Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Transkript

1 Når fortællinger forbinder Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 1

2 Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet. Schoug Psykologi & Pædagogik 2

3 De første 3-4uger sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø Schoug Psykologi & Pædagogik 3

4 Børns forestillinger om skole (Man skal lære at) tælle til 50, opføre sig ordentligt og høre hvad skolelæreren siger, og lære og tørre mig uden nogen ser det og hjælper mig. EBC og A og R skal der stå på min mosters store kæmpe tæer. Lære at pudse mine briller. Være sød. Ikke snakke, nive, heller ikke slå, for så bliver man sat udenfor døren. Og også hvis man skriger. Det må man ikke. Og så skal jeg også være sød ved dem, og man må heller ikke skrive på sin hånd og på biblioteksbøgerne. Og så skal man også huske ikke at skændes så ens briller ryger af, - så glasset bliver løst, for det har jeg prøvet en gang. Så må man heller ikke tage læbestift og øjenmascara på, hvis man har de voksnes med. (Stig Broström) Schoug Psykologi & Pædagogik 4

5 Fortællingen om Mauri 2 måneder før skolestart: Mauri har en positiv indstilling til at lære. Hun har et positivt billede af sig selv og en indre tryghed. Hun viser omsorg over for andre børn og tager hensyn til andre. Hun er i stand til at lytte og kan følge komplekse instruktioner. Spørger for at finde ud af ting. Kan læse sit eget og andres navn. 2 måneder efter skolestart: Uanset om det er i en gruppe eller en klassesituation skal Mauri opfordres til at være opmærksom. Hun er typisk mere interesseret i, hvad de andre børn laver. Indsatsen er svingende. Mauri bliver let distraheret. Det er svært for hende at sidde stille og lytte til en historie. Hun hører ofte ikke instruktioner. (Dunlop, 2003) Schoug Psykologi & Pædagogik 5

6 Mulige implikationer: At læring er kontekstuel, dvs. den er bundet til den kontekst, hvori den læres og vanskeligt lader sig overføre til andre sammenhænge At der er for store pædagogiske forskelle mellem børnehave og skole Risiko for kompetencetab og regression Schoug Psykologi & Pædagogik 6

7 Barnets behov Mange børn har brug for tolkningsstøtte Tavse emner Oplevelse af eksklusion Tab af relationer Overgangen indebærer en reel separationsproces Schoug Psykologi & Pædagogik 7

8 Mesomiljø (Bronfenbrenner): Forbindelserne mellem barnets udviklingskontekster udgør en væsentlig pædagogisk ressource. Jo tættere og jo mere meningsfuldt udviklingskonteksterne er forbundet, desto bedre vil barnet kunne støttes i overgangen, idet det er gennem forbindelserne at overførslen af viden, erfaringer, læring osv., sker. Schoug Psykologi & Pædagogik 8

9 Læring på tværs af institutionsovergange At der er sammenhæng i barnets selvoplevelse på tværs af institutionskontekster At det barnet lærer i én institutionskontekst også er ønsket og anerkendt i de tilgrænsende kontekster At der er en tværgående forståelse af læring og udvikling i det pædagogiske system At der ikke sker kompetencetab i forbindelse med skift i institutionskontekst At barnet grundlæggede oplever sig kompetent og anerkendt i og på tværs af institutionskontekster - Vertikal og horisontal kompetence Schoug Psykologi & Pædagogik 9

10 Om det narrative Barnet fra fødslen af udstyret med en særlig meningsparathed, det vil sige en stræben efter at skabe mening og struktur i sine oplevelser (Bruner) Denne struktur er narrativ af karakter Den narrative erkendelsesform er så at sige indlejret i os som en almen meningsskabende proces. Fortællingen eksisterer som en måde at opleve og erfare verden på, også længe før barnet kan formidle sine erfaringer i en sproglig form. (Larsen, 2014) Schoug Psykologi & Pædagogik 10

11 Vi var ude ved min moster, for min oldemor var død. Hun er død, for hun havde brækket hoften og en masse ting. Og hendes lever var for lille. Og så skulle vi være ude hos moster, men så kom mor først hjem klokken 2 om natten, og så sov vi ude ved moster. Det var første gang, jeg havde glemt det (gymnastiktøjet). Så blev hun (gymnastiklæreren) sur og skrev det i min kontaktbog. 11

12 RIG: Fortællingen om mig-selv i samspil med andre Når vi oplever sammenhæng mellem mange selvoplevelser, har vi ro i os selv. Hvis vi oplever mangel på sammenhæng, bliver vi i bedste fald urolige og i værste fald ulykkelige. Vi bliver i tvivl om, hvem vi er, og oplever, at vi mister evnen til at handle hensigtsmæssigt. (Sieling 2010, s. 24) Fortællingen om mig selv i skole og sfo - hvordan startes den? Hvordan udfolder den sig? Og hvordan udtones den? Schoug Psykologi & Pædagogik 12

13 Narrativitet og ny identitet At blive noget, man endnu ikke er, kan betragtes som begyndelsen på en ny fortælling. For eksempel fortællingen om at blive et skolebarn. Det er en uforudsigelig, bevægende og til tider dramatisk fortælling, der handler om, hvordan en ny identitet og nye kompetencer udvikles i takt med, at alt det, der er forbundet med at være børnehavebarn, skridt for skridt forlades. (Larsen, 2014) Schoug Psykologi & Pædagogik 13

14 Identitetsfortællinger har ikke blot betydning for, hvordan vi begriber vores liv, men også for, hvordan vi griber vores liv. (Larsen, 2014) Schoug Psykologi & Pædagogik 14

15 Overskridende narrative begivenheder Overskridende begivenheder kan defineres som overgangsaktiviteter, som tager afsæt i viden og erfaringer, der er dannet i én kontekst, men som rækker ud over disse i kraft af nye sociale eller kognitive udfordringer, og som herigennem skaber forudsætninger for positiv deltagelse i en ny og mere kompleks kontekst - OG som bindes indholdsmæssigt sammen i en narrativ struktur. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 15

16 Overskridende i flere betydninger: Overskrider den aktuelle udviklingszone opererer i nærmeste udviklingszone Overskrider institutionelle grænser Overskrider faglige grænser Forbinder læring (hos såvel barn som voksen) Schoug Psykologi & Pædagogik 16

17 Jack og Bønnestagen Efter at have læst eventyret om Jack og Bønnestagen fik børnene i børnehaven fortælleposer med historien om Jack og bønnestagen med hjem, så de kunne fortælle forældre og søskende om eventyret. I skolen arbejdede de yngste klasser med at dramatisere eventyret, og børnehavebørnene og deres forældre blev inviteret til skolen for at se forestillingen sammen. Her fik de også mulighed for (igen) at besøge børnehaveklassen og snakke med børn og voksne skolen. Da børnehavebørnene efter sommerferien startede i skole, havde børnene fra 1. klasse, pyntet korridoren til klassen med en lang bønnestage og dekoreret væggene med billeder fra eventyret. Emnet fortsatte nu i både 0.klasse og 1.klasse og fungerede således som en læringsbro fra børnehave over 0. klasse og videre til 1.klasse. (Dunlop, A. & Fabian, H., 2006) Schoug Psykologi & Pædagogik 17

18 Kilde: bukke-bruse-sprogkuffert-sprogpose.html Schoug Psykologi & Pædagogik 18

19 Troldmanden fra Oz 1. Børn og voksne læser historien - literacy 2. Vægmaleri af Emerald Castle 3. Børnene fortæller (egne) historier fra historien. Disse illustreres af børnene, skrives ned og samles i små bøger - lektier 4. Hvert barn vælger en scene i historien, som de tegner og fortæller om i gruppen. Tegningerne overføres til malerier og der holdes kunstudstilling fastholdelse og instruktion 5. Bøger, tegninger og malerier bringes med over i skolen ved skolestart og danner udgangspunkt for præsentation af hvert enkelt barn - selvpræsentation 19

20 Schoug Psykologi & Pædagogik 20

21 1. Rammefortællingen eller metafortællingen, der samler de mange pædagogiske aktiviteter som underliggende fortællinger eller delbegivenheder i en narrativ struktur. 2. Den underliggende fortælling eller delbegivenhed, der udgør én af mange sammenkædede delbegivenheder. Hver delbegivenhed udgør en afrundet og selvstændig pædagogisk aktivitet, som har egen betydning og funktion, og som når den kædes sammen med de øvrige delbegivenheder får tilføjet nye dimensioner, fordi den bliver en del af noget større. Schoug Psykologi & Pædagogik 21

22 3. Barnets selvfortælling om mig-selv-i-skole, der er den indre selvfortælling, som hvert barn får skabt om sig selv på baggrund af den feedback om sig selv, som barnet får gennem de forberedende aktiviteter i børnehaven og de første erfaringer i skolen. Denne fortælling kan også gøres til genstand for bevidst bearbejdning, hvorved den transformeres fra indre til ydre fortælling 4. Fortællingen om det tværprofessionelle/tværinstitutionelle samarbejde. Schoug Psykologi & Pædagogik 22

23 En skolefortælling Notater om hvad barnet ønsker og håber at lære Fotos fra besøg i skole og SFO Opgaver barnet skal løse, som er stillet af skolen Barnets spørgsmål til skolen Barnet tegner, hvad det er god til Kopier af yndlingsrim og remser, som barnet skal læse hjemme Forældrenes notater om, hvad de glæder sig til at opleve sammen med barnet i skolen Hilsen fra barnets storevenner i skolen Og meget andet. I skolen kan hvert barn læse op fra sin bog, og den kan bruges som udgangspunkt for dialoger om, hvad børnene glæder sig mest til eller måske bekymrer sig om i skolestarten. 23

24 Schoug Psykologi & Pædagogik 24