Morsø kommune ophævelse af regionplanretningslinjer

Transkript

1 Morsø kommune ophævelse af regionretningslinjer For en stor dels vedkommende gælder, at retningslinjerne tilpasses kommunalt niveau og som følge heraf bliver omformuleret, forkortet eller sammenskrives. RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens RP2005 II Byernes udvikling 1 Bymønster 1.1 Det er Amtsrådets mål at bevare et decentralt bymønster og en decentral serviceforsyning i Amtet. Regionens bymønster er grundlaget for arealudlæg til byformål og for lokalisering af offentlig og privat service og infrastrukturanlæg. Bymønster 1.2 Amtets overordnede bymønster består af byerne Viborg, Skive, Thisted, Nykøbing, Bjerringbro, Kjellerup, Hurup, Aalestrup, Hanstholm og Karup. Servicefunktioner af regional betydning skal normalt lokaliseres i disse byer, og byerne skal have en central placering i den regionale kollektive trafik. Bymønster 1.3 Den regionale udviklingspolitik skal tage udgangspunkt i regionens bymønster og have som mål at udnytte og styrke byernes stærke sider og understøtte deres udviklingspotentialer. Bymønster 1.4 Byerne i det overordnede bymønster skal samtidigt fungere som kommunecenter i den pågældende kommune. Kommunerne skal i kommunelægningen opstille en langsigtet handlings for disse byers udviklingsmuligheder Bymønster 1.5 Amtets lokale bymønster udgøres af de kommunecentre og lokalcentre, som fremgår af kommuneerne. Bymønster 1.6 Offentlige og private servicefunktioner, der har hele kommunen som od, skal lokaliseres i kommunecentrene. Kommunecentrene skal være betjent med kollektiv trafik, herunder til nærliggende byer i det overordnede bymønster. Bymønster 1.7 Lokalcentrene skal indeholde de hyppigst efterspurgte lokale servicetilbud til betjening af befolkningen i det nære od, herunder kollektiv trafik Ja Nej Ja Nej -Bymosaik og befolkning -Byudvikling 1 x x -Bymosaik og befolkning -Byudvikling -Bymosaik og befolkning -Byudvikling -Byudvikling -Master for Nykøbing Detailhandel -Nykøbing -Bymosaik og befolkning -Byudvikling -Bymosaik og befolkning -Byudvikling Integreret i hele en -Bymosaik og befolkning -Byudvikling 1 x x 1 x x 1 x 1 x x 1 x 1 x RP Byudvikling 2.1 Det er Amtsrådets mål, at de byer, der indgår i amtets overordnede og lokale bymønster, sikres mulighed for udvikling. Det er derfor et mål, at der ved byerne er gode og velbeliggende arealer til rådighed for byvækst. Det er også et mål, at det samlede -Bymosaik og befolkning -Byudvikling 1 x x

2 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens arealforbrug til byvækst ikke overstiger det nødvendige, og at byvækst sker i respekt for de øvrige interesser, der er knyttet til det åbne land. Byudvikling 2.2 Arealer til byudvikling udlægges i kommunelægningen. Byernes udvikling skal i videst muligt omfang ske ved byomdannelse inden for eksisterende byområder. Udlæg af nye arealer til byvækst skal ske inden for de byvækstområder, der er vist på kortbilag 1. Andre arealer kan undtagelsesvist inddrages, såfremt særlige lægningsmæssige forhold tilsiger det. Byudvikling 2.3 Det skal i kommunelægningen sikres, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for i perioden. Udlæg af arealer til byudvikling skal være begrundet med faktiske behov. Nye arealer til byformål skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra. Der skal fastholdes en klar grænse mellem by og land. Varige grænser mod det åbne land skal normalt markeres med betning. Byudvikling 2.4 Ved inddragelse af nye arealer til byformål skal der tages hensyn til landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling, landskabelige, kulturhistoriske samt natur- og miljømæssige interesser i de pågældende områder. Afvejningen af interesserne skal fremgå af kommunelægningen. RP2005 Byudvikling og veje 2.5 Kommunerne skal sikre, at nye byområder kan vejbetjenes på hensigtsmæssig måde. Byudvikling på begge sider af veje, der indgår i amtets overordnede vejnet skal undgås. Ved byudvikling langs vejene i det overordnede vejnet skal holdes en afstand på mindst 50 meter fra vejskel. Alternativt kan der i særlige tilfælde etableres en ugennemsigtig og ugennemtrængelig betning, jf. RL 5, pkt. 6. RP2005 Byudvikling og Miljø 2.6 Kommunerne skal i lægningen sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og luftforurening kan overholdes ved placering af de forskellige byfunktioner i forhold til hin. RP2005 Byudvikling og arealforbrug 2.7 Kommuneerne skal indeholde opgørelser over omfanget af eksisterende ledige arealer til byudvikling, opgørelser over og dokumentation for det forventede behov for inddragelse af nye arealer til byformål inden for perioden, samt en opgørelse over arealforbruget pr. bolig i nye boligområder. I opgørelsen skal indgå omfanget af mulige byomdannelsesområder, og det skal overvejes, om eksisterende arealudlæg kan tilbageføres til jordbrugsformål. RP Landsbyer 3.1 Det er Amtsrådets mål, at landsbyernes særlige kvaliteter bevares. Det er et mål at sikre gode -Bymosaik og befolkning -Byudvikling -Bymosaik og befolkning -Byudvikling -Bymosaik og befolkning -Byudvikling integreret i en -landområdet -kollektiv trafik -veje og stier -byudvikling Agenda 21 og sundhed -forurening med støj og lys -byudvikling -Bymosaik og befolkning 1 x X 1 x x 1 x x 1 X 1 X 1 x 1 x

3 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens levevilkår for befolkningen i landsbyerne, bl.a. ved at understøtte opretholdelsen af et decentralt bymønster, med en decentral serviceforsyning og ved at undgå spredning af bebyggelse uden for byerne. Landsbyer 3.2 Byggeriet i landsbyerne uden for det lokale bymønster må ikke blive af et sådant omfang, at der er tale om egentlig byudvikling. Byggeri og anlæg må ikke udhule grundlaget for det overordnede og lokale bymønster. Ved placering af bygninger og anlæg skal der ske en afvejning i forhold til landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling. Der skal ligeledes tages hensyn til landskabelige, kulturhistoriske samt naturog miljømæssige interesser. Der er supplerende retningslinier for de landsbyer, der er udpeget som særligt kulturhistorisk bevaringsværdige, se kort 3 og retningslinie 22. Landsbyer 3.3 Landsbyer, som ifølge kommunelægningen skal forblive i landzone, men hvor der skal kunne tillades et begrænset byggeri, skal enten lægges via en landzonelokal, eller afgrænses i kommuneen. Der skal varetages de samme hensyn til interesserne i det åbne land, som i forbindelse med inddragelse af arealer i byzone - se retningslinie 2. RP2005 Jordbrugsparceller 3.4 I eller i tilknytning til landsbyer, der er omfattet af en lokal eller éntydigt afgrænset i kommuneen, med færre end 1500 indbyggere, og hvor regionen ikke giver mulighed for egentlig, ny byvækst, kan der lægges for jordbrugsparceller til hobbylandbrug. Ved lægning for jordbrugsparceller skal kravene til kommune- og lokallægningen i Skema 3 følges. RP2005 III Infrastruktur og forsyning 4 og transport 4.1 Det er Amtsrådets mål, at der i amtet skal være et sikkert og effektivt transportsystem bestående af gode vejforbindelser og kollektive trafiksystemer. De trafikskabte miljøproblemer i form af bl.a. luftforurening, støj og barriereproblemer skal søges begrænset mest muligt. Det samlede transportbehov i amtet skal søges begrænset gennem en hensigtsmæssig lokaliseringspolitik. og transport 4.2 Bilen er det vigtigste transportmiddel i amtet. Vilkårene for biltrafikken skal udvikles mod større effektivitet og sikkerhed. De kollektive trafiksystemer skal til stadighed udvikles således, at de udgør en valgmulighed i forhold til individuel transport - herunder som et rimeligt alternativ for borgere, der ikke har adgang til at benytte bil. og transport 4.3 Kommunerne skal i kommunelægningen og i administrationen af landzonebestemmelserne arbejde for at øge trafiksikkerheden og for, at byudvikling og -Byudvikling -landområdet -byudvikling -landområde ikke /veje og stier ikke -landområde X x 2 x x 4 X 4 x 4 X

4 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens RP Det overordnede vejnet Det overordnede vejnet Det overordnede vejnet RP2005 Det overordnede vejnet - reservationer RP2005 Mål for fremkommelighed lokaliseringspolitik tilrettelægges således, at det samlede transportbehov og trafikskabte miljøproblemer begrænses mest muligt. Arealer ved jernbanestationer og andre trafikknudepunkter bør forbeholdes funktioner, som er meget trafikskabende. 5.1 Det er Amtsrådets mål, at amtets overordnede vejnet løbende udbygges og bliver vedligeholdt således, at dets kapacitet og kvalitet modsvarer trafikudviklingen, og således at trafiksikkerheden forbedres. 5.2 Det er målet, at der ikke sker alvorlige ulykker på vejene i amtet. På kort sigt er målet, at det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne på amtsvejene inden år 2012 er reduceret til højst 8 dræbte og højst 55 alvorligt tilskadekomne pr. år. 5.3 Amtets overordnede vejnet de på kort 5A og kortbilag 1 viste vejstrækninger og de på kort 5B viste stier. Vejnettet er opdelt i følgende vejklasser: A, internationale forbindelser og landsdelsforbindelser, B, større regionale forbindelser, C, andre regionale forbindelser og D, lokale forbindelser. 5.4 De vigtigste vejforbindelser - klasse A og B veje - skal fastholdes og løbende udbygges som højklassede trafikruter med en høj grad af fremkommelighed. Der reserveres areal til de på kort 5A og kortbilag 1 viste udbygninger af dette vejnet. Udbygningen af rute 26 til motortrafikvej i hele amtet samt udbygning af rute 13 og rute 34 til en højere standard prioriteres højest. 5.5 For veje i vejklasse A, B og C har fremkommelighed høj prioritet. Disse veje skal i videst muligt omfang friholdes for vejtilslutninger og udkørsler fra enkeltejendomme. Hvor det kan lade sig gøre, skal eksisterende tilslutninger fjernes. På strækninger, hvor vejene går gennem byer, skal der normalt etableres miljøprioriteret gennemfart. RP2005 Bydudvikling og veje 5.6 Hvor vejene i det overordnede vejnet afgrænser byer mod det åbne land, kan der ikke lægges for byudvikling på den side af vejen, der ligger væk fra byen. Vejbetjeningen af byområder og byggeri og anlæg i landzone skal tilrettelægges således, at fremkommelighed og trafiksikkerhed på det overordnede vejnet ikke forringes. Der skal ved byudvikling, byggeri og anlæg langs det overordnede vejnet holdes en afstand på mindst 50 m fra vejskel. Alternativt kan der i særlige tilfælde etableres en ugennemsigtig og ugennemtrængelig betning. Se også retningslinie 2, pkt. 5. RP2005 Overordnede veje og lægningen 5.7 Det overordnede vejnet skal optages i kommuneerne og sikres som højklassede trafikforbindelser med en høj grad af fremkommelighed og trafiksikkerhed. I forbindelse med forlægning eller udbygning af -veje og stier -veje og stier -trafiksikkerhed -veje og stier -veje og stier -veje og stier -byudvikling -veje og stier 4 X 4 X 4 x x 4 x x 4 x x 4 x 4 x

5 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens overordnede veje uden om eller igennem byer skal der i kommunelægningen foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer og for byens udvikling. Der skal i den kommunale lægning sikres en sammenhæng mellem det regionale og det lokale stinet. Påtænkte ændringer på det kommunale vejnet af betydning for trafikafvikling eller trafiksikkerhed på amtets overordnede vejnet skal fremgå af kommunelægningen. RP Kollektiv trafik 6.1 Det er Amtsrådets mål, at der i amtet skal være et effektivt kollektivt trafiksystem som supplement til de individuelle transportmuligheder. RP2005 Hanstholm havn 6.2 Der reserveres areal til udvidelse af Hanstholm Havn som vist på kortbilag 1. Udvidelsens nærmere indhold og omfang skal fastlægges i et særligt tillæg til regionen. RP2005 Havnefunktioner 6.3 I kommunelægningen skal der redegøres for havnefunktionerne, og for hvordan funktionsdueligheden for trafikhavnene i Thisted, Nykøbing og Skive sikres. RP2005 Lufthavne 6.4 Karup Lufthavn udpeges som en fremtidig vigtig lufthavn for civil indenrigs- og udenrigsflyvning. Lufthavne 6.5 Større udvidelser af amtets lufthavne, flyvepladser og havne samt anlæg af nye havne eller flyvepladser kræver udarbejdelse af forudgående regiontillæg samt eventuelt en særlig miljøvurdering. Kollektiv trafik 6.6 Kommunerne skal i kommunelægningen søge at fremme den kollektive trafik. skabende funktioner skal placeres således, at der opnås en effektiv udnyttelse af de kollektive trafiksystemer. Fremkommeligheden for busserne skal støttes. RP Digital infrastruktur 7.1 Det er Amtsrådets mål, at alle borgere og virksomheder tilbydes den bedst mulige adgang til at bruge informationsteknologien. Amtets forvaltninger og institutioner skal gå foran i brugen af informationsteknologien. Digital infrastruktur 7.2 Der skal etableres en IT-infrastruktur i amtet med et finmasket net af optiske fiberkabler. Nettet skal lægges og anlægges med henblik på let at kunne udbygges og skaleres efterhånden som behovet opstår og dermed give mulighed for bredbånd til alle. Digital infrastruktur 7.3 Der skal være mulighed for nedgravning af kabler til det lagte fibernet langs de dele af offentligt ejede infrastrukturanlæg, hvor det regionale fibernet og de offentligt ejede strækninger af infrastrukturanlæggene er sammenfaldende. RP Produktion af energi 8.1 Det er Amtsrådets mål, at der i alle amtets egne er adgang til olieuafhængig energiforsyning. -kollektiv trafik 4 x ikke -Havne -master for Nykøbing ikke Agenda 21 og sundhed -forurening med støj og lys -kollektiv trafik -digital infrastruktur -digital infrastruktur -digital infrastruktur -energiforsyning 4 4 x 4 4 x 4 x X (X) (X) x

6 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens Produktion af energi 8.2 De lokale og vedvarende energiressourcer skal udnyttes i videst muligt omfang. Kraftvarmeproduktion og energibesparelser skal styrkes, og miljøhensyn skal prioriteres højt. Produktion af energi 8.3 Stærkt varmeskabende produktion bør lokaliseres således, at overskudsvarmen kan udnyttes. Meget energiforbrugende virksomheder skal lokaliseres hensigtsmæssigt i forhold til energiforsyningsmulighederne. RP2005 Naturgasnettet 8.4 Der reserveres areal til de på kort 8 og kortbilag 1 viste udvidelser af naturgasnettet og til beskyttelseszoner langs hovedtransmissionsledningen for naturgas. RP2005 Højspændingsledninger RP Grundvand og Vandforsyning Grundvand og Vandforsyning Grundvand og Vandforsyning Grundvand og Vandforsyning Grundvand og Vandforsyning Grundvand og Vandforsyning 8.5 Nettet af højspændingsledninger skal søges saneret således, at ledningerne i videst muligt omfang kabellægges. Kabellægningen skal prioriteres således, at luftledningerne først fjernes på de strækninger, som gennemskærer særligt værdifulde landskaber - disse strækninger er angivet på kort Det er Amtsrådets mål at sikre husholdninger og erhverv adgang til en stabil og tilstrækkelig forsyning med drikkevand af en god kvalitet. 9.2 Vandforsyningen skal baseres på en decentral struktur med velfungerende, større og mindre vandværker, som har en hensigtsmæssig placering. 9.3 Udnyttelse af grundvandsressourcen skal ske under hensyntagen til ressourcens størrelse og kvalitet og til de naturværdier, der er knyttet til grundvandet. 9.4 Drikkevand skal have en kvalitet, der mindst opfylder lovgivningens krav. Forsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der efter en simpel behandling for naturligt forekommende stoffer, opfylder disse krav. Tilladelse til udvidet rensning kan kun gives helt undtagelsesvist og kun for en kortere periode, indtil en drikkevandsforsyning kan etableres. 9.5 Indvinding af grundvand til andre formål end forsyning med drikkevand må ikke være større, end at grundvandets kvalitet og kvantitet kan bevares på lang sigt, og at opfyldelsen af kvalitetsmålene for vandløbene ikke hindres. 9.6 I de udpegede indvindingsode for fremtidige vandværker (jfr. Retningslinie 27.3 og kort 27A) og i de på kort 9 viste lukkede ode kan nye indvindingstilladelser normalt kun gives til forsyning med drikkevand. Eksisterende tilladelser til indvinding af vand til andre formål kan dog fornys, hvis behovet fortsat er til stede, og hvis indvindingen ikke giver problemer i forhold til grundvandsressourcen eller natur og miljø. -energiforsyning -energiforsyning -energiforsyning X -energiforsyning X 5 X x x Grundvand og 9.7 Indvinding af overfladevand fra vandløb og søer til

7 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens RP2005 IV Erhverv i byerne Vandforsyning Grundvand og Vandforsyning Grundvand og Vandforsyning 10 Erhverv, innovation og kompetence Erhverv, innovation og kompetence RP Regional service virksomhed Regional service virksomhed Regional service virksomhed Regional service virksomhed vanding kan kun tillades undtagelsesvist, og kun hvis det kan ske, uden at naturværdier forringes i forhold til den aktuelle tilstand. 9.8 Vandindvinding fra vandløb til dambrugsdrift kan tillades under hensyntagen til kvalitetsmålene for de berørte vandområder. Vandløbet skal sikres en stor vandmængde og en naturlig variation i vandføringen. Der skal altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af vandløbets medianminimumsvandføring uden om dambruget. 9.9 Kommunalbestyrelserne skal i deres lægning og administration sikre, at der sker en optimal udnyttelse og beskyttelse af grundvandsressourcen Det er Amtsrådets mål at sikre det høje beskæftigelsesniveau og den store erhvervsaktivitet samtidig med, at der skabes gode rammer for omstilling til mere højteknologiske produktioner eller produkter Grundlaget for erhvervs- og beskæftigelsespolitikken findes i Viborg Amts erhvervs- og beskæftigelsespolitiske udviklingsprogrammer (EVAprogrammerne) Det er Amtsrådets mål, at alle amtets borgere inden for en rimelig afstand fra deres bopæl har offentlige og private servicetilbud af en høj kvalitet Servicevirksomhed af regional betydning skal lokaliseres i en af de byer, der indgår i amtets overordnede bymønster, såfremt væsentlige funktionelle hensyn ikke nødvendiggør en placering Etablering, nedlæggelse eller væsentlige ændringer af servicevirksomhed af regional betydning skal have baggrund i regionen Der skal i disse byer i kommunelægningen reserveres velbeliggende arealer af en passende størrelse til regional servicevirksomhed. -erhverv og beskæftigelse ikke Flere afsnit integreret i en 1 x Flere afsnit integreret i en ikke ikke x x 2 x X 2 x RP Amtets institutioner 12.1 De praktiserende læger er indgangen til den mere ikke specialiserede behandling, som foregår på amtets sygehuse. Der er 2 sygehuse i Viborg Amt - Sygehus X Viborg og Sygehus Nord. Amtets institutioner 12.2 Lokalisering af regionalt eller egnsdækkende undervisnings- ikke og sociale institutioner skal finde sted i overensstemmelse med regionens retningslinier 2 x for bymønstret. Amtets institutioner 12.3 Lokalisering af sociale foranstaltninger i øvrigt skal finde sted ud fra et brugerorienteret nærhedsprincip. Placeringen af sociale institutioner og tilbud sker under ikke hensyn til den geografiske afstand til brugernes familie 2 x og pårørende, sammenholdt med det økonomiske og brugermæssige grundlag for at etablere regionalt dækkende tilbud og boformer af en vis størrelse. Amtets institutioner 12.4 I byerne i amtets overordnede bymønster skal der i Omsorg og pleje 2 x

8 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens kommunelægningen reserveres velbeliggende arealer til aktivitets-, samværs- og beskæftigelsestilbud efter Servicelovens bestemmelser til bl.a. sindslidende, misbrugere, handicappede og andre særligt udsatte grupper. Botilbud skal placeres i almindelige boligområder eller i centerområder. RP Detailhandel 13.1 Det er Amtsrådets mål at søge at bevare en decentral detailhandelsforsyning med et varieret butiksudbud i byerne i såvel det overordnede som det lokale bymønster. Detailhandel 13.2 Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by eller bydel. Regionen fastlægger butiksområder i de bydelscentre i Skive og Viborg, som er vist på kort 13. Det samlede bruttoetageareal for butikker i hvert af disse områder må ikke overstige det i skema 13 anførte. Detailhandel 13.3 Der kan ikke lægges for etablering af dagligvarebutikker med et større bruttoetageareal end m2 eller udvalgsvarebutikker med et større bruttoetageareal end m2. Detailhandel 13.4 Uanset bestemmelsen i pkt. 3 kan der lægges for etablering af enkelte udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal over 1500 m2. Det er en forudsætning, at disse butikker alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Butikkerne skal placeres i butiksområderne i bymidterne, i bydelscentrene eller i de på kort 13 viste områder. Butikkerne må højst have et bruttoetageareal 5000 m2. I Viborg, Skive, Morsø og Thisted kommuner kan der lægges for 2 af disse butikker, i de øvrige kommuner for én i hver kommune. RP2005 Samlet detailhandelslægning (2000 region) 13.5 For kommunerne Bjerringbro, Fjends, Hanstholm, Hvorslev, Karup, Kjellerup, Møldrup, Sallingsund, Skive, Spøttrup, Sundsøre, Sydthy, Thisted, Viborg og Aalestrup gælder tillige bestemmelserne i retningslinie 12 pkt. 1, 2, 3, 6 og 7 i Region 2000, indtil disse kommuner har tilvejebragt en samlet lægning for den kommunale detailhandelsstruktur. Detailhandel 13.6 Kommuneernes rammebestemmelser skal bringes i overensstemmelse med regionens retningslinier. RP2005 Turisme og 14.1 Det er Amtsrådets mål at fremme de former for turisme, ferieanlæg som kan bidrage til den økonomiske og kvalitative udvikling i amtet. Turismen skal udvikles i samspil med lokalbefolkningen og forankres i lokalområdets kulturelle og naturgivne kvaliteter. Hovedproduktet skal være kultur- og naturoplevelser. Turisme og 14.2 Amtsrådet prioriterer udviklingen af turismen i Thy og ferieanlæg i det øvrige Limfjordsområde højest. -handicappede Detailhandel Detailhandel -Nykøbing -Øster Jølby Detailhandel Detailhandel -pladskrævende ikke ikke Kultur og fritid -turisme og ferieliv ikke 3 x 3 x 3 x 3 x 3 X 9 X 9 X Turisme og 14.3 Kapaciteten i eksisterende turistanlæg skal udnyttes Kultur og fritid 9 X X

9 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens ferieanlæg bedst muligt, og udviklingen af turismen skal primært komme de eksisterende ferieanlæg til gode. Turisme og 14.4 Det kræver et landsdirektiv eller en konkret ferieanlæg arealreservation i regionen at etablere og udvide sommerhusområder, feriehoteller, kursusvirksomheder, campingpladser, oplevelsescentre og andre større turist- og ferieanlæg. Turisme og 14.5 I denne region reserveres arealer til de anlæg, ferieanlæg som er angivet i skema 14 A, på kort 14, samt på kortbilag 1. Turisme og 14.6 Det kræver ikke en forudgående arealreservation i ferieanlæg regionen, men alene kommunal lægning at etablere og udvide anlæg, som beskrevet i skema 14 B, hvis de placeres uden for områder med særlige beskyttelsesinteresser. Turisme og 14.7 Detaillægningen af nye turist- og ferieanlæg samt ferieanlæg udvidelser eller ændringer af eksisterende anlæg skal ske i den kommunale lægning. I forslag til kommuneer og lokaler skal de forhold, der er nævnt i skema 14 C, være belyst og tilgodeset. RP2005 Industriområder 15.1 Det er Amtsrådets mål at sikre byerhvervenes udviklingsmuligheder ved udlæg af velbeliggende industriområder, bl.a. således at gener for natur, miljø og mennesker minimeres. Industriområder 15.2 Der reserveres areal til de på kort 15 og kortbilag 1 viste regionale industriområder. Større produktionsvirksomheder skal lokaliseres i disse områder. Der kan ikke lægges for eller meddeles tilladelse til aktiviteter, som kan forhindre eller vanskeliggøre udbygningen af disse områder, herunder på grund af støjgener. Industriområder 15.3 De regionale industriområder ved Ballerum/Tved i Thisted Kommune og ved Vinkel i Skive Kommune skal reserveres til industrivirksomheder, som af miljømæssige eller andre årsager stiller særlige beliggenhedskrav. Industriområder 15.4 Det skal i kommunelægningen sikres, at der i de regionale industriområder til enhver tid er en passende rummelighed. I kommunelægningen skal endvidere fastlægges beskyttelseszoner i forhold til andre arealanvendelsesformer. De større industriområder skal opdeles internt til forskellige virksomhedstyper. Industriområder 15.5 Som supplement til de regionale industriområder kan der i kommunelægningen udlægges mindre industriområder ved de byer, som indgår i det lokale bymønster. Disse områder skal have en passende rummelighed i forhold til det faktiske behov. I områderne må der kun lokaliseres virksomheder, der ikke stiller krav om større afstande til forureningsfølsom arealanvendelse. -turisme og ferieliv Kultur og fritid -turisme og ferieliv 9 x Kultur og fritid -turisme og ferieliv 9 X X Kultur og fritid -turisme og ferieliv Kultur og fritid -turisme og ferieliv -erhverv og beskæftigelse -erhverv og beskæftigelse ikke ikke -erhverv og beskæftigelse 9 x 9 X 2 x 2 X 2 X 2 X X

10 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens RP2005 V Erhverv på landet Landbrug 16.1 Det er Amtsrådets mål, at jordbrugserhvervene - landbrug, gartneri og skovbrug - sikres de bedst mulige produktionsbetingelser under samtidig hensyntagen til regionens øvrige mål. Landbrug 16.2 Jordbrugserhvervene har behov for investeringssikkerhed og økonomisk bæredygtighed. Derfor skal konflikter i forhold til andre interesser så vidt muligt forebygges. Landbrug 16.3 Dyrkningsjorden er en begrænset ressource, som skal beskyttes. Permanent anvendelse af dyrkningsjord til andet end jordbrug skal derfor begrænses mest muligt. Landbrug 16.4 Amtsrådets udpegning af primære jordbrugsområder er vist på kort 16 og kortbilag 2. Der kan i disse områder ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det. RP2005 Husdyrbrug 16.5 Etablering eller udvidelse af større husdyrproduktioner kan i visse tilfælde ikke foretages uden en forudgående særlig vurdering af virkningerne på miljøet. Der reserveres areal til udvidelse af en række større husdyrproduktioner som fastlagt i regiontillæggene i skema 16. RP2005 Nye Skove 17.1 Det er Amtsrådets mål, at skovarealet i amtet øges, uden at natur- og landskabsværdier eller kulturhistoriske værdier forringes. Dele af de nye skove bør etableres med henblik på naturnær drift. Nye Skove 17.2 På kort 17 og kortbilag 2 er udpeget skovrejsningsområder, hvor skovtiltning ønskes fremmet, og områder, hvor skovtiltning er uønsket. Nye Skove 17.3 Skovrejsningsområder, og områder hvor skovtiltning er uønsket, skal indarbejdes i kommuneerne. RP2005 Fiskeri 18.1 Det er Amtsrådets mål, at der skal være et alsidigt og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri i havet, Limfjorden og i de øvrige vandområder i amtet til gavn for erhvervsfiskeriet, bierhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri. Fiskeri 18.2 Fiskeri i Limfjorden skal foregå i overensstemmelse med den forvaltnings, der er udarbejdet i samarbejde med Ringkøbing og Nordjyllands Amter, Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Fiskeri 18.3 Der skal udvikles nye og mere skånsomme metoder til fiskeri efter og produktion af muslinger. Opdræt af muslinger i Limfjorden skal fremmes. Der udlægges områder til genudlægning af undermålsmuslinger som vist på kortbilag 3. Vigtige områder for te- og dyreliv i fjorden, herunder ålegræsbælter og området ved Agerø, skal friholdes for muslingeskrabning. Jordbrug -landbrug Jordbrug -landbrug Jordbrug -landbrug Jordbrug -landbrug Jordbrug -landbrug Skove -nye skove 10 X 10 X 10 X 10 X X 10(6?) X X 11 X Skove -nye skove 11 X X ikke 11 X

11 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens RP2005 Havne i Limfjorden og fiskeri Fiskeri 18.4 Der kan ikke etableres havbrug i Limfjorden. Der kan lægges for placering af landbaserede saltvandsdambrug på de lokaliteter ved Limfjorden, som fremgår af kort 18, kortbilag 1 og kortbilag 3. Der reserveres areal til saltvandsdambrug ved Hanstholm som vist på kort 18, kortbilag 1 og kortbilag Eksisterende havnefaciliteter for erhvervs- og fritidsfiskeri og opdrættere af muslinger skal så vidt muligt bevares i de større og mindre havne langs Limfjorden. RP2005 Dambrug 18.6 Øget produktion på ferskvandsdambrug kan kun tillades, hvis driften af dambruget er forenelig med kvalitetsmålet for de berørte vandområder, jfr. retningslinie 29. RP2005 Dambrug og renere teknologi (vandforbrug) 18.7 Ved miljøgodkendelse af dambrug vil Amtsrådet prioritere det højt, at vandforbruget reduceres ved indførelse af renere teknologi. Jfr. retningslinje 29. RP2005 Råstofindvinding 19.1 Det er Amtsrådets mål, at vigtige råstofressourcer bevares tilgængelige for en fremtidig udnyttelse, og at indvinding og anvendelse af råstoffer lægges og gennemføres under vidtgående hensyn til at spare på råstofferne. Råstofindvinding 19.2 Erhvervsmæssige hensyn skal afvejes i forhold til mulige genevirkninger for omboende og i forhold til landbrugsinteresser og landskabs-, miljø-, natur- og kulturhistoriske interesser knyttet til de berørte arealer. Råstofindvinding 19.3 Der reserveres arealer til råstofgraveområder og til råstofundersøgelsesområder som vist på kort 19A og kortbilag 2. Graveområder og undersøgelsesområder skal friholdes for aktiviteter, som varigt kan forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding. Råstofindvinding kan kun finde sted inden for de udlagte råstofgraveområder - jfr. dog punkt 4. Råstofindvinding 19.4 Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte graveområder, når samfundsmæssige interesser taler for det, når det ikke sker i strandzonen (jfr. retningslinie 23.4), når hensyn til grundvands-, jordbrugs- og øvrige beskyttelsesinteresser ikke konkret taler imod, og når arealforbruget er begrænset. Råstofindvinding 19.5 Bygningsaffald og andre egnede materialer skal så vidt muligt genbruges som erstatning for naturlige råstoffer. Råstofindvinding 19.6 Regionens graveområder og råstofundersøgelsesområder skal indarbejdes i kommuneerne. RP2005 VI Natur og miljø Landskabet mellem byerne 20.1 Det er Amtsrådets mål, at der skal være plads til natur i landbrugslandet. Levesteder og spredningskorridorer for det naturlige dyre- og teliv skal så vidt muligt opretholdes og nye skal søges etableret. Landskabsværdier og lokale kulturhistoriske værdier skal beskyttes. -havne og fiskeri -havne og fiskeri 17, 18 X Natur og landskab -natur x x (X) 13 x Råstoferne Råstoferne Råstoferne Råstoferne Råstoferne Råstoferne

12 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens Landskabet mellem byerne Landskabet mellem byerne Landskabet mellem byerne RP2005 Særlige beskyttelsesområder Særlige beskyttelsesområder 20.2 Mindre og isoleret beliggende naturområder kan kun tillades fjernet, hvis det sker som led i et projekt, der ud fra en samlet betragtning er fordelagtigt for natur og landskab Byggeri og anlægsarbejder skal udformes og placeres under hensyn til landskabsværdier og natur- og kulturværdier og med mindst muligt arealforbrug. I forbindelse med landbrugets strukturudvikling skal det tilstræbes, at kulturhistoriske og landskabelige værdier respekteres Anlægsarbejder og byggeri uden for de særlige beskyttelsesområder og kulturmiljøer, som er udpeget i retningslinierne 21 og 22, må ikke placeres eller udformes således, at de i væsentlig grad forringer de landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier i disse områder Det er Amtsrådets mål, at der for at fremme levevilkårene for dyre- og telivet, for at forbedre miljøtilst og for at forbedre befolkningens rekreative muligheder skal være et finmasket og sammenhængende net af naturområder i amtet Som grundstamme i dette net fastlægges de på kort 21 og kortbilag 2 viste særlige beskyttelsesområder. Naturværdierne og de kulturhistoriske, geologiske og landskabelige værdier i disse områder skal beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Natur og landskab -natur Natur og landskab -natur -landskab -landområdet Natur og landskab -natur -landskab Natur og landskab -natur Natur og landskab -natur -geopretning og pleje af naturen -landskab -geologi Kulturhistorie -værdifulde kulturmiljøer 13 X 13,14,15 x 13,14,15 x x 13 x x 13,14,15 X X Særlige beskyttelsesområder Særlige beskyttelsesområder 21.3 I de internationale beskyttelsesområder, som er vist på kortbilag 2 og kort 21, gælder særlige regler. Der må ikke lægges eller gives konkrete tilladelser, som er i strid med kravene i skema Indgreb i de særlige beskyttelsesområder, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og teliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Natur og landskab -natur Natur og landskab -natur -geopretning og pleje af naturen -landskab -geologi Kulturhistorie -værdifulde kulturmiljøer 13 x x 13 x x Særlige beskyttelsesområder 21.5 Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres i de særlige beskyttelsesområder, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. Natur og landskab -natur -geopretning og pleje af naturen -landskab -geologi 13,14,15 x x

13 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens Kulturhistorie -værdifulde kulturmiljøer Særlige beskyttelsesområder Særlige beskyttelsesområder 21.6 Dele af det særlige beskyttelsesområde bag Vigsø Bugt udpeges som et særligt lægningsområde, for hvilket der gælder særlige regler, jfr. tillæg nr. 2 til Region Området er vist på kort 21 og kortbilag De særlige beskyttelsesområder skal optages i kommuneerne. Der kan kun tillades byggeri og anlægsarbejder og lokallægges for arealer inden for de særlige beskyttelsesområder, såfremt resultatet bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og teliv eller forbedrede muligheder for rekreative og landskabelige oplevelser. RP2005 Kulturhistorien 22.1 Det er Amtsrådets mål, at kulturarven beskyttes og formidles. RP2005 Kulturmiljøer 22.2 Inden for de særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer vist på kortbilag 2 og kort 22 skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted. RP2005 Kirkeomgivelserne 22.3 Inden for kirkeomgivelserne vist på kortbilag 2 og kort 22 må hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og i landsbymiljøet ikke til sidesættes ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre. Kulturhistorien 22.4 Også uden for de udpegede områder skal der lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier ved byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb. Kulturhistorien 22.5 Kommuneer og lokaler bør indeholde nærmere beskrivelser af og retningslinier for beskyttelsen af de kulturhistoriske værdier i de særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer RP2005 Kystlandskabet 23.1 Det er Amtsrådets mål at beskytte og forbedre kystlandskabernes natur- og landskabsværdier samt at forbedre offentlighedens adgang til kysterne. Kystlandskabet 23.2 Kystlandskaberne skal friholdes for byggeri og anlæg, der ikke lægningsmæssigt eller funktionelt er afhængigt af en kystnær beliggenhed. Kystlandskabet 23.3 Kystlandskaberne opdeles i 4 områdetyper strandzonen, beskyttelseszonen, lægningszonen og kystbaglandet - som vist på kort 23 og på kortbilag 2. Kystlandskabet 23.4 Strandzonen skal friholdes for byggeri, anlæg og andre indgreb. Indgreb kan dog finde sted, hvis formålet er at forbedre naturkvaliteten eller offentlighedens adgang til kysten. Helt undtagelsesvist kan hensynet Natur og landskab -natur -geopretning og pleje af naturen -landskab -geologi Kulturhistorie -værdifulde kulturmiljøer Kulturhistorie -værdifulde kulturmiljøer Kulturhistorie -værdifulde kulturmiljøer 13 x x 14 X 14 X x Kulturhistorie -Kirkernes nære omgivelser 14 X X Kulturhistorie -værdifulde kulturmiljøer 14 X ikke 14 X Kyst -Kystnærhedszonen 18 X Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen 18 X 18 X x X 18 X x

14 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens RP2005 Naturgenopretning og pleje af naturen til udnyttelsen af eksisterende anlæg, bebyggelse eller råstofgrave dog betinge indgreb. Kystsikring må kun foretages, såfremt det sker for at sikre væsentlige samfundsmæssige interesser. Kystlandskabet 23.5 I beskyttelseszonen må indgreb, der ændrer arealernes naturtilstand, kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og teliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. Kystlandskabet 23.6 I lægningszonen kan lægges for byggeri og større tekniske anlæg, der er afhængigt af en kystnær lokalisering eller nødvendigt for at udnytte allerede foretagne samfundsmæssige investeringer. Inddragelse af nye arealer i byzone kan kun ske i de udlagte byvækstområder. Der kan meddeles konkrete tilladelser til byggeri og anlæg, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til nationale og regionale interesser. Kystlandskabet 23.7 I kystbaglandet kan byggeri og anlæg tillades efter de almindelige retningslinier for det åbne land, jfr. retningslinie 31. Kystlandskabet 23.8 Kystnærhedszonen og regionens zonering af kystlandskaberne skal indarbejdes i kommuneerne. Naturgenopretning og pleje af naturen Naturgenopretning og pleje af naturen Naturgenopretning og pleje af naturen 24.1 Det er Amtsrådets mål at pleje og forbedre naturen i amtet og om muligt at øge naturindholdet. Indsatsen skal prioriteres således, at gevinsten for natur, miljø og landskab bliver størst mulig Større naturgenopretningsprojekter, herunder genopretning af vådområder i lavbundsarealer eller projekter med stor kompleksitet skal have baggrund i en særlig vurdering af deres virkninger på omgivelserne og i en særlig reservation i regionen, inden de kan gennemføres Det skal tilstræbes, at naturværdier bevares og forbedres gennem hensigtsmæssige former for landbrugsdrift Hensynet til genopretning og pleje af naturen indgår i vedligeholdelsen af vandløbene. Vedligeholdelsen skal således både tilrettelægges i overensstemmelse med vandløbenes kvalitetsmål (jfr. retningslinie 29) og hensynet til vandafledningsevnen. RP2005 Fauna passage 24.5 Der skal under hensyntagen til kulturhistoriske interesser sikres passagemuligheder for vandløbsfaunaen ved opstemninger ved vandmøller, dambrug, styrt og andre spærringer. Rørlagte vandløb bør genåbnes, og Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen ikke Natur -genopretning og pleje af naturen Natur -genopretning og pleje af naturen 18 X x 18 X x 18 X x 18 X X (X) 13 X 12 x Natur -genopretning og pleje af naturen? X Natur -genopretning og pleje af naturen 17 x Natur -genopretning og pleje af naturen 12 X

15 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens nye rørlægninger og kanaliseringer skal undgås. Der kan gennemføres restaureringsprojekter i søer, hvis målsætning ikke er opfyldt. RP2005 Lavbundsarealer 24.6 Der reserveres arealer til genopretning eller nyetablering af vådområder i lavbundsarealer. Reservationerne fremgår af kortbilag 2. Inden for disse arealer kan der ikke meddeleles tilladelser til anlæg, som kan forhindre, at der gennemføres ændringer af vandstands- og afvandingsforholdene. RP2005 Sundby sø 24.7 Der reserveres endvidere arealer til retablering af Sundby Sø i Thy, som vist på kortbilag 2. RP2005 Støj og lys 25.1 Det er Amtsrådets mål, at der i amtet skal være områder, som er fri for generende baggrundsstøj og lys, og at forurening med generende støj og lys i videst muligt omfang skal søges undgået overalt i amtet. RP2005 Støj og støjfølsom arealanvendelse Støj og støjfølsom arealanvendelse Støj og støjfølsom arealanvendelse RP2005 Luftforurening og lugt Luftforurening og lugt Luftforurening og lugt Luftforurening og lugt RP2005 Beskyttelse af grundvandet 25.2 Etablering af støjende virksomhed og anlæg skal ske således, at der ikke opstår støjulemper for eksisterende eller lagt støjfølsom arealanvendelse. Stærkt støjende virksomheder skal etableres i eller i nærheden af områder, der i forvejen er støjbelastede Der udpeges de på kort 25 viste støjkonsekvensområder. I disse områder og i andre støjbelastede områder må der ikke etableres boliger eller udlægges arealer til støjfølsomme formål. For flyvestation Karup gælder særlige retningslinier, jfr. Tillæg nr. 14 til Region Der udpeges endvidere de på kort 25 viste støjfri områder. Disse områder skal friholdes for støjende aktiviteter, og der må ikke i deres nærhed etableres aktiviteter, som påvirker området med støj. Støj og lys 25.5 Stærk lysudsendelse, f.eks. dominerende lysreklamer, permanente, lysende vartegn og lignende må ikke etableres Det er Amtsrådets mål, at borgerne sikres en optimal luftkvalitet, at der ikke sker yderligere forringelse af naturområder som følge af luftforurening, og at aktiviteter i amtet udøves under hensyn til det globale ansvar om at mindske luftforureningen Det skal tilstræbes, at luftforurening fra trafik og virksomheder er mindst mulig Forurening af naturområder med luftbårne næringsstoffer skal begrænses Lugtgener fra virksomheder og husdyrproduktioner skal begrænses mest muligt Det er Amtsrådets mål, at grundvandet overalt i amtet skal beskyttes mod forurening, der kan true drikkevandsressourcer, eller som kan forringe levevilkårene for te- og dyrelivet. Natur -genopretning og pleje af naturen Agenda 21 og sundhed -forurening med støj og lys 12 X 15 X Agenda 21 og sundhed -forurening med støj og lys 5,8 X Agenda 21 og sundhed -forurening med støj og lys Agenda 21 og sundhed -forurening med støj og lys Agenda 21 og sundhed -forurening med støj og lys Agenda 21 og sundhed -luftforurening og lugt Agenda 21 og sundhed -luftforurening og lugt Agenda 21 og sundhed -luftforurening og lugt Agenda 21 og sundhed -luftforurening og lugt 5, 8 X x 8, 15 X x 15 X? 15 X 4, 15 X 10, 13 X 10 X x Beskyttelse af 27.2 Beskyttelse af grundvandet mod forurening skal pri-

16 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens grundvandet Beskyttelse af grundvandet Beskyttelse af grundvandet Beskyttelse af grundvandet Beskyttelse af grundvandet Beskyttelse af grundvandet oriteres højere end arealanvendelse, der indebærer risiko for forurening. Der skal overalt tages forholdsregler, der kan forebygge forurening af grundvandet Der udpeges de på kortbilag 4 og kort 27A viste områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, områder med begrænsede drikkevandsinteresser, og fremtidige indvindingsode.* 27.4 I områder med særlige drikkevandsinteresser, i de fremtidige indvindingsode* og inden for beskyttelseszonen på 300 m omkring eksisterende, almene vandværkers boringer skal tiltag, der kan forbedre grundvandsbeskyttelsen, fremmes. Aktiviteter, der indebærer risiko for grundvandsforurening, må ikke finde sted. Dog kan der i kommune- og lokallagte områder accepteres en byvækst, hvis der er taget nødvendige forholdsregler for at beskytte grundvandet Forurening af grundvandet, som stammer fra arealanvendelsen eller fra punktkilder, og som kan skade levevilkårene for te- og dyrelivet på land eller i vandområder, skal søges undgået Områderne med særlige drikkevandsinteresser og de fremtidige indvindingsode* udpeges som generelle indsatsområder (undersøgelsesområder). Disse områder fremgår af kortbilag 4 og kort 27B. I disse områder skal behovet og mulighederne for en særlig beskyttelse afklares og fastlægges i en indsats. Indsatslægningen skal foregå i den rækkefølge, der fremgår af kort 27C De vandværker, der ifølge kommunernes lægning skal indgå i den fremtidige forsyningsstruktur, er vist på kort 27C. Hvis et af disse vandværkers kildeplads i dag ligger i et byområde, skal der som hovedregel sikres en fremtidig kildeplads uden for byen Der udpeges de på kortbilag 4 og kort 27B viste nitratfølsomme områder. Beskyttelse af grundvandet RP2005 Jordforurening 28.1 Det er Amtsrådets mål, at grundvandet og befolkningens sundhed ikke trues af menneskeskabt jordforurening. Der er kortlagt ca forurenede grunde. Jordforurening 28.2 Jordforurening skal først behandles i de områder, der er udpeget i retningslinie 27.4 og på ejendomme med følsomme anvendelser (boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser). Jordforurening 28.3 Jord fra offentlige vejarealer betragtes som lettere forurenet. -forurenet jord x ikke -forurenet jord x

17 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens RP2005 Kvalitetsmål for vandområderne Jordforurening 28.4 Kommunerne skal sikre sig, at der ikke er sundhedsmæssig risiko ved ændret anvendelse af en grund, hvor det er sandsynligt, at der er forurenet. Jordforurening 28.5 De kortlagte grunde skal fremgå af kommuneerne og omtales i redegørelsen til eventuelle lokaler. Kommunerne skal redegøre for eventuelle jordforureninger i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Kvalitetsmål for vandområderne Kvalitetsmål for vandområderne Kvalitetsmål for vandområderne Kvalitetsmål for vandområderne Kvalitetsmål for vandområderne 29.1 Det er Amtsrådets mål, at vandområderne i amtet skal have en god hygiejnisk kvalitet og et te- og dyreliv, som er upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer Der fastsættes de mål for kvaliteten af vandløb, søer, fjord og hav, som fremgår af kortbilag Der må ikke ske en forøgelse af forureningen af vandområderne fra byer, industri, spredt bebyggelse eller landbrug, såfremt dette er til hinder for opfyldelse af kvalitetsmålene Ved vandområder, hvor manglende målopfyldelse skyldes dårlig vandkvalitet, skal der ske en særlig indsats for at få nedbragt tilførslen af næringsstoffer Udarbejdelse af regulativer, tilrettelæggelse af vandløbsvedligeholdelsen og vandløbsrestaurering skal ske i overensstemmelse med kvalitetsmålet for vandløbet Indvinding af grundvand må normalt ikke være til hinder for opfyldelsen af kvalitetsmålene for vandløbene, jfr. retningslinie Klapning (deponering af materiale på havbunden) kan kun foregå inden for de på kortbilag 3 viste områder. Kvalitetsmål for vandområderne RP2005 Spildevandsrensning 30.1 Det er Amtsrådets mål, at spildevand fra husholdninger og erhverv renses således, at befolkningens sundhed og levevilkårene for dyre- og telivet sikres. Der må ikke ske tilførsel af stoffer, der kan forringe naturtilst eller vandkvaliteten. Spildevandsrensning 30.2 Spildevandsudledninger i odene til Limfjorden, Hjarbæk Fjord og Gudenåen, skal opfylde særlige rensekrav - jfr. skema 30. Spildevandsrensning 30.3 Spildevandsudledninger større end 30 personækvivalenter fra samlede bebyggelser, enkeltejendomme eller virksomheder skal som minimum renses mekanisk og biologisk. Spildevandsrensning 30.4 Ode til vandområder, hvor kvalitetsmålet ikke er opfyldt på grund af spildevandsudledning fra enkeltejendomme, er udpeget på kort 30 og kortbilag 3. På ejendomme i disse ode skal der ske en forbedret rensning af spildevandet med reduktion for organisk stof og fosfor som anført på kortet. Spildevandsrensning 30.5 Udledning af spildevand til vandområder med skærpet målsætning skal begrænses fra enkeltejendomme og -forurenet jord x -forurenet jord x

18 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens RP2005 VII Byggeri og anlæg på landet fra spildevandsanlæg uden for samlet bebyggelse. Spildevandsrensning 30.6 Nedsivning af spildevand i områder med særlige drikkevandsinteresser og i fremtidige indvindingsode skal begrænses. Eksisterende nedsivning af spildevand fra flere ejendomme i sådanne områder skal ændres til rensning og udledning til et vandområde, efterhånden som anlæggene ønskes ændret, udbygget eller nyvurderet af myndighederne. Spildevandsrensning 30.7 For spildevandsudledninger, som forekommer i forbindelse med regnvejr, skal der inden 2009 etableres rensning (bassiner), således at disse udledninger ikke er til hinder for opfyldelse af kvalitetsmålene for de vandområder, udledningerne sker til. Kommunerne skal ajourføre en prioriteret liste over de nødvendige bassiner. Spildevandsrensning 30.8 Kommunernes spildevandser skal følge regionens retningslinier. Hovedtrækkene skal optages i lokaler og kommuneer, hvori der skal foretages en vurdering af mulighederne for tilfredsstillende spildevandsafledning i forbindelse med lagt byudvikling. Det forventes, at kommunerne vedtager handlingser vedrørende renovering af byernes kloaknet. Byggeri og anlæg i landområderne Byggeri og anlæg i landområderne Byggeri og anlæg i landområderne Byggeri og anlæg i landområderne 31.1 Det er Amtsrådets mål, at landområderne uden for byer og landsbyer friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervene Opførelse af andet byggeri og anlæg i landområderne kan kun undtagelsesvist tillades, hvis en afvejning mellem den samfundsmæssige nødvendighed og beskyttelsesinteresserne i det åbne land tilsiger det. Byggeri og anlæg i landområderne kan ikke finde sted, hvis et byggeri eller anlægsarbejde med rimelighed kan henvises til en placering, der er lagt til formålet ved en by eller en landsby, jfr. RL 2 og Når der undtagelsesvist tillades byggeri og anlæg i landområderne, skal der tages hensyn til regionens retningslinier for beskyttelse af landbrugets produktionsvilkår, naturen, miljøet, grundvandet, landskabet, de kulturhistoriske interesser, trafikale forhold m.m. Byggeri og anlæg skal i placering og udformning tilpasses de landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige forhold Nye antennesystemer skal opsættes i eksisterende master eller på andre høje bygninger. Nye telemaster kan kun tillades opstillet i landzone, hvis det kan dokumenteres, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved brug af eksisterende bygninger, samt at kommunikationsdæk- -spildevandsrensning -landområdet -landområdet -landområdet -antennemaster X X X X x

19 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens ning i området i øvrigt har en betydelig samfundsmæssig nødvendighed. Byggeri og anlæg i landområderne 31.5 Nye bygninger til landbrugsformål kan opføres uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse på den pågældende ejendom, hvis væsentlige miljøhensyn tilsiger det, og hvis væsentlige beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Byggeri og anlæg i 31.6 Byggeri og anlæg, som på grund af placeringen, størrelsen landområderne eller arten vil påvirke omgivelserne væsentligt, kan kun etableres efter optagelse af en særskilt arealreservation til formålet i regionen - eventuelt med tilhørende særlig VVM-vurdering. Der reserveres areal til de byggerier og anlægsarbejder, der fremgår af skema 31 og kortbilag 1. Byggeri og anlæg i 31.7 I og omkring de områder, der ved særskilt arealreservation landområderne i regionen er lagt anvendt til et be- stemt formål, må der ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg, der forhindrer eller vanskeliggør projektets realisering eller senere drift. Byggeri og anlæg i 31.8 Lavbundsområder skal så vidt muligt friholdes for landområderne byggeri og anlæg. Nødvendigt byggeri og anlæg i lavbundsområder, hvor naturtilst kunstigt er ændret, skal udformes på en sådan måde, at mulighederne for naturgenopretning så vidt muligt opretholdes, jfr. RL 24. Byggeri og anlæg i 31.9 Ved placering af byggeri og anlæg skal Miljøstyrelsens landområderne vejledende grænseværdier for støj- og luftforurening overholdes. Byggeri og anlæg må ikke placeres nærmere end 50 meter fra overordnede veje. Alternativt kan der i særlige tilfælde etableres en ugennemsigtig og ugennemtrængelig betning, jfr. RL 5 pkt. 4 og RL 2 pkt. 5. Byggeri og anlæg i I kommunelægningen bør optages nærmere retningslinier landområderne for Kommunalbestyrelsens administration af Planlovens bestemmelser om byggeri og anlæg i landzonen. RP2005 Friluftsliv 32.1 Det er Amtsrådets mål, at alle amtets borgere inden for en rimelig afstand fra deres bopæl har mulighed for at dyrke friluftsliv og forskellige former for udendørs sport. Friluftsliv 32.2 Arealkrævende anlæg og anlæg, som får væsentlige virkninger i forhold til omgivelserne - f.eks. lystbådehavne, golfbaner, motorbaner og skydebaner, kan kun etableres efter en konkret reservation i regionen. Der reserveres areal til de i skema 32 nævnte anlæg. Der kan ikke lægges for aktiviteter, som kan forhindre eller vanskeliggøre virkeliggørelsen af disse anlæg, herunder på grund af støjgener. -landområdet -landområdet -landområdet -landområdet -landområdet ikke Kultur og fritid -sport og idræt Kultur og fritid -sport og idræt X X X 12 X? X 9 X 9 X x Friluftsliv 32.3 Etablering og udbygning af arealkrævende og/eller Kultur og fritid 8, 9 X x

20 RP Kapitel Nr. Retningslinje (RL) Regionretningslinjens indhold Erstattes/indeholdt i Kommune 2009 lovens støjende anlæg skal ske, så der skabes mulighed for, at anlæggene kan anvendes af flere forskellige brugergrupper. Friluftsliv 32.4 Mindre anlæg og mindre udvidelser af eksisterende anlæg, som ikke påvirker miljøet eller landskabsbilledet væsentligt, kan etableres alene på baggrund af en forudgående kommunelægning. Friluftsliv 32.5 Almenheden skal under hensyn til naturværdierne sikres adgang til fredede og offentligt ejede arealer ved etablering og vedligeholdelse af stier, raste- og parkeringspladser. Friluftsliv 32.6 Der fastlægges det på kort 32A viste regionale, rekreative rutenet for vandrere og cyklister. Langs disse ruter og de på kortet viste rekreative forbindelseslinier kan der etableres rastepladser og primitive overnatningspladser. Langs Limfjordens kyster kan der etableres et net af lokale støttepunkter for friluftslivet bestående af landgangssteder, opholdsarealer og primitive overnatningspladser, i princippet som vist på kort 32A. RP2005 Sejlads 32.7 Der skal være mulighed for at sejle med småfartøjer på egnede søer og vandløb i alle dele af amtet. Amtsrådet har udpeget de søer og vandløb, som er velegnede til formålet på kort 32B. Langs disse søer og vandløb kan der etableres støttepunkter i form af raste- og ophalingspladser. Friluftsliv 32.8 Regionens arealreservationer og øvrige udpegninger skal konkretiseres i kommunelægningen. RP2005 Vindmøller 33.1 Det er Amtsrådets mål, at vindenergien i amtet udnyttes optimalt og på en måde, der ikke generer omboende eller ødelægger landskabsbilledet. Opstilling af nye store vindmøller skal resultere i færre møller i amtet med en større produktion og en bedre placering i forhold til naboer, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Vindmøller 33.2 Store vindmøller kan kun opstilles i vindmølleområder, jfr. kort 33 og skema 33B. Hvis støjbekendtgørelsen kan overholdes, kan eksisterende møller i disse områder udskiftes med det samme antal nye møller i samme højde. Vindmølleområderne og et område i en afstand af 4 gange møllernes totalhøjde må ikke anvendes til andre formål, hvis det kan forhindre opstilling og drift af nye, store vindmøller. Vindmøller 33.3 På kortbilag 1, kort 33 og i skema 33B er endvidere udpeget nogle Mulige fremtidige vindmølleområder. Disse områder og et område i en afstand af 400 meter omkring dem må ikke anvendes til andre formål, hvis det kan forhindre fremtidig opstilling og drift af nye, store vindmøller. Det er en forudsætning for opstilling -sport og idræt ikke Kultur og fritid -friluftsliv Kultur og fritid -friluftsliv ikke ikke -vindmøller -vindmøller -vindmøller 9 X 9 X 9 x X (X) 17 (X) x 5, 7 X 5, 7 X 5, 7 X