Fælles Faglige Begreber: Notat om udvikling af fælles og klassificerede begreber for funktionsevne

Transkript

1 Fælles Faglige Begreber: Notat om udvikling af fælles og klassificerede begreber for funktionsevne Den 30. august og 13. september 2018 afholdt KL og Socialstyrelsen 2 workshops samt en mailhøringsrunde med en arbejdsgruppe bestående af 16 kommuner, hvoraf 12 repræsentanter for myndighed og 4 repræsentanter fra udfører deltog. 1 Formålet har været en praksisnær kvalitetssikring af en bruttoliste over begreber for funktionsevne. Side 1 af 14 Proces for udvikling af bruttolisten Baggrunden for bruttolisten er en begrebsafdækning af 48 kommuners input samt 28 forskellige måle- og udredningsmetoder og redskaber. KL har gennemført begrebsafdækningen, mens analyse, tilblivelse af bruttolisten og kvalitetssikringsproces har fundet sted i samarbejde med Socialstyrelsen. Afdækningen påbegyndte i sommeren 2017 og afsluttede i foråret Projektet har tilstræbt, at det fælles og klassificerede sprog for funktionsevne skal afspejle kommunernes arbejde med borgerne. Udviklingen beror derfor på en datadrevet og praksisnær afdækning. Når begreberne for funktionsevne klassificeres og implementeres i it-fagsystemerne bliver de databærende. For datakvalitetens skyld fordrer det, at begreberne er intuitivt forståelige, afspejler kommunernes behov og er nyttige og meningsfulde i det daglige arbejde. Voksenudredningsmetodens temaer har vist sig at være et godt udgangspunkt for at finde et fælles sprog mellem myndighed og udfører. Projektets tidligere undersøgelse i analysefasen (Q1 og Q2, 2017) viser, at 90 kommuner anvender sagsbehandlingsmetoden, mens godt en tredjedel af kommunerne har implementeret Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO), som indeholder det samme begrebsapparat, hos udfører. Dog resulterede begrebsafdækningen i 565 forskellig formuleringer og fagudtryk, som beskriver borgerens situation. En så stor variation i begreber om borgernes funktionsevne er ugunstig for datakvaliteten og samspillet mellem kommunerne, når kommunerne vil skabe viden om, hvilke funktionsevnetilstande, som indsatserne er virkningsfulde på. Klassifikation og terminologi Med ajourføringen af Voksenudredningsmetodens begreber, knyttes der i højere grad an til WHO's 'International Classification of Functioning, Disabi- 1 Deltagerkommunerne kan findes på sidste side i dette notat.

2 lity and Health' (ICF), som anvendes bredt på forskellige områder. Klassifikationen er internationalt anerkendt og borger for ensartethed og systematik ifm. udredning og beskrivelse af funktionsevne på forskellige områder. Til at klassificere begreberne for funktionsevne samarbejder FFB med Aalborg Universitet om den internationale referenceterminologi SNOMED CT. Referenceterminologien er så omfangsrig at den kan binde forskellige fagsprog og dermed forskellige faggrupper sammen. Et fælles sprog indenfor kommunernes social- og sundhedsområde er forudsætning for at det borgernære personale fortsat kan levere indsatser af høj kvalitet. Der skabes mulighed for at få et samlet flerfagligt overblik over borgerens sundhedsmæssige og socialfaglige situation og tiltag. Fagmedarbejderne kan i tillæg undgå dobbeltdokumentation. Den fælles referenceterminologi SNOMED CT er en forudsætning for at realisere dette potentiale. Side 2 af 14 Overvejelser vedrørende Voksenudredningsmetoden Metodisk er der også grundlag for ændringer. Klassifikationen over målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven, fremgår to gange i Voksenudredningsmetodens faser, mens dens anvendelse er forskellig. Det kan virke forvirrende i sagsbehandlerens anvendelse af metoden. Dertil er det uhensigtsmæssigt, at målgruppebegreberne er diagnoselignende. I sagsoplysningsfasen erstattes målgruppeklassifikationen af nye begreber vedr. funktioner og forhold. Målgruppekategorierne fremgår fortsat i sagsafgørelsesfasen, så sagsbehandleren kan registrere de nødvendige informationer efter oplysning og vurdering af borgerens sag. Ved at fokusere på funktioner og forhold, som påvirker en persons funktionsevne, muliggøres en mere retvisende og individuel udredning af borgernes situation og behov. Skiftet fra det meget problemorienterede er i tråd med en mere recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, som har stor bevågenhed på det specialiserede socialområde. Det er søgt, at begreberne for så vidt er neutrale, så de anspore myndighed og udfører til også at dokumentere borgerens ressourcer. Følgende oplistes beslutninger og begrundelser for ændringerne. Udover de nævnte begrundelser baseres størstedelen af begrebsapparatet på fund vedrørende det samme eller lignende begreber i projektets datadrevne undersøgelse af kommunernes praksis, som nævnt ovenfor.

3 Begreb: Fysiske funktioner Beslutning: Overtemaet omdøbes fra 'Fysisk funktionsnedsættelse' til 'Fysiske funktioner' Begrundelse: Den sproglige ændring skal flytte fokus fra begrænsning til det neutrale funktion i tråd med den recovery-orienterede tilgang og rehabilitering. Der er udelukkende tale om en sproglig ændring, som skal muliggøre, at der ses på borgerens hele situation og borgerens behov frem for et ensidigt fokus på borgerens funktionsnedsættelse. Borgeren bliver mødt som et menneske med funktioner fremfor at blive sat i kasse som en målgruppe forud for den egentlige udredning. Side 3 af 14 I temaet registreres objektive, faktuelle og konstaterbare oplysninger og ikke oplysninger om, hvorledes funktionerne udmønter sig ift. at deltage i samfundslivet eller udføre aktiviteter i dagligdagen. Begreb: Hørelse Beslutning: Undertemaet omdøbes fra 'Hørenedsættelse' Begrundelse: Den sproglige ændring skal flytte fokus fra begrænsning til det neutrale funktion i tråd med den recovery-orienterede tilgang og rehabilitering. Begrebet knytter desuden mere an til ICF. Begreb: Stemme og tale Beslutning: Undertemaet omdøbes fra 'Kommunikationsnedsættelse' Begrundelse: Den sproglige ændring skal flytte fokus fra begrænsning til det neutrale funktion i tråd med den recovery-orienterede tilgang og rehabilitering. Begrebet knytter desuden mere an til ICF. En anden årsag til omdøbningen er at undgå det begrebslige overlap til aktivitet- og deltagelsestemaet 'Kommunikation', hvilket kan være uhensigtsmæssigt, da ressourcer eller begrænsninger ved stemme og tale-funktionen kan have betydning for alle aktivitet- og deltagelsestemaerne. Begreb: Syn Beslutning: Undertemaet omdøbes fra 'Synsnedsættelse' Begrundelse: Den sproglige ændring skal flytte fokus fra begrænsning til det neutrale funktion i tråd med den recovery-orienterede tilgang og rehabilitering. Begrebet knytter desuden mere an til ICF. Begreb: Bevægelse Beslutning: Undertemaet omdøbes fra 'Mobilitetsnedsættelse'

4 Begrundelse: Den sproglige ændring skal flytte fokus fra begrænsning til det neutrale funktion i tråd med den recovery-orienterede tilgang og rehabilitering. Begrebet knytter desuden mere an til ICF. En anden årsag til omdøbningen er at undgå det begrebslige overlap til aktivitet- og deltagelsestemaet 'Mobilitet', hvilket kan være uhensigtsmæssigt, da ressourcer eller begrænsninger ved bevægelsesfunktionen kan have betydning for alle aktivitet- og deltagelsestemaerne. Begreb: Smerte og sansefunktioner Side 4 af 14 Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Fysiske funktioner' Begrundelse: WHO har udviklet et generisk core set, som det anbefales at benyttes som basis i alle udredningsmetoder og her fremgår Opfattelse af smerte. Deltagere på den kommunale arbejdsgruppe ønskede at udbygge undertemaet, så en række øvrige sansefunktioner var indeholdt. Begreb: Mentale funktioner Beslutning: Overtemaet omdøbes fra 'Psykisk funktionsnedsættelse' Begrundelse: Betegnelsen 'Mentale funktioner' er i overensstemmelse med ICF og den sproglige ændring flytter fokus fra begrænsning/nedsættelse til det neutrale funktion. Det er tilstræbt at finde de funktioner, der kendetegner de målgrupper, der hidtil har været registreret på. Med de nye funktioner rummer modellen også komplicerede borgere med sammensatte funktionsnedsættelser, ligesom det sikres, at der ikke mangler kategorier for borgere i bestemte målgrupper. Tidligere muliggjorde modellen fx ikke, at man kunne registrere, hvis en borger tilhørende en specifik målgruppe også havde problemer med hukommelsen, da denne funktion kun blev nævnt i forbindelse med begrebet Demens. Nu er funktionen Hukommelse de-koblet det diagnose-lignende demensbegreb og kan derfor benyttes i kombination med de øvrige, så udredningen bliver så retvisende som muligt. For flere af undertemaerne er der hentet inspiration fra en mapning mellem de diagnoselignende målgrupper og begreber i ICF. Mapningen er foretaget af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret, Region Midtjylland i 2014 i forbindelse med udviklingen af funktionsevnetilstande til Fælles Sprog III. Notatet kan tilgås her I temaet registreres objektive, faktuelle og konstaterbare oplysninger og ikke oplysninger om, hvorledes funktionerne udmønter sig ift. at deltage i samfundslivet eller udføre aktiviteter i dagligdagen. Begreb: Bevidsthedstilstand

5 grad an til ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Begreb: Orienteringsevne grad an til ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Side 5 af 14 Begrebet er også en funktionsevnetilstand i FSIII. Begreb: Igangsætning og motivation Begrundelse: Der fokuseres på borgers mentale funktion. Begrebets ækvivalens i ICF er 'b130 energi og handlekraft'. Det valgte synonym var foretrukket af den kommunale arbejdsgruppe, da motivation er mere praksisnært og er en forudsætning for rehabilitering og recovery. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Begrebets synonym 'Energi og handlekraft' er også en funktionsevnetilstand i FSIII. Begreb: Intellektuelle funktioner grad an til ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Begreb: Psykosociale funktioner grad an til ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Begreb: Hukommelse grad an til ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase.

6 Begrebet er også en funktionsevnetilstand i FSIII. Begreb: Følelser og adfærd Begrundelse: Undertemaet er sammensat af de to ICF-begreber: 'b126 temperament og personlighed' og 'b152 følelsesfunktioner'. Da følelser og adfærd hænger tæt sammen, vurderes det, at det giver bedst mening for sagsbehandler og udfører i dokumentationspraksissen, at fund vedrørende disse funktioner registreres samlet. Side 6 af 14 De tidligere målgruppebegreber over udadreagerende, indadreagerende, selvskadende og seksuelt krænkende adfærd samt selvmordstanker eller -forsøg rummes nu under følelser og adfærd. I FSIII er 'Følelsesfunktioner' også en funktionsevnetilstand. Begreb: Opmærksomhed og koncentrationsevne Begrundelse: Den kommunale arbejdsgruppe foretrak, at undertemaet blev udbygget med koncentrationsevne, så undertemaet både drejer sig om fokusering på ekstern stimuli og indre oplevelser i definitionen af begrebet. Der fokuseres på borgers mentale funktion og begrebet bygger på ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Begreb: Virkelighedsopfattelse grad an til ICF, idet begrebet bygger på 'b156 opfattelse' i ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Begreb: Organisering og planlægning grad an til ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Projektets afdækning viste, at mange kommuner beskriver borgers struktureringsevne, hvilket vurderes at være ækvivalent med 'Organisering og planlægning' i ICF. Begreb: Problemløsning

7 grad an til ICF. Undertemaet kendetegner typisk flere af de målgrupper, som før fremgik i VUM's sagsoplysningsfase. Begreb: Indsigt i egen situation Begrundelse: Projektets afdækning viste, at mange kommuner beskriver borgers indsigt i og forståelse for funktionsnedsættelsen eller det sociale problem, hvilket vurderes at være ækvivalent med 'Indsigt' i ICF. For at gøre undertemaet mere intuitivt forståeligt valgtes termen 'Indsigt i egen situation'. Side 7 af 14 Begreb: Sociale forhold Beslutning: Overtemaet 'Socialt problem' erstattes med Sociale forhold, hvilket svarer til personlige faktorer i ICF. Der er her identificeret en række begreber, som har særlig relevans for det sociale område. Det begrebslige indhold er: Hvad som helst, som ikke er indeholdt i fysisk eller psykisk funktion eller sundhed og omgivelser, men som påvirker din funktionsevne. Der er tale om forhold relateret til personen og personens baggrund og historie, som influerer på personens funktionsevne. Undertemaerne 'Kriminalitet' og 'Prostitution' er bibeholdt fra det tidligere 'Socialt problem' tema, mens de øvrige undertemaer udgår eller erstattes af andre undertemaer. Begrundelse: Der er tale om en sproglig ændring, som skal muliggøre, at der i overensstemmelse med rehabilitering og recovery ses på borgerens hele situation og borgerens behov frem for et ensidigt fokus på borgerens sociale problem. Borgeren bliver mødt som et menneske, hvor nogle særlige sociale forhold gør sig gældende, fremfor at blive sat i kasse som en målgruppe forud for den egentlige udredning. Det er ikke funktioner, men derimod en række udvalgte sociale forhold, som kan være relevante at sætte fokus på i udredningen, fordi at de på linje med kroppens fysiske og mentale funktioner kan påvirke borgerens mulighed for at udføre aktiviteter og deltage i samfundslivet og dermed funktionsevne. I temaet registreres objektive, faktuelle og konstaterbare oplysninger og ikke oplysninger om, hvorledes borgeren formår at varetage, deltage i eller udføre aktiviteter vedr. undertemaerne. Begreb: Familiesituation Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sociale forhold'. Begrundelse: Med det nye undertema muliggøres det nu at dokumentere relevant information om, hvorledes den samlede mængde af forhold omkring borgerens familiesituation påvirker borgers funktionsevne positivt som negativt. Begreb: Boligsituation Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sociale forhold'.

8 Begrundelse: Med det nye undertema muliggøres det nu at dokumentere relevant information om, hvorledes den samlede mængde af forhold omkring borgerens boligsituation påvirker borgerens funktionsevne positivt som negativt. Undertemaet 'Bolig', som før lå under 'Samfundsliv', er nu optaget under 'Boligsituation'. Begreb: Økonomisk situation Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sociale forhold'. Side 8 af 14 Begrundelse: Med det nye undertema muliggøres det nu at dokumentere relevant information om, hvorledes den samlede mængde af forhold omkring borgerens økonomiske situation påvirker borgerens funktionsevne positivt som negativt. Begreb: Uddannelse og job Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sociale forhold'. Begrundelse: Med det nye undertema muliggøres det nu at dokumentere relevant information om, hvorledes den samlede mængde af forhold omkring borgerens uddannelse og jobsituation påvirker borgerens funktionsevne positivt som negativt. Begreb: Interesser Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sociale forhold'. Begrundelse: Undertemaet fremgik ikke af den tidligere temaoversigt. Borgers interesser kan have særlig betydning for borgeren og påvirke borgers funktionsevne i såvel en positiv som negativ retning, hvilket kan være relevant at belyse under udredningen. Begreb: Traumatiske oplevelser Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sociale forhold' Begrundelse: Begrebets beskaffenhed muliggør, at flere oplevelser af traumatisk karakter kan registreres. Undertemaet dækker dermed både over flere af de tidligere målgruppebegreber eksempelvis 'Omsorgssvigt' og 'Overgreb' og over andre relevante traumatiske oplevelser, der kan tilskrives som årsag til borgerens nuværende situation. Den kommunale arbejdsgruppe havde ingen kommentarer til oprettelsen af undertemaet. Begreb: Kriminalitet Beslutning: Undertemaet bibeholdes

9 Begrundelse: Den kommunale arbejdsgruppe appellerede til, at begrebet ikke udgår fra begrebssættet. Det bør fortsat fremgå som et selvstændigt undertema, da undertemaet er af en så særlig en karakter, at det vil virke kunstigt at registrere informationer omkring emnet på et andet begreb end netop dette. Begreb: Prostitution Beslutning: Undertemaet bibeholdes. Begrundelse: Den kommunale arbejdsgruppe appellerede til, at begrebet ikke udgår fra begrebssættet. Det bør fortsat fremgå som et selvstændigt undertema, da undertemaet er af en så særlig en karakter, at det vil virke kunstigt at registrere informationer omkring emnet på et andet begreb end netop det. Side 9 af 14 Begreb: Sundhedsforhold Beslutning: 'Sundhed' flyttes fra aktivitet- og deltagelsestemaerne til det blå, faktuelle og objektive niveau og benævnes 'Sundhedsforhold'. Begrundelse: Temaet har ikke aktivitet- og deltagelsesfokus. Der skal registreres objektive fund, der så efterfølgende skal holdes op imod aktivitet- og deltagelsestemaerne. Flytningen skaber en tydeligere systematik i forhold til, hvilke temaer, der optræder på et givent niveau i metoden. Temaet dækker ikke det brede WHO sundhedsbegreb, men dækker over forhold, som har betydning for borgerens fysiske sundhed og funktionsevne. Flere deltagere i den kommunale arbejdsgruppe fortæller, at de har haft brug for flere undertemaer til at registrere oplysninger vedrørende borgernes sundhed, hvorfor det nye tema imødekommer disse behov. Begreb: Kost Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sundhedsforhold' Begrundelse: Begrebsafdækningen viste, at flere kommuner bruger KRAM-faktorerne til registrering af relevante oplysninger om borgers sundhed. Begreb: Døgnrytme Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sundhedsforhold' Begrundelse: Undertemaet er oprettet for at fremhæve døgnrytmen som en vigtig komponent i en persons sundhedstilstand. Begrebsafdækningen viste, at flere kommuner registrerer oplysninger om borgernes døgnrytme og søvn. Begreb: Motion Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sundhedsforhold'

10 Begrundelse: Begrebsafdækningen viste, at flere kommuner bruger KRAM-faktorerne til registrering af relevante oplysninger om borgers sundhed. Begreb: Rygning Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sundhedsforhold' Begrundelse: Begrebsafdækningen viste, at flere kommuner bruger KRAM-faktorerne til registrering af relevante oplysninger om borgers sundhed. Begreb: Rusmidler Side 10 af 14 Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sundhedsforhold' Begrundelse: Begrebsafdækningen viste, at flere kommuner bruger KRAM-faktorerne til registrering af relevante oplysninger om borgers sundhed. Sammen med den kommunale arbejdsgruppe blev det besluttet, at lade 'Alkohol' optages i det bredere dækkende begreb 'Rusmidler'. Begreb: Fysisk helbred Beslutning: Undertemaet 'Helbredsforhold' udgår og 'Fysisk helbred' oprettes under 'Sundhedsforhold' Begrundelse: Det nye undertema fremhæver, at der registreres oplysninger om borgers fysiske helbred og sundhed og dermed ikke følger af psykiske forstyrrelser, da relevante informationer herom kan dokumenteres under 'Mentale funktioner'. Begreb: Sundhedsfaglig behandling og træning Beslutning: Undertemaet 'Medicinsk behandling' erstattes af 'Sundhedsfaglig behandling og træning' under 'Sundhedsforhold' Begrundelse: Den kommunale arbejdsgruppe foreslog at undertemaet omdøbes, så der ikke alene fokuseres på at registrere oplysninger vedr. medicinsk behandling, men også andre former for behandling og/eller træning bevilget efter sundhedsloven. Begreb: Relationer Beslutning: Aktivitet- og deltagelsestemaet 'Socialt liv' omdøbes til 'Relationer'. Det nuværende undertema 'Relationer' optages i begrebet 'Samspil og kontakt'. Begrundelse: Der kan opstå forvirring omkring hvilket begreb, der skal anvendes, da 'Samspil og kontakt' og 'Relationer' væsensmæssigt overlapper hinanden. Et samlet begreb med en bredere definition vil angiveligt nemmere kunne anvendes under udredningen og på samme tid understøtte bedre data. Betegnelsen Socialt liv var desuden meget tæt på Sociale forhold, hvilket kunne give anledning til misforståelser. Begreb: Varetage relationer til netværk

11 Beslutning: Undertemaet 'Netværk' omdøbes til 'Varetage relationer til netværk'. Begrundelse: Undertemaet 'Netværk' er nu omdøbt og placeret under 'Omgivelser'. 'Varetage relationer til netværk' er nu oprettet, så der i højere grad fokuseres på at registrere oplysninger om borgerens formåen ift. at kunne varetage relationer til sit netværk. Den sproglige ændring skal desuden tydeliggøre, at undertemaet adskiller sig fra 'Personer i netværk', så det begrebslige sammenfald minimeres og undertemaets anvendelse præciseres. Side 11 af 14 Begreb: Varetage uddannelse Beslutning: 'Uddannelse' omdøbes til 'Varetage uddannelse'. Begrundelse: Undertemaet er omdøbt til 'Varetage uddannelse', så der i højere grad fokuseres på at registrere oplysninger om borgerens formåen ift. at kunne varetage et uddannelsesforløb. Den sproglige ændring tydeliggør desuden, at undertemaet adskiller sig fra 'Uddannelse og job', så det begrebslige sammenfald minimeres og undertemaets anvendelse præciseres. Begreb: Varetage beskæftigelse Beslutning: 'Beskæftigelse' omdøbes til 'Varetage beskæftigelse'. Begrundelse: Undertemaet er omdøbt til 'Varetage beskæftigelse, så der i højere grad fokuseres på at registrere oplysninger om borgerens formåen ift. at kunne varetage beskæftigelse. Den sproglige ændring tydeliggør desuden, at undertemaet adskiller sig fra 'Uddannelse og job', så undertemaets anvendelse præciseres. Begrebets synonym 'Have lønnet beskæftigelse'' er også en funktionsevnetilstand i FSIII. Begreb: Varetage økonomi Beslutning: 'Privatøkonomi' omdøbes til 'Varetage økonomi'. Begrundelse: Undertemaet er omdøbt til 'Varetage økonomi', så der i højere grad fokuseres på at registrere oplysninger om borgerens formåen ift. at kunne varetage basale opgaver i relation til dennes økonomi. Den sproglige ændring tydeliggør desuden, at undertemaet adskiller sig fra 'Økonomisk situation', så det begrebslige sammenfald minimeres og undertemaets anvendelse præciseres. Begreb: Anvendelse af kommunikationsmidler og -teknikker

12 Beslutning: 'Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og teknikker' omdøbes til 'Anvendelse af kommunikationsmidler og teknikker'. Undertemaet 'Kommunikationsmiddel' optages heri. Begrundelse: Undertemaet 'Kommunikationsmiddel' er nu indlejret i 'Anvendelse af kommunikationsmidler og teknikker', da de to undertemaer væsensmæssigt overlapper hinanden. Begrebet rummer både almindeligt benyttede kommunikationsmidler og hjælpemidler. Begreb: Opgaver i hjemmet Side 12 af 14 Beslutning: Overtemaet omdøbes fra 'Praktiske opgaver i hjemmet' Begrundelse: Den sproglige ændring beror på, at alle begreber under overtemaet havde praktisk karakter. Den sproglige ændring skal desuden understøtte, at der ikke anspores til automatisk at vælge den enslydende ydelse "Støtte til praktiske opgaver" i det fælleskommunale indsatskatalog, da specificering af mulige indsatser skal bero på en samlet faglig vurdering af borgerens situation. Det vurderes, at den sproglige ændring ikke har betydning for den umiddelbare forståelse overtemaet. Begreb: Passe ejendele Beslutning: Undertemaet omdøbes fra 'Praktiske opgaver' Begrundelse: Der knytter mere an til ICF. Benævnelsen stemmer bedre overens med begrebets indhold og betydning. Den sproglige ændring skal understøtte, at der ikke anspores til automatisk at vælge den enslydende ydelse "Støtte til praktiske opgaver" i det fælleskommunale indsatskatalog, da specificering af mulige indsatser skal bero på en samlet faglig vurdering af borgerens situation. Begreb: (Opsplitning af 'Rengøring og tøjvask') Beslutning: Undertemaet 'Rengøring og tøjvask' opsplittes til to selvstændige undertemaer. Begrundelse: Flere deltagere i den kommunale arbejdsgruppe foreslog ændringen. Begrundelsen er, at der er for stor en væsensforskel mellem de to aktiviteter. Begreb: Seksuel aktivitet Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sundhedsforhold'.

13 Begrundelse: Der har tidligere manglet et sted at registrere oplysninger om borgers seksuelle aktivitet, hvis det vurderes at være relevant for borgerens situation og behov for hjælp og støtte. Begreb: Varetage egen sundhed Beslutning: Undertemaet oprettes under 'Sundhedsforhold'. Begrundelse: Den kommunale arbejdsgruppe foreslog, at der skulle oprettes et undertema, som specifikt retter sig mod borgerens varetagelse af sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende. Side 13 af 14 Begrebet er også en funktionsevnetilstand i FSIII. Begreb: Personer i netværk Beslutning: Undertemaet omdøbes fra 'Netværk' og omplaceres til 'Omgivelser' Begrundelse: Omplaceringen skyldes, at der med begrebet fokuseres på, at der registreres oplysninger om personer, som udgør hele eller dele af borgers netværk, og altså drejer sig om noget uden for borgeren selv. Begrebet er dermed ikke en aktivitets- og deltagelseskategori. Omdøbningen skal præcisere, at der er tale om en registrering af personer af betydning for borgerens netværk og adskiller sig dermed fra aktivitet- og deltagelsestemaet 'Varetage relationer til netværk'.

14 Side 14 af 14 Kort over de 16 deltagerkommuner ved workshops vedr. funktionsevnebegreber