugt til at `synge hende ud' et par dage senere. Til Claras begravelse blev jeg bedt om at synge sangen igen. Teksten var trykt, og dem der kendte den, sang med. Præsten nævnte i sin tale nu har Clara fået sine vinger. Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 9

5 Ingrid Irgens-Mller og Ann Bygballe 1. Der er så meget som jeg gerne ville sige at du er en gave Selv når dagene er mørkest kan jeg se det lys du bringer frem Og hvis jeg ku' vil jeg give dig Så du ku' yve, yve, 2. Clara, den plads som du fylder i mit liv kan aldrig blive for stor Men du skal vide, at vil du være fri så kan jeg godt forstå Og hvis jeg ku' vil jeg give dig Så du ku' yve, yve, 3.Det er dig, der har lært mig, at livet, det er nu og det er lige nu, det skal leves Mmm Og hvis jeg ku' vil jeg give dig Så du ku' yve, yve, 4. Når tiden kommer, hvor du skal herfra så slipper jeg dig fri For det var friheden du elskede mest Det ku' jeg altid se Og det er nu du har fået Ja, du ka' yve, yve, Jeg er hos dig, hvad der nu end sker 10 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)

6 \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" Sangens funktion Sangen tilføjede en ekstra dimension til sorg/adskillelses processen, som moderen arbejdede med i samtaleterapien. Musikken forstærker det følelsesmæssige budskab. Gennem samtale med psykologen, blev der sat ord på følelser og tanker i forhold til datteren. Ordene var i sig selv stærke, men ved at sætte musik til, var det muligt at udtrykke både det sørgelige og lyset, håbet, som også ligger i moderens ord til sin datter. Musikken bevæger sig, fører processen videre. Det, at melodien bevæger sig gennem tid, bliver en metafor for at tilstande kan forandres. Melodien løfter sig, får vinger som kan føre videre ud af en fastlåst følelsestilstand. Musikken omslutter. Musikken kan skabe en følelse af at blive omsluttet, noget som var tydeligt i arbejdet med Clara, hvor omsorg og lindring var vigtige elementer. I sangen kunne dette også omfatte ere mennesker på en gang. Sangens form giver mulighed for gentagelse og forandring. Det, at det musikalske udtryk var i sangform, gjorde det muligt at gentage budskabet mange gange, stadig meningsfuldt. Sangen kunne tages frem af forskellige mennesker i forskellige situationer, og man kunne forholde sig til det på forskellige niveauer af involvering. At sangen blev deneret som `uafsluttet', gjorde at det var muligt at forandre den, f.eks. skrive ere vers, når situationen forandrede sig. Sangen giver fællesskab. Sangens form gør det muligt for mange at være med, og er en måde at føle samhørighed. For Claras mor var sangen en måde, hvorpå hun kunne dele sin sorg med andre. Det uhåndgribelige bliver lidt mere håndgribeligt. Sangen er med til at give ubærlige følelser en form, der gør dem til at bære. Sangen som overgangsobjekt. I denne sag fungerede sangen også som en slags overgangsobjekt eller `vikar' i adskillelsesprocessen mellem mor og datter. Der var behov for forberedelse til den endelige fysiske adskillelse, men også for pauser i den intense, krævende og til tider udmattende kontakt. Her kunne sangen træde til som et `fælles tredje', der formidlede nærvær og kontakt, også når kræfterne ikke slog til. Sangens vinger Der var ere samtidige relationer, som gjorde sig gældende i denne sag. Der var de primære terapeutiske relationer mellem musikterapeut-barn og psykolog-mor. Samtidigt var der indirekte påvirkninger, f.eks. da moderen blev berørt af musikterapien med sin datter, eller datteren k gavn af moderens indsigt i verbalterapien. Musikterapeuten blev inddraget som en slags musikalsk konsulent i den samtaleterapi, der foregik mellem mor og psykolog. Rollen som konsulent gav en særlig form for frihed, da den primære terapeutiske relation var mellem psykolog og mor. Musikterapeuten havde således frihed til at eksperimentere med forskellige tekstlige og musikalske tolkninger af moderens ord uden at forstyrre den primære terapeutiske relation. Musikterapeuten var betragteren, der kiggede på fra sidelinien, men havde samtidigt et stort indblik i og empati med situationen pga. det nære kendskab til Clara og hendes hjem. Psykologen k med sangen mulighed for, at temaerne fra samtalen kunne afprøves inden for musikkens afgrænsede ramme. Sangen fungerede som katalysator, men skabte samtidig en tryg ramme, hvor både mor, psykolog og musikterapeut kunne eksperimentere med at formidle de svære tan- Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 11

7 Ingrid Irgens-Mller og Ann Bygballe ker, ord og følelser omkring Claras sygdom og død. Sangens `vinger' gjorde det muligt at bevæge sig ud over den snævre individuelle kontekst, berøre både mor, barn, og de mennesker omkring dem, og kombinere to adskilte terapeutiske forløb (lig the ripple eect beskrevet af Pavlicevic og Ansdell, 2004). Konklusion Processen omkring sangskrivningen, hvor fokus og intensitet blev fastholdt inden for musikkens afgrænsning, har været lærerigt for både klient og terapeuter. Det er dig, der har lært mig, at livet det er nu, fremstår som et godt billede på det her-og-nu perspektiv der har kendetegnet hele det terapeutiske forløb og at sangskrivning som metode, blev en måde at kunne være i en stor følelsesmæssig udfordring på over tid. Omkring det tværfaglige er det lykkedes at gå fra at være tilskuer til hinandens arbejde mod aktivt at gøre brug af begges faglige virkemidler samtidig. Musikterapien og den verbale terapi har gensidigt fungeret som, en slags overgang, hvor der opstod et fælles tredje, hvor ordene har kunnet udfolde sig inden for musikkens muligheder og grænser. Forudsætningen for det tværfaglig samarbejde var desuden en åbenhed for at bevæge sig ud over de denerede terapeut-klient roller lige fra rådgiver, formidler til at være konsulent. Sangskrivningen har været et brugbart redskab i adskillelsesprocessen mellem mor og datter. Resultatet blev en sang, der kunne rumme, støtte, forstærke og skubbe på vej i adskillelsesprocessen. Om sangens funktion beskriver moderen i en afsluttende samtale: den har sikret mig, at Clara har forstået mit budskab. Herved har jeg kunnet tage mig af mig selv, så jeg har haft mulighed for at støtte og følge hende helt på vej. Litteratur: Kirkebæk, Birgit (1996) Skrøbelig kontakt for tidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne. København: Dansk psykologisk forlag Møller, Anne Steen (1995) Kontaktniveauer i musikterapi med fysisk/psykisk udviklingshæmmede. Nordic Journal of Music Therapy 4 (2), Pavlicevic, Mercedes og Ansdell, Gary (2004) Community Music Therapy. London: Jessica Kingsley Publishers Winnicot, Donald W (2003) Leg og virkelighed. København: Hans Reitzel. 12 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)

Forord. 2 Dansk Musikterapi 2009, 6(1) Kre lser!

Forord. 2 Dansk Musikterapi 2009, 6(1) Kre lser! Forord Kre lser! Du holder netop nu udgivelse nr. 11 af Tidsskriftet Dansk Musikterapi i hånden. Som noget helt særligt udkommer tidsskriftet denne gang alt imens ca. 250 deltagere fra hele verden er samlet

Læs mere

Tidsskriftet Dansk Musikterapi udkommer: 1. maj og 1. november (for bidrag, se deadlines bagest i bladet)

Tidsskriftet Dansk Musikterapi udkommer: 1. maj og 1. november (for bidrag, se deadlines bagest i bladet) Ansvarshavende redaktion: Ulla Holck, Hilde Skrudland, Charlotte Dammeyer Fønsbo, Ulla Setterberg, Astrid Faaborg Jacobsen & Trine Hestbæk Copyright: 2009, tilhører den enkelte forfatter Udgivet af: MusikTerapeuternes

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem

Læs mere

Musikterapi, demens og agiteret adfrd

Musikterapi, demens og agiteret adfrd Musikterapi, demens og agiteret adfrd Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle kommune og på Kolding Sygehus. Kontakt: A- strid.faaborg@gmail.com Introduktion Artiklen er skrevet

Læs mere

Community Music Therapy med brugerbands

Community Music Therapy med brugerbands Community Music Therapy med brugerbands Julie Krøier og Kirsten Saurus Mehlsen begge 6. semesters studerende på musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: jukso@hum.aau.dk og saurus@hum.aau.dk

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde

Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde { et eksempel fra demensomr adet Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle Kommune. Kontakt: astrid.faaborg@gmail.com I Senior

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Specialkonsulenterne VISO

Specialkonsulenterne VISO Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Peer-støtte. - når erfaringer gør en forskel! Viborg - Aarhus -Randers

Peer-støtte.  - når erfaringer gør en forskel! Viborg - Aarhus -Randers Peer-støtte - når erfaringer gør en forskel! www.peermidt.dk Viborg - Aarhus -Randers Ligestillet støtte-piece-2.indd 1 15-11-2016 08:29:37 LIGESTILLET STØTTE -EN VEJ TIL RECOVERY LIGESTILLET STØTTE HVAD

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler:

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler: Forbundethed Forbundethed er mere end nærvær. Det er en social handling, hvor vi går over broen til det andet menneske og er der med magt og kærlighed. Her skabes det sociale bånd. Louise er kommet hjem

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Årsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG

Årsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG Årsmøde 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen Hvordan startede det? Monofaglige og tværfaglige kompetencer, vi gerne ville have

Læs mere