VVM-REDEGØRELSE. Forslag til tillæg nr. 19 til Regionplan December 2005

Transkript

1 VVM-REDEGØRELSE Forslag til tillæg nr. 19 til Regionplan December 2005 Udvidelse af svineproduktionen på Tomsgårdsvej 2, Klipping - Stevns Kommune

2 VVM- redegørelse Bilag til Tillæg nr. 19 til Regionplan Oplysninger om virkninger på miljøet ved udvidelse af svineproduktion ved Tomsgård, Tomsgårdsvej 2, 4672 Klippinge Redegørelsen indeholder de oplysninger om virkningerne på miljøet, som er afgivet af ansøger samt et ikke teknisk resumé Storstrøms Amt, december 2005

3 Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Plan, 2005 <Storstrøms Amt> 1. udgave, 1. oplag, 2005 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Kortmateriale: 1992/KD Kort- og Martrikelstyrelsen Forfatter: Skovgaard Agro Consult, Nina Gamby Redigering: Skovgaard Agro Consult, Nina Gamby Storstrøms Amts Teknik- og Miljøforvaltnings fagkontorer har bidraget med den faglige viden om områdets natur- og miljøforhold, som forvaltningen ligger inde med. Omslag: Lillian Jørgensen Foto: DDO, Copyright COWI A/S, Ortofoto optaget juli 2004 Repro og Tryk: Amtsrådhusets trykkeri Papir Omslag: 200 g Finn Card, svanemærket Indhold: 100 g Red Label, svanemærket Oplag: 100 ISBN:

4 1. Det påtænkte anlæg Anlæggets fysiske udformning Produktionsprocesserne Forventede reststoffer og emissioner fra anlægget Alternativer Oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt Bygherrens valg af alternativ Andre alternativer O-alternativet Regionplanmyndighedens valg af alternativ Omgivelserne De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg Anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne Socioøkonomiske forhold Kort- og langtsigtede virkninger på miljøet Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet Afværgende foranstaltninger Uafklarede forhold...31

5

6 Et ikke teknisk resumé af redegørelsens oplysninger Produktionen er placeret på Tomsgårdsvej 2, Klippinge. Til den nuværende produktion er der slagtesvin svarende til 159,9 DE, og 115 ha til udspredning. Udvidelsen af produktionen ønskes gennemført ved at etablere et sohold på 580 søer, smågrise og slagtesvin svarende til 390,9 DE. Arealet til udspredning bliver forøget fra 115 ha til 281,3 ha. Arealkravet og harmonikravet er opfyldt ved den ansøgte produktion. Udvidelsen af staldanlægget sker ved, at der etableres en sostald til drægtige og diegivende søer samt en løbe-/kontrolafdeling. Ligeledes etableres der en smågrisestald. Det nye anlæg placeres i umiddelbar tilknytning til den allerede eksisterende slagtesvinestald. Der etableres en gyllebeholder på m 3. Gyllebeholderen placeres vest for den allerede eksisterende gyllebeholder. Produktionen er beliggende i landzone, som i regionplanen er udlagt til landbrugsområde. Udvidelsen af produktionen overholder afstandskravene til nabobeboelser, hvor der er 160 meter til nærmeste nabo i landzone. Til byzone er der 750 meter, hvilket også overholder afstandskravene. Kvælstofdeposition til international naturbeskyttelsesområde er minimal, hovedparten af det kvælstof, der fordamper fra anlægget, deponeres på de nærliggende landbrugsarealer. Der sker ingen merbelastning af kvælstof ved udvidelsen set i forhold til nudriften, og fosforbelastningen er mindre for udvidelsen end for nudriften. Den samlede miljømæssige vurdering er, at den er acceptabel og forenelig med regionplanen. Produktionen overholder gældende love og bekendtgørelser vedrørende miljø. Ligeledes er der ingen væsentlige landskabsinteresser, der påføres væsentlige skadevirkninger ved at gennemføre projektet.

7

8 1. Det påtænkte anlæg 1.1. Anlæggets fysiske udformning Den nuværende produktion af slagtesvin foregår i traditionel stald til slagtesvin med stipladser og fuldspaltegulv. Stalden er opdelt i 7,5 sektioner med 12 stier i hver, og 6 stier i den halve sektion. Der produceres slagtesvin svarende til 159,9 DE. Den ønskede udvidelse af bygningsmassen består af to bygninger hhv. smågrisestald og sostald. Produktionen er placeret på Tomsgårdsvej 2, 750 m vest for Klippinge. De nye bygninger placeres syd for den eksisterende slagtesvinestald og forbindes med den eksisterende slagtesvinestald med en mellembygning. Produktionsanlægget vil dermed ikke bygges tættere på Klippinge end den nuværende produktion. Til den nuværende produktion er der en gyllebeholder på m 3. For at have tilstrækkelig opbevaringskapacitet til den ønskede produktion bygges der en gyllebeholder på m 3 vest for den eksisterende beholder. Smågrisestalden på i alt m 2 er opdelt i 8 sektioner og en buffersektion/aflastningssektion. I hver sektion er der 16 stier med 20 stipladser pr sti, i alt stipladser plus 320 stipladser i buffersektionen. Stierne er indrettet med 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv. Der etableres en overdækning over 1/3 af det faste gulv. Der lægges varmeslanger i gulvet under overdækningen. Sostalden inddeles i tre afdelinger hhv. løbe-/kontrolafdeling, drægtighedsafdeling og farestald. Løbe-kontrolafdelingen indrettes med enkeltdyrsbokse med delvist spaltegulv. Der etableres i alt 192 bokse. Søer opstaldes i dette staldafsnit fra fravænning til 4 uger efter løbning i alt i 5 uger. Polte opstaldes i afdelingen op til løbning. Drægtighedafdelingen er indrettet med store redekasser og transponderfodring. Der er fast gulv i redekasserne og spaltegulv i gangarealerne, separationsafsnittet samt ved transponderne. Farestalden er indrettet i tre sektioner med hver 60 stier, i alt 180 stier. Stierne er indrettet med delvis spaltegulv farebokse og smågrisehjørner. Indretning af de nye bygninger fremgår af tegningsnr. 110, Bilag 1 Tegninger. 7

9 1.2. Produktionsprocesserne Dyreenheder Den eksisterende produktion på producerede slagtesvin svarer til 159,9 DE. Bilag 2. Den fremtidige produktion med den ønskede udvidelse på 580 søer med produktion af smågrise samt en reduktion af slagtesvinene på 204 i forhold til nusituationen svarer til: Antal dyr dyr /DE DE 580 søer 4,3 134, smågrise , slagtesvin ,9 I alt 390,9 Vægtgrænser for henholdsvis smågrise og slagtesvin: Smågrise 7,2-30 kg Slagtesvin kg Gødningsproduktion I et anlæg med delvist spaltegulv i alle staldafsnit er al husdyrgødning gylle. Gødningsproduktionen i den nuværende produktion svarer til Antal dyr t/dyr t slagtesvin 0, t Gødningsproduktionen i den fremtidige produktion svarer til Antal dyr t/dyr t 580 søer 5, smågrise 0, slagtesvin 0, I alt (1 t gylle svarer til 1m 3 gylle ), bilag 3. Nuværende opbevaringskapacitet er en gyllebeholder på m 3. I forbindelse med udvidelsen etableres en gyllebeholder umiddelbart vest for den eksisterende gyllebeholder. Den nye gyllebeholder vil kunne indeholde m 3 gylle. Den samlede opbevaringskapacitet vil herefter være m 3, svarende til 10 mdrs. produktion. 8

10 Krav til tilstrækkelig opbevaringskapacitet svarende til min. 9 mdrs. produktion er hermed opfyldt. Derudover er der plads i kanaler under spaltegulvet. Dette er ikke medregnet i opbevaringskapaciteten Areal og harmoniforhold Den producerede mængde husdyrgødning skal udbringes i forhold til Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Fra en svineproduktion kan gyllen maximalt udbringes med 1,4 DE pr ha. Det beregnede harmoniareal for produktionen på 390,9 DE er derfor 279,2 ha. Arealerne er indtegnet på kort vedlagt i bilag Transportforhold Transporter til og fra ejendommen er opgjort i forhold til den nuværende produktion og den ønskede produktion. Antal årlige/daglige transporter af foderstoffer, dyr og andre produkter til og fra ejendommen er: Transporter pr år Før Efter Foder Levering af smågrise 26 0 Afhentning af slagtesvin Afhentning af slagtesøer 0 26 Døde dyr Husdyrgødning I alt Den øgede transportmængde skyldes fortrinsvis udbringning af mere gylle fra ejendommen Forventede reststoffer og emissioner fra anlægget Tab af næringsstoffer Ammoniakfordampning fra anlæg og lager er beregnet i det tværamtslige regneark. Bilag 5. Påvirkning af natur med luftbåret ammoniak-kvælstof Nudrift kg N/år Ansøgt drift kg Merudledning kg N/år 9

11 N/år Ammoniakfordampning fra stald Ammoniakfordampning fra lager Samlet ammoniakfordampning Tabel 1.1 Ammoniakfordampning fra anlæg og lager. Med den ansøgte udvidelse vil der ske en merudledning af ammoniak fordampning fra anlægget på i alt kg N/år. Forudsætningen for beregningen er normtal for foderforbrug og indhold af N og P i foderet. Kvælstofdeposition I regneark fra Århus Amt er der beregnet konsekvensradius ud for anlæggets ammoniakfordampning. Endvidere er der beregnet deposition af kvælstof på tre naturområdet omkring anlægget indenfor anlæggets dobbelte konsekvensradius på m. Indenfor den dobbelte konsekvensradius er der beregnet for nedenstående naturområder. Bilag 6. Beregningen er trin 3 i Regnearket svarende til trin 4 i Jesper Baks Manual til vurdering af ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug Område Afstand fra kilde Dep. FØR kg/ha/år Dep. EFTER kg/ha/år Vindretning grader Vindhyppighed Forøgelse Bjerget ,1 1,69 3,78 2,09 Mose ,8 2,49 5,58 3,08 Køge bugt ,8 0,01 0,02 0,01 Storkebæk ,3 0,08 0,18 0, ,4 0,03 0,07 0, ,4 0,03 0,07 0,04 Tryggevælde ,5 0,04 0,09 0,05 Å ,3 0,06 0,14 0, ,5 0,03 0,08 0,04 SFL våd eng ,4 0,05 0,11 0, ,4 0,09 0,09 0, ,0 0,06 0,06 0,03 Tabel 1.2 Beregninger af N-deposition på tre naturområder. Vurdering Hovedparten af det kvælstof, der fordamper fra anlægget, deponeres på de nærliggende landbrugsjorder. For internationale naturbeskyttelses områder og SFL-områder er depositionen minimal, når modellens usikkerhed tages i betragtning. For den nærliggende mose, der er registreret som 3 område vil udvidelsen medføre en 10

12 øget deposition. Mosen ligger på ansøgers mark og er opstået ved at et udrænet område i en periode ikke er blevet dyrket, og derved er der opstået et vandhul, der er groet til med tiden. Det anses ikke at være en næringsfattig mose, og udvidelsen vil derfor have en forholdsvis lille betydning for mosen Kvælstof og fosfor Kvælstof Der er foretaget udvaskningsberegninger fra alle arealer. I nudriften tilføres eksisterende arealer 1,4 DE pr. ha, hvor de nye udbringningsarealer ikke tilføres husdyrgødning. For nudriften regnes der med en tilførsel på kg N. For den ansøgte produktion er der regnet med kg N. Bilag 5. Fosfor Bortførsel af fosfor er beregnet til kg P svarende til 20,7 kg P pr. ha. Se endvidere afsnit Vand- foder- og elforbrug Vand indvindes ved egen boring. Det samlede vandforbrug på ejendommen er opgjort i forhold til normtal for nuværende og fremtidige (ansøgte) produktion. Opgørelsen er vedlagt i Bilag 7. Nudrift: Husholdning m 3 Vand til dyrene m 3 Vaskevand til staldene 145 m 3 I alt m 3 Ansøgt drift: Husholdning (eget bad til ansætte) m 3 Vand til dyrene m 3 Vaskevand til staldene m 3 I alt m 3 I forbindelse med projektet er der søgt om udvidelse af den nuværende vandindvindingstilladelse. Foderforbrug Den nuværende produktion er baseret på hjemmeblandet foder, og der anvendes cirka tons foder pr. år. Der er tilsat ekstra fytase i foderet til søerne, smågrise og slagtesvinene, hvilket fremgår af det tværamtslige regneark. I den ansøgte produktion skal der anvendes cirka tons foder. Dette er fordelt på Sohold Smågrise Slagtesvin 780 t 665 t t Opgørelsen er ved lagt i bilag 8. 11

13 Energiforbrug Ejendommen opvarmes ved halmfyr. El anvendes til ventilation, foderforsyning og belysning. Det samlede elforbrug er vedlagt i bilag 9. Det anslåede elforbrug for den ansøgte produktion er kwh pr. år Regnvand Tagvand ledes til eksisterende dræn Spildevand Produktionen udleder ikke spildevand. Vand fra vask af stalde ledes i gylletanken Støv Der vil lokalt på ejendommen udledes støv i forbindelse med aflæsning af foderstoffer og i forbindelse med ventilation. Støvmængden forventes at være begrænset og ikke være til genen for omgivelserne Støj Der vil være støj fra staldanlægget kontinuerligt fra ventilationsanlægget og i kortere perioder i forbindelse med af og pålæsning af dyr samt aflæsning af foder. I forbindelse med foderanlæg vil der ligeledes forekomme periodevis støj. Generne fra støj vil ikke påvirke omgivelserne nævneværdigt og anlægget er underlagt følgende krav til maksimal støj Produktionsanlæggets bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt ved nærmeste nabobeboelse må ikke overstige følgende støjgrænser: Man-fre kl Lørdag kl Man-fre kl lørdag kl søn-/helligd. kl Alle dage kl Tabel 1.3 Støjgrænser Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) som spidsværdi, målt ved den enkelte bolig. 12

14 Fluegener I den nuværende produktion reduceres antallet af fluer ved at anvende gyllefluer (rovfluer) til at regulere fluemængden således, at de ikke er til gene på ejendommen eller til gene for naboer og omkringboende. Denne praksis vil videreføres i nye staldafsnit, og der vil derfor ikke være yderligere gene for omgivelserne i den forbindelse. 13

15 2. Alternativer 2.1 Oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt Der er ikke undersøgt alternative placeringer af anlægget. Ejendommens placering i forhold til landskab og naboer gør det attraktivt at placere en udvidelse i forbindelse med det eksisterende anlæg. Som alternativ til udvidelsen er alene den nuværende produktion uden ændringer. Ved bioforgasning af gylle fremmes den anairobe omsætning af gyllen med henblik på fremstilling af metan. I forbindelse med biogasprocessen sker der en nedbrydning af gyllens tørstofindhold, hvorved gyllen bliver tyndere og derved lettere kan sive ned i jorden efter udbringning. Det samme forhold gør sig gældende ved separering af gylle, hvor gyllen separeres til en tynd væskefraktion samt en tyk fiberfraktion. En hurtigere nedsivning i jorden kan medvirke til at begrænse tabet af ammoniak, og derved øge udnyttelsen af kvælstof. Undersøgelser og forsøg, som beskrevet i Grøn Viden, nr. 296, Juni 2004, har vist at kvælstofudnyttelsen i bioforgasset gylle er lidt højere end udnyttelsen i ubehandlet gylle, hvor kvælstofudnyttelsen i væskefraktionen efter separering er noget højere. Udnyttelsen af fiberfraktionen efter separering er meget lav, og samlet vil kvælstofudnyttelsen i separeret gylle derfor ligge på niveau med bioforgasset gylle. Samlet set var der i forsøgene en tendens til at kvælstofudnyttelse i afgasset og separeret gylle var højere end kvælstofudnyttelsen i ubehandlet gylle. Den højere udnyttelse forklares i forsøgene ved et begrænset tab af ammoniak ved udbringning, hvorved andelen af plantetilgængeligt kvælstof bliver større. Et krav om afgasning eller separering af gyllen vil ikke have indflydelse på udledningen af kvælstof fra rodzonen til grundvandet, men vil alene begrænse tabet af ammoniak under udbringning. Dette skal afvejes af, at risikoen for ammoniaktab under lagring er betydeligt større ved bioforgasset gylle og separeret gylle end ved ubehandlet gylle. Der er i dette projekt valgt ikke at etablere gylleseparering, da det vurderes at omkostningerne er for store set i forhold til den beskedne ændring af miljøbelastningen. Ligeledes kan det være vanskeligt at komme af med fiberfraktionen, som er restproduktet ved gylleseparering. 14

16 2.2. Bygherrens valg af alternativ Udfra anlæggets nuværende placering vil placering af nye staldbygninger være mest hensigtsmæssig som angivet i projektet. Der er i valg af placering taget hensyn til den interne logistik i stalden og transport til og fra ejendommen. Der er taget hensyn til det landskab ejendommen er placeret således, at nye bygninger falder naturligt ind sammen med det eksisterende anlæg. Placering af de nye bygninger er projekteret således, at der ikke bygningsmæssigt udelukkes for en fremtidig udvidelse Andre alternativer Der er ikke undersøgt andre alternativer 2.4. O-alternativet Såfremt projektet ikke gennemføres er 0-alternativet fortsat produktion i det eksisterende anlæg så længe dette måtte være rentabelt. På sigt vil anlægget ikke svare til en fuldtidsstilling og ejendommen vil derfor miste potentiale som fuldtidslandbrug Regionplanmyndighedens valg af alternativ Som regionplanmyndighed vælger amtet placeringen af produktionsudvidelsen ved Tomsgård. Her kan der etableres nye stalde, og der kan opføres ny gyllebeholder i tæt nærhed af de eksisterende landbrugsbygninger. Placeringen tæt på eksisterende landbrugsbygninger gør, at de nye stalde og etablering af ny gyllebeholder falder naturligt ind i det visuelle billede af traditionel landbrugsproduktion. Således vil udvidelsen ikke virke skæmmende på landskabet. Det nuværende forslag vil ifølge oplysningerne i VVM-redegørelsen være acceptable og ligge indenfor rammerne af regionplanens retningslinier om natur-, grundvandsbeskyttelse og recipientkvalitet. Gennem en Simmelsgaardsberegning er det sandsynliggjort, at udvidelsen af produktionen ligger indenfor den 0-løsning, der kræves i forhold til beskyttelse af de internationale naturbeskyttelsesområder, Tryggevælde Å og Køge Bugt. 15

17

18 3. Omgivelserne Ejendommen er placeret i udkanten af et område der i regionplanen er udpeget som Regionalt naturområde med jordbrugsinteresser. Upegningen har et særligt regionalt naturbeskyttelsesområde (Klippinge Bjerge). Det meste af udbringningsarealerne ligger i område med væsentlige jordbrugsinteresser. 3.1 De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg Følgende områder er blevet undersøgt for, hvilken påvirkning den ansøgte udvidelse har. Tryggevælde Å internationalt naturbeskyttelsesområde. Køge Bugt skærpet målsætning for de kystnære dele af bugten, hvortil der ikke må ske en merudvaskning af kvælstof. Storkebækken SFL-område med våde enge. Klippinge by og naboer lugtgener. Klippinge Vandværks indvindingsområde Klippinge Bjerge nitratfølsomt område Tryggevælde Å Tryggevælde Å ligger i en ådal der er udpeget som internationalt beskyttelsesområde i Roskilde Amt. I redegørelsen er der ved modelberegninger undersøgt udvidelsens påvirkning af området i forhold til kvælstofdepositionen som følge af en øget ammoniakfordampning fra anlægget på Tomsgårdsvej 2, Klippinge. Kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealer. Fosfortilførsel fra udbringningsarealer. Som udgangspunkt må der til et internationalt beskyttelsesområde ikke tilføres flere næringsstoffer, end der fraføres naturligt Køge Bugt Køge Bugt hører under Roskilde Amt. Tilførslen af næringsstoffer til det kystnære område i Køge Bugt ved Tryggevælde Ås udløb er undersøgt via modelberegninger. Området har en skærpet målsætning, der ikke er opfyldt. Udviklingens påvirkning af Køge Bugt er beregnet i forhold til: Kvælstofdeposition som følge af en øget ammoniakfordampning fra anlægget. Kvælstofudvaskning på udbringningsarealerne. Fosfortilførsel fra udbringningsarealerne. 17

19 3.1.3 Storkebækken Storkebækken har sit løb syd for ejendommen og løber ud i Tryggevælde Å. Storkebækken løber igennem tre områder, der er udpeget i Regionplanen som særligt følsomt landbrugsområde (SFL) med våde enge. Påvirkningen, som følge af udvidelsen på Tomgårdsvej 2, Klippinge, af Storkebækken og de våde enge er undersøgt i forhold til: Kvælstofdeposition som følge af øget ammoniakfordampning fra anlægget Tomgårdsvej 2. Kvælstofudvaskning fra udbringningsarealer. Fosfortilførsel fra udbringningsarealer. Storkebækken har sit udløb i Tryggevælde Å, som ligger i internationalt beskyttelsesområde Klippinge By og naboer Produktionsanlægget på Tomsgårdsvej 2 er placeret 745 meter vest for Klippinge, som er nærmeste byzone. Nærmeste nabo er Tomsgårdsvej 4, som ligger 160 meter øst for anlægget. Udvidelsen sker i nye bygninger, som placeres syd og vest for eksisterende produktionsbygninger, og dermed længere væk fra hhv. naboer og Klippinge. Udvidelsens påvirkning af Klippinge samt nærmeste naboer vurderes i forhold til : Lugtgener (lugtberegninger bilag 10). Fluebekæmpelse Klippinge Vandværk I det nordlige udbringningsareal ligger der tre vandindvindingsboringer, hvor Klippinge Vandværk er det væsentlige. En del af vandindvindingsoplandet til boringerne ligger i projektets udbringningsarealer, men de er ikke placeret i et nitratfølsomt område. Projektets påvirkning af vandindvindingsområderne er undersøgt mht. kvælstofudvaskning fra udbringningsarealerne i forhold til indvindingsområdets nuværende status. Der er endvidere beregnet et forventet vandforbrug på ejendommen. Ejendommens egen vandindvindingstilladelse søges udvidet i forhold til det forventede fremtidige behov. Det øgede vandforbrugs indflydelse på vandkvaliteten for områdets øvrige boringer er vurderet Klippinge Bjerge Området Klippinge Bjerge er i regionplanen udpeget som særligt regionalt naturbeskyttelsesområde i et regionalt naturområde med jordbrugsinteresser. For særlige regionale naturbeskyttelsesområder gælder følgende retningslinier. De særlige regionale naturbeskyttelsesområder er en del af de regionale naturområder, hvorfor retningslinierne for disse også gælder her. Til de særlige regionale naturbeskyttelsesområder knyttes enkelte men restriktive retningslinier, hvor beskyttelseshensynet vejer tungest: 18

20 1. Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus. Kan anlægget eller aktiviteten ikke etableres i fuldt omfang uden nogen form for gene for området skal der henvises til områder uden særlige beskyttelseshensyn. 2. Der må ikke etableres større rekreative anlæg og aktiviteter. Eksisterende aktiviteter kan ikke udvides. Mindre støttepunkter for det almene uorganiserende friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det kan ske uden at beskyttelseshensynet tilsidesættes. 3. planlægning og administrative afgørelser skal administreres stramt under hensyn til de udpegede områders beskyttelsesværdier. Anlægget er placeret i udkanten (mod nord nordvest) af det udpegede område. Udvidelsen sker i nye bygninger i tilknytning til det eksisterende anlæg. Vurderingen af anlæggets påvirkning af det særlige regionale naturbeskyttelsesområde tager udgangspunkt i de af amtet angivne retningslinier herfor samt retningslinierne for regionalt naturområde med jordbrugsinteresser. 3.2 Anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne Virkninger på Befolkning I forhold til størrelsen af den nuværende produktion på Tomsgårdsvej 2 vil dette på sigt medføre at produktionen nedlægges og en arbejdsplads forsvinder. Ved udvidelsen skabes nye arbejdspladser og ejendommen som en selvstændig driftsenhed sikres i en årrække. Udover arbejdspladser på ejendommen er en øget produktion med til at fastholde arbejdspladser i følgeindustrien såsom foderstofindustrien, slagteri mv Virkninger på fauna Køge fjord er udlagt som EF-habitatsområde, og er derved underlagt de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Området vil ikke blive tilført ekstra næringsstoffer, hvorfor det formodes, at dyrenes levevilkår forbliver uændret. Økologiske forbindelseslinier Kort over området med de økologiske forbindelseslinier er vedlagt som bilag 11 (økologiske forbindelseslinier). Der vil i forbindelse med projektet ikke etableres veje eller andre tekniske anlæg, der vil forringe spredningen af dyr og planter i udpegningsområdet. I det planlagte projekt er selve anlægget placeret udenfor de udpegede økologiske forbindelseslinier. En mindre del af de sydlige udbringningsarealer ligger dog i et område udpeget som økologisk 19

21 forbindelseslinie. Mængden af udbragt husdyrgødning og dermed frekvensen af kørsel med gyllevogn vil ikke ændres på arealerne, da arealet også tidligere har fået tildelt husdyrgødning. Det antages derfor, at gennemførelse af projektet ikke vil have betydning for de økologiske forbindelseslinier Virkninger på flora På bilag 12 (beskyttede naturtyper) kan ses kort over de beskyttede naturtyper der findes i udbringningsområdet. Der findes adskillige beskyttede vandhuller samt en beskyttet mose. Ingen af de beskyttede naturtyper dyrkes og bliver derfor ikke påvirket ved udbringning af husdyrgødning Virkninger på jord Lavbundsarealer På bilag 13 (lavbundsarealer) kan ses kort over udpegede lavbundsarealer i udbringningsområdet. Heraf ses det, at der findes et lavbundsareal på udbringningsarealet vest for gården (mose). Der udbringes ikke husdyrgødning på det udpegede lavbundsareal, hvorfor arealet ikke berøres af projektet Virkninger på vand Grundvand Hele udbringningsarealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (bilag 14 særlige drikkevandsinteresser). Det er dog kun en mindre del af udbringningsarealet i det sydlige område, i alt ca. 32 ha, der ligger placeret i nitratfølsomt indvindingsområde (bilag 15 nitratfølsomt område). Der er lokaliseret tre vandindvindingsboringer nær udbringningsarealerne i det nordlige område (bilag 16 indvindingsboringer). De to af boringerne er private boringer, hvor den 3. tilhører Klippinge vandværk. Ifølge Jord og Grundvand, Storstrøms Amt, er alle udbringningsarealerne, der er placeret i indvindingsoplandet til drikkevandsboringerne ikke særligt sårbare, og beskyttelsen af grundvandet mod nitratpåvirkning er derfor generelt god. Dette understøttes af, at der i dag ikke er konstateret nitrat i grundvandet som indvindes via boringer til Klippinge vandværk (Ifølge Jord og Grundvand, Storstrøms Amt). Da udbringningsarealet ligger helt op til den ene boring kunne man vælge at friholde beskyttelseszonen på 300 m for udbringning af husdyrgødning. Forureningsfølsomt område Det sydlige udbringningsområde befinder sig i udpeget forureningsfølsomt område, se bilag 18 (forureningsfølsomt område). Det har ingen indflydelse på landbrugspraksis, idet udpegningen alene relaterer til forbedret spildevandsrensning i det åbne land. 20

22 Søer og vandløb Bilag 19 (målsatte vandløb) viser målsatte vandløb i området. Syd for udbringningsarealerne løber Storkebækken, der er et målsat B1/B3 vandløb. Storkebækken løber ud i Tryggevælde å og derefter ud i Køge bugt. En B1 målsætning betyder, at vandløbet er målsat til gyde og yngleopvækstområde for laksefisk og en B3 målsætning betyder, at vandløbet er målsat til karpefiskevand. Den del af storkebækken der løber nær de sydlige udbringningsarealer er B3-målsat. Disse udbringningsarealer er flade, og der vil derfor ikke kunne forventes overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløbet. Yderligere vil anvendelsen af arealerne ske på en måde, så brinker i vandløbet ikke bliver eroderet. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke Storkebækken. Der findes ikke målsatte søer i udbringningsområdet. Et af de beskyttede vandhuller ved mark 7, er dog beliggende nedenfor et stærkt hældende udbringningsareal. Det foreslås derfor, at der anlægges en 10 m bred dyrkningsfri bræmme på den østlige side af vandhullet. Ved de nordlige udbringningsarealer løber der et mindre vandløb, der er delvis C-målsat. En C-målsætning betyder en lempet målsætning til afledning af vand. Vandløbet har derfor ingen betydning for projektet Virkninger på luft Luftpåvirkning er primært lugt og ammoniakemission. Ammoniakemission øges fra kg N pr. år til kg N pr. år. Bilag 5. Betydningen af dette i forhold til deposition af kvælstof i den omkringliggende natur er beskrevet under afsnit Lugtemission er beregnet i forhold til FMK-modellen, som tager udgangspunkt i antal kg dyr på stald og deres lugtbidrag. Lugtbidraget fra det nuværende anlæg er beregnet til LE/s og ved beregning af genegrænser til hhv. nabo i landzone, samlet bebyggelse og byzone fås følgende geneafstande: Bilag 10. Nabo i landzone Samlet bebyggelse Byzone 119 meter 211 meter 376 meter Lugtbidraget fra den ansøgte produktion er beregnet til LE/s og ved beregning af genegrænser i forhold til dette fås følgende geneafstande: Nabo i landzone Samlet bebyggelse Byzone 178 meter 316 meter 562 meter Fra produktionen på Tomsgårdsvej 2 er der cirka 745 meter til Klippinge og de nærmeste naboer i landzone ligger i en afstand af meter. Både Klippinge og naboer i landzone er derfor længere væk fra produktionen end den vejledende genegrænse. Det 21

23 vurderes derfor, at der ikke vil være øgede lugtgener for naboer og beboer i Klippinge og dermed ikke påvirke huspriserne i området Virkninger på klimatiske forhold Projektet vurderes ikke at have nogen påvirkning af de klimatiske forhold Virkninger på omfanget af transport Mod den ansøgte produktion vil der være øget transport til og fra Tomsgårdsvej 2. Den øgede transport er fortrinsvis transport af husdyrgødning til de omkringliggende udbringningsarealer. Denne transport er koncentreret til en kort periode om foråret og kørsel gennem Klippinge søges minimeret. Antallet af transporter øges ikke væsentligt, da de øgede kørsel med husdyrgødning skal ses i forhold til, at kørsel med handelsgødning reduceres væsentligt Virkninger på den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv Anlægget er placeret i udkanten af området Klippinge Bjerge udpeget som særligt regionalt naturbeskyttelsesområde i et regionalt naturområde med jordbrugsinteresser. De nye bygninger, der opføres i forbindelse med udvidelsen, placeres i forbindelse med det eksisterende anlæg. Der beplantes syd for de nye bygninger således, at de nye bygninger ikke vil syne mere i landskabet end det eksisterende anlæg. Endvidere vil det planlagte byggeri udføres i farver og materialer, der svarer til den eksisterende bygning og dermed passe ind i helheden. Der er ikke i området registreret fredninger eller fortidsminder Virkninger på landskabet og offentlighedens adgang hertil Området omfatter nogle beskyttede diger som ikke berøres af projektet. Ingen adgangsveje ændres i forbindelse med projektet. De nye bygninger opføres indenfor gældende afstandskrav Den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer Der er ingen indbyrdes sammenhæng af ovennævnte faktorer til skade for miljøet. 3.3 Socioøkonomiske forhold Der vil være en positiv påvirkning af følgeindustrien som eksempelvis foderstof-, transport- og slagteriindustrien. Der kan på lang sigt være en negativ effekt på andre husdyrbrug, der ønsker at udvide produktionen, idet den kumulative effekt kan begrænse andre ejendommes udviklingsmuligheder. 22

24 4. Kort- og langtsigtede virkninger på miljøet Overflade og grundvandssystemer Kvælstof Kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne er beregnet ved hjælp af regnearket Simmelsgård IIIb. Simmelsgård IIIB er udarbejdet på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskning rapport nr. 32 Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, sept. 2000, med senere opfølgninger. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningstjeneste. Der er foretaget udvaskningsberegninger for alle udbringningsarealer. I beregningen af nudrift tilføres eksisterende arealer 1,39 DE i husdyrgødning, hvor de nye udbringningsarealer ikke tilføres husdyrgødning. I nudriften regnes der med normtal, hvor der i den ansøgte produktion er optimeret for fosfor. Alle udbringningsarealer, på nær et mindre areal nord for hovedlandevejen (nord-øst for Råby), afvander til Tryggevælde Å og derfra videre til Køge bugt. Tryggevælde Å er internationalt naturbeskyttelsesområde, og overskuddet af kvælstof må derfor ikke være større end ved nudriften. Udbringningsarealet, der ikke afvander til Tryggevælde Å, afvander til havområdet ved Stevns, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og her kræves der også balance. I nudriften er der regnet med en tilførsel af N i husdyrgødning på kg, svarende til 159,9 DE, der i dag er på bedriften. I den ansøgte drift er der regnet med en tilførsel af N i husdyrgødning på kg, svarende til 390,9 DE. Sædskiftet Udbringningsarealerne er placeret på arealer med jordbundstyperne lerjord (jb 7) og sandblandet lerjord (jb 5/6). Der er taget udgangspunkt i markplanen for 2005 i beregningen, hvor sædskiftet er fordelt som 50 %vinterhvede, 10 % vinterbyg, 10 % vinterraps inkl. nonfood, 10 % alm. Rajgræs, 10 % rødsvingel og 10 % vårbyg. Der er fra år til år mindre variationer fra dette. Der er regnet med de lovpligtige 10 pct. efterafgrøder. (Bilag markplan 2005). Ændring i sædskiftet Ved uændret sædskifte vil der i den fremtidige produktion være en merbelastning på i gennemsnit 3 kg N/ha eller i alt ca. 732 kg N (se bilag simmiiib Før og bilag simmiiib Efter, uændret sædskifte). Denne merbelastning kan undgås såfremt sædskiftet ændres til, at der 23

25 sås vårbyg efter ca. 28 ha frøgræs i stedet for vinterhvede. Det vil sige, at der etableres 28 ha efterafgrøde, udover de lovpligtige 10 pct. efterafgrøder. Deruover øges arealet med frøgræs med i alt 4 hektar samt halmen fra vårbyg, vinterbyg og 50 pct. af frøgræsarealet fjernes. I tabellen ses resultatet af beregningerne. Udvaskning fra rodzonen Før udvidelse (bilag simmiiib Før) Efter udvidelse (bilag simmiiib, Efter, ændret sædskifte) Tabel 4.1 Udvaskning fra rodzonen. Udvaskning, kg N/ha ud af rodzonen Det er altså muligt at gennemføre den påtænkte udvidelse uden at Tryggevælde Å og Køge Bugt belastes med mere kvælstof ud over hvad der kommer fra den eksisterende produktion. Fosfor Fraførslen af fosfor er beregnet ved hjælp af regnearket Simmelsgård III B (bilag simmiiib, Før og simmiii1, Efter, ændret sædskifte). Jordbundstype og sædskifte er som beskrevet under afsnittet med kvælstof. Tilførslen af fosfor i husdyrgødningen er beregnet vha. det tværamtslige regneark, hvor der er korrigeret for ændret fodersammensætning (se bilag 5 Tværamtsligt regneark). Nudrift, 159,9 DE og 115 ha Ansøgt drift, 390,9 DE og 281,3 ha. Uden foderkorrektion Ansøgt drift, 390,9 DE og 281,3 ha. Korrigeret med ++ fytase i foderet Tilførsel, kg P i Fraførsel, kg Overskud af husdyrgødning P i afgrøder fosfor 3410 kg P 2293 kg P 1117 kg P i alt 9450 kg P 5907 kg P 3543 kg P i alt 6878 kg P 5835 kg P 1043 kg P i alt Tabel 4.2 Tilførsel-, fraførsel- og overskud af fosfor for nudrift og udvidelsen. 24

26 I nudriften er der herefter beregnet et fosforoverskud på i alt 1117 kg P. Overskuddet i den ansøgte drift, hvor der er korrigeret for fytase i foderet, er beregnet til 1043 kg P. Det er altså muligt at gennemføre den planlagte udvidelse uden at omgivelserne belastes med mere fosfor end ved nudriften. Som oplysning ligger alle fosfortallene på udbringningsarealerne under 4, på nær 3 marker på i alt 8,9 ha. På ca. 25 pct. af udbringningarealet er fosfortallet under 2, dvs. meget lavt Luftforurening I bilag 10 er der beregnet lugtemission fra anlægget samt geneafstand for naboer. Alle naboer bor udenfor den beregnede geneafstand for projektet. Det vurderes derfor, at naboerne ikke vil opleve en øget gene af projektet. Udover lugt fra anlægget vil der være periodevis lugtgener i forbindelse med udbringningen af husdyrgødning på udbringningsarealerne. Udbringningen sker i henhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og under hensyn til vejr- og vindforhold samt kendskabet til lokale arrangementer som fx fødselsdage og konfirmationer således, at lugtgenen fra udbringningen minimeres. Projektet vurderes umiddelbart ikke at have indflydelse på huspriser i området, da alle naboer ligger udenfor den beregnede geneafstand. Lugtgener fra gyllebeholder minimeres ved at etablere et tæt flydelag. Lugtemission og ammoniakfordampning fra gyllebeholder anses for at være ens med flydelag i forhold til en fast overdækning. Når der etableres flydelag er der i husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsat regler for egenkontrol af flydelag og føres logbog over denne egenkontrol. Nudrift: LE/s Geneafstand: byzone 376 m Samlet bebyggelse 211 m Landzone 119 m Ansøgt drift: LE/s Geneafstand: byzone 562 m Samlet bebyggelse 316 m Landzone 178 m De nærmeste naboer i landzone er placeret hhv. 290 meter syd for ejendommen og 470 meter sydøst for ejendommen. Der er cirka 745 meter til Klippinge By Støjbelastning Støj fra anlægget kan deles i permanent støj og periodevis støj. Der vil være en permanent støjbelastning fra ventilationsanlægget. Periodevis 25

27 støj forekommer fra foderanlæg samt ved af- og pålæsning af dyr samt aflæsning af foder. Støj fra stalden sammenlagt med støj fra øvrige aktiviteter på ejendommen vil på intet tidspunkt overskride følgende værdier. Værdierne målt udendørs til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) ved skel samt ved nabobeboelse. Dagtimer mandag-fredag db(a) Lørdag db(a) Lørdag db(a) søn- og helligdage db(a) Aftentimer alle dage db(a) Nattetimer alle dage db(a) Tabel 4.3 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning ved naboskel. Med den ønskede placering vil støjbelastningen fra produktionen overholde genegrænser fastsat i projektets miljøgodkendelse samt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning ved naboskel Anvendelsen af naturlige råstoffer Vandforbrug Vand indvindes ved egen boring. I forbindelse med projektet er der søgt en udvidelse af vandindvindingstilladelse. Et beregnet forbrug er vist i bilag 7. I kapitel 5 godkendelsen er der angivet et over slag på vandforbrug. Der vil være en friholdelseszone på 300 meter omkring vandværksboringen, hvor der ikke udbringes husdyrgødning. Beregnet Kap. 5 Nudrift m m 3 Ansøgt drift m m 3 Tabel 4.4 Beregnede vandforbrug og et overslag over vandforbrug fra kap. 5. Foderforbrug Foderforbruget er beregnet i forhold til norm for forbrug og er opgjort i bilag 8. Der vil blive anvendt fasefodring for alle tre dyregrupper med en drægtighedsblanding og en diegivningsblanding til søerne, to blandinger til smågrise og to blandinger til slagtesvin. I alt forventes et forbrug som følgende: 26

28 Sohold: FEs = 780 t Smågrise: FEs = 665 t Slagtesvin: FEs = t I alt = t Energiforbrug Det samlede energiforbrug er beregnet til kwh for nudrift og kwh for den ansøgte produktion. Beregningerne fremgår af bilag 9. Der er halmfyr på ejendommen, der forsyner ejendommen med varme Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt bortskaffelsen af affald Affaldshåndtering Døde dyr opbevares under en kadaverkappe indtil afhentning til destruktion hos DAKA. Medicinrester returneres til apotek eller dyrlæge. Der udledes ikke medicinrester til gyllebeholder og derved heller ikke til udbringningsarealerne. Olie- og kemikalieaffald afleveres til foderstoffen. 4.2 Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet Ammoniakdeposition Til beregning af ammoniakdeposition følges vejledning og beregningsmodeller i Manual til vurdering af ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensiv husdyrbrug, af Jesper Bak, Afd. For terrestrisk Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Beregnet i regnearket udarbejdet af Århus Amt Simmelsgårds beregninger Programmet er et regnearksprogram, som er udarbejdet på grundlag Danmarks Jordbrugsforskning rapport nr. 32: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september 2000, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugtes Rådgivningscenter. Efter aftale mellem de deltagende institutioner er programmet ændret på nogle få punkter, hvor datagrundlaget for modellen er svagt. Der er anvendt Simmelgaard IIIb, version Tværamtslig Regneark I det tværamtslig regneark er der foretaget beregninger for ammoniakfordampning fra stald og lager samt lugt og genegrænser. Der er anvendt version 1.8 (2004/2005). 27

29

30 5. Afværgende foranstaltninger Udover overholdelse af Miljøgodkendelsens vilkår foretages der ikke specielle foranstaltninger udover god landmandspraksis. Vilkår: Vedligeholdelse af flydelag på gyllebeholdere, samt egenkontrolordning. Gyllebeholder opbygget efter principper i Gyllebeholderkontrollen. Tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Korrekt håndtering af kemikalier og affald. Som supplement til ovenstående vil følgende påtænkte tiltag resultere i en reduceret ammoniakemission. (Kilde: Godkendelse af husdyrbrug 2. udgave, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1997). Der etableres overbrusning i spaltearealet. Fasefodring sikrer, at der tildeles den mængde kvælstof i foderet, der er. Dette giver en øget udnyttelse af kvælstof og dermed en mindre andel i gyllen. 29

31

32 6. Uafklarede forhold Fluegener er ikke undersøgt nærmere, men da der anvendes gyllefluer i stalden, vurderes det ikke at være et problem. 31

33 Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F. Tlf ISBN nr.: