STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015

Transkript

1 STATISTIK - og udgiftsstatistik

2 - og udgiftsstatistik Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2014 og budgettal for. kerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase. - og udgiftsstatistikken er en fast årlig udgivelse fra Landsbyggefonden, som bl.a. har til hensigt at hjælpe boligorganisationerne i budgetlægningen, udbygge referencerammen for forvaltningsrevisionen, herunder sammenligning og benchmark, samt bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner. statistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug, som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der nogle almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. n er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto). De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og sammensætningen heraf. Udgiftsstatistikken baseret på budgettal giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor. Udgiftsstatistikken baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2014, ligesom der indgår en oversigt over udviklingen i udgifterne fra 2010 og frem. Udgifterne er i lighed med huslejen, opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. Bagerst indgår en oversigt over huslejen i den almene boligsektor i landets kommuner. LANDSBYGGEFONDEN November 1

3 - og udgiftsstatistik Indhold Indhold... 2 Datagrundlag... 3 Sammenfatning n De almene afdelingers udgifter - budget De almene afdelingers udgifter - regnskab Udviklingen i huslejen: n i kommunerne

4 - og udgiftsstatistik Datagrundlag Dette afsnit redegør for husleje- og udgiftsstatistikkens datagrundlag samt de metodiske overvejelser og definitioner, som benyttes i publikationen. Betegnelsen husleje dækker over den budgetterede husleje for. Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for Det er de budgetterede lejeindtægter for (konto 201.1, 201.2, 201.3), som sammen med stamdataoplysningerne, udgør fundamentet i huslejestatistikken. n beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger. I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes bl.a. af indtægter i forbindelse med erhvervslejemål, institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner. Af nedenstående tabel A fremgår, at huslejestatistikken er opgjort på baggrund af regnskaber for boligafdelinger, som repræsenterer almene boliger svarende til ca. 98 % af den almene boligmasse. Regnskaberne for de resterende boligafdelinger, som består af ca. 2 % af alle almene boliger, indgår ikke i statistikken af følgende årsager: 1. Afdelinger med mindre end 50 boliger er frasorteret, hvis huslejen, efter validering af data, er steget mere end 50 kr. pr. m² eller faldet mere end 30 kr. pr. m² ift Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens Stamdata, hvad angår boligarealer. 2. Manglende eller fejlbehæftede indberetninger af regnskabs- og budgettal. n for hele landet beregnes som et vægtet gennemsnit af huslejen for de enkelte regioner og ibrugtagelsestidspunkter. Vægtene svarer til fordelingen af boliger på de to parametre i Landsbyggefondens Stamdata. Dermed sikres, at huslejeniveauerne i publikationen i størst muligt opfang afspejler de faktiske niveauer. Tabel A: Datagrundlag for - og udgiftsstatistik pr. 1/1- I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger i alt i huslejestatistikken Dækningsgrad 98% 95% 92% 85% Kilde: Landsbyggefondens Stamdata- og Regnskabsdatabase Note: Tabellen summer ikke, da boliger beliggende i afdelinger med blandede boligtyper kun indgår i den samlede sum ( I alt ). Antallet af boliger i alt inkluderer ca boliger, som ikke var ibrugtaget pr. 1/1-. Opgørelsen af boligtype på henholdsvis familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra rene afdelinger. Dvs. hvor afdelingen kun består af én boligtype. Dermed sikres, at udgiftsstrukturen og huslejen er sammenlignelig på tværs af afdelinger. Enkeltværelser betragtes i denne henseende som familieboliger. I opgørelsen af alle boliger medtages derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper. I nogle afdelinger betaler lejeren foruden husleje en individuel vandregning. Dette vanskeliggør sammenligninger af huslejeniveauet på tværs af afdelinger. I enkelte tabeller er det dog angivet, at huslejen er inkl. vandtillæg. I - og udgiftsstatistik regnes med et årligt forbrug på mindst 47 kr. pr. m². Er forbruget lavere end 47 kr. 3

5 - og udgiftsstatistik pr. m², påføres et vandtillæg, der bringer omkostningerne op på dette niveau. Dette sikrer sammenlignelighed trods forskellige forbrugsafregningsprincipper. Vandtillægget er oplyst af Landsbyggefondens Center for Særlig Driftsstøtte. I 2014 var vandtillægget 45 kr. pr. m 2. Før blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer, herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har pligt til at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet. På baggrund af data fra Landsbyggefondens Stamdata er det beregnet, at en gennemsnitlig familiebolig i var knap 79 m² (jævnfør tabel 16 på side 47). I de seneste års udgaver af husleje- og udgiftsstatistikken er der blevet anvendt en gennemsnitlig familieboligstørrelse på 78 m 2. Udviklingen i den almene boligsektor har i midlertidig betydet, at den gennemsnitlige familieboligsstørrelse er steget fra 2014 til. Opdelingen på ibrugtagelsesår afspejler overgangen mellem lånetyper og støtteordninger. Tabel B: Finansieringsformer over tid År Lånetyper Lavtforrentede statslån Lån gennem 2. prioriteringsinstitut. Mulighed for tilskud Nominallån med statslig rentesikring Indeksregulerede lån; IS-20 og IS-35 lån, evt. med ydelsesstøtte Nominallån: fastforrentede eller rentetilpasningslån Fastforrentede nominallån For afdelinger, som indeholder byggeafsnit med forskellige ibrugtagelsesår, er ibrugtagelsesåret beregnet som et vægtet gennemsnit ud fra de enkelte byggeafsnits boligantal og ibrugtagelsesår. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Det skyldes, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller, at boligerne er blevet frasorteret som følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller, at der er tale om byggeregnskaber, dvs. at boligerne ikke var ibrugtaget på opgørelsestidspunktet. En afdelings alder defineres som årene fra ibrugtagelsesåret til og med regnskabsåret Ved sammenligninger af husleje- og udgiftsniveauet over tid, bør der tages højde for, at beregninger udført på baggrund af relativt få boliger er følsomme over for enkelte observationer hvorfor, niveauerne kan udvise store årlige udsving. Alle beløb er opgjort i løbende priser. Der tages forbehold for mindre afvigelser som følge af afrundinger. Idet - og udgiftsstatistik udkommer tidligere end i foregående år, foreligger der ikke data for forbrugerpriserne for hele året, som traditionelt indgår i afsnittet om huslejeudviklingen. I stedet er inflationen beregnet, på baggrund af de månedlige forbrugerpriser for september til august i forhold til året før. For svarer det til, at inflationen er beregnet på baggrund af månederne september 2014 til august ift. september 2013 til august

6 - og udgiftsstatistik Sammenfatning n belyser huslejeniveauet i den almene boligsektor. Kvadratmeterhuslejen varierer betydeligt mellem afdelinger, hvilket bl.a. skyldes forskelle i boligernes alder, størrelse og type samt geografisk placering. I er den gennemsnitlige husleje 774 kr. pr. m 2 mod 755 kr. pr. m 2 året før. Det svarer til en stigning på 2,5 %. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i familieboliger er 741 kr. pr. m 2 mod 722 kr. pr. m 2 året før, hvilket er en stigning på 2,6 %. I er en gennemsnitlig familiebolig knap 79 m 2, hvilket betyder, at huslejen for denne udgør kr årligt eller kr pr. måned. I perioden 2011 til er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i den almene sektor steget 11 % fra 697 til 774 kr. pr. m 2. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,7 %. Dermed har stigningen i huslejen i det seneste år været lidt mindre end gennemsnittet af den seneste 5 års periode. For familieboliger har den gennemsnitlige årlige stigning i huslejen fra 2011 til været 2,6 %, hvilket er identisk med stigningen fra 2014 til. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er højere for både ældreboliger og ungdomsboliger end for familieboliger, hhv kr. pr. m 2 og 931 kr. pr. m 2. Det skyldes bl.a., at disse boligtyper er mindre og oftest også nyere end familieboliger. Figur A: Kvadratmeterhusleje for familieboliger fordelt på størrelse og region,, kr. pr. m Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland m 2 Figur A illustrerer variationen i den gennemsnitlige husleje for familieboliger på tværs af boligstørrelser og regioner. Af figuren ses, at kvadratmeterhuslejen generelt er lavere for større boliger ligesom, at der er en betydelig variation på tværs af regioner. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje højere 5

7 - og udgiftsstatistik end landsgennemsnittet, hhv. 821 kr. pr. m 2 og 772 kr. pr. m 2. Region Syddanmark har landets laveste gennemsnitlige kvadratmeterhusleje på 643 kr. pr. m 2. De almene afdelingers udgifter budget redegør for afdelingernes budgetterede udgifter for, som ligger til grund for huslejedannelsen. I budgetterne for dækkes 91 % af familieboligernes udgifter af huslejen. Resten dækkes af indtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter samt driftssikring. Udgifterne i de almene familieboligafdelinger fordeles på fem hovedposter. Den tungeste af disse poster er offentlige samt andre faste udgifter, som udgør 28 % af de samlede budgetterede udgifter, efterfulgt af nettokapitaludgifter (21 %), henlæggelser (20 %), variable udgifter (17 %) og ekstraordinære udgifter (15 %). Der er dog variationer i fordelingen af budgetterede udgifter på tværs af regioner og afdelinger ibrugtaget på forskellige tidspunkter. Desuden er udgiftsstrukturen væsentlig anderledes i både ældre- og ungdomsboliger. Gennemgangen af afdelingernes udgifter bidrager til at belyse nogle af de sammenhænge, der blev vist i afsnittet om huslejen. De almene afdelingers udgifter regnskab 2014 redegør for sektorens faktiske udgifter i 2014 samt udviklingen over de seneste 5 år. Fra 2010 til 2014 er kvadratmeterudgifterne steget 12 % i de almene familieboligafdelinger eller 2,8 % i gennemsnit pr. år. Udviklingen kan især tilskrives øgede udgifter til forbedringer af boligafdelingerne, øgede henlæggelser, samt indførslen af moms på ejendomsadministration fra 1. januar Derudover er der mindre bidrag fra renholdelse og øgede ejendomsskatter. Udviklingen i huslejen belyser, hvorledes renteniveauet, den generelle prisudvikling i samfundet og andre økonomiske forhold, der har betydning for udgifterne i den almene sektor, har udviklet sig de seneste fem år. De seneste år har især den stigende grundskyld bidraget til at øge de almene afdelingers faste udgifter. 6

8 - og udgiftsstatistik 1. n I er den gennemsnitlig husleje for en almen bolig 774 kr. pr. m 2. Det er en stigning på 2,5 % i forhold til 2014, hvor huslejen var 755 kr. pr. m 2. Se tabel 1, side 11. I almene familieboliger er den gennemsnitlige husleje 741 kr. pr. m 2, jævnfør tabel 2A, side 12. Det svarer til, at huslejen er steget 2,6 % fra 2014 til. En gennemsnitlig familiebolig på knap 79 m 2 (se side 4) har dermed en årlig husleje på kr. eller kr. pr. måned. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i ældreboliger er kr. pr. m 2 i, se tabel 2B, side 13. Tilsvarende er huslejen i ungdomsboliger i gennemsnit 931 kr. pr. m 2, hvilket fremgår af tabel 2C, side 14. Fra 2014 til steg huslejen 2,5 % i ældreboliger og 1,7 % i ungdomsboliger. Der er betydelig variation i huslejen på tværs af afdelinger afhængig af afdelingernes boligtype, alder, beliggenhed, og størrelse. I de følgende afsnit illustreres dette på baggrund af en nærmere gennemgang af huslejen for familieboliger. Familieboligerne er udvalgt idet, de udgør størstedelen af den almene boligsektor. Afdelingerne i Region Hovedstaden har landets højeste husleje I Region Hovedstaden er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje for familieboliger 821 kr. pr. m 2 i, hvilket er højest i landet. Afdelingerne i Region Syddanmark har til gengæld landets laveste gennemsnitlige husleje, 643 kr. pr. m 2. Se tabel 2A, side 12. Derudover skal det bemærkes, at kvadratmeterhuslejen er højere end landsgennemsnittet øst for Storebælt og modsat vest for Storebælt. I Region Midtjylland er huslejen steget 3,5 % fra 2014 til, mens huslejen i Region Nordjylland er steget 2,1 %. I de øvrige regioner er huslejen steget mellem 2,3 % og 2,8 %. n er lavere i ældre boligafdelinger I har familieboliger ibrugtaget i perioden den laveste kvadratmeterhusleje, 679 kr. pr. m 2. Den højeste kvadratmeterhusleje er i boliger ibrugtaget efter Heraf har boliger ibrugtaget i perioden 2000 til 2013 en kvadratmeterhusleje på 894 kr. pr. m 2. Det fremgår af tabel 2A, side 12. n steg 3,0 % fra 2014 til blandt boliger ibrugtaget i perioden , hvilket er den største stigning. ibrugtaget mellem 1983 og 1989, hvor huslejen steg 1,5 %, har til gengæld oplevet den mindste stigning i huslejen. Lavere kvadratmeterhusleje i større boliger Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje for familieboliger varierer fra 931 kr. pr. m 2 for boligafdelinger med en gennemsnitlig boligstørrelse under 50 m 2 (dvs. primært enkeltværelser) til 608 kr. pr. m 2 for tilsvarende afdelinger med en gennemsnitlig størrelse over 111 m 2. For afdelinger, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse ligger mellem disse to yderpunkter, er kvadratmeterhuslejen generelt lavere for større gennemsnitlige boligstørrelser. Se tabel 3A på side 16. Størstedelen af familieboligafdelingerne, som indgår i - og udgiftsstatistik, har en gennemsnitlig boligstørrelse på eller m 2. For disse er huslejen tilsvarende, ca. 735 kr. pr. m 2. 7

9 - og udgiftsstatistik Flest almene boliger med en kvadratmeterhusleje mellem 621 og 840 kr. pr. m 2 Halvdelen af alle familieboliger har en kvadratmeterhusleje mellem 621 og 840 kr. pr. m 2. Blandt de resterende boliger varierer kvadratmeterhuslejen betydeligt. Således har ca. 3 % af alle familieboliger en kvadratmeterhusleje under 500 kr. pr. m 2, mens ca. 4 % har en husleje på mere end kr. pr. m 2. Se figur E på side 23. Udviklingen i huslejen de seneste 5 år Den gennemsnitlige husleje i den almene boligsektor i hele landet er over perioden 2011 til steget 2,7 % i gennemsnit om året. Fra 2011 til 2012 steg huslejen 3,6 %, mod 2,2 % til 2,5 % i den resterende del af perioden. Det fremgår af tabel 5A, side 20. I familieboliger er huslejen steget 2,6 % i gennemsnit om året. Det betyder, at huslejen er steget fra 669 kr. pr. m 2 i 2011 til 741 kr. pr. m 2 i, svarende til en stigning på 72 kr. pr. m 2. For en gennemsnitlig familiebolig er huslejen dermed steget ca. kr over perioden. I ældreboliger har den gennemsnitlige årlige stigning i huslejen ligeledes været 2,6 % over perioden, mens der i ungdomsboliger har været en gennemsnitlig stigning på 2,2 %. I Region Midtjylland er huslejen for en almen familiebolig i gennemsnit steget 3,1 % fra 2011 til. I de øvrige regioner har stigningerne været mellem 2,4 og 2,6 %. Derudover skal det det bemærkes, at huslejestigningen har været mindre for familieboliger ibrugtaget i perioden sammenholdt med øvrige ibrugtagelsestidspunkter, hhv. 2,1 % mod 2,6 % til 2,7 %. Gennemsnitligt vandtillæg på 3,1 % Når der tages højde for individuel vandmåling, stiger den gennemsnitlige husleje i den almene boligsektor med 25 kr. pr. m 2 svarende til 3,1 % af huslejen. Se tabel 7, side 24. Der er regionale variationer i vandtillægget fra 15 kr. pr. m 2 i Region Hovedstaden til 35 kr. pr. m 2 i Region Syddanmark. Endeligt varierer vandtillægget mellem 19 og 24 kr. pr. m 2 afhængigt af boligtypen (tabel 8A-C, siderne 25-27). I afsnittet om datagrundlaget (fra side 3) beskrives metoden bag udregningen af vandtillægget. 8

10 - og udgiftsstatistik 1.1 Figur og tabeloversigt Figur B: Gennemsnitlig årlig kvdratmeterhusleje fordelt efter kommuner, kr. pr. m Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2A. Familieboliger B. Ældreboliger C. Ungdomsboliger Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i - familieboliger Tabel 3A: for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse kr. pr. m Tabel 3B: for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m² Tabel 4A: udviklingen alle almene boliger (kr. pr. m²) Tabel 4B: udviklingen familieboliger (kr. pr. m²) Tabel 5A: Den årlige huslejestigning alle almene boliger Tabel 5B: Den årlige huslejestigning familieboliger Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger opgjort på regioner Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m² Figur E: Familieboliger fordelt efter huslejeniveau Tabel 7: for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²) Tabel 8: opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8A. Familieboliger Tabel 8B. Ældreboliger Tabel 8C. Ungdomsboliger

11 - og udgiftsstatistik Figur B: Gennemsnitlig årlig kvadratmeterhusleje fordelt efter kommuner, kr. pr. m 2 Note: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Geodatastyrelsen Kvadratmeterhuslejen er inddelt i fem intervaller med samme intervallængde. Afvigelser pga. afrundinger kan dog fremkomme. 10

12 - og udgiftsstatistik Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje i opgjort efter ibrugtagelsesår Alle almene boliger Hele landet Hovedstaden 2014 Stigning 2014 Stigning ,7% ,6% ,1% ,8% ,1% ,6% ,8% ,7% ,9% ,9% ,9% ,6% Samlet ,5% ,2% Sjælland Syddanmark 2014 Stigning 2014 Stigning ,6% ,1% ,6% ,5% ,6% ,7% ,1% ,9% ,8% ,0% ,4% ,8% Samlet ,1% ,7% Midtjylland Nordjylland 2014 Stigning 2014 Stigning ,3% ,1% ,0% ,9% ,7% ,5% ,6% ,9% ,4% ,2% ,1% ,5% Samlet ,1% ,7% Note: Den 1.1. var der i alt almene boliger i Danmark. statistikkens boliger udgør dermed 98 % af den samlede almene boligmasse. 11

13 - og udgiftsstatistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje i opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2A. Familieboliger Hele landet Hovedstaden 2014 Stigning 2014 Stigning ,7% ,6% ,0% ,5% ,6% ,6% ,5% ,5% ,0% ,8% ,1% ,9% Samlet ,6% ,3% Sjælland Syddanmark 2014 Stigning 2014 Stigning ,7% ,2% ,6% ,6% ,1% ,2% ,4% ,1% ,2% ,9% ,6% ,1% Samlet ,5% ,8% Midtjylland Nordjylland 2014 Stigning 2014 Stigning ,5% ,3% ,0% ,9% ,6% ,5% ,2% ,5% ,6% ,4% ,8% ,7% Samlet ,5% ,1% Note: Den 1.1. var der i alt familieboliger i Danmark. statistikkens familieboliger udgør 95 % af de samlede familieboliger. I statistikken indgår ingen familieboliger fra Nordjylland ibrugtaget i Vægtene, som anvendes til at beregne huslejen i hele landet for boliger ibrugtaget i 2014, er derfor beregnet pba. fordelingen af boliger i de fire øvrige regioner. 12

14 - og udgiftsstatistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje i opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2B. Ældreboliger Hele landet Hovedstaden 2014 Stigning 2014 Stigning ,5% ,4% ,8% ,3% ,3% ,9% ,4% ,8% ,1% ,2% Samlet ,5% ,7% Sjælland Syddanmark 2014 Stigning 2014 Stigning ,1% ,1% ,2% ,8% ,0% ,4% ,2% ,4% ,1% ,6% Samlet ,9% ,8% Midtjylland Nordjylland 2014 Stigning 2014 Stigning ,2% ,1% ,8% ,2% ,3% ,7% ,0% ,0% ,0% ,7% Samlet ,5% ,8% Note: Den 1.1. var der i alt ældreboliger i Danmark. statistikkens ældreboliger udgør 92% af de samlede ældreboliger. 13

15 - og udgiftsstatistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje i opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2C. Ungdomsboliger Hele landet Hovedstaden 2014 Stigning 2014 Stigning ,2% ,4% ,1% ,5% ,7% ,5% ,2% ,2% ,1% ,0% Samlet ,7% ,0% Sjælland Syddanmark 2014 Stigning 2014 Stigning ,9% ,6% ,3% ,7% ,7% ,6% ,6% ,7% ,0% ,9% Samlet ,1% ,5% Midtjylland Nordjylland 2014 Stigning 2014 Stigning ,1% ,7% ,0% ,4% ,0% ,5% ,7% ,7% ,0% ,0% Samlet ,8% ,2% Note: Den 1.1. var der i alt ungdomsboliger i Danmark. statistikkens ungdomsboliger udgør 85 % af de samlede ungdomsboliger. Fra - og udgiftsstatistik 2014 er der sket en revision af beregningerne af gennemsnitshuslejen for ungdomsboliger ibrugtaget før 1991 for hele landet, som bevirker et databrud i forhold til tidligere års udgivelser. 14

16 - og udgiftsstatistik Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i - familieboliger Kr. pr. m Ibrugtagelsesår Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Note: Der indgår ingen familieboliger med ibrugtagelsesår 2014 i Region Nordjylland i - og udgiftsstatistik. 15

17 - og udgiftsstatistik Tabel 3A: for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse kr. pr. m 2 Hele landet Hovedstaden m Samlet Sjælland Syddanmark m Samlet Midtjylland Nordjylland m Samlet

18 - og udgiftsstatistik Tabel 3B: for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m² Ibrugtagelsesår m Samlet Samlet gns

19 - og udgiftsstatistik Tabel 4A: udviklingen alle almene boliger (kr. pr. m²) Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden ,6% Sjælland ,6% Syddanmark ,6% Midtjylland ,9% Nordjylland ,0% Samlet gns ,7% Ibrugtagelsesår før ,7% ,3% ,2% ,2% Samlet gns ,7% Boligtype Familieboliger ,6% Ældreboliger ,6% Ungdomsboliger ,2% Samlet gns ,7% 18

20 - og udgiftsstatistik Tabel 4B: udviklingen familieboliger (kr. pr. m²) Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden ,4% Sjælland ,6% Syddanmark ,5% Midtjylland ,1% Nordjylland ,5% Samlet gns ,6% Ibrugtagelsesår før ,6% ,7% ,1% ,7% Samlet gns ,6% 19

21 - og udgiftsstatistik Tabel 5A: Den årlige huslejestigning alle almene boliger Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden 3,4% 2,5% 2,1% 2,2% 2,6% Sjælland 2,8% 2,7% 2,8% 2,1% 2,6% Syddanmark 4,1% 1,6% 2,1% 2,7% 2,6% Midtjylland 3,9% 2,1% 2,6% 3,1% 2,9% Nordjylland 3,9% 1,7% 3,5% 2,7% 3,0% Samlet gns. 3,6% 2,2% 2,4% 2,5% 2,7% Ibrugtagelsesår før ,7% 2,2% 2,4% 2,5% 2,7% ,4% 2,3% 2,1% 2,1% 2,3% ,4% 1,6% 1,8% 2,0% 2,2% ,6% 1,4% 1,7% 2,0% 2,2% Samlet gns. 3,6% 2,2% 2,4% 2,5% 2,7% Boligtype Familieboliger 3,6% 2,0% 2,2% 2,6% 2,6% Ældreboliger 3,2% 1,9% 2,7% 2,5% 2,6% Ungdomsboliger 2,2% 3,1% 1,6% 1,7% 2,2% Samlet gns. 3,6% 2,2% 2,4% 2,5% 2,7% 20

22 - og udgiftsstatistik Tabel 5B: Den årlige huslejestigning familieboliger Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden 3,6% 2,2% 1,5% 2,3% 2,4% Sjælland 2,3% 2,5% 3,2% 2,5% 2,6% Syddanmark 3,4% 1,8% 2,0% 2,8% 2,5% Midtjylland 4,0% 2,0% 3,0% 3,5% 3,1% Nordjylland 3,7% 1,4% 2,9% 2,1% 2,5% Samlet gns. 3,6% 2,0% 2,2% 2,6% 2,6% Ibrugtagelsesår før ,8% 2,2% 2,0% 2,4% 2,6% ,1% 2,4% 2,7% 2,6% 2,7% ,2% 1,4% 1,5% 2,2% 2,1% ,3% 0,4% 3,5% 2,4% 2,7% Samlet gns. 3,6% 2,0% 2,2% 2,6% 2,6% Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger opgjort på regioner Årlig ændring i procent 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 21

23 - og udgiftsstatistik Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m² Antal familieboliger Andel boliger Kr. pr. m I alt ,4% ,2% ,3% ,5% ,6% ,7% ,3% ,5% ,5% ,6% ,3% ,1% ,4% ,6% ,0% ,4% ,6% ,1% ,0% ,1% ,7% ,0% ,1% ,1% ,3% ,0% ,6% ,3% ,8% ,5% ,3% ,7% ,6% ,5% ,4% ,3% ,3% Samlet ,0% Note: Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i hver af kategorierne er markeret med fed skrift. Andelen af boliger er beregnet på baggrund af familieboliger 22

24 og udgiftsstatistik Figur E: Familieboliger 2014 fordelt efter huslejeniveau Andel af alle familieboliger 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Note: Den mørkere del af figuren angiver intervallet fra 25 til 75 % fraktilerne, dvs. halvdelen af alle familieboliger havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje på mellem ca. 621 og 840 kr. pr m 2. Kr. pr m 2 23

25 - og udgiftsstatistik Tabel 7: for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²) Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet

26 - og udgiftsstatistik Tabel 8: opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8A. Familieboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet

27 - og udgiftsstatistik Tabel 8: opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8B. Ældreboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet

28 - og udgiftsstatistik Tabel 8: opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8C. Ungdomsboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet

29 - og udgiftsstatistik 2. De almene afdelingers udgifter - budget Denne del af statistikken indeholder en opgørelse af udgifternes størrelse og sammensætning ud fra afdelingernes budgetter for. Da huslejen bliver fastsat med udgangspunkt i budgetterne, giver disse tabeller et indblik i huslejedannelsen i den almene boligsektor. I budgetterede de almene familieboliger med udgifter for 810 kr. pr. m 2 i gennemsnit. Det svarer til årlige udgifter for kr for en gennemsnitlig familiebolig på knap 79 m 2, jævnfør tabel 9, side 31. De budgetterede udgifter til familieboliger er dermed øget med 20 kr. pr. m 2 eller 2,5 % fra 2014 til. Knap halvdelen af afdelingernes udgifter går til faste poster Over en fjerdedel af afdelingernes udgifter, 28 % eller kr for en gennemsnitlig familiebolig på knap 79 m 2, er afsat til offentlige og andre faste udgifter. Yderligere 21 %, svarende til kr , er afsat til nettokapitaludgifter. Disse to hovedposter, som afdelingerne kun i begrænset omfang kan påvirke størrelsen af, lægger dermed beslag på ca. halvdelen af udgifterne. Resten budgetteres til henlæggelser, 20 % eller kr , variable udgifter, 17 % eller kr , samt ekstraordinære udgifter, 15 % eller kr Afdelingerne budgetterer med, at 91 % af udgifterne dækkes af huslejen. Det svarer til 741 kr. pr. m 2 eller kr. for en gennemsnitlig familiebolig. Resten finansieres via lejeindtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv., samt især øvrige indtægter. Højere udgifter øst for Storebælt I Region Hovedstaden budgetterer familieboliger med udgifter for i alt 905 kr. pr. m 2, hvilket er højest i landet, jævnfør tabel 10 (side 32). Det kan bl.a. tilskrives, at afdelingerne i regionen budgetterer med de højeste kvadratmeterudgifter til alle hovedposter med undtagelse af nettokapitaludgifterne. Disse er til gengæld lavest i landet. Også i Region Sjælland har afdelingerne relativt høje budgetterede udgifter, 842 kr. pr. m 2. Det inkluderer bl.a. de højeste nettokapitaludgifter. Men også i forhold til offentlige og andre faste udgifter, variable udgifter samt henlæggelser budgetterer afdelingerne med relativt højere udgifter end afdelingerne i de fleste af de øvrige regioner. Afdelingerne i Region Syddanmark har de laveste budgetterede udgifter, 703 kr. pr. m 2. Det er især forholdsvis lave niveauer for variable- og ekstraordinære udgifter samt henlæggelserne, der er årsag til dette. I regionerne Midt- og Nordjylland har afdelingerne tilsvarende budgetterede udgiftsniveauer, hhv. 759 og 748 kr. pr. m 2. Også på de enkelte hovedposter er budgetterne på samme niveau. Afdelingerne i Midtjylland budgetterer dog lidt flere midler til henlæggelser og modsat i forhold til ekstraordinære udgifter. Højere nettokapitaludgifter i nyere afdelinger Nyere afdelinger budgetterer generelt med højere udgifter end ældre afdelinger. Udgifterne varierer således fra 766 kr. pr. m 2 i afdelinger ibrugtaget før 1968 til 924 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet, se tabel 11, side 33. Det er især nettokapitaludgifterne, som bevirker dette. ibrugtaget før 1968, anvender således 5 % af de samlede budgetterede udgifter til nettokapitaludgifter, mens boliger ibrugtaget efter 2000 anvender 61 % af udgifterne hertil, jævnfør figur F1 og F4 på siderne 34 og

30 - og udgiftsstatistik Til gengæld er udgifterne til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse, ekstraordinære udgifter til forbedringsarbejde og afskrivninger samt til dels renholdelse og almindelig vedligeholdelse lavere i nyere afdelinger. Idet afdelingerne i Region Hovedstaden generelt er ældre end i resten af landet, er det især disse fire konti, som er årsag til det højere udgiftsniveau i regionen. Ældre- og ungdomsboliger har højere udgifter Den gennemsnitlige budgetterede kvadratmeterudgift er noget højere i både ældre- og ungdomsboliger, hhv og 992 kr. pr. m 2, jf. tabel 12 samt figurerne G1-G3 (siderne 36-38). Det kan især tilskrives, at nettokapitaludgifterne er relativt højere for disse boligformer, henholdsvis 49 og 35 % af de budgetterede udgifter går til nettokapitaludgifter for ældre- og ungdomsboliger mod 21 % for familieboliger. Det skyldes bl.a., at både ældre- og ungdomsboliger i gennemsnit er ibrugtaget senere end familieboliger ligesom, at begge boligtyper i gennemsnit er mindre end familieboliger. 29

31 - og udgiftsstatistik 2.1 Figur og tabeloversigt Tabel 9: Udgifter - budget for familieboliger fordelt på hovedposter Tabel 10: Udgifter - budget for familieboliger i kr. pr. m 2 fordelt på regioner og hovedposter Tabel 11: Udgifter - budget for familieboliger i kr. pr. m 2 opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter Figur F: Udgifter - budget for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent Figur F1. Ibrugtagelsesår før Figur F2. Ibrugtagelsesår Figur F3. Ibrugtagelsesår Figur F4. Ibrugtagelsesår Tabel 12: Udgifter - budget i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper og hovedposter Figur G: Udgifter - budget fordelt på afdelingstyper og hovedposter - i procent Figur G1. Familieboliger Figur G2. Ældreboliger Figur G3. Ungdomsboliger

32 - og udgiftsstatistik Tabel 9: Udgifter - budget for familieboliger fordelt på hovedposter Udgifter pr. m 2 Fordeling Årlig udgift for 79 m 2 Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter % Offentlige og andre faste udgifter % Ejendomsskatter 52 6% Vandafgifter 27 3% Renovation 27 3% Forsikringer 16 2% Energiforbrug 20 2% Bidrag til Landsbyggefonden 26 3% Administrationsbidrag 51 6% Andet 1 6 1% 494 Variable udgifter % Renholdelse 80 10% Almindelig vedligeholdelse 33 4% Andet 21 3% Henlæggelser % Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse % Istandsættelse ved fraflytning 22 3% Tab ved lejeledighed og fraflytning 4 1% 326 Andet 4 1% 344 Ekstraordinære udgifter % Forbedringsarbejder og afskrivning 86 11% Bygningsrenovering og ombygning 24 3% Andet 8 1% 647 Udgifter i alt % Afsat til uforudsete udgifter 0 0% 1 I alt % Budgetterede indtægter pr. m % Lejeindtægter erhverv og institutioner 11 1% 856 Renteindtægter 6 1% 495 Driftssikring mm. 17 2% Øvrige indtægter 35 4% I alt % Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 2A. 31

33 - og udgiftsstatistik Tabel 10: Udgifter - budget for familieboliger i kr. pr. m 2 fordelt på regioner og hovedposter Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 2A. 32

34 - og udgiftsstatistik Tabel 11: Udgifter - budget for familieboliger i kr. pr. m 2 opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter Før Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 pr. Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 4B 33

35 - og udgiftsstatistik Figur F: Udgifter - budget for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent Figur F1. Ibrugtagelsesår før 1968 I alt 766 kr. pr. m 2 fordelt på: 18% 5% 8% 7% Nettokapitaludgifter 24% 20% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 18% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur F2. Ibrugtagelsesår I alt 823 kr. pr. m 2 fordelt på: 19% 22% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 6% Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter 19% Variable udgifter 6% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 12% 17% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 34

36 - og udgiftsstatistik Figur F3. Ibrugtagelsesår I alt 867 kr. pr. m 2 fordelt på: 4% 17% Nettokapitaludgifter 43% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter 15% Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 10% 6% 5% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur F4. Ibrugtagelsesår I alt 924 kr. pr. m 2 fordelt på: 11% 1% 11% Nettokapitaludgifter 7% 5% 61% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 4% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 35

37 - og udgiftsstatistik Tabel 12: Udgifter - budget i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper og hovedposter Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 4A. 36