Mental sundhed Hvordan har de ældre det i dag
|
|
- Joachim Sørensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mental sundhed Hvordan har de ældre det i dag Temaeftermiddag for fagpersonale Lis Puggaard Odense
2 Hvem er de ældre? De nye pensionister er født i perioden 1938 til Det er generationen fra 40 erne, som også ofte kaldes 68-generationen Det et nogle af de største årgange, der er født.
3 Hvem er de ældre? Begrebet at være ældre har ændret betydning Forventninger til, hvordan man skal leve som ældre, har ændret sig betydeligt De yngre ældre er typisk vokset op i et forbrugssamfund, og de forbliver forbrugere også i den sene fase af livet
4 Generationskarakteristik Udgør som generation et markant brud med fortiden I forhold til uddannelse, kvinders erhvervsarbejde, skilsmisser, faldende børnetal mv Gjorde oprør mod autoriteterne Den første velstandsgeneration - de har været vant til et ret højt forbrug stort set hele voksenlivet
5 Generationskarakteristik Det er en generation, der har haft held i økonomiske dispositioner Er blevet vænnet til stor lydhørhed for deres behov og krav blandt politikere Er krævende sammenlignet med tidligere generationer Stiller mange krav til det offentlige og forventer at få en stor del af kravene opfyldt
6 Pensionsalderen Pensionsalderen stiger bl.a. fordi Arbejdet er ikke en nødvendig byrde, der skal overstås, tværtimod har arbejdet værdi i sig selv Mangel på kvalificeret arbejdskraft Flere ældre har mulighed for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet længere end tidligere
7 Ældregruppens forskelligheder Flere danskere med erfaringer og værdibaggrund fra hele verden Flere ældre med anden etnisk baggrund Forskellene imellem de forskellige ældregrupper er blevet tydeligere Forstærket individualitet i forhold til tidligere
8 Ældregruppens forskelligheder Mere multikulturelt, individualistisk samfund, hvor der er længere mellem fælles værdier Familien har fået større betydning - fokus på familien er øget, og derfor også på de værdier, man traditionelt knytter til familien
9 De ældste pensionister 80/85 +årig pensionister er den gruppe der vokser hurtigst + 80/85 år har en anden baggrund, færre har uddannelse, har typisk flere børn, har ikke haft samme økonomiske held, i mindre grad forbrugere Mindre krævende?? Mere taknemmelige?
10 Uanset om man er ny eller gammel pensionist Nogle er syge, - nogle er raske Nogle er mentalt sunde, - andre er ikke Nogle har kronisk-/livsstilssygdom, og måske har de lært at leve med det, - andre har ikke Nogle har oplevet akut opstået sygdom og deraf ændring i funktionsevnen andre har ikke Nogle oplever ensomhed, at livet er trist og gråt andre gør ikke
11 Hvordan har de ældre det (fysisk)
12 Hvordan har de ældre det (fysisk)
13 Mental sundhed En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet (WHO) Psykisk sundhed er ikke kun fravær af psykisk sygdom, men består også af psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig selv mentalt og klare udfordringer og stress i familielivet (SST)
14 Hvordan har de ældre det (mental)
15 Hvordan har de ældre det (mental)
16 Hvordan har de ældre det (mental)
17 Hvordan har de ældre det (mental)
18 Hvordan har de ældre det (mental)
19 Tæt sammenhæng mellem fysisk helbred og mental sundhed
20 Helbred og sundhed Ikke nok at kigge på reducering af risikofaktorer - som f.eks. rygning eller alkohol Fokus på indsatser og faktorer der fremmer sundhed Peter Thybo, Det Dobbelte Kram
21 Helbred og sundhed Helbred har fokus på kroppen - et menneske kan være syg eller rask Sundhed har fokus på, hvordan et menneske håndterer livets udfordringer - et menneske kan være sund eller usund Peter Thybo, Det Dobbelte Kram
22 Sundhed bygger på salutogenese (Antonovsky) Kan se en mening med tilværelsen Er det noget værd for mig? Er tilværelsen værd at investere i? Meningsfuldhed Følelse af sammenhæng i livet Begribelighed Håndterbarhed Oplevelse af at kunne overskue sin situation - verden lader sig ordne i mønstre Kompetence til at forstå og begribe omverdenen Handlekompetence Opleve at der er ressourcer til at klare det vi udsættes for
23 Helbred og sundhed Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Sundhed i et livsperspektiv Sundhedsfremme SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Helbred i et biologisk perspektiv Forebyggelse RASK Godt helbred Kost Rygning Alkohol Motion Peter Thybo, Det Dobbelte Kram, 2016
24 Det mentale sundheds-kram Sundhed er en ressource: livsmod, glæde og handlekraft Sundhedsfremmende indsatser har fokus på at give borgeren viden, redskaber, motivation og handlemuligheder til at blive bedre til at mestre tilværelsen
25 Helbreds KRAM Mental KRAM Helbreds KRAM giver mulighed for at lægge år til livet, så man holder sig rask og bliver ældre Mental sundheds KRAM giver mulighed for at lægge liv til årene, så livet opleves som værd at leve også med de udfordringer der fra tid til anden kan dukke op i alle menneskers liv
26 Refleksionsøvelse Gå sammen i grupper à 4-6 personer Vælg en borger, som én af jer arbejder med. Beskriv kort borgerens udfordringer/problemer (fysisk, psykisk og/eller social) Er borgeren syg/rask og/eller sund/usund? Hvordan er borgerens mentale KRAM? Kan der igangsættes en sundhedsfremmende indsats med udgangspunkt i borgerens mentale KRAM?
27 Sundhedsbakken Thybo og Katballe, 2011
28 Hvad er der i robusthedens rygsæk? Hvad udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed? Hvad er det, de robuste kan og hvor har de det fra?
29 Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune
30 Resultater
31 Interview data Personlighed Helbred Familien Sociale netværk Sorger og glæder Beskæftigelse Interesser Hverdagens rytmer Værdier Livets gang
32 Sammenfald og forskelle i robusthedsfaktorer De yngre deltagere oplever mere stress især i forbindelse med deres arbejde, end de ældre oplevede, da de var på arbejdsmarkedet De ældre oplever lidt mere træthed i dagligdagen end de yngre Mænd har en lille tendens til at vurdere deres selvtillid og selvværd lidt højere end kvinder, men alle hviler i sig selv.
33 Sammenfald og forskelle i robusthedsfaktorer De årige mænd klarer sig med mindre hjælp udefra end de jævnaldrende kvinder, måske fordi de har en yngre ægtefælle, der hjælper med de daglige gøremål Alle vil helst klare sig selv, men de yngre deltagere har også overskud til at hjælpe andre fx børnene, det har de ældre kun i meget mindre grad fx hente avisen hos naboen
34 Sammenfald og forskelle i robusthedsfaktorer Der ser ikke ud til at være store forskelle pa robusthed mellem kvinder og mænd, - eller hos de yngste sammenlignet med de ældste ældre Det skyldes ma ske, at de identificerede robusthedsfaktorer knytter sig til nogle almengyldige menneskelige behov, som ganske vist kan være forklædt pa forskellige ma der alt efter hvilken (lokal)kultur man fødes og opvokser i, men som alligevel dybest set er almen gældende.
35 Konklusion Robuste ældre er ældre der: hviler i sig selv, oplever meningsfuldhed, har tætte relationer og netværk, hvor især familien/børnene er vigtige, hvor modgang også er en del af livet, vil selv, er stædige, finder løsninger, formår at skabe en indholdsrig struktureret hverdag, er aktive også som frivillige i forskellige sammenhænge, er opvokset i små kår, har taget værdier fra barndommen med sig ind i voksen- og ældrelivet, altid har haft pligter i hverdagen, er positive, er omstillingsparate, accepterer de forandringer alderen byder dem
36 Konklusion Ikke mindst er det ældre, der hver især er stærke på stort set alle robusthedsfaktorer
37 Ældreliv og robusthed
38 Ældreliv og robusthed Livslyst og livskraft i alderdommen er bestemt af balancen mellem disse tre omra der Mestring er evnen til at opna balance evnen til at tackle belastninger (Schroll, 2014)
39 Ældreliv og robusthed Hvad skal der til for at opnå det gode, aktive selvstændige ældreliv? Meningsfuldhed som bl.a. skabes ved at man forstår selv, som tilsammen er med til, at det er lettere at klare sig i forhold til livets udfordringer Følelsen af sammenhæng i livet
40 Ældreliv og robusthed Personlighed Helbred Familie Netværk Sorger-glæder Beskæ igelse Interesser Struktur Værdier Meningsfuldhed At forstå sig selv At klare sig Følelse af sammenhæng
41 Robusthed og Dobbelt KRAM Personlighed Helbred Familie Netværk Sorger-glæder Beskæ igelse Interesser Struktur Værdier KRAM Kost, rygning, alkohol, mo on KRAM Kompetencer, accept, rela oner, mestring Vellykket aldring, robusthed og handlekra
42 Robustheds-Hjulet Puggaard, L., Sørensen, J., Thybo, P. (2015) Projekt Robuste Ældre. En undersøgelse af ældre menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv. Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune.
43 Refleksionsøvelse Gå sammen i de samme grupper som før. Tag udgangspunkt i den samme borger Hvordan kan I understøtte borgerens robusthed? Er måden du/i arbejder på med til at skabe robusthed for borgeren?
44 Selvbestemmelse og motivation
45 Selvbestemmelse og motivation Hvad er det, der få os til at handle, som vi gør? Mennesker vil gerne bestemme selv, dvs. vi bryder os ikke om at blive styret eller kontrolleret udefra! Indre motivation: man udfører en aktivitet for dens egen skyld fx se en god film Ydre motivation: man udfører en aktivitet fordi man vil opnå en belønning eller undgå straf fx man arbejder for at tjene penge, eller man kører ikke over for rødt for at undgå at få en bøde SDT Self-determination Theory, Deci og Ryan
46 Selvbestemmelse og motivation Alle mennesker har et medfødt behov for autonomi eller selvbestemmelse. Vi vil selv sidde i førersædet og styre, vi vil ikke styres af andre! Autonomi: Man er autonom, når man er i stand til at godkende sine handlinger på det højest refleksive niveau. Dvs. man tænker sig grundigt om Hvis man accepterer at være under indflydelse af andre omkring en, fordi man respekterer eller sætter pris på dem, er ens handlinger autonome At være autonom er således ikke at gøre sig uafhængig af andre SDT Self-determination Theory, Deci og Ryan
47 Selvbestemmelsesteorien en motivationsteori Selvbestemmelsesteorien Tre basale psykologiske behov (kognitiv evalueringsteori) Regulering af motivation (selvreguleringsteorien)
48 Selvbestemmelsesteorien Autonomi Autonomi kan oversættes til selvbestemmelse Mennesket har et medfødt behov for autonomi Autonomi er ikke det samme som uafhængighed nn Kompetence Man skal have en oplevelse af, at man er god til noget og kan udrette noget Man skal have en oplevelsen af, at man oplever mulighed for at udtrykke og udfolde sine talenter Kompetencer handler ikke kun om færdigheder, men også om følelsen af at have handlet virkningsfuldt Relationer Relationer kan oversættes som tilhørsforhold Man skal have følelsen af, at man er en del af en social sammenhæng, at man har nær tilknytning til et andet menneske,- at elske og blive elsket SDT Self-determination Theory, Deci og Ryan
49 Regulering af motivation Demotivation Aktiviteten udføres ikke. Man kan ikke se sig selv eller finde værdi i aktiviteten. Aktiviteten udføres for at undgå en ydre straf. Aktiviteten udføres for at undgå skyld og skam eller for at øge eget selvværd. Ydre motivation Aktiviteten udføres, fordi man kan se sig selv og værdien i aktiviteten. Man kan identificere sig med aktiviteten. Mere autonomi, kompetence og tilhørsforhold Aktiviteten udføres, fordi man har fundet overensstemmelse mellem egne værdier og mål og kan se meningen med aktiviteten. Indre motivation Aktiviteten udføres, fordi det er en belønning i sig selv. SDT Self-determination Theory, Deci og Ryan
50 Værdighed er at bestemme selv Værdighed: At bevare retten til at være sig selv og få støtte til at kunne blive ved med at være sig selv (Gentofte Kommunes værdighedspolitik) Skrøbelige mennesker er afhængige af andre menneskers pleje, omsorg og behandling
51 Skrøbelige ældre og værdighed Bevare borgerens værdighed i et afhængighedsforhold - ulige magtforhold? Det er relation, der giver værdighed
52 Sundhedsnudging Den grundlæggende antagelse i nudging er, at mennesker gerne vil, men at noget forhindrer dem i at gøre det Metoden går ud pa at finde frem til små og gratis nudges/skub, som puffer borgeren til at vælge sundere i hverdagen
53 Sundhedsnudging Nudging forsøger at hjælpe mennesker med træffe det rationelle/ rigtige valg ved at skabe rammer, der understøtter det Man påvirker mennesker til ubevidst at anderledes Undgå den løftede pegefinger eller skræmmeargumenter
54 Eksempler på nudging
55 Nudgingstrategier Giv feedback, som kan lede på rette vej: Feedback kan minde os om det, vi skal gøre, bekræfter os når vi gør det rigtige - eller advare os, når vi er afveje Forudse at folk vil begå fejl: Når vi har blik for, hvor en uønsket adfærd opstår, kan vi bruge nudging til at påvirke folk til fx ikke at ryge de forkerte steder, ikke at slette en fil ved en fejltagelse osv. Giv gode forslag: Vi kan ofte påvirkes af et høfligt forslag eller en mulighed, som præsenteres for os. Det kan være i ord ("Vil du have en portion salat mere"), eller bare i den måde, ting valg præsenteres for os.
56 Nudgingstrategier Gør det rigtige til den letteste løsning: Nøglen til mange gode nudging-løsninger er at lede efter små og store ændringer, som kan fjerne barrierer og gøre det lettere at vælge de ønskede løsninger Spil med på vanerne - ikke imod dem: For de fleste af os kræver det stor viljestyrke og koncentration at ændre vores vaner. Når vi slipper fokus, falder vi tilbage til de gamle rutiner. Skab enighed om målsætningen: Forsøg at skabe en fælles bevidsthed om det problem, I vil bevæge jer væk fra, og opbakning til den løsning vil arbejde hen imod.
57 Refleksionsøvelse NU: På hvilke områder arbejder I allerede motiverende og med nudging - og hvordan gør I det? FREMTID: Hvor kunne I forestille jer, I kunne inddrage motivation og nudging mere?
58
59 Tak for opmærksomheden
Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune
Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereGrundlag for en vellykket aldring på trods Lis Puggaard SUFO årskonference 12. marts 2018
Grundlag for en vellykket aldring på trods Lis Puggaard SUFO årskonference 12. marts 2018 lpuggaard@gmail.com Hvad skaber vellykket aldring? At leve længe At have et godt helbred (fysisk, psykisk, kogni?vt)
Læs mereProjekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereGrundlag for en vellykket aldring Lev livet med robusthed
Grundlag for en vellykket aldring Lev livet med robusthed Lis Puggaard Danske Ældreråd Vingsted 24.10.2017 lpuggaard@gmail.com Hvad skaber vellykket aldring? At leve længe At have et godt helbred (fysisk,
Læs mereSund By Netværkets temagruppe om mental sundhed
Sund By Netværkets temagruppe om mental sundhed Stafetten gives videre :o) Et kort historisk tilbageblik og et smugkig mod fremtiden Fortid skaber fremtid Den som ikke kender sin historie gennem de sidste
Læs mereKRAM dit arbejdsmiljø
KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereOm sorg. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune
Om sorg Set i et sundhedsfremmende perspektiv med et særligt blik på begreberne Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring fra sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)
"Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask) - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad
Læs mereABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING
ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED MISTRIVSEL SMITTER MISTRIVSEL SMITTER DET GØR TRIVSEL HELDIGVIS
Læs mereDet Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område
Det Dobbelte KRAM Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser
Læs mereSundhedsfremme og empowerment i hverdagen
Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereRobusthed & Det Dobbelte KRAM
Robusthed & Det Dobbelte KRAM set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereHvad er sundhed og trivsel?
Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser
Læs mereHvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på?
Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Trivsel og sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut,
Læs mereDet gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereTemagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013
Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereHvordan måler man et menneskes evne til at tackle livet og den mentale sundhed?
Hvordan måler man et menneskes evne til at tackle livet og den mentale sundhed? Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereABC for mental sundhed. Frivilligdag 11. maj 2019 Seniorkonsulent Anne Sofie Bæk-Sørensen
ABC for mental sundhed Frivilligdag 11. maj 2019 Seniorkonsulent Anne Sofie Bæk-Sørensen Program Mental sundhed hvad er det egentlig? Dagsrejsen (er klippet ud i denne version kontakt evt. Anne Sofie)
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereHvordan kan folkeoplysningen bidrage til at øge den mentale sundhed?
Hvordan kan folkeoplysningen bidrage til at øge den mentale sundhed? set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser
Læs mereABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed Hjerteforeningens sundhedskonference 4. September 2018 Charlotte Meilstrup, post. doc. Statens Institut for Folkesundhed, chme@si-folkesundhed.dk Mental sundhed en tilstand af trivsel,
Læs mereSUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk
SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring
Læs mereWorkshop: ABC for mental sundhed Årsmøde i Hjertemotion september 2018 Anne Sofie Bæk-Sørensen
Workshop: ABC for mental sundhed Årsmøde i Hjertemotion september 2018 Anne Sofie Bæk-Sørensen Hvem er vi i rummet? Program Dagsrejsen Mental sundhed og hjerte-kar-sygdom ABC for mental sundhed og mental
Læs mereUndervisning af sårbare unge
Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereUdkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget. Version 27. august 2018
Udkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget Version 27. august 2018 1 Forord Det er Rådmandens forord, hvorfor dette kun er et udkast. I Ældre og Handicapforvaltningen befinder vi os ligesom
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereMental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune
Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereKunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune
Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereSygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune
Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK
Læs mereMOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1
Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereHjernen på overarbejde!
Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mereEn værdig død Ikke at dø
Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget at stå
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereSalutogenese & Mindfulness
Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereTilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget
God relation Meningsfuld Forandring Relationer skal handle om noget Løgstrup: sødsuppe Et givet projekt Løsningsfokusering Forholde sig til de konkrete udfordringer Dagligdagens udfordringer de store livsvalg
Læs mereEt sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk
Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 SIDE 26 Indledning Derfor en værdighedspolitik
Læs mereKunst, kulturelle aktiviteter og mental sundhed En oplagt symbiose!
Kunst, kulturelle aktiviteter og mental sundhed En oplagt symbiose! Apollon Apollon gud for Musik og Digtning Far til Asklepios, gud for lægekunsten Asklepios er far til Hygia, gudinde for sundhed Spådomskunst
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereHorsens Kommunes værdighedspolitik
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 19.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD
Læs mereGør noget - få det godt Ældre som målgruppe
Gør noget - få det godt Ældre som målgruppe Annette Johannesen 6.december 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til hjælp 4. Tab af familie og venner
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereABC for mental sundhed. Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn
ABC for mental sundhed Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn ABC for mental sundhed ACT - Gør noget aktivt BELONG - Gør noget sammen COMMIT - Gør noget meningsfuldt Vibeke Koushede, (2018) Mental sundhed
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereSundhedspolitik 2018
Sundhedspolitik 2018 Vers. 161017-3 Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereDet Dobbelte KRAM for bedre mental sundhed
Det Dobbelte KRAM for bedre mental sundhed Af Peter Thybo og Mette Skov Stoffer, formandsskabet i Talrige undersøgelser konkluderer, at det står sløjt til med den mentale sundhed i Danmark. Lad os derfor
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereABC FOR MENTAL SUNDHED
ABC FOR MENTAL SUNDHED Vibeke Koushede, Line Nielsen og Carsten Hinrichsen DAGSORDEN Mental sundhed og mental sundhedsfremme Act-Belong-Commit ABC for mental sundhed HVAD ER MENTAL SUNDHED? There is hardly
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereFasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!
"Seniorer har skabt et vigtigt fundament for en stærk dansk økonomi Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource! Et godt og langt arbejdsliv Alder er et tabu Virksomhederne frygter diskrimination
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereEt syn på læring
Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20
Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereÅstedets Kerneopgave
Åstedets Kerneopgave HOPE2GO På Socialpsykiatrisk Center Åstedet har vi arbejdet med definering af kerneopgaven. Kerneopgaven skal sætte borgeren i fokus og sikre, at alle arbejder i fælles retning. Det
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE DATO FOR ÆNDRING Værdighedspolitik i Holbæk Kommune Med værdighedspolitikken udstikker vi en retning for, hvordan vi sammen skaber muligheder for, at alle oplever et
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mere