Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Dokumentalistrapport. Version 1.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Dokumentalistrapport. Version 1.0"

Transkript

1 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Dokumentalistrapport Version 1.0 Juli 2014

2 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS) Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK 8200 Aarhus N Telefon: (+45) E mail: kcks vest@stab.rm.dk Web adresse: vest.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Patientgrundlag... 6 Indikatorer og standarder for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud... 7 Metodologi... 9 Indikator 1 + 2: Præoperativ optimering + operationsdelay...10 Indikator 3: Tidlig mobilisering...12 Indikator 4 a+b: Basismobilitet...13 Indikator 5: Ernæring...14 Indikator 6: Profylakse osteoporose...16 Indikator 7: Profylakse fald...17 Indikator 8: Overlevelse...18 Indikator 9: Ventetid på kommunal genoptræning...19 Indikator 10: Genindlæggelse...21 Indikator 11 14: Reoperation...22 Referencer

4 Forord Indikatorsættet relateret til Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud er ved en proces gennem det seneste halve år blevet revideret. Baggrunden er dels at skabe mulighed for at levere data til den nye fælles Akut database, der er under etablering i regi af RKKP, dels at opdatere indikatorerne som et led i et løbende vedligeholdelsesarbejde, hvor den nyeste viden ligger til grund for fastsættelse af kvalitetsindikatorerne og deres tærskelværdier. I arbejdet har styregruppen vedrørende databasen, og den tilknyttede dokumentalist og den tilknyttede kliniske epidemiolog deltaget. I forbindelse med arbejdet med revision har hele patientforløbet været tænkt igennem, og det nye indikatorsæt inddrager nu fasen med præoperativ optimering og mere præcise oplysninger om operationstidspunkt. Vedrørende tiden fra operationen til udskrivelse fra sygehus er indikatorerne justeret, nogle er faldet bort og enkelte er nye, og på nogen områder er tærskelværdierne ændret. Udvælgelsen af indikatorer er sket med udgangspunkt i det gamle indikatorsæt og mange ønsker fra styregruppens medlemmer samt behovet for indikatorer, der beskriver den organisatoriske kvalitet i forbindelse med modtagelse af akutte patienter på de danske sygehuse, og er sket på baggrund af en grundig debat, hvor elementer som evidensniveau, relevans, kompliance og entydighed har afgjort hvad der kom med i datatsættet. Samtidig har styregruppen fundet det vigtigt, at data kan indsamles så let og sikkert som muligt, og gerne automatisk via Landspatientregistret. Der har også været et ønske om af følge forløbene efter udskrivelse, derfor vil der i næste opgørelse blive inddraget oplysninger om hvornår frakturpatienterne første gang kommer til genoptræning i primær sektoren. Da der aktuelt ikke er nogen viden på dette område kan der ikke fastsættes mål på nuværende tidspunkt. I alt er der udvalgt 9 (8) procesindikatorer og 6 (8) resultatindikatorer med henblik på vurdering af kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser til patienter med hoftenær lårbensbrud. Styregruppen glæder sig til at arbejde sammen med den nyetablerede Fællesdatabase for akutområdet, og håber fællesdatabasen kan anvende vores viden. Undertegnede skal som en del af formandskabet for styregruppen takke de involverede i revisionsprocessen for meget stort engagement. Med venlig hilsen Niels Dieter Röck Ledende overlæge, MPM. Dansk Tværfagligt register for Hoftenære Lårbensbrud 4

5 Styregruppen for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære lårbensbrud Formandskab: Ledende overlæge, MPM Niels Dieter Röck, Odense Universitetshospital Klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san. ph.d. stud. Hanne Mainz, Århus Universitetshospital Øvrige styregruppemedlemmer: Specialeansvarlig sygeplejerske Randi Jensen, Kolding Sygehus Afdelinssygeplejerske Tine Kjøller Varmarken, Roskilde Sygehus Overlæge Jens Ole Laursen, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Professor, ledende overlæge Else Marie Damsgaard, Aarhus Universitetshospital Postdoc forskningsfysioterapeut, ph.d. Thomas Linding Jakobsen, Hvidovre Hospital Udviklingsergoterapeut Jeanette Caspers, Bispebjerg Hospital Overlæge Henrik Palm, Hvidovre Hospital Overlæge Søren Bøvling, Holstebro Sygehus Forskningsansvarlig fysioterapeut, ph.d. stud. Lone Ramer Mikkelsen, Regionshospitalet Silkeborg Afdelingssygeplejerske Gitte Zytphen Adeler, Ålborg Universitetshospital, Farsø Kvalitets og patientsikkerheds koordinator Anne Mette R. Buhl, Herlev Hospital Dokumentalist: Afdelingslæge, ph.d. Tine Nymark, Odense Universitetshospital Klinisk epidemiolog: Afdelingslæge, klinisk lektor, cand.med., ph.d. Alma Becic Pedersen, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Biostatistik, Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Statistiker: Cand.scient. Henrik Nielsen, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Biostatistik, Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Dataansvarlig myndighed: Kontorchef Elin Kallestrup, Region Midtjylland Kontaktperson: Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) 5

6 Patientgrundlag Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud er en tværfaglig landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til formål at forbedre og monitorere kvaliteten af behandling og pleje af patienter i aldersgruppen 65 år og ældre, og som er opereret for hoftenært lårbensbrud i Danmark. Følgende 3 inklusionskriterier kombineres: ICD 10 diagnosekoder som primær aktionsdiagnose: S72.0: fractura colli femoris S72.1: fractura pertrochanterica S72.2: fractura subtrochanterica femoris Diagnosekoder skal kombineres med procedurekoder KNFBxx og KNFJ4x 9x under samme indlæggelsesforløb Desuden skal patienter være registreret med en entydig sideangivelse for operationen, dvs TUL+1 (højre) eller TUL+2 (venstre) tillægskode til procedurekoden under samme indlæggelse. Diverse konsekvenser af inklusionskriterier fremgår af Datadefinition for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Patienter med konservativ frakturbehandling ekskluderes pga. manglende procedurekode. Patienter, der tilbageflyttes efter operation i udlandet, ekskluderes ligeledes pga. manglende procedurekode. Data indhentes fra de indberettende afdelinger via registrering i Landspatientregisteret og samkøres med CPR registeret. Der henvises endvidere til Datadefinition for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud som angiver definition af baggrundsoplysninger og kliniske processer. Tilgængelig på vest.dk

7 Indikatorer og standarder for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Indikatorområde Indikator Hurtig udredning og behandling af patienter med symptomer på Hoftenær lårbensbrud Andelen af patienter der er set og vurderet, af speciallæge eller læge i hoveduddannelses Præoperativ optimering 1 forløbets sidste år, mhp at få lagt en præoperativ optimeringsplan, senest 4 timer efter ankomst til sygehuset. Behandling af patienter med Hoftenær lårbensbrud 2 Andel af patienter der opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehuset Operationsdelay 2a Andel af patienter der opereres senest 36 timer efter ankomst til sygehuset Tidlig mobilisering 3 Basismobilitet Ernæring 5 Profylakse Osteoporose 6 4a 4b Andelen af patienter, der efter operationen mobiliseres inden for 24 timer Type Standard Proces Mindst 80% Proces Mindst 75% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med Cumulated Ambulation Score (CAS) forud for aktuelle fraktur Proces Mindst 90% Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med CAS ved udskrivelsen Andelen af patienter hvor der er taget stilling til udarbejdelse af ernæringsplan Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Andelen af patienter, hvor der udover behandling med calcium og vitamin D er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse Proces Mindst 90% Profylakse Fald 7 Overlevelse 8 Ventetid til kommunal genoptræning Afventer om data kan fremskaffes Genindlæggelese 10 9 Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til faldprofylakse Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato Andelen af patienter, der udskrives med almen genoptræningsplan, som venter > xx uge/dage på påbegyndelse af genoptræning i kommunalt regi Proces Mindst 90% Resultat Mindst 90% Proces Højst xx Fastsættes ved audit Andelen af patienter der genindlægges akut uanset årsag inden for 30 dage efter udskrivelse fra sygehuse med diagnosen hoftenær lårbensbrud Resultat Højst 20% Reoperation Osteosyntese pga. medial fraktur af lårbenshals 11 Andelen af patienter med osteosynteret medial, uanset frakturstilling, fraktur, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 15%

8 11a 11b Reoperation Osteosyntese pga. pga. per 12 /subtrochantær femurfraktur Reoperation pga. hemi eller totalalloplastik 13 Andelen af patienter med osteosynteret uforskudt medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Andelen af patienter med osteosynteret forskudt medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 10% Resultat Højst 20% Andelen af patienter med osteosynteret pertrochantær / subtrochantær femurfraktur der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 5% Andelen af patienter med en hemi eller totalalloplastik uanset frakturtype, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 10% Reoperation Dyb infektion 14 Andelen af patienter, der reopereres pga. dyb infektion inden for 2 år Diagnose og inklusionskriterier og datadefinitioner til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud, version 2.8 maj 2014 Ved sammenligning over tid eller mellem afdelinger vil der for resultatindikatorerne blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer. Resultat Højest 2% 8

9 Metodologi Der er foretaget følgende systematisk litteratursøgning: Søgning på PubMed, EMBASE, Cinahl og Cochrane med søgetermer Hip fracture/ fractures i kombination med søgetermer der beskriver de enkelte indikatorer. Desuden er der søgt på søgetermer der beskriver de enkelte indikatorer. Henvisninger til relevante artikler er også efterprøvet. Identifikation af referencer ud fra internationale guidelines for de enkelte indikatorer og fra Referenceprogram for patienter med hoftebrud 1. Identifikation af relevante Cochane reviews og metaanalyser. Identifikation af referencer der indgik i ovenstående Cochrane reviews og metaanalyser. Inklusionskriterier for publikation: og engelsk sprog. Evidens og styrke for standarder, indikatorer og prognostiske faktorer. Evidensen og styrken for indikatorerne er klassificeret i forhold til nedenstående tabel. Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk review Randomiseret kontrolleret studie Ia Ib A A Kontrolleret, ikke randomiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk test) IIa IIb IIb B B B Case kontrol undersøgelse Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse III III III III C C C C Mindre serier Oversigtsartikel Ekspertvurdering Ledende artikel Efter Matzen P. Evidensbaseret medicin. I: Lorenzen I, Bendixen G, Hansen NE, eds. Medicinsk Kompendium. København. Nyt Nordisk Forlag. 1999, IV IV IV IV D D D D

10 Indikator 1 + 2: Præoperativ optimering + operationsdelay Optimering af forløbet for patienter med hoftenært brud inkluderer, at tiden fra bruddet frem til det operative indgreb også optimeres. Det har ikke været muligt at finde studier, der direkte har undersøgt om hurtig indikationsstilling ændrer forløbet. I stedet er fundet studier, hvor effekten af tidlig vs. sen operation (og dermed også indirekte tidlig indikation vs. sen indikation) er undersøgt. To metaanalyser af tidlig operation vs. sen operation viser signifikant bedre overlevelse (OR 0,74, 95%CI 0,67 0,81, p<0,0001) og (RR 0.81, 95% CI , p = 0.01) efter 30 dage ved operation indenfor timer 2, samt signifikant færre postoperative komplikationer, tryksår, pneumoni og tromboemboliske episoder 3. Her indgik henholdsvis 35 kohorte studier med patienter, herunder rapporterede dødsfald samt 16 observationsstudier med i alt patienter og 1764 dødsfald. En del af studierne indgik i begge metaanalyser. Simunovic fandt ligeledes, at ventetiden signifikant påvirker mortaliteten selv efter at der er justeret for confounding effekt af præoperative faktorer. (A) Et systematisk review 4 fra 2009 af 52 studier, med i alt patienter, fandt at tidlig kirurgi (mindre end 48 timer) reducerede indlæggelsestiden og måske medførte færre komplikationer og lavere mortalitet omend ikke signifikant. (A) I et prospektivt studie 5 inkluderende patienter fra England fandt Uzoigwe et al at mortaliteten blev signifikant reduceret under indlæggelsen, hvis det kirurgisk indgreb fandt sted mindre end 12 timer efter ankomst, sammenlignet med 24 og 36+ timer. Patienterne var i gennemsnit indlagt i 19 dage. Der var en dødelighed under indlæggelse på 9,2%. For hver 24 timers forsinkelse på kirurgi steg oddsratio for dødelighed med 1,1. (B) Et dansk 6 retrospektivt studie af Daugaard et al inkluderende NIP data på hoftefrakturpatienter fandt at mortaliteten under indlæggelse og 30 dages mortalitet blev øget (henholdsvis OR 1,3 og 1,2) for hver 24 timer operationen blev foretaget efter indlæggelse. Der var ikke forskel på indlæggelsestidspunkt, hvilken ugedag eller om der var helligdag eller ej. (B) Selv med optimal behandling har ældre traume patienter signifikant øget morbiditet og mortalitet. Tidlig klinisk gennemgang ved ortopædkirurg, anæstesiologi og ortogeriater kan bedre optimeringen og klargøringen af patienten forud for det kirurgiske indgreb 7. (C) 10

11 Konklusion: Selv om der ikke direkte er studier, der omhandler tidlig indikationsstilling på hoftefrakturpatienter, ses en indirekte effekt idet flere store metaanalyser nu viser en klar reduktion af postoperative komplikationer og tidlig dødelighed ved operation <24 timer efter ankomst til sygehus. Desuden kan tidlig tværfaglig klinisk gennemgang forud for det kirurgiske indgreb optimere patienten bedst muligt. (A, B + C) Styregruppens konsensus og anbefaling: Styregruppen ønsker med disse to indikatorer at sætte fokus på, at patienter med hoftenære frakturer hurtigere optimeres således at det operative indgreb kan foretages indenfor de første 24 timer efter ankomst til sygehus. Patienter, der ankommer til skadestuen/akut modtagelsen på mistanke om hoftebrud bør hurtigst muligt have taget røntgenbillede af hoften i to plan. Umiddelbart herefter bør der foreligge indikation ved speciallæge for videre behandling samt iværksættelse af akut hoftepakke med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Patienter med hoftenært brud skal opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehuset. Indikator 1: Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses forløbets sidste år, mhp at få lagt en præoperativ optimeringsplan, senest 4 timer efter ankomst til sygehuset. Standard: minimum 80% Indikator 2: Andelen af patienter, der opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehuset. Standard: minimum 75% Indikator 2a: Andelen af patienter, der opereres senest 36 timer efter ankomst til sygehuset. Standard: minimum 90% 11

12 Indikator 3: Tidlig mobilisering Et Cochrane review 8 inkluderende mobiliseringsstrategier efter hoftenær fraktur, konkluderer overordnet, at der ikke er tilstrækkelig evidens fra randomiserede studier til at anbefale en ensartet strategi for mobilisering efter hoftenær fraktur. (A) De skadelige effekter af immobilisering og kirurgisk indgreb er velundersøgt og medfører bl.a. nedsat muskelstyrke og fysisk formåen, som kan mindskes ved fysisk træning i det akutte postoperative forløb Nedsat styrke og fysisk funktion er udbredt tidligt efter en hoftefraktur Nedsat styrke i frakturbenet er relateret til nedsat fysisk funktion (målt med cumulated ambulation score) 11. Immobilisering og lavt fysisk funktion er associeret med øget morbiditet og mortalitet (C) Et terapeutisk studie med 469 hoftefraktur patienter 15 fandt at den organisatoriske model var altafgørende for om patienterne blev hurtigt mobiliseret efter kirurgi (indenfor 48 timer). Patienter, der blev opereret op til en weekend eller ferie, havde størst risiko for ikke at være mobiliseret indenfor 48 timer. (C) For at patienterne kan mobiliseres tidligt kræves en sufficient smertebehandling. I et terapeutisk studie 16 inkluderende 400 patienter fandtes bedre smertedækning i hvile og ved mobilisering hos de patienter der fik en fast planlagt smertebehandling (interventionsgruppe), modsat de der kun fik ved behov (kontrolgruppe). Interventionsgruppen var bedre mobiliseret på alle tidspunkter sammenlignet med kontrolgruppen. (B) Konklusion: Ældre patienter med hoftefraktur er mere udsatte for postoperative komplikationer hvis de ikke kan mobiliseres umiddelbart. Immobilisering øger risikoen for postoperative tryksår, pneumoni, tromboemboliske episoder, forlænger indlæggelsestiden og øger risikoen for tidlig død. Styregruppens konsensus og anbefaling: Alle patienter med hoftenær fraktur skal mobiliseres tidligt muligt postoperativt. Tidlig mobilisering defineres som mobilisering indenfor 24 timer efter operation, hvor patienten 12

13 selvstændigt eller assisteret er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang afhængigt af almentilstanden. Indikator 3: Andelen af patienter, der mobiliseres inden 24 timer efter operationen. Standard: Minimum 90% Indikator 4 a+b: Basismobilitet Cumulated Ambulation Score, CAS blev indført ved sidste revision af indikatorsættet og anvendes i dag af fysioterapeuter som et simpelt, validt og reliabelt redskab. Det er accepteret i klinisk praksis. Der foreligger kun få studier hvor CAS er anvendt, heraf er de fleste studier foretaget på patienter med hoftenær fraktur og under danske forhold. Et dansk studie 13 har vist, at hvis den akkumulerede CAS efter de første 3 postoperative er 9, er dette en positiv prediktor for hurtigere udskrivelse, lavere mortalitet efter 30 dage, færre medicinske komplikationer, og at patienten blev udskrevet til eget hjem. (C). Endvidere har et andet dansk studie 17 påvist, at alder, præfraktur funktionsniveau vurderet ved New Mobility Score samt frakturtype er selvstændige prædiktorer for CAS niveauet ved udskrivelsen. Der er samstemmende 11 validitet mellem CAS og styrken i frakturbenet (knæekstension) og frakturtypen (mediale vs. trochantære). (C) CAS har vist sig at være reliabel 18 med en vægtet kappa værdi på 0,92 og desuden er målefejlen under 1 på gruppe og individniveau. (C) I et italiensk studie 19 har man anvendt den akkumulerede CAS på patienter med hoftenær fraktur, og fandt at depressive patienter scorede dårligere med CAS sammenlignet med ikke depressive patienter. (B) På et enkelt dansk sygehus anvendes CAS til alle patienter over 65 år, som et udskrivningskriterium 20 og som mål for basismobilitet på geriatriske patienter 21. (D) Konklusion: Cumulated Ambulation Score er et simplet, validt redskab til vurdering af patienters basismobilitet. (C+D) 13

14 Styregruppens konsensus og anbefaling: Styregruppen anbefaler at CAS fortsat måles, dels for at have en minimum vurdering af patientens basismobilitet før og efter bruddet, samtidig er det et simplet måleredskab, som anvendes af alle afdelinger. Ved fortsat at bibeholde målingen er det håbet, at datamængden bliver så stor, at den kan anvendes prognostisk. Indikator 4 a: Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med Cumulated Ambulation Score (CAS) forud for aktuelle fraktur. Standard: minimum 90%. Indikator 4 b: Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med CAS ved udskrivelsen. Standard: minimum 90%. Indikator 5: Ernæring Efter et kirurgisk indgreb har kroppen brug for ekstra energi og protein for at kunne hele sår og knogler. Det er uhensigtsmæssigt hvis patienternes ernæring postoperativt ikke kan leve op til det øgede behov for energi og protein. Ca. 20% af danske hospitalspatienter 22 er i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen, og kun 25% af disse får dækket deres behov under indlæggelsen. Der er god evidens for, at en målrettet indsats forbedrer det kliniske forløb. (B) Den Danske Kvalitetsmodel 23 afsnit har ligeledes angivet ernæringsscreening, plan og opfølgning som en kvalitetsindikator. Ældre patienter er ofte underernærede, og har øget behov for protein og energi i forbindelse med hospitalsindlæggelser. I et case kontrolstudie 24 fik interventionsgruppen øget energi og proteintilskud sammenlignet med kontrolgruppen og man fandt færre tilfælde af decubitus, færre patienter udviklede delir og indlæggelsestiden var kortere. (C) Den kliniske betydning af dårlig ernæringstatus 25 hos den ældre kirurgiske patient medfører ændret immunstatus, dårlig sårheling, nedsat funktionsniveau, øget morbiditet og mortalitet. (C) 14

15 Et kontrolleret prospektivt kohorte studie 26 der sammenlignede konventionel tilfældig ernæringstilgang med en multidisciplinær tilgang (ved sygeplejerske, læge og diætist), fandt et signifikant øget energi og protein indtag hos interventionsgruppen i den umiddelbare postoperative periode, der fandtes også en øget livskvalitet, EQ 5d. Efter tre måneder var der signifikant færre underernærede i interventionsgruppen. (B) At det er muligt at øge indtaget af energi og protein viser et andet prospektivt kontrolleret før/efter studie 27 som efter indførslen af en multidisciplinær tilgang til ernæring har vist en klar forbedring hos patienter med hoftenær fraktur. Før interventionen indtog patienterne i gennemsnit ca kj/24 timer. Efter indførslen af den multidisciplinære indsats var indtaget på over 6000 kj/24 timer. Samtidig blev proteinindtaget fordoblet. (B) Et randomiseret kontrolleret studie 28, hvor interventionsgruppen fik foretaget gentagne evalueringerne af energiindtag/forbrug og efterfølgende justeringer af dette ved diætist, viste et signifikant øget kalorieindtag, signifikant færre komplikationer og kortere indlæggelsestid. (A) Et australsk studie 29 har vist at det ikke var tilstrækkeligt at vurdere ernæringsstatus med for simple metoder så som BMI eller overarmsomfang, sammenlignet med vurderinger ved blandt andet diætister. Man underdiagnosticerede antallet af underernærede hoftefraktur patienter ved at anvende de simple metoder. (C) I et randomiseret studie fra Taiwan 30 fandt man at størstedelen af hoftefrakturpatienter var under eller fejlernærede, og at disse patienter havde større gavn af en multidisciplinær ernæringsstrategi sammenlignet med ikke underernærede patienter. Dette kunne blandt andet måles ved større fremgang i ADL funktioner samt forbedret gangevne. (C) Konklusion: Ældre patienter med hoftenært brud har øget risiko for at udvikle postoperative komplikationer, hvis de er underernærede. Patienter der får vurderet deres ernæringsbehov/risiko multidisciplinært har bedre outcome og kortere indlæggelsestider. (B+C) Styregruppens konsensus og anbefaling: 15

16 Der er signifikant effekt af at sikre patienter med hoftefraktur den sufficiente ernæring under og efter indlæggelsen. For patienter i ernæringsrisiko er der yderligere gevinst ved en multidisciplinær tilgang til ernæringsvurderingen. Indikator 5: Andelen af patienter, hvor der er udarbejdet en ernæringsvurdering. Standard: Minimum 90%. Indikator 6: Profylakse osteoporose Osteoporose profylakse iværksættes ikke længere kun med kalk og D vitamin. Behandlingen i dag udgøres af mange forskellige præparater, der har hver deres virkemåde og bivirkningsprofil. Et enkelt præparat kan ikke bruges til alle patienter, og derfor skal der foretages en vurdering af den enkelte med henblik på indikation. Der foreligger 4 Cochrane analyser der har undersøgt effekten af enkelte præparaters (3 bisphosphonater og strontium) effekt på primær og sekundær forebyggelse af osteoporotiske frakturer. Alendronat og Risendronat havde signifikant effekt ved sekundær forebyggelse af vertebrale og ikke vertebrale fraktur, mens Etidronate som sekundær forebyggelse kun havde effekt på vertebrale frakturer. Etidronate havde ingen effekt på forebyggelse af hoftebrud. Strontium havde effekt ved primær forebyggelse, specielt de vertebrale frakturer. Præparaterne er undersøgt overfor placebo eller Kalk + D vitamin men ikke overfor hinanden. (A) Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet en MTV rapport 35 om systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftenært brud. For med sikkerhed at stille diagnosen og udelukke andre sygdomme kræves en DXA scanning, røntgenundersøgelse af ryggen samt standardblodprøver. En del patienter, ca. 30%, med hoftebrud vil ikke have gavn af yderligere osteoporosebehandling. 36 Det drejer sig om patienter med forventet kort restlevetid, demens, brud som følge af højenergitraume eller brud som følge af metastaser. (C) Konklusion: 16

17 Størstedelen af patienter med hoftebrud har osteoporose og vil fortsat være i risiko for nye frakturer. Da calcium og vitamin D ikke beskytter tilstrækkeligt bør sekundær forebyggelse af osteoporotiske brud tilbydes. (A+C) Styregruppens konsensus og anbefaling: Ud over calcium og vitamin D skal patienter have taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse. Indikator 6: Andelen af patienter hvor der, udover behandling med calcium og vitamin D, er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse. Standard: Minimum 90%. Indikator 7: Profylakse fald Patienter indlagt efter fald, der medfører hoftenær fraktur vil ofte have øget frygt for atter at falde. Dette medfører, at den ældre isolerer sig af frygt for nye faldepisoder I et studie blandt 287 ældre 39 med en faldepisode indenfor et år, angav mere end 50%, at deres frygt for nye fald medførte mindre fysisk aktivitet. En metaanalyse af 60 studier 40 blandt ældre på sygehuse og plejehjem fandt; at træning ikke signifikant ændrede faldrisikoen; at Vitamin D tilskud til ældre på plejehjem signifikant reducerede antallet af fald men ikke risikoen for fald. Superviseret fysioterapi udført under indlæggelsen reducerede risikoen for fald, men ikke antallet af fald. (A) Ved et systematisk review 41 af RCT af fald og faldintervention fandtes, blandt ikkeinstitutionaliserede ældre at hyppig fysisk træning med flere modaliteter, herunder balance og styrke signifikant reducerede antallet af ældre der falder og antallet af fald per borger, og disse var samtidig de mest kost effektive. Ergoterapeutisk intervention havde effekt hos højrisikopatienter ifm reduktion af risikofaktorer i hjemmet. Vitamin D og medicinjustering fandtes ligeledes at reduceres faldepisoder. (A) 17

18 Træning, der er fokuseret på at reducere fald hos ældre fandtes i et systematisk review 42 at kunne forebygge skader som følge af faldet, samtidig blev antallet af fald der førte til hospitalskontakt reduceret. Konklusion: Patienter med hoftenært brud er fortsat i risiko for fornyede faldepisoder. Det er både patientrelaterede faktorer, såvel som faktorer i omgivelserne der øger risikoen for fornyede fald. Ved struktureret intervention kan både antallet af patienter der falder samt antallet af fald per patient reduceres. (A+B) Styregruppens konsensus og anbefaling: Patienter med hoftenært brud som følge af lav energi traume skal have taget stilling til faldprofylakse, herunder som minimum iværksat behandling med Vitamin D. Indikator 7: Andelen af patienter, hvor der ved indlæggelsen er taget stilling til faldprofylakse. Standard: Minimum 90% Indikator 8: Overlevelse I de etablerede hoftefrakturregistre i Norden og Storbritannien er der vidt forskellig måde at opgøre mortaliteten på: Norges hoftefrakturregister 43 har en 30 dages mortalitet på 7,3% og et års mortalitet 23%. Sveriges RIKSHÖFT : opgør mortalitet ved udskrivelse 3,6% (mænd 5%, kvinder 3%) og efter 4 måneder 10,4% (mænd 14%, kvinder 9%). England: frakturer i 2009/ : mortalitet ved udskrivelse 9,4% Skotland: 6369 frakturer 2008: kun søjlediagram: 30 dage 10%, 120 dage: 20% Fra : 4 mdrs. mortalitet 20,4% (mænd 27%, kvinder 18,5) 1 års mortalitet 30,7% (mænd 39,3%, kvinder 28,2%) 18

19 I en svensk prospektiv kohorte undersøgelse 47 af patienter med hoftenær fraktur, fandt man en 4 mdrs. mortalitet på 13% for kvinder og 24% for mænd, efter 24 mdr.: 33% for kvinder og 49% for mænd. (B) I et systematisk review og metaanalyse fandt Hu 48, blandt 75 studier og patienter, en 30 dages mortalitet på 13,3%, et år 24% og to år 34,5% (A) Et studie fra Skotland 49, hvor hele hoftefraktur databasen fra januar 1998 til december 2004 indgik, fandtes en 30 dages mortalitet på 10% for mænd og 6 % for kvinder, mens 120 dages mortaliteten var 25% for mænd og 16% for kvinder (C) I Australien fandt man 50 over en 10 årig periode blandt patienter med hoftebrud et fald i 30 dages mortalitet fra 12,3% i 2002 til 8,2% i En andet australsk studie 51 blandt patienter over en 7 årig periode fandt en gennemsnitlig 1 års mortalitet på 20,3% (mænd 29% og kvinder 16,8%) (C) Konklusion: International findes en 30 dages mortalitet på 7,3% 13,3%, mens 1 års mortaliteten var mellem 20,3% og 30,7%. Det giver ikke mening at bruge mortalitet under indlæggelse, da indlæggelsestider er vidt forskellige og mere afspejler organisatoriske forhold i henhold til plejehjemspladser, aflastning, rehabiliteringsfaciliteter etc. (A+C) Styregruppens konsensus og anbefaling: Styregruppen anbefaler at mortaliteten opgøres efter 30 dage, og at den skal være på niveau med tilsvarende registre. Indikator 8: Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato. Standard: Minimum 90%. Indikator 9: Ventetid på kommunal genoptræning Kommunerne har siden 1. Januar 2007 haft ansvaret for at tilbyde genoptræning til personer, der efter udskrivelse fra sygehus har et lægefagligt behov for genoptræning. I forbindelse med udskrivelse fra sygehus skal der udarbejdes en individuel, skriftlig genoptræningsplan. 19

20 Kommunernes Landsforening har i udspillet Det nære Sundhedsvæsen 52 tilkendegivet at alle patienter skal have en afklaring på deres genoptræningsforløb inden for 7 dage. I Sundhedsloven angiver bekendtgørelse nr 1266 af 05/12/ om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus at; genoptræningsplanen udleveres skriftligt til patienter senest ved udskrivelsen, at den indeholder beskrivelse af tidligere funktionsniveau, funktionsniveau ved udskrivelse, samt beskrivelse af genoptræningsbehovet, at genoptræningsplanen skal angive det seneste tidspunkt for bopælskommunens første kontakt til patienten. Ifølge Sundhedsstyrelsen er formålet med genoptræning: at patienten opnår samme funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne, så man kan vende tilbage til sin hverdag på bedst mulig måde. Det er velkendt at patienter med hoftenære frakturer har svært ved at genvinde deres præfraktur funktionsniveau og flere bliver afhængige af hjælp. Patienter, der efter udskrivelsen er relativt immobile sammenlignet med før frakturen, har større risiko for at udvikle balanceproblemer og tab af muskelstyrke og dermed øget risiko for fornyede faldepisoder. Konklusion: Patienter med hoftenært brud skal have udarbejdet og skriftligt udleveret almen genoptræningsplan ved udskrivelsen. Kommunerne er ansvarlige for at genoptræningsforløbet iværksættes efter udskrivelse. Styregruppens anbefaling og koncensus: Da der er visse begrænsninger i forhold til opgørelse af ventetid og da denne ikke klart registrerer om det er ventetid til første reelle træningsseance eller første kontakt fra kommunen vælges at medtage indikatoren ved næste audit i 2016 som en supplerende analyse. Håbet er med tiden at dataindsamlingen bliver entydig og komplet og det der på sigt også kan indsamles viden om funktionsniveauet efter endt genoptræning. Styregruppen finder at det er væsentligt at kunne belyse det tværsektorielle samarbejde omkring denne patientgruppe. Der sættes ingen standard. 20

21 Indikator 10: Genindlæggelse Patienter med hoftenært brud har øget risiko for komplikationer, som følge af det operative indgreb, postoperative smerter, nedsat mobilisering, samt i forvejen tilstedeværende comorbiditet. Alle disse kan være medvirkende til at patienten må genindlægges. Blandt 467 patienter 56 med hoftenær fraktur, blev 11% genindlagt inden for 30 dage. Den hyppigste årsag var pneumoni, dehydratio og dårlig mobilisering. (C) I et nationalt studie af mere end amerikanske veteraner 57, behandlet for hoftenært brud, fandtes efter 30 dage en genindlæggelsesfrekvens på 18,3%. Årsagen til genindlæggelse var hos mere end 20% grundet respiratoriske problemer. Patienter med comorbiditet som nyresvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesvigt eller vægttab havde øget risiko for genindlæggelse indenfor 30 dage postoperativt. Patienter, der blev genindlagt inden for 30 dage, havde en signifikant øget 1 års mortalitet (48,5%) sammenlignet med patienter, der ikke blev genindlagt (24,9%). (B) Et engelsk studie 58 fandt en 3 mdrs. genindlæggelsesrate på 19% hos patienter med hoftenært brud. Halvdelen skyldtes medicinske årsager/komplikationer, og af disse var infektion den dominerende. Risikofaktorer for genindlæggelse var: høj alder, mandligt køn, multiple comorbiditeter, demens, forsinket operation og dårlig postoperativ mobilisering. (C) En metaanalyse af 11 randomiserede studier 59 viste at multidisciplinær tilgang til hoftefraktur patienten bedrede outcome, medførte færre genindlæggelser og lavere mortalitet. (A) Konklusion: Genindlæggelse efter hoftenært brud skyldes oftest faktorer, som måske kunne være behandlet under den primære indlæggelse. Bedre (multidisciplinær) tilgang til patienterne i forbindelse med den primære indlæggelse kan måske forhindre tidlig genindlæggelse. Patienter der genindlægges har signifikant øget mortalitet. (A+B) 21

22 Styregruppens konsensus og anbefaling: Patienter med hoftenært brud skal optimeres mest muligt inden udskrivelse mhp. at undgå genindlæggelse. Indikator 10: Andelen af patienter der genindlægges akut, uanset årsag, inden for 30 dage efter udskrivelse fra sygehus med diagnosen hoftenært lårbensbrud. Standard: Højst 20%. Indikator 11 14: Reoperation Andre nationale registre inddeler reoperationer vidt forskelligt og med forskellig follow up. Sverige 44, tal fra 2011: opgjort september 2012 havde 0,75 1,75 års opfølgning. Reoperation efter medial fraktur N=157 (der skelnes ikke mellem uforskudt/forskudt). reoperation efter primær osteosyntese: 9,5% (manglende heling 22%, svigt af osteosyntese 13%, dislokation af frakturen 13%, caputnekrose 13%, fjernelse af implantat 11%). Reoperation efter primær hemialloplastik N=163: 6,4% (luksation 73%, infektion 21%, periprostetisk fraktur 1%). Reoperation efter primær totalalloplastik N=35.: 6,1% (luksation 83%, infektion 11%, periprostetisk fraktur 3%). Reoperation efter trochanætre frakturer N=53 (der skelnes ikke mellem to eller flerfragment): reoperation efter primær glideskrue/skinne 2,5% (pseudartrose 23%, frakturdislokation 8%, infektion 9%, svigt af osteosyntesemateriale 9%, fraktur ved osteosyntesemateriale 9%)! N=43. reoperation efter primært kort marvsøm 2,8% (caputgennembrud 23%, svigt af osteosyntesemateriale 9%, fraktur ved osteosyntesemateriale 12%, Infektion 9%, pseudartrose 12%) England 45 : Reoperation. 3,4% Kun andel, og efter 30 dage. Inkomplet rapporteret (mindre end halvdelen af enhederne har indrapporteret). Norge: 43 Der er totalt 12,4% reoperationer og mere end én operation kan angives per patient. Observationsperiode er ikke angivet. Patientgrundlag ikke angivet. Opdeler reoperationer samlet og i frakturundergrupperne medial uforskudt/forskudt, basocervical, pertrochantær to eller flerfragment, samt subtrochantær/intertrochantær (AO/OTA 31 A3) 22

23 Mediale frakturer: I et prospektivt observationsstudie 60 baseret på tal fra det Norske hoftefraktur register indgik mere end forskudte mediale frakturer. Alle blev behandlet med enten ucementeret (21%) eller cementeret hemialloplastik (79%). Patienterne blev fulgt til død, reoperation eller slutningen af studiet. Gennemsnitlig followup var 1,65 år (range 1 5 år). Den et årige proteseoverlevelse var henholdsvis 97% for cementeret, og 94% for ucementeret. Der fandtes en dobbelt så stor reoperationsrate hvis der var anvendt ucementeret teknik, hovedsagelig pga. større frekvens af periprostetiske frakturer. (B) Et Cochrane review 61 fra 2006 inkluderede alle randomiserede kontrollerede studier der sammenlignede behandlingen af collum femoris frakturer med enten intern fiksation eller alloplastik (både hemi og total) og fandt en signifikant øget reoperationsrate som følge af intern fiksation (40% mod 11%). Konklusionen påpeger dog behovet for yderligere at definere, hvilke patientgrupper, der skal tilbydes den enkelte behandling. (A) Hoelsbrekken et al 62 har prospektivt gennemgået resultatet efter 337 patienter behandlet med intern fixation af mediale frakturer. Kvaliteten af reponeringen og placeringen af osteosyntesemateriale blev vurderet. I alt forekom der reoperation hos 10% af de uforskudte frakturer, mens 27% af de forskudte blev reopereret. Hos patienter med maksimal reposition og placering forekom der svigt af osteosyntesen i 18,3% af tilfældene. Hos patienter, hvor reponeringen og/eller placeringen af materialet var ringere fandtes op til 50% svigt af osteosyntesen. (C) Et review af Kannan et al 63 gennemgik de nationale registre fra henholdsvis Australien, Sverige, England og Italien med fokus på overlevelse af proteser isat ved mediale frakturer. Revisionsraterne blev angivet for 1, 3, 5, 7 og 9 år hvor det har været muligt. Efter 1 år var mellem 2 3% blevet revideret. Efter 3 år var 2 5% revideret. I både det svenske og italienske register var størstedelen af reoperationer pga. luksation af hemialloplastik (42 46% af alle reoperationer). Et systematisk review af Luo et al 64 samlede alle randomiserede kliniske studier, i alt 1175 hofter med 587 cementerede patienter og 588 ucementerede hemialloplastik som behandling af mediale displacerede frakturer. De fandt en reoperationsrate på 6,1% blandt cementerede hemialloplastikker, mens den var 8% blandt ucementerede, follow up var mellem 1 og 4 år. Der var ingen signifikant forskel. (A) 23

24 Trochantære frakturer. Fra det norske hoftefraktur register viste en gennemgang 65 af 7643 simple to parts frakturer (AO OTA Type A1) en øget reoperationsrate efter 1 år ved osteosyntese med intramedullært søm 4,2% frem for glideskrue/skinne 2,4%. Kun 4% af sømmene var lange. Efter tre år var 6,1% af de intramedullære søm reopereret, mens kun 4,5% af glideskure/ skinnerne var. Man fandt således en overall 61% øget risiko for reoperation hvis en to partsfraktur var behandlet med et intramedullært søm. (C) I en metaanalyse 66 af 24 randomiserede studier der sammenlignede outcome efter osteosyntese af ekstracapsulære frakturer med enten glideskrue eller intramedullær søm. Hvis alle frakturerne blev sammenlignet var der ingen signifikant forskel i reoperationsraten, 4,2% ved søm og 2,4% ved glideskrue. De stabile frakturer havde en meget lav reoperationsrate. Det var ikke muligt at underopdele frakturerne i andet end stabile og ustabile. (A) Konklusion: Der er ikke blandt nationale registre konsensus om hvordan, eller efter hvor lang tids followup, reoperationer skal opgøres. (A,B+C) Osteosyntese af mediale frakturer: Efterhånden er andelen af forskudte frakturer der behandles med alloplastik kraftigt stigende og dette skulle helst medføre et fald i antallet af reoperationer efter osteosyntese. Bør være <15% efter 2 år. Alloplastik ved mediale frakturer: Reoperationsrate efter 2 år <10% Osteosyntese af per/subtrochantære frakturer: Reoperationsrate efter 2 år <5%. Dyb infektion: reoperationsrate <2%. Styregruppens konsensus og anbefaling: Styregruppen anbefaler fortsat at reoperationsraten opgøres efter 2 år. Det anbefales at inddeles reoperationer efter frakturtype. Yderligere anbefales det at reoperationsraten for mediale frakturer opdeles i uforskudt og forskudt. Patienter, der primær får isat en hemi eller en total hoftealloplastik, opgøres særskilt, ligesom reoperation pga dyb infektion registreres. 24

25 11: Reoperation efter osteosyntese af medial, uanset frakturstilling, lårbenshalsfraktur. Standard: Højst 15%. 11a: Reoperation efter osteosyntese af medial uforskudt lårbenshalsfraktur. Standard: Højst 10%. 11b: Reoperation efter osteosyntese af medial forskudt lårbenshalsfraktur. Standard: Højst 20%. 12: Reoperation efter osteosyntese af per/subtrochantær femurfraktur. Standard: Højst 5%. 13: Reoperation efter isættelse af hemi/totalhoftealloplastik. Standard: Højst 10% 14: Reoperation som følge af dyb infektion. Standard: Højst 2 %. 25

26 Referencer 1. Dansk Ortopædisk Selskab. Referenceprogram for patienter med hoftebrud, 2008: Moja L, Piatti A, Pecoraro V, et al. Timing matters in hip fracture surgery: patients operated within 48 hours have better outcomes. A meta analysis and meta regression of over 190,000 patients. PLoS One 2012;7(10):e Simunovic N Fau Devereaux PJ, Devereaux Pj Fau Sprague S, Sprague S Fau Guyatt GH, et al. Effect of early surgery after hip fracture on mortality and complications: systematic review and meta analysis. ( (Electronic)). 4. Khan SK, Kalra S, Khanna A, et al. Timing of surgery for hip fractures: A systematic review of 52 published studies involving 291,413 patients. Injury 2009;40(7): Uzoigwe CE, Burnand HGF, Cheesman CL, et al. Early and ultra early surgery in hip fracture patients improves survival. Injury 2013;44(6): Daugaard Cl Fau Jorgensen HL, Jorgensen Hl Fau Riis T, Riis T Fau Lauritzen JB, et al. Is mortality after hip fracture associated with surgical delay or admission during weekends and public holidays? A retrospective study of 38,020 patients. ( (Electronic)). 7. Marsland D, Colvin PL, Mears SC, et al. How to optimize patients for geriatric fracture surgery. Osteoporos Int 2010;21(Suppl 4):S Handoll Helen HG, Sherrington C, Mak Jenson CS. Interventions for improving mobility after hip fracture surgery in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2011; (3) Kjaer M, Suetta C, Tonnesen H. [The physically inactive surgical patient]. Ugeskr Laeger 2006;168(49): Oldmeadow LB, Edwards ER, Kimmel LA, et al. No rest for the wounded: early ambulation after hip surgery accelerates recovery. ANZJ Surg 2006;76(7): Kristensen MT, Bandholm T, Bencke J, et al. Knee extension strength, postural control and function are related to fracture type and thigh edema in patients with hip fracture. Clin Biomech(Bristol, Avon) 2009;24(2): Mitchell SL, Stott DJ, Martin BJ, et al. Randomized controlled trial of quadriceps training after proximal femoral fracture. Clin Rehabil 2001;15(3): Foss NB, Kristensen MT, Kehlet H. Prediction of postoperative morbidity, mortality and rehabilitation in hip fracture patients: the cumulated ambulation score. Clin Rehabil 2006;20(8): Siu AL, Penrod JD, Boockvar KS, et al. Early ambulation after hip fracture: effects on function and mortality. ArchIntern Med 2006;166(7): Barone A, Giusti A, Pizzonia M, et al. Factors associated with an immediate weight bearing and early ambulation program for older adults after hip fracture repair. Arch Phys Med Rehabil 2009;90(9): Chin RP, Ho CH, Cheung LP. Scheduled analgesic regimen improves rehabilitation after hip fracture surgery. Clin Orthop Relat Res 2013;471(7): Kristensen MT, Foss NB, Ekdahl C, et al. Prefracture functional level evaluated by the New Mobility Score predicts in hospital outcome after hip fracture surgery. Acta orthopaedica 2010;81(3): Kristensen MT, Andersen L, Bech Jensen R, et al. High intertester reliability of the cumulated ambulation score for the evaluation of basic mobility in patients with hip fracture. ClinRehabil 2009;23(12): Piscitelli P, Metozzi A, Benvenuti E, et al. Connections between the outcomes of osteoporotic hip fractures and depression, delirium or dementia in elderly patients: rationale and preliminary data from the CODE study. Clinical cases in mineral and bone metabolism : the 26

27 official journal of the Italian Society of Osteoporosis, Mineral Metabolism, and Skeletal Diseases 2012;9(1): Holm B, Kristensen MT, Myhrmann L, et al. The role of pain for early rehabilitation in fast track total knee arthroplasty. Disabil Rehabil 2010;32(4): Kristensen MT, Jakobsen TL, Nielsen JW, et al. Cumulated Ambulation Score to evaluate mobility is feasible in geriatric patients and in patients with hip fracture. Dan Med J 2012;59(7):A Sundhedsstyrelsen. Vejledning for lëger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjëlpere og kliniske diëtister. Screening og behandling af patienter i ernëringsmëssig risiko. Version 1,0. Kõbenhavn 2003, IKAS IfKoAiS. 2. version af DDKM for sygehuse. Secondary 2. version af DDKM for sygehuse. version. Akkrediteringsstandarder forsygehuse/generelle patientforl%c3%b8bsstandarder.aspx. 24. Olofsson B, Stenvall M, Lundstrom M, et al. Malnutrition in hip fracture patients: an intervention study. J Clin Nurs 2007;16(11): Dudrick SJ. Nutrition management of geriatric surgical patients. The Surgical clinics of North America 2011;91(4):877 96, ix. 26. Hoekstra JC, Goosen JH, de Wolf GS, et al. Effectiveness of multidisciplinary nutritional care on nutritional intake, nutritional status and quality of life in patients with hip fractures: a controlled prospective cohort study. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland) 2011;30(4): Bell JJ, Bauer JD, Capra S, et al. Multidisciplinary, multi modal nutritional care in acute hip fracture inpatients Results of a pragmatic intervention. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland) Anbar R, Beloosesky Y, Cohen J, et al. Tight Calorie Control in geriatric patients following hip fracture decreases complications: A randomized, controlled study. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland) Bell JJ, Bauer JD, Capra S. The malnutrition screening tool versus objective measures to detect malnutrition in hip fracture. Journal of human nutrition and dietetics : the official journal of the British Dietetic Association 2013;26(6): Li HJ, Cheng HS, Liang J, et al. Functional recovery of older people with hip fracture: does malnutrition make a difference? J Adv Nurs 2013;69(8): O'Donnell S, Cranney A, Wells George A, et al. Strontium ranelate for preventing and treating postmenopausal osteoporosis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006; (4) &t=hnxjxpvy&s=bf751a95293fd497661f8c7ff607e12d6f Wells George A, Cranney A, Peterson J, et al. Alendronate for the primary and secondary prevention of osteoporotic fractures in postmenopausal women. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008; (1) &t=hnxjxwlh&s=42849ae4d229284b080eeefafd93ae35d24098f Wells George A, Cranney A, Peterson J, et al. Risedronate for the primary and secondary prevention of osteoporotic fractures in postmenopausal women. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008; (1) &t=hnxjydjq&s=aa97794f40c36d3f75bba13c9a91b0f f. 27

28 34. Wells George A, Cranney A, Peterson J, et al. Etidronate for the primary and secondary prevention of osteoporotic fractures in postmenopausal women. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008; (1) &t=hnxjz8dd&s=55408f194472e517c08b49bd103679d9f521ac0f. 35. Sundhedsstyrelsen. Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud en medicinsk teknologivurdering, Ryg J, Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige F. The Frail Hip: A Study on the Risk of Second Hip Fracture, Prevalence of Osteoporosis, and Adherence to Treatment in Patients with Recent Hip Fracture, Wijlhuizen GJ, de Jong R, Hopman Rock M. Older persons afraid of falling reduce physical activity to prevent outdoor falls. Preventive medicine 2007;44(3): Zijlstra GA, van Haastregt JC, van Eijk JT, et al. Prevalence and correlates of fear of falling, and associated avoidance of activity in the general population of community living older people. Age Ageing 2007;36(3): Kressig RW, Wolf SL, Sattin RW, et al. Associations of demographic, functional, and behavioral characteristics with activity related fear of falling among older adults transitioning to frailty. J Am Geriatr Soc 2001;49(11): Cameron Ian D, Gillespie Lesley D, Robertson MC, et al. Interventions for preventing falls in older people in care facilities and hospitals. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012; (12) &t=hnx5gokf&s=617d17953add3e939a06c2dd c2943a6e Karlsson MK, Vonschewelov T, Karlsson C, et al. Prevention of falls in the elderly: a review. Scandinavian journal of public health 2013;41(5): El Khoury F, Cassou B, Charles MA, et al. The effect of fall prevention exercise programmes on fall induced injuries in community dwelling older adults: systematic review and metaanalysis of randomised controlled trials. Bmj 2013;347:f Ledproteser NRf. Årsrapport 2013: Norsk Ortopedisk Forening, Rikshöft. Årsrapport Association TBO. The National Hip Fracture Database, Johnston AT, Barnsdale L, Smith R, et al. Change in long term mortality associated with fractures of the hip: evidence from the scottish hip fracture audit. J Bone Joint Surg Br 2010;92(7): Soderqvist A, Ekstrom W, Ponzer S, et al. Prediction of mortality in elderly patients with hip fractures: a two year prospective study of 1,944 patients. Gerontology 2009;55(5): Hu F, Jiang C, Shen J, et al. Preoperative predictors for mortality following hip fracture surgery: a systematic review and meta analysis. Injury 2012;43(6): Holt G, Smith R, Duncan K, et al. Early mortality after surgical fixation of hip fractures in the elderly: an analysis of data from the scottish hip fracture audit. J Bone Joint SurgBr 2008;90(10): Williams N, Hardy BM, Tarrant S, et al. Changes in hip fracture incidence, mortality and length of stay over the last decade in an Australian major trauma centre. Arch Osteoporos 2013;8(1 2): Gordon J, Pham CT, Karnon J, et al. Monitoring progress in the management of hip fractures in South Australia, Australia. Arch Osteoporos 2012;7(1 2):

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret Juni 2019

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret Juni 2019 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller 1 Præoperativ optimering Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses forløbets sidste år mhp. at få lagt en præoperativ

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Bemærkninger/uplyst

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret nov. 2017

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret nov. 2017 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Bemærkninger/uoplyst 1 Præoperativ optimering Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret marts 2017

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret marts 2017 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Bemærkninger/uplyst 1 Præoperativ optimering Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses

Læs mere

Dokumentalistrapport

Dokumentalistrapport Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Dokumentalistrapport Dato Versionsnummer: Dokumenttitel Ansvarlig/forfatter 08.01.2014 0.5 Dokumentalistrapport Tine Nymark DRHoftebrud 1 Dansk Tværfagligt

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018.

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Dansk tværfagligt register for hoftebrud. Kliniske indikatorers vej fra ide til kvalitetsforbedring

Dansk tværfagligt register for hoftebrud. Kliniske indikatorers vej fra ide til kvalitetsforbedring Dansk tværfagligt register for hoftebrud. Kliniske indikatorers vej fra ide til kvalitetsforbedring Hanne Mainz. Formand for databasestyregruppen DrHoftebrud Klinisk sygeplejespecialist, PhD stud. Ortopædkirurgisk

Læs mere

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018.

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport 2017 1. december 2015 30. november 2016 Version 3, 15. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013.

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013. DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013 Endelig udgave 6.april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport 2014 1. december 2013 30. november 2014 Endelig udgave 24. april 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport 2012 1. december 2011 30. november 2012 Version 2,18.april 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR HOFTENÆRE LÅRBENSBRUD Datadefinitioner Version 3.0 September 2015 2 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register

Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Styregruppen vil gerne informere om en række ændringer vedrørende DHR. Ændringer i styregruppen For Region Nordjylland erstattes Michael Ulrich Vinther

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud

Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud Overlæge Frank Damborg, Formand for ekspertgruppen Ekspertgruppen LKT Hoftenære Lårbensbrud Formand Frank Damborg, overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling,

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Ortogeriatri i Danmark. Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012

Ortogeriatri i Danmark. Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012 Ortogeriatri i Danmark Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012 Dansk Selskab for Geriatri ønsker med dette dokument at videreudvikle konceptet Ortogeriatri i Danmark. Selskabet har endvidere ønske

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport 2011 1. december 2010 30. november 2011 Version 2, kommenteret Marts 2012 2 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR HOFTENÆRE LÅRBENSBRUD Datadefinitioner Version 3.1 Januar 2016 2 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og

Læs mere

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2015 Klassifikation AO/Evans - behandling Før ca. 1950 - konservativ

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam 1. Læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Scandic Bygholm Park 17. maj 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam Ledelsesseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Hotel Nyborg Strand 4. april 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand

Læs mere

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR HOFTENÆRE LÅRBENSBRUD Datadefinitioner Version 2.5 September 2012 2 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Velkommen til læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud

Velkommen til læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud 21.11.2018 Velkommen til læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Velkomst og dagens program Overlæge Frank Damborg, Formand for ekspertgruppen for LKT Hoftenære lårbenbrud Velkommen Vi har glædet os rigtig

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

Patienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet

Patienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres med knæalloplastik EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet 01.09.2011 Patienter der opereres med knæalloplastik.

Læs mere

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. 1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt

Læs mere

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Lærings- og kvalitetsteam vedr. Den +65-årige patient med hoftenært lårbensbrud

Projektbeskrivelse. Lærings- og kvalitetsteam vedr. Den +65-årige patient med hoftenært lårbensbrud Dato 01.02 2018 Forfatter Region Syddanmark Version: Februar 2018 Projektbeskrivelse Lærings- og kvalitetsteam vedr. Den +65-årige patient med hoftenært lårbensbrud LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning KRÆFTPOLITISK FORUM 2019 Søren Paaske Johnsen spj@dcm.aau.dk Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenestforskning (DACS) Baggrund Rigsrevisionen

Læs mere

Identification of patients at risk

Identification of patients at risk Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR HOFTENÆRE LÅRBENSBRUD Datadefinitioner Version 3.7 Juli 2019 2 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Postadresse: Afdeling for hjertekar, kirurgi, og akutområdetregionernes

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019 KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning. April maj juni 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle patienter

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Enhed for Perioperativ Sygepleje Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv

Læs mere

HOFTEFRAKTUR MANUAL. Et forpligtende multidisciplinært samarbejde. i behandlingen af. +65 årige patienter med hoftenære lårbensbrud

HOFTEFRAKTUR MANUAL. Et forpligtende multidisciplinært samarbejde. i behandlingen af. +65 årige patienter med hoftenære lårbensbrud HOFTEFRAKTUR MANUAL Et forpligtende multidisciplinært samarbejde i behandlingen af +65 årige patienter med hoftenære lårbensbrud (Hospital) Version 1.4-01.07.18 Titel HOFTEFRAKTUR MANUAL Et forpligtet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet

Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet 19 november 2014 Annmarie Lassen Professor i Akut Medicin SDU Overlæge Fælles Akutmodtagelse OUH Fælles Akutdatabase, RKKP Fælles Akutdatabase Præhospitale

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR

DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR DANSK TVÆRFAGLIGT REGISTER FOR HOFTENÆRE LÅRBENSBRUD Datadefinitioner Version 3.5 November 2017 2 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere