7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013"

Transkript

1 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012

2 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark omhandler djøfernes balance mellem arbejde og privatliv, grænseløst arbejde og fleksibilitet i dagligdagen. Resultaterne stammer fra Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af beskæftigede djøfere i september/oktober måned Der er 1.685, der har besvaret spørgeskemaet. Svarene er repræsentative for alle beskæftigede djøfere. Undersøgelsen bygger videre på lignende undersøgelser fra 2008 og De steder, hvor sammenligninger bagud i tid har været mulige, er de foretaget. Undersøgelsen er lavet af Djøf i et samarbejde mellem Public Affairs (kontaktperson: Arbejdsmiljøpolitisk chef Lisbeth Kjersgård, / tlf.: ) og Analyse- og strategiafdelingen (kontaktperson: Analysekonsulent Kathrine Marie Skou Brandt, / tlf.: ). Undersøgelsen har en række hovedtemaer, som er afrapporteret i otte faktaark. Hovedtemaerne er: (1) stress, (2) krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø, (3) psykisk arbejdsmiljø, arbejdspladskultur og nedslidning, (4) mobning, (5) sygefravær, (6) ledelseskvalitet, (7) balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet samt (8) social kapital. De væsentligste resultater vedrørende balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet er: Djøferne arbejder i gennemsnit 42 timer om ugen. Når den ugentlige arbejdstiden overstiger 42 timer, er under en fjerdedel tilfredse med deres arbejdstid. Halvdelen af djøferne arbejder i nogen eller høj grad om aftenen, og flere djøfere end tidligere oplever flydende grænser mellem arbejde og privatliv. Knap halvdelen af djøferne kontaktes af chefen uden for normal arbejdstid og oplever en forventning om at svare med det samme. 95 % af alle djøfere har mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemmefra og udnytter i stigende grad muligheden til at arbejde halve og hele dage hjemme. Muligheden for at arbejde hjemme får tre ud af fire til at arbejde mere, end de ellers ville gøre. Tre ud af fire djøfere arbejder i nogen eller høj grad hjemme under børns sygdom. Djøfere, der oplever, at deres arbejdsgiver giver dem tilstrækkelig fleksibilitet til, at de kan få en god balance, er markant mindre stressede. Hver 3. djøfer med hjemmeboende børn oplever, at åbningstiderne i daginstitutionerne er en hindring for god balance mellem arbejde og privatliv. Djøfere, der oplever, at de har indflydelse på deres arbejdstid, den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver, og mængden af arbejdsopgaver, oplever mindre stress, er mere motiverede og har en højere jobtilfredshed. Læs mere om undersøgelsen og download faktaark på: 1

3 Indhold Arbejdstid hvor meget arbejder djøferne?... 3 Tilfredshed med arbejdstiden... 3 Årsager til overarbejde... 4 Grænseløst arbejde og arbejde udenfor normal arbejdstid... 6 Aften-, weekend- og feriearbejde... 7 At stå til rådighed og blive kontaktet udenfor normal arbejdstid... 9 Balance og fleksibilitet Arbejdsgiverens fleksibilitetsrammer Mulighed for hjemmearbejde Arbejdstid og fleksibilitet Åbningstider i daginstitutioner og balance mellem arbejde og privatliv Indflydelse på arbejdstid og arbejdsmængde Indflydelse på tidsmæssig planlægning af arbejdsopgaver Indflydelse på placering af arbejdstid Indflydelse på mængden af arbejdsopgaver

4 Arbejdstid hvor meget arbejder djøferne? Djøferne arbejder i gennemsnit 42 timer om ugen, hvilket er samme niveau som ved undersøgelserne i 2008 og De privatansatte arbejder i gennemsnit to timer mere om ugen end de offentligt ansatte - henholdsvis 43 timer og 41 timer. Dog er der betydelige forskelle på den gennemsnitlige arbejdstid indenfor den offentlige sektor. F.eks. arbejder djøfere ansat i departementer 43 timer om ugen, hvilket er signifikant mere end djøferne i kommunerne, der i gennemsnit arbejder 40 timer om ugen. Mændene arbejder i gennemsnit 43 timer om ugen, hvilket er lidt mere end kvinderne, der i gennemsnit arbejder 41 timer om ugen. Ser man på den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opdelt på stillingsniveau, finder man, at hver stigning i stillingsniveau (fra ikke-leder, til mellemleder til topleder) svarer til ca. fire timers ekstra ugentlig arbejdstid. Tabel 1: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid opdelt på stillingsniveau Topleder Mellemleder Ikke-leder Gennemsnit (timer) Signifikant forskellig fra mellemleder* Signifikant forskellig fra ikke-leder^ 49*^ 45^ 41 Tilfredshed med arbejdstiden Selvom hovedparten af djøferne arbejder mere end 37 timer om ugen, er djøferne generelt tilfredse med deres arbejdstid. Der er ingen signifikant forskel på tilfredshed med arbejdstiden i den offentlige og private sektor. Tabel 2: Er du generelt tilfreds med din gennemsnitlige arbejdstid? Procent I høj grad 39 % I nogen grad 42 % I mindre grad 15 % Slet ikke 4 % Der er dog en tydelig tendens til, at tilfredsheden falder, når arbejdstiden stiger - se Tabel 3 og Figur 1: Tabel 3: Er du generelt tilfreds med din gennemsnitlige arbejdstid? Opdelt på ugentlig arbejdstid timer timer timer timer Over 55 timer I høj grad tilfreds 68 % *^~+ 34 % ^~+ 20 % 14 % 12 % I nogen grad tilfreds 28 % 52 % ~ 46 % 38 % 39 % I mindre grad tilfreds 4 % 12 % 25 % * 37 % * 25 % * Slet ikke tilfreds 0 % 2 % 8 % * 10 % * 25 % *^~ Signifikant forskellig fra timer Signifikant forskellig fra timer * Signifikant forskellig fra timer ^ Signifikant forskellig fra timer ~ Signifikant forskellig fra over 55 timer + 3

5 Figur 1: Er du generelt tilfreds med din gennemsnitlige arbejdstid? Opdelt på ugentlig arbejdstid timer timer timer timer Over 55 timer I høj grad tilfreds med arbejdstid Slet ikke tilfreds med arbejdstid Årsager til overarbejde 71 procent af djøferne oplever, at de generelt arbejder mange timer ud over det formelt aftalte. Den mest udbredte årsag til overarbejde er manglende tid og ressourcer til at nå opgaverne inden for almindelig arbejdstid. Figur 2: Hvad er hovedårsagen til, at du har meget overarbejde? (prioriter max 3) Der er generelt for lidt tid og for få ressourcer Mange uplanlagte/uforudsigelige ekstraopgaver Det er en del af mit job/ funktion For at sikre ordentlig kvalitet i opgaveløsningen Jeg synes mit arbejde er sjovt/spændende Det er en del af kulturen For at fremme mine karrieremuligheder Pres fra min chef/ledelsen For at optjene afspadsering/ferie Hvis jeg ikke gør det, går det ud over kollegerne Andet For at tjene flere penge 19% 16% 9% 12% 18% 4% 2% 9% 1% 8% 2% 7% 6% 3% 2% 1% 32% 42% 42% 38% 34% 52% Prioriteret blandt de tre største 1. prioritet 4

6 Ser man på, om djøferne får overarbejdsbetaling, finder man, at 57 procent får fast løn uanset arbejdsmængde, mens 28 procent får fast løn plus overarbejdsbetaling/ afspadsering/engangsvederlag. Fast løn plus overarbejdsbetaling/afspadsering/engangsvederlag er mest udbredt i den offentlige sektor, mens djøferne i den private sektor i højere grad får fast løn uanset arbejdsmængde - se Tabel 4. Tabel 4: Hvilken form for løn får du? Offentlig Privat I alt Fast løn uanset arbejdsmængde 58 % 55 % 57 % Fast løn plus overarbejdsbetaling/afspadsering/engangsvederlag 34 %* 16 % 28 % mv. Fast løn uanset arbejdsmængde plus bonusordning/provision 6 % 26 %* 13 % o.lign. Andet 2 % 3 % 3 % Signifikant forskel mellem sektorer * 38 procent af djøferne svarer, at de i nogen eller i høj grad ville arbejde mere, hvis de fik betaling for at arbejde ud over deres aftalte arbejdstid, mens 62 procent svarer i mindre grad eller slet ikke. 5

7 Grænseløst arbejde og arbejde udenfor normal arbejdstid 40 procent af djøferne oplever, at grænserne mellem arbejde og privatliv i nogen eller høj grad flyder sammen, mens 60 procent svarer i mindre grad eller slet ikke. Andelen, der oplever flydende grænser, er steget siden 2008, hvor 33 procent svarede i nogen eller i høj grad. Tabel 5: Flyder grænserne mellem dit arbejdsliv og privatliv sammen? I nogen eller høj grad 33 % 40 %* I mindre grad eller slet ikke 67 %* 60 % Signifikant forskel mellem år* Opdeler man på stillingsniveau, finder man, at topledere i højere grad end mellemledere og ikke-ledere oplever, at grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen, jf. Figur 3. Derimod er der ingen signifikante forskelle på mænds og kvinders oplevelse af, om grænserne flyder sammen, eller på djøfere med og uden børn. Figur 3: Flyder grænserne ml. arbejde og privatliv sammen? Opdelt på stillingsniveau %*^ 67% 47%^ 53% 67%* 33% Topleder Mellemleder Ikke-leder I mindre grad / slet ikke I høj grad / nogen grad Signifikant forskellig fra mellemleder * Signifikant forskellig fra ikke-leder^ 6

8 Aften-, weekend- og feriearbejde I tråd med den stigende andel, der oplever, at grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen, arbejder djøferne i stigende grad om aftenen, i weekenden og i ferierne. Især aftenarbejde er udbredt blandt djøferne, idet halvdelen i nogen eller i høj grad arbejder om aftenen. Som det fremgår af Tabel 6 og Figur 4 arbejder en ganske betydelig andel også i weekender eller ferier. Tabel 6: Aften- weekend- og feriearbejde Aften Weekend Ferie I høj grad 11 % 7 % 4 % I nogen grad 38 % 29 % 15 % I mindre grad 40 % 48 % 34 % Slet ikke 11 % 16 % 46 % Figur 4: Aften-, weekend- og feriearbejde % 49% 35% 12% Arbejder i nogen eller i høj grad om aftenen Arbejder i nogen eller i høj grad i weekenden Arbejder i nogen eller i høj grad i ferierne Note: De viste forskelle er signifikante Opdeler man på stillingsniveau, finder man, at aften-, weekend- og feriearbejde er mest udbredt blandt djøfere med ledelsesansvar. 80 procent af toplederne arbejder i nogen eller i høj grad om aftenen, mens det er 61 procent af mellemlederne og 43 procent af ikke-lederne. Tilsvarende arbejder godt halvdelen (55 procent) af toplederne i ferierne, mens det samme kun gør sig gældende for 14 procent af ikke-lederne og 27 procent af mellemlederne. 7

9 Figur 5: Aften-, weekend- og feriearbejde opdelt på stillingsniveau % 65% 55% 5 43% 48% 28% 27% 14% Topleder Mellemleder Ikke-leder Arbejder i nogen eller i høj grad om aftenen Arbejder i nogen eller i høj grad i weekenden Arbejder i nogen eller i høj grad i ferierne Note: De viste forskelle er signifikante Djøfere med hjemmeboende børn arbejder i højere grad end djøfere uden hjemmeboende børn om aftenen. Derimod er der ikke signifikant forskel på udbredelsen af weekend- og feriearbejde blandt djøfere med og uden børn. Ligeledes er der ingen signifikante forskelle på, hvor meget mænd og kvinder arbejder udenfor normal arbejdstid. Tabel 7: Aftenarbejde opdelt på hjemmeboende børn Ja Nej I høj grad 12 %* 9 % I nogen grad 41 %* 34 % I mindre grad 37 % 43 %* Slet ikke 10 % 14 %* Signifikant forskel mellem grupper * 8

10 At stå til rådighed og blive kontaktet udenfor normal arbejdstid To ud af tre djøfere oplever en direkte eller indirekte forventning om, at de skal stå til rådighed/ holde sig opdateret med deres arbejde udenfor normal arbejdstid. Hver 10. oplever, at der i høj grad er en forventning om, at de står til rådighed, hver fjerde djøfer svarer i nogen grad, mens hver tredje kun oplever det i mindre grad. Tabel 8: Oplever du direkte eller indirekte en forventning til, at du skal stå til rådighed/holde dig opdateret med dit arbejde udenfor normal arbejdstid, fx om aftenen eller i weekenden? Procent I høj grad 10 % I nogen grad 23 % I mindre grad 34 % Slet ikke 34 % Djøfere, der arbejder i den private sektor, oplever i højere grad end djøfere, der arbejder i den offentlige sektor, en forventning om at stå til rådighed udenfor normal arbejdstid. Tabel 9: Oplever du direkte eller indirekte en forventning til, at du skal stå til rådighed/holde dig opdateret med dit arbejde udenfor normal arbejdstid, fx om aftenen eller i weekenden? Opdelt på sektor Offentlig Privat I nogen eller høj grad 30 % 38 %* I mindre grad eller slet ikke 70 %* 62 % Signifikant forskel mellem sektorer* Kolleger og chefer, der ringer eller mailer udenfor arbejdstiden, kan være medvirkende til at skabe en oplevelse af flydende grænser og vanskeliggøre en god balance mellem arbejde og privatliv. To ud af tre djøfere bliver i større eller mindre omfang kontaktet af kolleger, kunder mv. udenfor almindelig arbejdstid. Kun godt hver tredje svarer, at de slet ikke bliver kontaktet af kunder eller kolleger udenfor arbejdstiden. Tabel 10: Bliver du kontaktet af kolleger, kunder, studerende o.l. udenfor normal arbejdstid? Procent I høj grad 5 % I nogen grad 19 % I mindre grad 41 % Slet ikke 35 % 9

11 Knap halvdelen (46 procent) af djøferne bliver kontaktet af chefen udenfor normal arbejdstid, hvor de samtidig oplever en forventning om, at de reagerer/svarer med det samme. Figur 6: Bliver du kontaktet af chefen uden for normal arbejdstid (inkl. mails), hvor du oplever en forventning om, at du reagerer/svarer med det samme? Ser man på, hvornår djøferne bliver kontaktet af chefen, finder man, at langt de fleste af dem, der kontaktes 1, bliver kontaktet om aftenen. Samlet set bliver godt hver tredje af de djøfere, der kontaktes af chefen udenfor normal arbejdstid, kontaktet om aftenen, mens hver femte kontaktes i weekenden, og omkring hver ottende kontaktes i ferien. Figur 7: Hvornår bliver du kontaktet uden for normal arbejdstid? 35% 35% 25% 21% 15% 12% 5% Kontaktet om aftenen Kontaktet i weekenden Kontaktet i ferien 1 Udgangspunktet er de djøfere, som i større eller mindre omfang er blevet kontaktet af chefen udenfor normal arbejdstid. 10

12 Kun hver fjerde djøfer svarer, at de og deres chef har afstemt, i hvilket omfang de forventes at være til rådighed udenfor normal arbejdstid. Halvdelen svarer, at de ikke har afstemt forventningerne med deres chef, mens hver fjerde svarer, at de ikke forventes at stå til rådighed udenfor normal arbejdstid. Tabel 11: Har du og din chef afstemt, i hvilket omfang du forventes at stå til rådighed udenfor normal arbejdstid? Procent Ja 24 % Nej 51 % Ikke relevant/jeg forventes ikke at stå til rådighed udenfor normal arbejdstid 25 % Samtidig svarer et overvejende flertal af djøferne, at der på deres arbejdsplads ikke findes en politik, der tydeliggør, hvornår medarbejderne forventes at være til rådighed udenfor normal arbejdstid. Tabel 12: Er der en politik på din arbejdsplads, der tydeliggør og evt. sætter grænser for, hvornår medarbejdere forventes at være til rådighed udenfor normal arbejdstid? Procent Ja, der findes en skriftlig politik 17 % Ja, der er en mundtligt formuleret politik 8 % Nej 76 % Blandt den fjerdedel af djøferne, der har en politik til rådighed på deres arbejdsplads, oplever langt de fleste (86 procent), at politikken i nogen eller høj grad overholdes i praksis. Kun 14 procent svarer, at politikken slet ikke eller i mindre grad overholdes. Tabel 13: Bliver politikken overholdt i praksis? Procent I høj grad 38 % I nogen grad 48 % I mindre grad 9 % Slet ikke 5 % 11

13 Balance og fleksibilitet På trods af lange arbejdsuger og flydende grænser oplever langt de fleste djøfere (78 procent), at de i nogen eller høj grad har en god balance mellem arbejde og privatliv, mens hver femte oplever, at de i mindre grad eller slet ikke har en god balance. Tabel 14: Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Procent I høj grad 33 % I nogen grad 45 % I mindre grad 16 % Slet ikke 5 % Der er ingen signifikante forskelle på djøfere med og uden børns oplevelse af, om de har en god balance, og kun ganske små forskelle på de to køn og på djøfere på forskellige stillingsniveauer. 2 Arbejdsgiverens fleksibilitetsrammer I tråd med de mange djøfere, der oplever, at de generelt har en god balance, mener et stort flertal (86 procent), at deres arbejdsgiver i nogen eller høj grad giver dem tilstrækkelig fleksibilitet til, at de kan få en god balance mellem arbejde og privatliv. Tabel 15: Oplever du, at din arbejdsgiver giver dig mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet til, at du kan få en god balance mellem arbejde og privatliv? Procent I høj grad 45 % I nogen grad 41 % I mindre grad 11 % Slet ikke 4 % Der er samtidig en klar sammenhæng mellem arbejdsgiverens fleksibilitetsrammer og den enkelte djøfers stressniveau. Djøfere, der oplever, at deres arbejdsgiver giver dem mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet til, at de kan få en god balance mellem arbejde og privatliv, oplever markant mindre stress, end dem, der ikke oplever tilsvarende fleksibilitet - se Figur 8: 2 Eneste signifikante forskel på mænd og kvinder er, at 6 procent af kvinderne svarer, at de slet ikke har en god balance mod 4 procent af mændene. I forhold til stillingsniveau er der to signifikante forskelle. 22 procent af mellemlederne svarer, at de i mindre grad har en god balance, mens det er 10 procent af toplederne og 15 procent af ikke-lederne. I tråd hermed svarer signifikant flere ikke-ledere (36 procent) end mellemledere (26 procent), at de i høj grad har en god balance. 12

14 Stressniveau Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Figur 8: Fleksibilitet og stress % 21% 7 83% I mindre grad / slet ikke stresset 5 71%*^ 79%*^ I høj grad / nogen grad stresset * 17% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fleksibilitet Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifikant forskellig fra i nogen grad^ Mulighed for hjemmearbejde En vigtig faktor i forhold til at skabe fleksibilitet i dagligdagen er medarbejdernes mulighed for at udføre en del af arbejdet udenfor arbejdspladsen. I takt med den teknologiske udvikling har flere og flere djøfere fået denne mulighed. Således har 95 procent af djøferne i dag mulighed for at udføre en del af deres arbejde udenfor arbejdspladsen ved hjælp af f.eks. trådløs eller fastnet internetopkobling, smartphones og hjemmearbejdsplads. Der er ingen signifikante forskelle på udbredelsen af muligheden for hjemmearbejde i den offentlige og private sektor. Ser man på, i hvilket omfang djøferne udnytter muligheden for hjemmearbejde til at arbejde halve eller hele dage hjemme, finder man, at knap halvdelen af djøferne i nogen eller i høj grad arbejder halve eller hele dage hjemme. Dette er en signifikant stigning i forhold til 2008, hvor det var 39 procent. Kvinder udnytter i højere grad muligheden for at arbejde halve eller hele dage hjemme end mændene (50 procent af kvinderne mod 45 procent af mændene). Ligeledes benytter djøfere med børn sig oftere af muligheden (53 procent) end djøfere uden børn (42 procent). Tabel 16: Benytter du dig af en eventuel mulighed for at arbejde halve eller hele dage hjemme? I nogen eller i høj grad 39 % 48 %* I mindre grad eller slet ikke 61 % 52 %* Signifikant forskel mellem år * 13

15 Muligheden for at arbejde hjemme får tre ud af fire djøfere at arbejde flere timer, end de ellers ville gøre, mens hver fjerde slet ikke arbejder mere, end de ellers ville gøre. Tabel 17: Betyder din mulighed for at arbejde fleksibelt/hjemme, at du arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? Procent I høj grad 15 % I nogen grad 30 % I mindre grad 29 % Slet ikke 26 % 72 procent arbejder i nogen eller høj grad hjemme i forbindelse med børns sygdom, og halvdelen af djøferne (51 procent) har inden for det seneste år arbejdet hjemme, selvom de selv var syge. Tabel 18: Arbejder du, selvom du er hjemme i forbindelse med eventuelle børns sygdom? Procent I høj grad 34 % I nogen grad 38 % I mindre grad 20 % Slet ikke 8 % På trods af, at muligheden for hjemmearbejde får djøferne til at arbejde mere, vurderer et klart flertal (71 procent), at de i nogen eller i høj grad kan skabe en bedre balance mellem arbejde og privatliv ved at arbejde hjemme, jf. Tabel 19. Andelen er en anelse højere blandt dem med hjemmeboende børn (77 procent), mens den er en anelse lavere (60 procent) blandt dem uden hjemmeboende børn. Herudover oplever kvinderne (74 procent) i højere grad end mændene (66 procent), at muligheden for at arbejde hjemme giver dem en bedre balance. Tabel 19: Kan du ved at arbejde hjemme skabe bedre sammenhæng mellem arbejde og privatliv? Procent I høj grad 38 % I nogen grad 33 % I mindre grad 23 % Slet ikke 6 % Selvom der ikke er en signifikant forskel på udbredelsen af muligheden for hjemmearbejde i den offentlige sektor og private sektor, får privatansatte djøfere i højere grad end de offentlige ansatte arbejdsgiverbetalte multimedier stillet til rådighed. 70 procent af djøferne i den private sektor har arbejdsgiverbetalt internetopkobling. Dette gør sig gældende for 39 procent af djøferne i den offentlige sektor. Tabel 20: Arbejdsgiverbetalte multimedier - Opdelt på sektor Offentlig Privat Bærbar PC/Mac eller tablet 63 % 84 %* Smartphone 63 % 80 %* Alm. Telefon 43 % 67 %* Internetopkobling 39 % 70 %* 14

16 Fleksibilitet (%) Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Arbejdstid og fleksibilitet En høj gennemsnitlig ugentlig arbejdstid kombineret med begrænset fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet vil alt andet lige give større udfordringer for balancen mellem arbejde og privatliv end lavere arbejdstid. I nedenstående balancematrix (Figur 9) er fleksibilitet opgjort som andelen, der i nogen eller høj grad benytter sig af muligheden for at arbejde hele eller halve dage hjemme. Når det sammenholdes med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for forskellige sektorer og brancher, fremgår det, at man i nogle brancher og sektorer fx advokatbranchen, bank- og finanssektoren og i departementerne har en kombination af høj arbejdstid og begrænset fleksibilitet. Omvendt har man i øverste venstre kvadrant en mere balancevenlig kombination af lavere gennemsnitlig arbejdstid og relativt høj fleksibilitet. Figur 9: Balancematrix 7 IT-virksomhed 65% Undervisning og forskning 55% Interesseorganisation / NGO Kommune Konsulent, rådgivningsvirksomhed og øvrig servicevirksomhed 5 Region Politi - og retssektor 45% 35% Styrelse / statslig institution Forsikringsselskab og pensionskasse Anden offentlig instans Industri, håndværk og anden produktionsvirksomhed Anden privat virksomhed Bank og finans Advokatvirksomhed 25% Departement Arbejdstid (timer pr. uge) 15

17 Åbningstider i daginstitutioner og balance mellem arbejde og privatliv En tredjedel af de djøfere, der har hjemmeboende børn, oplever i nogen eller høj grad, at åbningstiderne (inkl. lukkedage) i deres børns daginstitutioner er en barriere for, at de kan få en god balance mellem arbejde og privatliv. Kun godt hver tredje med hjemmeboende børn oplever slet ikke, at åbningstiderne er en hindring Opdeler man på gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, finder man, at dem, der arbejder over 45 timer i højere grad end dem, der arbejder under 45 timer, oplever, at åbningstiderne er en hindring for god balance. Tabel 21: Oplever du, at åbningstiderne (inkl. lukkedage) i dine børns daginstitution(er/sfo) er en hindring for, at du kan få en god balance mellem arbejde og privatliv? Under 45 timer Over 45 timer I alt I høj grad 10 % 18 %^ 11 % I nogen grad 21 % 22 % 21 % I mindre grad 29 % 36 % 31 % Slet ikke 40 %* 24 % 36 % Signifikant forskellig fra over 45 timer * Signifikant forskellig fra under 45 timer^ 16

18 Indflydelse på arbejdstid og arbejdsmængde Indflydelse handler i arbejdsmiljøsammenhæng traditionelt om den enkelte medarbejders mulighed for at bestemme over tilrettelæggelsen af sit eget arbejde. Indflydelse er interessant i relation til psykisk arbejdsmiljø, stress og balance blandt djøfere, fordi en høj grad af indflydelse i stresslitteraturen ofte forbindes med et lavere stressniveau og en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Indflydelse er dog langt fra en entydig størrelse i det grænseløse videnarbejde, som ofte er præget af en stor grad af selvledelse. Derfor er djøferne i undersøgelsen blevet bedt om at tage stilling til, hvor meget indflydelse de har over tre parametre: Tidsmæssig planlægning af arbejdsopgaver (tidsfrister mv.) Placering af arbejdstid (f.eks. møde sent/gå sent) Indflydelse på mængden af arbejdsopgaver Som det fremgår af Figur 10, har djøferne i højere grad indflydelse på deres arbejdstid og den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver end på selve arbejdsmængden. 88 procent af djøferne oplever, at de i nogen eller høj grad selv kan placere deres arbejdstid efter eget ønske. 76 procent oplever, at de i nogen eller høj grad har indflydelse på den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver. En noget mindre andel 64 procent af djøferne mener, at de i nogen eller høj grad selv kan styre mængden af arbejdsopgaver, og kun 12 procent oplever, at de i høj grad har indflydelse på opgavemængden. Figur 10: Indflydelse over arbejdstidsplacering, tidsmæssig planlægning og mængden af arbejdsopgaver? % 4% 7% 42% 46% 52% 52% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad 24% 12% Arbejdstid Tidsmæssig planlægning Mængde af arbejdsopgaver Undersøgelsen viser, at der er tydelige sammenhænge mellem alle tre indflydelsesparametre og stressniveau, oplevelsen af balance og jobtilfredshed. 17

19 Stressniveau Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Indflydelse på tidsmæssig planlægning af arbejdsopgaver Dem, der oplever, at de har indflydelse på den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver, oplever mindre stress, har en bedre balance og en højere jobtilfredshed jf. Figur 11, Figur 12 og Figur 13. Figur 11: Sammenhængen ml. stress og indflydelse over tidsmæssig planlægning % *^~ 21% 65%~+ 35%* 52% 48%*^ 42% 58%*^ I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I mindre grad eller slet ikke I nogen eller i høj grad Har du indflydelse på den tidsmæssige planlægning af dine arbejdsopgaver? Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Signifikant forskellig fra slet ikke+ Som det fremgår af Figur 11 er andelen af djøfere, der er stressede, næsten tre gange så høj blandt dem, der slet ikke har indflydelse på den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver, som blandt dem, der i høj grad har indflydelse. Samtidig fremgår det af Figur 12, at 89 procent af dem, der i høj grad har indflydelse på den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver, oplever, at de i nogen eller i høj grad har en god balance mellem arbejde og privatliv. Det samme gør sig kun gældende for 55 procent af dem, der slet ikke har indflydelse på den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver. 18

20 Jobtilfredshed Balance Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Figur 12: Sammenhængen ml. balance og indflydelse over tidsmæssig planlægning % 89%^~+ * 8~+ 32%^~ 68% 45%*^ 55% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I mindre grad eller slet ikke god balance I nogen eller høj god balance Har du indflydelse på den tidsmæssige planlægning af dine arbejdsopgaver? Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Knap hver tredje (30 procent) af de djøfere, der slet ikke har indflydelse over den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver, er utilfredse med deres job. Omvendt er det kun 4 procent af dem, der i høj grad har indflydelse over den tidsmæssige planlægning, der er utilfredse med deres job. Figur 13: Sammenhængen ml. jobtilfredshed og tidsmæssig planlægning % 7% 8% 13% 87% ^~+ 79%~+ 21%*^ 17%* 62% *^ 24%* 46% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har du indflydelse på den tidsmæssige planlægning af dine arbejdsopgaver? Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Signifikant forskellig fra slet ikke+ Utilfreds Hverken eller Tilfreds 19

21 Balance Stressniveau Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Indflydelse på placering af arbejdstid De djøfere, der oplever, at de generelt kan placere deres arbejdstid efter eget ønske, et lavere stressniveau, en bedre balance og en højere jobtilfredshed jf. Figur 14, Figur 15 og Figur 16. Høj fleksibilitet halverer oplevelsen af stress i forhold til dem, der slet ikke har indflydelse på arbejdstidens placering. Figur 14: Sammenhængen mellem stressniveau og muligheden for at placere sin arbejdstid efter eget ønske % *^~ 29% 63% 37%* 54% 46%* 42% 58%* I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kan du generelt selv placere din arbejdstid efter eget ønske? I mindre grad eller slet ikke stresset I nogen eller høj grad stresset Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Signifikant forskellig fra slet ikke+ Blandt dem, der slet ikke oplever, at de kan placere deres arbejdstid efter eget ønske, oplever 41 procent, at de i mindre grad eller slet ikke har en god balance. Til gengæld har kun 15 procent af dem, der i høj grad oplever, at de kan placere deres arbejdstid efter eget ønske, udfordringer med balancen. Figur 15: Sammenhængen ml. balance og muligheden for at placere arbejdstiden efter eget ønske % 85% ^~+ 23%* 77%~ 36%*^ 41%*~ 64% 59% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kan du generelt selv placere din arbejdstid efter eget ønske? I mindre grad eller slet ikke god balance I nogen grad eller høj grad god balance Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Signifikant forskellig fra slet ikke+ 20

22 Jobtilfredshed Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Knap hver tredje (30 procent) af de djøfere, der slet ikke har indflydelse over den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver, er utilfredse med deres job. Omvendt er det kun 6 procent af dem, der i høj grad har indflydelse over den tidsmæssige planlægning, der er utilfredse med deres job. Figur 16: Sammenhængen mellem jobtilfredshed og muligheden for at placere sin arbejdstid efter eget ønske % 12% 83% ^~+ 11%* 14% 75%~+ 24%*^ 15% 61% 29%*^ 18% 53% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kan du generelt selv placere din arbejdstid efter eget ønske? Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Signifikant forskellig fra slet ikke+ Utilfreds Hverken eller Tilfreds 21

23 Stressniveau Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Indflydelse på mængden af arbejdsopgaver Mønsteret går igen, når man ser på sammenhængen mellem indflydelse over mængden af arbejdsopgaver og balance, stressniveau og jobtilfredshed. De djøfere, der oplever, at de selv kan styre mængden af arbejdsopgaver, oplever et markant lavere stressniveau, en langt bedre balance og en betydeligt højere jobtilfredshed (se Figur 17, Figur 18 og Figur 19). Djøfere uden ledelsesansvar oplever i signifikant mindre grad end ledere, at de selv kan styre opgavemængden. Som det fremgår af Tabel 22, oplever 87 procent af toplederne og 70 procent af mellemlederne oplever, at de i nogen eller høj grad kan støre mængden af arbejdsopgaver. Det det samme gør sig kun gældende for 59 procent af dem uden ledelsesansvar. Fire ud af ti menige djøfere oplever således kun i mindre grad eller slet ikke, at de kan styre mængden af opgaver. Tabel 22: Kan du selv styre mængden af dine arbejdsopgaver? Opdelt på stillingsniveau Topleder Mellemleder Ikke-leder I nogen eller i høj grad 87 %^~ 70 % ~ 59 % I mindre grad eller slet ikke 13 % 30 % * 41 % *^ Signifikant forskellig fra topleder * Signifikant forskellig fra mellemleder ^ Signifikant forskellig fra ikke-leder~ Andelen, der er stressede, er mere end tre gange så stor, blandt de djøfere, der slet ikke har mulighed for at styre mængden af arbejdsopgaver, som blandt de djøfere, der i høj grad kan styre opgavemængden. Figur 17: Sammenhængen ml. stress og muligheden for selv at styre mængden af arbejdsopgaver % *^~ 19% 71%~+ 29%* 55%+ 45*^ 37% 63%*^~ I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kan du selv styre mængden af dine arbejdsopgaver? I mindre grad eller slet ikke stresset I nogen eller høj grad stresset Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Signifikant forskellig fra slet ikke+ 22

24 Jobtilfredshed Balance Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Tilsvarende ser man i Figur 18 en tydelig sammenhæng mellem indflydelse på opgavemængden og oplevelsen af balance mellem arbejde og privatliv. Figur 18: Sammenhængen ml. balance og muligheden for selv at styre mængden af arbejdsopgaver % 93% ^~+ 16%* 84%~+ *^ 7+ 47%*^~ 53% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kan du selv styre mængden af dine arbejdsopgaver? I mindre grad / slet ikke I høj grad / nogen grad Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Signifikant forskellig fra slet ikke+ Også jobtilfredsheden stiger med stigende grad af indflydelse på mængden af arbejdsopgaver. Figur 19: Sammenhængen ml. jobtilfredshed og muligheden for selv at styre mængden af arbejdsopgaver 10 3% 6% 5% 9 15%*^ 12%* 8 35%*^+ 16%* 7 Utilfreds Hverken eller 22%*^ 5 Tilfreds 92% ^~+ 82%~+ 68%+ 43% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kan du selv styre mængden af dine arbejdsopgaver? Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifkant forskellig fra i nogen grad ^ Signifikant forskellig fra i mindre grad~ Signifikant forskellig fra slet ikke+ 23

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012

Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Tabelsamling Resultaterne i denne tabelsamling stammer fra Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse

Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse - set i forhold til arbejdstilfredshed, rekruttering og fastholdelse Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009 Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

5: Sygefravær. Juni 2013

5: Sygefravær. Juni 2013 5: Sygefravær Juni 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 5: Sygefravær Dette faktaark omhandler sygefravær blandt djøferne, herunder omfanget af psykisk betinget

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Mobning blandt djøferne

Mobning blandt djøferne Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Aarhus universitet og den sociale kapital

Aarhus universitet og den sociale kapital Aarhus universitet og den sociale kapital AC TAP klubmøde 12. november 2013 Djøf Karriere- og kompetencecenter Søren Bjerregaard Kjær Udgangspunkt Startskud til længere proces Refleksioner over faglighed

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Skab sammenhæng FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Forord af Bente Sorgenfrey... 3 Derfor har FTF en familie- og arbejdslivspolitik... 4 Hovedpunkter i FTF s familie- og arbejdslivspolitik...

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13%

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13% Notat Åbningstider i daginstitutioner Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Børneforældre har brug for at få deres børn passet mens de er på arbejde. Imidlertid oplever mange, at indskrænkninger i daginstitutionernes

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Lederløn 2015 Lederne December 2015

Lederløn 2015 Lederne December 2015 Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Stress og mobning 2010

Stress og mobning 2010 Stress og mobning 2010 Djøfs undersøgelse af stress i lyset af krisen samt mobning blandt erhvervsaktive djøfere Tabelsamling December 2010 Indholdsfortegnelse: Djøfs undersøgelse om stress og mobning

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere