Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU C
|
|
- Ejnar Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NIVEAU C
2 Indhold Krop...3 Væskebalance...3 Transport i kroppen...6 Medicin...10 Nervesystemet...14 Øret og øjet...18 Syre/Base...21 Kost...24 Næringsstoffer...24 Hygiejne...35 Epidemier...35 Resistens...38 Arbejdsmiljø...42 Sikkerhed og arbejdsmiljø på hospitalet
3 Korridoren>C>Krop>Væskebalance Krop Væskebalance Intracellulær væske Kroppens væske er fordelt på flere forskellige væskerum. Størstedelen, ca. 2/3 findes inde i cellerne og kaldes intracellulær væske. Den resterende del, ca.1 /3 findes uden for cellerne. Væske udveksles frit mellem de forskellige områder i kroppen. Vands vandring Cellemembranen er semipermeabel for mange stoffer. Men for stoffet vand er cellemembranen permeabel. Det vil sige, at vand frit kan vandre fra den ene side af cellemembranen til den anden. Vand vil altid forsøge at fordele sige således, at mængden af vand intracellulært er identisk med mængden af vand uden for cellen, dvs. ekstracellulært. Vandets vandring ind og ud af cellerne styres altså af vandmængden på begge sider af en membran. Osmose Vandets vandring kan også skyldes mængden af stoffer på begge sider af membranen. Glukose, elektrolytter (elektrisk ladede stoffer som fx Na+) og andre stoffer kan ikke altid vandre igennem den semipermeable cellemembran. Er der en stor koncentration af stoffer uden for cellen, vil en del af det intracellulære vand vandre ud af cellen for at fortynde koncentrationen af stoffer. Når vand vandrer, betegnes det osmose. Vand er et af de stoffer i kroppen, der vandrer hurtigst. Cellers dehydrering Hvis der i en væske er en stor mængde af stof i forhold til vandmængden, kaldes denne opløsning for hyperton. Hvis en celle er omgivet af en hyperton væske, hvilket vil sige, at der er mere stof og mindre vand uden for cellen end inden i, vil vandet intracellulært begynde at vandre ud for at udligne den store koncentrationen af stof uden for cellen. Mængden af vand intracellulært vil så falde. Cellen er nu ved at dehydrere. 3
4 Korridoren>C>Krop>Væskebalance Cellers overhydrering Hvis der i en væske kun er lidt stof i forhold til vandmængden, kaldes denne opløsning for hypoton. Hvis en celle opholder sig i et hypotont miljø, hvilket vil sige, at der er mindre stof og mere vand uden for cellen end inden i, vil vandet uden for cellen begynde at vandre ind i cellen, så mængden af vand intracellulært vil stige. Cellen er nu ved at overhydrere. Hvis der er den samme mængde vand og stof intracellulært som uden for cellen, opholder cellen sig i et isotonisk miljø. Osmotisk tryk Hvis man blæser en ballon op, vil der opstå et lufttryk på ballonvæggen. På samme måde yder vandet intracellulært et tryk mod cellemembranen indefra. Dette vandtryk kaldes det osmotiske tryk. Sker der ændringer af vandmængden intracellulært, så det osmotiske tryk falder, vil disse ændringer blive registreret i hypothalamus. C1 Væsketrykket inde i en celle kaldes det osmotiske tryk og kan måles. Hvis cellen dehydreres (mangler væske), skrumper den ind. Hvis cellen overhydreres, svulmer den op. I værste fald kan cellen i begge tilfælde dø. Væskebalanceregulerende center I hypothalamus sider et væskebalanceregulerende center, også kaldet tørstcenteret. 4
5 Korridoren>C>Krop>Væskebalance Hvis væskemængde i kroppen falder med 1-2 %, vil det udløse en kraftig tørstfornemmelse. Samtidig vil det væskebalanceregulerende center give besked til celler i hypofysen, som producerer hormonet ADH (antidiuretisk hormon). ADH sendes via kredsløbet til nyrerne, der så vil øge genoptagelsen af vand. Det vil sige, at der suges vand ud af urinen, hvorved urinen bliver mere koncentreret og diuresemængden falder. Ekstracellulær væske Væsken uden for cellerne kaldes ekstracellulær væske. Ekstracellulær væske er fordelt i flere forskellige væskerum. Der findes væske mellem cellerne (vævsvæske), som kaldes for intercellulær væske eller interstitiel væske. En del væske findes som blodplasma i blodkarene og i lymfesystemet. Denne væske kaldes intravaskulær væske. En lille del af væsken findes i hulrum og mellem bindevæv og kaldes transcellulær væske. Der foregår konstant en vandring af væske mellem de forskellige væskeområder i kroppen. Væsken i kroppen er fordelt på forskellige områder. Der sker konstant udveksling af væske via semipermeable membraner mellem de nævnte områder 5
6 Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen Transport i kroppen Udveksling af stoffer i kapillærerne I kredsløbet sker udvekslingen af næringsstoffer, ilt, salte og affaldsstoffer i kapillærerne. Kapillærerne er et netværk af små blodkar, der har forbindelse til cellerne i kroppen. Væggene i kapillærerne er et cellelag tykt og indeholder små porer, hvor væske med indholdsstoffer kan strømme igennem og selve kapillæret er 8 µm i diameter. Strømmen af væske ud og ind af kapillærerne skabes ved 2 modsatrettede tryk: det hydrostatiske tryk (blodtrykket), der presser væsken ud af kapillærerne til vævsvæsken, og det kolloidosmotiske tryk, som suger væsken ind i kapillærerne. Væsken presses i den retning, hvor trykket er lavest. Kolloidosmotisk tryk Det kolloidosmotiske tryk opstår pga. plasmaproteinerne i blodet. Plasmaproteinerne er for store til at trænge igennem kapillærvæggen og holdes tilbage i blodbanen. Da der ingen plasmaproteiner er i vævsvæsken, vil væsken herfra strømme ind i kapillærerne. Plasmaproteinerne virker ligesom en svamp, der suger væske til sig. At væske strømmer gennem en membran til det område, hvor stofkoncentrationen er højest, kaldes osmose. Plasmaproteiner kaldes kolloider, derved opstår navnet kolloidosmotisk tryk. Der findes flere forskellige plasmaproteiner, som har forskellige funktioner. Albumin, som udgør 50 % af plasmaproteinerne, har størst betydning for det kolloidosmotiske tryk. Ødemer Ødemer opstår, når vævsvæske ophobes mellem cellerne og ikke kan bortledes ved normel regulering. Er der ubalance mellem de to tryk i kapillærene, kan væskebalancen forrykkes. Det kan ske, når mængden af plasmaproteiner falder. Nedsat mængde af plasmaproteiner kan forekomme ved for lidt tilførsel af proteiner gennem kosten eller ved leverlidelser, hvor proteindannelsen i leveren nedsættes. Forhøjet blodtryk kan også være årsag til, at der opstår ødemer. Forhøjet blodtryk opstår ofte ved åreforkalkning. Der kan være flere andre årsager til ødemdannelse. Transport over cellemembranen Alle celler er omgivet af en cellemembran, som afgrænser cellen til omgivelserne. Cellemembranen kontrollerer optagelse og udskillelse af stoffer til og fra cellen. Den er semipermeabel 6
7 Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen (halvgennemtrængelig), hvilket betyder, at nogle stoffer kan passere uhindret, hvor andre passerer ved forskellige transportformer. Cellemembranen er opbygget af et dobbeltlag fedtmolekyler bestående af fosforlipider. Fosforlipidet består af glycerol, hvortil en fosfatgruppe og to fedtsyremolekyler er bundet. Fosforlipider har en hydrofob (vandskyende ende) og en hydrofil (vandopløselig ende). Fedtsyrerne udgør den hydrofobe del og vender enderne ind mod hinanden i dobbeltlaget. Fosfatgrupperne udgør den hydrofile del og vender mod henholdsvis cytoplasma og intercellulærvæsken. Opbygningen er afgørende for, hvorledes stoffer transporteres ind og ud af cellen. Cellemembranens opbygning Det er let for fedtstoffer, kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ) at trænge gennem membranen, hvorimod gennemtrængeligheden for ioner og store vandopløselige molekyler er vanskelig. De skal hjælpes igennem. I membranen er indlejret proteinmolekyler. Nogle af disse danner porer eller er transportproteiner, som regulerer transporten af ioner og vandopløselige molekyler gennem cellemembranen. Nogle udgør receptorer for hormoner og andre kemiske stoffer. Nogle er vævstypeantigener, som har betydning for immunsystemets genkendelse af kroppens egne celler. 7
8 Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen Diffusion Diffusion er transport af molekyler fra et område med en høj koncentration af stoffer til et område med en lav koncentration. Diffusion er passiv. Det vil sige, at den ikke er energikrævende. Hvis der er en koncentrationsforskel, hvilket vil sige, at mange molekyler befinder sig på et sted og få på et andet sted, vil molekylerne spredes, så koncentrationsforskellen udlignes. Molekyler, som krydser cellemembranen ved diffusion, er fedtstoffer, kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ). De kan trænge gennem membranen uden hindring. Alle molekyler har en egenbevægelse, som er afhængig af temperaturen. Jo højere temperatur, des hurtigere bevægelse. Osmose Osmose er en passiv transport af vand gennem en semipermeabel membran. I og uden for cellen findes stoffer opløst i væske. Nogle af stofferne, fx glukose eller natriumioner (Na + ) kan ikke trænge direkte gennem cellemembranen. Hvis stofkoncentrationen er forskellig på den ene side af cellemembranen i forhold til den anden, kan den derfor ikke udlignes ved diffusion. Vand trænger gennem membranen uden hindring, derfor vil vandet diffundere gennem membranen til det område, hvor stofkoncentrationen er højest. Osmose har stor betydning for vandtransporten gennem cellemembraner og dermed væskereguleringen i kroppen. Faciliteret transport En del molekyler kan ikke transporteres gennem cellemembranen ved simpel diffusion. Eksempler er glukose og aminosyrer. De transporteres ved faciliteret transport, der sker ved hjælp af transportproteiner i cellemembranen. Transporten er passiv og foregår kun fra en højere koncentration mod en lav. Ved faciliteret transport bindes molekylet, fx glukose til et transportprotein og frigives inde i cellen. Transportproteinerne virker ligesom små svingdøre, der åbner for passage af bestemte stoffer. Aktiv transport Aktiv transport sker, når stoffer skal transporteres fra et sted med lav koncentration til et sted med høj koncentration. Det sker ikke af sig selv og kræver derfor energi i form af ATP. Ioner som kalium 8
9 Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen (K + ), natrium (Na + ), calcium (Ca ++ ) og hydrogen (H + ) er stoffer, der transporteres ved aktiv transport. Natrium-kalium-pumpen er et eksempel på, hvordan aktiv transport foregår. Endocytose Endocytose er transport af stofferne ind i cellen. Stoffer, der er for store til at blive transporteret på anden måde, bindes til en receptor i membranens overflade. Dette medfører, at der dannes en indbugtning af cellemembranen ind i cellen. Cellemembranen vil omkapsle stoffet og danne en vesikel, en lille blære. Vesiklen vil transportere stoffet hen, hvor det skal bruges i cellen. Kolesterol er et eksempel på et stof, der optages ved endocytose. Exocytose Exocytose er transport af stoffer, der skal transporteres ud af cellen. Stoffer dannet i cellen, fx enzymer eller hormoner transporteres til cellemembranen i vesikler. Vesiklen smelter sammen med cellemembranen, og stoffet frigives på cellens yderside. 9
10 Korridoren>C>Kost>Medicin Medicin Vægtprocent og volumenprocent Mange af de medicinprodukter, der anvendes på hospitalet, er sammensat af flere forskellige stoffer. Når de anvendes i dagligdagen på hospitalet, er det nødvendigt at kende stofkoncentrationerne. Det står almindeligvis på præparaterne, men du skal kende til, hvad koncentrationsangivelserne betyder. Der findes 3 forskellige måder at beskrive stofkoncentrationer på, og der anvendes følgende forkortelser: w = weight (engelsk for vægt) v = volumen Vægtprocent (w/w %) Vægtprocent beskriver, hvor mange gram aktivt stof, der findes i 100 g af blandingen. Du kan beregne vægtprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde: Vægtprocent % = vægten af stoffet/vægten af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 g / 100 g Volumenprocent (v/v %) Volumenprocent beskriver, hvor mange milliliter aktivt stof der findes i 100 ml af blandingen. Du kan beregne volumenprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde: Volumenprocent % = volumen af stoffet/volumen af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 ml / 100 ml Vægt/volumenprocent (w/v %) Vægt/volumenprocent beskriver, hvor mange gram aktivt stof der findes i 100 ml af blandingen. Du kan beregne volumenprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde: Vægt/volumenprocent % = vægten af stoffet/volumen af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 g / 100 ml 10
11 Korridoren>C>Kost>Medicin Ofte regnes der i vægtenheden milligram, og det ser således ud: 1% = 1 g / 100 ml = 1000 mg / 100 ml = 10 mg / ml Vækst og forandringer I din hverdag som sosu-assistent er der mange sammenhænge, hvor forskellige ændringer er beskrevet ved hjælp af vækst. For at kunne beskrive disse ændringer må du bruge matematik. Det handler om det, der hedder funktioner. Med funktioner kan man hurtigt og visuelt vise sammenhænge mellem forskellige tal og deres indbyrdes vækstforhold i et koordinatsystem. Der findes 2 typer vækst, lineær og eksponentiel. Lineær vækst Man kan tale om lineær vækst, der har den egenskab, at væksten er konstant voksende. I et koordinatsystem på mm-papir vil den lineære vækst fremtræde som en ret linje. Eksempel: Medarbejderstaben på en afdeling øges med 2 medarbejdere hvert år. Eksponentiel vækst Herudover taler man om eksponentiel vækst, der har den egenskab, at den procentvise stigning er konstant. I et koordinatsystem på mm-papir vil den ekspotentielle vækst fremtræde som en krum linje. Ekspotentiel vækst kaldes også logaritmisk vækst. Eksempel: bakterievækst, hvor væksten er en fordobling, altså 100% pr. tyvende minut. Andre eksempler på eksponentiel eller logaritmisk vækst er medicins halveringstid og ph-begrebet. Desuden bruges det i forbindelse med statistik, hvor man fx prøver at forudsige, hvordan antallet af sygdomstilfælde af forskellige sygdomme vil udvikle sig fremover. 11
12 Korridoren>C>Kost>Medicin Ved lineær vækst er væksten konstant, og derfor er linjen en ret linje. Ved eksponentiel vækst er den procentvise vækst konstant, og derfor krummer linjen. Grafen for en eksponentiel vækst kan være vanskelig at afbilde på mm-papir, da tallet hurtigt bliver meget stort. Dette kan man løse ved at tegne på enkelt logaritmisk papir, der er kendetegnet ved, at der bliver kortere og kortere afstande imellem tallene på den lodrette akse. Mol Mol er en mængdebetegnelse for kemiske stoffer. 1 mol er 6, atomer af det kemiske stof. Denne mængde atomer er valgt ud fra vægten på en proton eller neutron, da for eksempel 6, protoner vejer netop 1 g. Det samme gælder for neutroner. Hvis en opløsning har koncentrationen 1 mol, er der opløst nøjagtigt 1 mol stof pr. liter opløsning. 12
13 Korridoren>C>Kost>Medicin Normalt er molvægt en tabelværdi, man slår op, men det kan det også beregnes ud fra atombeskrivelserne i det periodiske system. Atommassen angiver den samlede vægt for atomets protoner og neutroner. Dvs. at Na har atommassen 22,99, og Cl har atommassen 35,453. Et stofs molmasse er summen af grundstoffernes atommasser, dvs. at NaCl's molmasse er (22, ,453 =) 58,44 m/mol. Da et stofs molmasse defineres som det antal gram, et mol af stoffet vejer, betyder det, at man skal opløse 58,44 g. NaCl i 1 liter vand for at få en koncentration på 1 mol/l. Mol i hverdagen Du kan møde enheden mol som en koncentrationsenhed i forbindelse med medicingivning, her ofte som millimol eller mmol, altså tusindedel mol. Du møder også enheden mol i forbindelse med blodprøver, fx måling af blodglukose, der skal ligge i intervallet mellem 4-8 mmol/l. Der regnes med mol på følgende måde. Molmasse = gram/mol Antal mol = stoffets vægt i gram/ molmasse i (gram/mol) Molær koncentration = antal mol målt i mol/rumfang målt i liter. 13
14 Korridoren>C>Krop>Nervesystemet Nervesystemet Nervecellens opbygning og funktion Nervecellerne, der også kaldes neuroner, er specialiseret til at kunne modtage og sende impulser fra et sted i kroppen til et andet. Nervecellens sprog er elektriske signaler, som dannes over cellemembranen ved hjælp af natriumkaliumpumpen. Signalet afsendes fra aksonet, der er nervecellens transmitterende enhed, som skal sørge for, at nerveimpulserne når frem til aksonets endeknop uden tab af størrelsen i den elektriske impuls. Dendritten er nervecellens modtagerområde, der modtager og bearbejder informationerne fra andre nerveceller. Synapser Stedet, hvor to nerveceller møder hinanden, kaldes en synapse. Imellem cellerne dannes en lille kløft kaldet en synapsespalte. En synapse kan findes mellem en endeknop og en dendrit, men ses også nogle steder mellem endeknop og cellekrop. I hjernen vil nervecellen gennem dendritter være i forbindelse med op til andre nerveceller. Gliaceller ved aksoner Omkring de lange udløbere, aksonerne, ligger specielle støtteceller, der også kaldes gliaceller. Nogle af gliacellerne, de Schwannske celler, danner et beskyttende lag, der benævnes myelinskeder. Myelinskederne, der består af fedt, giver nervecellerne det hvide udseende. Myelinskedens opgave er at holde neuronerne adskilt, så der ikke sker en kortslutning, samt øge impulshastigheden i nerverne. Myelinskeden afgrænses med 1-2 mm mellemrum af uisolerede områder. Disse uisolerende områder benævnes Ranvierske indsnøringer. 14
15 Korridoren>C>Krop>Nervesystemet Nervecelle med Schwanske celler og Ranvierske indsnøringer. Gliaceller i hjernen Andre gliaceller udgør hjernens støttevæv og adskilller grupper af nerveceller fra hinanden. Gliacellerne har også til opgave at fjerne døde eller tilskadekomne celler ved fagocytose og er med til at danne blod-hjerne-barrieren, som forhindrer mikroorganismer og giftstoffer i at trænge fra hjernens kapillærer ud i vævsvæsken mellem nervecellerne. Natrium-kaliumpumpen I cellernes membran er der proteinstoffer, kaldet transportproteiner, som har til opgave at flytte ioner eller mindre molekyler ud og ind af cellen. Disse kanaler eller pumper, som transportproteinerne kaldes, kan åbnes og lukkes. I åben tilstand tillades ioner og molekyler at bevæge sig igennem cellemembranen. Pumperne navngives ofte efter, hvilke stoffer, der kan bevæge sig igennem, fx Na + -pumper, Ca + -pumper og K + -pumper. Natrium- og kaliumioner Natrium og kalium findes i kroppens væske som ioner, henholdsvis Na + og K +. Begge atomer har afleveret en elektron og er blevet positivt elektrisk ladet. Mængden af Na + i kroppen er i gennemsnit 138 mmol/l og mængden af K + er i gennemsnit 4 mmol/l. Natrium-kaliumpumpen har en meget stor betydning for vores liv. Den kan sammenlignes med et kraftværk, som skaber strøm til nerveforbindelserne i form af små elektriske impulser i nervebanerne, så fx hjertet slår og musklerne kontraherer sig. Natrium-kaliumpumpen er også med 15
16 Korridoren>C>Krop>Nervesystemet til at sørge for, at vi kan optage en lang række næringsstoffer, udskille affaldsstoffer fra nyrerne og opretholde cellernes væskebalance. Spændingsforskel Proteinstofferne i cellemembranen pumper hele tiden natriumioner ud af cellen og kaliumioner ind i cellen, så der bliver forskel på antallet af ioner inde i cellen og uden for cellen. Koncentrationsforskellen medfører, at der opstår en spændingsforskel hen over cellemembranen, og denne spændingsforskel skaber en elektrisk impuls/strøm over cellemembranen. Impulsledning En nervecelle kan modtage signaler fra op til andre nerveceller. Nervesignalet er i første omgang en elektrisk impuls, som løber langs aksonet, nervecellemembranen, indtil det når aksonets endeknop. Endeknoppen ligger tæt op ad en anden nervecelles dendrit eller cellekrop, kun adskilt af en kløft, en synapsespalte. Synapsespalte Synapsespalten er nm (nanometer), og denne afstand gør, at det er umuligt at overføre signalet via den elektriske impuls. Signalet ændres derfor til et kemisk signal. Et kemisk signal vil sige, at nogle stoffer, transmitterstoffer, flyttes fra afsendercellen gennem kløften og over til modtagercellen. Når signalet er overført til modtagercellen, omdannes det igen til en elektrisk impuls, som løber videre langs næste celles akson til endnu en kløft. Her omdannes det igen til et kemisk signal osv. Transmitterstofferne er produceret på forhånd og ligger oplagret i små blærer, vesikler, i aksonets endeknopper. Eksempler på transmitterstoffer er dopamin, acetylcholin og nordadrenalin, men der findes flere andre. Reaktionstid Ledningshastigheden varierer meget i forskellige neurontyper. Jo tykkere og mere myeliseret en neuron er, jo højere er ledningshastigheden, også kaldet reaktionstiden. Temperaturen påvirker også hastigheden, således at den bliver højere, jo højere temperaturen er. Ophold i iskoldt vand eller anden form for nedkøling kan være farligt, da neuronernes ledningshastighed nedsættes meget. 16
17 Korridoren>C>Krop>Nervesystemet Myelinskedernes betydning De neuroner, der styrer skeletmuskulaturen, er de største myeliniserede axoner mennesket har. De bringer informationer fra skeletmuskulaturen og ind til centralnervesystemet. Disse neuroners ledningshastighed er omkring 70 til 120 m pr. sekund. Det svarer til en hastighed på 250 til 430 km i timen. Umyeliniserede axoner har en hastighed ned til 0,5 m pr. sekund svarende til 1,8 km i timen. Da ledningshastigheden ikke er særlig energikrævende, er den ikke så afhængig af mængden af ilt og næringsstoffer. 17
18 Korridoren>C>Krop>Øret og øjet Øret og øjet Forandringer i øret Lyd rammer øret som trykbølger. Trykbølger laver en mekanisk påvirkning af de forskellige dele af det indre øre. Styrken af trykbølgen angives i måleenheden decibel (db). Arbejdstilsynet har opstillet nogle regler for, hvor kraftig lyd må være i vore omgivelser: Støjgrænsen: Ingen må udsættes for en støjbelastning over 85 db Unødig støj: Unødig støjbelastning skal undgås, også hvis støjbelastningen er under 85 db. I praksis vurderes støj som unødig, hvis den er generende og kan dæmpes med rimelige og almindeligt anerkendte foranstaltninger. Akustik: Arbejdsrum skal være indrettet, så støjen dæmpes. Akustikken skal være tilfredsstillende - det må ikke runge. Der findes præcise regler, således at støjkyndige kan vurdere, om et arbejdsrum er lovligt. Decibel-skalaen er opbygget logaritmisk, og den oversættes traditionelt som ovenstående billede af skalalen. Den er indrettet sådan, at lydstyrken fordobles hver gang, man går 6 db op ad skalaen. Afstanden til lydkilden har også betydning for, hvordan vi påvirkes af lyden. En fordobling af afstanden vil betyde et fald i lydstyrken på 6dB, altså en halvering. 18
19 Korridoren>C>Krop>Øret og øjet Forandringer i øret Når vi gennem mange år påvirkes af lydbølger, sker der en nedslidning af sansecellerne i sneglen i det indre øre, der skal opfange lyden og sende signaler videre til hjernen via hørenerven. Der kan være tale om almindelig nedslidning, så vi ikke længere kan høre lyde inden for det normale frekvensområde på Hz. Måske er der brug for, at lydstyrken bliver større. Høreskade Det kan også være, at man gennem sit arbejde har været udsat for en lydpåvirkning i en bestemt frekvens, så man præcis er blevet døv over for denne frekvens. Man kan også have være udsat for meget høj lyd, fx fyrværkeri eller rockkoncerter med skader på øret til følge. Høreapparat Høreskaden kan ikke ændres, men med et høreapparat kan man genvinde meget af hørelsen. Høreapparatet forstærker lyde fra omgivelserne på vejen ind i øret. Det består af en mikrofon, der opfanger lydbølgerne og omdanner dem til elektriske signaler, der igen bliver omsat til forstærket lyd, der sendes ind i øret. Forandringer i øjet Mange mennesker bruger briller. Det kan fx skyldes, at deres øje aldrig har været dannet, så lyset gennem linsen har kunnet samles i ét punkt på nethinden (bygningsfejl). Det kan også skyldes, at linsen med alderen ikke længere er så smidig, at lyset kan afbøjes tilstrækkeligt til at samle det i den gule plet på nethinden (aldersforandringer). Resultatet er i begge tilfælde, at man har brug for hjælp af for eksempel briller. Når man er langsynet eller nærsynet, kan briller eller kontaktlinser hjælpe ved at ændre på lysets brydning. 19
20 Korridoren>C>Krop>Øret og øjet Langsynethed Hvis man er langsynet, samles lysets stråler i et brændpunkt (samlingspunkt) bag nethinden. Det er svært at se det, der er tæt på, hvorimod det ikke noget problem at se langt. En samlelinse (konveks linse) samler lysstrålerne, så de rammer nethinden. Nærsynethed Hvis man er nærsynet, samles lysets stråler i et brændpunkt før nethinden. Det er svært at se det, der er langt væk. En spredelinse (konkav linse) spreder lysstrålerne og forlænger afstanden fra linsen til brændpunktet, så lysstrålerne samles på netinden 20
21 Korridoren>C>Krop>Syre/Base Syre/Base ph-skalaen ph-skalaen er en måleskala fra 0-14, der bruges til at angive syrers og basers styrke. Syrer er kendetegnet ved, at de kan fraspalte H + -ioner, og baser er kendetegnet ved, at de kan fraspalte OH - -ioner. Styrken på syrer og baser afgøres af, hvor mange af disse ioner der findes som frie ioner i for eksempel en væske. Dette måles med en indikator. Den mest almindelige hedder lakmus, der giver en rød/blå farveindikation. I en væske er der altid både H-ioner og OH-ioner til stede. Hvis der er en overvægt af H-ioner, er stoffet surt, og hvis der er en overvægt af OH-ioner, er stoffet basisk. Hvis der er lige mange H-ioner og OH-ioner, er stoffet neutralt. Det er altså det indbyrdes mængdeforhold mellem H-ioner og OH-ioner, der gør et stof surt eller basisk. Syrer og baser En vandig opløsning af en syre har overskud af H + -ioner, mens en vandig opløsning af en base har overskud af OH - -ioner. Det indbyrdes forhold mellem ph-værdierne og mol-koncentrationen af H + - og OH - -ioner kan vises ved at se på figuren ovenfor. Eksempel på neutralisering af syrer og baser En syre med en ph på 6, som har en H + -koncentration på 1x10-6 mol, blandes med samme mængde base med ph på 8 med en H + -koncentration på 1x10-8 mol. Hvis 1x10-6 ganges med 1x10-8, fås 1x Divideret med 2 giver det en H + -koncentration svarende til 1x10-7 = ph 7. Lige mængder H + og OH - danner H 2 0 med en ph på 7. Læg mærke til, at resultatet altid er 1x10-14, hvis man ganger tallene, der står lige over for hinanden på skalaen, med hinanden. Det er derfor, lige stærke syrer og baser i samme mængde kan neutralisere hinanden. ph-skalaen er logaritmisk 21
22 Korridoren>C>Krop>Syre/Base ph-skalaen er logaritmisk. Det betyder, at hvis ph værdien falder fra ph 2 til ph 1, er H + koncentrationen blevet 10 gange større. H + -koncentrationen 10-1 (1/10) er 10 gange så stor som H + - koncentrationen 10-2 (1/100). Blodets syre/base Syre-basebalancen i kroppen De fleste kemiske reaktioner i vores krop foregår ved hjælp af enzymer. For at enzymerne kan fungere optimalt, kræver det, at der er en bestemt ph-værdi. Der skal altså være en passende balance mellem syrer og baser eller en konstant koncentration af frie hydrogen-ioner (H + ) pr. liter væske i kroppen. I blodet er ph-værdien 7,4. Den kan svinge i intervallet 6,8-7,8, men ph-værdier uden for dette interval hæmmer enzymernes arbejde, og vi risikerer at dø. Ved cellernes stofskifte dannes syrer og baser. De skal udskilles for at undgå, at ph ændrer sig for meget. Syrer og baser tilføres også gennem kosten. For at opretholde en konstant ph reguleres koncentrationen af hydrogen-ioner (H + ) ved buffersystemer. Kroppens buffersystemer Buffere fungerer ligesom en varmetermostat. Hvis H + -koncentrationen bliver for høj, sørger buffersystemerne for, at den sænkes og omvendt. Respirationen og nyrerne virker som buffersystemer, og blodet indeholder også en række buffersystemer. Nyrerne er den vigtigste regulator af ph i kroppen, men de er langsomme. Respirationen kan ændre ph i løbet af kort tid. Syrer Forskellige processer øger syreindholdet i kroppen. Den største produktion af syrer sker ud fra kuldioxid (CO 2 ), der dannes under cellernes respiration. Den transporteres til lungerne og udskilles. Mælkesyre dannes, når cellerne mangler ilt. Ketonstoffer dannes ved nedbrydning af fedtsyrer ved mangel på glukose i cellerne. Det sker, hvis fx en sukkersygepatient mangler insulin. Når svovlholdige aminosyrer nedbrydes, dannes der svovlsyre (H 2 SO 4 ). 22
23 Korridoren>C>Krop>Syre/Base Alle disse processer øger syreindholdet i kroppen. Overskydende mængder syre vil hovedsageligt blive udskilt gennem nyrerne. Baser Ammoniak (NH 3 ) er et eksempel på en base, der dannes, når aminosyrer nedbrydes. Den omdannes til urinsyre i leveren og udskilles gennem nyrerne. Blodet har et højt indhold af bicarbonat (HCO - 3 ), mmol pr. liter. Bicarbonat er en base, som indgår i et af blodets buffersystemer og kan optage store mængder af H +. Acidose og baseose Forstyrrelser i syre-base-reguleringen kan give syreforgiftning, acidose eller baseforgiftning, baseose. Respiratorisk acidose/baseose kan opstå, hvis fx den normale respiration ændrer sig på grund af sygdom. Er syre-base-reguleringen ændret ved nedsat nyrefunktion, indtagelse af syre eller base eller forstyrrelser i stofskiftet, kaldes det metabolisk acidose/baseose. Respirationsprocesser i kroppen Regulering af ph i blodet Blodet indeholder en række buffere, hvoraf kulsyre/bicarbonat er den vigtigste, da den reguleres gennem respirationen. Respirationen ændres, når sanseceller registrerer et for lavt eller højt indhold af kuldioxid (CO 2 ) og H + i blodet. Bufferreguleringen af ph forgår ved en kemisk proces, som samlet kan beskrives ved følgende reaktionsproces: - CO 2 + H 2 O <-> H 2 CO 3 <-> HCO 3 + H + Kuldioxid + vand <-> kulsyre <-> bicarbonat + hydrogen-ioner Når processen går mod højre, fjernes kuldioxid, og der dannes hydrogen-ioner. Går processen mod venstre, sker det omvendte. Hvis der fjernes den samme mængde kuldioxid i lungerne, som der dannes ved cellerne, vil ph i blodet være stabil. Deri ligger bufferfunktionen. 23
24 Korridoren>C>Kost>Næringsstoffer Kost Næringsstoffer Kulhydraters kemiske struktur Kulhydrater Sammensatte kulhydrater som fx stivelse skal nedbrydes til monosakkarider i vores fordøjelsessystem, inden det kan optages i blodet. Alle kulhydrater skal omdannes til glukose for at være tilgængelige for cellerne. Glukosen er også det, der kaldes blodsukker. Her vises, hvordan polysakkariden stivelse bliver nedbrudt. Det sker i to omgange: Først bliver det lange stivelsesmolekyle nedbrudt af enzymet amylase til disakkariden maltose. Herefter står andre enzymer for nedbrydningen af maltose til to glukosemolekyler. Nedbrydningen kræver vand. 24
Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
Læs mereFagmål. Naturfag. C niveau
Fagmål Naturfag C niveau 1. Selvstændigt kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller på udvalgte naturog erhvervsfaglige problemstillinger 2. selvstændigt kan vælge og anvende matematik til
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereDet glykæmiske indeks.
Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereStofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn
Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereProjekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler
Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære
Læs mereEnergiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?
Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereSvarnøgle til opgaver - Naturfag 2
Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereKulhydrater - pest eller guld
Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereAnders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk
Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereFit living en vejledning til træning og kost
Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereCELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereBlodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund
Læs mereMere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereCola, kost og sukkersyge
Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mere[ ] =10 7,4 = 40nM )
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereTillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28
Tillæg til Naturfag 2 Miniordbog (april 2012) Gads Forlag Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28 A Absorbere: opsuge, tilbageholde. De bølgelængder, der ikke reflekteres fra en overflade, absorberes.
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereNyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast
Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereHvad indeholder røgen?
6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige
Læs mereOmega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne
Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereKvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005
Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereVæskebalance og temperaturregulering
Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereVi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))
Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,
Læs mere