T E L E. Udgivet af Te le graf re gi men tet 15. årgang Nr. 3 Maj 2007 G R A F E N

Transkript

1 T E L E Udgivet af Te le graf re gi men tet 15. årgang Nr. 3 Maj 2007 G R A F E N

2 Udgives af Telegrafregimentet Bülows Kaserne, Øster Voldgade Fredericia, telefon: Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Major K.H. Kjærgaard, Redaktør: Overkonstabel af 1. grad Leon Lindholm Korrektur: Overkonstabel af 1. grad C.E. Jensen Tryk PR-Offset, Entreprenørvej Fredericia Adresseændring Meddeles på tlf Udgivelse/abonnement TELEGRAFEN udkommer 6 gange årligt Et årsabonnement koster kun 110,- kr. Oplag Eksemplarer ISSN Deadline Sidste frist for indlevering af ind læg til næste nummer er 24. maj eller efter aftale med redaktionen. TELEGRAFEN for deles til alle Telegrafregi men tets militære- og civile ansatte i ind- og udland, samt til relevante myndig he der, or ga ni sa ti o ner, abon nen ter og an non cø rer. Meninger og holdninger der kommer til udtryk i artiklerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med redaktionens eller regimentets meninger og holdninger. Eftertryk kun tilladt med kil de an gi vel se. Nyt modul i Haderslev Mesterskab i fodbold Forsvarschefen besøgte soldaterne I forreste linie Det er med vemod jeg rejser Hyler UMAK Gabrielsfesten Allan tager over i Haderslev Vibeke og den nye kost Skyde godt Hvad siger de nye soldater Fokus på en ansat Krænket Personelnyt Forsidefoto Udsigten fra en Ch 47 Chinook på patrulje i Helmand, Afghanistan. Læs "I forreste linie" fra side 9.

3 som gennemgik et uddannelsesforløb, der var direkte møntet på CISCEN. De normale uddannelser er enten på DEOS systemet eller som HF/stabshjælper. Dette betød bl.a., at vi modsat tidligere hold, har kunnet virke som instruktører under den tekniske del af Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). Vi har således været med til at uddanne de HRU-soldater, der blev udsendt i starten af februar i år". HEr er det soldater der skal udsendes til KFOR i august der undervises i brug af GPS-systemet. Nyt modul i Haderslev Et interview med sergent T. Leth, sergent J.N. Mathiesen og sergent P.E. Friis - alle tjenestegørende ved Communications og Informationssystemcenterkompagniet (CISCENKMP) ved 5. Telegrafbataljon danner baggrund for denne artikel, der vil fortælle om CISCENKMP's nyeste modul her i Haderslev. Af CISCENKMP ved 5. Telegrafbataljon. (HFS). Vores uddannelse var speciel, fordi vi var det første og hidtil eneste hold, Kan I kort forklare hvad CISCEN-modulet er og består af? "CISCEN-modulet er som sagt et forløb, der strækker sig over fire mdr. på sammenlagt 37 dage. Modulet indeholder både den supplerende uddannelse for stående reaktionsstyrke (SRS), og CISCEN-delen af funktionsuddannelsen for HRU. Efter gennemgang af modulet har soldaterne de nødvendige kompetencer indenfor CISCEN-tjenesten, således de kan bestride CISCEN-funktioner i internationale missioner. Under dette modul får soldaterne både uddannelse i de enkelte signalmidler, men også i driften af det komplette CISCEN. Uddannelsen er rimelig omfattende, da den består af meget forskelligt udstyr, man skal kunne betjene. Af eksempler kan nævnes DEOS, HF, VSAT, GPS og diverse kryptoudstyr. Herudover skal soldaterne også i praktik på et af Hærens to faste CISCEN, for at afprøve noget af deres uddannelse og for at se, hvordan det daglige arbejde foregår der. De to faste CISCEN, som ligger i Karup og Vordingborg, drives af personel fra CISCENKMP. Til slut i modulet gennemføres tekniske øvelser, således soldaterne får mulighed for at etablere forbindelser Beskriv hvilken stillinger og hvilke funktioner I har i kompagniet? "Vi er alle tre sergenter med hovedopgaven at uddanne de telegrafsoldater, der skal udsendes i funktionen som CISCENMD. Det sker ved, at soldaterne gennemgår CISCEN-modulet ved CI- SCENKMP i Haderslev. Modulet strækker sig over en periode på ca. fire mdr., hvor modulet periodevis bliver afbrudt af andre uddannelser, herunder DEOS, som 3. Telegrafbataljon gennemfører, samt andre eksterne kurser. I alt har vi ca. 37 dage til rådighed". Hvilke forudsætninger har I for at besidde jeres stilling? "Den nuværende sergentuddannelse er delt op i to dele. En fælles del ved Hærens Sergentskole (HSGS) i Sønderborg, hvor man lærer den grundlæggende førervirksomhed og instruktørvirke. Herefter gennemgår man en tjenestegrensspecifik uddannelse, som vi fik ved Hærens Føringsstøtteskole i Fredericia De store VSAT systemer indgår også i DCMKMP opgaver og derfor skal der undervisning til. Nyt materiel kræver omskoling og uddannelse, men det er de vant til. TELEGRAFEN 3

4 Info CISCENKMP uddanner alt personel fra hæren, som skal udsendes som CISCEN-operatør. Derudover driver KMP de faste CISCEN i hhv. Karup og Vordingborg og udsender arbejdshold til etablering af CISCEN samt TOC i missionsområder. Endvidere har de konstant personel i beredskab og stiller alt personel til Hold-1 missioner. Sidste år blev det besluttet, at HRUsoldaterne, fra og med HRU-Hold DEC 06, ikke længere skulle til Haderslev og uddannes. I stedet skal de blive i Fredericia og KMP skal kun uddanne den del af HRU, der omhandler CI- SCEN. Øvrige uddannelser gennemføres af 2 UDDBTN, 3 TGBTN og HFS. For ikke at have flere uddannelser samtidig, blev det besluttet, at HRU og SRS skulle uddannes samtidig, og således opstod CISCEN-modulet. Modulet gennemføres to gange årligt i forhold til de fastlagte rotationer. får mulighed for at etablere forbindelser med udstyr, som svarer til det, der er i missionerne". GPS'erne får ikke lov at ligge uberørt hen. CISCENKMP har masser af teknik og udstyr - og de kan bruge det. Der er meget elektronisk 'legetøj' og det har de unges interesse. Hvad kan soldaterne forvente sig af kurset ved jer? "De kan forvente at komme ned til nogle instruktører, som er yderst motiverede for at klæde dem så godt på som muligt, inden at de sendes ud til missionsområderne. Derudover skal de også forvente en meget teknisk uddannelse, der spænder bredt over de forskellige kommunikationsudstyr, som er på et CISCEN. Dette stiller store krav til soldaterne, der skal være 100 procent fokuseret på opgaven hele tiden, da uddannelsen er meget komprimeret. På den korte tid kan vi ikke nå at gøre soldaterne erfarne, og derfor udsendes der også altid en erfaren CISCEN-operatør med fra et af de faste CISCEN eller fra den mobile CISCEN-deling i CISCENKMP". Hvilke fordele og ulemper er der ved den nye supplerende uddannelse i forhold til den gamle? "Nu er det jo første hold vi er i gang med, men vi forventer, at grupperne er bedre samarbejdet, idet hele gruppen, både SRS og HRU, gennemfører hele uddannelsen sammen. Det giver noget længere uddannelse for SRS, men vi tror det er givet godt ud. Under den gamle uddannelse kom SRS først sent med i uddannelsen og det betød at soldaterne ikke lærte hinanden at kende, før de stod i Oksbøl til den missionsspecifikke uddannelse (MSU) eller måske først i missionsområdet. De får nu mulighed for at arbejde sammen under hele forløbet og på de tekniske øvelser, der afholdes i slutningen af CISCEN-modulet. For vores vedkommende har vi ikke længere noget gruppeførervirke eftersom vi ikke har hovedansvaret for HRU i det nye CISCENmodul. Det er selvfølgelig noget man godt kan savne, men til gengæld er vi utroligt meget på som instruktører. Det er også med til at udvikle os som befalingsmænd, at have nogle udfordrende lektioner og det er en anderledes måde at arbejde med mennesker på, end man måske lige er vant til som sergent. Vi skal jo undervise alt, lige fra en HRU er, som er 1 mdr. gammel, til en oversergent, der har været udsendt før. Det stiller store krav til os som instruktører". Bestil sider til næste nummer af TELEGRAFEN - nu! Tlf Skriv om dit job, din enhed jeres opgaver eller dagligdag. TELEGRAFEN Dit blad - din mening Nævn nogle positive ting ved at arbejde i CISCENKMP. "Kompagniets kompetenceområde er indenfor CISCEN-tjeneste, men spænder alligevel bredt. Det er sjældent, man har det samme i hænderne i mere end en dag. Hverdagen i kompagniet byder altid på nye opgaver og udfordringer fordi det vi arbejder med, altid er i udvikling. Vi skal jo altid have opdateret viden om missionerne, således at vores undervisning tager højde for, hvordan situationen rent faktisk er i missionsområderne. Selvom vi har nok at se til, er der også tid til, at vi selv kan få ny uddannelse eller vores nuværende kan blive opdateret. Det er noget, vi især har nydt godt af i den seneste tid. Stemningen er rigtig god, og der er det sammenhold, vi mener skaber en god arbejdsplads". Det er FKIT's skyld! Forsvarets Koncernfælles Informationsteknologi - i daglig tale FKIT, får ofte skylden, når der er problemer med computerne. De er så langt væk fra brugerne, så det er let at smøre problemerne af på dem. Jeg vil i stedet for gerne sige tak til FKIT, for at have genskabt dette blad, efter at jeg ved en fejl var kommet til at overskrive filen og havde gjort det så grundigt, at også sikkerhedskopien blev overskrevet. Det gav store problemer for jeg var på vej til tre ugers ferie og TELEGRAFEN skulle afleveres for at overholde aftaler og dermed prisen med trykkeriet. Problemet blev forelagt FKIT og med en ekstra hjælp fra Claus Schiørmann Grave og Søren Henrik Højlund Peltz lykkedes det at genskabe filen og løse redaktionens problem på under to timer. Tusind tak for hjælpen til FKIT. LAL/RED 4 TELEGRAFEN

5 Det var fairplay, men der blev ikke foræret noget væk. Højt tempo i alle kampene for mesterskabstitlen er eftertragtet. Mesterskab i fodbold Dansk Militært idrætsforbunds (DMI) mesterskaber i indendørs fodbold blev afholdt i Fredericia. Som altid trak det soldater til fra hele landet og det blev et stort og rigtig godt stævne. Af Martin Ramsdal, Hærens Føringsstøtteskole (HFS) - udvalgsformand fodbold. Den 28. februar og 1. marts var Fredericia garnison og dermed Fredericia Garnisons Idrætsforening (FAGI) vært for DMI mesterskaberne i indendørs fodbold 2007, som blev afholdt i Fredericia Idrætscenter (FIC). Så har FAGI gjort det igen! Været vært for et, hvis vi selv må sige det, ganske godt afviklet stævne i DMI regi, hvor de ca. 250 deltagerne ikke havde alverden at pege fingre ad. Forberedelserne Det er selvsagt noget af et arbejde at arrangere et stævne af den størrelse, som vi lige har gennemført for DMI. Det kræver meget af hele garnisonen, ikke mindst køkkenet og "kaserneelementet" eller hvad de nu hedder i dag, som skulle fremskaffe og klargøre indkvartering til små 250 personer i alle aldre, lave og servere morgenmad for de samme personer og ikke mindst lave mad til den store kammeratskabsaften som jeg vil vende tilbage til lidt senere. For FAGI's vedkomende var der også rigtig meget at få styr på, inden vi var klar til at fløjte op til første kamp onsdag morgen. Hele processen startede i starten af januar, hvor vi så småt begyndte TELEGRAFEN 5

6 Vi har udfordringerne! V.90 V.92 SS7 IP RF SS5 DCME Ta udfordringerne op... og søg stillingen som systemkonsulent hos ETI hold gjorde det også rigtig flot og løb af med sølvmedaljerne i deres række. Sidst men ikke mindst klarede vores kvinder sig også flot og hev dermed bronzemedaljerne med hjem til FAGI samlingen. Rigtig godt gået alle sammen. Kammeratskabsaften Onsdag om aftenen var der, vanen tro til DMI stævner, kammeratskabsaften. Kammeratskabsaftenen er en social aften hvor alle deltagere til stævnet bliver inviteret til at deltage i fællesspisning og efterfølgende socialt samvær. Vi valgte at afholde selve spisningen i gymnastiksalen på Ryes Kaserne, da det umiddelbart var det eneste sted vi kunne finde plads til 250 gæster. Efter spisningen fortsatte vi den hyggelige aften i konstabel- og sergentmesserne, hvor vi havde en rigtig hyggelig aften. "Konklusion" Den 1. marts kl kunne vi i FAGI endelig sætte os ned, smække benene op på bordet og med et selvtilfreds smil slappe fuldstændig af efter et veloverstået og velafholdt stævne. Det var lykkes for os at skaffe indkvartering til 250 personer, sørge for at de samme personer ikke gik sulten i seng eller for den sags skyld mødte sultne op på anden dagen. Vi havde afviklet et fodboldstævne på omkring 200 kampe i løbet af to dage. Alt dette uden nævneværdige kritikpunkter fra deltagerne. I den forbindelse vil vi fra FAGI side gerne have lov til at takke alle der har hjulpet til med at få stævnet afviklet på en meget professionel og god måde. Især vil vi gerne takke 3 TGKMP/3 TGBTN for støtten i form af de hjælpere vi fik stillet til rådighed begge dage. Med disse ord kan vi kun sige, at vi prøver igen næste år, hvor vi højest sandsynlig får lov at afholde stævnet igen. Læs mere om stillingen på RESULTATER Excellence through specialization at kontakte alle de instanser, som skulle have en finger med i spillet for at få det hele til at glide let og ubesværet. Vi skulle bestille hallerne i FIC, vi skulle sørge for, at vi havde dommere nok til hele stævnet og vi skulle have banet nervevejene til cafeteriaet og og Lokalt Støtteelement (LSE), så de havde bedst mulig grundlag for at planlægge deres indsats. Afviklingen af stævnet Efter den forholdsvis store forberedelse, som skrevet ovenfor, var vi den 28. februar klar til at modtage de ca. 250 deltagere fordelt på godt 40 fodboldhold. Stævnet blev afviklet i fem rækker, hvor FAGI var repræsenteret i de fire af rækkerne med i alt fem hold. Første dag var det de fleste af de indledende kampe, der blev afviklet og anden dagvar det så primært finalerunderne vi fik gennemført. Alt i alt var det et meget velspillet stævne med mange gode og tætte kampe. I mange af de indledende puljer var det dermed først i allersidste indledende kamp, det blev afgjort hvem der gik videre til finalerne. For FAGI's vedkommende var det også et meget godt stævne, hvor vi løb af med medaljer i tre af rækkerne. Vores yngre oldboys hold gjorde rent bord i sin række og vandt suverænt deres guldmedaljer uden at tabe en eneste kamp. Det ene af vores senior- Senior: 1. Plads JDRI (Holstebro) 2. Plads FAGI (Fredericia) 3. Plads AKIF (Ålborg) Yngre Oldboys: 1. Plads FAGI (Fredericia) 2. Plads AKIF (Ålborg) 3. Plads HAGI (Haderslev) Ældre Oldboys: 1. Plads FIN (Ballerup) 2. Plads AKIF (Ålborg) 3. Plads BVI (Bornholm) Veteran: 1. Plads VGI (Vordingborg) 2. Plads HAGI (Haderslev) 3. Plads IFK (Karup) Kvinder: 1. Plads IFK (Karup) 2. Plads SLGI (Slagelse) 3. Plads FAGI (Fredericia) 6 TELEGRAFEN

7 Af regiments- og skolechef oberst Ib Johannes Bager. Som nogen af jer vil have bemærket, havde vi den 16. april besøg af vor øverste militære chef, Forsvarschef General Jesper Helsø. Jeg havde personligt set meget frem til dette besøg. Og lad mig straks understrege. Jeg blev ikke skuffet. For mig er det jo vigtigt, at vort liv herude i "plutten" bliver synliggjort for vor øverste ledelse. Det er jo os, der skal leve med de mange strategiske beslutninger, der tages på niveauerne over os, men besøget var interessant i mere end én henseende. For det første videreførtes ved generalens besøg en trend, som vi har set i de senere år ved mange andre generalers besøg, nemlig den, at formalia træder i baggrunden og sagen i forgrunden. For en gammel mand som jeg er det næsten underligt ikke at skulle stille æreskommando m.v., når vore øverste chefer kommer på besøg. Jeg ser dette som en erkendelse af, at hærens situation er meget presset og hvor svært vi har ved at få hverdagen til at hænge sammen. Generalens besøg ændre ikke på hverdagen En anden trend er accepten af, at der ikke ændres i øvelseslisterne til fordel for besøget. Generalen ser det, der sker den dag, om det så er vagt og afspadsering. Også her træder hensynet til enhederne i forgrunden. Nu var der tilfældig vis rigtig meget at se på, den dag Forsvarschefen besøgte os, hvilket jo kun er godt. Endelig viste Forsvarschefen stor vilje til at komme i åben og tæt dialog med den enkelte soldat. Dette er en tredje meget markant trend, som vi har set i de senere år. Men generalens ambition herom ville være faldet til jorden, hvis der ikke er positiv respons hos personellet. Og jeg skulle hilse og sige, at positiv respons var der, åben, ærlig og uimponeret. Det fyldte mit gamle hjerte med en stille glæde, når jeg hørte den glade respons på generalens spørgsmål og den kvikke replik. Det var ligemænd, der i gensidig respekt for hinanden talte. Jeg ved godt, at mange af jer vil sige, at vi i vor metier omgås på øvelser og i hverdagen så mange højt rangerende personer i vort system og internationalt, at vi for længst er forbi det punkt, hvor vi lader os imponere. Det kan meget vel være. Men det er nu dejligt at se, at gamle begreber som pli og urban adfærd i vor våbenart kan eksistere hånd i hånd med åben og ligefrem drøftelse og debat. Tak for det. Jeres RC TELEGRAFEN 7

8 Besøg vores webshop - Cap M/84 fra Euroforce Vi har også: Taktiske veste M/84 fra Combatkit Solbriller fra American Optics Overlevelses grej Broderede mærker Handsker fra Euroforce Alt i metal emblemer Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: info@btgulve.dk Vi laver også dit mærke - ned til 50 stk. - se mere på Per Vangkilde, Søndergade 52, 7470 Karup J, Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København MA LER FIR MA ET RAND & AN DER SEN A/S 7000 FRE DE RI CIA,Tlf mail: post@rand-andersen.dk 8 TELEGRAFEN

9 Skjold Burne Vinhandel Prinsessegade 32b 7000 Fredericia, Giver to flasker vin for artiklen Et gavekort på 100,- kr. er på vej. Et klasseværelse i Afghanistan er nemt at indrette. I forreste linie Vi er i Helmandprovinsen i det krigshærgede Afghanistan. Det her er ikke et job for alle og enhver, men et job med udfordringer og spænding, der ikke kan opleves på anden måde. En soldat får mange oplevelser og de fleste gange går det godt fordi danske soldater er godt, uddannet og har den rigtige indstilling og en fornuftig tilgang til opgaver, hvor de også kan tænke selv. Af premierløjtnant Valdemar Secher, Civil-Military Cooperation, Helmand/ Afghanistan. For det danske kontingent (DANCON) i det sydlige Afghanistan nærmer hjemrotationen sig. Ca. 300 danske soldater kan se tilbage på mellem fire og ni måneders tjeneste som en del af ISAF RC(S) (International Security and Assistance Force Regional Command South), hvor hverdagen har været præget af operationer i et særdeles skarpt miljø. For den danske CIMIC deling (Civil-Military Cooperation) i Helmand provinsens hovedstad Lashkar Gah, gør dette sig også gældende. Med en massiv repræsentation af personel fra føringsstøttetropperne (én major, én premierløjtnant og to seniorsergenter) er det kun naturligt her i TELEGRAFEN at give et indblik i den hverdag. som har været vores i snart 4½ måned. Et spredt DANCON Først kan det dog være på sin plads med en hurtig terrænorientering, ikke mindst grundet det geografisk noget spredte DANCON. Hovedkvarteret (HQ/DANCON) har til huse i Camp Bastion (CB), som er den største militære base i den sydlige Helmand provins. Her arbejder staben, ligesom de logistiske led og det største enkeltbidrag i form af en opklaringseskadron fra Gardehusarregimentet opererer med CB som udgangspunkt. CB er et ørkenfort; placeret midt i Helmandørkenen, omkranset til alle sider af adskillige perimeterhegn og mure, og med ildterræn flere kilometer ud i alle retninger er det fair at antage, at CB er det sikreste sted i hele Afghanistan. Vores National Support Element (NSE) har til huse i naboprovinsen Kandahar, som er opkaldt efter sin provinsho- vedstad, den tidligere Taleban højborg Kandahar. Fra Kandahar Air Field (KAF) støtter NSE DANCON os logistisk og får materiellet til at være til rådighed på tilnærmelsesvis rette tid og sted. I Lashkar Gah (i daglig tale "Lash") har vi så det danske CIMIC bidrag, som i øvrigt er det største dedikerede CIMIC bidrag i hele Helmand. Her har også tre danske stabsofficerer deres daglige arbejde. De indgår i staben for UK Helmand Task Force (UK HTF) som er den øverste militære myndighed i provinsen. Den danske militærjuridiske rådgiver sidder også her. Alt i alt er DANCON/RC (S) spredt som et DANCON sjældent er set spredt før. Og skønt afstanden mellem de forskellige enheder i kontingentet ikke er stor i kilometer, så bevirker provinsens uvejsomme terræn at afstande ofte forekommer meget større end de egentlig er ikke mindst i forbindelse med gennemførelsen af den logistiske tjeneste. Operativt er det ikke så meget det uvejsomme terræn, som det TELEGRAFEN 9

10 Samlet til et "familie foto". Bagest fra venstre kaptajn Jesper Schou (JDR), overkonstabel af 1. grad Jepser Rebstrup (JDR), major René Pamperin (TGR), major Steven Wilson (US), sergent first Class Randy Ford (US), major Claus Bechgaard(JDR). De forreste rækker: Premierløjtnant Valdemar Secher (TGR), kaptajn Rasmus Hedemand (JDR), kaptajn Christian Eksten (HJV), seniorsergent Michael Jørgensen (TRR), løjtnant Rachel Morgan (UK), seniorsergent Peter Engholm (TGR), Squrdron Commander Elizabeth Hyde (UK). Seniorsergent Klaus Augustinus (TGR) nåede ikke med til fotograferingen. faktum, at Taleban bevægelsen nyder noget nær 100% freedom of movement (FOM) der begrænser os. Helt generelt kan det sydlige Afghanistan beskrives som ét stort Taleban kontrolleret område. Kun i geografisk yderst begrænsede områder har NATO s ISAFstyrke kontrol med begivenhedernes gang og ingen steder kan man færdes i styrker af under delingsstørrelse. Èn af de ofte fremhævede pointer i den hjemlige politiske og doktrinære debat om krigen i Afghanistan er, at genopbygnings- og udviklingsindsatsen (i daglig tale R&D) skal ske sideløbende med de konventionelle militære operationer. Som CIMIC officer på ISAF RC(S) Hold 2 kan jeg afgjort bekræfte, at dette parløb med de konventionelle militære operationer finder sted. Med den nylige politiske vedtagelse om at øge den økonomiske støtte til genopbygningsindsatsen, er der endda rigtig positive udsigter for den danske ISAF mission. Men alt dette vedrører et højere niveau, som jeg ikke vil bevæge mig op på her. Jeg vil i stedet forsøge at give jer et indblik i, hvordan en til tider hektisk tilværelse som CIMIC officer udspiller sig. pr. definition dækker såvel områder, hvor kamphandlinger har afstedkommet ødelæggelser og områder hvor en generel mangel på udvikling forringer de lokales levevilkår, er der her tale om alle afkroge af Helmand provinsen. Af samme grund er delingen sjældent samlet. Som oftest er der enten teams bestående af to mand eller CIMIC officerer ude at operere på egen hånd forskellige steder i provinsen. Til dette formål har vi vore pansrede Toyota Land Cruisers (TLC), som med sine udmærkede terrængående egenskaber, får os vidt omkring ofte med en bedre mobilitet end vore britiske Force Protection (FP), hvor vi kører i beskyttede Land Rovere. Vi er glade for TLC en og dens gode pansring. Således kan et britisk sikkerhedsfirma, som også er baseret i Lash, pr. erfaring bevidne, at TLC en yder komplet beskyttelse mod selvmordsbomber udløst på klods hold. Såvel tryk som fragmenter i form af skruer, bolte og søm bliver totalt afvist af den pansrede TLC. Eneste anke er den, at de elektroniske komponenter er for mange og trækker for hårde veksler på batteriet. Ikke mindst når såvel jammer og air condition kører og begge dele er nødvendige i sommermånederne. Det er sikkert også underholdende for vore gode britiske kolleger, når vi på længere patruljer må Ud og se med TLC og RAF Enkelte dele af DANCON først og fremmest CIMIC forventes at operere alle de steder i provinsen, hvor et behov for rekonstruktion og udvikling identificeres. Da rekonstruktion og udvikling 10 TELEGRAFEN

11 Overnatning i en våd ørken. forberede TLC til nattekørsel; dette sker med rigelige mængder tape og sorte affaldssække. En TLC der ikke overholder lysdisciplin om natten ligner mest af alt et terrængående diskotek. Vi bevæger os ingen steder i Helmand uden massiv FP i form af min. én deling britiske marineinfanterister fra 42 Royal Marine Commandos. Denne beskyttelse er dog kun til rådighed ved operationer, der ikke overskrider en vis længde fra etablerede NATO baser. Derfor og grundet det uvejsomme terræn må vi ofte trække på helikopterstøtte fra Royal Air Force (RAF). Heldigvis er RAF meget behjælpelige og jeg imponeres til stadighed over piloternes udholdenhed og dedikation i et til tider yderst presset arbejdsmiljø. Det er særligt til operationer, der ligger langt fra Lash, at vi benytter RAF. Med sådanne "ud af huset" operationer kan der være flere formål. De kan bl.a. være at: Foretage en asessment (evaluering) af et givent, geografisk afgrænset område. At etablere kontakt til afskårne, indesluttede myndigheder i forsk. distrikter (et eksempel på sådanne kan være Valdemar Secher kan godt med åbne vidder og "højt til loftet". myndighederne i det omdiskuterede distrikt Musa Qala, men der er flere distrikter i provinsen, som på lignende vis er indesluttet af fjendtlige Taleban styrker). At køre med på britiske og danske patruljer i ørkenen med henblik på, at optage kontakt med lokalsamfund som man eventuelt måtte støde på. At gå med ind i kampzoner og foretage Battle Damage Assessments (vurderinger af skadesomfang efter nylige kamphandlinger). Vore samarbejdspartnere på sådanne "ud af huset" operationer kan være af forskellig nationalitet, hvorfor gode engelskkundskaber er afgørende også af hensyn til de hyppige skriftlige rapporteringer til overordnede og sideordnede myndigheder. Personligt har jeg arbejdet direkte med britiske, danske, amerikanske, estiske, hollandske og afghanske militære enheder og kun én gang har jeg haft en dansk tolk til rådighed. Resten af tiden har jeg benyttet afghanske tolke. (Af hvilke der ikke er for mange, grundet risikoen for repressalier fra Taleban mod tolkene selv og deres familier.) Her holder man med den stærkeste Anvendelsen af tolke er en historie for sig og skal man bestride en stilling indenfor CIMIC er det bestemt relevant at bruge tid på at finpudse denne færdighed. Den er en forudsætning for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af succesfulde møder med lokale og dermed af afgørende betydning for CIMIC officerens/befalingsmandens virke. Når det er sagt, så kan det ikke understreges kraftigt nok, at færdighederne som enkeltkæmper kommer først og det er hér, at nogle måske vil have brug for at omstille sig fra mere traditionsfæstnede, telegrafmæssige tankegange. Har man fulgt med i danske mediers pressedækning af DANCON / ISAF RC(S) s gøren og laden, kan man ikke undgå at have bemærket de jævnlige kamphandlinger. Det er muligt, at man har fået et indtryk af at det er isolerede dele af DANCON, der har været engageret i sådanne kampe, så lad mig slå fast: Det er et vilkår, der gør sig gældende for tæt ved alle enheder i kontingentet og det er kun de allermest stationære enheder, der kan føle sig nogenlunde sikre på at undgå at opleve dette vilkår på egen krop. Derfor skal alt gøres for at skærpe og vedligeholde såvel enkeltkæmper færdighederne som den fysiske styrke og udholdenhed. For at forstå hvorfor dette vilkår er gældende for alle, behøver man blot at erkende omfanget af Talebans dominans i provinsen. I størstedelen af Helmand er det sådan, at forlader man campen så TELEGRAFEN 11

12 Fire. bør man påregne at komme i kamp. Situationen bedres ikke af, at den civile afghaner er rendyrket opportunist (forståeligt, efter 30 års uafbrudt krig) og som udgangspunkt stiller sig på den stærkes side. Således nyder Taleban i nogen omfang logistisk og efterretningsmæssig støtte i de områder, hvor de færdes for ikke at tale om deres logistiske støtte fra Pakistan. De indbyrdes relationer er mange, komplicerede og entydigt en hæmmende faktor for ISAF. Alt dette er naturligvis årsagen til, at man fra NATO landenes side er nødt til at mønstre flere tropper, for på operativt niveau at sikre og fastholde initiativet. Når vore tabstal i NATO ikke er større, skal det nok ses som en konsekvens af vores materielle og doktrinære overlegenhed. Der er ingen tvivl om, at vi på disse områder har klare fordele, ikke mindst grundet muligheden for at trække på allierede landes flystøtte. Jeg finder det her passende, at fremhæve de danske TACP (Tactical Air Control Party), hvis ledelse af fly har været meget afgørende for kamphandlingers udfald. For nyere regimentsfællers skyld kan jeg oplyse, at TACP for blot få år siden opstilledes af føringsstøttetropperne, men endelig har "fundet hjem" til deres våbenbrødre ved ildstøttetropperne fra Danske Artilleriregiment. "Ingen arme - ingen kager" måden Føromtalte "ud af huset" opgaver trækker relativt hårde veksler på personellet og det daglige arbejde hjemme i Lash er med til at give et pusterum. Opgaverne her minder mere om CIMIC, som det kendes fra Kosovo og Irak. Med udgangspunkt i Lash breder udviklingen sig som ringe i vandet. Lashkar Gah udgør centrum i den såkaldte Afghan Development Zone, som er et af UK HTF udpeget område, hvori tyngden skal lægges for så vidt angår rekonstruktion og udvikling. Vores tyngde har hidtil været lagt på uddannelse, sundhed og sikkerhed. Arbejdet karakteriseres for CIMIC officerens vedkommende ved identificering af udviklingsprojekter, initiering af disse, samt monitering indtil et givent projekt kan afsluttes med en indvielse, overdragelse etc. Styrende for processen og hastigheden hvormed den foregår, er de afghanske myndigheders evne til at udnytte fremskridtene og ikke mindst deres evne til gradvist at overtage selve management delen af udviklingsarbejdet. Det er givet, at særligt rekonstruktion indebærer mange konstruktionsarbejder og al entreprenørarbejde foregår som udgangspunkt med afghansk arbejdskraft. Hertil bidrager 28th Royal Engineers med gennemførelsen af licitationsprocesser med videre. Anvendelsen af lokale entreprenører giver samtidig lokalsamfundet en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Man kan sige, at vi prøver at præge samfundet med devisen "Ingen arme, ingen kager". En anden og væsentlig del af det daglige arbejde i Lash er modtagelsen af besøgende, som af den ene eller anden grund beder ISAF om hjælp. Vi bliver af de lokale betragtet som bindeleddet mellem ISAF og lokalsamfundet, hvilket indebærer mange daglige visitter, spontane møder etc. Dette kan minde om receptionsarbejde og det er en vigtig del af dét at være CIMIC. En del projekter er således blevet initieret på baggrund af opsøgende adfærd fra de lokale. Den sociale side For at opretholde kampmoralen holder vi naturligvis alskens sociale arrangementer. I Lash nød vi således en dejlig middag sammen juleaften og ingen skal komme og sige at engelske kokke ikke kan lave sprød svær på en dansk flæskesteg. Nytårsfesten blev festligholdt med civile som militært ansatte i lejren. Hverdagsaftenerne får ofte ben at gå på med en god film, idet vi har mulighed for at indrette en helt lille biograf blot få meter fra vores kontor. Eftermiddage bruges som oftest på idræt og for nylig har vi gennemført den traditionsrige DANCON march med absolut værdige placeringer for personel fra føringsstøttetropperne. Det synes dog som om tiden går langsommere og langsommere jo tættere man nærmer sig datoen for hjemrotation. Noget for dig? CIMIC i Helmand kræver, at den enkelte soldat mobiliserer en bred vifte af færdigheder. For nogle kan dette være færdigheder, der ikke har været prøvet hårdt i lange tider. Men jeg vil fraråde alle af egen drift at søge hertil uden først at være afklaret med, at en hård skærpelse af fysikken samt enkeltkæmper færdighederne kan være nødvendig. Mere CIMIC specifikt vil jeg anbefale, at man behersker et udmærket engelsk. Jeg vil ydermere anbefale, at man tager funktionsbeskrivelsen (tilgængelig på FPT s hjemmeside) alvorligt. Af denne fremgår det bl.a., at CIMIC officeren er menneskeligt og tjenstligt moden og at han som minimum er kaptajn. Med tilbageblik vil jeg beredvilligt indrømme, at jeg som premierløjtnant har mærket nogle af mine egne begrænsninger i forbindelse med arbejdet som CIMIC officer. Jeg har overvundet de fleste af disse, men nogle ting kræver en indsigt, som kun "flere år i trøjen" kan give én og dem har jeg ikke alt for mange af. Det kan være svært at tegne en profil af sig selv; men er man vellidt og har man "nemt ved at tale med folk", så bør man bestemt overveje at kaste sig ud i CI- MIC s ukonventionelle arbejdsområder. 12 TELEGRAFEN

13 Det er med vemod jeg rejser Nu skulle der penge på bordet Arbejde stod klar, der skulle tjenes penge og en kæreste var også med i billedet. En ny tid begyndte, bygmesteren jeg var ansat ved, vidste godt, at jeg kunne tegne, jeg blev tilbudt at låne hans lille tegnestue, som han selv brugte i ny og næ og der blev så produceret mange tegninger og bygningsbeskrivelser. Det med at tegne kom ikke af ingenting, under min læretid som murer, kunne jeg gå på bygmesterskole i vinterhalvåret til erstatning for aftenskole. Der gik et par år, så var der mod på noget mere, bygningskonstruktørskolen i Horsens fik min interesse. I foråret 1967 fik jeg udleveret afgangsbevis som bygningskonstruktør, i studie tiden blev en lille familie skabt. Kaj Sørensen (Arkiv fra 2004). Af overbygningskonduktør (arkitekt) Kaj Sørensen. Et langt arbejdsliv og over 40 år i forsvaret er ved at være slut. Det er med vemod jeg slutter og forlader jer, for at gå på pension. Mit første møde med Forsvaret var min indkaldelse til session, der udmøntede i at møde som værnepligt 1. nov på Haderslev Kaserne ved Slesvigske Fodregiment. Det blev til lidt mere end værneplig ten. Sønderborg Konstabelskole blev næste mål, der skulle afprøves. En dejlig tid hvor kammerater og venskab blev skabt. Tiden løb og pludselig var den militære tid udløbet. Den 2. maj 1961 var det slut og jeg drømte ikke om, at det blev Forsvaret igen på et senere tidspunkt. De kan begynde 1. maj Nu igen ud at se hvad fremtiden ville bringe, ansøgninger til arkitektfirmaer og pludselig dukkede Forsvarets Bygningstjeneste i Kolding op, jeg anede simpel hent ikke, at der var en tegnestue på Staldgården, men forsøget blev gjort. Indkaldelse til jobsamtale ved oberstløjtnant Ole Hansen, der præsenterede sig som civilingeniør og bygningsdistriktchef sluttede mødet med sætningen: "1. maj vil det glæde os, om De kunne begynde", jeg sagde kun "ja tak - så er det en aftale - og på gensyn". En af de kollegaer jeg skulle samarbejde med, viste mig rundt på tegnestuerne, hvor der var over 30 ansatte - det overraskede mig. Det varede ikke længe, før jeg måtte hjælpe til ved ekspropriationerne i Oksbøl. Alle jordarealer og bygninger, der var indstillet til overtagelse af Forsvaret. De skulle opmåles, registreres og forelægges ekspropriationskommissionen. Det var et kæmpe arbejde. Uanset hvem jeg kom til, der skulle eksproprieres, blev jeg godt modtaget. Efter fire år blev jeg sat på andre opga- ver, nye projekteringer, bygningstilsyn og ny stillings betegnelse som bygningskonduktør. Ind i mellem kom Fredericia Kaserner i søgelyset, der var mange ønskeprojekter på Bülows Kaserne og forslag blev udarbejdet. I 1976 blev jeg udpeget som byggeleder på Ryes Kaserne i forbindelse med opførelse af de fem røde belægningsbygninger, derefter har der været opgaver i hele Sydjylland og på Fyn, der skulle varetages. I september 1990 kom den nye strukturomlægning og jeg blev fast tildelt Fredericia Kaserner og deres chefer og fik igen ny stillingsbetegnelse som overbygningskonduktør. Når jeg ser tilbage på de år og frem til nu, er der sket rigtig meget. Bülows Kaserne har fået et vældigt løft og alligevel fået lov til at beholde sit ydre udsende. Ryes Kaserne har også fået lov til at forandre sig, med nye bygninger og anlæg. I den gamle bygningsmasse fra 50'erne er der pillet i 'indmaden' med små forandringer, de er moderniseret hist og her. Fremtidens dage bliver nu som pensionist og hvad det må byde. Arbejdslivets tid kommer ikke igen. I skal alle have tak for den tid vi har samarbejdet, jeg vil tænke på jer som gode kollegaer og samarbejdspartnere, tak for denne gang. Kaj Sørensen TELEGRAFEN 13

14 Hyler UMAK Er det UMAK der hyler, eller har de ret i, at der er sket unødige store serviceforringelser og at afstanden til kunderne er blevet for stor? Hvorfor har soldaterne og UMAKs ansatte ikke været med i en bredere dialog inden flytningen? Hvem vandt - og hvor stor er gevinsten? Hvad er prisen og er det andre der så betaler? Af Leon Lindholm, redaktionen. Det er altid med glæde jeg besøger Uddannelsesmaterielkontoret (UMAK), men denne gang er det for at finde ud af om de "hyler" uden grund, eller om der er noget om snakken med, at de ikke har så gode muligheder for at servicere deres kunder, som før man flyttede UMAK meter væk fra centrum af Ryes Kaserne. Er alle hørt Beslutningen om at flytte UMAK skulle give en bedre service ved Desk-funktionen ved at opnå en bedre samlet dækning, for det der før var sekretariats- og kasernelementets servicefunktioner. Før en flytning valgte de ansvarlige at indkalde brugere til et møde sent i december. Alle var gået på juleferie og det var derfor også begrænset, hvor mange der kunne møde for at repræsentere brugerne, der har UMAK. Som undervisernes værktøj til at optimere og effektivisere deres undervisning, der nu med den kortere værnepligt er blevet mere sammenpresset. Der var ikke indkaldt ansatte fra UMAK. På det "lille" møde siges der, at være lovet, at der ikke ville ske serviceforringelser samlet set. Er kunderne enige i det - i dag? Kan de gøre noget ved det? På UMAK blev jeg forevist mails fra officerer, som var sendt til de ansvarlige for det Lokale Støtteelement (LSE) før flytningen af UMAK gik i gang, men de mails blev ikke besvaret. Mails til højere sted (FBE) blev besvaret med "FBE skal tilstræbe størst mulig fleksibilitet og redundans på tværs af medarbejdergrupper og funktionsområder. Formålet er at opnå den bedst mulige ressourceudnyttelse og den mindst mulige sårbarhed i relation til LSE's samlede opgaveløsninger". Flere små UMAK'er opstår Flere steder laver man nu små kompagnifilialer og lagre af eget undervisningsmateriel for at spare tid med at gå frem og tilbage før-, i pauserne og efter lektionerne. Egne UMAK'er var ellers afskaffet, da undervisningsmaterialerne ikke bliver opdateret og alle laver "sit eget", hvilket er meget dyrt i kopi, materialer og tid. Med kun ét centralt UMAK kan alle låne det undervisningsmaterialet der laves og dermed spare alle enheder tid, materialer og plads. I dag printer flere instruktører alt ud på deres egen små printere i kompagniområdet. Det er dyrere i drift, men de sparer tiden frem og tilbage til UMAKs trykkeri. På UMAK kan lederen, seniorsergent Peter Bue Nielsen "PB", efter tre måneder mærke, at det har givet færre ekspeditioner, men tidsforbruget til det er blevet større og UMAK kan ligesom andre ikke gemme "god tid" til der bliver travlt. Foruden de direkte ekspeditioner har UMAK vedligeholdelse og vartning af 14 TELEGRAFEN

15 materiel, lokaler og alt det elektroniske isenkram. For stor afstand - ingen fortov Tidligere var der to overkonstabler, en civil og en seniorsergent på UMAKområdet. I dag er en overkonstabel gået fra, for kun at beskæftige sig med sikkerhed. Den civile er udskiftet til en ½-tids 'skånejobber'. Tilbage er der en overkonstabel som står lige for en knæopration og tre mdr. sygeorlov derefter - tilbage er så lederen PB. I dag er UMAK, tre måneder efter flytningen, placeret i både det nye og det gamle område. "Kunderne" må i kælderen efter tunge kasser, der skal løftes op og ned ad trapper og i dag kører de fleste i bil frem og tilbage mellem undervisningslokaler og UMAK - det koster på miljøet, men sparer tid. Fra klasserne til UMAK er der ingen fortov og kun sparsom belysning, så turen foregår på asfaltvejen. Sikkerhed?? Forsinket service I de ellers så teknologisk smarte klasser er der tit brug for UMAK's service, da UMAK virker som "pedeller" når elektronikken svigter. Før kunne de løbe til og fra for at servicere i undervisningen, da klasserne lå lige ved siden af UMAK. Der var kun begrænset spildtid for soldaterne/kursisterne. De skulle ikke sidde og spilde deres tid, udstyret blev lavet eller byttet ud meget hurtigt. I dag må disse små hjælpearbejder vente og planlægges, til en ansat fra UMAK har tid og kan gå op til klassen. Det har allerede ødelagt undervisningen nogle gange. Hyler UMAK så? Nej! Efter at have fulgt dem en hel dag, så kan jeg godt følge de ansatte og ikke mindst brugernes frustrationer. Oven i flytningen kom så også, at UMAK fra de fik de første planer til i dag, er beskåret med to lokaler i det nye område. Dem har man skønnet, at andre havde mere brug for. Der er stadig materiel på det "gamle UMAK", som der ikke er fundet plads til i de nye omgivelser, det er eks. 100 par sikkerhedsstøvler til uddannelsesbrug i bykamp, tov og andet "snavset materiel". Gamle lig i lasten For at se, om der var andre ting, der Overkonstabel af 1. grad "SL" har rigeligt at gøre med dent daglige sikkerhedsarbejde og styring af vagterne. var med til give de ansatte på UMAK et dårligt "klima", spurgte jeg PB, om der var andet, som var med til at ødelægge deres dagligdag. PB svarede: "Ja, i høj grad. Vi har fine klasselokaler med elektronisk udstyr, der efter to år endnu ikke er migreret til det interne netværk. Det betyder, at når en underviser logger sig på sin "profil", så ødelægger det hans egen computers opsætning og de nye digitale OHP'er, de elektroniske tavler og det digital fotoudstyr m. m. kan stadig ikke udnyttes fuldt ud efter planen, for softwaren er ikke installeret til". PB fortsætter: "En anden ting der også har taget humøret fra os er, at vi havde håbet på, at vi efter flytningen og ½ års ventetid endelig ville få adgang til computerprogrammet De Map og De Mars igen. Det er vores "bibel". Vi har kurserne men faktisk kan vi som materielkontor stadig ikke bestille, reparere eller få byttet uddannelsesmateriel, som Seniorsergent "PB" i et rodet trykkeri. Det sidste skal på plads og så håber han, at kunderne kommer igen. TELEGRAFEN 15

16 er en af vores hovedopgaver - det ligger i navnet Uddannelsesmaterielkontor". PB slutter: "Jeg har altid været glad for mit arbejde, men det er nu sådan, at jeg har kontaktet min udstikker og sagt, at de sidste to år jeg har i Forsvaret, må han gerne finde en stilling til mig i Oksbøl - så smider jeg håndklædet i ringen og smutter. Det her gør alle i dårligt humør. Vi kan ikke servicere kunderne, så de - og vi selv er tilfredse. Det duer ikke. Flyt UMAK tilbage, få migreret vores udstyr, så vi kan bruge det efter hensigten og giv os adgang til materielstyringen - så vil der igen være service for alle pengene og masser af besparelser for soldaterne". Hvor er gevinsten og hvad var prisen Hyler de så UMAK? Jeg vil sige, "Træder du en hund på halen så hyler den med god grund". Gamle uløste sager med følgende spørgsmål, som ikke er besvaret, kunne have givet flytningen et andet udfald. Alle kan forklares fornuften i, at man på sigt slår servicefunktioner sammen og lader ansatte dække hinanden ind, men hvad er grunden til at samle det i bygning 5? Hvorfor ikke flytte Desk-funktionerne op i de to tomme lokaler på det gamle UMAK, så var alle nærmere de lokaler og auditorier som også kursisterne bruger? Hvad er gevinsten for LSE'et og hvor stor er den? Er det prisen værd? Og hvem betaler for LSE'ets gevinst, er det ikke alle soldaterne? Jeg tror på, at LSE'et havde sine grunde, men hvorfor er disse ikke fortalt og forklaret til UMAKs ansatte og alle soldaterne? Der er fyldt godt op i rummene på det nye UMAK. Alt for godt. I Konstabelmessen var der over 30 deltagere til dette års Gabrielfest, selvom den 24. marts faldt på en lørdag. Gabrielfesten Af Leon Lindhom, redaktionen. Officerer, konstabelgruppen, civile ansatte samt få befalingsmænd var i år samlet til endnu en fejring af tele-og kommunikationsfolkets himmelske beskytter - Ærkeenglen Gabriel. Kvinderne satte et flot præg på festen med deres storslåede kjoler og der var tydeligvis gjort ekstra ud af at kontrollere spejlene i de mange små hjem. Gabrielfesten er også blevet til en dag, hvor tidligere- og nuværende ansatte kan mødes til en god aften i pænt tøj, med gode manérer og nyde udsøgte vine og en dejlig menu. Det her er hyggeligt og rart - det er blevet en god tradition, som er båret med over i de 'nye tider' i Forsvaret - tak til dem der tog initiativ til det og tak til jer der tager slæbet hvert år, med tilrettelæggelsen. Samlet og hver for sig For otte år siden kom konstabelgruppen med i fejringen af Gabriel og et par år efter fulgte invitationer til alle de civile, der selv kan vælge om de går med til officerernes eller konstablernes fest. En stor del går med til konstablernes og i år var der faktisk lige mange kvinder og mænd ved konstablernes fest, hvorimod de i Officersmessen måtte lade en stor del af mændene være borddamer. Som det nu har været i et par år, mødes alle i cafeteriaet fra kl Kl er der velkomst og oberst Bager læser en del telegrammer op. Med ledsagelse af vores musikkorps synges Gabrielhymnen - tak for hjælpen til musikkorpset. Det har flere gange været forsøgt at få sergentgruppen med, men uden held. Det har dog ikke forhindret dem, der vil deltage og det er faktisk rigtig rart, at kunne mødes på den måde. I år var der befalingsmænd med både i Konstabel- og Officersmessen. Talerne var ikke copy and paste Især overkonstabel af 1. grad Henrik M. Andersen fra Electronic Warefarekompagni fik stor anerkendelse for sin vintale i Konstabelmessen. Han var briefet i forvejen, men med en baggrund som vintjener kunne han rive de udleverede beskrivelser i stykker og i stedet levere sin egen tolkning af vinene. Han konstaterede fejl i det udlevere materiale og de blev rettet - så som beskrivelsen af farven på hvidvinen. Men også Henriks tolkning af især dessertvinen, gjorde det efterfølgene til en oplevelse at smage den, med hans ord in mente. Gabrieltalen var også egen fortolkning og efterfølgende var der 'takke taler' fra blandt andet Michael V og Jørn (Juhu). Juhu takkede inderligt for at få lov til igen at være sammen med dem han kender og respekterer fra Telegrafregimentet og sagde bl. a.: "Det er dejlig igen at være sammen med ansatte, der på alle niveauer selv kan tænke, handle, have og give ansvar. I skulle bare vide, hvor meget jeg har savnet Telegrafregimentet, da jeg var udsendt med 'de andre'. Tak fordi vi kan være sammen sådan her, men også på en fornuftig måde i dagligdagen". 16 TELEGRAFEN

17 Forsøgt bortført En dansk officer belv forsøgt bortført fra lejren Camp Bastian i Irak. Gerningsmændene to mænd i irakisk militær uniform havde ikke held med bortførelsen for den danske officer ville ikke lade sig bedøve og kæmpede så meget imod, da han blev overfaldet i baderummet, at de to måtte tage flugten. Med høj hastighed flygtede de i bil ud af lejren, men blev opdaget og kort efter standset og anholdt et stykke derfra. LAL/RED. TELEGRAFENS LÆSERE - får 15 % rabat på alt ved Burger King. Der gives kun rabat til indehaveren af ID-kortet. Snaremosevej 180, Fredericia. Tlf.: Gælder ikke tilbud. Større skærm helt gratis Det lyder for godt til at være sandt, men det er rigtig nok. Når du er på Internettet, er det tit at skærmen føles for lille. Du scroller for at se alle oplysninger og ofte mangler kun få linier. Det kan du slippe om ved, hvis du bruger tasten "F11". Tryk på den og øverste linie forsvinder - tre sekunder efter forsvinder de næste to linier og du har fuld skærm. Musen er stadig aktiv og du kan nu bruge hele skærmen uden menulinier. Vil du tilbage, fører du blot musen til øverste linie og du er i det kendte. Der går lidt tid med at vænne sig til den funktion,vil jeg indrømme, men det blir en god vane. Husk også den hurtige vej til at finde en side. Marker linien øverst indtast dit søgeord "QXL" eller hvad det nu må være og tast så: "ctrl" - "Enter". Pling - du har nu fået sat alt "det andet" ind til den danske version af en hjemmeside. Også et stærkt vanedannende fif. LAL/RED Oversergent Allan Rudbæk er udstikker for konstrablerne i Haderslev. Allan tager over i Haderslev Det er blevet tid til udskiftning hos udstikkerne. Richard afløses af Allan Rudbæk, som får opgaverne med at vejlede og rådgive konstabelgruppen i Haderslev. Et job som Allan glæder sig meget til og som betyder nye udfordringer. Af Leon Lindholm, redaktionen. Det er mandag den 5. marts og Allan har sin første dag i "marken", i det nye job som udstikker for konstabelgruppen i Haderslev. Udstikker - eller "stikker" er ikke så negativt som det lyder - tværtimod er ens personlige "stikker" noget man kan bruge positivt og hvis man selv gør en lille indsats, har mange faktisk fundet ud af via Richard, som Allan afløser, at man kan komme langt og man kan udrette en hel del i sin egen karrierreplanlægning via sin "stikker". Med ham kan man ændre på tingene i den retning man ønsker, hvis man er medspiller og ikke modspiller. En udstikker er soldatens karrierreværktøj, men det er også ledelsens genvej til at finde de rigtige folk til nye uddannelser eller nye job. Allan Rudbæk er jysk og lige til Et fast håndtryk og et stort smil. Det er da dejligt at møde en mand man aldrig har set før - på den måde. Allan er 44 år, lever sammen med Zenia og hendes to drenge Anders på 10 år og Kasper på 12 år. De bor i et parcelhus med dejlig have i Sæby syd for Frederikshavn. Herfra er der små 40 kilometer til Forsvarets Personeltjeneste (FPT) i Hjørring, TELEGRAFEN 17

18 MALING OG GREJ HØJDEPUNKTET Egeskovvej Fredericia Tlf.: KREATIV KU LØR FOR MID LING Åbningstider: Mandag til fredag Lørdag hvorfra det daglige arbejde med at være udstikker for alle af konstabelgruppen i Haderslev skal udgå. Allan startede sit kendskab til militæret ved Bornholms Værn (BV), hvor værnepligtstiden og sergentårene blev udlevet i årene fra Herefter blev det en tur på fire år ud i det civile hvor Allan var møbelsnedker/ sælger og arbejdede også med alt mulig andet i det lille møbelfirma. Firmaet lukkede efter en brand og Allan søgte tilbage til Forsvaret og igen til BV, hvorfra han i 1991 tog til Cypern. Derfra søgte han mod Jylland igen, for han er født og opvokset i Ålborg - fra 10 års alderen flyttede familien til Åbybro, så han ville gerne tilbage til det jyske. Han fik tilbudt en stilling i Ålborg ved Dronningens Livregiment og kom derfra til Hærens Kampskole i Oksbøl. Mens han var her lukkede hans regiment i år 2000 og et ½ år før det, blev han på papiret overført til Prinsens Livregiment (PLR), men reelt var det tjeneste i Oksbøl ved Jyske Dragonregiment. Det var derfra han i april 2005 blev overflyttet til FPT og var med fra starten i Hjørring, hvor han var udstikker for reaktionsstyrkesoldaterne frem til Derefter fik han til opgave, at varte planlægningen af udsendelserne af personel fra Hærens Materiel Kommando og da Richard så søgte nye udfordringer søgte og fik Allan hans job og opgaver. Allan siger: "Jeg glæder mig meget til at få et 'helt' område for mig selv. Jeg har ikke erfaring med telegrafsoldater, men har faktisk en gang selv søgt til Telegrafregimentet, men fik afslag fordi der ikke var ledige pladser, men nu er jeg her. Jeg glæder mig også til at se de mange forskellige opgaveområder konstablerne har med at gøre. Soldaterne i Haderslev virker meget spændende, meget veluddannede og kompetente, så jeg tror det bliver lidt anderledes end med "almindelige" soldater, men på en god måde og med mange udfordringer. Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg gør det på min måde, men jeg vil køre på samme vis, som Richard har gjort, for det var soldaterne godt tilfredse med og det er jo dem, jeg skal være der for. Jeg håber også, at det kan blive ligeså godt et job for mig, som det har været for Richard - han var glad for at arbejde med konstabelgruppen i Haderslev, men skulle videre i sit karrierreforløb. I Haderslev skal de vide, både konstabler og deres overordnede, at de altid kan få fat i mig på fiin "FPT-PF339 Rubæk, Allan". Hvis jeg ikke svarer, kan de jo spørge Torben Pedersen eller Kjeld Rosendahl som sidder med tilsvarende her ved FPT". Allan flyver af sted Hvor jeg førhen i portrætter af udstikkerne har kunnet finde en fællesnævner for udstikkerne omkring motorcykler og mekanik, så skiller Allan sig ikke så meget ud. Fritidsinteresserne er foruden Zenia, Anders og Kasper, hus og have - men mere mekanik og reparationsarbejder end blomster og buske. Ikke mindst er flyvemaskiner og flyvning Allans store interesse - og jo, han har haft flyvercertifikat i en årrække, men det er nu lagt i bero, for det blev for dyrt med en hobby til 1000,- kr i timen og skulle man have sin egen flyver, så var det også forbundet med store udgifter. Det kræver et hvis antal timer hvert år og en lægeerklæring hvert andet år. I dag tager han gerne land og rige rundt for at se flyudstillinger eller opvisninger og den interesse har holdt ved siden drengeårene. Har Zenia, Anders og Kasper tid, er de også med. Allan brugte kr. af til at erhverve sig et flyvercertifikatet, som gav ham mange store oplevelser i gennem flere år og interessen fik ham til at søge ind som pilot, men han kunne ikke optages, på grund af for tynde trommehinder. I dag er der meget andet at bruge fritiden på. Familien og vennerne står højest på listen lige over arbejdet. Ferierne går helst sydpå til varmen, når det kan lade sig gøre og helst - i en flyvemaskine. Velkommen til Allan Rudbæk fra alle Telegrafsoldater i Haderslev og Fredericia.hvorfra det daglige arbejde skal udgå med at være udstikker for alle af konstabelgruppen i Haderslev. Allan startede sit kendskab til militæret ved Bornholms Værn (BV), hvor værnepligtstiden og sergentårene blev udlevet Vibeke og den nye kost Det er en glæde at få besøg på redaktionen, af folk der vil fortælle sin historie. Vibeke har mange historier, men den nyeste er, at hun nu er blevet 12 kilo lettere. Den megen snak om motion og anderledes kost gjorde, at hun efter at obersten flere gange har sagt, at han gerne så, at de civile tog en time af arbejdstiden til motion og med opbakning af Vibekes nærmeste foresatte Uffe Thrane og Claus Vestergaard, så blev det til, at ugens sidste arbejdstime foregår i kondirummet for flere civile. Spinning og roning var udgangspunktet og det blev hurtigt til tre gange en time i ugen (den ene i arbejdstiden). Efter det, så begyndte pundene at drysse af og det blev sjovt at være med. Træningen og kosten blev lagt lidt om efter samråd med idrætslederen Steen Møller Sørensen. Vibeke fortæller, at hun nu har sine egne små måder, som hun bl. a. forklarer: "Jeg bruger en lille tallerken, for en portion - er en portion. Så tager jeg først salat, så kartofler, grøntsager, kød og ja så er der sgutte plads til mere den dag", siger hun med et stort grin. En anden sætning som hun nu også har med i sin dagligdag er: "Det du spiser efter kl 18 - det feder om natten", og på den måde er der nu blevet til 12 kilo mindre af Vibeke. Hun stopper ikke før hun kan passe de gamle yndlingsbukser, der hænger hjemme i skabet. GODT GÅET 'Vibse' - vi følger op! LAL Vibeke Kongerslev - lidt lettere, men hun kan ikke gemme sig helt bag kosten. 18 TELEGRAFEN

19 Find Holger Find Holger! Vejret var er en modspiller da de værnepligtige var på skydebanen, men som oversergent F. Hansen sagde: "Sådan kan forholdene også være i virkelighedens verden". Skyde godt De nye soldater skal have erfaring og kendskab til deres våben - det kan være forskel mellem liv og død. Ikke alle er lige gode til at skyde, men de fleste kan lære det. Af Leon Lindholm, redaktionen. Støvlerne på og så til Stigbjerg nordvest i Oksbølterrænnet. Her var 4. deling fra 1. Hærens Basis Uddannel-seskompagni//2. Uddannelsesbataljon mødt op med en oversergent, en sergent og 12 mand (M/K). Antrædningen gik efter bogen og humøret og tonen mellem de "seks måneder gamle" konstabelelever og deres oversergent var rigtig god. Respektfuld og med et glimt i øjet. Der blev ikke råbt og skreget, men talt til de "nye" soldater på en god og varm måde. Der var tæthed med anstand og afstand - de har det tydeligvis godt med hinanden. Kommandoen har oversergent F. Hansen og da procedurerne var overstået blev dagens programpunkter gennemgået - påklædning blev præciseret og rettet til. Så blev der beordret pause i 10 minutter - uden yderligere kommentarer. Det gjorde at alle de menige blev stående! Der gik 5-10 sekunder før en af dem sagde: "Hr. sergent jeg tror de glemte et par detaljer her til sidst - gjorde de ikke"? Sergenten rømmede sig kiggede på soldaterne et par sekunder og smilet bredte sig i det ellers alvorlige ansigt og han sagde: "Okay - der er en tilføjelse - I må godt ryge, når jeres påklædning er i orden". Ikke i sig selv noget særligt, men man kunne som udenforstående godt fornemme, at den der kørte de tit - på den måde blev befalingsmand - mening bekræftet på en god og sjov måde. Sergent Mortensen kunne senere fortælle mig, at han tidligere har været udsendt til Kosovo i et halvt år - og igen til sommer skulle af sted med en stor del af dem, han nu var operationsbefalingsmand/fører for på det hold. En god planlægning og en helt optimal måde for de nye at blive oplært og bagefter udsendt sammen med kammeraterne og ham der har lært dem op. Det kunne alle de der skulle til Kosovo sige var den bedst ønskelige måde at gøre tingene på. Skydebanedisciplin findes stadig Efter et kvarter var oberst Ib Bager og major Jørn-Otto Detlef ankommet og havde fået kontakt med kompagnichef og næstkommanderende. Dagen bød på inspektion af de værnepligtiges skydefærdigheder - så det var "eksamensdag", men en sådan dag er også eksamensdag for alle de andre på skydebanen, for alt bliver der set på. Alt der kan eller skal rettes på bliver noteret og senere gennemgået af inspicenter og kompagniledelsen. Sergent Mortensen fik soldaterne ned bag ventelinien og da påklædningen var bragt i orden til skydning, blev der fortalt kort om banen og dens indretning - regler og forhold på skydebanen blev opfrisket og spørgsmål kunne stilles: Det blev kun til et enkelt nemlig: "Hr sergent Mortensen i dag er det så tåget, at vi næsten ikke kan se skiverne, hvorfor mente du så, vi skulle tage vores solbriller med"? Et spørgsmål der ikke kom skydebanen ved, men i bund og grund viste, at der er en god tone alle imellem, for det var ligesom en måde at bekræfte, at der ikke var nogen spørgsmål - alle vidste, hvordan de skulle opføre sig og havde forstået instrukserne. Svaret var i øvrigt: "Kære xx som du måske ved, kalder vi her i Forsvaret ikke de der for solbriller, men for fragmentationsbriller og det er derfor de ikke har mørke glas - og deres formål er at beskytte øjnene og det er ikke for sollys men for små sprængstykker fra eksplosioner". Tåge - en naturlig forhindring Selve skydeprogrammet jeg overværede var med seks mand på skydelinien og en ad gangen fik de til opgave, at skyde mod skiver der blev trukket forbi med en fart af 5 km/t - to skud i hver skive TELEGRAFEN 19

20 Ekstra jubilæumsrabat i maj - ring! Nyd jeres ferie- og fridage ved Vesterhavet *** Vesterhavs Camping er en familievenlig 3-stjernet campingplads med mange moderne faciliteter og aktiviteter. Pladsen ligger kun 100 m fra Vesterhavet. Luksus 6 pers. campinghytter med køkken og badeværelse udlejes. Tlf.: Mobil: athomsen@12move.dk Vi tilbyder alle ansatte ved Fredericia og Haderslev Kaserner samt medlemmer af respektive soldaterforeninger og abonnenter på TELEGRAFEN 15% rabat på gældende overnatningspriser. Ved leje af hytter giver vi 10% rabat når lejemålet er over 1 uges længde. Rabatordningen gælder ikke elforbrug. Vesterhavs Camping, Flyvholmvej 36, Langerhuse, 7673 Harboøre, tlf Mail: camping@lauritzen-ferie.dk. Se også vores internetside Internationalt godkendt dykkercertifikat PADI OPEN WATER DIVER Soldater tilbud: 2.495,- kr. - Prøvedyk for dig der vil prøve at dykke - Dykkerkurser fra begynder til instruktør - Dykkerudstyr salg og service - Flaskefyldning fyldning af asker - Dykkerture stranddyk med guide 25,- kr. - Båddykning vragdykning to gange i ugen - Firmaarrangementer vandski, teambuilding og forskellige konkurrencer Spar 500,- kr. Fyns Dykkercenter, Skibhusvej 61 a, 5000 Odense C. Tlf.: , www. fyns-dykkercenter.dk Egumvej Fredericia Se også vores hjemmeside: Tlf.: Mobil: athomsen@12move.dk Fredericia Løve Apotek Nyhed in den for kom mu ni ka ti on Op til otte personer kan kom mu ni ke re sammen uan set støj ni veau et i om gi vel ser ne ved hjælp af denne tråd lø se di gi ta le opfindelse. Bru ges i det sven ske og norske forsvar på skydebanen, under bykamp og i kamp vog ne. Effektiv på fly ve plad ser, i pits på for mel-1 baner og på fa brik ker med be la sten de støjforhold og mange flere steder. Rækkevidden på 300 m - kan forøges med en repeater ved stationær brug. Søndermarksvej 212, 7000 Fredercia, telefon kl@linnemann.dk 20 TELEGRAFEN