Dansk tværfagligt register for hoftebrud. Kliniske indikatorers vej fra ide til kvalitetsforbedring

Transkript

1 Dansk tværfagligt register for hoftebrud. Kliniske indikatorers vej fra ide til kvalitetsforbedring Hanne Mainz. Formand for databasestyregruppen DrHoftebrud Klinisk sygeplejespecialist, PhD stud. Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital 1

2 Historie 2003 NIP: Indikatorer med prognostiske faktorer blev udviklet inden for seks sygdomsområde i nationale indikatorgrupper. Der oprettes et Nipsekretariat 2006 Overgik fra amter til regioner. Leverandør til DDKM 2010 Indberetning via LPR (Tidl KML). Revision af indikatorsæt 2012 NIP ophører som selvstændigt projekt. Databaserne videreføres i regi RKKP 2014 Revision af indikator-sæt. Akutdatabaserne samles. 2

3 Styregruppen (13+5) Formandskab Niels Dieter Röck Ledende overlæge, Odense. Hanne Mainz Klinisk sygeplejespecialist. Aarhus Øvrige styregruppemedlemmer Randi Jensen Specialeansvarlig sygeplejerske, Kolding (FSOS) Tine Kjøller Varmarken, Klinisk udviklingssygeplejerske, Slagelse (FSOS) Kristina DyreborgKragh Afdelingssygeplejerske Hvidovre (FSOS) Gitte ZytphenAdeler, Afdelingssygeplejerske Farsø (FSOS) Lone Ramer Mikkelsen Forskningsansvarlig fysioterapeut, Silkeborg (DF) Thomas Linding Jakobsen Forskningsfysioterapeut, Hvidovre (DF) Jeanette Caspers, Udviklingsergoterapeut Bispebjerg (EF) Jens Ole Laursen Overlæge Sønderborg (DOS) Else Marie Damsgaard, Professor, ledende overlæge, Aarhus (DSG) Henrik Palm, Overlæge Hvidovre (DOS) Søren Bøvling Overlæge, Holstebro (DOS) 3

4 Styregruppen (13+5) Epidemiolog Alma B. PedersenAfdelingslæge, ph.d., klinisk lektor Dokumentalist Tine Nymark Afdelingslæge, ph.d. Statistiker Henrik NielsenCand. scient. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Annette Ingeman, Kvalitetskonsulent, cand.scient san., ph.d. Dataansvarlig myndighed Elin Kallestrup Kontorchef Region Midtjylland 4

5 Definition Indikator En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Kan oftest ikke sige noget om hele kvaliteten, men anvendes som et pejlemærke. En indikator har en tæller og nævner. Prognostiske faktorer Baggrundsdata kan eksempelvis være patienternes alder, køn, komorbiditet, rygning, boligforhold. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner (Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, januar 2003) 5

6 Indikatorer Smerter Andelen af pt, der i hvile og i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala (Mindst 90%) 2. Tidlig mobilisering Andelen af pt, der efter operationen mobiliseres inden for 24 timer (Mindst 80%) 3. Basismobilitet 3a:Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med Cumulated Ambulation Score (CAS) forud for aktuelle fraktur (Mindst 90%) 3b: Andelen af pt, der får vurderet deres basismobilitet med CAS ved udskr. (Mindst 90%) 4. Rehabilitering Andelen af pt, der får udarbejdet en genoptræningsplan med ADL funktionsvurdering inden udskr. (mindst 90%) 5. Osteoporose. Andelen af pt, hvor der er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse (Mindst 90%) 6. Fald Andelen af pt, hvor der er taget stilling til faldprofylakse (Mindst 90%) 6

7 Indikatorer Overlevelse Andelen af pt, som er i live 30 dage efter operationsdato Mindst 90% 8. Reoperation 8. Andelen af patienter med osteosynteret medial fraktur af lårbenshals uanset frakturstilling, der inden for 2 år reopereres Højst 30% 8a. Andelen af patienter med osteosynteret uforskudt medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Højst 15% 8b. Andelen af patienter med osteosynteret forskudt medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 30% 9. Andelen af patienter med osteosynteretsubtrochantær ellerpertrochantær femurfraktur, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 5% 10. Andelen af patienter med en hemi- eller totalalloplastik, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 10% 11. Dyb infektion Andelen af patienter, der reopereres pga. dyb infektion inden for 2 år Højst 2% 7

8 Ideer Indikatorens vej Vurdering og udvikling Beskrivelse Lokalt audit Regionalt audit Indikatoren Implementering Afprøvning Årsrapport Dataindsamling Nationalt audit Tilbagemelding og optimering 8

9 Vurdering af Indikatorer Databasens styregruppe vurderer årligt indikatorsættet, Skal eksisterende indikatorer skal fastholdes? Skal nye indikatorer indsætte?. En indikator kan ryge ud, hvis den 1.giver kliniske vanskeligheder 2.ikke er relevant 3.målopfyldelsen er opnået gennem længere tid. Indikatorerne skal være Veldefinerede Relevante Anvendelige Reproducerbare Valide 9

10 Udvikling af indikatorer At indikatoren er udtryk for resultatet for patienten Resultat Proces Struktur Relateret til patienten : overlevelse, reoperation, funktionsniveau, patienttilfredshed Relateret til sundhedsydelsen : Systematisk smertevurdering, tidlig mobilisering af patienten, screning Relateret til organisationen : Ventetid til operation, specialafdeling, flytning sygeplejenormering, kompetencer, ressourcer 10

11 Udvikling af indikatorer At der er en fornuftig sammenhæng mellem den tid klinikeren bruger til dataindsamling, og det udbytte klinikeren får efter analyse og bearbejdning af data. Stort Udbytte/ vigtig Mindre Udbytte/ vigtig Stort arbejde Mindre arbejde? Ja Nej? 1. Andel af overlevede efter 3 måneder 2. Andel af genindlæggelser indenfor 3 måneder 3. Andel af nosokomielle UVI 4. Andel uden funktionsforringelse efter 3 måneder 11

12 Udvikling af indikatorer Udfordring: At allerede indberettede data anvendes, hvor det er muligt. Landspatient -registeret CPRregisteret Andre databaser DrHoftebrud Database Landsundersøgelse for patienttilfredshed Patientsikkert Sygehus DDKM Kommunal genoptræning -registeret Dødsårsagsregisteret Lægemiddel statistikregisteret Sygesikringsregisteret

13 Udvikling af indikatorer At indikatorerne i databasen afspejler hele patientforløbet. Symptom debut Operation. Præhospitalt Præoperativt Postoperativt Udskrivelse. Reop. Kommunal rehab. Vanligt funktionsniveau Alle sundhedsprofessioner bidrager til at patienten opnår og oplever kvalitet i patientforløbet. Vigtigt at databasen afspejler dette, uden det bliver en fag-profilering 13

14 Udvikling af indikatorer At indikatorerne kan anvendes internationalt, så sammenligning muliggøres. England 1. Admission to orthopaedic ward within 4 hours 2. Surgery within 48 hours and during working hours 3. Patients developing pressure ulcers 4. Pre-operative assessment by an orthogeriatrician 5. Discharged on bone protection medication 6. Received a falls assessment prior to discharge Mean length of acute and post-acute stay within the admitting hospital 20 days Mortality at 30 days is 8.2% 14

15 Udvikling af indikatorer At indikatorerne hele tiden udvikles ved inddragelse af nye forskningsresultater under hensyntagen til klinikken og databasens stabilitet Arbejdsindsats med nye indikatorer Inddragelse af nye forskningsresultater Interesse for databasen Mulighed for sammenligning af resultater over år Optimering af klinikken og patientresultater At databasen er kendt for at være nytænkende og viser nye veje/muligheder for andre kliniske kvalitetsdatabaser. 15

16 Ideer Indikatorens vej Vurdering og udvikling Beskrivelse Lokalt audit Regionalt audit Indikatoren Høring og Implementering Afprøvning Årsrapport Dataindsamling Nationalt audit Tilbagemelding og optimering 16

17 Dokumentalistrapport Evidensen Postoperative smerter bør hos ældre patienter med hoftefraktur vurderes i hvile, ved forflytning ud/ind af sengen og under mobilisering (C) Optimal smertebehandling kræver, at vurdering af smerter foretages hurtigst muligt efter operation (C) Optimal smertebehandling kræver systematisk, daglig vurdering og revurdering af smerterne (C) Der eksisterer stadig nogen uenighed om hvilken smerteskala, der er mest egnet til vurdering af smerter hos hoftefraktur patienter (B). Både VAS og VRS har god validitet og reliabilitet, og er nemme at anvende til daglig vurdering af smerter. Indikatorgruppens konsensus og anbefalinger: Patienter med hoftebrud, bør postoperativt i hvile og i forbindelse med mobilisering, systematisk have vurderet deres smerteintensitet ved hjælp af en valideret smerteskala 17

18 Dokumentalistrapport Indikatorgruppens konsensus og anbefalinger: Patienter med hoftebrud, bør postoperativt i hvile og i forbindelse med mobilisering, systematisk have vurderet deres smerteintensitet ved hjælp af en valideret smerteskala (C). Ved systematisk forstås daglig vurdering af smerteintensiteten. I visse tilfælde kan patienter ikke medvirke pga. f.eks. demens, svækket kognitiv funktion eller pareser, og dermed er smertevurdering forsøgt, men vurdering ikke muligt. Standarden fastsættes til 90 % eller højere. 18

19 Beskrivelse af indikatoren Dokumentalistrapport Angiver hvorvidt der er foretaget en systematisk vurdering af patientens smerteintensitet postoperativt i hvile og i forbindelse med mobilisering af patienten ved hjælp af en valideret smerteskala. Ved systematisk forstås daglig vurdering af smerteintensiteten. Ved smerteskala forstås et måleredskab, som fx Visual Analog Skala (VAS), Verbal Ranking Skala (VRS) eller tilsvarende skala med dokumenteret validitet. Ved at bruge den samme smerteskala kan man sammenligne smertescoringer fra forskellige tidspunkter på den samme patient. Ved mobilisering forstås gangtræning eller anden relevant mobilisering udenfor sengen, fxforflytning fra seng til stol eller omvendt. Mobilisering i sengen (fx vending i sengen) betragtes ikke som relevant mobilisering i denne sammenhæng. I visse tilfælde kan patient ikke medvirke pga. fx demens, pareser eller tilsvarende og skal kodes derfor kodes som Smertevurdering forsøgt men vurdering ikke muligt. 19

20 Dokumentalistrapport Kodning Kodes og indberettes med én af følgende procedurekoder: o ZZV008A Systematisk vurdering af smerte ved brug af smerteskala o ZZV008Z Smertevurdering forsøgt: ikke mulig. 20

21 Tilbagemeldinger 21

22 Tilbagemeldinger 22

23 Tilbagemeldinger 23

24 Ideer Indikatorens vej Vurdering og udvikling Beskrivelse Lokalt audit Regionalt audit Indikatoren Høring og Implementering Afprøvning Årsrapport Dataindsamling Nationalt audit Tilbagemelding og optimering 24

25 Årsrapport 25

26 Antal patienter og delindlæggelser 26

27 Nationalt Audit Gennemgang af resultater Forslag til klinikken Er indikatorer ok Nye indikatorer Standarder OK Regionalt audit frivilligt Lokalt audit 27

28 Ventetid til operation Operationsdelay 0-23 timer t t. 73+ t. % % % % Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Århus,NBG Århus, THG Reg.Midt patienter venter mere end 48 timer 28

29 Årsagsanalyse Manglende genoptræningsplaner i E Alle mangler er gennemgået. (2 journaler var udlånt, 3 kunne ikke findes) 15 ptt havde GOP men var ikke kodet. Jette har snakket med fys. 6 ptt burde have haft en GOP 6 ptt blev overflyttet (udskrivningssygehus ansvarlig for GOP) 11 ptt døde Løsningsforslag Afklare om det er fys eller lægers ansvar at kode for GOP Kode inden patienten udskrives Blive mere specifik til at kode, hvis genoptræningsplan ikke er relevant Problemer med overflytningspatienter tages op på reg. audit 29

30 Audit ventetid Der blev i audit gennemgået 12 hoftebrudspatientløb med ventetid>48 t De hyppigste årsager til ventetid over 48 timer ventetid var: 1. Begrænset weekendkapacitet og stort akut program mandag med patienter fra weekenden. 2. Travlhed, personalemangel herunder manglende anæstesipersonale 3. Andre højere prioriterede eller komplekse operationer med involvering af flere sektorer. 4. Manglende flowstue til hemialloplastik patienter 30

31 Audit Der blev peget på følgende forbedringsområder: 1. En forøgelse af op-kapaciteten i weekenderne evt. med op-leje bemandet af personale, som ikke indgår i vagten. 2. En sikring af teamfunktionen omkring den akutte patient, 3. længere bemandede op-lejer, 4. større fleksibilitet og bedre buffersystemer. 5. Bedre dokumentation af tidsangivelser 6. Bedre dokumentation og årsager til ventetid. 31

32 Tak fordi I lyttede 32