Om Kongeriget Danmark 71

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Kongeriget Danmark 71"

Transkript

1 Om Kongeriget Danmark 71 Foregående Københavns Amt II. Frideriksborg-Amt. Frideriksborg Amt strækker sig mod Norden og Østen til Kronborg-Amt og Hirschholms Amt; men mod Sønden til Roskilde-Amt, og mod Vesten til Isefiorden, Dette Amts Længde beregnes fra Alsynderup til Vexøe at være fire Mile og en Fierdingvei langt; men dets Brede beregnes fra Kregome til Grønholt at være tre Mile. Dette Amt bestaaer af 5170 Tdr. 1 Skp. kontribuerende Hartkorn, foruden Skov- og Mølleskyld, og indbefatter foruden et Stykke af Ølstykke-Herred, nemlig fire Sogne, ogsaa de to Herreder, nemlig: 1) Liungefrideriksborg-Herred, og 2) Strøe-Herred. Udi dette Amt mod Norden er megen Skovgrund, Eng og Tørvemoser, saavelsom megen god Agerjord, der er feed og frugtbar paa Korn og Græsning, Alle Bønderne i dette hele Amt ere Kongelige, og staae sig temmelig got tilsammen. Ikke allene Strandfiskeriet i de Sogne, som grændse til Isefiorden, er betydeligt, men især ogsaa Fiskeriet i de ferske Vande for den kongelige Hofstaat er af stor Vigtighed; thi Kongen eier i dette

2 72 Om Kongeriget Danmark Amt 19 ferske Søer og 80 Fiskedamme. Det kongelige Stutterie ved Frideriksborg og Esserum er bekiendt. Udi dette Amt ligger to Kiøbstæder, nemlig: Hillerød og Slangerup, saa og den Kiøbstæd Friderikssund, som ligger under Slangerup-Byes Magistrat og Jurisdiktion. Vi betragte nu A. Ølstykke-Herreds Andeel i dette Amt. Ølstykke-Herred har fire Kirkesogne, nemlig: 1) Stenløse-Sogn; 2) Vexøe- Sogn; 3) Ølstykke-Sogn; og 4) Snodstrup-Sogn. Disse fire Sognes Hartkorn er tilsammen 1041 Tdr., og er allerede Pag. 70 anført, hvormeget Hartkorn ethvert af disse fire Sogne bestaaer af. Vi merke nu hver i sær: 1) Steenløse-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Steenløse, har 25 Gaarde, 30 Huse. Steenlille har 6 Gaarde, 3 Huse. Søesum har 24 Gaarde, 31 Huse; Mølle; Haabelund. 2) Vexøe-Sogn er Annexet til Steenløse-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Vexøe, som har 14 Gaarde og 21 Huse. Gaardmændene har her A selv bekostet et Skolehuus for deres Børn, og lønner Skoleholderen af Byens Græsgangspenge. 3) Ølstykke-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Ølstykke, har 16 Gaarde, 6 Boel, 37 Huse. Udlebye har 8 Gaarde, 5 Huse. Svedstrup har 7 Gaarde, 6 Huse. Værebroe- Mølle. Ved denne Mølle, som ogsaa kaldes Øvre-Værebroe, er den Høi Frodesbierg, eller Frodehøi, hvor Kong Frode ligger begraven. Midt i Ølstykke- Bye, noget fra Præstegaarden, ligge nogle Huse, som tilhøre Præstegaarden, og maae Sukcessor altid kiøbe dem af sin Formand. 4) Snodstrup-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Snodstrup, har 4 Gaarde og 6 Huse. Kirken har Navn af Sno, fordi den ligger paa en Pynt, som gaaer imellem Skienkel-Søe og Hagerup-Søe, saa at man paa Landeveiene sammesteds maae snoe sig rundt om, førend man kan komme til Byen. Store Rørbek har 9 Gaarde, 14 Huse; Lille Rørbek har 5 Gaarde, 12 Huse. For Kaldets Ringheds Skyld er Præsten aarlig tillagt 3 Pd. Ruug og 3 Pd. Byg, som aarlig betales ham efter Kapitelstaxt af det kongelige Zahlkammer i Kiøbenhavn.

3 Om Kongeriget Danmark 73 B. Liungefrideriksborg-Herred. Liungefrideriksborg-Herred har elleve Kirkesogne, og bestaaer af 2360 Tdr. Hartkorn, nemlig: 1) Hillerød-Kirkesogn. 2) Herløv-Sogn, har 288 Tdr. Hartkorn. 3) Slangerup-Sogn, har 205 Tdr. 4) Uvelse-Sogn, har 179 Tdr. 5) Liunge-Sogn, har 252 Tdr. 6) Uggeløse Sogn, har 269 Tdr. 7) Oppesundbye-Sogn, har 225 Tdr. 8) Græse-Sogn, har 125 Tdr. 9) Sierslevvester-Sogn, har 96 Tdr. 10) Hjørlunde- Sogn, har 375 Tdr. 11) Uddesundbye-Sogn, har 200 Tdr. Til dette Herreds Hartkorn regnes Grønholt-Sogn, som har 122 Tdr.; og Nøddeboe-Sogn, som har 24 Tønder. Vi merke nu hvert Sogn i sær: l) Hillerød-Kirkesogn. Dertil hører den Kiøbstæd Hillerød, Frideriksborg Slot med Ladegaard, Slotsmøllen, en Deel Vangehuse, Skoulyst, Thamsborg, Sandviggaard, Carlsborg, ny opbygt Aar 1756, med god Agerjord og Fiskedamme. Vi merke: Hillerød, en Kiøbstæd, som gemeenlig kaldes Frideriksborg af Slottet, der ligger strax derved; den ligger fra Kiøbenhavn 4 1/4 Miil, fra Hirschholm 2 Miil, fra Helsingøer 3 Miil, fra Fredensborg een Miil, fra Roskilde 5 Miil, fra Slangerup 2 Miil. Baade Byen og Slottet er omgiven med Skove, Søer og Enge, og altsaa i en behagelig Egn. Denne Kiøbstæd var i fordum Tid kun en Bondebye; men da Kong Friderik den Anden Aar 1560 lod Herregaarden Hillerødsholm omskifte til et kongeligt Slot, som efter hans Navn blev kaldet Frideriksborg; saa blev denne Landsbye ligeledes forandret til en Kiøbstæd, og de Haandværksfolk, som havde bygt Slottet, begyndte nu her at bygge Huse og Gaarde. Borgerskabet er meest Kiøbmænd, Haandværksfolk og Vognmænd, hvilke have et Vognmandslaug og nyde samme Taxt, som Kiøbenhavns Vognmænd; de have til Lauget Kroevangen, som er deelt i 10 store og een mindre Lod, hvoraf de svare 21 Rdlr. 3 Mk. aarlig til Amtstuen. Byen har en Kirkegaard med et lidet Træetaarn og Materialhuus, men den har ingen egen Sognekirke; men Byens Indvaanere søge deres Gudstieneste i Frideriksborg Slotskirke siden Aar 1630, efter Kong Kristian den Fierdes Tilladelse; og naar det kongelige Hof opholder sig her paa Slottet, holdes Prædiken for Byens Indvaanere saa tilig, at Hoffets Gudstieneste ikke forhindres.

4 74 Om Kongeriget Danmark Byen har 4 Porte, nemlig Mølle-, Trolds-, Helsingøers- og Kiøbenhavns-Port. Torvet er udvidet Aar 1772 og giort større, ziret med et Vagt- og Sprøitehuus. Byen har næsten 200 Gaarde og Huse. Her er en latinsk Skole, stiftet af Kong Kristian den Fierde Aar 1631, og er forsynet med gode Indkomster for Rektor, og tre Kolleger eller Hørere, samt for Disciplene. Til denne Skole giver enhver ny Ridder af Elephanten et Gratiale, efter den kongelige Anordning af Aar Denne latinske Skoles Kapitaler ere Rigsdaler. Ved Skolen er altid Amtmanden og den kongelige Konfessionarius eller første Hofprædikant tilligemed Byens Slotspræst Skolarker. Byen har et stort og got Hospital, stiftet Aar 1726 af Kong Friderik den Fierde, hvor Lemmerne nyde Underholdning ved Hospitalsforstanderens Opsyn. Udi dette Hospital er en liden Kirke, hvis Gudstieneste forrettes af Byens Kapellan, som tillige er Hospitalspræst; ligeledes har Hospitalet sin egen Chirurgus. Foruden Hospitalet har Byen ogsaa et Fattighuus, opbygt af nyt Aar 1772 i Mørkegaden i Stedet for det forrige, som laae paa Torvet og blev nedbrudt. Nok en ny Stiftelse oprettet Aar 1772 for begge Amter, nemlig Amtets Sygehuus for Frideriksborg-Amt, er her i Byen bygt paa det Sted, hvor Jægergaarden tilforn har staaet; efter Fundats af 12 October Aar 1770 skal de, som blive Riddere af Dannebroge give noget hertil. Dette Sygehuns har baade sin Chirurgus og Sygeopvartere. Det andet Sygehuus for Kronborg-Amt er i Æsbønderup-Bye, og forekommer siden. De øvrige merkværdige Bygninger ere: en dansk Skole; det nye Magazin for Kongens Havre til Stutteriet; en Veirmølle indrettet paa hollandsk Maade Aar 1772, beliggende bag Tinghuset; en grundmuret Vandmølle, som har sit Vand fra Slotssøen; et Salpeterværk med skiønne Bygninger; en Skeevandsfabrike; en Strikfabrike. Byens Magistrat er en kongelig Byefoged, som holder Byeting, tilligemed Birketinget for Frideriksborg- og Hirschholms-Amter, paa det dertil beskikkede Tinghuus ved Jægergaardspladsen. Posten ankommer her hver Mandag- og Fredag-Formiddag, men afgaaer hver Tirsdag- og Løverdag-Aften. Hestemarket holdes hver Onsdag i Fasten og tillige næste Torsdag efter Paaske. Byen har to Markeder, nemlig et Krammarket den 27 Junii ved St. Hansdagstider, og eet den 22 October aarlig. Tæt ved Kongeveien til Kiøbenhavn er en muret Kilde.

5 Om Kongeriget Danmark 75 Frideriksborg-Slot, et kongeligt Slot i den yndigste og behageligste Egn, 4 1/2 Miil fra Kiøbenhavn, og en Miil fra Fredensborg, beliggende i en fersk Søe, som paa alle Kanter omgiver Slottet. Det Sted, hvor nu dette Slot staaer, kaldtes i fordum Tid Hillerødsholm, hvilket Kong Friderik den Anden Aar 1560 bekom ved Magestifte med Skovkloster, nu Herlufsholm kaldet. Til en evig Erindring om dette Magestifte staaer følgende Ord med forgyldte Bogstaver i sort Marmor over Mynterporten udhugne, paa den mellemste Slotsgaard: Friderik den Anden god og from, Hans Naade giorde dette Bytte, At Hilrødsholm under Kronen kom, Og Herlov til Skovkloster flytte. Dette Slot er bygt af Kong Friderik den Anden, og derfor efter hans Navn kaldet Frideriksborg. Men Kong Kristian den Fierde lod den største Deel deraf deels ombygge, deels tilbygge i den nu værende Stand; dog har Kong Kristian den Siette ladet de to Fløie indvendig ombygge og indrette. Slottet er bygt paa adskillige Øer, nemlig: den første Øe imod Kongens Hauge er en liden Hauge, kalden Dronningens. Den anden Øe er Hovedbygningen af Slottet, som bestaaer af 4 Fløie, de to store af 4 Etager, men den tredie af een Etage; for Enden er den fierde Bygning, hvor nu er Audienzgemak ved et bedækt Gallerie. Udi denne Bygning skal i Kong Kristian den Fierdes Tid have været en Mynt, hvorudover Porten endnu kaldes Mynterporten. Slotskirken har en ulignelig kostbar Altertavle og Prædikestoel. Udi denne Prægtige Slotskirke er Kongernes Kroning eller Salving siden Souverainitæten forrettet; thi her er Kong Kristian den Femte, Kong Friderik den Fierde, Kong Kristian den Siette og Kong Friderik den Femte blevet salver. Lige over Choret er det kongelige Ridderkapelle, indrettet af Kong Kristian den Femte til Ridderne af Elephanten og Dannebrogs Orden, deres Installation; og deres Vaaben og Symbola sees her ophængte. Ligeledes sees her den kongelige Throne under sin Baldaqvin af rødt Fløiel med Guldtresser. Nok et overmaade kostbart Kirkegemak, hvor Kong Kristian den Fierde pleiede at kommunicere. Lige over Kirken er den prægtige Riddersahl, hvis Vægge ere behængte med de skiønneste Silketapeter, hvilke forestille Kong Kristian den Fierdes Kroning, Indtog, Søe- og Landbatailler, Fæstningers Erobrlnger, etc. Paa dette Slot holdt Kong Friderik den Femte Bryllup med Dronning Juliane Marie Aar 1752 den 8 Julii. Den tredie Øe er den anden Slotsgaard, som gaaer omkring den ene Side af dm anden Øe, og

6 76 Om Kongeriget Danmark indbefatter Amtmandens, Oldfruens, Staldskriverens, Trappen til Audienz: gemakket, og Slotsforvalterens Værelser, samt Kiøkken og Stalde. Den fierde Øe indbefatter de Værelser, hvor Amtsforvalteren og Slotsbetienterne boe. Den femte Øe er en liden Øe, hvor man meener at Kong Kristian den Fierde er født, og er nu et lidet Lysthuus for Amtmandens Hauge. Alle de Kupler og Indelukker, som høre til Fredensborg Slot ligger paa den østre Side af Esserums Søe. Ved Frideriksborg, Fredensborg og Esrum ere 12 kongelige Stutterier, og hvert Stutterie har sin Vang, hvor det gaaer paa Græs i Sommermaanederne. 2) Herløv-Sogn er Annexet til Hillerød-Sogn, Dertil hører Kirkebyen Herløv; Frøersløv; Hammerholt; Borstingerød; Hestelands Huus og 4 andre Huse. Hammerholts Mølle og Ladegaards Mølle. 3) Slangerup-Kirkesogn. Dertil hører Slangerup, en Kiøbstæd. Den Landsbye Høyerup har 7 Gaarde, 11 Huse. Manderup har 3 Gaarde, 3 Huse. Qvinderup har 7 Gaarde, 12 Huse. Jordhøy har 7 Gaarde, 9 Huse. Haugemølle. Vi merke: Slangerup, en Kiøbstæd, beliggende ved Isefiorden, 4 Mile fra Kiøbenhavn, 3 Mile fra Roskild og 2 Mile fra Frideriksborg. Den skal være bygt af Kong Ejegod Aar 1100, og skal samme Konge været født der, hvorudover han har givet Byen de første Kiøbstæds Privilegier Aar I fordum Tid har den været i stor Flor, men siden er Handelen her aftagen, da den fik Frideriksborg paa den ene Side og Fridrikssund paa den anden Side; ligeledes er Seiladsen nu ved Sundbyefærge. Nu er Byens meste Næring dens Avling, thi den haver efter ny Matrikul 151 Tdr. 5 Skpr. 3 Fkr. 2 Alb. Hartkorn i Vænger, Tofter og Enghauger Byens Sognekirke, St. Mikelskirke kaldet, er anseelig og vel opbygt af ny Aar 1588 af Jørgen Friborg, Bygmester ved Frideriksborg-Slot. I forrige Tider har Byen havt en latinsk Skole, men er nu reduceret og dens Indkomster henlagte til Konrektor i Helsingøer. Aar 1724 leed Byen stor Ildsvaade. Byens Magistrat er en kongelig Byefoged, og under Slangerups Jurisdiktion henhører ogsaa den Kiøbstæd Friderikssund i Uddesundbye-Sogn. Byetinget holdes hver Mandag i Byefogdens Huus. Posten ankommer her hver Mandag og Fredag, og afgaaer hver Tirsdag- og Løverdag-Aften. Byen har 4 aarlige Markeder, nemlig

7 Om Kongeriget Danmark 77 Tirsdagen for Kristi Himmelfartsdag, Budolfidag, St. Kieldsdag, og St. Gallidag. Uden for Byen imellem Jordhøy- og Qvinderup-Byer ligger en Høi, kaldet Blodhøi, hvor Kong Svend Estridsen Grathe slog og overvandt Knud. 4) Ufvelse-Sogn er Annexet til Slangerup-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Ufvelse, har 17 Gaarde og 22 Huse. Lystrup har 7 Gaarde og 20 Huse. I denne Bye var fordum en Lystgaard, men har nu tabt sin Herlighed. Ufvelse-Kirke er ved Tilbygning i Aaret 1742 blevet nu til en Korskirke. 5) Liunge-Sogn, hvortil hører Kirkebyen Liunge, har 23 Gaarde, 24 Huse. Kallerød har 10 Gaarde, 22 Huse. Borup. 6) Uggeløse-Sogn er Annexet til Liungekirke. Dertil hører Kirkebyen Uggeløse, har 16 Gaarde, 23 Huse; paa Byens Mark er en Kilde i en Eng. Badstrup har 10 Gaarde, 13 Huse. Wassingerød har 10 Gaarde, 14 Huse. Hoveltshuus er en Græsgang. Lindholmsgaarde ere 2 Gaarde, 4 Huse. Mørdrupgaarde ere 2 Gaarde. Hestetangsmølle. To Huse i Skoven til Wassingerød. I Udkanten af Skoven ved Søen er et Sted kaldet Borre-Slot, hvoraf sees Rudera af Bygninger og Graver. En Deel hedenske Begravelser findes her i Sognet paa Marken. Sognepræsten i Uggeløse faaer aarlig 12 Rigsdaler udbetalt af Regimentsskriveren til Refusion for 12 afbrudte Gaarde i Byen. 7) Græse-Sogn, hvis Beboere fik Aar 1756 deres Jorder skiftede og ere nu derved komne i god Stand. Til Sognet hører Kirkebyen Græse, har 14 Gaarde og 21 Boel. Paa en Bakke i Hovvangen har staaet Græsegaard, men er afbrudt og Gaardens Jorder ere deelte imellem Bønderne; neden for Bakken er en Søe med Karusser og Aborrer. Paa Skovbakken i Byens Marker kan sees 20 Kirker, saa og Isefiorden, samt Frideriksborg, Roskild og Jægerspriis; men Skoven har Vinden ødelagt. Græsemølle, ved samme er en Sundheds Kilde, som besøges St. Hansaften. Præsten i Græse faaer aarlig 80 Rdlr. af Sognepræsten i Lyngbye og Ølsted i Strøe-Herred, som et aarligt Tillæg til hans Kald, efter Kong Kristian den Siettes Reskript af 19 September Aar ) Sierslevvester-Sogn er Annexet til Græsekirke. Dertil hører Kirkebyen Sierslevvester, har 13 Gaarde og 3 Huse. Havelsemølle. Dette Sogns

8 78 Om Kongeriget Danmark Beboere fik ogsaa Aar 1756 deres Jorder skiftede. Sierslevvester-Kirke er kuldet og uden Taarn. 9) Hiørlunde-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Hiørlunde, har 13 Gaarde, 6 Boel, 5 Huse. Skienkelse har 12 Gaarde, 6 Boel, 2 Huse. Sperrestrup har 4 Gaarde, 3 Boel, 6 Huse. Hagerup har 3 Gaarde, 1 Boel, 4 Huse. Kratmølle har sit Malevand af 4 Søer og 2 Sluser, saa den ei mangler Vand; de 3 Søer, som støder til denne Mølle er Buhr-Søe, Lange-Søe og Skiel-Søe. Et hedensk Offersted, samt en skiøn Kilde er ved Æske-Søe som ligger her i Sognet. Kaastrupgaard ere to Gaarde. Nok 5 Gaarde og 5 Huse i Sundbyelille. 10) Uddesundbye-Sogn, hvortil hører Kirkebyen Uddesundbye, har 15 Gaarde, 1/2 Gaard og 29 Huse, og en Græsmølle. Sundbyelllle har 8 Gaarde, 4 Boel og 9 Huse, hvoraf 5 Gaarde og 5 Huusmænd hører til Hiørlunde-Sogn. Bunderup har 3 Gaarde. I dette Sogn ligger ogsaa Friderikssund, en liden Kiøbstæd, som har tilforn været ikkun en Losse- og Ladeplads for Kiøbstæden Slangerup. Den blev anlagt Aar 1578 af Borgerne i Slangerup med Kong Friderik den Andens Tilladelse paa Bakken ved Uddesundbye, til at giøre Oplag paa med deres Vahre. Denne nye Bye blev Aar 1665 af Kong Friderik den Tredie tillagt det Navn Friderikssund, og fik Toldstæd og Kiøbstæd-Frihed. Byen er kun liden, men har smukke og vel bygte Huse, beliggende ved Isefiorden, især har den frem for Slangerup den Herlighed, at have Søefart, og derfor har Tid efter anden trukket den meste Næring fra Slangerup bort til sig. Den har stærk Handel paa Norge med Kornvahres Udførsel op til Norge, og fører dens Fartøier igien tilbage Trælast og Tiære. Oven for Friderikssund er Vandet i Isefiorden siakkere for store Skibe, og ei dybt nok til slige Fartøier at flyde i. Tilforn har Borgerne i Friderikssund søgt Slangerupkirke; men Kong Kristian den Siette tog Aar 1744 denne Kiøbstæd Friderikssund fra Slangerup-Sogn og lagde den til Uddesundbye-Kirke, som ved Tilbygning blev giort større. Og efter kongeligt Reskript af 28 Julii Aar 1752 af Kong Friderik den Femte, skal Sognepræsten i Uddesundbye betale til Sognepræsten i Slangerup aarlig 20 Slettedaler. Byen har over 200 Mennesker, nogle Kiøbmænd og en Deel Haandværksfolk af alle Slags. Til Byen er ingen Jorder uden nogle Tofter. Den Skibsbroe, som Kong Friderik den Anden

9 Om Kongeriget Danmark 79 lod her anlægge, fordi alle Bygningsmaterialier, som til Frideriksborgs Slots Bygning af høistbemeldte Konge bleve brugte, bleve her førte i Land og udlossede, er nu forfalden, og derfor maae nu Vahrene udføres med Pramme. Denne Kiøbstæd henhører under Slangerup Byes Jurisdiktion, og Borgerne udgiøre eet Borgerskab med dem i Slangerup. De hertil Byen ankommende Skibe fortolde deres Ladninger ved Rørvigs Toldsted, som ligger 3 Mile herfra; men her boer dog i Byen en kongelig Kontroleur. Byen holder et gaaende Postbud, som henter deres Breve ved Slangerups Postkontoir om Sommeren hver Mandag og Fredag, men om Vinteren hver Tirsdag og Løverdag. Her holdes aarlig to Gange Marked, nemlig den 6 Augusti og den 25 November. Paa en liden Øe i Sundet, kaldet Kiølhøi, som bestaaer af to Holme, voxer vilde Asparges, og er den ene Holm besat med Kaniner. Sundbye-Færge, beliggende kort fra Kiøbstæden Friderikssund, er, den sædvanlige Overfart over Isefiorden til Jægerspriis-Amt. Ved dette Sund, som gaaer omkring Uddesundbye-Marker, er en kostbar lang Broe udi Søen bleven forfærdiget Aar 1747 af Kong Friderik den Femte, saa at Færgens Gang er nu meget kortere over den dybe Strøm. Den store Færge, hvori en Deel med Heste forespendte Vogne kan kiøre ind og holde, trækkes over ved et Toug, som er fastgiort med Pæle og Ringe fra det ene Land over til det andet. Denne Færge forkorter Veien for Bønderne paa Jægerspriis-Amt, som reise til og fra Kiøbenhavn. Færgen kan rumme syv Bøndervogne foruden deres Heste og Folk. Ellers er Færgetaxten ved denne Færge saaledes: at af en Vogn betales 8 Skilling, for en ridende Person 4 Sk. og for en Gaaende 2 Sk. 11) Oppesundbye-Sogn er Annexet til Uddesundbye-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Oppesundbye, som har 20 Gaarde og 12 Huse. Paa Byens Marker er en Sundheds Kilde, kaldet St. Oles Kilde, som besøges St. Hans Dag; samme er indhegnet med et Tralværk. Oppesundbye-Mølle. Til Liungefrideriksborg-Herred henregnes 1) LilIerød-Kirke, som er Annexet til Blausterød Kirke i Liungekronborg-Herred; 2) Grønholt-Kirke, som er Annexet til Asminderød i samme Herred; og 3) Nøddeboe-Kirke, som er Annexet til Esbønderup i Holboe-Herred.

10 80 Om Kongeriget Danmark C. Strøe-Herred. Strøe-Herred har 9 Kirkesogne og 1769 Tdr. kontribuerende Hartkorn, foruden Skov, og Mølleskyld, nemlig: 1) Kregome-Sogn har 193 Tdr. Hartkorn. 2) Vinderød-Sogn har 56 Tdr. 3) Skievinge-Sogn har 169 Tdr. 4) Giørløse-Sogn har 214 Tdr. 5) Strøe-Sogn har 297 Tdr. 6) Lyndbye-Sogn har 291 Tdr. 7) Ølsted-Sogn har 248 Tdr. 8) Tierebye-Sogn har 142 Tdr. 9) Alsynderup-Sogn har 159 Tdr. Til dette Herred henregnes ogsaa 10) Thorup-Kirke, som af Nogle henregnes til Holboe-Herred. 11) Meelbye-Kirke, som ogsaa henregnes til Holboe-Herred. Vi merke nu hver især: 1) Kregome-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Kregome, har 14 Gaarde, 20 Huse. Brederød, har 8 Gaarde, 9 Huse. Sonnerup, har 4 Gaarde, 1 Huus. Auderød, har 12 Gaarde, 12 Huse; udi denne Bye findes endnu Rudera af Dronningholms Slot, som har været i smuk Stand i Drogning Margrethes Tid, men blev nedbrudt i Kong Friderik den Andens Tid, og alle dets Stene bleve brugte til Frideriksborg, Slots Bygning. Udi dette Sogn er en Kilde, kaldes Koldekilde, som meget bruges. 2) Vinderød-Sogn er Annexet til Kregome-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Vinderød, har 9 Gaarde og 13 Huse. Ved Kirken er en Banke, kaldet Præstekors- Banke, hvor den første Lutherske Præst formedelst hans Nidkiærhed mod de Katholske blev dræbt. Kassemose, har 7 Gaarde, 1 Boel, 8 Huse. Soelbierg; Ouremølle; Frideriksværk; Krudtmøllerne; Salpeterhuse. Dette Sogn har tilligemed andre omliggende Sogne faaet god Engbund, Græsning og Tørveskiær, da den store Arrøe-Søe, som er 5 Mile i Omkreds, blev i Kong Friderik den Femtes Tid ved Major Æberlin udskaaret, og fik Udløb til Havet ved en Kanal, som blev gravet i Skiellet imellem Kregome-Sogn og Vinderød-Søe fra Arrøe-Søe til Isefiorden, hvilket skeede af den Aarsag, fordi Flyvesandet havde ødelagt mange Byer og Marker, og begyndt at opfylde Arrøe-Søe, hvorved stor Skade og Oversvømmelse foraarsagedes; men ved Kanalens Gravning fik Vandet i Arrøe-Søe Udløb. Dette gav Anledning til, at en Mølle blev her anlagt til at slibe Agather.

11 Om Kongeriget Danmark 81 Men denne Agathmølle blev nedlagt i Kong Kristian den Siettes Tid; derimod blev i Kong Friderik den Femtes Tid her anlagt et Kanonstøberie til Kanoner, Mørsere, Krudt og Ammunition; og blev dette i Aaret 1757 anlagde Værk, kaldet efter Kongens Navn Frideriksværk, hvortil hører nu en Deel Gods. Dets Eier, Ridder og Generalmajor Klausen, har ladet plante omkring Værket og paa Godset over tre Millioner af Eeg, Bøg, Gran, Hassel og en stor Mængde Frugttræer. Her støbes paa dette Værk Metalkanoner, Mørsere og Houbitzer, Jernbomber, Granater, Kugler, Blyekrandse, og en Mængde Krigsarmatur. Ved Værket ere 4 Krudtmøller med 200 Stødere, saa og Salpeterhuse, tilligemed mange smukke Bygninger. Arbeidsfamilierne ved dette Værk af alle Slags Haandværksfolk ere over 900 af begge Kiøn. Ved Indretningen af dette særdeles smukke Værk er brugt Landets egne Produkter som med Skibe ere bragte hertil. 3) Skievinge-Sogn; hvortil hører Kirkebyen Skievinge allene, som bestaaer af 22 Gaarde og 42 Huse. Udi Byen ere fire Sundhedskilder; ligeledes ogsaa nogle andre Kilder paa Byens Marker, hvor man ogsaa forefinder adskillige Kiæmpebegravelser. 4) Giørløse-Sogn er Annexet til Skievinge-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Giørløse har 21 Gaarde og 37 Huse. Borup har 4 Gaarde, 6 Huse; og seer man her i Byen endnu Rudera af et Kloster, hvor man ofte opgraver Menneskebeen. 5) Strøe-Sogn; dertil hører Kirkebyen Strøemagle, har 12 Gaarde, 11 Huse; uden for Byen i Østervang paae Strøebierg laae en Begravelse høi, kaldet Kathøi, besat med Dækkestene, hvilke bleve sprængte A. 1772, og befandtes derunder mange Menneskebeen med Urner og Offerknive af Flintesteen. Strøelille har 5 Gaarde, 6 Huse. Skiersløvøster har 18 Gaarde, 19 Huse. Strøemølle. 6) Lyndbye-Sogn, som ogsaa kaldes Nord-Lyndbye ved Arrøe-Søe, som gaaer tæt op til Præstegaardens Hauge. Dertil hører disse Byer: Lille Lyndbye, har 8 Gaarde, 1 Boel, 16 Huse; udi denne Bye har været i fordum Tid en Herregaard, som nu er to Bøndergaarde. Store Lyndbye har 16 Gaarde, 16 Huse. Mielløse har 19 Gaarde, 24 Huse. et Boel.

12 82 Om Kongeriget Danmark 7) Ølsted-Sogn er nu Annexet til Lyndbye-Kirke. Thi Aar 1738 den 19de Septbr. blev Ølsted-Kirke giort til et Annex til Lyndbye-Sogn, og skal Sognepræsten i Lyndbye betale aarlig 80 Rigsdaler til Sognepræsten i Græse i Liungefrideriksborg-Herred, fordi at Præsten i Lyndbye var tilforn beneficeret med Lyndbye-Kirketiende, hvoraf endnu et aarligt Fixum er for dets Henseendes Skyld tillagt dette Kald, der ellers ikke kunde betale saadan en Pension til Præsten i Græse. Til Ølsted-Sogn hører disse Byer, nemlig: Kirkebyen Ølsted, har 12 Gaarde og 24 Huse; paa denne Byes Mark er en rindende Kilde, kaldet Dronningens Kilde. Store Havelse eller Havelsemagle har 14 Gaarde og 30 Huse; uden for Byen Havelse har fordum ligget en Herregaard, kaldet Havelsegaard, og har tilhørt de katholske Biskopper af Roskilde; men nu er den giort til to Bøndergaarde. Lille Havelse har 5 Gaarde, 7 Huse. Ubberup har 2 Gaarde. Grimstrup har 3 Gaarde, 5 Huse. Havelsehuus, et Huus; Strøelillemølle, et Boel. Udi Kapelskoven sees Rudera af et Kapel, som har tilhørt Æbelholts Kloster. Man seer ved Arrøe-Søe liggende en Steen af usædvanlig Størrelse. 8) Tierebye-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Tierebye, har 3 Gaarde, 8 Huse. Harløse har 14 Gaarde, 27 Huse. Ullerød har 6 Gaarde, 18 Huse; paa denne Byes Mark er en Høi, kaldet Ulfvanjern, hvor en Kiæmpe af samme Navn ligger begraven. Rønnehuus, Ventegodts, Truntehuus, Giøgehuus, Frebohuus, Æbelholtshuus; disse 7 Huse har hver 1 Skpp. Hartkorn, og ere Skov- og Vanghuse. I den kongelige Græsgang for de kongelige Stutterier sees endnu nogle Rudera af Æbelholts Kloster, hvilket har været stort og anseeligt, og havde baade Munke og Nonner. Man kan endnu see, hvor stor Haugen dertil har været. Blant Stedets Rudera sees en temmelig stor Liigsteen med latinsk Inskription og to Vaaben. Udi en høi Banke i Tierebyvang, ei langt fra Landeveien, findes ogsaa Rudera af en Bygning af hugne Kampesteen, eller rettere af en Gang, som synes at gaae ned i Jorden; den er 2 Alen paa hver Side i Fiirkant, og formeenes at have været en Røverboelig. 9) Alsynderup-Sogn er Annexet til Tierebye-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Alsynderup, har 9 Gaarde, 18 Huse. Juelstrup har 8 Gaarde, 17 Huse. Benstrup har 3 Gaarde, 6 Huse. Søegaard er een Gaard.

13 Om Kongeriget Danmark 83 Neiede har 11 Gaarde og 11 Huse; men de tre Gaarde deraf høre ikkun til Alsynderup-Sogn, og de øvrige otte Gaarde høre til Annise-Sogn i Holboe- Herred. Taagerup er een Gaard; Tibberup er een Gaard. Endnu høre her til Sognet følgende Huse, som have lidet Jord at besaae, nemlig: Sultenpot, Damhuset, Ørnehuset, Hermansted, Strøgaardshuus, to Kildeporthuse, otte Kagerupshuse. 10) Thorup-Sogn har 304 Tdr. Hartkorn, og er i Matrikulen anført til Holboe- Herred. Kirken fik A en nye Tilbygning med Pulpitur, smuk malet, saa at man giør Forskiel imellem den gamle og den nye Kirke. Til Thorup-Sogn hører disse Byer, nemlig: Kirkebyen Thorup, har 11 Gaarde, 11 Huse; denne Bye har tilforn i Aaret 1535 været en Herregaard, kaldet Thorupgaard, og tilhørt de Troller, men er siden giort til en Bye. Ved Thorup-Bye er en Kilde, kaldet Møllekilden; nok en anden, kaldet Dyssekilden. Paa Byens Mark er en hedensk Begravelse, hvor Thor, som i Hedenskabets Tid blev dyrket med guddommelig Ære, siges at være begraven. De øvrige Byer ere: Hald, har 9 Gaarde, 2 Boel, 5 Huse. Ællingegaarde ere 3 Gaarde, 5 Huse. Sverkenstrup har 5 Gaarde. Fornerup har 2 Gaarde, 2 Huse. Gryndesegaard er 2 Gaarde og 2 Huse. Korup har 5 Gaarde, 6 Huse Ullerup har 14 Gaarde, 6 Huse. Lomholt er een Gaard. Lyenæs- Færgested har 5 Huse. Her er ved Lyense en Kilde, som besøges af svage Folk. Torupmagle har 6 Gaarde, 5 Huse. Tommerup har 7 Gaarde, 4 Huse. Toruplille har 6 Gaarde, 1 Huus. Kikhavns-Fiskeleie har 20 Huse, hver 3 Skp. 2 Fkr.; og 12 Huse, hver 1 Skp. 3 Fkr. 11) Meelbye-Sogn, hvis Kirke regnes til Holboe-Herred i Matrikulen, har 219 Tdr. Hartkorn. Til Sognet hører Meelbye, Kirkebyen, har 20 Gaarde og 24 Huse, hvorunder er indberegnet Præstegaarden og dens Mensalgaard. Kirken kaldes St. Margrethes Kirke. Udi Lanbiergvang findes en hedensk Ager, kaldet Thisøager, og en Bakke, hvori den Kiæmpe Rambold ligger begraven. Æltofte har 12 Gaarde, 8 Huse. Haagendrup har 6 Gaarde, 1 Huus, samt Teglbrænderie paa Haagendrup-Overdrev. Tollerup har 8 Gaarde, 14 Huse. Ouremølle. Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. Kiøbenhavn 1777 Johan Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa hans Forlag, boende i store Helliggieststrædet No. 150 Side

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 173

Om Kongeriget Danmark 173 Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil

Læs mere

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred. 154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt.

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt. Om Kongeriget Danmark 185 Foregående Dragsholm Amt, Nyekiøbing. XV. Tryggevelde-Amt. Tryggevelde-Amt grændser mod Norden til Roeskilde-Amt; mod Østen til Havet eller Østersøen; mod Vesten til Ringsted-Amt;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 303

Om Kongeriget Danmark 303 Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel

Læs mere

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt.

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt. 374 Om Kongeriget Danmark Foregående Lolland, Maribo Amt. Om Øen Falster. Den Øe Falster ligger ved Lollands østre Side, og skilles derfra formedelst det imellemløbende smalle Guldborgsund, som er saa

Læs mere

XVI. Vordingborg-Amt.

XVI. Vordingborg-Amt. 196 Om Kongeriget Danmark Foregående Tryggevelde Amt. XVI. Vordingborg-Amt. Vordingborg-Amt ligger allernederst i Siælland mod Sønden, og grændser mod Norden til Sorøe- og Ringsted-Amt; mod Østen til Tryggevelde-Amt;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt.

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt. 292 Om Kongeriget Danmark Foregående Assens Amt. IV. Hindsgavls-Amt. Hindsgavls-Amt er samlet med Assens-Amt under een, Amtmand. Det grændser mod Vesten og Norden til Lillebelts Vande; mod Østen til Skoubye-

Læs mere

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland. 338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt. Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,

Læs mere

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. 250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.

Læs mere

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred. 566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt.

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt. Om Kongeriget Danmark 715 Foregående Aakiær Amt V. Kalløeamt. Kalløeamt ligger paa den østlige Kant af Jylland, og skyder sig langt ud i Kattegat frem for den øvrige Deel af Jylland, saa at dette Amt er

Læs mere

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab.

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. Aarhuusstift grændser mod Østen til Kattegat; mod Norden til Mariagerfiord og Viborgstift; mod Vesten og Sønden til Riberstift, hvorfra det skilles ved Veilefiord.

Læs mere

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 107

Om Kongeriget Danmark 107 Om Kongeriget Danmark 107 Foregående, Jægerspriis Amt. VI Roeskilde-Amt. Roeskilde-Amt grændser mod Østen til Kiøbenhavns-Amt; mod Vesten til Holbeks-Amt; mod Sønden til Ringsteds- og Tryggevelde-Amter;

Læs mere

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab.

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. Viborgstift grændser mod Norden og Vesten til Aalborgstift, hvor Liimfiorden skiller disse to Stifter fra hinanden. En Deel af den vestlige Kant, saa og en Deel

Læs mere

I Om Staden og Amtet Hadersleben.

I Om Staden og Amtet Hadersleben. det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat;

Læs mere

1. Om Siællands Stift.

1. Om Siællands Stift. 28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,

Læs mere

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein.

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 928 Sønderjylland eller VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 1. Om Amtet Sønderborg. Det Amt Sønderborg udgiorde fordum, indtil Aar 1764, den sydlige Deel af den overmaade frugtbare Øe

Læs mere

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred.

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred. 84 Om Kongeriget Danmark III. Kronborg-Amt. Kronborg-Amt strækker sig i Længden fra Tiisvilde til Helsingør 6 Mile og i Breden fra Gilleleie til Nivaae 3 Mile. Dette Amt er omgiven mod Østen med Øresund;

Læs mere

det Hertugdom Slesvig. 875

det Hertugdom Slesvig. 875 det Hertugdom Slesvig. 875 Foregående Tønder amt. IV. Om den Stad og det Amt Flensborg; om Landskabet Bredstedt og det Stiftsfogderie Borlum. I. Om Staden Flensborg. Flensborg er en stor, meget anseelig

Læs mere

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab.

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 487 II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Riberstift, eller, som Nogle skrive, Ribestift, er paa den vestlige Side inddgrændset af Vesterhavet; mod Norden af Liimfiorden; mod Østen

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm.

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. 224 Om Kongeriget Danmark XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland.

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland. Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. Den Halvøe eller Peninsel Jylland, som i fordum Tid blev kaldet Cimbrien, og var de Gamle bekiendt under Navn af Cherfonesus Cimbria, adskilles fra Holsteen ved Eiderstrømmen

Læs mere

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten.

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. det Hertugdom Slesvig. 923 Forgående Slesvig Frederiksstadt m.v. 7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. 1. Om det slesvigske Domkapitels Amt. Det slesvigske Domkapitel har været sammenføiet

Læs mere

134 Om Kongeriget Danmark

134 Om Kongeriget Danmark 134 Om Kongeriget Danmark Foregående Ringsted Amt VII. Sorøe-Amt. Sorøe-Amt ligger saa got som midt i Siælland, og paa ingen Kant rører det vilde Hav: thi det er omgivet mod Vesten af Anderskovs- og Sæbyegaards-

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer... 1 Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer... 2 Publiqve Bygninger, Kirker,

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer.

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. . 8. Budolphi Kloster. 59 Foregående Nørre-Qvarteer Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. 1. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye Torv og

Læs mere

Et kongebrev fra 1802

Et kongebrev fra 1802 Et kongebrev fra 1802 af redaktionen Betegnelsen»kongebrev«er nok mest kendt i forbindelse med indgåelse af ægteskab, hvor det indtil 1970 var nødvendigt med et kongebrev, hvis bruden f.eks. var under

Læs mere

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. 15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

34 Om Kongeriget Danmark. 1. Kiøbenhavns Amt. Foregående, Sjælland og Sjællands Stift

34 Om Kongeriget Danmark. 1. Kiøbenhavns Amt. Foregående, Sjælland og Sjællands Stift 34 Om Kongeriget Danmark Foregående, Sjælland og Sjællands Stift 1. Kiøbenhavns Amt. Kiøbenhavns Amt strækker sig fire Mile i Længde og Brede. Dette Amt grændser til Øresunds Vande paa den østlige Side,

Læs mere

23. Om Folkets Character og Tilstand.

23. Om Folkets Character og Tilstand. 23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig.

Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. Det Hertugdom Slesvig kaldes (især af de gamle Skribentere) sædvanlig altid Sønderjylland. Dette Hertugdom har sit Navn af Hovedstaden Slesvig. Det er en Feiltagelse,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Om Kongeriget Danmark.

Om Kongeriget Danmark. Om Kongeriget Danmark. Kongeriget Dannemark eller Danmark ligger lige tversover for Tydskland mod Norden, og skilles fra Tydskland ved Levens Aae og Eiderstrømmen. Fra ældgamle Tider af har Eiderstrømmen

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt.

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt. 127 Om Kongeriget Danmark Foregående Roskilde Amt. VII. Ringsted-Amt. Ringsted-Amt ligger midt i Siælland, og ingen Steds rører Havet. Dette Amt indbefatter 4664 Tønder kontribuerende Hartkorn, foruden

Læs mere

7. Om Træerne og Skovens Tilstand

7. Om Træerne og Skovens Tilstand 7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,

Læs mere

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland.

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. 972 Sønderjylland eller XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. Udi Hertugdommet Slesvigs Distrikt forefinder man elleve Kirkesogne, som vel i gamle Dage

Læs mere

TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN

TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN CHRISTIANSHAVN skilles fra Kiøbenhavn ved det Revier eller Havnens stærke Strøm, som Knippels-Broe gaaer over. Denne Stad, ziiret med mange Gader og smukke Bygninger, er beliggende

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. 23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.

27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. 27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse,

Læs mere

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen 6. juni 2014 Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen Mange af de gamle skifter og fæsteprotokoller bliver efterhånden indscannet og lang på nettet, og jeg har nu fundet fæstet efter min 3 x tipoldefar

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80.

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80. Indhold Side Thisted Amt... 1 1. Jordernes Beskaffenhed... 57 2. Om Kilder, Aaer og Bække, Indsøer, disses Udtørring, Vandmassens Til- og Aftagen... 157 3. Klimaet... 175 4. Udskiftning. Udparcellering,

Læs mere

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen 22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green

Læs mere