Ladegård, HAM 4768 Sb 13,Kværs Sogn Af Mads Leen Jensen

Transkript

1 Ladegård, HAM 4768 Sb 13,Kværs Sogn Af Mads Leen Jensen

2 HAM4768 Ladegård, Kværs sogn, Lundtoft herred, tidl. Åbenrå amt. Sted nr Sb. nr. 13. Forud for motorvejsbyggeriet mellem Kliplev og Sønderborg blev der ved Ladegård, syd for Felsted, afdækket omkring 5990 m2 fordelt på fem felter. Indenfor det 3912 m 2 store hovedfelt blev der udgravet en gård fra efterreformatorisk tid ( e.kr) med tilhørende brønd og mulig toftegrænse. Derudover blev der registreret en vejkiste og tilhørende rende fra nyere tid i et af de andre felter. af Mads Leen Jensen

3 Indhold Resumé... 4 Topografi, terræn og undergrund... 5 Undersøgelsens resultater... 8 Felt Felt Felt Perspektivering Litteraturliste Tidstavle med udgravningen indplaceret Ordliste: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 3

4 Resumé Ved den arkæologiske undersøgelse blev der afdækket et samlet areal på 5990 m 2. Undersøgelsen fordeler sig på fem forskellige felter, benævnt felt I-V. Felt I På feltet blev der udgravet en gårdtomt fra efterreformatorisk tid ( e.kr). Den udgravede del af gården bestod af et stuehus og en ladebygning. Begge bygninger var opført med jordgravede stolper i væglinien. Til gården blev der også udgravet en brønd med velbevaret brøndkasse. Husenes datering bygger på 14 C dateringer, mens brønden er dateret ud fra dendrokronologisk metode (mere herom senere). Indenfor udgravningsfeltet fandtes også enkelte gruber, dateret til oldtiden generelt. Felt II Dette felt blev lagt på den anden side af landevejen for at se om gården strækte sig over på denne side. Dette var ikke tilfældet da feltet var fundtomt. Felt III-V Disse tre små felter blev lagt i forlængelse af hinanden for at klarlægge udstrækningen af en rende, hvori der på noget af strækningen var sat en vejkiste. Dateringen af renden og dermed vejkisten viste sig at være af nyere tid, da renden gennemskar et stolpehul i gården på felt I.. 4

5 Topografi, terræn og undergrund Lokalitetsnavnet for udgravningen er Ladegård, navngivet efter den tæt ved liggende gamle hovedgård, kaldet Ladegård. Dette kan virke forvirrende i teksten, hvorfor den gamle hovedgård efterfølgende konsekvent kaldes Ladegård og hvis udgravningslokalitetsnavnet nævnes skrives der (udg.) bagved. Udgravningsområdet er beliggende 3 km syd for Felsted ad landevejen mod Gråsten. Ældre kort: De preussiske målebordsblade over Slesvig, opmålt af Königlich Preussische Landes- Aufnahme og trykt umiddelbart efter ( ). Målestokken er 1:25.000, og det pågældende kortblads nr. er 99. Kortet er opmålt i 1877, udgivet 1879, tilføjelser i 1910 og trykt i 1915 (fig. 1). Figur 1: Udgravningsfeltet markeret med rød på et 4cm kort (venstre) og det Preussiske kort fra 1870 erne (højre). En del af de omtalte byer og hovedgården Ladegård og Grøngrøft kan ses på kortet (nederst i midten og til højre). Udgravningsområdet befinder sig i den nordlige del af Kværs sogn, der landskabsmæssigt er karakteriseret ved et fladbakket morænelandskab. Udgravningsfeltet ligger omkring kote 42 meter over dansk normal nul (DNN) og på en let sydligt skrånenede flade. Vest for udgravningsfeltet fortsætter det flade plateau nogle hundrede meter før det falder lidt ned mod Bjerndrup Mølleå. Nordøst og -vest for udgravningsfeltet ligger et lavere liggende engområde, som før dræningen i begyndelsen af 1900-tallet formodentlig har været temmelig vådt på visse tider af året. Fra sydøst skyder et mindre bakkedrag sig ud i dette engområde og det er her den gamle landevej har ligget, jf. det preussiske kort (fig. 1). Den oprindelige infrastruktur omkring den udgravede gård er noget usikker, idet der ikke findes kortmateriale fra denne tid. Det ældst kendte kort over dette område er de preussiske 5

6 målebordsblade over Slesvig fra 1870 erne. Hvorvidt infrastrukturen har ændret sig nævneværdigt fra 1600-tallet til 1870 erne er svært at sige. Der er nok tilføjet et ukendt antal nye veje, men mon ikke hovedfærdselsårene var forholdsvis uændret. Udgravningsfeltet ligger helt op til den nuværende Felsted landevej, der i dag har et meget lige forløb fra Felsted mod Gråsten. På det Preussiske kort fra 1870 erne har landevejen et meget mere bugtet forløb. Den snor sig fra gård til gård. Men på det præcise sted, hvor den udgravede gård lå, er der et sammenfald mellem den eksisterende landevej og vejføringen i 1870 erne. Landevejen fra Gråsten til Felsted har derfor med stor sandsynlighed også i 1600-tallet gået forbi denne gård og forbundet den med Felsted by, Grøngrøft og andre gårde og landsbyer i området (fig. 1). En del af de nuværende landsbyer i området eksisterede også dengang den udgravede gård var i funktion. Her følger en opremsning af, hvornår byerne nævnes første gang i de skriftlige kilder: For Felsted sogn kan nævnes landsbyerne Felsted fra omkring 1300 e.kr., Tumbøl fra 1486 e.kr. og Trøsbøl fra 1543 e.kr. (Trap 1967:937). For Kværs sogn kan nævnes landsbyerne Søgård fra 1357 e.kr., Kværs fra 1360 e.kr., og Tørsbøl fra 1543 e.kr. (Trap 1967:983). Den udgravede gård ligger i Kværs sogn og har derfor hørt under Kværs kirke. I lige linje er der 2,8 km til Kværs kirke og ad landevejen omkring 3,3 km (på det preussiske kort). Kirken er oprindelig opført i romansk stil og stammer fra tallet. Kirken i Felsted ligger 2,5 km fra den udgravede gård og er oprindelig opført i senromansk stil, fra omkring første halvdel af 1200-tallet (Trap 1967:938). Den udgravede gård ligger kun 600 m fra den gamle hovedgård Ladegård og 2,2 km fra hovedgården Grøngrøft. Begge hovedgårde blev oprettet under Søgård godskomplekset i Ahlefeldternes tid, lige før 1600 (Rasmussen 1994:56), og må have eksisteret på det tidspunkt gården var i funktion. Hovedgården Grøngrøft lå på et middelalderligt voldsted og der er ved Nationalmuseets besigtigelse i 1954 fundet rester af en hvælvet kælder fra den nedrevne, ældre hovedbygning. Selve godset eller borgen Søgård nævnes første gang i 1357 og er formentlig anlagt forholdsvis kort tid forinden (Rasmussen 1994:46). I lige linje ligger Søgård 4,3 km fra den udgravede gård og har i slutningen af 1500-tallet / begyndelsen af 1600-tallet haft en omfattende indvirkning på hele lokalområdet i Lundtoft herred. Søgård blev drevet af den magtfulde familie Ahlefeldterne, som havde siddet på Søgård siden senest 1398, hvor Claus Ahlefeldt giftede sig ind i Limbek familien. Med tiden satte Ahlefeldterne sig på flere og flere gårde i området og deres dominans i Lundtoft herred på reformationstiden var overvældende. De ejede alle gårde Lundtoft herred på nær tre i hovedgårdssognet Kliplev og nabosognet Kværs, knap tre fjerdedele af gårdene i de næst nærmeste sogne Felsted, Ensted og Holbøl og omkring halvdelen i herredets fjerneste sogne Uge og Rinkenæs. I alt 178 gårde (Rasmussen 1994.:48). Det første samlede overblik over Søgårds tilliggende har vi fra Det omfattede da 252 gårde ialt. Heraf regnedes de 251 for helgårde, mens en enkelt for halvgård. De 178 gårde i Lundtoft herred udgjorde sammen med de 14 gårde i Tinglev og Bov sogne mod vest og de 19 gårde i Bovrup, Bojskov og Fiskbæk byer mod øst et sammenhængende gods på 211 gårde. Strøgods var kun 11 gårde længere mod vest og 29 gårde på 6

7 Sundeved og Broagerland. Det var kun få godser i kongeriget, der på denne tid kunne måle sig med Søgård i størrelse (Rasmussen1994.:51). Indtil 1535 havde Ahlefeldterne formået at beholde Søgård udelt, men med brødrene Frantz og Gregers Ahlefeldt, gik det ikke længere. Godset blev delt i to. En række "særmarker", der især synes at have været græsningsarealer og skove, skulle være fælleseje. Fæstegodset blev delt, så de to brødre landsby for landsby så vidt muligt fik halvdelen af gårdene og dermed lige andel i både magre og frugtbare egne (Rasmussen 1994.:48). I forbindelse med oprettelsen af de to hovedgårde Ladegård og Grøngrøft i slutningen af tallet, blev landsbyen Vårbjerg nedlagt og jorden indlagt under de to hovedgårde. I et skatteregister fra Søgård fra 1543 er der opført 8 gårde i landbyen Vårbjerg og heraf havde Frantz og Gregers Ahlefeldt hver fire bønder. I et andet skatteregister fra 1549 over Frantz Ahlefeldts bønder tales der i Vårbjerg om den nye ladegård Nilagarde. Det må betyde at Ladegård er oprettet ved denne tid, idet en del af byen Vårbjerg er nedlagt. Efterhånden forsvandt byen helt og dens marker synes at være blevet delt mellem Grøngrøft og Ladegård. I 1569 kaldes Nilagarde- nye ladegård, for en særmark; flere gange omtales den dog også som en landsby, og der tales om "die Leute zu Nilagarde". Både Greger Ahlefeldts enke Anna og Frantz Ahlefeldts datter Mette havde andel i Nilagarde, som nærmest synes at være en ny betegnelse for Vårbjerg. Navnet tolkes som vidnesbyrd om at der allerede på denne tid er anlagt en ladegård her og der kan ikke være tvivl om, at Ladegårds marker er taget fra byen Vårbjerg, hvis gårde efterhånden blev lagt øde. Andre dele af byens marker er vel kommet under Grøngrøft. En af ladegårds kobler kaldes i 1725 vårbjerg, og da Ladegård senere blev udparcelleret, var der en af de nye ejendomme, som fik navnet Vårbjerg (Felstedvej 40) (Trap 1967:984). Af andre interessante lokaliteter i nærheden kan nævnes Limbæk slot (sb. nr ), omkring 2,2 km SSØ for udgravningen. Efter sigende et jagtslot, der bestod af en rund borgbanke (35-40m i diameter), som ved en voldgrav har været skilt fra et højere, halvmåneformet forborgs-parti mod SØ. Murbrokker på begge banker. Voldstedet er stærkt udpløjet. Voldstedet er ikke nærmere dateret end til middelalder/renæssance. Et andet voldsted, som ligger omkring 5 km fra udgravningen er Tørsbølskov (sb nr ). Voldstedet består af en større banke er omgivet af lave sænkninger, der kan være rester af grave. Ifølge egnens befolkning skal her have ligget et slot, som "har tilhørt Limbekkerne". Kun 430 meter fra udgravningen foretog Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev endnu en udgravning (HAM 5022 Holdam VI, sb. nr ) i forbindelse med motorvejen. Her blev der udgravet en stor firlænget middelalderlig gård, dateret til 1200-tallet. 7

8 Undersøgelsens resultater Det arkæologiske undersøgelsesområde androg 5990 m2 fordelt på fem felter og to søgegrøfter (fig. 2). Felt 1 Felt I var placeret i det smalle tracé for tilkørselsrampen fra Felstedvej til den kommende motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Som det fremgår af oversigtskort (fig. 2) så er placeringen af tilkørselsrampen og dermed feltet umådelig heldig i forhold til undersøgelsen af det fundne gårdsanlæg. Hovedbygningen (K1) kunne lige akkurat være indenfor udgravningsgrænsen, mens den anden bygning (K2) lå langs med den vestlige udgravningskant. Udgravningen viser hermed med al tydelighed vigtigheden af også at forundersøge selv smalle tracéer for eksempelvis tilkørselsramper. Figur 2: Udgravningsfelterne og motorvejstracéet fremhævet på Ortofoto fra 2008 (copyright Cowi). Det fremgår tydeligt, at gårdens placering kun lige kunne være indenfor motorvejstracéet. Oldtid: I den nordligste del af feltet fandtes en halvcirkelformet grøft (A350), der lå omkring en større grube (A353). I grøften sås der fordybninger efter stolpehuller og en enkelt flintflække fandtes i fyldet. En grøft (A354) på den anden side af gruben (A353) havde samme opbygning og hører formodentlig sammen med A350. 8

9 Figur 3: Plan over den nordlige del af udgravningsfeltet til venstre og et foto af samme område til højre. Den lige grøft A351 så i fladen ud til at gennemskære A350, men dette kunne ikke iagttages i snittet. Det er usikkert som denne grøft også hører sammen med de andre. Gruben A353 viste sig at være en materialetagningsgrube og indeholdt et lille lerkarskår, dateret til oldtid formodentlig jernalder. Figur 4: Snit tværs igennem A353. Set fra vest 9

10 Efterreformatorisk tid ( ): Indenfor felt I blev der undersøgt en gård (G1) fra efterreformatorisk tid ( ). Gården består af et stuehus (K1) og en ladebygning (K2), der står vinkelret på hovedhuset - også kaldet en vinkelgård. Til gården hører også et mindre hegnsforløb (K3) og en brønd (A288). Nord for stuehusets østlige halvdel fandtes en stor hulning ned i undergrunden (A336). Det tolkes som møddingspladsen. Et lignende eksempel kendes fra Kærbøl ved Ribe, hvor man har kunnet påvise, at de årlige afgravninger af møddingen i forbindelse med udkørslen af gødning til markerne med tiden resulterede i, at møddingen kom til at ligge nede i en hulning. Før kunstgødningens tid brugte landbruget møg fra møddingen, når jorden skulle tilføjes ny næring, og møddingen var derfor en vigtig del af produktionen (fig. 5). Figur 5: Udgravningsfeltet med de to huskonstruktioner og andre vigtige anlæg markeret. Det er ikke muligt ud fra det udgravede areal at komme med et præcist estimat over, hvor stor gårdsenheden har været. Opbygningen med et stuehus og en tilhørende lade er meget almindelig for den slesvigske gård. Hovedbygningen (K1) er en typisk bindingsværksbygning med 17 fag, mens ladebygningen (K2), der også er en bindingsværksbyning, har 11 fag. Historiker Cartens Porskrog Rasmussen har studeret optegnelserne over gårde i lokalområdet på denne tid og er kommet med følgende gennemsnit over bygningerne i nabobyerne i år 1704: Felsted 14,6 fag salshus 6,9 fag lade Tumbøl 13,2 fag salshus 5,6 fag lade Kværs 12,4 fag salshus 5,8 fag lade Tørsbøl 12,0 fag salshus 5,9 fag lade 10

11 Carsten Porskrog skriver om dette gennemsnit i en mail til undertegnede: "Nu er beskrivelsen fra 1704 ret ordknap, men jeg kan ikke læse den anderledes, end at en normalgård var et hovedhus med beboelse og stald på ca fag samt en lade på 5-7 fag. Det lyder unægtelig som det samme i har fundet - jeres er bare lidt større! Det kunne forklares ved, at I har fundet en gammel helgård, mens mine tal stort set er for halvgårde, da næsten alle gårde var delt i mellemtiden." Stuehuset, K1 Ønø-vsv orienteret etskibet bygning med stolpehuller efter 24 vægstolper, 10 gavlstolper (plus fire udskiftninger), fire dørstolper, hvoraf den ene også har fungeret som portindgangsstolpe (A240), samt to portindgangsstolper, hvoraf den ene også har fungeret som dørstolpe (A240). Bygningen havde rette vægge, ret østgavl og buet vestgavl. Gavlen er i begge ender trukket ind i forhold til væglinjen. Bygningen er 33,54 m lang og 8,1 m bred. Regnes faget fra den første indtrukne gavlstolpe til den første vægstolpe i begge ender med, så har bygningen 17 fag i længden og fire fag i bredden. Fagbredden er mest regelmæssig i den vestlige havldel, mens der i den østlige halvdel er flere lidt skæve fag. Midt i bygningen, lige vest for indgangen fandtes resterne af det, der har været en ovn. Undergrunden var nemlig på dette sted tydeligt varmepåvirket og helt rødfarvet (fig. 6). Lige vest for dette varmepåvirkede område fandtes en mindre, meget trækulsholdig grube. Formodentlig anvendtes gruben til opsamling af trækul fra ovnen, når denne skulle udrenses. Denne iagttagelse placerer køkkenet, og dermed beboelsesafsnittet, i den vestlige del af huset. Figur 6: Oversigt over stuehuset (K1) med de forskellige fag og væg linen markeret. Stolpehuller med rød kant er udskiftninger. Væg stolpehuller med mørk farve markerer dørstolper. Med sort er resterne af husets ovn markeret. 11

12 Placeringen af beboelsesdelen vest for indgangen tyder på, at østenden har været brugt til stald og lo. Dette passer også fint med portåbningen (loen) lige øst for indgangen og møddingens placering lige ud for stalden. Laden, K2 Nnv-ssø orienteret etskibet bygning med stolpehuller efter 18 vægstolper (plus to udskiftninger), 8 gavlstolper, 2 portindgangsstolper og 3 skillevægsstolper. Ved øtvæggen mellem stolpehul A306 og A318 ser der ud til at være foretaget flere reperationer af væggen. Stolpehul A307 er formodentlig en reperationsstolpe til A308, mens stensporet A399 kan være fra en syldsten, der har understøttet fodremmen til huset i stedet for at bruge en jordgravet stolpe. Stolpehul A317 er ligeledes blevet udskiftet med en ny vægstolpe (A316). Og i den sydlige gavl ses et mindre stenspor tæt op af A299, som formodentlige stammer fra en syldsten, der kan være sat ind som erstatning for en rådnet jordgravet stolpe (A299). Bygningen havde rette vægge og let buede gavle. I modsætning til hovedhuset K1 er gavlene i denne bygning ikke trukket ind, men starter helt ude ved væglinjen. Bygningen er 20,2 m lang fra gavl til gavl og 5,77 m bred og bestod af 11 fag i længden og tre fag i bredden. Figur 7: Oversigt over laden (K2) med de forskellige fag og væglinien markeret. Stolpehuller med rød kant er udskiftninger. 12

13 De to bygninger har begge været opført i en bindingsværkskonstruktion med jordgravede stolper. Bygningerne har således ikke stået på en række af kampesten, sylden, som det traditionelt kendes fra de fleste bindingsværkshuse. Hvorvidt selve tavlene i væggen (mellemrummet mellem stolperne i bindingsværkskonstruktionen) har været lerklinede, murede eller i bulvægskonstruktion er svært at afgøre. Egnen er dog kendt for at have haft et stort antal bulhuse. Det har formodentlig også været tilfældet med denne gård (fig. 8). Bulhuse hører hjemme i egne med let adgang til egeskove. At stolperne var gravet ned i jorden og ikke sat på syldsten vidner også om, at man kom let til egnet tømmer. Grunden til at man normalt satte bindingsværkskonstruktionen på en række af syldsten var hensynet til træets holdbarhed. Jordgravede stolper rådner langt hurtigere ved jordoverfladen end en fodrem, der ligger på en syldstensrække. Af samme årsag havde Christian III allerede i 1554, i et åbent brev til lensmændene i resten af Jylland, forbudt brugen af jordgravede stolper og egefjæle (bulplanker) i væggene. Grunden hertil var det drastiske fald i omfanget og antallet af de danske skove. Der blev dog stadig bygget bulhuse i de skovrige egne af landet, f.eks. i Sønderjylland. Udgravningen er da også et bevis på, at brugen af jordgravede stolper heller ikke ophørte på grund af det kongelige forbud. Selvom Frederik II i 1577 indskærpede forordningen, havde det ikke den store effekt. Figur 8: Rekonstruktionsforslag til de to bygninger på gården. Tegnet af museets grafiker. Brønden Omtrent 14 m syd for stuehuset fandtes gårdens brønd (fig. 5). Den var gravet omkring to m ned i undergrunden. I dette hul havde gårdens beboere bygget en firkantet kasse af kantstillede, svære egeplanker (fig. 9). I den meget lerede og fugtige undergrund var bevaringsforholdene for brønden gode, og de nederste 1,3 m af selve brøndkassen var bevaret fire skifter i alt (fig. 9). Brøndkassen var opbygget, så egeplankerne i hvert hjørne skiftedes til at støtte hinanden. Plankernes plane sider og dimensioner generelt tyder på, at man har genanvendt bygningstømmer. Måske bulfjælene fra et bulhus. Flere steder sås der tydelig spor efter skarøksen, som var blevet brugt til afretningen af plankerne. 13

14 Figur 9:Brønden under udgravning. Til venstre ses nedgravningen til brønden og det øverste stifte af brøndkassen er synligt. Til højre ses snittet af nedgravningen og de tre øverste skifter af egeplankerne. Heldigvis egnede de fleste af plankerne i brøndkassen sig til en dendrokronologisk datering (se faktaboks, næste side). Kun plankerne i det fjerde skifte, det nederste, var ikke af egetræ og dermed uegnede til en datering efter denne metode. Fra det tredje skifte var kun en af plankerne af egetræ. Prøven indeholder 156 årringe, heraf 22 årringe i splintved, og muligvis barkkant bevaret. Yngste bevarede årring på prøven er dannet i 1572 e.kr. Træet, som prøven kommer fra, er fældet i 1572 e.kr. eller få år efter. Fra det andet skifte blev tre af plankerne undersøgt og dateret. Splintved er bevaret på to af prøverne. Ved tillæg for manglende splintved, er fældningstidspunktet for træerne beregnet til ca e.kr. Det vil sige, at disse træer sandsynligvis er fældet samtidig med træet fra 3. skifte. To af prøverne fra det første (øverste) skifte er undersøgt og begge dateret. På én af disse prøver kunne grænsen mellem kerneved og splintved konstateres. Ved tillæg for manglende splintved er fældningstidspunktet for træet beregnet til ca e.kr. Samlet set må træet, der er benyttet til brøndkonstruktionen, være fældet omkring år Forudsat at plankerne har været brugt som bygningstømmer, inden det blev genanvendt i brønden, er anlægstidspunktet for brønden et sted i begyndelsen af 1600-tallet. 14

15 Enkelte genstande blev fundet på bunden af brønden, og de må formodes at være tabt i brønden i dennes funktionstid. Af disse kan nævnes det øverste af håndtaget til en træslev, samt to fine knive af jern (fig. 10). Den ene kniv har et fint forarbejdet rundt håndtag af ben med felter af skråt skraverede streger. Den anden knivs håndtag var mere simpel, idet det bestod af to plader af ben på begge sider af anglen. Ud fra knivenes størrelse og udseende må der være tale om knive brugt i husholdningen, måske som bestik. Figur 10: Udvalgte genstande fra brønden. Et træhåndtag og to knive. Figur 11: Et mindre udvalg af keramik fundet i lavninger og stolpehuller fra udgravningen. 15

16 Datering af gården Keramikken, der er fundet i husenes stolpehuller samt i lavninger og anlæg på gårdspladsen, kan dateres til perioden fra slutningen af 1500-tallet til midten af tallet. Der er tale om et bredt udvalg af dagligdags keramik som stjertpotter med og uden glasering, indvendigt glaserede fade og mindre skåle (fig. 11). Under udgravningen af gården blev der udtaget jordprøver fra samtlige vægstolpehuller i stuehus og lade. Det makrofossile materiale fra syv af disse prøver blev efterfølgende sendt til 14 C-datering ved AMS 14 C Dateringscentret i Århus. Fire af de syv prøver (to fra hver bygning) bekræftede keramikkens og brøndens datering til slutningen af 1500-tallet / begyndelsen af 1600-tallet. De resterende tre dateringer viste en datering til slutningen af tallet / begyndelsen af 1400-tallet. Dateringerne falder således i to klare grupper. Den yngste gruppe daterer selve gården til sidste halvdel af 1500-tallet / begyndelsen af 1600-tallet. Den ældre gruppe dateringer repræsenterer et kulturlag (aktivitetsområde) fra tallet, som blev forstyrret ved opførelsen af gården. Ved gravningen af stolpehullerne til gårdens vægstolper har man gennemskåret dette ældre kulturlag. Herved blev trækul og andet materiale fra kulturlaget blandet i den jord, der fyldtes i stolpehullerne som støtte for stolperne. Jeg vil senere vende tilbage til tolkningen af dette ældre kulturlag. Funktionsbestemmelse af gårdens bygninger Da begge bygninger og gårdspladsen imellem dem var uforstyrret af ældre eller yngre bebyggelse blev der indsamlet fosfatprøver i og omkring husene. Fosfatkartering af aktivitetsområder kan i heldige tilfælde give værdifulde bidrag til forståelsen af hvordan strukturen på gården var organiseret. Områder med relativt forhøjede fosfatværdier kan således afspejle det sted, hvor man har haft møddingen liggende, områder i husene hvor husdyrene har været opstaldet, områder på gårdspladsen, hvor dyrene kan have gået i en fold etc., ligesom andre af gårdens aktivitetsmønstre i heldige fald kan afspejles i de skygger, som en fosfatkartering vil producere. I de senere år har Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev systematisk gennemført fosfatkartering af udvalgte og egnede lokaliteter med henblik på at forøge vores indsigt i netop disse aspekter af de forhistoriske og historiske måder at organisere sig på lokalt. Et 46 x 52 meter stort felt, dækkende de to bygninger og området imellem dem, blev fosfatkarteret (fig. 12). 16

17 Der er en generel høj koncentrationsforskel på ppm fosfatværdierne fordelt på fladen. Værdierne ligger mellem minimum 18 ppm og maksimum 985 ppm. Gennemsnitsværdien er 167 ppm P. Den naturlige fosfatværdi i undergrunden er generelt meget lav og ses primært i den nordlige og østlige del af undersøgelsesområdet. Området mellem de to huse har en lidt forhøjet ppm fosfatværdi i forhold til den naturlige værdi i undergrunden. Her ligger værdierne mellem ppm P, og enkelte steder op til 400 ppm P. Dette kan tolkes som et udtryk for en generel aktivitet imellem husene, der har resulteret i en nedsivning af fosfat i jorden. Figur 12: Kartering af fosfatværdierne fra de enkelte kvadratmeterfelter vist ved en interpoleret farvelægning af felternes værdier. Ved det sydøstlige hjørne af K2 og ved den nordvestligste ende af K1, samt i området imellem disse, ses tre mindre områder med forhøjet ppm fosfatværdier. Dette kan tolkes som en forbindelseslinje mellem de to bygninger og en intensivering af den aktivitet, der har foregået mellem de to huse (jf. ovenover). 17

18 Fosfat karteringen over K1 er noget usædvanlig. I den østlige 2/3 dele af huset er der stort set ingen fosfat værdier afsat i jorden, mens den sidste tredjedel af huset i vest har målinger af fosfatværdier på mellem ppm. Lige udenfor den sydlige væg ved det tredje fag er udgravningens højeste måling af fosfatværdier i undergrunden. Målinger på op til 1000 ppm fosfatværdier tyder på en massiv udledning af fosfatholdige stoffer i jorden. En umiddelbar forklaring ville være, at der her var tale om staldenden af huset og at de høje målinger af fosfatværdier skyldes dyrehold. Dette stemmer dog dårligt overens med de arkæologiske iagttagelser og tolkningen af huset generelt. Felt 2 Felt II var stort set fundtomt og præget af recente forstyrrelser. Felt 3-5 Syd for gården i felt III-V fandtes en gravet rende, der på noget af den afdækkede strækning var konstrueret med en vejkiste (fig. 13). Dateringen af denne vejkiste er yngre end gården, idet en formodet forlængelse af renden gennemskærer et stolpehul fra K1. Figur 13: Vejkisten set fra nord (venstre) og øst (højre) 18

19 Perspektivering En arkæologisk undersøgelse som den, der er foretaget ved Ladegård (udg.), er som at finde en blik til et større puslespil. Hver enkelt udgravning bidrager med et lille indblik i dele af vor forhistorie, som til sidst blive mere og mere fyldestgørende. Men inden udgravningen kan gå i gang bliver der, på baggrund af resultaterne fra forundersøgelsen, foretaget en klar vurdering af, om udgravningen kan bidrage med væsentlig ny viden. Denne vurdering tager højde for fortidsmindets karakter, bevaringsgrad, tidsmæssige placering i forhistorien, samt geografiske placering i forhold til andre samtidige og lignende fortidsminder. Ud fra en sådan individuel vurdering skal udgravningen yderligere godkendes af Kulturstyrrelsen inden den kan gå i gang. Det betyder at fortidsminder, der i nogle egne af landet bliver nedprioriteret, kan blive opprioriteret i andre, hvis argumenterne taler herfor. Gården og dens omgivelser Vi ved fra historiske kilder, at der et eller andet sted på markerne mellem Grøngrøft og Ladegård har ligget en landsby ved navn Vårbjerg, som forsvandt eller blev nedlagt i midten af 1500-tallet (Trap 1967:995). Den præcise placering af landsbyen kendes ikke, da den ikke er gengivet på de historiske kort. Det er derfor en besnærende tanke, at vi skulle have fundet en af gårdene fra denne landsby. Desværre var udgravningsfeltet ikke stort nok til at man kunne se, om gården indgik i et landsbyfællesskab eller om det var en enkeltliggende gård. Selv om der i forbindelse med den aktuelle udgravning ikke blev fundet spor efter andre gårde, kan de godt ligge på markerne omkring: I renæssancen omfattede almindelige gårde let flere hektar. For forståelsen af lokalhistorien er det dog en vigtig detalje at finde ud af, om gården tilhørte den forsvundne landsby Vårbjerg eller ej. Dette vil fremtidige udgravninger forhåbentlig kunne klarlægge. Den udgravede gård ligger kun 600 m fra den gamle hovedgård Ladegård og 2,2 km fra hovedgården Grøngrøft. Begge hovedgårde blev oprettet under Søgård godskomplekset i Ahlefeldternes tid, lige før år Gårdene må derfor have eksisteret på det tidspunkt, hvor den udgravede gård var i brug. Dateringen af et ældre kulturlag, som opførelsen af den udgravede gård har gennemskårret, viser med al tydelighed, at der var aktivitet på stedet i tallet. Dette kunne tolkes som et udtryk for, at landsbyen vårbjerg har ligget i umiddelbar nærhed. Dateringen passer rigtig fint med dateringen af nogle af de andre landsbyer i området. Så måske kan den udgravede gård have været en af de sidste fra den nu nedlagte landsby. Det præcise forløb i Vårbjergs nedlæggelse og oprettelsen af Nilagaarde er således noget uklart. Men vi kan konkludere følgende: Over en proces, som kan være begyndt , og som føres til ende i slutningen af 1500-tallet, opretter begge grene af Ahlefeldt familien avlsgårde på egnen. I praksis ender de med at dele jorden både fra landsbyen Vårbjerg og fra den gamle særmark, Grøngrøft, så de begge får part i begge dele. 19

20 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Museum d Museumsinspektør Mads Leen Jensen Litteraturliste Ethelberg, P., E. Jørgensen, D. Meier & D. Robinson, 2000: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og Bronzealder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 81. Haderslev Museum & Historisk Samfund for Sønderjylland. Ethelberg, P., 2009: Motorvejen Kliplev Sønderborg. Forundersøgelse metode og resultater. Arkæologi i Slesvig/ Archäologie in Schleswig 12. s Trap, J.P. 1967: Danmark, Åbenrå-Sønderborg amter, bind X, 3, femte udgave. G.E.C. Gads Forlag Rasmussen, C.P. 1994: Sønderjyllands største gods. Søgård-Gråsten i Ahlefeldternes tid. Sønderjyske Årbøger Haderslev,

21 Tidstavle med udgravningen indplaceret 21

22 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 22

23 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 23