Erik Werlauff. Erhvervsjuras Basisbog

Transkript

1 Erik Werlauff Erhvervsjuras Basisbog Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2007

2 Kapitel 1. Virksomhedens retsform og etablering 15 A. Valg af retsform AfErikWerlauff Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab og andet ansvarligt selskab Interessentskab Joint venture Europaeisk fïrmagruppe Kommanditselskab, herunder partnerselskab Faciles principper for aile kommanditselskaber Partnerselskaber Andelsvirksomhed Forening Selskab med begraenset ansvar (S.m.b.a.) Fond Holdingselskab 79 B. Etablering i andre EU- og E0S-lande AfErikWerlauff Primasr faellesskabsret (Traktaten) Sekundaer feellesskabsret (direktiver mv.) Selskabers nationalitet. International selskabsret Hvilken nationalitet har selskabet? Hvilket lands lovgivning anvendes? 94 C. Skat ved graenseoverskridende etablering og aktivitet AfThomas Renfeldt Strukturvalgets fundament 97

3 1.1 Det selskabsretlige lowalg Valgfrihed mellem filial(fast driftssted) og datterselskab Generelle betragtninger om etableringsrettens raekkevidde Specifikke betragtninger om neutralitet mellem filial og datterselskab Valgfrihed mellem etablering og tjenesteyder Kapitalens frie bevaegelighed Sammenfattende om strukturvalgets fundament Fast driftssted i udlandet - indledende bemaerkninger Retssubjektivitet og begrebet fast driftssted OECD's Modeloverenskomst art Indkomstopg0relsen og de skattemasssige konsekvenser Opg0relsesmetoder Indkomstopgarelse efter den direkte metode Allokeringaf driftsstedets indtaegter Interne ydelser - grundlaîggende betragtninger om armslœngde-princippet Tynd kapitalisering - i en fœllesskabsretlig belysning Lempelse af den juridiske dobbeltbeskatning - konsekvenser af driftsstedets resultater Lempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Specifikt om creditprincippet Specifikt om exemptionprincippet Opsummering af lempelsesmetoderne i Modeloverenskomsten Intern dansk lempelsesregel Nettoprincippet i LL 33 F Tvungne afskrivninger og fradrag - LL 5 I Effektiv lempelse ved negativ globalindkomst Underskud fra det faste driftssted - herunder LL 33 D Genbeskatning af underskud i LL 33 D Datterselskab i udlandet Det graenseoverskridende selskab som selvstsendigt skattesubjekt Overskud fra datterselskabet - udbytte og avancer Udbytte - SEL 13 & Moder-/datterselskabsdirektivet 90/ Aktieavance - sœrligt ABL 9, stk Sammenfattende om overskud fra datterselskabet - udbytte og avance Underskud i datterselskabet - Sambeskatning 167

4 3.3.1 International sambeskatning Koncernforbindelse - krav for international sambeskatning Koncernbegrebet Selskaber med mulighed for international sambeskatning Beregning af sambeskatningsindkomsten Bindingsperiode Betingelse for udnyttelse af udenlandske underskud Administrationsselskabet Ophor af sambeskatning - genbeskatning Koncerninterne relationer - transfer pricing Hjemmel til regulering af koncerninterne relationer Konsekvenser af manglende iagttagelse af transfer pricing reglerne Korrektion ved datterselskabets begunstigelse afmoderselskabet 202 Kapitel 2. Virksomheden og myndighederne 205 A. Proportionalitetsprincippet Af Charlotte Bagger Tranberg 205 l.introduktion Princippets oprindelse Det overordnede indhold i proportionalitetsprincippet Betydningen afformâlsspecifikationen Den tilnœrmede proportionalitetsvurdering Proportionalitetsprincippet i menneskeretten Proportionalitetsprincippet i EU-retten Oprindelse Traktatfaestnet rettighed Proportionalitetsprincippets forhold til andre grundlœggende principper Institutionernes foranstaltninger Medlemsstaternes foranstaltninger Proportionalitet og intensitet 222 Kapitel 3. Virksomhedens persondata 227 A. Virksomhed og persondata Af Charlotte Bagger Tranberg Indledende bemaerkninger 227

5 1.1 Introduktion til persondataretten Formàlet med persondataloven Persondatalovensanvendelsesomrâde Centrale definitioner Personoplysninger Behandling Dataansvarlige og databehandlende virksomheder Grundlaeggende behandlingsbetingelser God databehandlingsskik Specifikationafbehandlingsformâlet Relevans og proportionalitet Ajourfbring Tidsbegraensning Centrale behandlingsbestemmelser Samtykke, herunder tilbagekaldelse Almindelige oplysninger F0lsomme oplysninger Semi-f0lsomme oplysninger Personnummer Den registreredes rettigheder Oplysningspligt Indsigtsret Registreredes 0vrige rettigheder Grajnseoverskridende behandling af personoplysninger Til lande inden for EU Til lande uden for EU Kommissionens standardkontraktbestemmelser Overfbrsel til amerikanske virksomheder tilsluttet Safe Habor-aftalen Overfiarsel indenfor den samme koncern 271 Kapitel 4. Virksomheden, EU og andre lande, herunder dobbeltbeskatning 275 A. Danmarks Traktatmaessige forpligtelser Dobbeltbeskatning, international skattekorrektion mv. Af Thomas Renfeldt Indledende bemaerkninger National ret Bi- og multilatérale retskilder - Den folkeretlige dimension 284

6 1.2.1 Formâlet med dobbeltbeskatningsoverenskomster Indgâelseafdobbeltbeskatningsoverenskomster Fortolkning af overenskomsterne EU-retten - den tredje dimension Den primasre faellesskabsret - Det»dommerskabte«retsgrundlag Kan en forskelsbehandling begrundes? Den sekundasre fasllesskabsret - skatteretlig harmonisering Samspil mellem de tre dimensioner Lempelse af den juridiske dobbeltbeskatning - udenlandsk aktivitet Lempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Specifikt om creditprincippet Specifikt om exemptionprincippet Opsummering af lempelsesmetoderne i Modeloverenskomsten Intern dansk lempelsesregel Nettoprincippet i LL 33 F Tvungne afskrivninger og fradrag - LL 5 I Effektiv lempelse ved negativ globalindkomst 330 B. EU-reglers forrang og direkte virkning i Danmark Af Thomas Renfeldt Indledning Forrang ved hvilken retskilde? EU-rettens forrang som retligt argument ved EF-domstolen Umiddelbart anvendelig EU-ret EU-rettens forrang som retligt argument ved nationale domstole Hvordan har EU-retten forrang? Vedtildelingafrettighed? Ved frafald af forpligtelse? ABL 2a lavskatteaktier og SEL 32 CFC-beskatning Skattekontrollovens 3 B Tynd kapitalisering - Selskabsskattelovens Ved medlemsstatens erstatningspâdragende adfaerd? Betingelser for erstatningsansvar Ansvarssituationerne Retsf0lge af EU-rettens forrang Tilbages0gningafbetalte skatter Faslleskabsretten om tilbages0gning Genoptagelse af selvangivelse 401

7 4.1.3 Anmodning om at lade sig sambeskatte tilbage i tiden Er der anden hjemmel til at opnâ rettigheden? 421 C. Saerlige EU-selskaber: Firmagruppe og europaeisk selskab AfErikWerlauff Sondringen mellem person- og kapitalselskaber Europasiske firmagrupper Betegnelse, navn Joint venture, almindeligt interessentskab Hvornâr bruges en firmagruppe? Juridisk personlighed, heeftelse Begraensninger i firmagruppens aktivitetsomrâder Medlemmer Registrering, offentlighed Gruppens medlems- og ledelsesorganer Regnskab, beskatning mv Ind- og udtraeden af medlemmer Opl0sning Det europseiske aktieselskab, SE Behovet for et faelleseuropaeisk selskab Hvad der (endnu) ikke er opnâet Hvad der yderligere vil kunne opnâs pr. 8. oktober Rangforholdet mellem retskilderne Juridisk personlighed, haeftelsesbegraensning og kapitalkrav SE-selskabets ligestilling med almindelige aktieselskaber Registrering, offentlighed, pâbegyndelse af virksomhed samt stifteransvar De fire stiftelsesmetoder SE-selskabets organer Hjemsted og flytning Medarbejdere 459 Kapitel 5. Virksomhedens kapital, vaekst og overtagelse, fusion mv. 463 A. Kapital fra virksomhed til ejere AfErikWerlauff Udbytte Ordinaert udbytte Ekstraordinaert udbytte Fondsaktier

8 3. Egne aktier Selvfinansierende aktiekab Forbudet og dets faellesskabsretlige baggrund Nogle eksempler pâ ulovlig selvfinansiering Selskabet som den erfaringsmaîssigt ultimative finansieringskilde til sin egen overtagelse Efterfinansiering gennem udbytte mv Efterfinansiering i formafkoncernlân Bankers refinansiering af en koncern og nyfinansiering af dens ejer Sammenfattende sondring mellem selvfinansiering og efterfinansiering Indiosning, tvangsindl0sning og kapitalnedsasttelse Indlesning Tvangsindtesning Sasrligt om indlosningskursens rimelighed Kapitalnedsaettelse Amortisation Aktionœrlân Saedvanlige forretningsmellemvaîrender er ikke aktionaerlân 528 B. Vaekst gennem overtagelse og fusion AfErikWerlauff Overtagelsesmetoder (merger & acquisition) Begreber og metoder Universalsuccession og kravet om hjemmel hertil International fusion, spaltning og hjemstedsflytning Fusion Virksomhedsk0b Omdannelse A/S til ApS og omvendt Amba til A/S A/S til P/S og omvendt 566 Kapitel 6. Virksomheden og medarbejderne 569 A. Graenseoverskridende fusion, herunder medarbejderindflydelse AfLone L. Hansen Fusion som begreb

9 2. De tre retsgrundlag for fusion og deres sammenhaeng med principperne for medbestemmelse Fusion efter SE-forordningen Fusion efter CBM-direktivet Fusion med hjemmel direkte i Traktatens etableringsregler 583 B. Hjselp til handicappede medarbejdere AfNina von Hielmcrone og Trine Schultz 588 l.indledning Beskyttelsen af handicappedes rettigheder i den internationale lovgivning Generel beskyttelse af handicappede Saerligt om beskyttelse af handicappede pâ arbejdsmarkedet De sociale og arbejdsmarkedsmaessige ydelser Lontilskud mv Stotte til lonudgift ved introduktion pâ arbejdsmarkedet Fleksjob mv Hjaelpemidler mv. for handicappede i erhverv Hjaelpemidler Hjaslpemidler mv. efter serviceloven Mentorordning Personlig assistance til handicappede i erhverv Afsluttende bemaerkninger 608 Kapitel 7. Virksomhed i lejede lokaler 613 A. Cenerationsskifte i erhvervslokaler - den beskyttede personkreds i erhvervslejelovens Af Louise Faber Bestemmelsernes formai Kort om retsvirkningerne af lejemâlets overgang Afgramsning af den kreds af personer, der kan opnâ ret til lejemâlet Lejerens aegtefaelle Lejerens livsarvinger eller svigerb0rn Lejeren i erhvervslejelovens kapitel En fysiskperson Ethvert erhvervslejemâl, jf. erhvervslejelovens 1, hvor lejeren er en fysiskperson Omdannelse fra et personselskab til et kapitalselskab

10 4.4. Lejeaftalen er indgâet med en flerhed af fysiske personerkontorfœllesskab, I/S mv Kan den tilbagevaerende lejer fortsastte alêne? Udskiftning af en intéressent med dennes aegtefaelle, livsarving eller svigerbarn Lejeren er et KS Personer, der ikke er lejer i forhold til ejendommens ejer Konklusion 636 Litteratur 639 Domine og andre afgerelser 645 Om bogens forfattere 651 Stikordsregister