Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU C"

Transkript

1 NIVEAU C

2 Indhold Krop...3 Væskebalance...3 Transport i kroppen...6 Medicin...10 Nervesystemet...14 Øret og øjet...18 Syre/Base...21 Kost...24 Næringsstoffer...24 Hygiejne...35 Epidemier...35 Resistens...38 Arbejdsmiljø...42 Sikkerhed og arbejdsmiljø på hospitalet

3 Korridoren>C>Krop>Væskebalance Krop Væskebalance Intracellulær væske Kroppens væske er fordelt på flere forskellige væskerum. Størstedelen, ca. 2/3 findes inde i cellerne og kaldes intracellulær væske. Den resterende del, ca.1 /3 findes uden for cellerne. Væske udveksles frit mellem de forskellige områder i kroppen. Vands vandring Cellemembranen er semipermeabel for mange stoffer. Men for stoffet vand er cellemembranen permeabel. Det vil sige, at vand frit kan vandre fra den ene side af cellemembranen til den anden. Vand vil altid forsøge at fordele sige således, at mængden af vand intracellulært er identisk med mængden af vand uden for cellen, dvs. ekstracellulært. Vandets vandring ind og ud af cellerne styres altså af vandmængden på begge sider af en membran. Osmose Vandets vandring kan også skyldes mængden af stoffer på begge sider af membranen. Glukose, elektrolytter (elektrisk ladede stoffer som fx Na+) og andre stoffer kan ikke altid vandre igennem den semipermeable cellemembran. Er der en stor koncentration af stoffer uden for cellen, vil en del af det intracellulære vand vandre ud af cellen for at fortynde koncentrationen af stoffer. Når vand vandrer, betegnes det osmose. Vand er et af de stoffer i kroppen, der vandrer hurtigst. Cellers dehydrering Hvis der i en væske er en stor mængde af stof i forhold til vandmængden, kaldes denne opløsning for hyperton. Hvis en celle er omgivet af en hyperton væske, hvilket vil sige, at der er mere stof og mindre vand uden for cellen end inden i, vil vandet intracellulært begynde at vandre ud for at udligne den store koncentrationen af stof uden for cellen. Mængden af vand intracellulært vil så falde. Cellen er nu ved at dehydrere. 3

4 Korridoren>C>Krop>Væskebalance Cellers overhydrering Hvis der i en væske kun er lidt stof i forhold til vandmængden, kaldes denne opløsning for hypoton. Hvis en celle opholder sig i et hypotont miljø, hvilket vil sige, at der er mindre stof og mere vand uden for cellen end inden i, vil vandet uden for cellen begynde at vandre ind i cellen, så mængden af vand intracellulært vil stige. Cellen er nu ved at overhydrere. Hvis der er den samme mængde vand og stof intracellulært som uden for cellen, opholder cellen sig i et isotonisk miljø. Osmotisk tryk Hvis man blæser en ballon op, vil der opstå et lufttryk på ballonvæggen. På samme måde yder vandet intracellulært et tryk mod cellemembranen indefra. Dette vandtryk kaldes det osmotiske tryk. Sker der ændringer af vandmængden intracellulært, så det osmotiske tryk falder, vil disse ændringer blive registreret i hypothalamus. C1 Væsketrykket inde i en celle kaldes det osmotiske tryk og kan måles. Hvis cellen dehydreres (mangler væske), skrumper den ind. Hvis cellen overhydreres, svulmer den op. I værste fald kan cellen i begge tilfælde dø. Væskebalanceregulerende center I hypothalamus sider et væskebalanceregulerende center, også kaldet tørstcenteret. 4

5 Korridoren>C>Krop>Væskebalance Hvis væskemængde i kroppen falder med 1-2 %, vil det udløse en kraftig tørstfornemmelse. Samtidig vil det væskebalanceregulerende center give besked til celler i hypofysen, som producerer hormonet ADH (antidiuretisk hormon). ADH sendes via kredsløbet til nyrerne, der så vil øge genoptagelsen af vand. Det vil sige, at der suges vand ud af urinen, hvorved urinen bliver mere koncentreret og diuresemængden falder. Ekstracellulær væske Væsken uden for cellerne kaldes ekstracellulær væske. Ekstracellulær væske er fordelt i flere forskellige væskerum. Der findes væske mellem cellerne (vævsvæske), som kaldes for intercellulær væske eller interstitiel væske. En del væske findes som blodplasma i blodkarene og i lymfesystemet. Denne væske kaldes intravaskulær væske. En lille del af væsken findes i hulrum og mellem bindevæv og kaldes transcellulær væske. Der foregår konstant en vandring af væske mellem de forskellige væskeområder i kroppen. Væsken i kroppen er fordelt på forskellige områder. Der sker konstant udveksling af væske via semipermeable membraner mellem de nævnte områder 5

6 Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen Transport i kroppen Udveksling af stoffer i kapillærerne I kredsløbet sker udvekslingen af næringsstoffer, ilt, salte og affaldsstoffer i kapillærerne. Kapillærerne er et netværk af små blodkar, der har forbindelse til cellerne i kroppen. Væggene i kapillærerne er et cellelag tykt og indeholder små porer, hvor væske med indholdsstoffer kan strømme igennem og selve kapillæret er 8 µm i diameter. Strømmen af væske ud og ind af kapillærerne skabes ved 2 modsatrettede tryk: det hydrostatiske tryk (blodtrykket), der presser væsken ud af kapillærerne til vævsvæsken, og det kolloidosmotiske tryk, som suger væsken ind i kapillærerne. Væsken presses i den retning, hvor trykket er lavest. Kolloidosmotisk tryk Det kolloidosmotiske tryk opstår pga. plasmaproteinerne i blodet. Plasmaproteinerne er for store til at trænge igennem kapillærvæggen og holdes tilbage i blodbanen. Da der ingen plasmaproteiner er i vævsvæsken, vil væsken herfra strømme ind i kapillærerne. Plasmaproteinerne virker ligesom en svamp, der suger væske til sig. At væske strømmer gennem en membran til det område, hvor stofkoncentrationen er højest, kaldes osmose. Plasmaproteiner kaldes kolloider, derved opstår navnet kolloidosmotisk tryk. Der findes flere forskellige plasmaproteiner, som har forskellige funktioner. Albumin, som udgør 50 % af plasmaproteinerne, har størst betydning for det kolloidosmotiske tryk. Ødemer Ødemer opstår, når vævsvæske ophobes mellem cellerne og ikke kan bortledes ved normel regulering. Er der ubalance mellem de to tryk i kapillærene, kan væskebalancen forrykkes. Det kan ske, når mængden af plasmaproteiner falder. Nedsat mængde af plasmaproteiner kan forekomme ved for lidt tilførsel af proteiner gennem kosten eller ved leverlidelser, hvor proteindannelsen i leveren nedsættes. Forhøjet blodtryk kan også være årsag til, at der opstår ødemer. Forhøjet blodtryk opstår ofte ved åreforkalkning. Der kan være flere andre årsager til ødemdannelse. Transport over cellemembranen Alle celler er omgivet af en cellemembran, som afgrænser cellen til omgivelserne. Cellemembranen kontrollerer optagelse og udskillelse af stoffer til og fra cellen. Den er semipermeabel 6

7 Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen (halvgennemtrængelig), hvilket betyder, at nogle stoffer kan passere uhindret, hvor andre passerer ved forskellige transportformer. Cellemembranen er opbygget af et dobbeltlag fedtmolekyler bestående af fosforlipider. Fosforlipidet består af glycerol, hvortil en fosfatgruppe og to fedtsyremolekyler er bundet. Fosforlipider har en hydrofob (vandskyende ende) og en hydrofil (vandopløselig ende). Fedtsyrerne udgør den hydrofobe del og vender enderne ind mod hinanden i dobbeltlaget. Fosfatgrupperne udgør den hydrofile del og vender mod henholdsvis cytoplasma og intercellulærvæsken. Opbygningen er afgørende for, hvorledes stoffer transporteres ind og ud af cellen. Cellemembranens opbygning Det er let for fedtstoffer, kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ) at trænge gennem membranen, hvorimod gennemtrængeligheden for ioner og store vandopløselige molekyler er vanskelig. De skal hjælpes igennem. I membranen er indlejret proteinmolekyler. Nogle af disse danner porer eller er transportproteiner, som regulerer transporten af ioner og vandopløselige molekyler gennem cellemembranen. Nogle udgør receptorer for hormoner og andre kemiske stoffer. Nogle er vævstypeantigener, som har betydning for immunsystemets genkendelse af kroppens egne celler. 7

8 Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen Diffusion Diffusion er transport af molekyler fra et område med en høj koncentration af stoffer til et område med en lav koncentration. Diffusion er passiv. Det vil sige, at den ikke er energikrævende. Hvis der er en koncentrationsforskel, hvilket vil sige, at mange molekyler befinder sig på et sted og få på et andet sted, vil molekylerne spredes, så koncentrationsforskellen udlignes. Molekyler, som krydser cellemembranen ved diffusion, er fedtstoffer, kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ). De kan trænge gennem membranen uden hindring. Alle molekyler har en egenbevægelse, som er afhængig af temperaturen. Jo højere temperatur, des hurtigere bevægelse. Osmose Osmose er en passiv transport af vand gennem en semipermeabel membran. I og uden for cellen findes stoffer opløst i væske. Nogle af stofferne, fx glukose eller natriumioner (Na + ) kan ikke trænge direkte gennem cellemembranen. Hvis stofkoncentrationen er forskellig på den ene side af cellemembranen i forhold til den anden, kan den derfor ikke udlignes ved diffusion. Vand trænger gennem membranen uden hindring, derfor vil vandet diffundere gennem membranen til det område, hvor stofkoncentrationen er højest. Osmose har stor betydning for vandtransporten gennem cellemembraner og dermed væskereguleringen i kroppen. Faciliteret transport En del molekyler kan ikke transporteres gennem cellemembranen ved simpel diffusion. Eksempler er glukose og aminosyrer. De transporteres ved faciliteret transport, der sker ved hjælp af transportproteiner i cellemembranen. Transporten er passiv og foregår kun fra en højere koncentration mod en lav. Ved faciliteret transport bindes molekylet, fx glukose til et transportprotein og frigives inde i cellen. Transportproteinerne virker ligesom små svingdøre, der åbner for passage af bestemte stoffer. Aktiv transport Aktiv transport sker, når stoffer skal transporteres fra et sted med lav koncentration til et sted med høj koncentration. Det sker ikke af sig selv og kræver derfor energi i form af ATP. Ioner som kalium 8

9 Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen (K + ), natrium (Na + ), calcium (Ca ++ ) og hydrogen (H + ) er stoffer, der transporteres ved aktiv transport. Natrium-kalium-pumpen er et eksempel på, hvordan aktiv transport foregår. Endocytose Endocytose er transport af stofferne ind i cellen. Stoffer, der er for store til at blive transporteret på anden måde, bindes til en receptor i membranens overflade. Dette medfører, at der dannes en indbugtning af cellemembranen ind i cellen. Cellemembranen vil omkapsle stoffet og danne en vesikel, en lille blære. Vesiklen vil transportere stoffet hen, hvor det skal bruges i cellen. Kolesterol er et eksempel på et stof, der optages ved endocytose. Exocytose Exocytose er transport af stoffer, der skal transporteres ud af cellen. Stoffer dannet i cellen, fx enzymer eller hormoner transporteres til cellemembranen i vesikler. Vesiklen smelter sammen med cellemembranen, og stoffet frigives på cellens yderside. 9

10 Korridoren>C>Kost>Medicin Medicin Vægtprocent og volumenprocent Mange af de medicinprodukter, der anvendes på hospitalet, er sammensat af flere forskellige stoffer. Når de anvendes i dagligdagen på hospitalet, er det nødvendigt at kende stofkoncentrationerne. Det står almindeligvis på præparaterne, men du skal kende til, hvad koncentrationsangivelserne betyder. Der findes 3 forskellige måder at beskrive stofkoncentrationer på, og der anvendes følgende forkortelser: w = weight (engelsk for vægt) v = volumen Vægtprocent (w/w %) Vægtprocent beskriver, hvor mange gram aktivt stof, der findes i 100 g af blandingen. Du kan beregne vægtprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde: Vægtprocent % = vægten af stoffet/vægten af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 g / 100 g Volumenprocent (v/v %) Volumenprocent beskriver, hvor mange milliliter aktivt stof der findes i 100 ml af blandingen. Du kan beregne volumenprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde: Volumenprocent % = volumen af stoffet/volumen af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 ml / 100 ml Vægt/volumenprocent (w/v %) Vægt/volumenprocent beskriver, hvor mange gram aktivt stof der findes i 100 ml af blandingen. Du kan beregne volumenprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde: Vægt/volumenprocent % = vægten af stoffet/volumen af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 g / 100 ml 10

11 Korridoren>C>Kost>Medicin Ofte regnes der i vægtenheden milligram, og det ser således ud: 1% = 1 g / 100 ml = 1000 mg / 100 ml = 10 mg / ml Vækst og forandringer I din hverdag som sosu-assistent er der mange sammenhænge, hvor forskellige ændringer er beskrevet ved hjælp af vækst. For at kunne beskrive disse ændringer må du bruge matematik. Det handler om det, der hedder funktioner. Med funktioner kan man hurtigt og visuelt vise sammenhænge mellem forskellige tal og deres indbyrdes vækstforhold i et koordinatsystem. Der findes 2 typer vækst, lineær og eksponentiel. Lineær vækst Man kan tale om lineær vækst, der har den egenskab, at væksten er konstant voksende. I et koordinatsystem på mm-papir vil den lineære vækst fremtræde som en ret linje. Eksempel: Medarbejderstaben på en afdeling øges med 2 medarbejdere hvert år. Eksponentiel vækst Herudover taler man om eksponentiel vækst, der har den egenskab, at den procentvise stigning er konstant. I et koordinatsystem på mm-papir vil den ekspotentielle vækst fremtræde som en krum linje. Ekspotentiel vækst kaldes også logaritmisk vækst. Eksempel: bakterievækst, hvor væksten er en fordobling, altså 100% pr. tyvende minut. Andre eksempler på eksponentiel eller logaritmisk vækst er medicins halveringstid og ph-begrebet. Desuden bruges det i forbindelse med statistik, hvor man fx prøver at forudsige, hvordan antallet af sygdomstilfælde af forskellige sygdomme vil udvikle sig fremover. 11

12 Korridoren>C>Kost>Medicin Ved lineær vækst er væksten konstant, og derfor er linjen en ret linje. Ved eksponentiel vækst er den procentvise vækst konstant, og derfor krummer linjen. Grafen for en eksponentiel vækst kan være vanskelig at afbilde på mm-papir, da tallet hurtigt bliver meget stort. Dette kan man løse ved at tegne på enkelt logaritmisk papir, der er kendetegnet ved, at der bliver kortere og kortere afstande imellem tallene på den lodrette akse. Mol Mol er en mængdebetegnelse for kemiske stoffer. 1 mol er 6, atomer af det kemiske stof. Denne mængde atomer er valgt ud fra vægten på en proton eller neutron, da for eksempel 6, protoner vejer netop 1 g. Det samme gælder for neutroner. Hvis en opløsning har koncentrationen 1 mol, er der opløst nøjagtigt 1 mol stof pr. liter opløsning. 12

13 Korridoren>C>Kost>Medicin Normalt er molvægt en tabelværdi, man slår op, men det kan det også beregnes ud fra atombeskrivelserne i det periodiske system. Atommassen angiver den samlede vægt for atomets protoner og neutroner. Dvs. at Na har atommassen 22,99, og Cl har atommassen 35,453. Et stofs molmasse er summen af grundstoffernes atommasser, dvs. at NaCl's molmasse er (22, ,453 =) 58,44 m/mol. Da et stofs molmasse defineres som det antal gram, et mol af stoffet vejer, betyder det, at man skal opløse 58,44 g. NaCl i 1 liter vand for at få en koncentration på 1 mol/l. Mol i hverdagen Du kan møde enheden mol som en koncentrationsenhed i forbindelse med medicingivning, her ofte som millimol eller mmol, altså tusindedel mol. Du møder også enheden mol i forbindelse med blodprøver, fx måling af blodglukose, der skal ligge i intervallet mellem 4-8 mmol/l. Der regnes med mol på følgende måde. Molmasse = gram/mol Antal mol = stoffets vægt i gram/ molmasse i (gram/mol) Molær koncentration = antal mol målt i mol/rumfang målt i liter. 13

14 Korridoren>C>Krop>Nervesystemet Nervesystemet Nervecellens opbygning og funktion Nervecellerne, der også kaldes neuroner, er specialiseret til at kunne modtage og sende impulser fra et sted i kroppen til et andet. Nervecellens sprog er elektriske signaler, som dannes over cellemembranen ved hjælp af natriumkaliumpumpen. Signalet afsendes fra aksonet, der er nervecellens transmitterende enhed, som skal sørge for, at nerveimpulserne når frem til aksonets endeknop uden tab af størrelsen i den elektriske impuls. Dendritten er nervecellens modtagerområde, der modtager og bearbejder informationerne fra andre nerveceller. Synapser Stedet, hvor to nerveceller møder hinanden, kaldes en synapse. Imellem cellerne dannes en lille kløft kaldet en synapsespalte. En synapse kan findes mellem en endeknop og en dendrit, men ses også nogle steder mellem endeknop og cellekrop. I hjernen vil nervecellen gennem dendritter være i forbindelse med op til andre nerveceller. Gliaceller ved aksoner Omkring de lange udløbere, aksonerne, ligger specielle støtteceller, der også kaldes gliaceller. Nogle af gliacellerne, de Schwannske celler, danner et beskyttende lag, der benævnes myelinskeder. Myelinskederne, der består af fedt, giver nervecellerne det hvide udseende. Myelinskedens opgave er at holde neuronerne adskilt, så der ikke sker en kortslutning, samt øge impulshastigheden i nerverne. Myelinskeden afgrænses med 1-2 mm mellemrum af uisolerede områder. Disse uisolerende områder benævnes Ranvierske indsnøringer. 14

15 Korridoren>C>Krop>Nervesystemet Nervecelle med Schwanske celler og Ranvierske indsnøringer. Gliaceller i hjernen Andre gliaceller udgør hjernens støttevæv og adskilller grupper af nerveceller fra hinanden. Gliacellerne har også til opgave at fjerne døde eller tilskadekomne celler ved fagocytose og er med til at danne blod-hjerne-barrieren, som forhindrer mikroorganismer og giftstoffer i at trænge fra hjernens kapillærer ud i vævsvæsken mellem nervecellerne. Natrium-kaliumpumpen I cellernes membran er der proteinstoffer, kaldet transportproteiner, som har til opgave at flytte ioner eller mindre molekyler ud og ind af cellen. Disse kanaler eller pumper, som transportproteinerne kaldes, kan åbnes og lukkes. I åben tilstand tillades ioner og molekyler at bevæge sig igennem cellemembranen. Pumperne navngives ofte efter, hvilke stoffer, der kan bevæge sig igennem, fx Na + -pumper, Ca + -pumper og K + -pumper. Natrium- og kaliumioner Natrium og kalium findes i kroppens væske som ioner, henholdsvis Na + og K +. Begge atomer har afleveret en elektron og er blevet positivt elektrisk ladet. Mængden af Na + i kroppen er i gennemsnit 138 mmol/l og mængden af K + er i gennemsnit 4 mmol/l. Natrium-kaliumpumpen har en meget stor betydning for vores liv. Den kan sammenlignes med et kraftværk, som skaber strøm til nerveforbindelserne i form af små elektriske impulser i nervebanerne, så fx hjertet slår og musklerne kontraherer sig. Natrium-kaliumpumpen er også med 15

16 Korridoren>C>Krop>Nervesystemet til at sørge for, at vi kan optage en lang række næringsstoffer, udskille affaldsstoffer fra nyrerne og opretholde cellernes væskebalance. Spændingsforskel Proteinstofferne i cellemembranen pumper hele tiden natriumioner ud af cellen og kaliumioner ind i cellen, så der bliver forskel på antallet af ioner inde i cellen og uden for cellen. Koncentrationsforskellen medfører, at der opstår en spændingsforskel hen over cellemembranen, og denne spændingsforskel skaber en elektrisk impuls/strøm over cellemembranen. Impulsledning En nervecelle kan modtage signaler fra op til andre nerveceller. Nervesignalet er i første omgang en elektrisk impuls, som løber langs aksonet, nervecellemembranen, indtil det når aksonets endeknop. Endeknoppen ligger tæt op ad en anden nervecelles dendrit eller cellekrop, kun adskilt af en kløft, en synapsespalte. Synapsespalte Synapsespalten er nm (nanometer), og denne afstand gør, at det er umuligt at overføre signalet via den elektriske impuls. Signalet ændres derfor til et kemisk signal. Et kemisk signal vil sige, at nogle stoffer, transmitterstoffer, flyttes fra afsendercellen gennem kløften og over til modtagercellen. Når signalet er overført til modtagercellen, omdannes det igen til en elektrisk impuls, som løber videre langs næste celles akson til endnu en kløft. Her omdannes det igen til et kemisk signal osv. Transmitterstofferne er produceret på forhånd og ligger oplagret i små blærer, vesikler, i aksonets endeknopper. Eksempler på transmitterstoffer er dopamin, acetylcholin og nordadrenalin, men der findes flere andre. Reaktionstid Ledningshastigheden varierer meget i forskellige neurontyper. Jo tykkere og mere myeliseret en neuron er, jo højere er ledningshastigheden, også kaldet reaktionstiden. Temperaturen påvirker også hastigheden, således at den bliver højere, jo højere temperaturen er. Ophold i iskoldt vand eller anden form for nedkøling kan være farligt, da neuronernes ledningshastighed nedsættes meget. 16

17 Korridoren>C>Krop>Nervesystemet Myelinskedernes betydning De neuroner, der styrer skeletmuskulaturen, er de største myeliniserede axoner mennesket har. De bringer informationer fra skeletmuskulaturen og ind til centralnervesystemet. Disse neuroners ledningshastighed er omkring 70 til 120 m pr. sekund. Det svarer til en hastighed på 250 til 430 km i timen. Umyeliniserede axoner har en hastighed ned til 0,5 m pr. sekund svarende til 1,8 km i timen. Da ledningshastigheden ikke er særlig energikrævende, er den ikke så afhængig af mængden af ilt og næringsstoffer. 17

18 Korridoren>C>Krop>Øret og øjet Øret og øjet Forandringer i øret Lyd rammer øret som trykbølger. Trykbølger laver en mekanisk påvirkning af de forskellige dele af det indre øre. Styrken af trykbølgen angives i måleenheden decibel (db). Arbejdstilsynet har opstillet nogle regler for, hvor kraftig lyd må være i vore omgivelser: Støjgrænsen: Ingen må udsættes for en støjbelastning over 85 db Unødig støj: Unødig støjbelastning skal undgås, også hvis støjbelastningen er under 85 db. I praksis vurderes støj som unødig, hvis den er generende og kan dæmpes med rimelige og almindeligt anerkendte foranstaltninger. Akustik: Arbejdsrum skal være indrettet, så støjen dæmpes. Akustikken skal være tilfredsstillende - det må ikke runge. Der findes præcise regler, således at støjkyndige kan vurdere, om et arbejdsrum er lovligt. Decibel-skalaen er opbygget logaritmisk, og den oversættes traditionelt som ovenstående billede af skalalen. Den er indrettet sådan, at lydstyrken fordobles hver gang, man går 6 db op ad skalaen. Afstanden til lydkilden har også betydning for, hvordan vi påvirkes af lyden. En fordobling af afstanden vil betyde et fald i lydstyrken på 6dB, altså en halvering. 18

19 Korridoren>C>Krop>Øret og øjet Forandringer i øret Når vi gennem mange år påvirkes af lydbølger, sker der en nedslidning af sansecellerne i sneglen i det indre øre, der skal opfange lyden og sende signaler videre til hjernen via hørenerven. Der kan være tale om almindelig nedslidning, så vi ikke længere kan høre lyde inden for det normale frekvensområde på Hz. Måske er der brug for, at lydstyrken bliver større. Høreskade Det kan også være, at man gennem sit arbejde har været udsat for en lydpåvirkning i en bestemt frekvens, så man præcis er blevet døv over for denne frekvens. Man kan også have være udsat for meget høj lyd, fx fyrværkeri eller rockkoncerter med skader på øret til følge. Høreapparat Høreskaden kan ikke ændres, men med et høreapparat kan man genvinde meget af hørelsen. Høreapparatet forstærker lyde fra omgivelserne på vejen ind i øret. Det består af en mikrofon, der opfanger lydbølgerne og omdanner dem til elektriske signaler, der igen bliver omsat til forstærket lyd, der sendes ind i øret. Forandringer i øjet Mange mennesker bruger briller. Det kan fx skyldes, at deres øje aldrig har været dannet, så lyset gennem linsen har kunnet samles i ét punkt på nethinden (bygningsfejl). Det kan også skyldes, at linsen med alderen ikke længere er så smidig, at lyset kan afbøjes tilstrækkeligt til at samle det i den gule plet på nethinden (aldersforandringer). Resultatet er i begge tilfælde, at man har brug for hjælp af for eksempel briller. Når man er langsynet eller nærsynet, kan briller eller kontaktlinser hjælpe ved at ændre på lysets brydning. 19

20 Korridoren>C>Krop>Øret og øjet Langsynethed Hvis man er langsynet, samles lysets stråler i et brændpunkt (samlingspunkt) bag nethinden. Det er svært at se det, der er tæt på, hvorimod det ikke noget problem at se langt. En samlelinse (konveks linse) samler lysstrålerne, så de rammer nethinden. Nærsynethed Hvis man er nærsynet, samles lysets stråler i et brændpunkt før nethinden. Det er svært at se det, der er langt væk. En spredelinse (konkav linse) spreder lysstrålerne og forlænger afstanden fra linsen til brændpunktet, så lysstrålerne samles på netinden 20

21 Korridoren>C>Krop>Syre/Base Syre/Base ph-skalaen ph-skalaen er en måleskala fra 0-14, der bruges til at angive syrers og basers styrke. Syrer er kendetegnet ved, at de kan fraspalte H + -ioner, og baser er kendetegnet ved, at de kan fraspalte OH - -ioner. Styrken på syrer og baser afgøres af, hvor mange af disse ioner der findes som frie ioner i for eksempel en væske. Dette måles med en indikator. Den mest almindelige hedder lakmus, der giver en rød/blå farveindikation. I en væske er der altid både H-ioner og OH-ioner til stede. Hvis der er en overvægt af H-ioner, er stoffet surt, og hvis der er en overvægt af OH-ioner, er stoffet basisk. Hvis der er lige mange H-ioner og OH-ioner, er stoffet neutralt. Det er altså det indbyrdes mængdeforhold mellem H-ioner og OH-ioner, der gør et stof surt eller basisk. Syrer og baser En vandig opløsning af en syre har overskud af H + -ioner, mens en vandig opløsning af en base har overskud af OH - -ioner. Det indbyrdes forhold mellem ph-værdierne og mol-koncentrationen af H + - og OH - -ioner kan vises ved at se på figuren ovenfor. Eksempel på neutralisering af syrer og baser En syre med en ph på 6, som har en H + -koncentration på 1x10-6 mol, blandes med samme mængde base med ph på 8 med en H + -koncentration på 1x10-8 mol. Hvis 1x10-6 ganges med 1x10-8, fås 1x Divideret med 2 giver det en H + -koncentration svarende til 1x10-7 = ph 7. Lige mængder H + og OH - danner H 2 0 med en ph på 7. Læg mærke til, at resultatet altid er 1x10-14, hvis man ganger tallene, der står lige over for hinanden på skalaen, med hinanden. Det er derfor, lige stærke syrer og baser i samme mængde kan neutralisere hinanden. ph-skalaen er logaritmisk 21

22 Korridoren>C>Krop>Syre/Base ph-skalaen er logaritmisk. Det betyder, at hvis ph værdien falder fra ph 2 til ph 1, er H + koncentrationen blevet 10 gange større. H + -koncentrationen 10-1 (1/10) er 10 gange så stor som H + - koncentrationen 10-2 (1/100). Blodets syre/base Syre-basebalancen i kroppen De fleste kemiske reaktioner i vores krop foregår ved hjælp af enzymer. For at enzymerne kan fungere optimalt, kræver det, at der er en bestemt ph-værdi. Der skal altså være en passende balance mellem syrer og baser eller en konstant koncentration af frie hydrogen-ioner (H + ) pr. liter væske i kroppen. I blodet er ph-værdien 7,4. Den kan svinge i intervallet 6,8-7,8, men ph-værdier uden for dette interval hæmmer enzymernes arbejde, og vi risikerer at dø. Ved cellernes stofskifte dannes syrer og baser. De skal udskilles for at undgå, at ph ændrer sig for meget. Syrer og baser tilføres også gennem kosten. For at opretholde en konstant ph reguleres koncentrationen af hydrogen-ioner (H + ) ved buffersystemer. Kroppens buffersystemer Buffere fungerer ligesom en varmetermostat. Hvis H + -koncentrationen bliver for høj, sørger buffersystemerne for, at den sænkes og omvendt. Respirationen og nyrerne virker som buffersystemer, og blodet indeholder også en række buffersystemer. Nyrerne er den vigtigste regulator af ph i kroppen, men de er langsomme. Respirationen kan ændre ph i løbet af kort tid. Syrer Forskellige processer øger syreindholdet i kroppen. Den største produktion af syrer sker ud fra kuldioxid (CO 2 ), der dannes under cellernes respiration. Den transporteres til lungerne og udskilles. Mælkesyre dannes, når cellerne mangler ilt. Ketonstoffer dannes ved nedbrydning af fedtsyrer ved mangel på glukose i cellerne. Det sker, hvis fx en sukkersygepatient mangler insulin. Når svovlholdige aminosyrer nedbrydes, dannes der svovlsyre (H 2 SO 4 ). 22

23 Korridoren>C>Krop>Syre/Base Alle disse processer øger syreindholdet i kroppen. Overskydende mængder syre vil hovedsageligt blive udskilt gennem nyrerne. Baser Ammoniak (NH 3 ) er et eksempel på en base, der dannes, når aminosyrer nedbrydes. Den omdannes til urinsyre i leveren og udskilles gennem nyrerne. Blodet har et højt indhold af bicarbonat (HCO - 3 ), mmol pr. liter. Bicarbonat er en base, som indgår i et af blodets buffersystemer og kan optage store mængder af H +. Acidose og baseose Forstyrrelser i syre-base-reguleringen kan give syreforgiftning, acidose eller baseforgiftning, baseose. Respiratorisk acidose/baseose kan opstå, hvis fx den normale respiration ændrer sig på grund af sygdom. Er syre-base-reguleringen ændret ved nedsat nyrefunktion, indtagelse af syre eller base eller forstyrrelser i stofskiftet, kaldes det metabolisk acidose/baseose. Respirationsprocesser i kroppen Regulering af ph i blodet Blodet indeholder en række buffere, hvoraf kulsyre/bicarbonat er den vigtigste, da den reguleres gennem respirationen. Respirationen ændres, når sanseceller registrerer et for lavt eller højt indhold af kuldioxid (CO 2 ) og H + i blodet. Bufferreguleringen af ph forgår ved en kemisk proces, som samlet kan beskrives ved følgende reaktionsproces: - CO 2 + H 2 O <-> H 2 CO 3 <-> HCO 3 + H + Kuldioxid + vand <-> kulsyre <-> bicarbonat + hydrogen-ioner Når processen går mod højre, fjernes kuldioxid, og der dannes hydrogen-ioner. Går processen mod venstre, sker det omvendte. Hvis der fjernes den samme mængde kuldioxid i lungerne, som der dannes ved cellerne, vil ph i blodet være stabil. Deri ligger bufferfunktionen. 23

24 Korridoren>C>Kost>Næringsstoffer Kost Næringsstoffer Kulhydraters kemiske struktur Kulhydrater Sammensatte kulhydrater som fx stivelse skal nedbrydes til monosakkarider i vores fordøjelsessystem, inden det kan optages i blodet. Alle kulhydrater skal omdannes til glukose for at være tilgængelige for cellerne. Glukosen er også det, der kaldes blodsukker. Her vises, hvordan polysakkariden stivelse bliver nedbrudt. Det sker i to omgange: Først bliver det lange stivelsesmolekyle nedbrudt af enzymet amylase til disakkariden maltose. Herefter står andre enzymer for nedbrydningen af maltose til to glukosemolekyler. Nedbrydningen kræver vand. 24

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Tillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28

Tillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28 Tillæg til Naturfag 2 Miniordbog (april 2012) Gads Forlag Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28 A Absorbere: opsuge, tilbageholde. De bølgelængder, der ikke reflekteres fra en overflade, absorberes.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D NIVEAU D Indhold Krop...3 Varme...3 Væskebalance...7 Nervesystemet...9 Celler...13 Blod/ kredsløb...19 Øret og øjet...27 Medicin...33 Kost...36 Energi...36 Næringsstoffer...41 Kostanalyse...57 Hygiejne...58

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere