Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign
|
|
- Filippa Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign Baggrund Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels viden opsamlet i pilotfasen (se 1. delrapport). Som det fremgår af programteksten, klarer drenge sig gennemsnitligt dårligere end piger i læsning og skrivning i såvel grundskolen som ungdomsuddannelserne. Herved forringes bl.a. drenges muligheder for videre uddannelse. I DURprogrammet peges derfor på vigtigheden af, at der bliver udviklet didaktiske metoder, der kan hjælpe drenge med forskellig baggrund til at opnå de bedst mulige kompetencer. Programmet lægger op til, at denne udvikling skal ske med inddragelse af eksisterende viden om literacy som social praksis. Formål At udvikle didaktiske design til folkeskolen og ungdomsuddannelserne, der kan styrke drenges læse- og skrivekompetencer uanset faglige og sociale forudsætninger. Overordnede succeskriterier At finde metoder og tiltag, der fremmer læse- og skrivekompetencer hos drenge. At finde medoder og tiltag, der fremmer drenges brug af læsning og skrivning som en vej til tilegnelse af faglig viden i alle fag, herunder gode studievaner. At udvikle ideer til, hvordan læsning og skrivning kan indgå i alle fag At finde metoder til at styrke it-integration i læse- og skriveforløb både it som generelt kommunikationsværktøj og it som kompenserende værktøj. Metodisk grundlag Projektets metode er eksperimentel og brugerinvolverende. Den primære inspirationskilde er Design-Based Research (DBR). Målet med DBR er både at forstå og forandre sociale praksisser gennem forskellige former for interventioner i og studier af konkret praksis. Det er vigtigt, at projektets bud på didaktiske design forsøger at løse konkrete problemer i forhold til den læse- og skriveundervisning, drenge modtager. Derfor inddrages praktikere i alle projektets faser fra fastlæggelse af undersøgelsestemaer over gennemførelse og fortolkning af konkrete eksperimenter til evaluering. Imidlertid er det også vigtigt, at projektet udfordrer commonsense og didaktiske rutiner. Vi har derfor valgt, at alle deltagere før, under og efter udførelsen af konkrete eksperimenter mødes på en række workshops for at diskutere, udvikle og problematisere de konkrete undervisningsdesign. En del af indholdet på disse workshops vil være små faglige oplæg på maks. 15 minutter fra projektledelsesgruppen eller andre aktører på 1
2 området. Formålet med de korte oplæg er dels at præsentere state-of-the-art i forhold til læse- og skriveundervisning af drenge, dels at lægge op til diskussion og ad den vej inspirere til udvikling af nye undervisningsformer. Et andet væsentligt input til undervisernes praksis kommer fra Børnerådets fremtidsværksteder og panelundersøgelse. Ved siden af de tematiserede workshops vil projektledelsesgruppen tilbyde specifikke redskabskurser, hvis det skønnes at være nødvendigt for at kunne realisere ideer til konkrete didaktisk design. Undersøgelsestemaer Målet med at bryde overskriften ned i en række undersøgelsestemaer er at komme tættere på konkrete problemstillinger og didaktisk design-tænkning. Da projektets deltagere kommer fra forskellige institutioner og arbejder med vidt forskellige drengegrupper med forskellige læringsforudsætninger, er der af hensyn til indhold og progression i projektets workshops og eksperimenter behov for at holde fast i nogle overordnede temaer, som alle kan referere til. På den første workshop er underviserne blevet enige om at se projektets forskellige problemstillinger i forhold til fire overordnede undersøgelsestemaer, hvor det sidste er en perspektivering: 1) it i læse- og skriveundervisningen 2) faglig læsning og skrivning 3) forskellige organiseringer af undervisningen (herunder udeskole) 4) overleveringsproblematikken (perspektivering) De tre første temaer skal ses som koncentriske cirkler, sådan at indhøstede erfaringer fra det ene tema beriger tænkningen i det næste og så fremdeles. Model for projektets indholdsprogression 2
3 Temaerne er så brede, at de kan rumme snart sagt alle tænkelige projekter om læse- og skriveundervisning i et drengeperspektiv. I det følgende knytter vi et par kommentarer til hvert tema og en begrundelse for deres rækkefølge. It i læse- og skriveundervisningen Digitale tekster, nettets mange ressourcer og gratisprogrammer, tekstbehandlingsprogrammer og kompenserende it fylder sammen med hardware som pc`ere, tablets og interaktive whiteboard så meget, at det ikke er muligt at diskutere skriftsprogstilegnelse (literacy) uden at medtænke valg af teknologi. Teknologi kan i denne sammenhæng både muliggøre nye kollaborative måder at skrive tekster på, nye måder at læse på og generelt nye kommunikationsprocesser mellem lærer og elever i undervisningen. En særlig interesse har undervisningsformer, der kan nedbryde grænsen mellem undervisning og fritid, nye evalueringsformer og teknologier, der kan motivere, stilladsere og støtte. Særligt når målgruppen er drenge, ser vi lovende perspektiver i brug af forskellige teknologier i læse- og skriveundervisningen. Faglig læsning De deltagende praktikere har forskellige erfaringer med faglig læsning, og mange skoler udnytter på forskellig vis nyere forskning i bl.a. faglig læsning og skrivning. En af de dominerende strømninger, som i andre lande har vist gode resultater, når det handler om at løfte literacykompetencer for især elever fra ikke-boglige miljøer, er den australske genrepædagogik. I workshop 3 vil vi sætte fokus på deltagernes erfaringer med faglig læsning i forhold til drenge. Andre organiseringer af undervisningen Flere af praktikerne gav på 1. workshop udtryk for, at de har gode erfaringer med andre organiseringer af undervisningen, herunder udeskole og undervisningsformer, der styrker sammenhængen mellem teori og praksis. Disse erfaringer får særskilt opmærksomhed på 6. og 7. workshop og kan med fordel tænkes sammen med tema 1 og 2. Undersøgelsesmetode Projektets undersøgelsesmetoder er kvalitative. Empirien kommer fra to hovedkilder: 1) undervisernes egen dokumentation, 2) projektledelsens undersøgelser. 1) Undervisernes egen dokumentation Da projektets ressourcer i sagens natur er begrænsede, og projektledelsen kun kan foretage observationer som nedslag i et forløb, opfordres alle praktikere til selv at dokumentere deres eksperimenter. Det kan ske ved, at underviserne: a) Offentliggør præcise didaktiske design-skitser på Basecamp (formen aftales på workshop) b) Opsamler og offentliggør interessante elevproduktioner, herunder elevernes refleksioner over undervisningen c) Fører logbog med skriftlige refleksioner sideløbende med de konkrete eksperimenter. 2) Projektledelsens undersøgelser Undersøgelsesmetoderne er kvalitative. Hovedkilderne er klasserumsobservationer og fokusgruppeinterview. Ambitionen er, at hver institution (adresse) får et besøg af en person fra 3
4 projektledelsen i løbet af et forløb/eksperiment. Målet med besøget er at foretage klasserumsobservation, som beskrives nærmere i forhold til det konkrete eksperiment. Efter det afsluttende eksperiment foretager projektledelsen fokusgruppeinterview på alle institutioner. Interviewguide udarbejdes i foråret 2013 i projektledelsen. Projektet afrundes med to evalueringsworkshops, hvor målet er i fællesskab at pege på de vigtigste fund fra eksperimenterne og formulere principper og modeller, der kan bæres over til spredningsfasen. Konkrete tiltag (1. forsøgsrunde) I første forsøgsrunde udfører deltagerne enten alene eller i grupper eksperimenter i læse- og skriveundervisningen, der er tilpasset deltagernes målgruppe, fag, institution og læreplaner. Vi forsøger løbende at opsamle og generalisere erfaringer og fund på projektets workshops. Nedenfor følger (eksempler på) konkrete tiltag i 1. forsøgsrunde. Formuleringer af mål og succeskriterier er i de fleste tilfælde citater fra deltagernes egne projektbeskrivelser. De fleste delprojekter er beskrevet udførligt med kontekstbeskrivelse, elevforudsætninger, tiltag, mål og succeskriterier og kan læses i deres fulde længde på Basecamp. I det følgende omtales drenge som eleverne, da de fleste tiltag gennemføres i læringsmiljøer med deltagelse af både drenge og piger. Et centralt observations- og diskussionspunkt er, om eller hvordan drenge og piger responderer forskelligt på de iværksatte tiltag. a) Styrkelse af faglig læsning, studieteknik og lektielæsning i historie, gymnasiet : Eleverne læser lektier hver gang, fordi det ekspliciteres, hvad pointen er med teksten. Eleverne får mere ud af lektielæsningen, fordi de ved, hvad deres lærer forventer af dem. Eleverne får mere ud af undervisningen, fordi de har læst og forstået den tekst, undervisningen tager udgangspunkt i. Eleverne mestrer faget bedre, fordi de får mere ud af lektielæsningen og dermed undervisningen. Eleverne har et bedre udgangspunkt i forhold til faglig formidling, fordi de forstår den tekst, de skal formidle. b) It i sprog og litteraturundervisningen, erhvervsskole og HTX : Eleverne er aktive i arbejdet med sprog og litteratur i undervisningen, både under læreroplæg, i klassesamtaler og i gruppe- og pararbejde. Eleverne demonstrerer, at de har udviklet deres sproglige bevidsthed (fagbegreber, genrer, fortællerforhold og synsvinkel) gennem brug af relevante metoder og begreber, som de har arbejdet med i undervisningen. Eleverne demonstrerer, at de har udviklet deres kritiske sans. Eleverne oplever, at de har fået udbytte af undervisningen, og kan komme med forslag til / har fået idéer til forbedringer. 4
5 c) Etablering af fysik/kemi faglig blog i 9. klasse, folkeskole at eleverne bliver fortrolige med at anvende sociale medier til fagligt formål. at eleverne udvikler evne til at udtrykke sig skriftligt om fagfaglige fænomener. at eleverne øver sig i at undres. at eleverne opøver mod til at dele viden, undren og på-vej-formuleringer i faget. at eleverne får adgang til faglige tekstindlæg produceret af ligemænd, og derigennem udvikler motivation til at læse sværere tekster i faget. at andre end de sædvanlige byder ind på bloggen med, hvad de har på hjerte rent fagligt. at der i højere grad end sædvanligt bliver drøftet, tænkt højt og formuleret om fagets emner. at eleverne kan trække på deres fælles opbyggede viden i forbindelse med forberedelsen til afgangsprøven. d) Brug af CD-ord i modtageklasse, folkeskole at eleverne tidligt bliver motiveret til at skrive på dansk. at eleverne tidligt bliver motiveret til at læse på dansk. at eleverne får let adgang til at lytte til udtale af danske ord i en skreven tekst. at eleverne bliver selvhjulpne i brugen af støtteværktøjet CD-ord. at eleverne bliver fortrolige med at holde sig ajour via elevintra. at eleverne af sig selv vælger at anvende CD-ord som værktøj til at skrive og læse tekster på dansk. at eleverne udvikler motivation til at skrive tekster på dansk. e) Indhold og metode i læsebånd, produktionsskole at eleverne læser mere. at eleverne læser selvstændigt. at eleverne læser i flere genrer. at eleverne begynder at bruge bibliotekets tilbud. f) Brug af CD-ord til forberedelse af undervisningen i læringscafe, folkeskole at eleverne tilegner sig færdigheder i brug af til rådighed stående hjælpemidler; herunder elektroniske udgaver af klassesæt og taskebøger samt CD-ord. At at eleverne tilegner sig en 5
6 forforståelse, der gør dem i stand til at følge med og deltage i undervisningen, og at eleverne oplever at blive bedre til faget specifikt og til at lære generelt. g) Brug af letlæselige nyhedsmedier på nettet (eks. fra dr.dk.), 10. klasse Øget interesse for politik og udvikling i verden (medborgerskab). Større læselyst. Bedre læsestrategier. Større ordforråd og udvidet begrebsverden. Øget evne og lyst til at diskutere politiske og værdimæssige problemstillinger. h) Brug af CD-ord i 1. klasse til fremme af skriftsproglige kompetencer, folkeskole at registrere en forskel i elevernes skriftlighed? at registrere en forskel i anvendelsen af og elevernes valg af skriftlige formuleringer? at eleverne har mod på at skrive mere (fortællinger). i) Brug af sociale medier til autentisk kommunikation (nordisk), folkeskole at eleverne er engagerede og motiverede. at eleverne kan se det meningsfulde i deres projekt, og at de får stimuleret lysten til at gå mere i dybden med emner. at eleverne får lyst til at læse og skrive mere, end tilfældet er nu. at eleverne vil arbejde mere seriøst med læse-og skriveprocessen. j) Brug af Google.docs. i filmforløb, handelsskole, gymnasialt niveau at eleverne både bliver inspireret og mere engagerede ved at se, hvordan andre skriver. at elevernes skriftsproglige kompetencer og bevidsthed og sprog styrkes. 6
7 Projektets tidslinje Nerven i projektet er 10 workshops, som afholdes for underviserne (5 i 2012 og 5 i 2013). Herudover vil der blive afholdt møder på andre niveauer (fx i projektledelsesgruppen, tværgående mellem DUR-projekter, ligesom underviserne kan have behov for supplerende møder i forbindelse med gennemførelsen af konkrete eksperimenter). Tid Fase 1 ( ): Undersøgelse Fase 2 ( ): Didaktisk design Fase 3 ( ): Afprøvning- og justeringsfase Fase 4 (efterår 2013): Generalisering Fase 5 ( ): Afrapportering Mødeaktivitet 1. workshop (fastlæggelse af temaer) 2. workshop (tema 1) 3. workshop (tema 2) 5. workshop (under tema 1 og 2: sparring på løbende eksperimenter) redskabskurser d workshop (UCSJ) (under tema 1 og 2: præsentation og fælles diskussion af prototyper) Juleferie workshop (tema 1, 2 og 3) workshop (afsluttende evalueringer) + Dokumentation Didaktiske design Observationer Refleksionspapirer Afsluttende interview Overskrifterne for de 10 workshops er: 1. forsøgsrunde 1. workshop (12.09.): fastlæggelse af undersøgelsestemaer 2. workshop (01.10.): tema 1 it i læse- og skriveundervisningen 3. workshop (22.10.): tema 2 faglig læsning og skrivning 4. workshop (05.11.): præsentation og udvikling af didaktisk prototyper til 1. forsøgsrunde 5. workshop (03.12.): diskussion af løbende eksperimenter 2. og 3. forsøgsrunde 6. workshop (januar): tema 3 andre organiseringer af undervisningen 7. workshop (februar): præsentation og udvikling af didaktisk prototyper til 2. forsøgsrunde 8. workshop (marts): præsentation og udvikling af didaktisk prototyper til 3. forsøgsrunde 9. workshop (april): afsluttende erfaringsopsamling + udvikling af principper og modeller 7
8 10. workshop (maj): afsluttende erfaringsopsamling + udvikling af principper og modeller 8
Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer midtvejsevaluering, juni 2013
Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer midtvejsevaluering, juni 2013 Indledning Midtvejsevalueringen af indsatser i delprojektet med fokus på udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer foretages
Læs mereProjektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering
Projektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering Baggrund og problemfelt Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels den viden og de problemstillinger,
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereAlmen didaktik for drenge Projektdesign
Almen didaktik for drenge Projektdesign 2012-2013 Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen Formålet Det overordnede formål med delprojektet Almen didaktik for drenge
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereNår lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV
Når lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV Et oplæg på baggrund af et konkret forsknings/udviklingsprojekt i 2(4) 4. klasser i en skole i Odense. Ved: Docent Morten Rask Petersen og
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereInnovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0
FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1 Formål
Læs mereNetværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereUdviklingsprojekter om skriftlighed
\\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereStudieplan. Dansk som andetsprog C niveau, hold rdsace11708, efterår 2017 Lærer: Annette Rydahl. Uge Forløb Læringsmål Delemner Materialer Evaluering
Studieplan Dansk som andetsprog C niveau, hold rdsace11708, efterår 2017 Lærer: Annette Rydahl Uge Forløb Læringsmål Delemner Materialer Evaluering 33 33-35 Velkommen tilbage efter sommerferien Visitationstest
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereSkolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereBrobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.
Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.dk Vi skulle have haft mere bogstavregning i folkeskolen, så man
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereBlogs og samarbejdsværktøjer i flercampi-undervisning
EDU-IT Kick Off Jeppe Bundsgaard Blogs og samarbejdsværktøjer i flercampi-undervisning Undervisning på to campi Alternativer: Gentag det samme to steder (dyrt!) Forbind de to steder simultant med videokonference
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereEvaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater
Computational Thinking i Matematik og Naturvidenskab (CTiMNAT) Evaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater Jesper Buch & Keld Nielsen, CCTD/AU Odense 30. april 2019 Hvorfor evaluering? Ydre
Læs mereAnkomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø
Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Rasmus Fink Lorentzen, Videnmedarbejder i 4:10, VIA University College, 4. Marts 2014 Udviklingsprojektet
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereEvaluering af undervisningen i Humanistiske fag
Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereUndervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.
Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Formål med mødet Når dagen er slut
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 4. Oktober 2012, SDU Christine Holm, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Anvendelsesorientering hvad var det nu? Jf Jens
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereStrategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge
Strategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge Møde i Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg, 26. november 2018 Vartov, København Dagsorden Fem pointer
Læs mereProjektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan
http://imodus.dk/ Roskilde Handelsskole Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan Problembeskrivelse I en række klasser på RHS oplever underviserne udfordringer med elevernes undervisningsparathed.
Læs mereUd af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mere