Synlighed betaler sig

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 10, 2010 Synlighed betaler sig Lønforhandling er en løbende proces, hvor du hele tiden skal huske at gøre chefen opmærksom på hvilken gevinst du er for arbejdspladsen. Læs side 14

2 NEDSPARINGSRÅDGIVNING - FOR DINE KUNDERS SKYLD... Inden for de næste fem år vil op imod personer gå på pension, og de har alle brug for rådgivning. I samme periode påbegyndes udbetaling af depoter svarende til mere end 500 mio. kr. - en ganske pæn del heraf er engangsudbetalinger. Er du klar? Læs mere om kurset Nedsparing for formuende privatkunder på Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 110 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

3 indhold Intet er som det var før 14 Gør dig klar til at få mere i løn Få gode råd om, hvordan man forhandler løn i en krisetid 18 Tidligere ansatte har ret til medarbejderaktier Højesteretsdom giver Finansforbundet medhold 22 Stigende skat koster job Lønsumsafgiften kan koste finansansatte særdeles dyrt Tema: kompetenceudvikling Intet er som det var før Interview med Peter Rostrup-Nielsen, der står i spidsen for Danske Banks nye risikogruppe 32 Helloooo Kitty! Tag med ind i Deutsche Banks fremtidsfilial, som blandt andet har en børnehavepædagog ansat 34 Tema: Kompetenceudvikling Udvikling af dine færdigheder er med til at sikre din markedsværdi 44 Nets bryder grænser ned medarbejdere i Norge og Danmark kæmper med at skabe en fælles identitet, men nogle gange går der landskamp i den 48 Høje mål Henrik Søndergaard fra Sydbank vil til tops på verdens syv kontinenter vi mangler steder at mødes 52 Det vil forbundet arbejde for På Finansforbundets landsmøde vedtog man syv politiske indsatsområder for de kommende to år 56 Vi mangler steder at mødes Isam B. leverede eksklusivt show for unge medlemmer af forbundet 4-13 Nyheder 7 leder globalt 51 bankhistorie 54 finanskronik 58 spørgehjørnet 59 juristeriet 60 Ajour meddelelser og medlemstilbud 62 arrangementer for ledige og seniorer 64 Finansjob nyt om job og karriere det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 10, november Næste nummer fredag 3. december 2010 Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Berit villadsen bv@finansfporbundet.dk Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 15. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar 30. juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium Finans november

4 Nyheder Jeg kan sådan set godt forstå, at staten sætter begrænsninger om lønninger, når staten holder hånden under bankerne, men diskussionen om bankdirektørernes løn har taget overhånd og har været alt for meget poppolitik. Det flytter fokus fra det vigtige, nemlig at undgå fremtidige kriser. Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, til nyhedsmagasinet Ræson Gruppesøgsmål mod ny bank Fjordbank Mors, som er navnet på pengeinstituttet, der er opstået efter fusionen mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse, risikerer at få et sagsanlæg på halsen, skriver Jyllands-Posten. Utilfredse garanter fra Spar Mors, som krakkede i oktober 2008 og derefter blev overtaget af Mors Bank, har via advokat Jørgen Lorenzen søgt Civilstyrelsen om fri proces til at lægge sag an mod Fjordbank Mors. Foreløbig er der rejst krav på omkring 15 millioner kroner, men ifølge advokaten ventes kravet at vokse til mindst 40 millioner kroner fra garanter, som mistede værdien af deres garantbeviser. Tidligere har aktionærer i den hedengangne banktrelleborg og garanter i den tidligere Løkken Sparekasse fået bevilget fri proces til gruppesøgsmål mod deres pengeinstitutter. Psykolog i Nova Bank Fyn Skranken i afviklingsbanken Nova Bank Fyn er centrum for frustrationer, sorg og vrede, og derfor har banken på opfordring fra de ansatte nu valgt at tilknytte en psykolog til personalet i frontlinjen, skriver Fyens Stiftstidende. De bankansattes arbejdsdag er præget af negative kundekontakter, og hver dag er lig med stærkt følelsesladede reaktioner fra kunder, der får overbragt dårlige nyheder. Ofte er det jo triste og dårlige nyheder, som den ansatte skal formidle videre til kunden beskeder, der for eksempel kan betyde konkurs og fraflytning fra hus og hjem, fortæller personaledirektør i Nova Bank Fyn Thorkild Christiansen til den fynske avis. færre filialer på et år Antallet af filialer af danske banker, sparekasser og andelskasser falder støt. I 2009 var der 1.760, hvilket er 119 færre end året før og hele 428 færre end 10 år tidligere i På nordisk plan er tendensen den samme. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af filialer i svenske, norske, finske, islandske og danske pengeinstitutter med i alt 401, viser Nordisk Bankstatistik for 2009, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har publiceret i samarbejde med de finansielle arbejdsgiverforeninger fra de øvrige nordiske lande. 4 Finans november 2010

5 nyheder Banker skiller sig af med kvinder Pengeinstitutterne i de nordiske lande skar stillinger væk i procent af dem tilhørte kvinder Kvinderne har igennem en årrække været i overtal i medarbejderstyrken i pengeinstitutterne, men måske er den tendens ved at vende. Ud af de i alt medarbejdere, som forlod bankerne i de fem nordiske lande i 2009, er kvinder, svarende til 95 procent, mens der i alt blot var 131 færre mænd ansat i 2009 i forhold til året før. Det viser Nordisk Bankstatistik 2009, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har udgivet i samarbejde med de finansielle arbejdsgiverforeninger i Finland, Sverige, Norge og Island. Tallene melder intet om, hvorvidt det skyldes fyringer, eller om der er tale om naturlig afgang. I Danmark faldt antallet af medarbejdere ifølge statistikken fra til fra 2008 til procent af afgangen (884 personer) var kvinder, mens 106 var mænd. I Sverige og Norge er tendensen den samme, hvor knap 90 procent af de medarbejdere, der forlod sektoren, er kvinder. I Finland, hvor andelen af kvindelige medarbejdere i finanssektoren har været oppe over 80 procent, er det til gengæld gået lige modsat i Her blev der ansat 544 flere mænd, mens kun 9 kvinder forlod pengeinstitutterne i forhold til året før. I Finland er 75 procent af bankmedarbejderne kvinder, på Island er kvindeandelen 66 procent, derefter følger Sverige med 57 procent, Danmark med 52,5 og Norge med knap 52 procent./cjo Billigere end konkurrenterne Det er fortsat markant billigere at være medlem af Finansforbundet end af fagforeninger som DJØF, IDA, HK og PROSA Månedligt kontingent til udvalgte fagforeninger og a-kasser Finansforbundet: 240 kroner* FTF-A: 394 kroner Skeler man isoleret til sin pengepung, når man skal overveje, hvilken fagforening og a-kasse man skal melde sig ind i, placerer Finansforbundet sig i den billigste ende i sammenligning med andre fagforeninger. Lige nu koster det 225 kroner om måneden at være medlem på heltid af Finansforbundet, og selvom kontingentet stiger til 240 kroner om måneden fra 1. januar 2011, er det markant mindre end kontingentet til DJØF (284 kroner), IDA (286 kroner), PROSA (373 kroner) og HK (391 kroner). Finansforbundets kontingentforhøjelse på knap syv procent blev vedtaget på forbundets landsmøde torsdag 30. september. I en lang årrække har kontingentet være urørt, og kravene til en aktiv fagforening er konstant stigende. Så justeringen af kontingentet er nødvendig for at fremtidssikre økonomien, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Han understreger, at Finansforbundets medlemmer i høj grad får noget for deres kontingentkroner. Der bliver generelt stillet store krav om god service til os fra medlemmerne. Det gælder eksempelvis til vores beredskab i forbindelse med fyringer, hvor vi på kort tid skal være klar med rådgivning og støtte. Men det koster også mange ressourcer, siger Michael Budolfsen./CJO PROSA: Min A-kasse: HK (Privat): HK s A-kasse: 373 kroner 409 kroner 391 kroner 424 kroner DJØF (privatansatte) 284 kroner ** Akademikernes A-kasse: 391 kroner IDA: 286 kroner * * Ingeniørernes A-kasse: 379 kroner * Finansforbundets landsmøde har netop besluttet at hæve kontingentet fra 225 til 240 kroner per måned med virkning fra 1. januar ** DJØF og IDA opkræver kontingentet kvartalsvist, som afrundet svarer til det nævnte beløb per måned. Finans november

6 nyheder Den dag, hvor vi oplever, at vores ældre ikke kan blive passet anstændigt, at vores børn ikke kan blive passet ordentligt i institutionerne, at der mangler lærere i folke skolen og personale på sygehusene, så vil der simpelthen rejse sig et krav i befolkningen om, at vi ikke længere skal betale fuldt arbejdsførlige danskere for at gå på pension som 60-årige eller 62-årige. Nationalbankdirektør Nils Bernstein til Berlingske Tidende Rejselystne foretrækker kontanter Selvom kreditkort bliver mere og mere udbredte, foretrækker de fleste danskere stadig sedler og mønter, når de rejser til udlandet. Ifølge en undersøgelse blandt danskere, som Forex Bank har foretaget, vil otte procent nøjes med kun at bruge kreditkort, når de er i udlandet. 35 procent vil klare sig med kontanter alene, mens 57 procent vælger at kombinere kreditkort og kontanter, når de er af sted. Bank stævner aktionærforening Aarhus Lokalbank har stævnet Dansk Aktionærforening og foreningens direktør, Charlotte Lindholm, efter at sidstnævnte har udtalt sig særdeles kritisk om banken. Hun har blandt andet udtalt, at der er tale om banditter i habitter, der har stjålet fra aktionærerne og forsøgt at skjule det. Hele branchen kan ikke leve med, at det er tyveknægte, der sidder i toppen af selskaberne i bankerne, lød det videre fra aktionærformanden. De grove ord er faldet lokalbankens direktion for brystet. Vi er ikke sarte, og vi går ind for en fri debat. Men der er grænser for, hvilke beskyldninger vi vil udsætte banken for uden at tage til genmæle, siger bankdirektør Per Hermansen, Aarhus Lokalbank, til Ritzau. Gå på opdagelse i sparekassens historie I år er det 200 år siden, at Danmarks første sparekasse, Holsteinborg Sparekasse, åbnede. Det bliver fejret på en udstilling, der foregår i Dansk Pengemuseum, der er en afdeling af Danmarks Industrimuseum i Horsens. På udstillingen kan man få et tilbageblik på udviklingen af de danske sparekasser igennem de sidste to århundreder. Her kan man opleve, hvordan en sparekasse fungerede tidligere, dengang en sparekasse var lokalt ejet med sparemærker til børnene og et spareur til forældrene. Sparekassernes funktion har ændret sig meget i årenes løb. Hvor det i begyndelsen var sparekassens vigtigste opgave at være til gavn for samfundet, og hvor sparekassens fortjeneste kom i anden række, minder sparekasserne i dag mere om almindelige banker. Hele sparekassens historie vil kunne opleves igennem historiske film og fotos. Udstillingen åbnede den 22. oktober, og den vil kunne ses frem til den 20. marts Museet har åbent alle ugens dage fra klokken 11 til 16./SSH Læs også side Finans november 2010

7 leder Den whistleblowerordning, som Finansforbundet har foreslået, ser ud til at blive en realitet Træk trygt i nødbremsen Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Vi var flere, der vidste, at der var noget galt i banken. Men hvor skulle vi gå hen med den viden? Det spørgsmål har vi hørt fra flere af vores medlemmer, som har været ansat i nogle af de banker, der i dag er havnet i Finansiel Stabilitet. Den situation vil fremtidens finansansatte forhåbentligt ikke længere komme til at stå i. For den whistleblowerordning, som Finansforbundet har foreslået og arbejdet for, ser ud til at blive en realitet. Både erhvervsministeren og Socialdemokraterne har lige fra begyndelsen taget godt imod vores forslag til en ordning, og de er enige i, at ordningen som Finansforbundet har ønsket det skal være ekstern og anonym. En del virksomheder har i dag interne whistleblowerordninger. Det er da sådan set et prisværdigt initiativ, men egentlig er disse ordninger totalt overflødige i den finansielle sektor. Vi har nemlig et ret effektivt samarbejdssystem med tillidsmænd og samarbejdsudvalg i de finansielle virksomheder, som kan håndtere sager om uhensigtsmæssige arbejdsgange eller procedurer, der ikke overholdes. Og når det gælder sager, hvor det er ledelsen, den er gal med, så er de interne ordninger ikke til megen gavn. Kan man for eksempel forestille sig, at ledelsen i Roskilde Bank ville have taget en medarbejders bekymring om bankens forretningspraksis til sig og ændret på metoderne? Nej, vel? Derfor er det også helt afgørende, at medarbejderne kan aflevere deres bekymring til en ekstern instans. Allerede i dag kan man jo henvende sig til Finanstilsynet, hvis man er bekymret over forholdene på sin virksomhed, vil nogen måske indvende. Det er korrekt, men hvis en sag først ruller, så kan den medarbejder, der har peget på problemet med det system vi har i dag ikke være anonym. Og vi ved af bitter erfaring, at det kan koste medarbejderen dyrt at trække i nødbremsen. Det kan ingen være tjent med, og derfor er det helt centralt, at vi sikrer medarbejderne anonymitet. En whistleblowerordning kan give medarbejderne en reel og tryg mulighed for at gøre opmærksom på mærkværdigheder i deres virksomhed, mens den giver Finanstilsynet myndigheden til at gribe ind i tide. Det gør, at vi kan opfange og reagere på faresignalerne, inden de udvikler sig til rene katastrofer. Og det er et sikkerhedsnet, som hverken virksomheder, medarbejdere i sektoren eller samfundet kan undvære.. n Finans november

8 nyheder Dom stopper aldersdiskrimination Folk, som er fyldt 60 år, har også ret til at få fratrædelsesgodtgørelse, fastskår EU-Domstolen EU-Domstolen har afgjort en sag om fratrædelsesgodtgørelse, som får principiel betydning for afskedigede medlemmer af Finansforbundet. Dommen slår fast, at en arbejdsgiver ikke kan afvise at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til en fyret medarbejder, med henvisning til at medarbejderen er fyldt 60 år og har mulighed for at gå på pension. Dermed underkender EU-Domstolen den fortolkning af funktionærlovens 2a, som de danske domstole hidtil har anvendt. Jeg er meget tilfreds med, at vi med EUdommen har fået sat en stopper for en praksis herhjemme, som kun kan karakteriseres som aldersdiskrimination. Vi vil nu skrive ud til de medlemmer, der har været gennem en fyring inden for de seneste fem år, så vi kan rejse sager ved domstolene for dem, der ikke har fået den godtgørelse, de har krav på, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Det er Finansforbundets vurdering, at man vil kunne rejse krav om fratrædelsesgodtgørelse, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne, som er: Man er blevet opsagt af sin arbejdsgiver Man har været ansat i 12, 15 eller 18 år på fratrædelsestidspunktet Man er/var fyldt 60 år på fratrædelsestidspunktet Man har valgt ikke at udnytte sin pensionsordning i tilknytning til sin fratræden Man vil kunne rejse krav om fratrædelsesgodtgørelse, hvis man er blevet afskediget inden for de seneste fem år. Ældre krav vil være forældede og kan altså ikke rejses. Finansforbundet anbefaler, at alle medlemmer, som mener at have et krav om fratrædelsesgodtgørelse, rejser kravet skriftligt over for deres arbejdsgiver straks. Hvis arbejdsgiveren afviser kravet, opfordrer vi til, at man retter henvendelse til Finansforbundet, som vil videreføre kravene, i det omfang der er tale om berettigede krav./et Mobilbanker vinder frem Danske Bank har for nyligt lanceret en applikation som mere end kunder har downloadet, så de kan køre netbank fra deres iphone. Inden for få måneder følger Nordea og Jyske Bank trop Efter de første tre dage havde mere end Danske Bank kunder downloadet de nye applikationer, der gør, at man kan lave transaktioner med sin iphone. Selvom Danske Bank havde forventet, at kunderne ville tage godt imod, har det alligevel været en positiv overraskelse, at så mange har vist interesse for den nye mulighed. Vi regnede helt klart med, at der var et marked for det her. Men det har klart været en større succes, end vi havde turdet håbe på, siger Peter Gregersen, der er forretningsudvikler på projektet, til Nyhedsbrevet Finans. Den her applikation har vi lavet, for at se om der er en efterspørgsel og et behov for det. Og det har vi nu fået bevist, at der er. Så vi vil gså videreudvikle på det, fortæller han. I Danske Bank har deres udviklere været på i Pad-kursus, og virksomheden er klar over, at løsninger til mobilen kræver noget nyt. Det er klart telefonen har en lille grænseoverflade, og det har selvfølgelig betydning. Men vi er vant til i banken at tænke i brugervenlighed og det er det samme vi skal gøre her, siger han. Jyske Bank har tidligere fortalt, at de også vil kunne tilbyde en lignende tjeneste i løbet af vinteren. Og også Nordea er snart klar med en mobilbank. Vi vil have en løsning klar i løbet af vinteren. Præcist hvornår er svært at sige, men det afhænger primært af, hvornår NemId er klar, så man kan logge på derigennem og sikre sine transaktioner, fortæller Martin Andersen, der er direktør for Nordeas Netbank, til Nyhedsbrevet Finans. Når Nordea er klar til at tilbyde mobilbanken, vil alle mobiler, der kan gå på nettet kunne bruge den. I modsætning til hos Danske Bank, hvor det lige nu kun er muligt at hente tjenesten til iphone, ipod Touch og ipad./ssh 8 Finans november 2010

9 NYT PRODUKT Nye attraktive investeringsmuligheder i emerging markets Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets et investeringsmarked, som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og traditionelle obligationer. Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine investeringer på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets. Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk *Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.

10 nyheder chok over lynkollaps De cirka 115 medarbejdere i Eik Bank i Danmark havde ikke set kollapset komme, som betød at banken i løbet af meget kort tid blev overtaget af Finansiel Stabilitet Foto Scanpix Den 11. september blev de godt 115 medarbejdere i Eik Bank i Danmark præsenteret for bankens nye vision, som der havde været arbejdet på igennem længere tid, hvilket naturligt nok skabte tro på en god og spændende fremtid i banken. Men få uger efter kom meddelelsen om, at banken ikke kunne leve op til de af Finanstilsynets fastsatte solvenskrav hvorfor den med meget kort frist ville blive overdraget til Finansiel Stabilitet. En del medarbejdere var meget chokeret over den vending, situationen tog. Det kom som lyn fra en klar himmel, og selv om vi har haft mindre gode regnskaber, havde vi ikke forventet så pludseligt at blive overtaget af Finansiel Stabilitet, siger fællestillidsmand i Eik Bank Torben V. Andersen til Nyhedsbrevet Finans. Finansiel Stabilitet oplyser, at man har modtaget adskillige henvendelser fra interesserede købere til både de færøske og de danske bankaktiviteter, og man håber at have fundet en afklaring på bankernes fremtidige ejerskab inden årsskiftet. Vi håber at blive overtaget af et dansk eller udenlandsk pengeinstitut, som er interesseret i at bevare så mange af de nuværende arbejdspladser som muligt. Det værste scenario vil være at en køber blot vil overtage vores portefølje uden at have medarbejdere med over, siger Torben V. Andersen. Eik Bank har ifølge fællestilidsmanden været kendetegnet af en speciel stemning med et rigtig godt sammenhold medarbejderne imellem, og hvor der har været meget lidt personaleudskiftning i de senere år. Det forsøger medarbejderne at holde fast i, nu hvor de går en usikker fremtid i møde./cjo Nyt om arbejdsskader Erhvervsevnetabserstatning til skadelidte på deltid I sidste nummer af Finans nævnte vi, at Højesteret har afsagt to domme om, hvorledes erstatningen skal fastsættes for en person på deltid, som kommer ud for en arbejdsulykke. Gennem nogle år før havde kvinden arbejdet fuld tid. Højesteret fastslår, at erstatning skulle beregnes ud fra arbejde på fuld tid. Arbejdsskademyndighederne vil nu genoptage sager om beregning af erstatning til deltidsansatte, hvis de ønsker det. Hvis du mener, at du er omfattet af dommen, og du ønsker at få din sag genoptaget, kan du på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside under temaer finde en blanket til genoptagelse. Du skal være opmærksom på denne mulighed, hvis: 1. Du har en anerkendt arbejdsskade 2. Du har arbejdet på deltid 3. Der er truffet afgørelse om tab af erhvervsevne Vær opmærksom på forældelsesfrister Den 1. januar 2008 blev der indført nye forældelsesregler i forbindelse med arbejdsskader. Disse gælder dog først for alvor fra 1. januar Det er derfor vigtigt nu at kende reglerne i hovedtræk. Sker der forældelse af krav dør det; dvs. de penge eller rettigheder, som man mener at have, eksisterer ikke længere. Det er aldrig en behagelig måde at miste et krav på. Ofte vil nye regler kun gælde for fremtiden. Sådan er det ikke med den nye forældelseslov, da den også gælder for gamle krav. Man taler om en kort og en lang forældelsesfrist. Den korte begynder typisk at løbe, når man kender eller burde kende sit krav. Den lange frist løber fra kravet opstod. Med den nye lov bliver den korte frist generelt nedsat fra 5 til 3 år. Den lange frist fra 20 til 10 år, men for krav på personskadeerstatning er den forlænget til nu 30 år. Når der er gået mere end 30 år, kan man ikke længere få erstatning; også selvom man ikke kendte til sit krav Hvis du har haft en arbejdsskade, som risikerer at blive påvirket af de nye forældelsesfrister, anbefales det, at du kontakter Arbejdsskadestyrelsen på tlf eller Finansforbundets socialrådgivere på tlf Du kan på hjemmesiden finansforbundet.dk/ arbejdsskadeogforaeldelse læse en mere uddybende artikel om emnet. 10 Finans november 2010

11 Så slap det ud: Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på og få svaret. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

12 nyheder Andelskasser fyrer 35 medarbejdere Sammenslutningen Danske Andelskasser afskediger 35 medarbejdere som følge af finanskrisen og underskud tre år i træk. Fyresedlerne er fordelt blandt koncernens 19 andelskasser og ene bank Onsdag den 13. oktober var en trist dag for Sammenslutningen Danske Andelskasser, SDA. 35 fyresedler blev delt ud blandt 636 i SDA-Koncernen, dens bank og 19 andelskasser. Derudover fik otte afdelinger at vide, at de inden udgangen af 2010 skulle lukke helt. Fyringerne er resultatet af finanskrisen, faldende efterspørgsel og underskud for tredje år i træk hos SDA. Andelskassen Midtvest er en af de andelskasser, der må holde hårdest for. Ni ud af 86 medarbejdere er fyret, og der er lukket afdelinger i Bork, Bording og Skive. Vi har ikke tidligere prøvet fyringer i den størrelsesorden. Folk tænker: Hvordan skal det nu fungere? Hvad kommer der til at ske fremover? Skal vi til at løbe hurtigere?, siger Martin L. Jensen, tillidsmand i Andelskassen MidtVest. Finansforbundets formand, Kent Petersen, er ærgerlig over fyringerne i andelskasserne og beklager, at fyresedlerne er forhandlet lokalt og ikke centralt med Finansforbundet ved bordet. Vi anerkender, at det er juridisk selvstændige selskaber i SDA, men det havde klædt sammenslutningen, som i mange forhold agerer som én virksomhed, også i denne forbindelse at have ageret som én virksomhed. Således at vi havde sikret centrale forhandlinger, der havde givet de mest optimale vilkår for de medlemmer, som nu er blevet fyret. I forbindelse med fratrædelsesvilkårene er der en række områder, vi havde set bedre i forhold til at hjælpe de afskedigede videre. Men det er nu engang de vilkår, der er blevet opnået lokalt, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans. Nedlæggelser af afdelinger Ud over fyresedlerne skærer SDA også i antallet af afdelinger i lokalområderne. Inden udgangen af 2010 lukker koncernen otte afdelinger i henholdsvis Bork, Bording, Skive, Tandslet, Ørum, Thorsager, Harridslev og Mejlby. Vi har vores udgangspunkt i det lokale og vil også fremadrettet være knyttet til vores lokale markedsområder. For at være et ansvarligt pengeinstitut og kunne agere aktivt i lokalområderne er vi imidlertid nødt til at vurdere økonomien i de enkelte afdelinger, og lukningerne skal ses på baggrund heraf, siger administrerende direktør i SDA Vagn T. Raun /BV Fakta om andelskasserne Grundlaget for andelskasserne var og er, at en gruppe mennesker gik sammen, indbetalte et beløb hver især og hæftede solidarisk. Ved at hæfte solidarisk og have fælles egenkapital sikrer andelskasserne hinanden. For at forhindre muligheden for, at nogle andelskasser misbruger denne sikkerhed, er der overført nogle beslutningskompetencer til ledelsen og bestyrelsen i Sammenslutningen Danske Andelskasser, SDA. For at blive andelshaver kræver det, at man køber et andelsbevis, der typisk koster omkring 200 kroner. Prisen kan dog variere fra andelskasse til andelskasse. Andelshaverne hæfter ikke med mere end det beløb, man har givet for andelshaverbeviset. Kilde: Fakta om SDA Sammenslutningen Danske Andelskasser har 19 andelskasser fordelt i Jylland og på Fyn. Det er ikke alle andelskasser, som er organiseret i SDA. Merkur Andelskasse og Oikos Andelskasse er for eksempel ikke organiseret i SDA. SDA s andelskasser beskæftiger omkring 540 medarbejdere. Dertil kommer knap 100 ansatte i centrale funktioner i Sammenslutningen Danske Andelskasser og Danske Andelskassers Bank, som er en specialiseret investerings- og rådgivningsbank, ejet af SDA og benyttet af SDA s medlemmer 12 Finans november 2010

13 Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks NYHED 2010 Model 701 Møntkar 175 kg Model 709 sorterer i 9 sække Model sække usorterede ENKEL BETJENING For kunder og personale Sikringsboks til alle modeller CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger CTcoin Danmark A/S Odense Tlf København Tlf ctcoindanmark@ctcoin.com

14 Forhandling Gør dig klar til at få mere i løn Lønforhandling er markedsføring af dig, og det arbejde foregår hele tiden. To erfarne forhandlere giver her deres råd om, hvordan du forhandler løn i en krisetid, også selvom der ikke officielt er lønpuljer, som du kan få del i Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Fotos: Territorium og Stig Stasig Skriv dine succeser ned. Markedsfør dig selv. Vær i ualmindelig god tid. Og tal åbent om løn med kollegerne. Det er nogle af de vigtigste råd, Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds, og Ole Lund Jensen, næstformand i Kreds Nordea, har til lønforhandling i en tid, hvor bankerne skubber finanskrisen foran sig som argument for, at 2011 byder på nul kroner i puljen til den individuelle lønforhandling. Begge d herrer har mange års erfaring ved forhandlingsbordet og mener, at der er slående fællestræk, selvom lønsystemerne i de to kredse er forskellige: Hvis du selv skal have fingre i de lokale puljer, må du hellere starte på markedsføringen af dig selv allerede i dag. 14 Finans november 2010

15 Lønforhandling i Danske Bank Lønforhandling er i virkeligheden en løbende proces, hvor du hele tiden gør opmærksom på, at du er en gevinst for arbejdspladsen Ole Lund Jensen, næstformand i Kreds Nordea Siden lønsystemet blev ændret i Danske Bank i 2008, er langt størstedelen af lønnen knyttet til det enkelte job. I dag er godt 90 procent af lønnen grundløn. De sidste procent af lønnen består af et individuelt tillæg, der bliver fastsat på den årlige udviklingssamtale i første kvartal. Det betyder i princippet, at lønnen kan variere fra år til år. Hver medarbejder bliver målt på fire kriterier: Kundeservice, samarbejde, effektivitet og kvalitet. Inden for hvert kriterium giver lederen point efter en skala fra 0 til 25. De fleste ligger mellem 1 og 10 point. 0 gives yderst sjældent, og det samme gælder 10-25, hvor står for den helt unikke performance. Ud fra pointsystemet kan lederen sætte kroner og øre på den enkelte medarbejders tillæg. De penge, der på denne måde fordeles lokalt, kommer først og fremmest fra den fælles overenskomstforhandling. Det betyder, at den pulje, der eventuelt skal fordeles i 2011, stammer fra forhandlingen i Er der for eksempel givet 4,5 procent i generel lønstigning, vælger Danske Kreds at lade eksempelvis 0,6 procent gå til puljen. I Danske Kreds byder vi selv ind med en portion penge til de puljer, der fordeles individuelt. Pengene kommer fra seneste overenskomstforhandling på den måde motiverer vi bankerne til at lægge et beløb oveni, og det bliver kun bankens eget budgetloft, der begrænser lønpuljen. Her er det, at medarbejderne kan skubbe på, for at der kommer penge i puljen. De penge, der skal til uddeling i 2011, skal nemlig på de budgetter, der bliver besluttet i år. Derfor er det nu, du kan gøre en indsats for at påvirke situationen, forklarer Carsten Eilertsen. Husk lige, at det koster Ole Lund Jensen er ikke optimistisk. Men han er enig i, at der kan nå at ske ændringer. Selvom bankerne generelt har meldt ud, at der ikke bliver individuelle lønstigninger til næste år, behøver man ikke at tage det mere bogstaveligt end som så. Hvorfor skulle der ikke kunne afsættes penge for eksempel til en ekstraordinær indsats, spørger han. Men lykkes det ikke at få en lønstigning i 2011, er arbejdet med at markedsføre sin værdi for arbejdspladsen aldrig spildt. Du gøder bare jorden for en senere forhandling. Lønforhandling er i virkeligheden en løbende proces, hvor du hele tiden gør opmærksom på, at du er en gevinst for arbejdspladsen. Måske er det ikke noget, du plaprer ud med ved enhver lejlighed, men husk dig selv på succeserne, og hav en kinabog i skuffen, som du skriver dem ned i. På den måde husker du de gode pointer og kan fyre dem af ved en passende lejlighed, siger Ole Lund Jensen. Den metode er valgt, fordi bankerne lokalt er interesserede i at kunne fordele individuelt og derfor lægger et beløb oven i puljen. Kredsen og bankens pulje er et minimum for, hvad der skal bruges. Når og hvis der er behov for flere penge for at leve op til lønmodellen, skal banken til egne lommer. Lønforhandling i Nordea Hver jobprofil i Nordea har et fastsat lønspænd, som hver medarbejder ligger inden for. Hvor den enkelte ender med at ligge inden for dette spænd, bliver afgjort til den årlige MUS-samtale efter et pointsystem, der går fra 1 til 7. Den enkelte medarbejder giver sig selv point på forskellige parametre for eksempel evnen til at håndtere kunder. Lederen laver den tilsvarende vurdering, hvorefter parterne drøfter og aftaler den endelige score. Det er her, at det er væsentligt at kunne argumentere for sine synspunkter og lederen skal også kunne argumentere for sine. Det er dog lederen, der har det sidste ord. Den gennemsnitlige score er retningsgivende for fastsættelse af lønnen, men der er dog et vist spillerum for lederen til at tage hensyn til mere subjektive kriterier. Også her er det vigtigt at kunne argumentere for sine stærke sider. Herudover findes en række muligheder for tillæg for særlig kompleksitet og kompetence eller særlig markedsværdi. Finans november

16 Forhandling Husk dig selv på succes erne og hav en kinabog i skuffen, som du skriver dem ned i. Så husker du de gode pointer og kan fyre dem af ved en passende lejlighed, lyder rådet fra Ole Lund Jensen, næstformand i Kreds Nordea. Der er rigtig meget psykologi og timing i lønforhandlingen. Kravene skal have tid til at modnes hos modtageren, siger Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds. Den passende lejlighed kan sagtens være, når for eksempel chefen roser dig, mener Carsten Eilertsen. Gør det med et glimt i øjet. Du kan for eksempel med et smil sige, husk lige, at det koster, når chefen bemærker, at du har gjort en ekstraordinær indsats, siger han. Ind på chefens printplade Uanset hvilken kreds du tilhører, så vær i god tid med dine lønkrav. Sammenlign situationen med, at dine børn gerne vil have en tur i Tivoli. Hvornår tror du, at du vil reagere mest positivt? Hvis I står foran Tivoli, og de lancerer ideen om at få en dag derinde. Eller hvis de spørger en uge eller to før byturen? Der er rigtig meget psykologi og timing i lønforhandlingen. Kravene skal have tid til at modnes hos modtageren. I første omgang skal du have dine budskaber ind på chefens printplade. Når de ligger der på harddisken, så dukker de måske op på et senere tidspunkt. Hvis du ikke arbejder bevidst på den måde, så risikerer du, at der slet ikke sker noget ud over det sædvanlige, forklarer Carsten Eilertsen. Når selve dagen for MUS-samtalen oprinder, så vær først og fremmest med til at skabe en god stemning. Vær bevidst om, at du selv bidrager til stemningen omkring samtalen. Det gør du blandt andet ved at lytte og anerkende din chefs synspunkter. Vis, at du gerne vil udvikling, og vær åben over for chefens forslag. På den måde søger du sparring i stedet for konflikt, siger Ole Lund Jensen. Det er klart, at det er svært. husk at øve dig på badeværelset om morgenen. Stil dig foran spejlet og sig: Jeg har fortjent at få mere i løn Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds. Tal åbent om lønnen Når du melder dit forslag til lønstigning ud, så vær altid seriøs i dit krav, understreger de to forhandlere. På den ene side skal du ikke sætte dit lys under en skæppe. Men hvis du lægger ud med et direkte useriøst krav, kommer chefen med det samme i forsvar og trækker måske i den anden retning. Det kan ende med, at samtalen omkring din løn tager en helt forkert drejning. Vær velforberedt, er et andet godt råd, de to forhandlere selv benytter sig af. Her er det, at kinabogen fra skuffen kommer ind i billedet. Tag den med til samtalen, for den hjælper dig med at huske alle 16 Finans november 2010

17 de gange, hvor du har fået ekstraordinære resultater. Det vil typisk være fagligt, men det kan også være, at du har taget dig særligt af en kollega i en periode, og at det har skabt værdi for arbejdspladsen. Spørg også dine kolleger, hvilke stærke sider de ser hos dig, og hent inspiration der. At det kan være grænseoverskridende at tale om sin egen værdi, har de to fuld forståelse for. Det her er jo en samtale om prisen på dig. Det er klart, at det er svært. Men husk at øve dig på badeværelset om morgenen. Stil dig foran spejlet og sig: Jeg har fortjent at få mere i løn, siger Carsten Eilertsen, der også opfordrer til åbenhed om lønnen på arbejdspladsen. Vi er meget private om vores løn, og det er en kultur, som er svær at gøre op med. Men det fratager dig muligheden for nogle aha-oplevelser, som du kan bruge direkte i din lønforhandling. Måske sidder du i et rådgiverteam og tror, at I alle får samme løn. Men når du opdager, at din kollega ubemærket er gået hen og blevet seniorrådgiver og dermed har fået 12 procent mere i løn, kunne det måske blive et wake up call for dig selv. Så vær åbne over for hinanden det er måske det allerbedste råd, vi kan give. n Kort om lønforhandling Skriv dine succeser ned hen over året Gør chefen opmærksom på, når din indsats er ekstraordinær Husk, at det også tæller med, når du skaber værdi for kolleger Spørg en god kollega, hvilke stærke sider du har Vær i god tid med dine krav til højere løn Tal åbent om løn med kollegerne Skab en god stemning til MUS-samtalen Vær altid seriøs i dit udspil til lønstigning Depressiv datamatiker knækker koderne Sygdom og arbejde behøver ikke at udelukke hinanden Sygdom er en alvorlig sag, og vi kan alle blive ramt. Men vidste du, at mange langvarigt syge gerne vil fortsætte på jobbet og godt kan? Måske med tilpassede arbejdsopgaver eller på nedsat tid. Man kan nemlig godt have en masse at byde på, selv om man er syg. Aktivitet og kontakt til kolleger og arbejdsplads kan faktisk være afgørende, når det gælder den syges muligheder for at vende tilbage. SYG MED JOB S y g m e d j o b.d k Finans november

18 Højesteretsdom Tidligere ansatte har ret til medarbejderaktier Højesteret har den 15. oktober afgjort, at flere tusinde medarbejdere i den finansielle sektor har ret til at få tildelt medarbejderaktier, selvom de er fratrådt. Dommen mod ni finansielle virksomheder slår fast, at medarbejderaktier er omfattet af funktionærlovens $ 17a og derfor principielt kan betragtes som løn Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Højesteret ændrede afgørelserne fra Sø- og Handelsretten og fastslog i dommen, at både gratisaktier og favøraktier er omfattet af funktionærloven og derfor er at betragte som løn. Højesteret lagde således til grund, at der skal gælde et lighedsprincip. Det betyder, at fratrådte medarbejdere har ret til medarbejderaktier på lige fod med de fortsat ansatte, dog afpasset således, at der tages hensyn til længden af den pågældendes ansættelsestid i den relevante periode. Af samme grund slog Højesteret fast, at medarbejderaktier i henhold til ordningerne skal båndlægges. Det forhold, at disse aktier, som en konsekvens af ligningslovens bestemmelser, ikke er skattefrie, ændrede efter Højesterets opfattelse ikke herpå. Vi er glade for, at vores medlemmer nu får ret til deres Hvis du som medlem mener at have krav på medarbejderaktier fra et tidligere ansættelsesforhold, kan du på Finansforbundets hjemmeside finansforbundet.dk under Løn og Arbejde læse om forholdene på de enkelte virksomheder i forhold til medarbejderaktier. Skulle du mod forventning ikke finde svar der, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Team Rådgivning i Finans forbundet på tlf medarbejderaktier. Men Højesterets afgørelse har så sandelig også stor principiel værdi, fordi den understreger, at medarbejderaktier er løn og derfor naturligvis skal udbetales til medarbejderne. Også selvom de fratræder efterfølgende. Det handler grundlæggende om ligestilling, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Finansforbundet har ført ni sager på vegne af medlemmer, som tidligere har været ansat i Danske Bank, Sparekassen Faaborg, Sparekassen Lolland, Nørresundby Bank, Sydbank, Amagerbanken, Alm. Brand Bank, Nordjyske Bank og Fionia Bank. Lang kamp Medarbejderaktiesagen startede tilbage i 2005, hvor den første sag blev afgjort i december Sagen drejede sig om tre tidligere ansatte i Jyske Bank, der havde bedt om at få en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003 og 2004 aktier, der blev udloddet på baggrund af bankens resultater i den periode, de tre var ansat. Finansforbundet fik medhold i, at gratisaktier var at betragte som løn. Siden Jyske Bank-dommen har Finansforbundet anlagt 12 sager mod 12 forskellige virksomheder i finanssektoren. Enkelte af sagerne vedrørte alene gratisaktier eller favørkursaktier, men flere af sagerne var blandende ordninger, hvor der både var tildelt favørkursaktier og gratisaktier. 18 Finans november 2010

19 I en del af sagerne har Finansforbundet fået medhold ved Søog Handelsretten, som dog på nogle punkter ikke har været helt klokkeklare. Det store stridsspørgsmål har især omhandlet favøraktier, som Sø- og Handelsretten dømte er betinget af en vis egenbetaling, og at der i de forelagte sager har skullet betales et beløb, der typisk ikke er uvæsentligt efter købets størrelse. Dette var Finansforbundet ikke enig i, da der efter forbundets opfattelse har været tale om betydelige favørelementer i nogle tildelinger har egenbetalingen udgjort mindre end fem procent af aktiekursen. Højesteret har nu klokkeklart meldt ud, at favøraktier på lige fod med gratisaktier og obligationsordninger er at betragte som løn fordi al værdi, der overføres fra arbejdsgiver til lønmodtager, er løn. I forhold til gratisaktier og obligationer gav Højesteret Finansforbundet ret i, at gratisaktier/obligationer er løn, samt stadfæstede, at hvis alle får medarbejderaktier, så er der tale om en klar aftale eller sædvane, som har skabt forventninger om tildeling af gratisaktierne/obligationerne, således at man som tidligere medarbejder kan kræve sin andel. Det har været en lang kamp og er uden sammenligning den største medlemssag i Finansforbundets historie. Derfor er vi også meget tilfredse med, at Højesteret en gang for alle har slået fast, at der stadig principielt er tale om løn, uanset hvilken indpakning virksomhederne vælger, siger Kent Petersen. Nu skal arbejdsgiverne så som tabende part betale sagsomkostningerne, der løber op i 1,65 millioner kroner. n Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret? Sms * finans til 1969 og hør mere! * koster kun alm. sms-takst. Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk Finans november

20