Lars Ramh0j (Red.) FESTSKRIFT TIL ORLA FRIIS JENSEN. Fast Ejendoms Ret. - synsvinkler og synspunkter

Transkript

1 Lars Ramh0j (Red.) FESTSKRIFT TIL ORLA FRIIS JENSEN Fast Ejendoms Ret - synsvinkler og synspunkter Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2007

2 Saerlig tilbageholdende domstolsprevelse af loves forenelighed med grundlovens 73? Professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen, Aarhus Universitet 1. Indledning Forslag om differentieret pravelsesstrategi Naermere om grundlaget for en pravelsesmasssig nedgradering af grundlovens Konklusion 21 Ejendomsrettens EMRK-beskyttelse - balancen mellem kollektive og individuelle hensyn Professor, dr.jur. Erik Werlauff, Aalborg Universitet 1. Amindelig del. Afvejningen mellem kollektive og individuelle hensyn Generelt om ejendomsretsbeskyttelsen efter EMRK P1 sammenholdt med Grl.s Kernepunktet i mange EMD-sager: Der er et indgreb i en frihedsrettighed - er det afbalanceret og proportionalt? Paralleller til faellesskabsrettens afvejning Begrebet»ejendomsret«i EMRK PI art. l's forstand Erstatningsfri regulering contra ekspropriation Speciel del. Afvejningen i selskabs-, ejendoms- og skatteretlige sager Afvejningen i selskabsretlige sager, f.eks. ved omfordeling af A- og B-aktier med forskellig stemmevaegt Afvejningen ved fast ejendom: indsaettelse i besiddelse af ejendommen; fortabelse gennem tvangsauktion; krav til ekspropriationsproces; fortabelse gennem haevd Afvejningen i skattesager Afslutning. Den dynamiske karakter af EMRK PI art. 1 39

3 Ekspropriation og erstatningsfri regulering - saerligt om Natura 2000 Professor, cand.jur., ph.d. Helle Tegner Anker, Den kgl. Veterincer- og Landbohojskole 1. Indledning Natura 2000-reglerne Afgrasnsning og administration af Natura 2000-omrader Natura 2000-planer Aftaler, pabud og anmeldelseskrav (Natura 2000-reglerne) Grundlovens Ejendomsbegrebet vrige kriterier for afgransningen af ekspropriative indgreb Seerligt om Natura 2000-erstatningsbestemmelserne Forholdettil grundlovens Indgreb i igangvaerende aktiviteter Indgreb i forhold til nye eller asndrede aktiviteter Forholdet til erstatningsfri regulering Afsluttende bemaerkninger 63 Ejendomsret ctr. forsyningssikkerhed Lektor, ph.d. Karsten Naundrup Olesen, Syddansk Universitet 1. De nodvendige aktiver Artiklens tema Artiklens tema i perspektiv Lovbestemt adgang til nodvendige aktiver Elforsyning Telekommunikation Sammenfatning Doktrinen om essential facilities Doktrinens indhold Doktrinen som adgang til nedvendige aktiver Analog anvendelse af doktrinen Kan doktrinen anvendes til at sikre adgang til et nedvendigt aktiv? Sammenfatning Tvungen adgang som felge af samfundet interesse En kontraktbaseret teisning ABService Den individuelle klausul 84

4 Ekspropriation og naboret Landinspektor Hans Faarup, landinspekterfirmaet LE34, Arhus 1. Indledning At vaere nabo til en vej Naboretstilstanden i 70'erne Skrae-dommen, U H og kommentarerne Kommentarerne Naboretsdomme i arene efter Skrae, Lumsasdommen, U H Renseanlaegget i Thisted, U H Debatten i pressen og i Folketinget Kruusesmindedommen, U H (»Fsestehuset«) Holstedsagen, U H Hojesteret fastlsgger ny praksis Harlevholm-dommen, U H Hj0rring-dommen, U H Hejesterets afg0relser i Harlevholm og HJ0rring-sagen Mellemspil - Viborg-sagen, U H Hvordan fastsaettes talegrasnsen? Graensevasrdier Det beregnede st0jniveau er tilstrsekkeligt Nyeste retspraksis Afklaring 107 Beskatning af ekspropriationserstatninger Lektor, cand.jur. John Engsig, Aalborg Universitet 1. Indledning Historisk udvikling Statsskattelovens regler Lov om saerlig indkomstskat Ejendomsavancebeskatningsloven Afstaelser omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven Begrebet fast ejendom Genvundne afskrivninger Ejendomsnaering 4. Afstaelser omfattet af skattefriheden Ekspropriationer 4.2. Frivillige afstaelser pa ekspropriationslignende vilkar Krav til erhververen Ekspropriationshjemmel pa aftaletidspunktet

5 Ekspropriationens aktualitet Overtagelse pa begaering Skatteudskydelse og henstand Vasrditabsordningen Afslutning 124 Proportionalitet og intensitet Adjunkt, ph.d. Charlotte Bagger Tranberg, Aalborg Universitet 1. Indledning Den treleddede proportionalitetsvurdering Den tilnasrmede proportionalitetsvurdering Princippet om formalsbestemthed To typer af foranstaltninger Foranstaltninger af formuemaessig karakter Foranstaltninger af personlig karakter Fejlrisici ved en ufuldstaendig proportionalitetsvurdering Fejlens saerlige tyngde i forbindelse med foranstaltninger af personlig karakter Konklusion 141 Kan man traeffe afgerelse efter en ophaevet bestemmelse? Professor, advokat, dr.jur. Soren H. Morup 1. Reglerne om generhvervelse af farerret for 1. September Lov nr. 363 af 24. maj 2005, der ophaevede den dagaeldende regel i FDL 132, stk Om fortolkning af ikrafttraedelsesbestemmelser Kort om beskyttelse af forventninger i stridmed lovgivningen Seks kendelser om generhvervelse af f0rerretten i henhold til FDL 132, stk. 2, afsagt efter 1. September Efterspil: Lov nr. 543 af 8. juni Hvorfor kendelserne aldrig kommer for Hojesteret Sammenfatning og perspektiver 170 Det er med regelforenkling som med spinat Direkter, cand.jur. Ole Christiansen 1. Indledning To typer af regelforenkling kvantitativ og kvalitativ Storre igangvasrende tvaergaende regelforenklinger Fast ejendoms regulering og regelforenklinger

6 5. Sasrlige praemisser for en kvalitativ forenkling af reglerne om fast ejendoms regulering Bindende international regler skaber rammer De enkelte loves historik kan vasre en hsemsko Nye digitale sigtelinier Kommunalreformen understreger behovet Der ma skabes ro og rum for det faglige arbejde Barrierer for kvalitativ regelforenkling Politikerne Embedsmaendene og centraladministrationens opbygning Erhvervs- og interesseorganisationerne Tiden og ressourcerne Retssikkerheden Kvalitativ regelforenkling- forslag til en metode Fire»grundregler«for kvalitativ regelforenkling Konklavemetoden - en reel mulighed? Afslutning 189 Fuldbyrdelsessystemet i miljorerten Professor Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet 1. Juraen og virkeligheden Fuldbyrdelse i straffeproces og i civilproces Fuldbyrdelse i forvaltningsretten Et eksempel og problemet Modkrav om fuldbyrdelsesdom Om modkrav Modkrav om fuldbyrdelsesdom Kompetencen til at pasta lovliggerelse og intervention Konklusion Svagheden ved tvangsb0desystemet Kan en tvangsbodedom fuldbyrdes ved fogedretten? 204 Ankenaevn pa milje- og naturomradet Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet 1. Indledning Klagesystemet - hvorfor ankenasvn? Naturklagenaevnet Naturklage-/Overfredningsna;vnets historie Hvorfor politikere og parlamentarisk kontrol? Hvorfor hojesteretsdommere?

7 3.2. Naturklagenaevnet og interessekriteriet Overtagelse af zone-, sommerhus- og rastofsager Milj0klagenaevnet Milj0klage-/Milj0ankensevnetshistorie Et centralt element i en forhandlingskisning Interesserepraesentanter eller sagkyndige? Lokalpolitisk bureaukratisk representation eller sagkundskab? St0rre eller principielle afg0relser To naevn med ensartede kompetenceomrader - er det velbegrundet? 226 Jeg har set en fre Fuldmcegtig Susanne Spangsberg, Naturklagencevnet 1. Indledning Beskyttelsen i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne Praksis fra EF-domstolen om omradebeskyttelsen Naturklagenaevnets praksis om habitatomrader Praksis fra EF-domstolen om artsbeskyttelsen Naturklagenaevnets praksis om artsbeskyttelsen Perspektiver og afsluttende bemsrkninger 246 Udviklingen i miljoreguleringen af husdyrbrug Vicedirekter, cand.jur. Anne-Marie Vcegter Rasmussen 1. Indledning Tiden inden miljebeskyttelseslovens ikrafttraeden i Den ferste regulering i milj0beskyttelsesloven mv EU-reftens betydning for reguleringen af husdyrbrug VVM-direktivet Nitratdirektivet Fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne IPPC-direktivet Vandrammedirektivet Nationale tiltag gennem vandmilj0planer og udvalg vedr. landbrugets milj0forhold NPO-handlingsplanen og Vandmilj0plan Vandmilj0plan II Nabogeneudvalget Vandmipplan HI Resultat - indviklede og uoverskuelige regler

8 7. Tiden er inde til ny miljalovgivning om husdyrproduktionen i Danmark Politiske aftaler og lovforberedende arbejde Forslag til lov om milj0godkendelse mv. af husdyrbrug Indholdet afde nye godkendelsesordninger Grundlaget for kommunernes administration Klage mv 268 Offentlige-private partnerskaber og byomdannelse Lektor, landinspekter, Michael Tophoj Sorensen, Aalborg Universitet 1. Indledning Virkemidlerne i hovedtraek Kommunernes muligheder indenfor rammerne af kommunalfuldmagten Ekspropriation jf. planlovens Kommunernes muligheder gennem planloven, herunder mulighederne for at bringe sig i en forhandlingssituation gennem»afslagstrusler« De danske regler om offentligt udbud af kommunale faste ejendomme Udbygningsaftaler i Norge Opsamling og vurdering - mulighederne, barriereme, behov for retsklarhed og nye virkemidler? 288 Kommunal servitutregulering Advokat, lic.jur. Erik Horlyck 1. Indledning Hvilke servitutter er omfattet? Ugyldighedsvirkningen mellem parterne Tinglysningsdommerens prevelse 300 Gaesteprincippet Lektor, landinspekter, lic.geom. Lars Ramhej, Aalborg Universitet 1. Anbringelse Det generelle retsgrundlag for anbringelse af ledninger Tilstedevasrelsesretten i veje Ledningsarbejder Gravetilladelse Hvilke vilkar kan der stilles for anbringelse? Ledningsregistrering

9 2. Vejarbejder Egentlige vejarbejder Afledte vejarbejder som f0lge af arbejder pa tilgrasnsende ejendom Ledninger ved nedklassificering og nedlaeggelse afveje